Forord af Christine Lagarde, formand for ECB

Sikring af modstandsdygtigheden i banker under det europæiske banktilsyn var stadig en central prioritet i 2025. De globale økonomiske og geopolitiske udfordringer påvirkede fortsat de finansielle systemer negativt, og det understregede vigtigheden af stærk overvågning for at sikre, at euroområdets banksektor fortsat kan understøtte realøkonomien.

Med over ti års solide fremskridt i ryggen inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme forblev bankerne modstandsdygtige på trods af stigende geopolitisk usikkerhed og makroøkonomisk pres. I 3. kvartal 2025 var den samlede egentlige kernekapitalprocent 16,1 pct., og likviditetsdækningsgraden forblev robust på 157 pct., idet begge lå betydeligt over de gældende krav. Rentabiliteten var også robust, idet den gennemsnitlige egenkapitalforrentning stabiliserede sig på ca. 10 pct. Det har bidraget til at opretholde bankernes støtte til husholdninger og virksomheder i en periode med langsommere vækst og igangværende strukturelle ændringer.

Udfordringerne som følge af eskalerende handelsspændinger, øget usikkerhed og sektorspecifikke sårbarheder afspejles endnu ikke fuldt ud i bankernes balancer. Transmissionen af stød kan imidlertid være forsinket og ikke-lineær. Det betyder, at banker og tilsynsmyndigheder stadig skal være fremadskuende og handle rettidigt, når de opdager risikoopbygning.

På baggrund af den igangværende globale debat om de finansielle reglers kompleksitet har ECB desuden fremsat anbefalinger til de europæiske fælleslovgivere om at bidrage til at strømline de europæiske tilsynslovgivnings-, tilsyns- og rapporteringsrammer. Parallelt hermed er ECB Banktilsyn sammen med de kompetente nationale myndigheder i gang med at indføre en række reformer af tilsynsprocesserne for at gøre dem mere risikofokuserede og effektive. Kombinationen af tiltag har til formål at mindske reglernes kompleksitet, samtidig med at den europæiske banksektors modstandsdygtighed og styrke bevares.

Samtidig fokuserer tilsynsdagsordenen fortsat på de strukturelle udfordringer, der er ved at ændre banklandskabet. Klima- og naturrisici er fortsat en central prioritet, efterhånden som bankerne udarbejder troværdige omstillingsplaner. Desuden giver digitaliseringen og den hurtige indførelse af kunstig intelligens mulighed for innovation og effektivitet, men udsætter samtidig bankerne for nye operationelle risici såsom cybertrusler og sårbarheder i IKT-infrastrukturer samt øget konkurrence.

Endelig styrker udviklingen i 2025 yderligere argumenterne for "mere Europa". Med udgangspunkt i de fremskridt, der er gjort med rammen for krisestyring og indskudsforsikring, er det afgørende at fuldføre bankunionen – herunder at oprette en europæisk indskudsforsikringsordning – og uddybe det indre marked for at fremme integration, styrke konkurrenceevnen og frigøre Europas økonomiske potentiale.

Fremadrettet er ECB fast besluttet på at fremme en robust og tilpasningsdygtig banksektor i euroområdet. Gennem et effektivt og risikobaseret tilsyn vil ECB fortsat bidrage til at sikre finansiel stabilitet, støtte en holdbar vækst og sikre, at euroområdets banksektor forbliver modstandsdygtig og kan bidrage positivt til realøkonomien i en verden i hastig forandring.

Forord af Claudia Buch, formand for Tilsynsrådet

I 2025 fremmede ECB Banktilsyn yderligere sin dagsorden for at strømline tilsynet og samtidig sikre modstandskraften i euroområdets banksektor. Efter reformen af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, som vil blive gennemført fuldt ud i 2026, gennemgik vi vores tilsynsprocesser mere generelt.

Vores vigtigste mål er at gøre det europæiske banktilsyn mere effektivt og risikobaseret. Med udgangspunkt i input fra forskellige interessenter udarbejdede vi en omfattende reformdagsorden, og dens gennemførelse er i fuld gang, som forklaret i vores rapport Streamlining supervision, safeguarding resilience: the ECB’s agenda for more effective, efficient and risk-based European banking supervision. I Årsrapport om ECB's tilsynsvirksomhed vil vi fra og med denne udgave orientere om fremskridtene med disse reformer og deres indvirkning.

Strømlining af tilsyn hjælper med at sikre modstandsdygtighed. Formålet med tilsynet er at holde bankerne sikre og sunde. Det betyder, at sårbarheder skal identificeres på et tidligt tidspunkt, så det sikres, at bankerne håndterer dem beslutsomt, og at tilsynsforanstaltninger skærpes, hvor det er nødvendigt. Gennem sådanne reformer frigør vi tilsynskapaciteten til at fokusere på det risikobillede, der er ved at udvikle sig, så vi fastholder vores smidighed i et miljø i hastig forandring. Det vil gøre det muligt for tilsynsmyndighederne at opdage svagheder tidligere og sikre, at bankerne rettidigt træffer foranstaltninger for at bevare deres bredt funderede modstandsdygtighed. Modstandsdygtighed handler ikke kun om en solid finansiel situation – det handler også om operationel fleksibilitet, forsvarlig ledelse og god risikostyring. Modstandsdygtighed gør det muligt for bankerne fortsat at levere deres finansielle tjenesteydelser, selv under stress. Den er også vigtig for bankernes konkurrenceevne og langsigtede forretningsmodeller.

Sikring af modstandsdygtighed er særlig vigtig i den nuværende situation. Der hersker stor politisk, økonomisk og geopolitisk usikkerhed. Denne usikkerhed afspejles dog ikke i tilstrækkelig grad i markedsbaserede indikatorer for finansiel stress, hvilket kan føre til en pludselig revurdering af risiko. På nuværende tidspunkt ligger bankernes kapital- og likviditetsbuffere et godt stykke over lovkravet, og deres rentabilitet er solid. Udsigterne for den finansielle stabilitet på mellemlangt til langt sigt er imidlertid blevet mere usikre. På baggrund af de store geopolitiske spændinger, udstrakte værdiansættelser inden for flere segmenter af de finansielle markeder, voksende indbyrdes forbindelser med andre finansielle formidlere end banker og risikoen for pludselige stemningsskift på markedet, kan stød komme uventet og sprede sig hurtigt.

Vi må derfor fortsætte med at se ud over de kortsigtede indikatorer for bankernes resultater og identificere sårbarheder over for ugunstige eksterne udviklingstendenser. Det er baggrunden for vores fastsættelse af tilsynsprioriteterne for perioden 2026-28.

Den første prioritet er at styrke bankernes modstandsdygtighed over for geopolitiske risici og makrofinansiel usikkerhed. Det omfatter opretholdelse af sunde kreditstandarder, tilstrækkelig kapitalisering og forsvarlig styring af klima- og naturrisici. Som led i dette arbejde vil vi gennemføre en omvendt stresstest i 2026 for at identificere bankspecifikke geopolitiske risikoscenarier, der kan få alvorlige konsekvenser for de enkelte bankers finansielle stilling.

Den anden prioritet fokuserer på bankernes operationelle modstandsdygtighed og robustheden af deres teknologi. Bankerne skal blive bedre til at styre operationelle risici, afhjælpe svagheder i, hvordan de indsamler og anvender risikooplysninger, og sikre, at den digitale omstilling – herunder brugen af kunstig intelligens – understøttes af en stærk risikoledelse og -kontrol.

Et fleksibelt tilsyn med et klart fokus på væsentlige risici og sikring af euroområdets bankers bredt funderede modstandsdygtighed er en strategisk reaktion på ændrede risikoforhold. For at leve op til vores mandat om at holde bankerne sikre og solide har vi brug for en stærk lovgivningsramme. Inden for Europa vil øget harmonisering af bankreglerne og en europæisk indskydergarantiordning fremme integration og forenkling. Og en styrkelse af det indre marked vil gøre banksektoren mere effektiv.

Internationalt set er et modstandsdygtigt globalt finansielt system afgørende for vækst og stabilitet. Det afhænger af fælles reguleringsstandarder og forsvarlig koordinering mellem tilsynsmyndighederne. Det er nødvendigt at holde fast i disse forsvarsværker, efterhånden som de geopolitiske spændinger stiger. Fragmentering eller svækkelse af standarderne kan underminere bankernes evne til at modstå en ugunstig udvikling.

1 Banktilsynet i 2025

1.1 Modstandsdygtighed i banker under ECB's direkte tilsyn i 2025

Euroområdets banksektor^[1] har været modstandsdygtig det seneste år og har således fastholdt en robust risikoprofil og solide grundlæggende forhold. Den samlede overgangsbaserede kernekapitalprocent (CET1) for signifikante institutter steg en smule år-til-år til 16,1 pct. i 3. kvartal 2025 fra 15,7 pct. i 2024^[2]. Denne forbedring var primært drevet af stærk rentabilitet og et højt tilbageholdt overskud i signifikante institutter. Den samlede gearingsgrad i overgangssammenhæng lå stort set stabilt på 5,9 pct. for signifikante institutter.

På baggrund af et gradvist faldende likviditetsoverskud i euroområdet fastholdt banksektoren en robust likviditetsgrad, der fortsat lå et godt stykke over minimumskravene. I 2025 lå den samlede likviditetsdækningsgrad for signifikante institutter på 157 pct., og deres samlede net stable funding ratio var 126 pct.

De signifikante institutters rentabilitet viste sig at være robust i 2025. Nettorenteindtægterne var fortsat høje til trods for lempelsen af pengepolitikken og var betydeligt højere end i perioden med lave renter. Desuden steg ikke-rentebaserede indtægter kraftigt som følge af kapitalforvaltningsaktiviteter og stigende nettoindtægter fra provisioner og gebyrer fra betalingstjenester.

Aktivernes kvalitet forblev også stabil, understøttet af beskedne makroøkonomiske forhold og solide balancer i den private sektor. De signifikante institutters samlede andel af misligholdte lån var 1,9 pct.^[3] i årets første tre kvartaler, og bankernes hensættelsesniveauer afspejler forventninger om en stabil aktivkvalitet fremover. Denne stabilitet dækkede dog over visse forskelle mellem lande og aktivklasser. Den svage låneefterspørgsel fra de ikke-finansielle selskaber samt bankernes nettostramning af kreditstandarderne i de seneste kvartaler afspejlede forskellige bekymringer, fx handelsspændinger og den dermed forbundne usikkerhed i det seneste år. Fra et lavt niveau steg antallet af konkurser i euroområdet med 5,1 pct. år-til-år pr. 3. kvartal 2025^[4], og de fleste tilfælde er koncentreret blandt små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

Samlet set forblev andelen af misligholdte lån i signifikante institutter stabil for både SMV-porteføljer og de bredere porteføljer for ikke-finansielle selskaber på henholdsvis ca. 4,9 pct. og 3,5 pct. Andelen af stadie 2-lån, dvs. andelen af lån, der siden første indregning er steget markant, faldt en smule til 15,4 pct. for SMV'er (-0,16 procentpoint år-til-år) og 13,6 pct. for ikke-finansielle selskaber (-0,46 procentpoint).

I sektoren for erhvervsejendomme pegede tillidsindikatorerne og de aggregerede parametre for aktivernes kvalitet i retning af en stabilisering af euroområdets markeder trods modvind i kontorarealsegmentet. Andelen af stadie 2-lån for erhvervsejendomsporteføljer faldt med 1,74 procentpoint år-til-år til 17,8 pct. Nogle lande oplevede imidlertid væsentlige stigninger i misligholdte lån i deres SMV- og erhvervsejendomsporteføljer, hvilket understregede behovet for fortsat undersøgelse af disse segmenter.

I husholdningssegmentet bidrog lavere renter og forbedrede udsigter for boligmarkedet til stor efterspørgsel efter realkreditlån, og aktivkvaliteten blev fortsat forbedret. Omvendt faldt aktivkvaliteten i forbrugerkredit en smule, hvilket afspejles i en stigning på 0,16 procentpoint år-til-år i andelen af misligholdte lån, som nåede op på 5,5 pct.

1.1.1 Stresstest i 2025

I 2025 gennemførte ECB Banktilsyn en solvensstresstest for signifikante institutter i euroområdet^[5]. I alt deltog 51 store banker i euroområdet i den EU-dækkende stresstest, der blev koordineret af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), og 45 mellemstore institutter deltog i den parallelle stresstest, som blev koordineret af ECB. Der blev anvendt fælles analytiske rammer på tværs af alle institutter. EBA offentliggjorde detaljerede resultater af sin EU-dækkende stresstest i 2025 for de 51 største banker i euroområdet. ECB offentliggjorde individuelle resultater for de 45 mellemstore banker samt en rapport om de samlede endelige resultater af ECB's stresstest af banker i euroområdet i 2025 for hele udsnittet på 96 enheder under tilsyn^[6].

Samlet set fremhævede stresstesten modstandsdygtigheden i euroområdets banksektor i forhold til at modstå et alvorligt, men plausibelt økonomisk tilbageslag. Stresstesten i 2025 bekræftede på ny banksektorens voksende modstandsdygtighed siden oprettelsen af Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM) i 2014. Fra et niveau på 11,1 pct. ultimo 2013 steg den samlede CET1-procent med 4,9 procentpoint til 16,0 pct. ultimo 2024 (figur 1). Den stresstestede CET1-procent i det negative scenario steg gradvis i denne periode og nåede et niveau, der var 3,5 procentpoint højere i 2025-stresstesten end i ECB's omfattende vurdering fra 2014. Sammenlignet med stresstesten i 2023 viste resultaterne af stresstesten i 2025 større samlede tab vedrørende kreditrisiko på grund af en større stigning i misligholdte lån, mens tab vedrørende markedsrisiko, tab vedrørende operationel risiko og indvirkningen på risikoeksponeringsbeløbet stort set var det samme som i den foregående undersøgelse i 2023.

Når det er sagt, kunne bankerne som følge af forbedret rentabilitet bedre absorbere ugunstige stød i stresstestperioden, hvilket mere end kompenserede for større tab. Derfor var kapitalforringelsen lavere, idet nettorenteindtægterne udgør størstedelen af forbedringen i resultaterne af stresstesten i 2025 sammenlignet med stresstesten i 2023.

Resultaterne af stresstesten indgår i tilsynsdialogen med ECB's enheder under tilsyn. Eventuelle kvalitative mangler, som blev identificeret under stresstesten, bidrager til styringskomponenten i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) og kan derfor potentielt påvirke søjle 2-kravene. Der tages hensyn til kvantitative resultater ved fastsættelsen af søjle 2-vejledningen og dens gearingsgrad. Udviklingen i de aggregerede CET1-nøgletal på systemniveau før og efter stress i tilsynsmæssige stresstest i hele EU vises i figur 1.

Figur 1

Samlet egentlig kernekapitalprocent (CET1) ved starttidspunktet og ultimo det treårige negative scenario

(i pct. af risikoeksponeringsbeløb)

Parallelt med den EU-dækkende stresstest i 2025 gennemførte ECB en sonderende scenarieanalyse af modpartskreditrisiko for at vurdere udvalgte bankers evne til at modellere modpartskreditrisiko under forskellige stressscenarier og for at identificere sårbarheder i forbindelse med eksponeringer mod finansielle institutioner, der ikke er banker. Denne øvelse påvirkede ikke kapitalkravene direkte, men resultaterne indgik i tilsynsdialogen med de deltagende institutter.

Resultatet af analysen viste, at modpartskreditrisikoeksponeringer under stress, efter fradrag af sikkerhed, over for ikke-finansielle selskaber med hjemsted i USA og finansielle institutioner, som ikke er banker, var særligt store. Desuden medførte et scenario med fald i euroens værdi generelt større tab vedrørende modpartskreditrisiko end et scenario med faldende renter. Samtidig syntes "wrongway"-risikoen i stresssituationer, som målte den positive sammenhæng mellem eksponeringen over for en modpart og modpartens misligholdelsesrisiko, at være relativt begrænset.

1.2 Tilsynsprioriteter for 2025-27

1.2.1 Indledning

Udsigterne for banksektoren er i høj grad præget af vedvarende usikkerhed om det geopolitiske miljø og konsekvenserne for økonomien i euroområdet. Euroområdets banksektor har været robust i de seneste stressperioder, mens ECB Banktilsyns opfordring til forsvarlighed og behovet for løbende overvågning og regelmæssige vurderinger af, hvordan disse eksterne stød kan påvirke sektoren, blev gentaget i tilsynsprioriteterne. I den forbindelse blev enhederne under tilsyn bedt om at styrke deres evne til at modstå umiddelbare makrofinansielle trusler og alvorlige geopolitiske stød (prioritet 1, se afsnit 1.2.2), primært med fokus på deres rammer for kreditrisikostyring og operationel modstandsdygtighed. I lyset af de geopolitiske risicis tværgående karakter blev enhederne under tilsyn opfordret til at indarbejde de potentielle konsekvenser af disse risici i deres forretningsstrategier og risikostyringsrammer. Desuden blev enhederne under tilsyn anmodet om at øge deres indsats for effektivt og rettidigt at afhjælpe vedvarende væsentlige mangler, der er konstateret i deres aggregering af risikodata og risikorapportering samt i deres forretningsstrategier og risikostyring vedrørende klima- og miljørisici (prioritet 2, se afsnit 1.2.3), hvilket afspejler den øgede tilsynskontrol på disse kritiske områder. Endelig, i takt med at teknologiske fremskridt blev en prioritet for banksektorens fremtid, blev enhederne under tilsyn anmodet om at styrke deres digitaliseringsstrategier og håndtere nye udfordringer, der udspringer af anvendelsen af nye teknologier (prioritet 3, se afsnit 1.2.4).

1.2.2 Prioritet 1: styrke modstandsdygtigheden over for umiddelbare makrofinansielle trusler og alvorlige geopolitiske stød

1.2.2.1 Styring af geopolitiske risici i tilsynsprioriteterne

Geopolitiske risici var fortsat et centralt fokusområde i ECB's tilsynsprioriteter for 2025-27 på grund af den øgede globale usikkerhed og risicienes indbyrdes forbundne karakter. Det understregede desuden behovet for, at bankerne integrerer disse risici i deres overordnede rammer for risikostyring og opretholder en bredt funderet modstandsdygtighed.

Håndtering af geopolitiske risici

Tilsynsvurderinger i 2025 bygger på den ramme, der blev fastlagt i 2024^[7] for bedre at forstå, hvordan geopolitiske stød påvirker det finansielle system og bankerne. De fælles tilsynsteam indarbejdede geopolitiske faktorer i vurderingen af kredit-, markeds- og likviditetsrisici samt operationelle og ledelsesmæssige risici og behandlede dem som tværgående drivkræfter. Tilsynsmyndighederne fokuserede på bankernes styringsformer og risikostyring, herunder deres evne til at identificere, vurdere og reagere på geopolitiske stød. I januar 2025 arrangerede ECB en rundbordsdiskussion med bankerne for at få indblik i bankernes praksis for styring af geopolitiske risici. Den dannede grundlag for tilsynsaktiviteterne og støttede ECB's bredere initiativer til at øge bankernes modstandsdygtighed over for geopolitiske stød. Geopolitiske risici var også indarbejdet i den EU-dækkende stresstest i 2025^[8], som var baseret på et negativt globalt geopolitisk scenario (se afsnit 1.1.1).

I 2025 lagde ECB Banktilsyn særlig vægt på den operationelle dimension af geopolitisk risiko. De fælles tilsynsteam gennemgik bankernes beredskab over for cybertrusler, fysiske sikkerhedsudfordringer og forstyrrelser i outsourcede tjenesteydelser. ECB fulgte op på konklusionerne fra stresstesten vedrørende cyberrobusthed i 2024^[9], som bekræftede, at bankerne generelt var godt forberedt på genopretning efter et cyberangreb, men testen afslørede også de områder, hvor der var behov for en yderligere indsats. Tilsynet på dette område supplerede den igangværende gennemførelse af EU's forordning om digital operationel modstandsdygtighed (DORA)^[10].

Desuden fortsatte ECB Banktilsyn med nøje at overvåge euroområdets banker med datterselskaber i Rusland og krævede klare køreplaner for risikobegrænsning, regelmæssig rapportering og risikobaserede foranstaltninger for at sikre rettidig og velordnet nedbringelse af eksponeringerne.

Endelig oprettede ECB også en særlig webside om geopolitisk risiko på ECB Banktilsyns websted.

1.2.2.2 Rammer for kreditrisikostyring

I hele 2025 fortsatte tilsynsmyndighederne med at afhjælpe strukturelle mangler i bankernes rammer for kreditrisikostyring og overvågede geopolitiske risici, makroøkonomisk usikkerhed og nye risici i sårbare sektorer, hvilket alt sammen kan føre til øget kreditrisiko. For eksempel kan de hurtigt skiftende forbindelser mellem banker og finansielle institutioner, som ikke er banker, fx private markedsfonde, udsætte bankerne for nye direkte og indirekte risici, der kræver tilsynsmæssig opmærksomhed^[11]. Trods ændrede risici var de grundlæggende principper for kreditrisikotilsyn uændrede. I 2025 fokuserede ECB fortsat på hele cyklussen for kreditrisikostyring fra udstedelse af lån til forvaltning af misligholdte lån og sikrede dermed, at bankerne havde proaktive styringsprocesser på plads.

De fælles tilsynsteam samlede og styrede eksterne tilsynsaktiviteter og tilsynsaktiviteter på stedet, hvilket sikrede en helhedsorienteret og effektiv tilgang til kreditrisikotilsyn.

I inspektionerne på stedet (se afsnit 1.4.2) i 2025 blev der fokuseret på detail-, erhvervsejendoms-, gearede finans- og virksomheds- eller SMV-porteføljer, med fokus på lånudstedelse, risikoklassificering og modelleringspraksis for forventede kredittab.

I det eksterne horisontale arbejde (se afsnit 1.4.1) blev der fulgt op på de vigtigste konklusioner af inspektioner på stedet. For eksempel sendte de fælles tilsynsteam skrivelser ud til 12 banker efter en omfattende gennemgang af gearet finansiering, med en kort beskrivelse af henstillingerne om, hvordan bankerne bør efterleve konklusionerne fra denne gennemgang. Horisontale funktioner og fælles tilsynsteam foretog også eksterne vurderinger både gennem horisontale målrettede gennemgange og bankspecifikke dybdegående undersøgelser. Der blev fx afsluttet en målrettet gennemgang af håndteringen af nye risici i SMV-porteføljerne^[12], og de fælles tilsynsteam gennemførte dybdegående undersøgelser af emner og risici, der var specifikke for deres banker, fx henstand og tidlige varslingssystemers effektivitet.

Der var også fortsat fokus på vurderingen af klimarisiko og på, hvordan den påvirker kreditrisikoen, og mere specifikt på bygningers energimæssige ydeevne og tilgængeligheden af forsikringsdækning i forbindelse med fysiske farebegivenheder. Som led i disse bestræbelser afholdt ECB to særlige konferencer med repræsentanter for branchen for at drøfte udfordringerne og finde mulige løsninger^[13].

Der blev gjort yderligere fremskridt med hensyn til afhjælpning af konklusionerne vedrørende modpartskreditrisiko i 2025. Endvidere fortsatte samarbejdet med Federal Reserve Board og Bank of England om modpartskreditrisikoeksponeringer over for finansielle institutioner, som ikke er banker, med særligt fokus på måling af modpartskreditrisiko og eksponeringer mod ikke-banker, der udfører "market making"-aktiviteter. Analysen viste, at bankerne fortsat skal arbejde på at forbedre datakvaliteten for at sikre, at målingen af modpartskreditrisiko er solid og pålidelig. Bankernes stresstest af deres modpartskreditrisikoeksponeringer bør ikke kun fokusere på markedsrisikofaktorer, men også omhandle porteføljekoncentration og porteføljelikviditet. Bankerne bør desuden have en robust intradag-styring af modpartskreditrisiko, der tager passende højde for deres modparters aktiviteter i løbet af dagen, især for market makers, der ikke er banker.

I 2025 fortsatte ECB med at overvåge valutaafviklingsrisiko ved hjælp af et udsnit af signifikante institutter, der er mest aktive på dette område. I denne forbindelse indsamler ECB halvårlige data og statistikker om valutaafviklingsrisiko – baseret på den ajourførte metode fra Global Foreign Exchange Committee – og har regelmæssigt dialog med signifikante institutter om interne ændringer og generelle markedstendenser.

Bankerne fik skriftlig meddelelse om de detaljerede konklusioner af alle afsluttede eksterne tilsynsaktiviteter og tilsynsaktiviteter på stedet, suppleret med særlige møder, hvor resultaterne blev forklaret nærmere (se afsnit 1.3.1). Hvor det er relevant, indgik disse forhold i SREP-resultaterne og de tilhørende tilsynsforanstaltninger blev drøftet med enhederne under tilsyn som led i den regelmæssige tilsynsdialog.

1.2.2.3 Rammer for operationel modstandsdygtighed i relation til IKT-risiko, herunder cybersikkerhed og IKT-tredjepartsrisiko

I 2025 fortsatte ECB med at prioritere de signifikante institutters operationelle modstandsdygtighed med fokus på IKT-sikkerhed (informations- og kommunikationsteknologi), herunder cybersikkerhed, og IKT-tredjepartsrisiko. Forordningen om digital operationel modstandsdygtighed medførte en ændring af tilsynsaktiviteterne fra januar 2025, idet bankerne blev pålagt at styrke deres IKT-risikostyring, herunder IKT-tredjepartsrisikostyring, og deres indberetning af IKT-relaterede hændelser. Tilsynsmetoderne blev opdateret for at sikre, at de er i overensstemmelse med kravene i forordningen om digital operationel modstandsdygtighed for så vidt angår alle tilsynsaktiviteter. ECB's rammer for rapportering af cyberhændelser og outsourcing blev ophævet og erstattet af de rapporteringsfrister og standardiserede skemaer, der er fastsat i henhold til forordningen om digital operationel modstandsdygtighed.

Som reaktion på udviklingen i cyberrisikobilledet udarbejdede tilsynsmyndighederne en omfattende drejebog for cyberhændelser for at forbedre koordineringen og beredskabet på tværs af interne og eksterne rammer for cyberrisiko. Disse muligheder omfattede ECB's interne forberedelser samt internationale protokoller for håndtering af hændelser.

Inspektionerne på stedet af IKT-risici i 2025 var i høj grad baseret på ECB's tilsynsprioriteter og fokuserede på cybersikkerhed og IKT-tredjepartsrisikostyring. Yderligere inspektioner på stedet fulgte en idiosynkratisk tilgang, som de fælles tilsynsteam havde anmodet om (se afsnit 1.3.1 og 1.4.2). Desuden nedsatte ECB et team, der skulle overvåge den trusselsbaserede penetrationstest af signifikante institutter. Trusselsbaseret penetrationstest er et nyt tilsynsværktøj, der anvendes i henhold til forordningen om digital operationel modstandsdygtighed, og hvor ECB fungerer som ansvarlig myndighed for signifikante institutter. I 2025 gennemførte ECB den første dataindsamling til registret over oplysninger i henhold til forordningen om digital operationel modstandsdygtighed om IKT-relaterede tredjepartsordninger for signifikante institutter. Dataanalyser bekræftede de aktuelle tendenser: øget afhængighed af tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, en koncentration af et lille antal tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, navnlig cloududbydere, og lav substituerbarhed hos tredjepartsudbydere af IKT-tjenester kombineret med vanskeligheder med at reintegrere outsourcede tjenester.

Derfor var meningen med Guide on outsourcing cloud services to cloud service providers at skabe klarhed om ECB's forventninger med hensyn til kravene i forordningen om digital operationel modstandsdygtighed, fremme tilsynsmæssig konsistens og bidrage til at sikre lige vilkår ved at øge gennemsigtigheden.

Cyberrisiko og IT-outsourcingrisici er fortsat en central udfordring for bankerne, da stigende trusler fra geopolitiske risici kræver en yderligere tilpasning af bankernes cybersikkerhed og styring af IKT-tredjepartsrisiko.

1.2.3 Prioritet 2: rettidig og effektiv afhjælpning af vedvarende væsentlige mangler

ECB's tilsynsstrategi fokuserede på et skift fra risikoidentifikation til risikoafhjælpning, som krævede, at bankerne skulle rette op på vedvarende væsentlige mangler og tilpasse sig de tilsynsmæssige forventninger. Tidligere vurderinger havde afsløret betydelige mangler i bankernes styring af klima- og miljørisici og deres kapacitet til aggregering af risikodata og risikorapportering, som fortsat er et centralt fokusområde for ECB's tilsynsprioriteter for 2025-27. Selvom der er gjort betydelige fremskridt på begge områder, er yderligere afhjælpningsbestræbelser afgørende og kræver opfølgning i de kommende tilsynscyklusser.

1.2.3.1 Mangler i forretningsstrategierne og styring af klima- og naturrisici

Tilsyn med bankernes evne til at håndtere klima- og naturrisici^[14] på passende vis stod fortsat højt på tilsynsdagsordenen i 2025. Det skyldes, at fysiske risici og omstillingsrisici stadig gjorde sig gældende og steg i omfang og hyppighed, og der var vedvarende mangler i bankernes rammer for styring af klima- og naturrisici.

I 2025 afsluttede ECB et flerårigt program for at fremme bankernes risikostyringskapacitet og fortsatte med at bevæge sig i retning af en "business as usual"-tilgang ved at føre tilsyn med klima- og naturrisici som led i de regelmæssige tilsynsvurderinger og -processer. På grundlag af de nuværende lovkrav havde ECB sat udgangen af 2024 som den forventede tidsfristfor bankernes forbedring af deres risikostyringspraksis i tilknytning hertil. I tidligere år og efter forskellige runder af dialog og feedback havde ECB udstedt bindende tilsynsafgørelser til bankerne med væsentlige mangler, kombineret med tvangsbøder, som påløb dagligt, hvis bankerne ikke opfyldte disse risikokrav inden for de fastsatte frister ("kombinerede afgørelser")^[15]. I 2025 udstedte ECB én kombineret afgørelse vedrørende disse krav. ECB afsluttede også én håndhævelsesprocedure vedrørende en enheds manglende overholdelse af en afgørelse fra ECB om disse risikokrav, hvor ECB fastsatte det samlede beløb for tvangsbøder (se afsnit 2.3.1).

Generelt gjorde bankerne betydelige fremskridt med styringen af de risici, der kunne tilskrives de aktuelle klima- og naturkriser: de indførte den institutionelle arkitektur til at identificere, overvåge og styre klima- og naturrisici. ECB's analyser viser, at mere end 90 pct. af bankerne anser sig selv for at være væsentligt eksponeret for disse risici (sammenlignet med 50 pct. i 2021)^[16], og at alle banker nu har rammer for klimastresstest. De fleste banker begyndte også at indføre de relevante rammer for kvantificering af deres kapitalbehov. Der er dog stadig behov for vedvarende tilsynsmæssig opmærksomhed i betragtning af de nye metoder til risikokvantificering, de vedvarende udfordringer med hensyn til håndtering af fysiske risici og omstillingsrisici samt de resterende bankspecifikke svagheder, der blev konstateret i individuelle institutter.

I erkendelse af bankernes forskellige udfordringer er ECB ved at færdiggøre sin rapport om god praksis for klima- og miljørisikostyring som en opdatering af kompendiet, der blev offentliggjort første gang i 2022. Dette kompendium er et nyttigt redskab for bankerne til at undersøge mulighederne for at forbedre deres risikostyringspraksis. ECB deltog også i den løbende dialog med bankerne for at drøfte deres generelle fremskridt og forstå deres udfordringer. Ét eksempel herpå var ECB's branchedialog om "Climate and nature risk management: taking stock and looking ahead" den 1. oktober 2025.

1.2.3.2 Aggregering af risikodata og risikorapportering

Aggregering af risikodata og risikorapportering (RDARR) er afgørende for forsvarlig risikostyring og effektiv beslutningstagning, da mangler i datakvalitet og rapportering underminerer en banks evne til at identificere, overvåge og begrænse risici. En solid RDARR-kapacitet gør det også muligt for bankerne at forbedre deres operationelle effektivitet og konkurrenceevne og gør det nemmere at bruge digitale værktøjer og innovativ teknologi som kunstig intelligens (AI) og avancerede analyseværktøjer.

Da der stadig blev observeret utilstrækkelige fremskridt i bankernes RDARR-kapacitet i 2025, også på grundlag af forventningerne i vejledningen Guide on effective risk data aggregation and risk reporting, der blev offentliggjort i maj 2024, anlagde ECB en overordnet tilgang til alle banker i 2025. Tilgangens formål var nøje overvågning af udviklingen i alle signifikante institutters RDARR-kapacitet med henblik på at identificere og følge op på eventuelle mangler^[17]. Et centralt element i denne tilgang var at definere en klar eskaleringsproces, hvor bankerne skulle angive klare tidsfrister og foreløbige milepæle for afhjælpning af de konstaterede mangler og håndtering af de bagvedliggende årsager. Hvor de indledende foranstaltninger ikke gav rettidige resultater, blev der anvendt mere effektive værktøjer til at sikre en korrekt afhjælpning. Værktøjerne var baseret på de bindende tilsynsforanstaltninger, som er fastsat i henhold til SSM-forordningens artikel 16^[18], og som også omfatter tvangsbøder som potentielle håndhævelsesforanstaltninger.

ECB fortsatte med at sikre en holistisk tilgang til datakvalitetsproblemer, hvor konklusioner fra andre tilsynsaktiviteter blev indarbejdet i den samlede vurdering af bankernes RDARR-kapacitet. Det drejede sig om kvaliteten af de data, der blev leveret til ECB's kortsigtede øvelse og stresstestene samt en effektiv aggregering af eksponeringer mod det private kreditmarked. For at styrke indsatsen på dette område etablerede ECB i begyndelsen af januar 2025 en retlig ramme for at sikre tilstrækkelig datakvalitet i forbindelse med indberetning til stresstest^[19]. Efter et vellykket pilotprojekt i 2023 fortsatte ECB desuden med at udarbejde sin årlige forvaltningsrapport om datastyring og datakvalitet^[20]. Sammenlignet med øvelsen i 2024 var bankernes øverste ledelse i 2025 mere involveret i afhjælpningen af konstaterede mangler med klart ejerskab af og ansvar for projektledelsen hos ledelsesorganet.

Samlet set har det øgede fokus på RDARR-kapacitet i de seneste tre år ført til gradvise fremskridt. RDARR-kapacitet hører nu under bankernes øverste ledelse, og der blev gjort vigtige fremskridt for at afhjælpe konklusionerne af tidligere tilsynsaktiviteter. Ikke desto mindre bekræftede de løbende tilsynsaktiviteter, herunder inspektioner på stedet, at enheder under tilsyn stadig skal arbejde videre på områder som fx datastyring, omfanget af anvendelsen af datastyringsrammen, dataarkitektur og IT-infrastruktur.

1.2.4 Prioritet 3: digitaliseringsstrategier og anvendelse af nye teknologier

1.2.4.1 Strategier for digital omstilling

Bankernes digitale omstilling og anvendelse af nye teknologier kræver en stærk styringsform og risikostyringskapacitet. Digitalisering handler ikke kun om teknologi. Det handler også om institutternes interne kultur og kapacitet. Indarbejdelse af innovation i virksomheden og sikring af det overordnede digitale beredskab er afgørende for en vellykket digital strategi. Tidspunktet for og omfanget af digitaliseringen er fortsat en banks egen strategiske beslutning, men de to faktorer kan have store konsekvenser for bankernes operationelle og finansielle risici samt påvirke deres risikoprofiler.

I 2025 gennemførte ECB en række tilsynsaktiviteter med det formål at lære mere om anvendelse af ny teknologi og forstå, hvordan disse brugstilfælde kan påvirke bankernes risikostyringskapacitet^[21]. Disse aktiviteter omfattede en fortsættelse af de målrettede inspektioner på stedet for fjerde år i træk, idet de indebar en omfattende undersøgelse af bankernes digitaliseringsstrategier og faktorer for implementering af strategien, herunder ny teknologi, ressourcefordeling og projektstyringskapacitet, samt vurdering af digitaliseringens finansielle og ikke-finansielle virkninger. De eksterne aktiviteter omfattede workshopper i 13 signifikante institutter om brugen af kunstig intelligens til kreditvurdering og afsløring af svig.

I forbindelse med den digitale omstilling spiller data en meget vigtig rolle for både bankerne selv og for tilsynsmyndighederne. ECB's årlige dataindsamling om digitalisering og brugen af innovative teknologier blev finjusteret for bedre at udnytte teknologi og innovation. Den var en del af den kortsigtede undersøgelse, en dataindsamling foretaget af ECB som supplement til den regelmæssige tilsynsrapportering. Den var fortsat en vigtig datakilde til vurdering af bankernes fremskridt med den digitale omstilling, herunder udviklingen i bankernes digitaliseringsaktiviteter, det teknologiske samarbejde og brugstilfælde. Analysen af de indsamlede data bidrog til udvælgelsen af brugstilfælde og banker til yderligere vurdering eller deltagelse i workshopper og lignende interaktioner.

Som led i sin målrettede tilgang gennemførte ECB også to horisontale analyser, der undersøgte anvendelsen af digitalisering inden for specifikke forretningsområder. Dette skete gennem workshopper om digitale betalinger og digitale detailforretninger med 12 signifikante institutter. Desuden samledes tilsynsmyndigheder og banker på SSM-konferencen om digitalisering 16. oktober 2025 for at udveksle synspunkter om digitale strategier, gennemførelsen af disse strategier inden for specifikke forretningsområder såsom detailhandel og betalinger og om udviklingen inden for kunstig intelligens og de dermed forbundne risici.

1.3 Effektivt risikobaseret tilsyn

Siden oprettelsen af SSM i 2014 har banktilsynsmetoderne ændret sig betydeligt. I det europæiske banktilsyns første par år var der fokus på at harmonisere tilsynspraksis. I de senere år er tilsynet gået over til en mere smidig ramme, hvor der opnås mere effektive og konsistente resultater gennem mindre komplekse, men lige så stringente metoder og mere fleksible processer. I 2023 etablerede ECB en risikotoleranceramme, som giver tilsynsmyndighederne mulighed for at prioritere kritiske risikoområder, og som giver dem større fleksibilitet med hensyn til at identificere og håndtere nye risici.

I 2025 udarbejdede ECB en omfattende dagsorden for yderligere at øge det europæiske banktilsyns effektivitet og risikofokus. Dagsordenen, som er beskrevet i rapporten Streamlining supervision, safeguarding resilience, der blev offentliggjort i december 2025, indeholder fire initiativer. For det første fortsatte reformen af SREP, som begyndte i 2024, i 2025, og den vil blive afsluttet i 2026 (se afsnit 1.3.1)^[22]. For det andet medførte "next-level supervision"-projektet, om tilsyn på næste niveau, at målene for SREP-reformen blev udvidet til at omfatte områder som fx beslutningstagning, godkendelser af interne modeller, stresstest, kapitalrelaterede afgørelser, rapportering og inspektioner på stedet (se afsnit 1.3.2). For det tredje blev der iværksat et særligt initiativ med henblik på yderligere at fremme en fælles tilsynskultur inden for SSM (se afsnit 1.3.3). Endelig er ECB ved at udvikle en ramme for evaluering af tilsynets effektivitet (se afsnit 1.3.4).

1.3.1 Gennemførelse af SREP-reformen

I overensstemmelse med sit mandat vurderer ECB Banktilsyn regelmæssigt den finansielle soliditet i banker under dets direkte tilsyn gennem tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP). For at reagere på et risikobillede, der udvikler sig hurtigt, og efter en uafhængig ekspertgennemgang^[23] iværksatte ECB en omfattende reform af SREP i 2024 for at forbedre processens effektivitet og risikofokus.

Den første cyklus under SREP-reformen blev afsluttet i oktober 2025, og afgørelserne blev vedtaget seks uger tidligere end i de foregående år. Denne milepæl er blot en af de konkrete virkninger af SREP-reformen, og der er gjort betydelige fremskridt med alle seks mål under reformen^[24].

• Mere fokuserede risikovurderinger: Siden 2023 har ECB valgt en flerårig vurderingsmetode og anvendt en risikotoleranceramme i sine vurderinger^[25]. I 2025 blev den flerårige vurdering gennemført for 75 pct. af SREP-elementerne og udvidet til også at omfatte bankernes datterselskaber.
• Bedre integration af tilsynsaktiviteter: for at få et mere dækkende billede af bankernes risici og mindske overlapning trækker de fælles tilsynsteam nu mere systematisk på viden fra deres inspektioner på stedet, tematiske gennemgange og andre kilder, så de gør mere end at anvende data ultimo året. Desuden modtager bankerne deres tilsynsprogram tidligere på året, så de bedre kan tilpasse deres planlægning.
• Fuld udnyttelse af den tilsynsmæssige værktøjskasse: Der lægges nu større vægt på rettidig kommunikation og optrapning^[26] af tilsynsforanstaltninger. Sammen med indførelsen af en trinvis tilgang til opfølgning på foranstaltninger^[27] er SREP-afgørelserne blevet mere fokuseret på de mest strukturelle og alvorlige spørgsmål, idet andre konklusioner behandles i løbet af året.
• Forbedret kommunikation: det nye format for SREP-afgørelserne^[28] fremmer en mere fokuseret dialog med bankerne, da de vigtigste risikofaktorer og tilsynsmæssige betænkeligheder fremhæves først i et strømlinet format.
• Mere stabile metoder: ECB bestræber sig på at gøre tilsynsmetoderne mere stabile og forudsigelige. Ajourføringer, fx den reviderede metode for søjle 2-krav^[29], gør metoden enklere og mere robust.
• Bedre udnyttelse af IT-systemer og dataanalyse: digitale værktøjer understøtter datadrevet tilsyn og et effektivt samspil med bankerne, fx bankernes mulighed for at følge status på deres kvalitative foranstaltninger og indsende dokumentation direkte til deres tilsynsmyndigheder.

1.3.1.1 Overvågning af fremskridt

For at sikre, at SREP-reformen giver de tilsigtede fordele, overvåger ECB Banktilsyn konsekvent dens effekt i forhold til de vigtigste mål. Denne overvågning trækker på et sæt indikatorer, der er ved at blive videreudviklet og finjusteret, og som dækker de seks mål, der er anført i reformen. Indikatorerne forventes at omfatte tilgængeligheden og den effektive anvendelse af den flerårige vurdering inden for SREP, varigheden og relevansen af SREP-afgørelser og -foranstaltninger, anvendelsen af digitale værktøjer til støtte for realtidsopfølgning på konklusioner og foranstaltninger samt indførelsen af SREP-foranstaltninger og SREP-cyklussens overordnede rettidighed. Disse indikatorer vil blive omhandlet i fremtidige udgaver af Årsrapport om ECB's tilsynsaktiviteter.

1.3.2 Tilsyn på næste niveau: reform af tilsynsaktiviteter ud over SREP

I 2025 iværksatte ECB og de kompetente nationale myndigheder endnu en bred vifte af reformer med next-level supervision-projektet om tilsyn på næste niveau. Formålet med dette projekt er at strømline og forenkle de vigtigste tilsynsprocesser som supplement til SREP-reformen. Det skulle tage højde for en bottom-up-undersøgelse udført af nogle af de kompetente nationale myndigheder, der deltager i det europæiske banktilsyn, og input fra banksektoren.

Projektet dækker følgende nøgleområder:

1. Beslutningstagning: ECB forbedrer effektiviteten og den risikobaserede karakter af sine tilsynsmæssige beslutningsprocesser. Det gælder fx fit & proper-vurderinger og fælles procedurer, fx licensudstedelse og godkendelser af kvalificerede kapitalandele. Strømlinet beslutningstagning vil fremskynde tilsynsprocesserne for enhederne under tilsyn og gøre det muligt for ECB at fokusere sine ressourcer på de mest relevante aspekter. Strømlinede afgørelser skal gennemføres senest i 2. halvår 2026, hvor der med tiden indføres yderligere forbedringer, efterhånden som digitale værktøjer indføres. Desuden vil der i begyndelsen af 2026 blive gennemført en hurtig procedure for simple securitiseringer med væsentlig risikooverførsel (se boks 2).
2. Interne modeller: strømlining af tilsynsprocesserne i forbindelse med interne modeller er afgørende for at reducere den arbejdsbyrde for banker og tilsynsmyndigheder, der opstår som følge af godkendelser af væsentlige modelændringer. ECB indfører gradvis mere risikobaserede metoder til godkendelse af modelændringer generelt og modelændringer, der er foretaget tidligere i processen. Dermed behøver bankerne ikke at have flere modelversioner samtidig. Disse ændringer gennemføres i løbet af 2026.
3. Stresstest: ECB har allerede i tidligere stresstestcyklusser taget skridt til at øge proportionaliteten, indføre mere risikobaseret kvalitetssikring af data og reducere antallet af dataindberetningscyklusser. ECB tager yderligere skridt til at strømline sine stresstest ved at bevæge sig i retning af mere fleksible og hurtigere metoder, forenkle skemaerne og reducere ressourcebehovet for både banker og tilsynsmyndigheder. Disse ændringer vil blive gennemført fra og med den tematiske stresstest i 2026 og den EU-dækkende stresstest i 2027.
4. Kapitalrelaterede beslutninger: ECB indfører en hurtig procedure for godkendelse af klart definerede egenkapitaltransaktioner med lav risiko. Dette initiativ har til formål at afkorte behandlingstiden og vil være operationelt fra 1. kvartal 2026. Med fortsat investering i digitale teknologier sigter ECB mod at nedbringe behandlingstiden til to uger i de mest enkle sager.
5. Tilsynsrapportering: ECB bestræber sig på at strømline rapporteringsprocessen og reducere bankernes omkostninger, samtidig med at kvaliteten og relevansen af de indsamlede data opretholdes. I 2025 udsendte ECB et spørgeskema med henblik på at indsamle forslag fra branchen til forenkling af rapporteringsforholdene og fulgte op på dette med en workshop. ECB gennemgik og mindskede antallet af "mindst benyttede skemaer" og reducerede de eksisterende rapporteringskrav. For eksempel blev datapunkterne i rapporteringspakken i den kortsigtede øvelse for 2026 reduceret med 18,5 pct. I 2026 planlægger ECB at forbedre sin proces for horisontale rapporteringsanmodninger og definere et tærskelbegreb for væsentlighed for anmodninger om genindberetning af data. I SREP-cyklussen for 2027 indføres yderligere finjusteringer af datarapporteringen til den kortsigtede øvelse. ECB er også i færd med at gennemføre foranstaltninger, der skal øge proportionaliteten i indberetningskravene for små og ikke-komplekse institutter (SNCI), herunder at integrere SNCI-konceptet i ECB FINREP-forordningen.
6. Tilsyn på stedet: ECB og de kompetente nationale myndigheder blev enige om at indføre en række forbedringer af processen for inspektioner på stedet i 2026. Forbedringerne omfatter gennemgang og strømlining af interne og eksterne retningslinjer vedrørende inspektioner på stedet, udarbejdelse af mere præcise inspektionsrapporter, styrkelse af koordineringen mellem de team, der udfører inspektioner på stedet, og indførelse af kortere og mere målrettede missioner.

Inden for hvert af disse seks arbejdsområder øger ECB brugen af digitale værktøjer til overvågningen (også kendt som tilsynsteknologi eller "SupTech"). I den forbindelse iværksætter ECB et omfattende IT-projekt (2026-28) for yderligere at digitalisere end-to-end-tilsynsprocesser, herunder beslutningsprocedurer, gennem øget integration af interne systemer og den planlagte fælles SSM-portal (se afsnit 5.2.1). Videreudvikling af ECB's digitale infrastruktur hjælper ikke blot tilsynsmyndighederne med at udføre deres roller mere effektivt, men er i sidste ende også til gavn for enhederne under tilsyn gennem lettere kommunikation, hurtigere behandling af tilsynsopgaver og øget ressourceeffektivitet.

1.3.2.1 Yderligere planlagte initiativer

I 2026 vil ECB indlede en gennemgang af sine tilsynsvejledninger og andre meddelelser for at øge gennemsigtigheden med hensyn til forventninger og tilsynsmetoder. Et af formålene med gennemgangen er endnu en gang at understrege, at ECB's vejledning ikke fastsætter bindende krav, der går videre end den gældende EU-lovgivning.

ECB vil desuden gennemgå anvendelsen af proportionalitet i tilsynet med mindre signifikante institutter. ECB vil især gennemgå delmængden af mindre signifikante institutter, der indgår i den eksisterende SNCI-ramme. Gennemgangen vil omfatte aspekter såsom hyppigheden og dybden af SREP-vurderingen, den interne proces til vurdering af kapitalgrundlaget (ICAAP) og den interne proces til vurdering af likviditetsgrundlaget (ILAAP) samt stresstest i hele sektoren.

1.3.2.2 Gennemførelse og opfølgning

De ændringer, der er aftalt som led i next-level supervision-projektet, vil blive gennemført i 2026 og i de kommende år sideløbende med det igangværende arbejde med at styrke den fælles tilsynskultur (se afsnit 1.3.3). ECB vil overvåge fremskridtene med gennemførelsen af de forskellige initiativer, som indgår i alle reformerne, og vil rapportere om disse fremskridt i Årsrapport om ECB's tilsynsaktiviteter.

1.3.3 SSM's tilsynskultur

I februar 2025 lancerede ECB's tilsynsråd initiativet vedrørende tilsynskultur^[31] med henblik på at skabe en platform for drøftelser om emner som SREP-reformen (se afsnit 1.3.1) og next-level supervision-projektet (se afsnit 1.3.2). Dette flerårige initiativ har til formål at sikre en konsistent og effektiv gennemførelse af disse reformer og projekter i hele det europæiske banktilsyn ved at fremme en fælles tilsynskultur, der er i overensstemmelse med dets tre centrale strategiske mål.

• Risikobaseret tilsyn: at prioritere væsentlige risici, tage ejerskab over beslutninger og handle resolut
• Effektivt tilsyn: at levere rettidige resultater, straks afhjælpe problemer og være drivkraft for løbende forbedring.
• Integreret tilsyn: at samarbejde på tværs af det europæiske banktilsyn om at opnå bedre resultater i fællesskaber.

For at nå disse strategiske mål blev der udarbejdet en aktiveringsplan for at styrke kommunikation og samarbejde, udvikle færdigheder og lederskab, øge fokus på risici og prioriteter og forbedre den operationelle effektivitet.

Dette flerårige initiativ gennemføres i fællesskab af ECB Banktilsyn og de kompetente nationale myndigheder.

1.3.4 Evaluering af tilsynets effektivitet

Et effektivt tilsyn sikrer, at bankerne rettidigt afhjælper deres mangler. ECB Banktilsyn bestræber sig løbende på at forbedre sin effektivitet ved at sætte tilsynsmyndighederne i stand til straks at vurdere de tilsynsmæssige risici, identificere væsentlige mangler og gøre mere effektiv brug af deres tilsynsmæssige værktøjskasse og deres tilsynsbeføjelser.

I 2025 udviklede ECB en ramme for evaluering af tilsynets effektivitet. I rammen defineres de metoder, der kan anvendes til at evaluere effektiviteten af de relevante tilsynsaktiviteter, især de metoder, der anvendes til at gennemføre tilsynsprioriteterne.

Der er visse naturlige hindringer for vurderingen af tilsynets effektivitet, fx at resultaterne af tilsynsaktiviteterne i) ikke altid kan observeres direkte i finansielle eller statistiske data, ii) har en forsinket virkning og iii) påvirkes af eksterne faktorer uden for tilsynsmyndighedens indflydelse. Det er derfor helt afgørende, at tilsynsmyndighedernes evalueringer forberedes tilstrækkeligt helt fra begyndelsen af tilsynsaktiviteterne. I planlægningsfasen forventes de fælles tilsynsteam at definere klare mål, som specificerer den tilsigtede effekt på deres enheder under tilsyn, bestemme, hvordan disse effekter kan måles, selvom de kun delvist kan måles ved hjælp af specifikke indikatorer, og identificere de tilsvarende datakrav.

Ved at evaluere tilsynets effektivitet kan ECB i sidste ende anvende konklusionerne fra evalueringerne til løbende at forbedre den måde, hvorpå den udfører sine tilsynsaktiviteter, fx at afgøre, om en prioriteret sårbarhed er blevet håndteret korrekt, eller om der er behov for at tilpasse tilsynsstrategien til afhjælpning af sådanne sårbarheder. Disse evalueringer kan også indgå i bedste praksis eller de metoder, der anvendes til at opnå visse tiltænkte tilsynsresultater.

En evaluering af tilsynets effektivitet kan desuden understøtte ECB's kommunikation med eksterne interessenter, fx Europa-Parlamentet, og indgå i en generel drøftelse om ECB Banktilsyns ansvarlighed.

1.4 Direkte tilsyn med signifikante institutter

1.4.1 Eksternt tilsyn

Det direkte tilsyn med kreditinstitutterne fokuserer på proaktivt at identificere og begrænse risici for at sikre, at bankerne forbliver modstandsdygtige og godt forvaltet under stadig mere komplekse og dynamiske forhold.

Det eksterne tilsyn gøres effektivt ved hjælp af et integreret og koordineret planlægningssystem, der gør det muligt for de fælles tilsynsteam at afbalancere deres ressourcer på tværs af horisontale, bankspecifikke og ad hoc-tilsynsopgaver (se også afsnit 1.4.1.2).

1.4.1.1 Proportionalitetsprincippet

ECB Banktilsyn anvender proportionalitetsprincippet på sine tilsynsaktiviteter og -metoder. Tilsynets omfang og intensitet afhænger bl.a. af bankens størrelse, systemiske betydning, risikoprofil samt forretningsmodellens kompleksitet.

I overensstemmelse med ECB Banktilsyns flerårige SREP-metode (se afsnit 1.3.1) kan banker med stabile og mindre komplekse risikoprofiler blive underlagt færre eller mindre hyppige tilsynsvurderinger, mens mere omfattende vurderinger prioriteres for institutter med større risiko eller større systemisk relevans.

Som følge heraf planlægger og udfører de fælles tilsynsteam, der har ansvaret for større og/eller mere risikobetonede signifikante institutter, typisk flere tilsynsaktiviteter i løbet af året end de fælles tilsynsteam, der fører tilsyn med mindre og/eller mindre komplekse institutter.

1.4.1.2 Tilsynsplanlægningsproces og tilsynsaktiviteter

Tilsynsplanlægningsprocessen følger en konsekvent og integreret tilgang, hvorved tilsynsprioriteterne styrer planlægningen af horisontale aktiviteter, inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller samt andre tilsynsaktiviteter.

For at sikre et effektivt tilsyn arbejder ECB og de kompetente nationale myndigheder tæt sammen, når de planlægger deres aktiviteter, og under behørig hensyntagen til tilsynsprioriteterne, de bankspecifikke risici samt rammen for risikotolerance. Planlægningen omfatter udvælgelse af udsnit af enheder under tilsyn, som skal deltage i horisontale aktiviteter og inspektioner på stedet. Et af resultaterne af denne proces er arbejdsprogrammet på højt niveau, som supplerer de fælles tilsynsteams overordnede planlægningsproces.

I et givet år afspejles de tilsynsaktiviteter, som de fælles tilsynsteam har planlagt, i det årlige tilsynsprogram. Tilsynsplanlægningsprocessen er en vigtig del af det fælles tilsynsteams kommunikation med enheden under tilsyn. En forenklet aktivitetsplan, der beskriver de tilsynsaktiviteter, som kræver inddragelse af eller input fra enhederne under tilsyn, deles med bankerne inden årets udgang.

Efter SREP-reformen og overgangen til en mere integreret flerårig vurderingsramme udgør de planlagte tilsynsaktiviteter under ovennævnte program et vigtigt analytisk input til de fælles tilsynsteams SREP-vurderinger (se afsnit 1.3.1).

På grundlag af proportionalitetsprincippet omfatter de eksterne aktivitetsplaner i) risikorelaterede aktiviteter (fx SREP), ii) andre aktiviteter i forbindelse med organisatoriske, administrative eller retlige krav (fx den årlige signifikansvurdering) og iii) ekstra aktiviteter, som de fælles tilsynsteam planlægger med henblik på at tilpasse aktiviteten yderligere til den pågældende koncerns eller enheds særlige karakteristika (fx analyser af bankens forretningsmodel eller ledelsesstruktur).

1.4.1.3 Tilsynsforanstaltninger

Tilsynsforanstaltninger er et af de vigtigste resultater af de regelmæssige tilsynsaktiviteter på stedet og eksternt^[32]. De fastlægger detaljerede foranstaltninger, som enhederne under tilsyn skal træffe for at afhjælpe mangler. De fælles tilsynsteam er ansvarlige for at overvåge den rettidige og effektive gennemførelse af disse foranstaltninger. I 2025 var antallet af nye tilsynsforanstaltninger lavere end i 2024. De vigtigste drivkræfter bag tilsynsforanstaltningerne var aktiviteter på stedet, hvor inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller (hovedsagelig udført på stedet) tegnede sig for næsten 63 pct. af de samlede foranstaltninger. Som i tidligere år vedrørte det højeste antal nye tilsynsforanstaltninger kreditrisiko (42,5 pct.) efterfulgt af intern ledelse (10,7 pct.) (figur 2).

Figur 2

Tilsynsforanstaltninger

a) Antal foranstaltninger registreret hvert år

b) Nye foranstaltninger i 2025 efter aktivitet	c) Nye foranstaltninger i 2025 efter risikokategori

1.4.1.4 Horisontal SREP-analyse

ECB offentliggjorde de aggregerede resultater af SREP for 2025 for sine enheder under tilsyn 18. november 2025. Dette omfattede udviklingen i SREP-scorer, søjle 2-kapitalkrav og vejledning, kvalitative foranstaltninger samt en analyse af udvalgte risikoområder. ECB fastsatte de gældende bankspecifikke søjle 2-krav for 2026, herunder krav, der anvendes til at imødegå risikoen for overdreven gearing. Alle enheder under tilsyn har givet deres samtykke til offentliggørelsen af deres søjle 2-krav og deres søjle 2-krav vedrørende gearingsgrad.

Den samlede SREP-score blev yderligere forbedret til 2,5 fra 2,6 i 2024, hvor kun 6 pct. af bankerne oplevede en forværring af deres score, og 19 pct. af bankerne opnåede en bedre score. De samlede kapitalkrav og vejledningen forblev i gennemsnit stabile på 15,6 pct. af de risikovægtede aktiver, mens medianen for søjle 2-kravene var 2,3 pct., hvilket var stort set uændret i forhold til året før. Desuden faldt den gennemsnitlige søjle 2-vejledning fra 1,3 pct. til 1,1 pct., idet resultaterne af stresstesten i 2025 viste, at de højere forventede tab vedrørende kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko blev opvejet af det høje niveau af aggregerede overskud, der blev akkumuleret i 2024. Dette førte til en generelt lavere kapitalforringelse og dermed lavere søjle 2-vejledning (se afsnit 1.1.1).

SREP for 2025 bekræftede, at bankerne under ECB Banktilsyn generelt fortsat var robuste med solide kapital- og likviditetspositioner. Dette blev understøttet af stærk regulering, effektivt tilsyn og den ekstraordinære finans- og pengepolitiske reaktion på de seneste makroøkonomiske stød, såsom covid-19-pandemien, Ruslands krig mod Ukraine og den efterfølgende energikrise. De forhold, som bankerne opererer under, bliver dog stadigt mere udfordrende i kraft af geopolitiske risici i flere lag og økonomisk usikkerhed. Fremadrettet bør bankerne bevare deres finansielle og operationelle modstandsdygtighed, styrke deres forretningsmodeller og blive mere konkurrencedygtige, hvilket vil gøre dem bedre i stand til at bidrage til realøkonomien i Europa.

1.4.2 Inspektioner på stedet

I overensstemmelse med SSM-forordningen udøves ECB's overvågning af enhederne under tilsyn gennem eksternt tilsyn og tilsyn på stedet, hvis kombination har til formål at sikre en detaljeret og grundig analyse af forretningsaktiviteterne. Tilsyn på stedet foretages ved hjælp af inspektioner på stedet, som er dybdegående undersøgelser af risiko, risikostyring og governance, eller gennem undersøgelser af interne modeller, som er dybdegående vurderinger af de interne modeller, der anvendes til beregning af kapitalgrundlagskrav, navnlig med hensyn til metoder, risiko, risikostyring og governance.

I 2025 blev der iværksat 163 inspektioner på stedet og 77 undersøgelser af interne modeller for signifikante institutter. De inspektioner på stedet, der blev gennemført i 2025, dækkede både finansielle og ikke-finansielle risici. Undersøgelsesområderne var i overensstemmelse med ECB's tilsynsprioriteter og sikrede dermed, at der også blev taget hånd om bankspecifikke betænkeligheder. I 2025 indledte ECB desuden sin trusselsbaserede penetrationstest af signifikante institutter, som er et nyt ansvarsområde i henhold til artikel 26, stk. 1, i forordningen om digital operationel modstandsdygtighed.

Undersøgelserne af interne modeller, der blev gennemført i 2025, dækkede primært områder såsom væsentlige modelændringer udløst af regelmæssig vedligeholdelse af modeller og afhjælpning af forpligtelser i forbindelse med tidligere undersøgelser af interne modeller.

I juli 2025 opdaterede ECB sin vejledning om interne modeller, så den stemmer overens med de ændringer, der blev indført ved CRR III, præciserer ECB's fortolkning af lovgivningsmæssige krav og imødekommer branchens anmodninger om vejledning, fx brugen af machine learning i interne modeller. Vejledningen indeholder også præciseringer af visse spørgsmål, som ECB har peget på i forbindelse med sine undersøgelser af interne modeller.

Figur 3

Inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller iværksat i 2023, 2024 og 2025

(antal undersøgelser)

Aktiviteterne og resultaterne af ECB's tilsyn på stedet indgik også i ECB's tilsynsnyhedsbrev^[33].

1.4.2.1 De vigtigste konklusioner af inspektioner på stedet pr. risikotype

Med hensyn til beregningen af lovpligtig kapital (søjle 1) var de vigtigste konklusioner i) utilstrækkelig tildeling af risikovægte til eksponeringer; ii) ukorrekt fastlæggelse af kreditrisikoreduktionsteknikker og iii) utilstrækkelige kontrolrammer for beregning af kapitalkrav, navnlig i relation til kreditrisiko.

Med hensyn til den interne procedure til vurdering af kapitalgrundlaget (ICAAP) afslørede de mest kritiske konklusioner i) utilstrækkeligt robuste, inkonsekvente, alt for optimistiske og utilstrækkeligt gennemførte metoder og antagelser til kvantificering af intern kapital og ii) mangler i stresstest på institutniveau som følge af uhensigtsmæssig hyppighed og utilstrækkelig dækning af både de normative og økonomiske perspektiver.

Hvad angår kreditrisiko, afslørede bankerne betydelige svagheder med hensyn til nøjagtigt at kvantificere de forventede kredittab på ikke-misligholdte lån. Inspektionerne på stedet viste således stadig, at der navnlig var væsentlige behov for at forbedre bankernes betydelige stigning i rammerne for kreditrisiko (SICR). Sådanne mangler medførte risiko for utilstrækkelige stadie 2-omklassificeringer og potentielt undervurderede værdiforringelser. Der blev også konstateret mangler med hensyn til at estimere og kalibrere parametrene for sandsynligheden for misligholdelse og tab givet misligholdelse i bankernes modeller for forventede kredittab. Nogle banker havde svært ved at opdage forringelser af modparternes kreditværdighed, idet der opstod problemer i forbindelse med overvågningsprocesser som fx værdiansættelse af sikkerhed og systemer til tidlig advarsel.

Der blev også konstateret mangler med hensyn til governance, herunder svage interne kontroller, utilstrækkelige rammer for risikostyring og procedurer for ydelse af lån. Der var fortsat udfordringer med hensyn til at identificere misligholdelser i henhold til rammen for usandsynlig indfrielse, med dårlig udløsningskvalitet og gennemførelse. Disse spørgsmål fremhævede behovet for en stærkere risikostyrings- og kreditovervågningspraksis for at opfylde reguleringsmæssige standarder.

Med hensyn til likviditetsrisiko vedrørte de alvorligste konklusioner lovpligtig indberetning og beregning af likviditetsdækningsgrad og net stable funding ratio. Kritiske konklusioner pegede også på uoverensstemmelser mellem finansieringsplanen, nødfinansieringsplanen og strategien for likviditetsrisiko. Andre resultater viste mangler i de organisatoriske rammer for likviditetsrisikostyring, herunder svagheder i governance, risikostrategi og udformning af scenarier til likviditetsstresstest.

Med hensyn til renterisiko og kreditspændsrisiko i anlægsbeholdningen (IRRBB/CSRBB) blev der konstateret alvorlige problemer i forbindelse med målingen og forvaltningen af IRRBB, fx utilstrækkelige modelantagelser, utilstrækkelig formalisering, dårlig udformning af IRRBB-strategier, forældede data, svage IT-systemer eller modelrisikorammer. Andre alvorlige konklusioner vedrørte manglende inddragelse af ledelsesorganer i fastlæggelse og overvågning af IRRBB-risikoprocesser og udvikling af rammer for forvaltning af CSRBB.

Hvad angår markedsrisiko, vedrørte de vigtigste konklusioner værdiansættelsesrisiko, governance, risikostyring og modpartskreditrisiko. Konklusionerne vedrørende værdiansættelsesrisikoen fremhævede svagheder i de tilsynsmæssige og regnskabsmæssige justeringer, uafhængig priskontrol og udskydelse af overskud fra dag ét. Der blev også konstateret svagheder i ledelse, grænserammer og praksis for handels- og anlægsbeholdninger. Ved inspektioner af modpartskreditrisiko blev der konstateret mangler i centrale parametre for modellering og validering (fx for potentielle fremtidige eksponeringer eller stresstest), grænseovervågning og forvaltning af sikkerhed. Som forberedelse til gennemførelsen af den grundlæggende gennemgang af handelsbeholdningen blev der konstateret både kvalitative og kvantitative problemer, herunder uklare roller og ansvarsområder, udfordringer med outsourcing, mangel på uafhængig validering og metodologiske mangler.

Med hensyn til intern ledelse og tilknyttede konklusioner omfattede spørgsmålene i) svagheder i aggregeringen af risikodata og risikorapportering på grund af dårlige ledelsesrammer, dataarkitektur og IT-infrastruktur, der påvirkede dataenes nøjagtighed og integritet, ii) alle interne kontrolfunktioners uafhængighed, aktivitetsomfang og ressourcer samt iii) mangler i vurderinger af outsourcingrisici, navnlig for IT-ydelser (se nedenfor).

Hvad angår forretningsmodel og rentabilitet, omfattede kritiske konklusioner spørgsmål vedrørende styring af rentabilitetsfremmende faktorer, gennemførelse af strategien, rammer for produktprisfastsættelse, metoder og overvågning, omkostningsfordeling, antagelser i forretningsplaner og finansielle fremskrivninger. Aktiviteter vedrørende digital omstilling afslørede de samme svagheder, som tidligere inspektioner på stedet havde vist.

Hvad angår klima- og miljørisici, afslørede konklusionerne fra inspektionerne på stedet, at bankerne ikke fuldt ud havde identificeret risici, analyseret deres væsentlighed og udarbejdet nøjagtige erklæringer om risikovillighed. Andre hyppige konklusioner viste, at klimarisikofaktorerne ikke var blevet integreret i kreditrisikostyringsprocessen, ledelsesorganets overvågning eller datarammen.

Med hensyn til IT-risiko tegnede IT- og cybersikkerhedsstyring sig fortsat for den største andel af alvorlige konklusioner, navnlig med hensyn til databeskyttelse og detektionskapacitet. I lighed med det foregående år blev der konstateret betydelige mangler i IT-outsourcing og IT-tredjepartsrisikostyring. Disse problemer medførte betydelige risici for forretningsvidereførelse, især på baggrund af hurtige geopolitiske forandringer^[34]. Desuden var der betydelige svagheder i IT-risikostyring og IT-styring. De konstaterede resultater vedrørte ofte risikoidentifikation og -vurdering og ledelsesorganets rolle med hensyn til overvågningsansvar^[35].

Alt i alt afslørede inspektionerne overtrædelser af lovgivningen og fejlberegninger af risiko på trods af generelle forbedringer i risikostyringen. Betydelige mangler i risikokvantificering, styringsformer og intern kontrol fremhævede behovet for yderligere tiltag for at sikre en robust banksektor i en situation med vedvarende geopolitisk og økonomisk usikkerhed.

1.4.2.2 De vigtigste konklusioner fra undersøgelserne af interne modeller

I undersøgelserne af interne modeller vurderes det, om de interne modeller, som bankerne anvender til at beregne deres kapitalkrav, overholder lovkravene og de reguleringsmæssige krav. Undersøgelser af interne modeller kan enten iværksættes efter anmodning fra en bank, fx ved oprindelige modelgodkendelser, væsentlige ændringer af modeller, modeludvidelser, modeludrulning, delvis anvendelse på permanent basis eller tilbagevenden til mindre avancerede tilgange til modeller, eller de kan iværksættes af ECB.

I 2025 blev over 90 pct. af undersøgelserne af interne modeller udløst af anmodninger fra bankerne om at vurdere modelændringer, oprindelige modelgodkendelser eller modeludvidelser. I lighed med 2024 lå antallet af undersøgelser af interne modeller iværksat af ECB på ca. 5 pct. ECB modtog og vurderede også en lang række ansøgninger om at vende tilbage til mindre avancerede metoder. Disse anmodninger var i overensstemmelse med de bredere initiativer, der er indført for at forenkle den generelle anvendelse af interne modeller som reaktion på de mere detaljerede og strengere standarder, der følger af både EBA-regler og EU-forordninger, navnlig hvad angår mindre porteføljer og/eller porteføljer med begrænsede repræsentative data.

De undersøgelser af interne modeller, der blev gennemført i 2025, afslørede adskillige svagheder, idet der i gennemsnit blev konstateret 16 forhold for hver undersøgelse, hvoraf næsten halvdelen var meget alvorlige^[36].

Hvis man udelukkende ser på de proceduremæssige aspekter af de interne ratingbaserede modeller for kreditrisiko, var ca.to femtedele af konklusionerne meget alvorlige. Heraf vedrørte over halvdelen mangler i IT-infrastruktur, dokumentation og processen for tildeling af rating. Hvad angår modellering af sandsynlighed for misligholdelse og tab givet misligholdelse, var en tilsvarende andel (to femtedele) af konklusionerne meget alvorlige. Med hensyn til modellering af sandsynlighed for misligholdelse vedrørte næsten to tredjedele af de alvorlige konklusioner risikokvantificering og ratingsystemets opbygning, mens konklusionerne vedrørende risikokvantificering og ratingsystemets opbygning for modellering af tab givet misligholdelse udgjorde omkring halvdelen. På områder med mange alvorlige konklusioner uddybede ECB disse yderligere i sin reviderede vejledning om interne modeller (engelsk).

En markedsrisikoundersøgelse blev afsluttet i rapporteringsperioden som følge af de forestående nye krav i forbindelse med den grundlæggende gennemgang af handelsbeholdningen. De vigtigste svagheder, der blev konstateret, var i nogle af byggestenene i den nye tilgang.

Der blev foretaget flere nye undersøgelser for at vurdere standardmetoden for kreditværdijusteringer, som blev indført ved en ny forordning fra januar 2025, idet denne omfattede en ny model for reguleringsmæssige eksponeringer, der skulle godkendes af tilsynsmyndighederne. Der blev navnlig konstateret svagheder med hensyn til anvendelsesområde, lovbestemte beregninger og datakvalitet og -vedligeholdelse.

Hvad angår modpartskreditrisiko, vedrørte de største svagheder væsentlige modeludvidelser for aktiebaseret mæglervirksomhed. I disse tilfælde skyldtes de fleste problemer anvendelse af en VaR-beregningsmotor, der oprindeligt var beregnet til markedsrisiko, til modpartskreditrisiko, mangler i modelleringen af pludselige eksponeringsstigninger, herunder deres risikofaktorer, samt back-testing og validering af prisfastsættelse.

1.4.3 Grundlæggende gennemgang af handelsbeholdningen

Den grundlæggende gennemgang af handelsbeholdningen er et centralt element i det reviderede Basel III-regelsæt. Den består af en omfattende revision af søjle 1-kapitalkravene vedrørende markedsrisiko, som bygger på erfaringerne fra den globale finanskrise i 2007-08, og den har til formål at mindske sandsynligheden for og virkningen af lignende begivenheder i fremtiden. Navnlig indføres der strengere regler for klassificering af aktiver i eller uden for handelsbeholdningen, en alternativ standardmetode, som er mere risikofølsom, men også mere kompleks end den nuværende standardmetode, og yderligere krav til anvendelsen af interne modeller.

På grund af den store usikkerhed med hensyn til gennemførelsen af Basel III i andre jurisdiktioner, der er omfattet af reglerne fra Baselkomitéen for Banktilsyn, udsatte Europa-Kommissionen EU's anvendelse af disse standarder for handelsbeholdningen med et år til 1. januar 2027 i overensstemmelse med den delegerede forordning af 12. juni 2025^[37]. Den 6. november 2025 iværksatte Kommissionen en målrettet høring (som blev afsluttet 6. januar 2026) om politiske muligheder for at afbøde negative kapitalvirkninger for EU's banker i tre år frem til 2029^[38].

I 2025 fulgte ECB op på konklusionerne af en ekstern målrettet gennemgang og flere inspektioner på stedet samt undersøgelser af interne modeller ved at analysere og benchmarke bankernes korrigerende handlingsplaner. Desuden identificerede nogle af de inspektioner på stedet, der vurderede implementeringen af den alternative standardmetode, bankspecifikke mangler i de underliggende beregninger, operationelle processer og datastyring, fx bogføringsproblemer, der forhindrer korrekt input af følsomheder, og i inddragelsen af den anden og den tredje forsvarslinje, fx ufuldstændig godkendelse af følsomheder eller manglende intern revision. Der blev afsløret både kvalitative og kvantitative problemer, herunder uklare roller og ansvarsområder, outsourcingudfordringer, mangel på uafhængig validering samt uoverensstemmelser i omfanget af beregningerne i henhold til den alternative standardmetode, såsom manglende curvatures for finansielle instrumenter med optionalitet og metodologiske mangler, herunder ukorrekt inddeling af visse risikofaktorer ved hjælp af følsomhedsbaserede metoder eller ukorrekt beregning af nominelle værdier i tillæg til restrisici. Hvad angår den operationelle gennemførelse, oplevede bankerne udfordringer med datastyring, navnlig med hensyn til kvalitet og tilgængelighed af store mængder granulære data, teknologiinfrastruktur samt lovgivningsmæssig fortolkning og konsistens på grund af forskelle landene imellem. Selvom der findes en alternativ standardmetode, stødte bankerne desuden på yderligere udfordringer i forbindelse med beregningernes kompleksitet. Det kræver fx beregning af tre forskellige parametre som foreskrevet for den følsomhedsbaserede metode.

De første to inspektioner på stedet vedrørende den alternative standardmetode fandt sted i 2023, endnu en i 2024 og yderligere fire i 2025. Desuden er der planlagt yderligere seks inspektioner på stedet af samme type i 2026 gennem en kampagne sammen med det løbende tilsynsengagement for at sikre en gnidningsløs gennemførelse af den grundlæggende gennemgang af handelsbeholdningen.

1.4.4 Tilsyn med banker uden for EU

I 2025 førte ECB tilsyn med 14 datterselskaber af banker uden for EU, der opererer i euroområdet. Disse enheder ejer tilsammen 1,9 billioner euro i samlede aktiver, svarende til 7 pct. af de samlede aktiver under ECB Banktilsyn, og spiller en vigtig rolle i EU's finansielle system og i realøkonomien som udbydere af virksomheds- og investeringsbankprodukter. Deres samlede handelsbeholdning beløb sig til 815 mia. euro, svarende til 19 pct. af de samlede finansielle aktiver under ECB Banktilsyn. Deres aktiver i depot nåede op på 17 billioner euro, hvilket svarer til 38 pct. af de samlede aktiver i depot under ECB Banktilsyn i 3. kvartal 2025.

I 2025 steg fodaftrykket for banker uden for EU i Europa en smule i forhold til 2024, da gennemførelsen af de målrettede driftsmodeller i forbindelse med afslutningen af brexit nærmede sig afslutningen. Denne milepæl markerede overgangen til en mere stabil og moden operationel fase for disse institutter. ECB's tilsynsmæssige fokus skiftede derfor fra de oprindelige prioriteter efter brexit, fx vurdering af bankernes forretningsmodeller, ledelsesordninger, forbindelser til moderselskaber og forebyggelse af tomme strukturer, til en mere skræddersyet tilgang for at imødegå de enkelte institutters specifikke risici og karakteristika.

Det er fortsat en vigtig prioritet for ECB, at de lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige standarder for banker uden for EU anvendes konsekvent i alle enheder. Derfor fortsatte tilsynsmyndighederne med at anlægge en samordnet tilgang til at tackle fælles emner, navnlig på områder, der er berørt af et datterselskabs dimension eller stærk koncernintern afhængighed, fx forretningsmodellens modstandsdygtighed, aggregering af risikodata og risikorapportering, rammer for operationel modstandsdygtighed, vurdering af genopretningsplaner samt styring af geopolitiske risici.

ECB fortsatte med at overvåge udførelsen af gennemførelsesplaner som følge af skrivebordsgennemgangen (se boks 2 i Årsrapport om ECB's tilsynsvirksomhed 2023). ECB fortsatte også samarbejdet med banker uden for EU om konsekvenserne af kapitalkravsdirektivets artikel 21c og den planlagte gennemførelse af kravene på nationalt plan. Fra 11. januar 2027 vil bestemmelserne kræve, at tredjelandsbankkoncerner etablerer en fysisk tilstedeværelse i EU for aktiviteter, der omfatter modtagelse af indskud og ydelse af udlån og garantier. Dette forventes at føre til en væsentlig stigning i aktiverne og til yderligere ændringer af ikke-EU-bankers driftsmodeller, hvilket kræver øget tilsynsengagement, især i forbindelse med en bredere vifte af aktiviteter og risikoprofiler.

1.5 ECB's overvågning og indirekte tilsyn med mindre signifikante institutter

1.5.1 Strukturen i sektoren for mindre signifikante institutter

Antallet af mindre signifikante institutter faldt til 1.828 enheder, på det højeste konsolideringsniveau, i 3. kvartal 2025 sammenlignet med 1.864 mindre signifikante institutter ved udgangen af 2024. 77 pct. af alle mindre signifikante institutter i Europa er beliggende i Tyskland og Østrig. I 2025 vedrørte ændringerne i sektoren for mindre signifikante institutter 49 fusioner, hvoraf de fleste var i Tyskland. Desuden blev otte banklicenser inddraget, og der blev udstedt seks nye licenser.

Mens sektoren for mindre signifikante institutter omfatter forskelligartede og undertiden meget specialiserede forretningsmodeller, er detaillångivere og forbrugslångivere fortsat den dominerende kategori med en andel på ca. 61 pct. Der er ofte tale om regionale sparekasser eller andelskasser, hvoraf mange er medlemmer af institutsikringsordninger.

På trods af det generelt faldende antal mindre signifikante institutter udgjorde denne sektor fortsat en relevant andel af euroområdets banksektor og tegnede sig for ca. 15 pct. af de samlede bankaktiver ekskl. finansielle markedsinfrastrukturer med banklicens. Andelen af mindre signifikante institutters aktiver i forhold til det pågældende lands samlede bankaktiver varierer betydeligt, hvilket indikerer strukturelle forskelle mellem eurolandene. I Østrig, Tyskland, Luxembourg og Malta tegnede de mindre signifikante institutter sig for mere end en tredjedel af de samlede aktiver i den indenlandske banksektor, mens denne sektor er forholdsvis lille i de fleste andre lande. I Belgien, Frankrig og Grækenland udgør denne sektor fx kun henholdsvis 3,7 pct., 1,5 pct. og 5,1 pct. af de samlede bankaktiver.

Figur 4

Klassificering af mindre signifikante institutters forretningsmodel

(i pct.)

1.5.2 Udvalgte overvågningsaktiviteter

Et vigtigt mandat til overvågning af mindre signifikante institutter er at fremme høje og konsistente tilsynsstandarder for mindre signifikante institutter i hele det europæiske banktilsyn. Et centralt fokuspunkt i den henseende i de seneste år har været håndtering af misligholdte lån, navnlig fordi andelen heraf i mindre signifikante institutters udlånsportefølje på det seneste fortsat er stigende. Et betydeligt antal mindre signifikante institutter havde fortsat udfordringer som følge af gamle misligholdte lån, der var fremgået af regnskaberne i mange år. Det medførte potentielle yderligere tab og begrænsede bankernes kapacitet til at optage nye lån. Derfor udarbejdede ECB i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder en ny retningslinje^[39], som fastlægger en fælles tilgang til de tilsynsmæssige forventninger med hensyn til dækningen af beholdningen af gamle misligholdte lån. Dette initiativ nyder godt af flere års erfaring med en lignende tilgang for de signifikante institutter, men de mindre signifikante institutter tillægges en betydeligt højere grad af proportionalitet.

Yderligere initiativer til at fremme disse høje og konsistente tilsynsstandarder for mindre signifikante institutter omfattede i) håndtering af IKT-risici, fx gennemførelse af forordningen om digital operationel modstandsdygtighed og udvikling af IKT-risikoovervågningsværktøjer, ii) udvikling af fælles tilgange til tilsyn med visse forretningsmodellers karakteristika eller risici, fx fintech og høj koncentration af finansieringskanaler og iii) nedsættelse af en kontaktgruppe, med deltagelse af ECB og en række kompetente nationale myndigheder, med det formål at fremme tilsynspraksis for mindre signifikante institutters klima- og naturrisici. Desuden blev der gennemført forskellige benchmarking-relaterede øvelser vedrørende mindre signifikante institutter, fx regelmæssig kreditrisikoovervågning og SREP-benchmarking, horisontal IRRBB-analyse, overvågning af hybride institutsikringsordninger og identifikation af mindre signifikante institutter, der oplever væsentlig vækst i vigtige forretningsområder. Disse initiativer kan føre til, at de kompetente nationale myndigheder eller ECB følger op på dem, hvis der konstateres væsentlige svagheder eller risici.

Ud over harmoniseringen af tilsynsstandarderne fortsatte overvågningsfunktionen med at fokusere på tilsynsprocesser og fremme fælles metoder. Et projekt, der skal gøre status og yderligere forbedre den tilsynsmæssige tilgang til håndtering af tilsynskonklusioner og -foranstaltninger for mindre signifikante institutter, blev således iværksat i 2025 og vil fortsætte ind i 2026.

I 2025 lagde tilsynsmyndighederne for mindre signifikante institutter særlig vægt på at gennemgå og håndtere de mindre bankers udfordringer som reaktion på de voksende lovkrav. Arbejdet med proportionalitet fokuserede især på små og ikke-komplekse institutter og vil fortsætte ind i 2026 med henblik på at øge proportionaliteten i tilsynspraksis, uden at det går ud over modstandsdygtigheden i sektoren for mindre signifikante institutter generelt.

1.5.3 Horisontalt arbejde med stresstest af mindre signifikante institutter

I 2025 afsluttede ECB og de kompetente nationale myndigheder en særlig opfølgning på gennemgangen i 2022 af national praksis for den tilsynsmæssige stresstest af mindre signifikante institutter, idet de færdiggjorde en kvantitativ kortlægning af de seneste aggregerede resultater af stresstest og flere relaterede stresstestparametre.

For at dele den viden, der er opnået i forbindelse med stresstestene, afholdt ECB og de kompetente nationale myndigheder regelmæssige workshopper om god praksis, visse metodologiske elementer og de relevante tilsynsværktøjer.

1.6 ECB's makroprudentielle opgaver

ECB's rolle i makroprudentiel politik inden for det europæiske banktilsyn er afgørende for konsistens og effektivitet i håndteringen af systemiske risici i hele euroområdet. Gennem sine overvågningsaktiviteter og andre lignende funktioner undersøger ECB de foranstaltninger, som de nationale myndigheder har truffet for at sikre, at de enkelte medlemsstater og EU som helhed er godt forberedt på at imødegå økonomisk usikkerhed og risici for den finansielle stabilitet.

I 2025 samarbejdede ECB aktivt med de nationale myndigheder i overensstemmelse med de makroprudentielle opgaver, som ECB har fået overdraget i henhold til SSM-forordningens artikel 5. I den forbindelse modtog og vurderede ECB som i tidligere år makroprudentielle underretninger fra relevante nationale myndigheder om deres politik. Disse underretninger vedrørte afgørelser om fastsættelse af kontracykliske kapitalbuffere, identifikation og kapitalbehandling af globale systemisk vigtige institutter eller andre systemisk vigtige institutter samt andre makroprudentielle foranstaltninger, fx om oprettelse af systemiske risikobuffere og strengere risikovægte for bankernes eksponeringer mod fast ejendom^[40].

I 2023 og 2024 indførte eller øgede adskillige nationale myndigheder cykliske eller strukturelle kapitalbuffere. Denne tendens fortsatte ind i 2025 og førte til en situation, hvor alle makroprudentielle myndigheder i bankunionen havde annonceret eller gennemført en eller anden form for bufferkrav, hvor 10 lande har vedtaget en såkaldt positiv neutral sats for kontracykliske kapitalbuffere (CCyB), dvs. en positiv sats for CCyB, når de cykliske systemiske risici endnu ikke er høje. De nationale myndigheder identificerede også 125 andre systemisk vigtige institutter og fastsatte kapitalbuffersatser for disse banker. Disse buffersatser var i overensstemmelse med den forbedrede nedre metode til fastsættelse af O-SII-buffere, som bebudet af ECB's styrelsesråd i december 2024^[41], der tager højde for andre systemisk vigtige institutters systemiske betydning for bankunionen som helhed.

ECB Banktilsyn deltog også aktivt inden for flere områder af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis arbejde. Dette omfattede de regelmæssige vurderinger af risici og sårbarheder i EU's finansielle system, vurderingen af EU's finansielle systems modstandsdygtighed over for renteændringer, analysen af systemisk risiko i sektoren for kryptoaktiver samt arbejdet med securitisering og credit default swaps.

1.7 Risici og tilsynsprioriteter for 2026-28

Tilsynsprioriteterne afspejler ECB Banktilsyns vurdering af de største risici og sårbarheder for enhederne under tilsyn på grundlag af det nuværende risikobillede, fremadrettede oplysninger, fx de makrofinansielle udsigter og resultaterne af den EU-dækkende stresstest, samt afhjælpningen af væsentlige mangler, der blev konstateret under tilsynsaktiviteterne.

Euroområdets banksektor har hidtil formået at klare de øgede geopolitiske og mere strukturelle økonomiske udfordringer som følge af forskellige globale begivenheder, fx krige og konflikter i forskellige dele af verden, herunder Europa, og den seneste optrapning af de globale handelsspændinger, som alt sammen udløste episoder med høj volatilitet på de finansielle markeder og påvirkede de makrofinansielle udsigter negativt. Selvom finansielle og tilsynsmæssige indikatorer bekræftede euroområdets banksektors store modstandsdygtighed, som det også fremgik af den EU-dækkende stresstest i 2025 (se afsnit 1.1.1), har den potentielle modvind som følge af disse eksterne udfordringer endnu ikke haft nogen væsentlig indvirkning på banksektoren, og der er fortsat store nedadrettede risici i lyset af den vedvarende store usikkerhed.

Derfor foretog ECB Banktilsyn målrettede justeringer af sine tilsynsprioriteter for 2026-28 og fastholdt samtidig sin opfordring til bankerne om fortsat at være på vagt og sikre en forsvarlig og sund risikostyring på kort til mellemlangt sigt. Tilsynsprioriteterne for 2026-28 fokuserer derfor på behovet for, at bankerne forbliver modstandsdygtige over for geopolitiske risici og makrofinansiel usikkerhed ved primært at fokusere på forsvarlig risikotagning og sunde kreditstandarder, konsekvent gennemførelse af CRR III og forsvarlig håndtering af klima- og naturrisici (prioritet 1). Under prioritet 2 er målet at sikre stærk operationel modstandsdygtighed og IKT-kapacitet, hvilket også omfatter overholdelse af de nye krav i forordningen om digital operationel modstandsdygtighed og rettidig afhjælpning af mangler inden for risikorapporteringskapacitet og relaterede informationssystemer.

Under prioritet 2 arbejder ECB Banktilsyn også på at udarbejde en strategi på mellemlangt til langt sigt med fokus på enhederne under tilsyns digitale (og AI-relaterede) strategier, ledelse og risikostyring for at identificere strukturelle tendenser og risikofaktorer, som former banksektorens fremtid. Tilsynsmyndighederne har derfor til hensigt at samarbejde målrettet med bankerne om nogle af disse centrale emnerr i løbet af 2026. Nærmere oplysninger findes under tilsynsprioriteter for 2026-28.

2 Tilladelser, fit & proper-procedurer samt håndhævelse og sanktioner

2.1 Tilladelser

2.1.1 Signifikansvurderinger

I henhold til SSM-rammeforordningen^[42] blev den årlige vurdering af, hvorvidt en bank eller bankkoncern opfylder et eller flere af signifikanskriterierne^[43], afsluttet i november 2025. Den blev suppleret med ad hoc-signifikansvurderinger, der blev foretaget som følge af ændringer i koncernstrukturer og førte til 51 signifikansafgørelser.

Som følge heraf blev 112 institutter^[44] klassificeret som signifikante pr. 1. januar 2026.

I 2025 medførte den årlige vurdering følgende ændringer.

Derudover var der følgende ændringer i koncernstrukturerne, som påvirkede antallet af signifikante enheder under tilsyn:

Endelig var der følgende ændringer i koncernstrukturerne, som ikke påvirkede antallet af signifikante enheder under tilsyn:

Fortegnelsen over enheder under tilsyn opdateres ofte og findes (på engelsk) på ECB Banktilsyns websted.

2.1.2 Gennemgang af aktivkvaliteten

Gennemgangen af aktivkvaliteten har til formål at sikre, at banker, som er eller vil blive underlagt ECB's direkte tilsyn, har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Den metode, der anvendes i forbindelse med gennemgangen af aktivkvaliteten, er beskrevet i en særlig manual^[45].

I 2025 afsluttede ECB gennemgangen af Raiffeisen-Holding Niederösterreich-Wien reg.Gen.m.b.H. i Østrig. Gennemgangen af aktivkvaliteten af to tyske banker – LBS Landesbausparkasse Süd og Wüstenrot Bausparkasse Aktiengesellschaft – forventes afsluttet i begyndelsen af 2026. I juni 2025 iværksatte ECB gennemgang af aktivkvaliteten i to banker, KfW Beteiligungsholding GmbH i Tyskland og Promontoria 19 Coöperatie U.A. i Holland. Hver af de fem banker, som blev vurderet, opfyldte størrelseskriteriet for at være under ECB's direkte tilsyn:

2.1.3 Mindre signifikante institutter med stor indvirkning

På grund af det store antal mindre signifikante institutter samt deres forskel i størrelse, kompleksitet og risikoprofil klassificerer det europæiske banktilsyn disse institutter på grundlag af deres indvirkning på det finansielle system og deres risikoprofil. Mindre signifikante institutter med stor indvirkning identificeres én gang om året for hvert land, der deltager i det europæiske banktilsyn. Kriterierne for fastsættelse af mindre signifikante institutter med stor indvirkning omfatter størrelse, betydning for økonomien, grænseoverskridende aktiviteter, forretningsmodel og minimumsdækning pr. land^[46]. Pr. 1. januar 2026 er 105 mindre signifikante institutter klassificeret som institutter med stor indvirkning. Dette tal har været stort set stabilt i de seneste år^[47].

2.1.4 Tilladelsesprocedurer

I 2025 blev ECB underrettet om i alt 676 tilladelsesprocedurer (tabel 7). Underretningerne omfattede 14 licensansøgninger, 11 licensinddragelser, 42 bortfald af tilladelse, 110 erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede kapitalandele, 496 pasordningsprocedurer og tre tilladelser til finansielle holdingselskaber.

Der blev i 2025 truffet 194 afgørelser om tilladelsesprocedurer^[48]. De udgjorde 7,7 pct. af alle ECB's individuelle tilsynsafgørelser i 2025.

Desuden blev én licensansøgning og tre underretninger om erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede kapitalandele trukket tilbage, før der var truffet en endelig afgørelse, på grund af en negativ vurdering.

2.1.4.1 Udviklingen i de fælles procedurer

Samlet set steg antallet af fælles procedurer vedrørende licensudstedelse, kvalificerede andele og inddragelser, der blev anmeldt til ECB i 2025, i forhold til året før.

ECB vurderede et stort antal kvalificerede kapitalandele. Adskillige procedurer vedrørende kvalificerede andele udsprang af interne omstruktureringer i koncerner under tilsyn, som var genstand for den forenklede vurderingsmetode vedrørende kvalificerede kapitalandele. Procedurerne for kvalificerede andele i 2025 vedrørte for størstedelens vedkommende transaktioner, der sigtede mod konsolidering, hovedsagelig på nationalt plan, selvom nogle sigtede mod grænseoverskridende konsolidering. Flere fjendtlige overtagelser – herunder erhvervelser – der omfattede offentlige udbud, blev også vurderet.

I 2025 havde de fleste licensudstedelsesprocedurer tilknytning til oprettelsen af nye mindre signifikante institutter. De få licensudstedelsesprocedurer, der vedrørte signifikante institutter, kunne hovedsagelig tilskrives ansøgninger om at udvide licensen til at omfatte yderligere regulerede aktiviteter, der var under planlægning i bankerne, som krævet i visse medlemsstater. I nogle tilfælde vedrørte licensprocedurerne flytning af et signifikant institut til en anden medlemsstat eller etablering af et datterselskab af et signifikant institut i en anden medlemsstat.

I 2025 blev der indgivet en række licensansøgninger til ECB af enheder i tredjelande, der havde til hensigt at udvide deres virksomhed i EU. I disse tilfælde fokuserede vurderingerne på enhedernes gode omdømme og deres overholdelse af standarderne for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

De kompetente nationale myndigheder indledte inddragelser af tilladelser for to mindre signifikante institutter (i Tyskland og Østrig). Den ene skyldtes, at kreditinstituttet var kommet under insolvensbehandling, og den anden skyldtes alvorlige overtrædelser af kravene til bekæmpelse af hvidvask af penge, brud på ledelsesordninger samt insolvensbehandling i retten.

I 2025 gennemførte ECB en risikobaseret strategi for fælles procedurer, som forventes at gavne både enheder under tilsyn og påtænkte erhververe takket være færre interaktioner og hurtigere sagsbehandlingstid i mindre komplekse sager (se afsnit 1.3.2).

2.1.4.2 Udviklingen i pasordningsprocedurer, (blandede) finansielle holdingselskaber samt fusioner og spaltninger

ECB og de kompetente nationale myndigheder behandlede 496 pasordningsprocedurer i 2025.

Efter en kraftig stigning i antallet af procedurer relateret til finansielle holdingselskaber i 2021 og 2022 i kølvandet på gennemførelsen af kapitalkravsdirektivet (CRD V)^[49] stabiliserede antallet af procedurer sig i 2023, 2024 og 2025. I 2025 modtog ECB tre anmodninger om godkendelse af (blandede) finansielle holdingselskaber i signifikante koncerner.

I 2025 forberedte ECB sig også på anvendelsen af det reviderede kapitalkravsdirektiv (CRD VI)^[50] fra januar 2026. Kapitalkravsdirektivet (CRD VI) indfører visse ændringer i den tilsynsmæssige behandling af (blandede) finansielle holdingselskaber gennem en ajourføring af direktivets artikel 21a. Disse ændringer omfatter et nyt krav om, at tilsynsmyndighederne skal offentliggøre en årlig liste over finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, som er godkendt eller er undtaget fra godkendelse, og den udpegede enhed under tilsyn i henhold til artikel 21a, stk. 4, litra c), i CRD VI.

Kapitalkravsdirektivet (CRD VI) indfører også nye kapitler om erhvervelse eller afhændelse af en væsentlig beholdning, væsentlige overførsler af aktiver og passiver samt fusioner og spaltninger, hvorved de tidligere ordninger med "nationale beføjelser" harmoniseres^[51]. I henhold til kapitalkravsdirektivet (CRD VI) er ECB den eneste kompetente myndighed til at vurdere disse operationer, når de involverer signifikante institutter. Specifikt med hensyn til fusioner har ECB kompetence til at foretage den respektive tilsynsmæssige vurdering, hvis den enhed, der opstår, kan klassificeres som et signifikant institut. Hvad angår spaltninger, vil ECB være kompetent, hvis enheden under spaltning er et signifikant institut.

2.2 Fit & proper-procedurer

I 2025 blev ECB underrettet om 1.672 individuelle fit & proper-procedurer^[52] vedrørende signifikante institutter (tabel 8).

I 2025 vedrørte 67,2 pct. af alle individuelle procedurer medlemmer af ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion, og 24,9 pct. vedrørte medlemmer af ledelsesorganet i dets forvaltningsfunktion. De resterende individuelle procedurer vedrørte personer i nøglefunktioner (6,2 pct.), yderligere bestyrelsesposter (1,0 pct.), direktører i tredjelandsfilialer (0,7 pct.).

Den gennemsnitlige tid til at foretage en fit & proper-vurdering – fra modtagelsen af meddelelsen til ECB vedtog en afgørelse – var 113 dage mod 109 dage i 2023. Dette er inden for den maksimumperiode på fire måneder, der er anført i punkt 179 i ESMA's og EBA's fælles retningslinjer for vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner.

2.2.1 Udviklingen i antallet af fit & proper-procedurer

ECB er i færd med at undersøge mulighederne for at strømline beslutningstagningen ved at anvende digitale værktøjer og indføre risikobaserede processer. Dette bør reducere behandlingstiden, samtidig med at tilsynsafgørelsernes kvalitet og konsistens forbliver høj (se afsnit 1.3).

Den 27. oktober 2025 afholdt ECB et fælles seminar med Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze for at øge banksektorens opmærksomhed på sund governancepraksis.

En egnethedsvurdering kan medføre, at der pålægges tilknyttede bestemmelser, baseret på de fem fit & proper-kriterier, for at håndtere visse betænkeligheder om en persons egnethed. I 40,85 pct. af vurderingerne gav ECB udtryk for betænkeligheder med hensyn til et eller flere af fit & proper-kriterierne. Andelen af afgørelser, der indeholder supplerende bestemmelser, faldt fra 14,5 pct. i 2024 til 9,15 pct. i 2025. De mest almindelige betænkeligheder, der blev givet udtryk for i 2025, drejede sig om tidsforpligtelse, erfaringer og interessekonflikter. Det resulterede i 27 betingelser, 122 forpligtelser og fire henstillinger i forhold til henholdsvis 55, 151 og 20 i 2024.

Hvis der er væsentlige betænkeligheder med hensyn til en persons egnethed, kan ECB finde det nødvendigt at foretage en mere dybdegående vurdering og kan i sidste ende signalere, at den har til hensigt at give afslag. Herefter trækker bankerne ofte ansøgningen tilbage under tilsynsdialogen. Det skete i 30 tilfælde i 2025.

2.3 Håndhævelses- og sanktionsforanstaltninger samt whistleblowing

2.3.1 Håndhævelses- og sanktionsforanstaltninger

I henhold til SSM-forordningen og SSM-rammeforordningen afhænger fordelingen af håndhævelses- og sanktionsbeføjelserne mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder af den formodede overtrædelse, den ansvarlige person og den foranstaltning, som skal vedtages. De sanktioner, som ECB pålægger inden for rammerne af sine tilsynsopgaver, og de sanktioner, som de kompetente nationale myndigheder pålægger efter anmodning fra ECB, offentliggøres på ECB's websted om tilsynssanktioner (engelsk).

Sanktionerne har til formål at straffe en enhed under tilsyn for nuværende eller tidligere overtrædelser og at afskrække fra fremtidige overtrædelser andre steder i banksystemet. Formålet med håndhævelsesforanstaltninger, fx tvangsbøder, er at tvinge enheder under tilsyn til at overholde de tilsynsmæssige krav i tilfælde af igangværende overtrædelser.

I 2025 behandlede ECB 16 håndhævelses- og sanktionssager. Heraf var 14 sanktionssager, som resulterede i ni afgørelser fra ECB, og to var håndhævelsessager, som resulterede i en afgørelse fra ECB (tabel 9).

Af de 14 sanktionssager, som blev behandlet i 2025, vedrørte ti overtrædelser af direkte gældende EU-lovgivning (herunder også ECB's afgørelser og forordninger) begået af ni signifikante institutter. Fem af disse sager var verserende ved årets udgang, og fem blev afsluttet i 2025 med fem ECB-afgørelser, som pålagde sanktioner til en værdi af 8.585.000 euro. Bøderne blev pålagt fem enheder under tilsyn. Fire af disse afgørelser vedrørte overtrædelser af ECB-afgørelser om interne modeller for kreditrisiko, og én afgørelse vedrørte indberetning af fejlberegnede risikovægtede aktiver i relation til markedsrisiko.

Af de fire udestående sanktionssager, der blev behandlet i 2025, vedrørte tre sager overtrædelser af kravene vedrørende governance og kvalificerede kapitalandele fastsat i national lovgivning til gennemførelse af kapitalkravsdirektivet, og én vedrørte overtrædelser af relevant umiddelbart gældende EU-lovgivning vedrørende kapitalgrundlag og indberetningskrav. Sagerne blev afsluttet med fire ECB-anmodninger rettet til de relevante kompetente nationale myndigheder om at indlede en sag for at sikre, at de ansvarlige parter pålægges passende sanktioner. Disse omfatter et signifikant institut, personer ansat i signifikante institutter, som har begået overtrædelserne, samt enheder, der ikke er under tilsyn, og fysiske personer, der er ansvarlige for erhvervelsen af kvalificerede andele i et signifikant institut.

De to håndhævelsessager, der blev behandlet i 2025, vedrørte to signifikante institutters manglende overholdelse af ECB's afgørelser, som krævede, at institutterne styrker deres proces til identificering af klima- og naturrisici inden for en nærmere fastsat frist i 2024. Den ene af disse sager var verserende ved udgangen af 2025, og den anden blev afsluttet med en ECB-afgørelse om fastsættelse af et samlet beløb på 187.650 euro i tvangsbøder, der var påløbet i en periode.

Figur 5 viser fordelingen efter overtrædelsesområde af de håndhævelses- og sanktionssager, som ECB har behandlet i 2025, samt sager afsluttet mellem 2020 og 2024.

Figur 5

Håndhævelse og sanktioner pr. overtrædelsesområde mellem 2020 og 2025

(antal sager)

Efter tidligere anmodninger fra ECB om at indlede en sag, og efter at have vurderet sagerne i henhold til deres nationale lovgivning, udstedte én kompetent national myndighed i 2025 to bøder på 30.000.000 euro. Yderligere oplysninger om bøder udstedt af kompetente nationale myndigheder efter anmodning fra ECB findes på ECB's websted om tilsynsmæssige sanktioner (engelsk).

Årsrapporten om Den Fælles Tilsynsmekanismes aktiviteter på sanktionsområdet i 2025 (Annual Report on Sanctioning Activities in the SSM in 2025) vil indeholde detaljerede oplysninger, bl.a. omfattende statistikker om aktiviteterne på sanktionsområdet, som ECB og de kompetente nationale myndigheder har gennemført i 2025 i relation til overtrædelser af tilsynsmæssige krav. Rapporten bliver offentliggjort på ECB Banktilsyns websted i 2. kvartal 2026.

I 2025 udstedte ECB desuden én bindende tilsynsafgørelse, hvor tvangsbøder forventes at blive pålagt for hver overtrædelsesdag, hvis den pågældende bank ikke opfylder de tilsynsmæssige krav i ECB's afgørelse. Afgørelsen indeholdt tilsynsmæssige krav om styrkelse af processen til identificering af klima- og naturrisici.

Hvis ECB har grund til at nære mistanke om, at der er blevet begået en straffelovsovertrædelse, bliver den pågældende kompetente nationale myndighed bedt om at henvise sagen til de behørige myndigheder med henblik på undersøgelse og eventuel strafferetlig forfølgelse i overensstemmelse med national lovgivning. To sådanne anmodninger blev forelagt de relevante kompetente nationale myndigheder i 2025.

2.3.2 Whistleblowing

I henhold til SSM-forordningens artikel 23 skal ECB sikre, at der etableres effektive mekanismer, som gør det muligt for alle at indberette overtrædelser af relevant EU-lovgivning. Denne proces omtales ofte som whistleblowing. ECB har derfor en webbaseret whistleblowingplatform.

ECB sikrer fuld fortrolighed for indberetninger fra whistleblowere via webplatformen eller andre kanaler (fx e-mail eller brev) og tager højde for alle tilgængelige oplysninger under udførelsen af tilsynsopgaverne.

ECB modtog 416 indberetninger fra whistleblowere i 2025 svarende til de 421, der blev modtaget i 2024, og en stigning fra 355 i 2023. Af disse vedrørte 165 formodede overtrædelser af relevant EU-lovgivning, hvoraf 155 blev anset for at falde ind under ECB's tilsynsansvar, og ti blev anset for at falde ind under de kompetente nationale myndigheders ansvarsområde. De resterende vedrørte hovedsagelig formodede overtrædelser af ikke-tilsynsmæssige krav (fx forbrugerbeskyttelse) og faldt dermed ikke ind under whistleblowerordningen.

Inden for ECB's tilsynsansvar vedrørte de mest almindelige formodede overtrædelser ledelsesspørgsmål (80 pct.) efterfulgt af offentliggørelse og rapportering (6 pct.) og kapitalgrundlag og kapitalkrav (6 pct.). Ledelsesspørgsmål vedrørte hovedsagelig risikostyring og interne kontroller, ledelsesorganets funktion og fit & proper-krav. En samlet oversigt er vist i figur 6.

Figur 6

Formodede overtrædelser indberettet via whistleblowerordningen

(i pct.)

De relevante fælles tilsynsteam blev gjort bekendt med de oplysninger, der blev indberettet via whistleblowerordningen, og traf afgørelse om, hvilke foranstaltninger der ville være hensigtsmæssige.

I 2025 omfattede undersøgelsen af indberetninger fra whistleblowere af overtrædelser af relevant EU-lovgivning, som blev modtaget i løbet af året eller det foregående år, primært:

• interne vurderinger baseret på eksisterende dokumentation (38 pct.)
• anmodning om dokumenter eller forklaringer stilet til enheden under tilsyn (35 pct.)
• anmodning om intern revision eller inspektion på stedet (24 pct.)
• afhøring af den eller de personer, der beskyldes for overtrædelsen (3 pct.).

3 Bidrag til krisestyring

3.1 Krisetilfælde i 2025

I 2025 blev ingen signifikante institutter vurderet som værende nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 18, stk. 4, i forordningen om Den Fælles Afviklingsmekanisme^[53]. De makroøkonomiske forhold i 2025 forblev stort set gunstige for bankerne, navnlig med hensyn til rentabilitet. Bankerne oplever imidlertid modvind, som kan påvirke den fremtidige indtjening. Det drejer sig bl.a. om en mulig forringelse af aktivkvaliteten, fortsat komprimering af avancer og en afdæmpet kreditgivning.

3.2 Samspillet med Den Fælles Afviklingsinstans

ECB og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) fortsatte det tætte samarbejde i 2025. Formanden for ECB's tilsynsråd og formanden for SRB udvekslede regelmæssigt oplysninger og besøgte sammen flere kompetente nationale myndigheder og nationale afviklingsmyndigheder. Der var hyppige udvekslinger mellem medarbejdere i ECB og SRB, som arbejdede sammen om forskellige emner af fælles interesse og om krisetilfælde, der involverede mindre signifikante institutter.

Det regelmæssige samspil mellem ECB's fælles tilsynsteam og SRB's interne afviklingsgrupper var fortsat en vigtig del af dette samarbejde. Samarbejdet var særlig tæt om bankerne under ECB's rammer for krisestyring. Samarbejdet blev støttet af det bilaterale aftalememorandum mellem ECB og SRB om samarbejde og udveksling af oplysninger og det særlige aftalememorandum om udveksling af fortrolige statistiske data, som blev undertegnet i 2023.

ECB og SRB fortsatte samarbejdet om politiske emner af fælles interesse. Organisationerne sikrede, at de var tæt forbundet med dagsordenen for forenklingsreformer ud fra et tilsyns- og afviklingsperspektiv. Desuden fortsatte ECB og SRB deres fælles indsats vedrørende likviditetsmåling og -indberetning. I 2025 afsluttede de den tredje årlige fælles likviditetsøvelse, som tester bankernes kriseberedskab på grundlag af det likviditetsskema, de har udviklet i fællesskab. Endelig samarbejdede ECB og SRB om udviklingen af deres respektive digitaliseringsstrategier og digitale kulturer ved at bygge videre på fælles erfaringer og uddannelsesinitiativer og dele ECB's særlige værktøjer med tilsynsteknologi.

I 2025 deltog ECB og SRB i simuleringsøvelser som led i deres fælles mål om at vurdere den eksisterende kapacitet og forbedre kriseberedskabet. De deltog også i den trilaterale øvelse på seniorembedsmandsplan på SRB's kontor i Bruxelles. Deltagerne i øvelsen omfattede afviklingsmyndigheder, tilsynsmyndigheder, centralbanker og finansministerier fra USA, Storbritannien og bankunionen. Desuden samarbejdede ECB og SRB om en række bankspecifikke krisesimuleringsøvelser for at teste deres parathed til at håndtere en potentiel krisesituation.

I overensstemmelse med lovgivningen blev SRB hørt om de genopretningsplaner, som de signifikante institutter havde forelagt ECB. SRB hørte også ECB om udkast til afviklingsplaner og om beregningen af forslagene til bidrag til Den Fælles Afviklingsinstans i henhold til forordningen om Den Fælles Afviklingsmekanisme.

3.3 Krisestyring, der involverer mindre signifikante institutter

Krisestyring, der involverer mindre signifikante institutter, kræver et tæt samarbejde mellem den relevante kompetente nationale myndighed og ECB. Selvom tilsynsansvaret med hensyn til mindre signifikante institutters krisestyring ligger hos de kompetente nationale myndigheder, opstår der et behov for øget samarbejde og udveksling af oplysninger, når et mindre signifikant institut nærmer sig det punkt, hvor det ikke kan overleve. Det skyldes, at ECB er ansvarlig for inddragelse af licenser. De proceduremæssige aspekter af dette samarbejde er fastlagt i en revideret ramme for krisestyring i mindre signifikante institutter, som blev indført 1. januar 2024.

I de tidlige stadier af en krise, der skyldes forværring af et mindre signifikant instituts finansielle situation, underretter den relevante kompetente nationale myndighed ECB via en officiel meddelelse. I 2025 modtog ECB 11 meddelelser fra kompetente nationale myndigheder.

Når der er indgivet meddelelse om en forværring af et instituts finansielle situation, oprettes der generelt kontaktgrupper vedrørende krisestyring, medmindre den ansvarlige kompetente nationale myndighed eller ECB identificerer berettigede grunde til at fravælge dette. Disse grupper – som omfatter repræsentanter for ECB, den kompetente nationale myndighed og, alt efter situationen, de relevante nationale afviklingsmyndigheder – kan oprettes som reaktion på kapitalovertrædelser, en forringelse af aktivkvaliteten eller likviditetsstillingen eller alvorlige mangler i interne ledelses- eller kontrolsystemer.

I årets løb blev der oprettet 14 kontaktgrupper vedrørende krisestyring i forhold til 12 grupper i 2024. Kontaktgrupperne fortsatte med at spille en afgørende rolle med hensyn til at sikre, at stress i de enkelte mindre signifikante institutter blev håndteret effektivt og konsekvent, og at tilsynsforanstaltningerne blev truffet rettidigt og koordineret. Dette bidrog til at holde afsmitningen til andre dele af det finansielle system så begrænset som muligt.

4 Interinstitutionelt samarbejde

4.1 Europæisk og internationalt samarbejde

4.1.1 Samarbejde med andre EU-tilsynsmyndigheder og myndigheder i tredjelande

I 2025 styrkede ECB yderligere sit samarbejde med andre tilsynsmyndigheder på tværs af grænser og sektorer, bl.a. ved at forhandle yderligere aftalememoranda.

4.1.1.1 Samarbejde med myndigheder uden for Den Fælles Tilsynsmekanisme i EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Gennem tilsynskollegier får ECB mulighed for at udvikle koordinerede tilgange og afgørelser på tilsynsområdet og for at sikre fælles arbejdsprogrammer med andre tilsynsmyndigheder, der er involveret i tilsynet med den samme grænseoverskridende bankkoncern. I overensstemmelse med EU-lovgivningen organiserer ECB kollegier i tilfælde, hvor ECB som hjemlandstilsynsmyndighed er den myndighed, der er ansvarlig for at føre tilsyn med en bankkoncern på konsolideret grundlag. Hvis den EU-myndighed, der fungerer som konsoliderende tilsynsmyndighed, ikke er en del af det europæiske banktilsyn, deltager ECB i stedet i det relevante kollegium som værtstilsynsmyndighed for specifikke enheder under dens direkte tilsyn.

I 2025 bekræftede ECB og de kompetente myndigheder i de EU-lande, der ikke er en del af det europæiske banktilsyn, og Norge deres forpligtelse til at fremme tilsynssamarbejde og -konvergens på to særlige workshopper arrangeret af ECB i marts og oktober. Workshopperne gav mulighed for at udveksle bedste praksis og fremme tilsynseffektivitet i forbindelse med ECB's SREP-reform. Ikrafttrædelsen af to europæiske forordninger om tilsynskollegiers virkemåde^[54] gjorde det imidlertid muligt for ECB yderligere at fremme udvekslingen af oplysninger om filialer af banker med hovedsæde i tredjelande og strømline samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder og andre myndigheder, fx tilsynsmyndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

4.1.1.2 Samarbejde med banktilsynsmyndigheder uden for EU

ECB samarbejder også med internationale tilsynsmyndigheder gennem andre fora som fx krisestyringsgrupper for globalt systemisk vigtige banker.

Hvis ECB er ansvarlig for det konsoliderede tilsyn med koncerner, der også opererer uden for EU, opfordres tredjelandes kompetente myndigheder til at deltage i de relevante tilsynskollegier, forudsat at EBA har vurderet, at deres fortroligheds- og tavshedspligtsordninger er ækvivalente med ordningerne i EU.

ECB indgik et nyt aftalememorandum med Banco Central de la República Argentina. I tillæg til den regelmæssige og strukturerede dialog med myndigheder som fx UK Prudential Regulation Authority og Federal Reserve System afholdt ECB også flere aktuelle og bilaterale møder samt organiserede initiativer til kapacitetsopbygning med banktilsynsmyndighederne fra andre lande uden for EU for at drøfte spørgsmål af fælles interesse, herunder tilsyn med finansielle konglomerater, klimarelaterede finansielle risici, den digitale omstilling og operationel modstandsdygtighed.

I 2025 styrkede ECB yderligere samarbejdet med tilsynsmyndigheder i lande uden for EU om anvendelsen af tilsynsteknologi. Dette omfattede medformandskab for BIS Innovation Networks arbejdsgruppe om SupTech, RegTech og Monetary Policy Tech sammen med Bank of England, som undersøger anvendelsen af store sprogmodeller og fremmer et globalt innovationsøkosystem. ECB udbyggede også sit mangeårige samarbejde med Monetary Authority of Singapore gennem omfattende vidensudveksling.

4.1.1.3 Samarbejde med nationale myndigheder med ansvar for tilsyn med markedsadfærd og andre sektortilsynsmyndigheder

ECB samarbejder med nationale markedstilsynsmyndigheder i overensstemmelse med EU-lovgivningen og udveksler oplysninger om signifikante bankkoncerners operationer på markeder for finansielle instrumenter. Nærmere bestemt har ECB indgået bilaterale aftalememoranda med de nationale markedstilsynsmyndigheder i seks lande, som deltager i det europæiske banktilsyn. Der var en større informationsudveksling med disse myndigheder i 2025 som reaktion på et øget antal fusioner, overtagelser og andre konsolideringstransaktioner, der involverede signifikante institutter, og på markedsudviklingen, som krævede koordinerede tilsynsforanstaltninger.

Som udpeget koordinator for signifikante bankstyrede koncerner, der er identificeret som finansielle konglomerater, styrkede ECB sit samarbejde med Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og de relevante kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med regulerede enheder – hovedsagelig uden for banksektoren – inden for disse konglomerater. Vedtagelsen af koordineringsordninger med relevante kompetente myndigheder bidrog til at forbedre og udvide tilsynskollegier for finansielle konglomerater, idet de årlige kollegiemøder fungerer som en vigtig platform for informationsudveksling mellem disse myndigheder.

4.1.1.4 ECB's deltagelse i bekæmpelse af hvidvask af penge

Tilsynet med kreditinstitutter og finansielle institutioner på området for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ligger hos tilsynsmyndighederne med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, herunder den nyligt oprettede EU-myndighed for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AMLA). Tilsynsmyndigheder og myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme arbejder tæt sammen om at opfylde deres respektive mandater.

Som tilsynsmyndighed har ECB delt erfaringerne fra oprettelsen af Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM) med AMLA, herunder gennem sin deltagelse i AMLA-taskforcen. Indgåelsen af et aftalememorandum mellem ECB og AMLA 27. juni 2025, som forventet i henhold til AMLA-forordningens artikel 92, stk. 3, var en milepæl i fastlæggelsen af, hvordan de to organisationer samarbejder og udveksler oplysninger.

Som i de foregående år afspejlede ECB de tilsynsmæssige konsekvenser af risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i sit tilsyn^[55] og støttede de politiske forberedelser til AMLA. ECB bidrog til den lovgivningsmæssige udvikling på området for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og slog til lyd for en lovgivningsmæssig ramme, der muliggør effektivt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem finansielle tilsynsmyndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og de relevante myndigheder, der ikke beskæftiger sig hermed.

I 2025 fortsatte ECB også med at udveksle oplysninger med myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Dette omfattede deltagelse som observatør i 66 grupper til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme oprettet for signifikante institutter^[56], udveksling af oplysninger via disse kollegier og andre kanaler samt rapportering af væsentlige svagheder i bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme til EBA's centrale database, EuReCa.

Desuden deltog ECB som observatør i EBA's stående udvalg om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og AMLA's Almindelige Råd i sin tilsynssammensætning. Samtidig bidrog ECB til EBA's og AMLA's forberedende arbejde med udarbejdelse af reguleringsmæssige tekniske standarder og retningslinjer inden for den nye ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

4.1.1.5 ECB's rolle i overvågningen af kritiske tredjepartsudbydere efter indførelsen af forordningen om digital operationel modstandsdygtighed

Med forordningen om digital operationel modstandsdygtighed blev der indført en omfattende overvågningsramme^[57] for kritiske tredjepartsudbydere af informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Overvågningsrammen omfatter de 19 tredjepartsudbydere af informations- og kommunikationsteknologi^[58], der er udpeget af de europæiske tilsynsmyndigheder. Den øverste overvågningsmyndighed – en af de tre tilsynsmyndigheder – udfører alle eksterne tilsynsaktiviteter og tilsynsaktiviteter på stedet bistået af fælles undersøgelsesteam. Den øverste overvågningsmyndighed kan udstede henstillinger til tredjepartsudbyderne af informations- og kommunikationsteknologi på grundlag af disse aktiviteter.

I 2025 støttede ECB Banktilsyn etableringen af overvågningsrammen. Siden opstarten i januar 2026 har det bidraget med 21 eksperter til de fælles undersøgelsesteam. Desuden vil ECB også sikre, at institutter under tilsyn, som gør brug af tjenester fra tredjepartsudbyderne af informations- og kommunikationsteknologi, håndterer de specifikke risici, der er identificeret i henstillingerne, på passende vis.

Overvågning af tredjepartsudbydere af informations- og kommunikationsteknologi styrker den digitale operationelle modstandsdygtighed i hele EU's finansielle sektor. Den supplerer snarere end erstatter en sund tredjepartsrisikostyring i institutterne og ECB's tilsynsaktiviteter i forbindelse hermed. Kreditinstitutter og andre finansielle enheder har fortsat det fulde ansvar for at styre alle aspekter af IKT-risici.

4.1.1.6 IMF's programmer til vurdering af den finansielle sektor

Den Internationale Valutafonds (IMF's) programmer til vurdering af den finansielle sektor er omfattende og dybdegående vurderinger af et lands finansielle sektor.

I 2025 afsluttede IMF det andet program til vurdering af den finansielle sektor for euroområdet (se boks 3). Programmet til vurdering af den finansielle sektor omfattede en komplet vurdering af, hvordan SSM's tilsynspraksis er i overensstemmelse med Baselkomitéens hovedprincipper. Dette var den første vurdering, der skulle baseres på den reviderede metodologi for Baselkomitéens hovedprincipper (se boks 3). I de kommende år vil der blive fulgt op på efterlevelsen af henstillingerne i programmerne til vurdering af den finansielle sektor.

I 2025 afsluttede IMF de nationale programmer til vurdering af den finansielle sektor for Frankrig og Slovakiet og iværksatte programmer til vurdering af den finansielle sektor i Østrig, Grækenland, Italien og Portugal. I de nationale programmer vurderes ikke-bankrelaterede aspekter som fx indenlandsk forsikringsvirksomhed og makroprudentielle rammer. Programmerne indebærer også en helhedsvurdering af bankspørgsmål, herunder især spørgsmål, som hører under det område, som de nationale myndigheder, der fører tilsyn med mindre signifikante institutter, er ansvarlige for, eller aspekter vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Samtidig tages der højde for, at der er brug for en yderligere indsats for at færdiggøre bankunionen.

ECB Banktilsyn deltager også i IMF's nationale artikel IV-konsultationer, som omfatter lande, der deltager i det europæiske banktilsyn. Den giver input til IMF-teams om mikroprudentielle og makroprudentielle spørgsmål i overensstemmelse med ECB's opgaver på disse områder.

4.2 Bidrag til udarbejdelsen af regulering på europæisk og internationalt plan

4.2.1 Bidrag til Rådet for Finansiel Stabilitets (FSB) arbejde

Som medlem af Rådet for Finansiel Stabilitets (FSB) plenarforsamling deltog ECB Banktilsyn aktivt i aktiviteter i det stående udvalg om tilsyns- og reguleringsmæssigt samarbejde, det stående udvalg vedrørende gennemførelse af standarder, Afviklingsstyringsgruppen og den regionale rådgivende gruppe for Europa samt en række af deres understrukturer. ECB Banktilsyn spillede en integreret rolle med hensyn til at fremme forskellige FSB-initiativer af strategisk betydning, navnlig FSB's køreplan for håndtering af finansielle risici som følge af klimaændringer, arbejdet med at standardisere indberetning af cyberhændelser og operationelle hændelser (Format for Incident Reporting Exchange) og den tematiske peer-gennemgang af kryptoaktiver. Desuden støttede ECB Banktilsyn fortsat Rådet for Finansiel Stabilitets arbejde med at definere den lovgivningsmæssige afgrænsning og evaluere de potentielle muligheder og risici, som finansiel innovation kan medføre.

4.2.2 Bidrag til Baselprocessen

Som medlem af Baselkomitéen for Banktilsyn gav ECB Banktilsyn et europæisk perspektiv på komitéens arbejde og spillede en aktiv rolle i drøftelserne om, hvordan reguleringen af og tilsynet med bankerne kan styrkes yderligere.

ECB Banktilsyn bidrog til arbejdet i Baselkomitéens understrukturer og var med til at lede både Task Force on Climate-related Financial Risks og Policy and Standards Group. De vigtigste resultater fra disse understrukturer omfatter offentliggørelsen af rammen for frivillig offentliggørelse af klimarelaterede finansielle risici og principperne for forsvarlig styring af tredjepartsrisici samt iværksættelse af en høring om et nyt standardformat for maskinlæsbare søjle 3-oplysninger.

Desuden stod ECB Banktilsyn i spidsen for udarbejdelsen af en litteraturgennemgang om effektiviteten af tilsynet i forbindelse med Baselkomitéens opfølgende arbejde om bankuroen i 2023.

I december 2025 var ECB desuden vært for en fælles konference med forskningsgruppen under Baselkomitéen for Banktilsyn og Centre for Economic Policy Research om teknologisk innovation på de finansielle markeder og risiciene og mulighederne for bankvirksomhed og regulering.

Endelig har ECB været fortaler for den internationale gennemførelse af Baselaftalen, som sikrer stærke rammer for en robust global banksektor. Disse fælles standarder danner grundlag for lige konkurrencevilkår og sikrer, at bankerne også er i stand til at yde kredit og likviditet i stressperioder.

4.2.3 Bidrag til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds arbejde og den europæiske politiske beslutningsproces

I 2025 fortsatte ECB Banktilsyn sit tætte samarbejde med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) for at hjælpe de med at udarbejde det fælles regelsæt, fremme et ensartet tilsyn med banksektoren i hele EU og styrke kreditinstitutternes sikkerhed og soliditet samt det finansielle systems stabilitet.

ECB og EBA arbejdede sammen om at udvikle metoder, skemaer og scenarier for den EU-dækkende stresstest 2025, hvis resultater blev offentliggjort 1. august 2025. I denne forbindelse bidrog ECB også til drøftelserne om langsigtede strategier og udviklingen af centraliserede kreditrisikomodeller til fremtidige EU-dækkende stresstest.

Som led i forenklingsarbejdet på EU-plan deltog ECB i EBA's taskforce om effektiviteten af de lovgivnings- og tilsynsmæssige rammer. I sin vurdering identificerede taskforcen fire centrale områder, hvor der kan ske forbedringer: I) produktionen af reguleringsprodukter på niveau 2 og niveau 3, ii) indberetningsbyrden for finansielle institutioner, iii) EBA's rolle i udformningen af EU's tilsynsmæssige ramme og iv) interne arbejdsordninger. Den foreslog også foranstaltninger til at øge effektiviteten over forskellige tidshorisonter: inden udgangen af 2025 (straks), inden udgangen af 2026 (kort sigt) og efter 2026 (mellemlangt sigt). Resultaterne af taskforcens vurdering og dens anbefalinger blev fremlagt i Report on the efficiency of the regulatory and supervisory framework og EBA's arbejdsprogram for 2026.

I forbindelse med Basel III-reformerne bidrog ECB til at udarbejde tekniske standarder med henblik på at indføre oplysningskrav vedrørende outputgulv, kreditrisiko, markedsrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko og overgangsoplysninger om eksponeringer mod kryptoaktiver.

ECB deltog i den offentlige høring om ændrede oplysningskrav vedrørende ESG-risici, aktieeksponeringer og samlede eksponeringer mod enheder i den grå banksektor i henhold til Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning om søjle 3-oplysninger i henhold til CRR III og den offentlige høring om udkastet til retningslinjer for forsvarlig styring af tredjepartsrisici.

Desuden kom ECB med input til EBA Report on white labelling, som blev offentliggjort 14. oktober 2025.

ECB blev også observatør i AI-rådets undergruppe om kunstig intelligens inden for finansielle tjenesteydelser, hvilket betyder at ECB kan være med til at forme det fremtidige arbejde med samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder og relevante myndigheder i henhold til forordningen om kunstig intelligens.

5 ECB Banktilsyns organisatoriske opbygning

5.1 ECB Banktilsyns personale

5.1.1 Rekruttering

ECB Banktilsyn annoncerer generelt først ledige stillinger internt, bortset fra stillinger på grundniveau, som annonceres eksternt. I 2025 ansatte ECB Banktilsyn 22 eksterne ansøgere i længerevarende stillinger.

Figur 7

Antal ansættelser pr. personalegruppe 2025

5.1.2 Jobbytteordninger

ECB opfordrer til medarbejderudveksling med partnerorganisationer i EU. Interinstitutionelle udvekslinger med Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, Den Fælles Afviklingsinstans, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Den Europæiske Investeringsbank har givet medarbejderne mulighed for at arbejde i forskellige organisatoriske sammenhænge, udvide deres færdigheder og uddybe samarbejdet på tværs af det europæiske finansielle tilsynssystem.

5.1.3 Kapacitetsopbygning

ECB Banktilsyn vurderer regelmæssigt, om det er parat til at udføre tilsynsopgaver, og opdaterer sin kapacitetsopbygningsplan for at prioritere talentudvikling på områder, hvor beredskabet er lavere. I 2025 fokuserede det på tilsynsopgaver i forbindelse med outsourcing af IT, IT-sikkerhed, cyberrisici og ECB's mandat i henhold til forordningen om digital operationel modstandsdygtighed.

ECB videreudviklede sit uddannelsestilbud inden for alle banktilsynsområder. Den forbedrede introduktionsprogrammet SSM Induction Programme ved at indføre et særligt afsnit for nyansatte på SSMnet. Anden udgave af SSM Foundation Programme blev afsluttet i juni 2025 og gav tilsynsmyndighederne et ensartet niveau af teknisk viden. Der blev også indført nye læringsforløb om virtuelle aktiver og geopolitiske risici for at afspejle betydningen af disse tilsynsemner. Endelig blev SSM's digitale læringsvej forbedret med henblik på at uddanne tilsynsførende, udviklere og ledere inden for kunstig intelligens, overvågning af IT-risici og digitalisering (se afsnit 5.2.1).

I 2026 vil uddannelse inden for prioriterede risikoområder såsom kreditrisiko, IT-/operationel risiko og geopolitisk risiko indeholde den seneste udvikling i banktilsynet for at afspejle centrale og nye tendenser og udfordringer.

5.1.4 Mangfoldighed og inklusion

ECB Banktilsyn bestræber sig på at skabe en arbejdskultur, som udnytter den styrke, som mangfoldighed og inklusion giver, og som sikrer, at alle kolleger kan bidrage med deres enestående perspektiver og være sig selv på arbejdspladsen. Som led i denne vision er en mere ligelig kønsfordeling fortsat en vigtig strategisk prioritet. I ECB Banktilsyn er 43 pct. af medarbejderne og praktikanterne kvinder. Andelen af kvindelige medarbejdere varierer på tværs af hierarkiet. Kvinder udgør 47 pct. af personalet på analytikerniveau og 44 pct. på ekspertniveau. Andelen er 33 pct. både på teamlederniveau og ledelsesniveau, mens 37 pct. af den øverste ledelses roller varetages af kvinder. ECB vil fortsætte med at styrke bestræbelserne på at opnå balance mellem kønnene.

Diagram 1

ECB Banktilsyns medarbejdere i tal

5.2 Rammer for teknologi, innovation og datarapportering

5.2.1 Udvikling inden for tilsynsteknologi

I 2025 gjorde ECB Banktilsyn yderligere fremskridt med anvendelsen af teknologi i overensstemmelse med SSM's teknologistrategi for 2024-28, som har til formål at støtte risikobaseret tilsyn, styrke datakapaciteten og fremme en digital kultur. Der var betydelige fremskridt på tre områder: centrale tilsynssystemer blev opgraderet, der blev indført ny AI-dreven innovation og processer blev forenklet for at mindske kompleksiteten for tilsynsmyndigheder og banker.

IMAS, som er det centrale IT-system, der anvendes af alle tilsynsmyndigheder i hele det europæiske banktilsyn, blev væsentligt opgraderet. Disse forbedringer styrkede tilsynsmyndighedernes evne til at føre tilsyn med IKT- og cyberrisici i overensstemmelse med forordningen om digital operationel modstandsdygtighed og forbedrede processen for indberetning af IKT-hændelser. I IMAS giver en ny trinvis tilgang til tilsynsforanstaltninger tilsynsmyndighederne mulighed for at prioritere alvorlige konklusioner og samtidig forenkle håndteringen af mindre kritiske konklusioner. Bankerne kan nu også håndtere opfølgende tiltag digitalt via SSM-portalen og bekræfte online, at de har afhjulpet problemet. Dette mindsker den administrative byrde for banker og tilsynsmyndigheder, da mindre væsentlige mangler hurtigere kan afsluttes, og det sikres, at opfølgningen er mere risikobaseret og forholdsmæssig.

Der blev også indført nye analytiske og AI-drevne værktøjer. Tekstanalyseplatformen Athena blev opgraderet med store sprogmodeller, så tilsynsmyndighederne kan anvende avanceret kunstig intelligens til at analysere og sammenfatte tekst og hente oplysninger. Der er også ved at blive udviklet en bred vifte af AI-assistenter, hvor assistenter til dataforespørgsler, og dokumentgennemgang allerede er tilgængelige. Desuden anvendes netværksanalyseplatformen Navi til at vurdere risici og afsmitningskanaler i lyset af den øgede geopolitiske usikkerhed.

Denne innovation udvider den analytiske værktøjskasse, giver hurtigere adgang til oplysninger, forbedrer konsekvensen i tilsynsanalysen og giver tilsynsmyndighederne mulighed for at fokusere på skønsmæssige afgørelser.

Som led i ECB's løbende bestræbelser på at forenkle og harmonisere samspillet mellem banker og tilsynsmyndigheder begyndte man med SSM-portalprojektet at harmonisere eksisterende indberetnings- og kommunikationskanaler. I SSM-portalen samles den nuværende IMAS-portal og den eksterne portal til indberetning af stresstest (STAR) i én enkelt kanal og integrerer den yderligere med den centraliserede indberetningsplatform (CASPER). Med SSM-portalen fås en fælles platform for dataudveksling, statussporing og tilsynsdialog. Dette vil strømline arbejdsgange for både banker og tilsynsmyndigheder og bane vejen for et mere smidigt, sikkert og gennemsigtigt samspil med banksektoren.

Ud over teknologien fortsatte ECB Banktilsyn med at investere i digital kultur og digitale færdigheder gennem uddannelse og praksisfællesskaber for at støtte anvendelsen af nye teknologier. ECB Banktilsyn samarbejdede også med banksektoren via Supervision Innovators Conference. Den årlige konference samlede ca. 1.200 deltagere fra banksektoren, banktilsynet og bankteknologi for at drøfte ansvarlig indførelse af kunstig intelligens under overskriften "Kunstig intelligens i praksis" (AI in action).

I 2025 iværksatte ECB også projektet "next-level supervision" (se afsnit 1.3.2), herunder initiativer til yderligere at digitalisere end-to-end-tilsynsprocesser og fremme et mere effektivt og risikobaseret tilsyn.

5.2.2 Udvikling i rammen for datarapportering

I 2025 afsluttede ECB og de kompetente nationale myndigheder gennemførelsen af EBA's opdaterede indberetningsramme, som afspejler nye krav i henhold til CRR III og CRD VI. De tilhørende metodeændringer er medtaget i ECB's kvartalsvise banktilsynsstatistik fra og med den referenceperiode, der omfatter 1. kvartal 2025. Metodeændringerne påvirker primært beregningen af det samlede risikoeksponeringsbeløb og dets komponenter på tværs af kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko. Som led i bestræbelserne på at forbedre kommunikation og innovation forbedrede ECB desuden sin kvartalsvise banktilsynsstatistik ved for første gang at præsentere den som interaktive rapporter, hvilket giver brugerne større fleksibilitet og tilpasningsmuligheder.

Ud over EBA-tilsynsrapportering anmoder tilsynsmyndighederne bankerne om ad hoc-oplysninger for at overvåge nye risici. ECB vedligeholder en database over disse dataanmodninger for at styre rapporteringsbyrden og bidrage til at strømline rapporteringskravene som led i next-level supervision-projektet (se afsnit 1.3.2). Databasen vil snart omfatte dataindsamlinger rettet mod mindre signifikante institutter og, i samarbejde med EBA, indsamlinger iværksat i EU-lande, som ikke deltager i Den Fælles Tilsynsmekanisme. Som led i de løbende bestræbelser på at reducere indberetningsomkostningerne afsluttede ECB en tematisk vurdering af dataindsamlinger om bankernes forretningsmodeller og kapitaldækning. Dette førte til en reduktion af de reviderede datapunkter, øget standardisering og indførelse af stærkere principper om disciplin og ansvarlighed for de anmodende parter, når der fremsættes nye dataanmodninger.

I juni 2025 begyndte ECB at indsamle forklaringer fra enhederne under tilsyn om karakteren af og de grundlæggende årsager til eventuelle væsentlige revisioner af deres tilsynsrapporter inden for rammerne af EBA's gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Metoden til at identificere disse revisioner bygger på viden fra et pilotprojekt, som ECB gennemførte i 2023. Metoden blev udviklet i 2024 og delt med de signifikante institutter, som forventes at implementere den internt.

I 2025 delte ECB sin årlige forvaltningsrapport om datastyring og datakvalitet med bankerne (se afsnit 1.2.3.2). Rapporten, der indeholder et sæt kvantitative indikatorer og et spørgeskema til bankerne, har til formål at øge ledelsesorganets ansvarlighed. Den hjælper også tilsynsmyndighederne og bankerne med at identificere og afhjælpe mangler i aggregeringen og indberetningen af risikodata. Det bemærkes i rapporten, at tidligere konstaterede mangler i datakvaliteten stadig forekommer. Disse skyldes hovedsagelig misfortolkning af rapporteringskravene, problemer med interne IT-systemer eller eksterne softwareleverandører og operationelle eller menneskelige fejl.

I februar 2025 oprettede ECB en ny kommunikationskanal, som gør det muligt for ECB at overvåge og samarbejde direkte med signifikante institutter for at løse kvalitetsproblemer i ITS-data. Samspillet kanaliseres nu via ASTRA, som er ECB's platform for udveksling af dokumentbaserede oplysninger og kommunikation med eksterne modparter. De kompetente nationale myndigheder bevarer fuld adgang, hvilket sikrer gennemsigtighed og fælles deltagelse gennem hele processen.

Endelig gennemførte ECB i 2025 sin årlige afstemning mellem udvalgte søjle 3-oplysninger og tilsynsrapportering. Øvelsen medførte betydelige forbedringer af datakonsistensen og -kvaliteten. De udtrukne data blev offentliggjort på ECB's websted for banktilsynsstatistik sammen med en note, der fremhævede de vigtigste resultater. 2025-øvelsen fokuserede på automatiseringsprocesser, hvilket vil gøre det muligt at udvide afstemningens omfang, når EBA's datacenter for søjle 3-data går i luften.

6 Styring af ECB Banktilsyn

6.1 Ansvarlighedskrav

Denne årsrapport er et af ECB Banktilsyns primære midler til at opfylde SSM-forordningens krav om ansvarlighed over for Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. I henhold til forordningen skal overdragelsen af tilsynsopgaver til ECB følges af passende krav om gennemsigtighed og ansvarlighed. ECB tillægger det stor betydning, at de rammer for ansvarlighed, der fremgår nærmere af den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og ECB og af aftalememorandummet mellem Rådet for Den Europæiske Union og ECB, bevares og anvendes fuldt ud. I årenes løb har ECB udvidet sit samspil med Europa-Parlamentet ud over kravene i den interinstitutionelle aftale, hvilket understreger, at ECB efterlever sine forpligtelser med hensyn til ansvarlighed.

I 2025 deltog Tilsynsrådets formand i Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg i tre regelmæssige offentlige høringer. I den offentlige høring den 27. marts fremlagde formanden Årsrapport om ECB's tilsynsvirksomhed 2024. De to øvrige ordinære høringer fandt sted den 15. juli og den 13. oktober. Drøftelserne fokuserede på udfordringer for bankerne, makroøkonomisk usikkerhed, digitalisering, geopolitisk risiko og resultaterne af stresstesten i 2025. Formanden beskrev også den seneste indsats for at styrke og forenkle tilsynet. Andre emner omfattede de lovgivningsmæssige rammer og lovgivningssager med henblik på fuldførelse af bankunionen, nemlig gennemgangen af rammen for bankkrisestyring og indskudsforsikring samt den europæiske indskudsforsikringsordning.

I 2025 besvarede Tilsynsrådets formand seks skriftlige forespørgsler fra medlemmer af Europa-Parlamentet om forhold vedrørende banktilsyn. Alle skriftlige svar blev offentliggjort på ECB Banktilsyns websted. Svarene omhandlede overvejelser om finansiel stabilitet i vurderingen af bankovertagelser, forbrugerbeskyttelse, institutsikringsordninger og en digital euros konsekvenser for banksektoren^[62].

I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale gav ECB desuden Europa-Parlamentet adgang til referaterne af møderne i Tilsynsrådet og sammendrag af Tilsynsrådets seminarer.

For yderligere at styrke dialogen med Europa-Parlamentet reagerede ECB Banktilsyn desuden på de bemærkninger og forslag, som Europa-Parlamentet havde fremsat i sin beslutning om bankunionen – årsberetning 2024. I sit svar kommenterede ECB udviklingen i banksektoren og lovgivningssager med relevans for banktilsyn. Emnerne omfattede bankernes modstandsdygtighed, den lovgivningsmæssige ramme og fuldførelse af bankunionen.

Med hensyn til interaktionen med Rådet for Den Europæiske Union i 2025 deltog Tilsynsrådets formand i to udvekslinger af synspunkter med Eurogruppen 12. maj og 12. november. Blandt andre lovgivningsmæssige emner drøftede formanden den rolle, som et solidt tilsyn og en solid lovgivning spiller med hensyn til at styrke euroområdets banksektors modstandsdygtighed i en situation med øgede geopolitiske risici; værktøjer til at teste modstandsdygtighed, fx stresstest, og metoder til at forbedre tilsynseffekten og -effektiviteten.

6.2 Gennemsigtighed og kommunikation

I 2025 fulgte ECB Banktilsyn høje standarder for gennemsigtighed og kommunikation for at forklare og informere interessenter om sine tilsynsaktiviteter via forskellige kanaler og produkter. ECB Banktilsyn anvendte gennemsigtig og klar kommunikation for at hjælpe offentligheden med at forstå indsatsen for at gøre tilsynet mere effektivt og risikobaseret.

I 2025 holdt Tilsynsrådets formand og næstformand 23 taler, mens ECB's repræsentanter i Tilsynsrådet holdt 18 taler. Tilsammen gav de 14 interviews og offentliggjorde 14 blogindlæg. Formanden og næstformanden holdt desuden en pressekonference om resultaterne af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) i 2025. ECB Banktilsyn udsendte to podcastafsnit og offentliggjorde 23 pressemeddelelser og andre offentliggørelser, herunder breve til medlemmer af Europa-Parlamentet, vejledninger til bankerne og tilsynsstatistik. Supervision Newsletter – en digital publikation med over 11.000 abonnenter, der udkommer hvert kvartal – indeholdt oplysninger og opdateringer om igangværende tilsynsprojekter og -konklusioner. ECB fremhæver også relevante emner for banktilsynet på de sociale medier ved hjælp af quizzer og explainere til at forklare grundlæggende begreber for yngre målgrupper.

Et centralt fokus i ECB's kommunikation i 2025 var at redegøre for, hvordan ECB indarbejdede geopolitiske risici i sit arbejde, og hvad ECB forventede af bankerne med hensyn til at identificere og styre denne risiko (se afsnit 1.2.2). ECB's kommunikation redegjorde for dagsordenen for tilsynsreform, som blev beskrevet i en omfattende rapport, der supplerede anbefalingerne fra ECB's taskforce på højt plan vedrørende forenkling (se afsnit 1.3).

For at fremme dialogen med markedsanalytikere og fagfolk i branchen afholdt ECB to møder i Banking Supervision Market Contact Group og var vært for det sjette ECB Forum on Banking Supervision. Drøftelserne ved disse begivenheder fokuserede på risikobilledet for euroområdets banksektor, forbindelser mellem banker og den finansielle sektor ekskl. banksektoren og geoøkonomiske risici og deres indvirkning på reguleringen og bankernes strategier. Ved besøg hos de kompetente nationale myndigheder i 12 lande mødtes Tilsynsrådets formand desuden med nationale bankchefer og repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer.

I 2025 behandlede ECB 915 offentlige forespørgsler i forbindelse med banktilsynsspørgsmål ud over daglige medieforespørgsler. Disse forespørgsler dækkede forskellige aspekter af ECB Banktilsyn, herunder stresstest, cyberrobusthed, operationelle risici, banklicenser og -tilladelser, tilsynspolitikker og -rammer samt bankafvikling. I besøgscentret holdt ECB oplæg om banktilsyn for 688 deltagere og indførte 14.860 besøgende i ECB's vigtigste opgaver.

6.3 Beslutningsprocesser

6.3.1 Tilsynsrådets og Styringsudvalgets møder og afgørelser

ECB's tilsynsråd mødtes 16 gange i 2025. Der blev afholdt fire møder i Frankfurt am Main og ét på Malta. De andre møder blev afholdt via videokonference.

Desuden holdt Tilsynsrådet efter opfordring fra Finantsinspektsioon et strategisk retreat i Tallinn i oktober 2025.

Tilsynsrådets styringsudvalg^[63] holdt seks møder i 2025, som alle blev afholdt via videokonference.

I 2025 traf ECB 2.549 tilsynsafgørelser^[64] vedrørende specifikke enheder under tilsyn (diagram 2). Af disse blev 1.395 afgørelser vedtaget af ledere af arbejdsenheder i ECB i overensstemmelse med de generelle rammer for delegation af beslutningsbeføjelser, der vedrører retsakter med relation til tilsynsopgaverne. 1.154 afgørelser blev vedtaget af Styrelsesrådet under ikke-indsigelsesproceduren efter udkast til forslag fra Tilsynsrådet. Disse omfatter 128 operationer (fx etablering af filialer), som ECB implicit har godkendt ved ikke at gøre indsigelse inden for de lovbestemte frister.

Størstedelen af tilsynsafgørelserne vedrørte fit & proper-vurderinger (48,8 pct.), kapitalgrundlag (11,2 pct.), interne modeller (8,1 pct.), fælles procedurer (7,7 pct.), tilsynsrapportering (7,5 pct.), nationale beføjelser (6,8 pct.) og SREP (4,0 pct.).

Ud over endelige udkast til bankspecifikke afgørelser, der blev forelagt Styrelsesrådet til vedtagelse, traf Tilsynsrådet afgørelse om flere horisontale spørgsmål. Disse afgørelser vedrørte først og fremmest et effektivt tilsyn og så på indvirkningen af geopolitiske risici på bankerne, ECB's stresstest i 2025, gennemførelsen af forordningen om digital operationel modstandsdygtighed i tilsynsrammen, styrkelse af den tilsynsmæssige vurdering af kreditrisiko, klima- og miljøspørgsmål, SREP-reformen, ændring af tilsynet med interne modeller efter ny udvikling i lovgivningen og det foreløbige forslag til tilsynsprioriteter for 2026-28. Nogle af afgørelserne blev udarbejdet af midlertidige organer med mandat fra Tilsynsrådet. Disse strukturer bestod af repræsentanter fra ECB og de kompetente nationale myndigheder, som udførte det forberedende arbejde vedrørende de relevante emner.

Desuden resulterede nogle af Tilsynsrådets afgørelser i offentlige vejledninger, rapporter og gennemgange, fx ECB Guide on outsourcing cloud services to cloud service providers (ECB's vejledning om outsourcing af cloudtjenester til cloududbydere), opdateringen af ECB Guide on options and discretions available in Union law (ECB's vejledning om valgmuligheder og skøn i EU-retten) og den reviderede ECB Guide to internal models (ECB's reviderede vejledning om interne modeller).

Tilsynsrådet traf størstedelen af sine afgørelser ved skriftlig procedure^[65].

32 af de 113 bankkoncerner, der fra januar 2025 var underlagt ECB's direkte tilsyn, anmodede om at modtage formelle afgørelser fra ECB på et andet officielt EU-sprog end engelsk.

Diagram 2

Tilsynsrådets afgørelser i 2025

6.3.2 Arbejdet i Det Administrative Klagenævn

Det Administrative Klagenævn (ABoR) er et ECB-organ, som består af medlemmer, der individuelt og kollektivt er uafhængige af ECB, og som har fået til opgave at revidere ECB's afgørelser om tilsynsspørgsmål, når der foreligger en anmodning om revision, som kan antages til behandling.

Det Administrative Klagenævn afholdt 35 møder i 2025, hvoraf 31 var virtuelle og fire var møder med fysisk fremmøde, herunder et eksternt møde i Helsinki, Finland.

I 2025 gav Det Administrative Klagenævn udtalelser om fem anmodninger om en administrativ revision af ECB's tilsynsafgørelser (tabel 10). Den ene anmodning vedrørte klassificeringen af ansøgerne som signifikante enheder under tilsyn. Den anden anmodning vedrørte spørgsmål vedrørende ECB's beføjelse til at vedtage tilsynsforanstaltninger på grundlag af national lovgivning. I de tre andre anmodninger anfægtede klagerne ECB's afgørelser på sanktions- og håndhævelsesområdet. I alle disse tilfælde foreslog Det Administrative Klagenævn, efter at have hørt klagerne, ECB's tilsynsråd at erstatte ECB-afgørelsen med en afgørelse med det samme indhold.

Formanden for Det Administrative Klagenævn fremlagde nævnets aktiviteter på to juridiske konferencer i 2025. Formanden talte om, at Det Administrative Klagenævn giver en pragmatisk og diskret klagemulighed, ved SSM Senior Forum arrangeret af A&O Shearman i juni og på den 11. konference om bankunionen arrangeret af Freshfields i samarbejde med Institute for Law and Finance og Centre for Financial Studies ved Goethe Universität Frankfurt i september.

Pentti Hakkarainen var formand for Det Administrative Klagenævn i 2025. Dets øvrige medlemmer var Ilias Plaskovitis (næstformand), Edouard Fernandez-Bollo, Christiane Campill og Verica Trstenjak. Damir Odak var suppleant. Den nuværende sammensætning af Det Administrative Klagenævn og dets medlemmers CV'er kan ses på ECB's websted for Det Administrative Klagenævn.

6.4 Gennemførelse af adfærdskodeksen

I overensstemmelse med SSM-forordningens artikel 19, stk. 3, har ECB udarbejdet en etisk ramme for højtstående embedsmænd i ECB samt for ECB's ledelse og medarbejdere. Den omfatter Adfærdskodeks for højtstående embedsmænd i ECB, et særligt kapitel i ECB's personaleregler og Retningslinjen om fastsættelse af en etisk ramme for Den Fælles Tilsynsmekanisme. Gennemførelsen og den videre udvikling af rammen støttes af ECB's Etiske Komité, Compliance og Governance-kontoret (CGO) og Etik- og Compliancekomitéen.

I overensstemmelse med sit mandat foretager Den Etiske Komité en årlig vurdering af Tilsynsrådets medlemmers interesseerklæringer. Disse erklæringer offentliggøres på webstedet for ansvarlighed på ECB Banktilsyns websted. Komitéen besvarer også anmodninger om rådgivning fra højtstående embedsmænd i ECB, der er involveret i banktilsyn, og afgav i den forbindelse 18 udtalelser, hvoraf hovedparten vedrørte private aktiviteter og aktiviteter efter fratrædelse. Den Etiske Komités udtalelser offentliggøres typisk på ECB's websted, seks måneder efter de er afgivet. I 2025 blev proceduren for indgivelse af interesseerklæringer fra højtstående embedsmænd digitaliseret, hvilket gjorde behandlingen mere effektiv.

CGO fortsatte sin digitaliseringsindsats i 2025 og opgraderede sine interne værktøjer for at give personalet etisk rådgivning på en hurtigere og mere brugervenlig måde. I 2025 var der 3.532 spørgsmål, som krævede input fra CGO-medarbejdere, i forhold til 3.070 i 2024. Omkring 41 pct. af spørgsmålene var fra medarbejdere i ECB Banktilsyn.

Figur 8

Oversigt over spørgsmål fra medarbejdere i ECB Banktilsyn i 2025

(antal spørgsmål)

Ud over velkomstmøder for nye medarbejdere, kurser og de obligatoriske e-læringsprogrammer arrangerede CGO oplysningskampagner om det etiske grundlag. Ethics Awareness Season 2025 for alle medarbejdere, der fandt sted omkring den globale etikdag, omfattede informationsstande om etik og genopfriskningsmøder om regler for private finansielle transaktioner. I 2025 arrangerede CGO også specialiserede kurser i interessekonflikter for inspektører på stedet fra ECB og de kompetente nationale myndigheder. På disse kurser var der fokus på at styrke kendskabet til etiske regler inden for det europæiske banktilsyn.

For at undgå "svingdørssituationer" vurderede CGO mulige interessekonflikter, der kunne opstå, hvis medarbejdere overvejede jobtilbud fra den private sektor, og oplyste om gældende regler og afbødende foranstaltninger, hvor det var relevant. Af fratrædelserne i 2025 udløstes der i ét tilfælde et midlertidigt forbud mod at påbegynde en anden erhvervsmæssig aktivitet i overensstemmelse med det etiske grundlag. I seks tilfælde blev der indført yderligere beskyttelsesforanstaltninger for at undgå en svingdørssituation. Dette omfattede omfordeling af opgaver, overførsel af personale til andre stillinger og/eller indskrænkning af adgangsrettigheder, så afkølingsperioden hovedsagelig blev gennemført i ansættelsesperioden.

CGO udførte sin årlige overvågning af, om medarbejdere og højtstående embedsmænd i ECB efterlevede reglerne om private finansielle transaktioner. Som i de foregående år blev der i denne forbindelse kun identificeret et begrænset antal tilfælde af manglende overholdelse, og af disse havde ca. 55 pct. relation til medarbejdere i ECB Banktilsyn. Ingen af tilfældene vedrørte overlagte forseelser eller andre alvorlige tilfælde af manglende overholdelse af reglerne.

Etik- og compliancekomitéen, Eurosystemet og forummet for samarbejde om etik og integritet på SSM-plan oprettede en særlig taskforce om etik og kunstig intelligens (AI). Gennem dette initiativ udarbejdede komitéen ikke-bindende retningslinjer, der skal fremme en etisk og ansvarlig udformning og anvendelse af AI-systemer og give praktisk vejledning til institutioner i hele Eurosystemet og det europæiske banktilsyn. I overensstemmelse med dens forpligtelse til at fremme bevidstheden om etik og integritet og på grundlag af input fra en arbejdsgruppe organiserede komitéen en vidensquiz om etik i Eurosystemet/SSM samt et oplæg om etik, offentlighedens tillid og menneskelig adfærd ud fra et adfærdsbaseret videnskabeligt synspunkt. Deltagelsen i begge initiativer var høj, og der var opbakning fra institutter i hele Eurosystemet og det europæiske banktilsyn.

6.5 Princippet om adskillelse mellem pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaver

I 2025 blev princippet om adskillelse mellem de pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaverne hovedsagelig anvendt i forbindelse med udvekslingen af oplysninger mellem forskellige politikområder.

I henhold til afgørelse ECB/2014/39 om gennemførelsen af adskillelsen mellem ECB's pengepolitiske funktion og tilsynsfunktion^[66] skulle udvekslingen af oplysninger foregå ud fra "need to know"-princippet. Den enkelte politiske funktion skulle således påvise, at de oplysninger, den anmodede den anden politiske funktion om, var nødvendige for opnåelsen af dens politiske mål.

I henhold til afgørelse ECB/2014/39 skal Direktionen godkende udveksling af ikke-anonymiserede data i fælles rapportering (COREP) og finansiel rapportering (FINREP), andre rådata samt oplysninger, der indeholder vurderinger eller politikanbefalinger. Forretningsområderne i ECB's to politiske funktioner har udvekslet sådanne data under den ramme, som er godkendt og revideres regelmæssigt af Direktionen.

I tilfælde, hvor de ønskede oplysninger vedrørte anonymiserede data, eller oplysninger, som ikke er politisk følsomme, blev adgangen til fortrolige oplysninger givet direkte af den politiske funktion i ECB, der var indehaver af oplysningerne, i overensstemmelse med afgørelse ECB/2014/39.

I forbindelse med de øgede geopolitiske spændinger blev nødbestemmelsen i artikel 8 i afgørelse ECB/2014/39 aktiveret i 2025 for at muliggøre en tidsbegrænset udveksling af oplysninger mellem pengepolitikfunktionen og tilsynsfunktionen.

Adskillelsen på beslutningsniveau gav ikke anledning til problemer, og det var ikke nødvendigt at inddrage Mæglingspanelet.

7 Rapportering om budgetforbruget

I henhold til SSM-forordningen skal ECB afsætte tilstrækkelige ressourcer til at varetage sine tilsynsopgaver effektivt. Disse ressourcer finansieres via et tilsynsgebyr, som opkræves fra de enheder, der er underlagt ECB's direkte og indirekte tilsyn. ECB bestræber sig på at omprioritere og optimere sine ressourcer for at sikre, at tilsynsfunktionen kan udføre sine opgaver i en verden i forandring, og dermed forbedre sin effektivitet og begrænse sine omkostninger i henhold til forpligtelsen til at stabilisere planlagte omkostninger, som gælder for hele organisationen.

Udgifterne til tilsynsopgaver opføres særskilt i ECB's budget. Udgifterne består af direkte udgifter til ECB's tilsynsfunktion. Tilsynsfunktionen benytter sig også af fælles tjenester, som leveres af ECB's eksisterende støtteforretningsområder^[67]. Da ECB er fast besluttet på resolut at gennemføre effektivitetsforbedringer, justerer den rutinemæssigt mekanismerne for omkostningsfordeling for at sikre en nøjagtig omkostningsfordeling, som afspejler en øget effektivitet og opgaveudvikling på tværs af institutionen.

Budgetmyndigheden i ECB ligger hos Styrelsesrådet. Det vedtager ECB's årlige budget på grundlag af et forslag fra Direktionen i samråd med formanden og næstformanden for Tilsynsrådet vedrørende anliggender i tilknytning til banktilsyn. Styrelsesrådet bistås af Budgetkomitéen, hvis medlemmer kommer fra alle de nationale centralbanker i Eurosystemet og ECB. Budgetkomitéen bistår Styrelsesrådet ved at evaluere ECB's rapporter om budgetplanlægning og overvågning.

7.1 Udgifter i 2025

I 2025 var de faktiske årlige udgifter til ECB's tilsynsopgaver 689,8 mio. euro, dvs. 14,0 mio. euro lavere end de anslåede udgifter på 703,8 mio. euro, som blev meddelt i marts 2025, hvilket afspejler en udnyttelsesgrad for de planlagte udgifter til tilsynsopgaverne på 98,0 pct.

Klassifikationerne i tabel 11 anvendes til at identificere, hvilken andel af de årlige udgifter der skal dækkes af de årlige tilsynsgebyrer, som enhederne under tilsyn betaler på grundlag af deres tilsynsstatus som henholdsvis signifikant eller mindre signifikant i henhold til gebyrforordningens artikel 8^{[68] [69]}.

Tabel 12 indeholder mere granulære data om udgifterne baseret på de gennemførte aktiviteter.

I 2025 steg udgifterne til tilsynsopgaver med 1,3 pct. i forhold til 2024. Denne stigning på 9,1 mio. euro år-til-år i de samlede udgifter kan tilskrives den EU-dækkende stresstest hvert andet år, der fandt sted i 2025 (se afsnit 1.1.1), yderligere omkostninger i forbindelse med det nye mandat fra forordningen om digital operationel modstandsdygtighed (se afsnit 1.2.2.3 og 4.1.1.5) samt fortsatte investeringer i tilsynsteknologi (se afsnit 5.2).

Omkostningsstigningerne blev opvejet af en reduktion af afskrivningen af de oprindelige udgifter til informationsstyringssystemet (IMAS) og platformen for indberetning af stresstestkonti (STAR) ved starten af det europæiske banktilsyn. Afskrivningen, som blev anvendt for sidste gang i 2025, faldt fra 19,0 mio. euro i 2024 til 3,8 mio. euro i 2025. Desuden opvejede de lavere omkostninger i forbindelse med tilsynsinitiativer og fælles tjenester den samlede stigning yderligere (figur 9).

Ud over de interne ressourcer bruger ECB eksterne konsulenttjenester til specialiseret ekspertise eller integrerede konsulenttjenester under kvalificeret vejledning, især i forbindelse med spidsbelastninger. I 2025 brugte ECB 37,1 mio. euro på konsulentbistand til centrale tilsynsopgaver, et fald på 5,0 mio. euro i forhold til 2024, hvilket hovedsagelig skyldtes et lavere eksternt behov for konsulentbistand i forbindelse med tilsynsinitiativer og inspektioner på stedet.

Opdelingen af omkostninger mellem udgifter, der direkte kan tilskrives ECB's tilsynsopgaver, og udgifter til fælles tjenester forblev stort set den samme som året før (figur 9).

Figur 9

Omkostninger til ECB's tilsynsopgaver efter omkostningskategori

(mio. euro)

De direkte tilknyttede udgifter består af centrale udgifter til tilsynspersonale, tilsynsinitiativer (herunder omkostninger i forbindelse med gennemgange af aktivkvaliteten), udgifter til dedikeret informationsteknologi og andre driftsudgifter, fx forretningsrejser og uddannelse.

De samlede udgifter til direkte tilknyttede omkostninger steg med 14,7 mio. euro i 2025 i forhold til 2024, hvilket afspejler en stigning på 30,4 mio. euro i personalerelaterede omkostninger, som blev opvejet af fald i andre omkostningskategorier. De øgede omkostninger afspejler hovedsagelig de yderligere stillinger omregnet til fuldtidsstillinger, som Styrelsesrådet har godkendt til i) stresstestene, der gennemføres hvert andet år, ii) færdiggørelsen af internaliseringen af konsulentudgifter i forbindelse med undersøgelser af interne modeller på stedet og iii) det nye mandat fra forordningen om digital operationel modstandsdygtighed samt yderligere personale til projekter rettet mod banktilsyn, hvis omkostninger er direkte fordelt på denne kategori.

Navnlig blev stigninger i udgifterne til dedikeret tilsynsteknologi og det nye mandat som følge af forordningen om digital operationel modstandsdygtighed mere end opvejet af de lavere afskrivningsomkostninger for IMAS og STAR på 15,2 mio. euro. I 2025 var der en stigning i projekter, der udvikler IT-systemer specielt til banktilsyn (herunder Project Olympus og et fælles tilsynssystem), mens udgifterne til vedligeholdelse af dedikerede IT-systemer faldt i forhold til 2024. Udgifterne til aktiviteter i forbindelse med tilsynsinitiativer faldt også i forhold til 2024, da der kun blev foretaget regelmæssige gennemgange af aktivkvaliteten.

Udgifterne i kategorien fælles tjenester beløb sig til 264,6 mio. euro og omfattede tjenester, der anvendes af både centralbankfunktionen og tilsynsfunktionen^[70]. Disse omkostninger fordeles mellem de to funktioner ved hjælp af en mekanisme for omkostningsfordeling, der anvender branchestandardiserede parametre som fx fuldtidsækvivalenter, kontorareal og antal oversættelsesanmodninger.

Omkostningerne til fælles tjenester faldt i 2025: lavere omkostninger i forbindelse med investeringer i IT-hardware og IT-tjenester og ECB's bidrag til Europaskolen i Frankfurt reducerede udgifterne inden for informationsteknologi og personaleforvaltning.

Disse reduktioner blev opvejet af stigninger i udgifterne til lokaler og faciliteter som følge af vedligeholdelsen af to bygninger i 2025^[71] samt lanceringen af en langsigtet aktivstrategi for udskiftning af aktiver ved afslutningen af deres livscyklus. Denne strategi forventes afsluttet i 2029. Desuden var der en stigning i de juridiske, revisionsmæssige og administrative tjenester. Dette skyldtes hovedsagelig en intern reorganisering af ECB's interne revisionsfunktion, som havde til formål yderligere at styrke adskillelsen af tilsynsopgaver og andre ECB-opgaver inden for fælles tjenester.

7.2 Udsigterne for udgifter til ECB's tilsynsopgaver i 2026

Det planlagte budgetloft for tilsynsopgaver i 2026 er på 706,7 mio. euro, hvilket er en stigning på 2,9 mio. euro i forhold til det planlagte budget for 2025 (703,8 mio. euro). ECB's budget udarbejdes under hensyntagen til forventede opgaver og afbalancering af principperne om omprioritering og optimering af ressourcer for at fastholde ECB's forpligtelse til at stabilisere omkostningerne. I overensstemmelse med tendensen i 2024 og 2025 forventer ECB næsten fuld udnyttelse af det planlagte budget i 2026. Det betyder, at der er mindre finansiel fleksibilitet til at reagere på udefra kommende faktorer, der kan opstå i løbet af budgetperioden.

Skønnet for 2026 afspejler de fortsatte investeringer i tilsynsteknologi og yderligere budgetbehov som følge af forordningen om digital operationel modstandsdygtighed. Fra januar 2026 vil omkostninger i forbindelse med ECB's eksperters deltagelse i fælles undersøgelsesteam, der er involveret i overvågningen af kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester (se afsnit 4.1.1.5), blive godtgjort af den ledende tilsynsførende, så de indgår ikke i ECB's tilsynsgebyrer.

Desuden er ansættelsesmønstrene i forbindelse med den EU-dækkende stresstest hvert andet år blevet justeret, så der nu er budgetteret med de nødvendige ressourcer til forberedende opgaver i de år, hvor der ikke foretages stresstest. Denne ændring vil bidrage til at udjævne effekten af ændringer i antallet af medarbejdere hvert andet år. De planlagte udgifter for 2026 indeholder ingen afskrivninger til IMAS eller STAR. Desuden opvejes omkostningsstigningerne af lavere udgifter som følge af, at ECB er gået fra tre til to bygninger.

De årlige tilsynsgebyrer i 2026, som opkræves i 2027, beregnes først ved udgangen af gebyrperioden for 2026 og vil omfatte de faktiske udgifter for hele 2026 korrigeret for beløb tilbagebetalt til eller opkrævet fra enkelte banker i forbindelse med tidligere gebyrperioder, morarenter samt gebyrer, som det ikke har været muligt at inddrive.

Andelen af det samlede beløb, der skal opkræves hos de enkelte kategorier for 2026, anslås at være 95,8 pct. for de signifikante institutters vedkommende og 4,2 pct. for de mindre signifikante institutter.

7.3 Gebyrrammen for 2025

7.3.1 Det samlede beløb, der skal opkræves for gebyrperioden 2025

Det årlige tilsynsgebyr, der skal opkræves for gebyrperioden 2025, udgør 690,0 mio. euro. Dette beløb består næsten udelukkende af de faktiske årlige omkostninger i 2025 på 689,8 mio. euro med en korrektion på 275.638 euro for (netto)godtgørelser til individuelle banker for tidligere gebyrperioder og 730.444 euro for modtagne morarenter, hvilket svarer til en samlet korrektion på 245.194 euro.

Det beløb, som skal dækkes ind via de årlige tilsynsgebyrer, opdeles i to dele på grundlag af status for enheden under tilsyn som enten signifikant eller mindre signifikant og dermed af graden af ECB's tilsynsaktiviteter. Udgifterne henføres enten til det signifikante eller mindre signifikante institut efter en metode, som løbende revurderes på grundlag af de faktiske tilsynsopgaver. For 2025 udgør de beløb, der opkræves for signifikante og mindre signifikante institutter, henholdsvis 95,5 pct. og 4,5 pct. af det samlede årlige tilsynsgebyr.

For at sætte ECB's tilsynsgebyrer i perspektiv udgør de 0,16 pct. af de samlede administrationsomkostninger og afskrivninger for enheder under ECB's direkte eller indirekte tilsyn^[72] (0,19 pct. for signifikante enheder og 0,04 pct. for mindre signifikante enheder).

7.3.2 Individuelle tilsynsgebyrer

På enheds- eller koncernniveau beregnes gebyrerne i forhold til bankens størrelse og risikoprofil ved hjælp af de årlige gebyrfaktorer, som enhederne under tilsyn indberetter.

Nærmere oplysninger om tilsynsgebyrer findes på ECB Banktilsyns websted.

7.4 Andre indtægter i relation til banktilsynsopgaverne

ECB har ret til at pålægge enheder under tilsyn administrative sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelser i henhold til EU's gældende banklovgivning om tilsynsmæssige krav (herunder ECB's tilsynsafgørelser). De dermed forbundne indtægter medtages ikke i beregningen af de årlige tilsynsgebyrer, ligesom tilbagebetalingen af sådanne sanktioner ikke medregnes, hvis tidligere afgørelser om sanktioner ændres eller ophæves. De pågældende beløb indregnes i ECB's resultatopgørelse. I 2025 beløb de indtægter, der opstod som følge af sanktioner, som ECB pålagde enheder under tilsyn, sig til 28,5 mio. euro.

8 Retsakter vedtaget af ECB

De retsakter, som ECB har vedtaget, omfatter forordninger, afgørelser, retningslinjer, henstillinger og instrukser til de kompetente nationale myndigheder. I dette afsnit findes en liste over de retlige instrumenter på banktilsynsområdet, der blev vedtaget af ECB i 2025 og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og på EUR-Lex. Listen omfatter retsakter, der er vedtaget i henhold til SSM-forordningens artikel 4, stk. 3, og andre relevante retsakter.

8.1 ECB's forordninger

ECB/2025/24
Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2025/1520 af 15. juli 2025 om ændring af forordning (EU) 2016/445 om udøvelsen af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten (ECB/2016/4) (ECB/2025/24) (EUT L, 2025/1520, 28.7.2025)

ECB/2025/31
Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2025/1958 af 9. september 2025 om ændring af forordning (EU) 2015/534 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13) (ECB/2025/31) (EUT L, 2025/1958, 17.10.2025)

8.2 Andre retlige instrumenter end forordninger

ECB/2025/1
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2025/94 af 10. januar 2025 om fastsættelse af kriterierne for underretning om tilsynsafgørelser hvad angår tilsynsmæssige stresstest (ECB/2025/1) (EUT L, 2025/94, 16.1.2025)

ECB/2025/7
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2025/451 af 21. februar 2025 om ændring af afgørelse (EU) 2024/461 om de kompetente nationale myndigheders indberetning af oplysninger om aflønning, kønsbestemte lønforskelle, godkendte højere andele og højtlønnede til Den Europæiske Centralbank med henblik på benchmarking (ECB/2024/2) (ECB/2025/7) (EUT L, 2025/451, 6.3.2025)

ECB/2025/8
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2025/507 af 7. marts 2025 om det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2024 (ECB/2025/8) (EUT L, 2025/507, 27.3.2025)

ECB/2025/10
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2025/673 af 24. marts 2025 om ændring af afgørelse (EU) 2023/1681 om fremsendelsen til Den Europæiske Centralbank af tilsynsdata indberettet til de kompetente nationale myndigheder af enhederne under tilsyn (ECB/2023/18) (ECB/2025/10) (EUT L, 2025/673, 4.4.2025)

ECB/2025/13
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2025/873 af 24. april 2025 om ændring af afgørelse (EU) 2022/1981 om de kompetente myndigheders anvendelse af Det Europæiske System af Centralbankers tjenester (ECB/2022/33) (ECB/2025/13) (EUT L, 2025/873, 12.5.2025)

ECB/2025/14
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2025/874 af 24. april 2025 om ændring af afgørelse (EU) 2022/1982 om de kompetente myndigheders og samarbejdende myndigheders anvendelse af Det Europæiske System af Centralbankers tjenester (ECB/2022/34) (ECB/2025/14) (EUT L, 2025/874, 12.5.2025)

ECB/2025/25
Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2025/1521 af 15. juli 2025 om ændring af retningslinje (EU) 2017/697 om kompetente nationale myndigheders udøvelse af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten, for så vidt angår mindre signifikante institutter (ECB/2017/9) (ECB/2025/25) (EUT L, 2025/1521, 28.7.2025)

ECB/2025/26
Den Europæiske Centralbanks henstilling af 15. juli 2025 om ændring af henstilling ECB/2017/10 om fælles specifikationer for kompetente nationale myndigheders udøvelse af nogle af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten, for så vidt angår mindre signifikante institutter (ECB/2025/26) (EUT C, C/2025/4190, 28.7.2025)

ECB/2025/40
Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2025/2595 af 10. december 2025 om de kompetente nationale myndigheders tilsynsmetode vedrørende dækning af misligholdte eksponeringer, der besiddes af mindre signifikante enheder under tilsyn (EUT L, 2025/2595, 19.12.2025)