Forstå bankunionen og Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS)
PÅ DENNE SIDE
Bankunion
Bankunionen er et vigtigt skridt i retning af en egentlig økonomisk og monetær union. Den sikrer, at EU's regler for bankvirksomhed i deltagerlandene anvendes konsekvent. De nye beslutningsprocedurer og værktøjer vil bidrage til at skabe et mere gennemsigtigt, ensartet og sikrere marked for bankerne.
Hvorfor bankunionen?
Behovet for en bankunion opstod som følge af finanskrisen i 2008 og den efterfølgende statsgældskrise. Det viste sig nemlig, at problemer forårsaget af tætte forbindelser mellem offentlige finanser og banksektoren – især i en monetær union som euroområdet – let kan sprede sig over nationale grænser og forårsage økonomiske problemer i andre EU-lande.
Formålet med bankunionen er at gøre den europæiske banksektor:
| mere gennemsigtig | ved konsekvent at anvende fælles regler og administrative standarder i tilsynet med samt i genopretningen og afviklingen af banker. |
|---|---|
| ensartet | ved at behandle nationale og grænseoverskridende bankaktiviteter ens og ved at kappe forbindelsen mellem bankernes finansielle sundhed og den finansielle sundhed i det land, hvor de er beliggende. |
| sikrere | ved at gribe ind tidligt, hvis bankerne kommer i problemer, for at hjælpe dem med at undgå konkurs, og – om nødvendigt – ved at afvikle dem effektivt. |
Elementer af bankunionen
Bankunionen består af to søjler:
- den fælles tilsynsmekanisme
- den fælles afviklingsmekanisme
Fundamentet for de to søjler er det fælles regelsæt, som gælder for alle EU-lande.
Den fælles tilsynsmekanisme
Den fælles tilsynsmekanisme er et nyt europæisk banktilsynssystem. Det omfatter ECB og de nationale tilsynsmyndigheder i de deltagende lande.
Den fælles tilsynsmekanismeDen Fælles Afviklingsmekanisme
Hovedformålet med den fælles afviklingsmekanisme er at sikre en effektiv afvikling af nødlidende banker, således at omkostningerne for skatteyderne og realøkonomien bliver mindst mulige. Den fælles afviklingsinstans skal sikre procedurer, som gør det muligt at træffe hurtige beslutninger og eventuelt afvikle en bank i løbet af en weekend. Som tilsynsmyndighed spiller ECB en vigtig rolle, når det skal fastslås, om en bank er nødlidende eller forventeligt nødlidende.
En fælles afviklingsfond, som finansieres gennem bidrag fra bankerne, skal betale for afviklingsforanstaltningerne.
Den fælles afviklingsmekanismeDet fælles regelsæt
Regelsættet fastsætter de retlige og administrative standarder for en mere effektiv regulering og ledelse af og et mere effektivt tilsyn med den finansielle sektor i alle EU-lande. Det indeholder regler om kapitalkrav, genopretnings- og afviklingsprocesser samt et system til harmonisering af nationale indskudsgarantiordninger.
EU-lovgivningspakken, som ligger til grund for det fælles regelsæt, gælder for alle EU-lande. Bankunionen vil sikre en konsekvent gennemførelse af disse regler i hele euroområdet og andre deltagerlande.
Det Europæiske Finanstilsynssystem
Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) er et netværk, der er centreret omkring tre europæiske tilsynsmyndigheder, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og nationale tilsynsmyndigheder. Dets vigtigste opgave er at sikre ensartet og hensigtsmæssigt finanstilsyn i EU.
Som europæisk banktilsyn arbejder ECB tæt sammen med de europæiske tilsynsmyndigheder, navnlig Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA).
ESFS dækker både makrotilsyn og mikrotilsyn.
Makrotilsyn
Makrotilsyn omfatter tilsyn med det finansielle system som helhed. Hovedformålet er at forhindre og imødegå risici for det finansielle system.
Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici
Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) er ansvarligt for makrotilsyn med det finansielle system i EU.
Selvom ESRB ikke er en del af ECB, er det placeret i ECB’s kontorer i Frankfurt am Main, Tyskland, og ECB varetager sekretariatsfunktionen.
Opgaver
ESRB’s hovedopgaver er:
- at indsamle og analysere oplysninger, der er relevante for at identificere systemiske risici
- at udstede advarsler, hvis systemiske risici anses for betydelige
- at rette henstillinger med henblik på tiltag som svar på afdækkede risici
- at overvåge opfølgningen af advarsler og henstillinger
- at samarbejde og koordinere med ESA’erne og internationale fora
Sammensætning
Formanden for ECB er også formand for ESRB.
ESRB bringer repræsentanter for EU-landenes nationale centralbanker og formænd for de tre europæiske tilsynsmyndigheder sammen.
Det Europæiske Udvalg for Systemiske RisiciMikrotilsyn
Mikrotilsyn omfatter tilsyn med de enkelte institutter, såsom banker, forsikringsselskaber eller pensionsfonde.
De europæiske tilsynsmyndigheder (ESA)
ESA’erne er:
- Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
- Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
- Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Opgaver
ESA’erne arbejder primært på harmonisering af finanstilsynet i EU ved at udarbejde det fælles regelsæt, som er et sæt tilsynsstandarder for individuelle finansielle institutioner. ESA’erne hjælper med at sikre en konsekvent anvendelse af regelsættet for at skabe lige vilkår. De har også til opgave til at vurdere risici og svagheder i den finansielle sektor.
Sammensætning
Hver myndighed har en formand, som repræsenterer organisationen. Operationelle beslutninger træffes dog af deres respektive tilsynsråd, som er sammensat af repræsentanter fra de enkelte landes nationale tilsynsmyndigheder.
Fælles organer
Klagenævnet
Klagenævnet er et uafhængigt organ, som er ansvarligt for klager fra dem, der er berørt af afgørelser truffet af de tre ESA'er.
Det består af seks medlemmer og seks suppleanter, som er udpeget af ESA’erne.
Det blandede udvalg
Det blandede udvalg for ESA’erne sikrer tværsektoriel sammenhæng i udarbejdelsen og anvendelsen af det fælles regelsæt.
Repræsentanter for hver af de tre ESA’er deltager i det blandede udvalgs møder og sikrer derved samarbejde og regelmæssig udveksling af oplysninger.