SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Prioriteter og risici

Tilsynsprioriteterne omhandler fokus for vores aktiviteter for de næste tre år. De tages hvert år op til fornyet overvejelse for at afspejle ændringer i risikobilledet og fremskridtene med hensyn til det foregående års prioriteter, og de kan til enhver tid tilpasses, hvis risikoudviklingen berettiger det. De er retningsgivende for den operationelle planlægning af tilsynsaktiviteterne på mellemlangt sigt og sikrer, at ressourcerne fordeles effektivt.

Prioriteterne er baseret på de centrale risici, som enheder under tilsyn står overfor under de aktuelle makrofinansielle og geopolitiske forhold.

Tilsynsprioriteter for 2026-2028

Hvad er tilsynsprioriteter?

Prioritet 1

Styrkelse af bankernes modstands-dygtighed over for geopolitiske risici og makrofinansiel usikkerhed

Det aktuelle makrofinansielle og geopolitiske miljø understreger behovet for stor finansiel modstandsdygtighed i den europæiske banksektor. Vi skal sikre, at bankerne fortsat er årvågne og i stand til at modstå modvind uden at hvile på laurbærrene.

Styrkelse af bankernes modstandsdygtighed

Håndtering af vigtige svagheder

Forsvarlig risikotagning og sunde kreditstandarder

Bankerne bør have og opretholde sunde kreditstandarder og risikobaseret prissætning, så ophobning af misligholdte lån undgås, og så de kan tilpasse sig ændringer i det makrofinansielle miljø.

Sunde kreditstandarder
Tilstrækkelig kapitalisering og konsekvent gennemførelse af CRR III

Bankerne skal gennemføre den nye standardmetode til at beregne deres minimumskapitalkrav i henhold til kapitalkravsforordningen (CRR III) konsekvent og nøjagtigt for at opretholde en tilstrækkelig kapitalisering.

Kapitaldækning
Forsvarlig håndtering af klima- og naturrisici

Bankerne bør effektivt vurdere og styre kort-, mellem- og langsigtede risici, der skyldes klima- og naturkriser, og udbedre vedvarende mangler i deres rammer for risikostyring.

Håndtering af klima- og naturrisici

Prioritet 2

Styrkelse af bankernes operationelle modstandskraft og fremme af robust IKT-kapacitet

Det gradvise skift i fokus fra risikoidentifikation til afhjælpning af risici er et centralt element i vores tilsynsstrategi. Banker med udestående væsentlige mangler vil blive anmodet om at øge indsatsen for fuldt ud at opfylde de tilsynsmæssige forventninger.

Styrkelse af bankernes operationelle modstandskraft

Håndtering af vigtige svagheder

Robuste og modstandsdygtige rammer for operationel risikostyring

Bankerne skal forbedre deres evne til at forebygge, modstå og komme sig efter større forstyrrelser ved at opretholde modstandsdygtige rammer for operationel risikostyring. De bør fortsætte bestræbelserne på hurtigt og effektivt at udbedre tidligere konstaterede mangler og bør fuldt ud overholde forordningen om digital operationel modstandsdygtighed (DORA).

Rammer for operationel risikostyring
Risikorapporterings-kapacitet og relaterede informations-systemer

Bankerne bør hurtigt og effektivt styrke deres indsats for at afhjælpe væsentlige svagheder, som er identificeret i deres aggregering af risikodata og rammer for risikorapportering, og bringe dem i overensstemmelse med de tilsynsmæssige forventninger for at støtte sund risikostyring og effektiv beslutningstagning.

Aggregering af risikodata og risikorapporteringskapacitet

Mellem- til langsigtet prioritetsstrategi

Bankernes digitale (og AI-relaterede) strategier, ledelse og risikostyring

Bankerne skal have strategier, der effektivt afspejler muligheder og risici som følge af den stigende digitalisering af deres operationer, navnlig fra kunstig intelligens (AI), og indføre solide ledelses- og risikokontroller.

Digitalisering: AI-relaterede strategier, ledelse og risikostyring

Hvordan anvender vi tilsynsprioriteterne og risikovurderingen?

SSM's prioriteter indgår i den bankspecifikke tilsynsplanlægning, idet de fælles tilsynsteam anvender en målrettet risikotoleranceramme, der fremmer effektivt og risikobaseret tilsyn. Prioriteterne er således også vigtige for det efterfølgende års tilsynskontrol- og vurderingsproces (SREP), og de tager udgangspunkt i resultaterne af det foregående års SREP-øvelse.

Tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP)

De seneste publikationer

Alle sider i dette afsnit

Whistleblowing