SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Organisation af tilsyn med og overvågning af mindre signifikante institutter

Mens ECB sammen med de kompetente nationale myndigheder fører tilsyn med signifikante institutter, overvåger ECB kun de relevante myndigheders tilsyn med mindre signifikante institutter. Vi støtter de kompetente nationale myndigheder i deres daglige tilsyn og fremmer konsistens i deres tilsynsmetoder, samtidig med at der tages hensyn til proportionalitetsprincippet. ECB har dog en række direkte ansvarsområder i forbindelse med tilsynet med mindre signifikante institutter, fx på tilladelsesområdet.

Hvad er mindre signifikante institutter?

Alle enheder under tilsyn klassificeres som standard som mindre signifikante. De bliver kun signifikante – og falder derfor ind under ECB's direkte tilsyn – hvis de opfylder mindst et af kriterierne i SSM-forordningen. Signifikanskriterierne vedrører bl.a. bankens størrelse, betydning for økonomien i hjemlandet eller i EU som helhed samt betydningen af dens grænseoverskridende aktiviteter. De fleste mindre signifikante institutter er mindre banker, hvis aktiver ikke overstiger 30 mia. euro.

I overensstemmelse med SSM-rammeforordningen vil ECB, hvis et mindre signifikant institut er blevet klassificeret som et signifikant institut, angive den dato, hvor den påtager sig det direkte tilsyn. ECB underretter enheden under tilsyn mindst en måned, inden den overtager det direkte tilsyn (en uge for så vidt angår kriteriet om offentlig finansiel støtte). ECB overtager det direkte tilsyn senest 12 måneder efter datoen for meddelelse af signifikansafgørelsen.

I modsat fald – dvs. hvis et signifikant institut er blevet omklassificeret som et mindre signifikant institut – underretter ECB enheden om sin beslutning om at bringe det direkte tilsyn til ophør mindst en måned før den angivne dato. Beslutningerne træffes årligt i løbet af signifikansvurderingen, men de kan også være ad hoc-beslutninger.

Hvis et mindre signifikant institut bliver et signifikant institut, vil der blive udført en gennemgang af aktivkvaliteten og en tilsynsmæssig stresstest som led i et finansielt sundhedstjek for de banker, der overgår til ECB's direkte tilsyn. Disse to tilsynsøvelser betragtes som to uafhængige tilsynsøvelser.

ECB's og de kompetente nationale myndigheders rolle

De kompetente nationale tilsynsmyndigheder fører tilsyn med de mindre signifikante institutter under overvågning af ECB. De signifikante institutter er derimod under ECB's direkte tilsyn. I ECB's fortegnelse over enheder under tilsyn kan du se, om en bank er klassificeret som et signifikant institut eller et mindre signifikant institut – og dermed hvem der fører tilsyn med den. ECB vurderer hver enkelt banks signifikans mindst en gang om året.

ECB er ansvarlig for, at hele det europæiske banktilsynssystem, der består af ECB og de kompetente nationale myndigheder i de deltagende lande, fungerer effektivt og konsekvent. ECB arbejder i sin egenskab af overvågningsmyndighed tæt sammen med de kompetente nationale myndigheder om yderligere at harmonisere implementeringen af reglerne for banktilsyn, samtidig med at det sikres, at fælles tilsynsstandarder anvendes på samme måde inden for hele systemet. På denne måde sikres lige vilkår for alle banker i euroområdet. I særlige tilfælde kan ECB overtage det direkte tilsyn med mindre signifikante institutter for at sikre konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder.

Tilladelser

ECB er eneansvarlig for at udstede banktilladelser til banker i de lande, der deltager i SSM.

Vi udfører dette ansvar i tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder, og uanset om bankerne skal klassificeres som signifikante eller mindre signifikante. ECB og den relevante kompetente nationale myndighed arbejder også sammen om at vurdere og træffe afgørelse om påtænkte erhvervelser af kvalificerede andele i banker, og begge har ret til at tage initiativ til inddragelse af en banklicens.

ECB er også ansvarlig for at godkende eller undtage moderselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber i forbindelse med signifikante institutter, mens den relevante kompetente nationale myndighed udfører denne opgave for så vidt angår mindre signifikante institutter.

Endelig samarbejder ECB med den relevante kompetente nationale myndighed om udstedelse af pasmeddelelser vedrørende signifikante institutter og mindre signifikante institutter. Hvorvidt ECB eller den kompetente nationale myndighed træffer den endelige afgørelse om pasordningen afhænger af, om den pågældende enhed er et signifikant eller mindre signifikant institut.

Yderligere oplysninger om tilladelsesprocedurerne findes på websiden om tilladelser.

Alle sider i dette afsnit

Whistleblowing