Forord af Christine Lagarde, formand for ECB

De europæiske banker fortsatte med at navigere i et udfordrende miljø i 2023. De stod over for en svag økonomi i euroområdet og voksende geopolitiske risici, navnlig som følge af Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og den tragiske konflikt i Mellemøsten. Finansielle spændinger i andre lande påvirkede finansieringsmarkederne i foråret. Og da inflationen ventes at forblive for høj i for lang tid, fortsatte ECB med at stramme pengepolitikken.

Men de tidligere års hårde arbejde for at gøre euroområdets banker mere modstandsdygtige betaler sig nu. Bankerne fastholdt solide kapital- og likviditetspositioner, idet den samlede kernekapitalprocent for bankerne under tilsyn var 15,6 ct., dvs. tæt på rekordhøj. Det bidrog til at beskytte sektoren mod eksterne stød og gav bankerne mulighed for uden problemer at transmittere ECB's pengepolitiske stramninger til økonomien.

Der er dog stadig en række udfordringer. Højere renter påvirkede euroområdets bankers nettorentemarginaler, hvilket førte til en gennemsnitlig forrentning af egenkapitalen på 10 pct. i 3. kvartal 2023, mens indlånsrenterne stiger, og andelen af misligholdte lån vokser. Tilsynsmyndighederne vil fortsat nøje overvåge risiciene. De vil især holde et vågent øje med bankernes eksponeringer mod sårbare sektorer, fx erhvervsejendomme, og imødegå betænkeligheder vedrørende bankernes rammer for ledelse og intern risikostyring.

Modstandsdygtighed og tilpasningsevne vil være afgørende for at imødegå de strukturelle udfordringer, som klimaændringerne og digitaliseringen udgør. I 2024 forventes bankerne at opfylde ECB's tilsynsforventninger til klima- og miljørelaterede risici og at integrere risiciene i deres strategier og risikostyringsprocesser. Og efterhånden som brugen af kunstig intelligens bliver mere udbredt, vil tilsynsmyndighederne fortsat undersøge bankernes digitaliseringsstrategier og deres modstandsdygtighed over for cyberangreb. Disse bestræbelser vil bidrage til at sikre, at bankerne forbliver stærke og fortsætter deres indsats for at støtte euroområdets økonomi på vejen mod en grønnere og mere digital fremtid.

Indledende interview med Claudia Buch, formand for Tilsynsrådet

Du overtog posten som formand for ECB's tilsynsråd i januar 2024. Hvad bliver dit vejledende princip for udførelsen af denne vigtige opgave?

Vi skal altid huske, at vi tilsynsmyndigheder handler på vegne af offentligheden. Bankerne spiller en stor rolle i hverdagen: de sikrer indskud, gør det nemmere at betale og låner penge til husholdninger og virksomheder. Det er vores opgave at sørge for, at bankerne er sikre og ikke tager for mange risici.

Det har nogle helt konkrete konsekvenser: vi skal være fremadskuende med en kritisk tankegang, som omhandlet i Baselkomitéens hovedprincipper for effektivt banktilsyn. Det fremadskuende element er især vigtigt nu, hvor mange økonomier og samfund har nået et vendepunkt. Og vi er nødt til at være kritiske for at kunne tænke ud af boksen. Velfungerende banker er et klart gode for samfundet. Men banker er private enheder, og de handler i sidste ende i aktionærernes interesse. Vores rolle som tilsynsmyndigheder er at sikre, at de også handler i samfundets interesse.

I 2024 fejrer det europæiske banktilsyn sit 10-års jubilæum. Hvor modent er det, og hvad kan stadig forbedres?

Med Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM) har Europa gjort betydelige fremskridt med hensyn til institutionsopbygning og delegering af beføjelser til europæisk plan. For ti år siden var tilsynet i Europa fragmenteret med hensyn til både institutioner og praksis. Grænseoverskridende risici blev ofte ignoreret, og det var umuligt at benchmarke bankerne i forhold til andre banker. Tilsynsstandarderne varierede fra land til land.

Vi har nu stærke tilsynsbeføjelser på europæisk plan, samtidig med at vi arbejder tæt sammen med de nationale myndigheder. Jeg tror, at sådan som det europæiske banktilsyn er skruet sammen i dag, kan det tjene som model for andre politikområder, hvor der kan være behov for mere integration.

Men vi kan selvfølgelig altid blive bedre. Et af mine mål er at gøre det europæiske tilsyn endnu mere integreret. Vi kalder vores 10-års jubilæumsår 2024 for vores "integrationsår". Det vil omfatte en række initiativer til yderligere at fremme vidensdeling, investere i fælles tilsynsteknologi og udnytte de nationale tilsynsmyndigheders ekspertise. Det vil fremme vores kultur som ét samlet team.

Hvordan mener du, at bankerne under tilsyn klarede sig i 2023?

De europæiske banker har vist sig at være modstandsdygtige over for de stød, der har ramt vores økonomier i de seneste år. Covid-19-pandemien, stigende energipriser og inflation, den russiske invasion af Ukraine og senest konflikten i Mellemøsten har alle sat vores økonomier under pres. Effekterne af disse stød giver sig udslag i højere inflation og renter og svagere økonomisk vækst. Vi oplevede den kraftigste rentestigning i ECB's historie.

De højere renter er helt sikkert en vigtig drivkraft bag den markante stigning i bankernes rentabilitet, også fordi bankerne kun langsomt har overvæltet stigningerne til indlånsrenterne. Bankernes kapitalposition er forblevet robust og ligger et godt stykke over de lovpligtige krav. De europæiske bankers urealiserede tab som følge af devalueringen af værdipapirer har også været forholdsvis begrænsede. Og deres likviditetsposition er fortsat stærk, selv efter den gradvise tilbagetrækning af ECB's ekstraordinære likviditetsstøtte. Det skyldes de lovgivnings- og tilsynsmæssige ændringer, der blev gennemført efter den globale finanskrise. Men vi må også anerkende, at bankerne har nydt godt af de stærke pengepolitiske og finanspolitiske reaktioner på tidligere stød.

Altså er der ingen grund til at hvile på laurbærrene. De makrofinansielle og geopolitiske risici er blevet større, og i mange lande er realøkonomien nødt til at tilpasse sig strukturelle ændringer. Det kan påvirke bankerne gennem øget kredit- og likviditetsrisiko. Nogle nye risici er faktisk allerede begyndt at vise sig. Vi ser en stigning i omfanget af svage lån, virksomhedskonkurser og misligholdelsesrater. Vi vil fortsætte med at styrke modstandsdygtigheden i de banker, vi fører tilsyn med. Og vi vil afhjælpe konstaterede mangler i deres ledelse og risikostyring.

Hvad mener du, at det europæiske banktilsyn kan lære af uroen på markederne i marts 2023?

For mig er den vigtigste erfaring, at der ofte opstår kriser, når bankernes dårlige risikostyring udsættes for negative stød udefra. Det har to konkrete konsekvenser for os.

For det første skal vi som tilsynsmyndigheder være proaktive og tage fat på tilsynskonklusionerne på et tidligt tidspunkt. Begivenhederne i marts 2023 viste, at selv stress i mindre, lokalt aktive banker kan have globale konsekvenser, hvis det ikke håndteres proaktivt. På internationalt plan gennemgår vi derfor mangler i de retlige rammer, fx med hensyn til likviditetsrisiko og renterisiko, og vi drøfter konsekvenserne for tilsynets effektivitet.

For det andet har vi brug for en god forståelse af, hvordan ændringer i makromiljøet påvirker bankerne. De amerikanske og schweiziske myndigheder har erkendt, at der før uroen havde været mangler i risikostyring og ledelse. I et gunstigt makroøkonomisk miljø gør disse svage punkter ikke megen skade. Men når udviklingen vender, dukker de frem og kan skade hele det finansielle system.

Et tilstrækkeligt kapitalniveau i systemet er naturligvis den første forsvarslinje mod uforudsete begivenheder og eksterne stød. Det afbøder også de negative virkninger af dårlig ledelse og mangler i risikostyringen.

Tilsynets effektivitet er et aktuelt spørgsmål, og det var også fokus i en anbefaling i den eksterne vurdering af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP). Hvordan vil du sikre, at det europæiske banktilsyn bliver mere effektivt?

For en tilsynsmyndighed betyder det at være effektiv at sikre, at relevante tilsynskonklusioner omsættes til konkrete forbedringer af bankernes risikoprofiler og modstandsdygtighed. Det er en vigtig erfaring fra begivenhederne sidste forår. Men at være effektiv betyder også at fokusere på relevante risici.

Faktisk har vi i et stykke tid været opmærksom på effektiviteten af det europæiske banktilsyn. Jeg er meget taknemmelig for, at Andrea Enria har nedsat en rådgivende ekspertgruppe, der skal gennemgå SREP. Gruppens rapport indeholder klare anbefalinger til os: vi bør blive mere tilpasningsdygtige, indgribende og risikofokuserede, øge vores produktivitet og effektivitet og gøre fuld brug af alle tilsynsværktøjer.

Vi har drøftet disse anbefalinger indgående i Tilsynsrådet. Nogle blev gennemført i SREP-cyklussen for 2023. Vi har en ny ramme for risikotolerance og en flerårig SREP-vurdering, som giver tilsynsmyndighederne mere fleksibilitet til at fokusere på de enkelte bankers sårbarheder. Andre anbefalinger vil blive taget i betragtning vedrørende SREP-cyklussen for 2025. Vi styrker også vores tilsyn ved at anvende mere indgribende foranstaltninger, som Frank Elderson forklarede i en tale for nylig.

Hvad vil efter din mening være de største udfordringer for de europæiske banker i den nærmeste fremtid?

Jeg mener, at de største udfordringer for bankerne er ændringerne i det makrofinansielle og geopolitiske miljø og konkurrenceforhold i forandring.

Vi er på vej ud af en periode med ultralave renter. Det kan have tilskyndet bankerne til at påtage sig større risici for at understøtte indtjeningen. På trods af de seneste stød til BNP har insolvens og konkurser fortsat ligget på et meget lavt niveau. Det har bankernes hensættelser til tab på udlån også. Denne diskrepans skyldes i høj grad den hidtil usete finanspolitiske og monetære støtte, som har beskyttet bankernes balancer mod disse stød.

Det har konsekvenser for fremtidige risikovurderinger, da tidligere data om misligholdelse af lån ikke reelt afspejler de risici for aktivernes kvalitet, der ligger forude. Og mange af de risici, som bankerne er eksponeret for, fx cyberrisiko, klima- og miljørelaterede risici og geopolitiske risici, er først for nylig dukket op.

Det er derfor afgørende, at bankerne tilpasser deres risikostyringspraksis til de nye forhold.

Den anden udfordring, som bankerne står over for, er konkurrenceforhold i forandring. Finansielle institutioner, der ikke er banker, har øget deres markedsandel, og selvom innovationer såsom distributed ledger-teknologi og kunstig intelligens giver bankerne mulighed for at øge deres produktivitet, giver de også nye markedsdeltagere mulighed for at udfordre eksisterende forretningsmodeller. Innovation og øget konkurrence kan forbedre den økonomiske velfærd, men skaber også nye risici. Hvis bankerne oplever, at deres avancer bliver klemt, vil de måske gå i retning af potentielt mere risikobetonede aktiviteter. De kan fx lempe deres standarder for kreditbevilling. Derfor holder vi et vågent øje med bankernes eksponeringer over for ikke-banker og det digitale økosystem, og vi overvåger, hvordan deres forretningsmodeller påvirkes af den øgede konkurrence.

Hvordan ser du på bankunionens fremtid?

Vi har gjort store fremskridt med de to første søjler i bankunionen – tilsyn og afvikling – men det går meget langsommere med den tredje søjle, indskudsbeskyttelse. Jeg mener, at yderligere forsinkelser i fuldførelsen af bankunionen kan vise sig at være skadelige. Vi er nødt til at forberede os på et potentielt mere negativt miljø. Det kræver, at de resterende huller i de europæiske rammer for krisestyring og indskudsforsikring lukkes.

Bankunionens tre søjler er faktisk tæt forbundne. Tilsynet sikrer, at bankkrak er usandsynlige, og at de ikke er alvorlige, hvis de opstår. Men selv tilsyn af højeste karat kan og bør ikke forhindre alle fejl. I tilfælde af svigt bør forstyrrelser af banktjenester minimeres, og skatteydernes penge bør beskyttes. Her kommer den anden søjle ind i billedet – en troværdig og effektiv afviklingsordning i Den Fælles Afviklingsinstans' regi.

Der er klart behov for at arbejde mere med den tredje søjle – en fælles indskudsgarantiordning. Indskudsgaranti er afgørende for at beskytte indskyderne. Men som alle andre former for forsikring kan den fremme moral hazard og risikotagning. Derfor sikrer det europæiske banktilsyn, at der konsekvent anvendes høje tilsynsstandarder i alle deltagerlandene.

På nuværende tidspunkt er indskudsgarantien i vid udstrækning organiseret på nationalt plan, hvilket ikke er foreneligt med tilsyn og afvikling på europæisk plan. Vi har brug for en europæisk indskudsgarantiordning for at sikre ensartet indskyderbeskyttelse i hele euroområdet. Det kan også fremme en bedre integration af bankmarkederne og grænseoverskridende risikodeling.

Jeg vil også gerne understrege, at gamle aktiver ikke længere kan påberåbes som begrundelse for at forsinke de næste skridt. Da bankunionsprojektet startede, gav det mening først at fokusere på at fjerne gamle aktiver fra bankernes balance. Det er nu opnået – de signifikante bankers andel af misligholdte lån er faldet fra 7,5 pct. i 2015 til 1,9 pct. i 3. kvartal 2023, hvilket er tæt på en bundrekord.

1 Banktilsynet i 2023

1.1 Bankerne under europæisk banktilsyn er robuste

1.1.1 Indledning

Tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) for 2023 bekræftede, at euroområdets banker fortsat udviste modstandskraft med robuste kapital- og likviditetspositioner trods de usikre økonomiske forhold. Bankerne er generelt velkapitaliserede. De signifikante institutters samlede egentlige kernekapitalprocent (CET1-procent) vendte tilbage til det historiske toppunkt i 2021 og lå på 15,6 pct. i 3. kvartal 2023, mens den nåede op på 17,7 pct. for de mindre signifikante institutter. Den samlede gearingsgrad blev også forbedret og nåede op på 5,6 pct. (+0,5 procentpoint) for de signifikante institutter og 9,3 pct. (+0,7 procentpoint) for de mindre signifikante institutter.

Samlet set har de signifikante institutter også rigelige likviditetsbuffere i forhold til lovkravene, selvom bufferne er blevet mindre siden starten på den nuværende pengepolitiske stramningscyklus. I 3. kvartal 2023 var de signifikante institutters samlede likviditetsdækningsgrad 159 pct. i forhold til ca. 140 pct. før pandemien. Likviditetsdækningsgraden var højere for de mindre signifikante institutter, nemlig 205 pct.

Den afdæmpede økonomiske vækst i de første ni måneder af 2023, de svage økonomiske udsigter i lyset af strammere finansieringsforhold og øgede geopolitiske spændinger bidrog imidlertid til stor usikkerhed om de makrofinansielle forhold.

I 3. kvartal 2023 var de signifikante institutters samlede egenkapitalforrentning år-til-dato 10 pct. på årsbasis, dvs. uændret i forhold til det foregående kvartal, mens den var steget fra 7,6 pct. på samme tidspunkt året før. De mindre signifikante institutter genererede en lavere egenkapitalforrentning år-til-dato på 8,0 pct. på årsbasis i 3. kvartal 2023 i forhold til 8,3 pct. i det foregående kvartal, men betydeligt højere end de 1,3 pct. på samme tidspunkt året før.

Nettorentemarginalerne var den vigtigste drivkraft for rentabiliteten i 2022 og de første ni måneder af 2023. Det mere end opvejer det stagnerende eller svagt faldende udlån. Indtægterne fra handels- og investeringsbankvirksomhed faldt med 5 pct. i forhold til 2022 med afdæmpede gebyrer fra aktier, fastforrentede værdipapirer og råvarer i 2. kvartal, hvilket delvis blev opvejet af et robust 3. kvartal og for nogle bankers vedkommende af kredithandel.

I 2023 fortsatte tilsynsmyndighederne med at holde et vågent øje med forhold som holdbarheden af den kraftigt stigende rentabilitet og kreditrisiko, der kan tilskrives eksponeringer mod sårbare sektorer, fx beboelses- og erhvervsejendomme. Intern ledelse og risikostyring var også stadig et fokusområde for tilsynsmyndighederne. Højere finansieringsomkostninger var den største nedadrettede risiko for euroområdets bankers overskud. Omkostningerne ved indlån, som indtil videre har tilpasset sig langsomt, forventes at stige yderligere, efterhånden som konkurrencepresset øges, og indskyderne flytter deres midler fra indlån på anfordring til tidsindskud, der giver en højere forrentning.

Data fra de første ni måneder af 2023 viser en gradvis, om end beskeden stigning i mængden af misligholdte lån (NPL). Inflationspresset og det markedsmæssige pres på sårbare kreditrisikoporteføljer, fx forbrugerkredit, beboelses- og erhvervsejendomme, og på små og mellemstore virksomheder fortsatte. Øgede hensættelser som følge af højere kreditrisiko kan derfor påvirke overskuddet negativt i fremtiden.

1.1.2 Stresstest og ad hoc-dataindsamling af urealiserede tab

1.1.2.1 Stresstest af banker i euroområdet

I 2023 gennemførte ECB to stresstest af signifikante institutter i euroområdet. 57 store banker i euroområdet deltog i den EU-dækkende stresstest, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) koordinerede. Yderligere 41 mellemstore signifikante institutter deltog i den parallelle stresstest, som ECB koordinerede. De to test udgjorde den årlige tilsynsmæssige stresstest, som ECB skal gennemføre i henhold til EU-lovgivningen^[1].

EBA offentliggjorde detaljerede resultater af sin EU-dækkende stresstest for 2023 for de 57 største banker i euroområdet. ECB offentliggjorde individuelle resultater for de yderligere 41 mellemstore banker samt en rapport om de samlede endelige resultater af ECB's stresstest af banker i euroområdet for hele udsnittet på 98 enheder under tilsyn.

Resultaterne af ECB's stresstest for 2023 viste, at euroområdets banksektor kan modstå et alvorligt økonomisk tilbageslag. I det negative scenarie vil CET1-procenten i gennemsnit falde med 4,8 procentpoint til 10,4 pct. ved udgangen af 2025^[2]. Den markante forbedring af bankernes aktivkvalitet og rentabilitet i forhold til tidligere test samt den betydelige opbygning af kapital i de seneste ti år (figur 1) bidrog til, at bankerne har klaret sig i det meget alvorlige negative scenarie. Når det er sagt, identificerede stresstesten også potentielle sårbarheder, så der er behov for fortsat overvågning af risici.

ECB anvender stresstestresultaterne som input til den årlige SREP. De kvantitative resultater spiller en central rolle i fastlæggelsen af søjle 2-vejledningen, som for første gang også indeholder en vejledning om søjle 2-krav til gearingsgrad, hvor det er relevant. De kvalitative resultater af stresstesten indgår i risikostyringsdelen af SREP, hvilket potentielt kan påvirke søjle 2-kravene.

Figur 1

Udvikling i udgangspunktet for og fremskrivninger af CET1-procenten

(i procentpoint)

1.1.2.2 Dataindsamling til vurdering af urealiserede tab i euroområdets bankers obligationsporteføljer målt til amortiseret kostpris

EBA og ECB gennemførte også en ad hoc-dataindsamling for at foretage en omfattende vurdering af de risici, der er forbundet med urealiserede tab på bankernes obligationsporteføljer målt til amortiseret kostpris og de tilknyttede sikringer. De urealiserede nettotab på euroområdets bankers obligationsporteføljer er samlet set begrænsede og udgjorde 73 mia. euro pr. februar 2023, efter at der er taget højde for sikring af dagsværdi. De yderligere tab, fratrukket sikring af dagsværdi, som blev fremskrevet i det negative scenarie i den EU-dækkende stresstest, ville beløbe sig til 155 mia. euro. Realisering af disse urealiserede tab bør dog betragtes som et usandsynligt hypotetisk resultat, da bankernes porteføljer til amortiseret kostpris er beregnet til at blive holdt til udløb, og bankerne typisk vil anvende repoforretninger og andre afbødende foranstaltninger, inden de omsætter deres obligationspositioner. ECB offentliggjorde de individuelle resultater af bankernes regnskabsmæssige værdi og dagsværdi for disse obligationsporteføljer pr. februar 2023.

1.2 Tilsynsprioriteter for 2023-25

1.2.1 Indledning

I 2022 øgede Ruslands invasion af Ukraine og dens makrofinansielle konsekvenser usikkerheden om udviklingen i økonomien og på de finansielle markeder og øgede samtidig risiciene for banksektoren. På denne baggrund blev enhederne under tilsyn bedt om at styrke deres modstandsdygtighed over for umiddelbare makrofinansielle og geopolitiske stød (prioritet 1). ECB krævede navnlig, at bankerne skulle fokusere på deres rammer for kreditrisikostyring og målrette dem mod de sektorer, hvis kreditrisiko risikerede at blive forværret. ECB undersøgte også, om bankernes finansieringsplaner var tilstrækkelige, og om deres finansieringskilder var diversificerede. Desuden blev bankerne bedt om at imødegå digitaliseringsudfordringerne, styrke deres ledelsesorganers styringskapacitet (prioritet 2) og øge indsatsen for at håndtere klimaændringer (prioritet 3).

ECB vurderer og overvåger løbende, om de risici og sårbarheder, som enhederne under tilsyn står over for, ændrer sig. Denne smidige tilgang gør det muligt for ECB fleksibelt at tilpasse sit fokus til ændringer i risikobilledet. I 2023 understregede flere centralbankers fortsatte pengepolitiske stramninger vigtigheden af, at bankerne på forsvarlig vis styrer deres eksponeringer mod rente- og kreditspændsrisici på poster uden for handelsbeholdningen (IRRBB/CSRBB). Efter uroen på markederne i foråret 2023, som var præget af visse mellemstore bankers krak i USA, tilpassede ECB sine tilsynsprioriteter og udvidede sin målrettede gennemgang af IRRBB/CSRBB til at omfatte flere institutter. Samtidig gennemførte ECB ad hoc-analyser for at identificere bankernes potentielle sårbarheder som følge af urealiserede tab på deres balancer. Desuden betød den øgede risiko, som er forbundet med erhvervsejendomme, at tilsynsmyndighederne omprioriterede visse inspektioner på stedet for at vurdere bankernes ledelses- og afbødende foranstaltninger for nogle af de mere risikobetonede modparter i denne sektor.

1.2.2 Prioritet 1: Styrke modstandsdygtigheden over for umiddelbare makrofinansielle og geopolitiske stød

1.2.2.1 Mangler i kreditrisikostyringen, herunder eksponeringer mod sårbare porteføljer og aktivklasser

I hele 2023 fortsatte tilsynsmyndighederne med at gennemføre et arbejdsprogram for kreditrisiko med fokus på at afhjælpe strukturelle mangler i bankernes rammer for kreditrisikostyring, herunder vedrørende fast ejendom og sårbare porteføljer. I en situation med stigende renter og makroøkonomisk usikkerhed er det særlig vigtigt for tilsynsmyndighederne at sikre, at bankerne proaktivt imødegår nye kreditrisici i sårbare porteføljer og aktivklasser. Oprettelse af lån er også en vigtig del af en banks kreditrisikostyringscyklus, og det har tilsynsmyndighederne i stigende grad fokus på, fordi oprettelse af lån af god kvalitet kan være med til at forhindre misligholdte lån (NPL) i fremtiden. I 2023 fortsatte ECB sit fokus på forvaltning af misligholdte lån^[3] og relaterede aktiviteter og sikrede, at bankerne er rustet til at reagere proaktivt ved hjælp af passende processer og procedurer, hvis NPL-andelen begynder at stige.

På trods af en forholdsvis stabil NPL-andel på samlet niveau i 2023-cyklussen konstaterede ECB en forværring af specifikke porteføljer, der er mere sårbare over for inflationspres, herunder lån til husholdninger^[4]. Den observerede også en nedgang på markederne for erhvervsejendomme^[5] samt et øget pres på låntagernes mulighed for at refinansiere lån i erhvervsejendomme, der forfalder. Desuden steg antallet af virksomhedskonkurser og misligholdelsesrater fra de lave niveauer under pandemien^[6]. Virksomhederne i euroområdet, især små og mellemstore virksomheder, stod også fortsat over for udfordringer på grund af højere finansieringsomkostninger, men også højere omkostninger generelt på grund af inflationen^[7]. Stærkt forgældede virksomheder eller virksomheder, der opererer i sårbare sektorer, blev mere påvirket af højere omkostninger og lavere efterspørgsel, hvilket igen lagde pres på avancerne.

Tilsynsaktiviteter og -resultater

Eksterne aktiviteter og aktiviteter på stedet udført i 2023 afslørede, at bankerne har gjort fremskridt med hensyn til at mindske risiciene i forbindelse med sårbare porteføljer og aktivklasser. En række mangler er dog endnu ikke afhjulpet.

Nylige dybdegående vurderinger på områder som fx henstand^[8] afslørede betydelige mangler i nogle bankers parathed til at håndtere en stigning i nødlidende debitorer og refinansieringsrisici, herunder identifikation og overvågning af kunder i økonomiske vanskeligheder. Vurderingerne viste også, at bankerne er nødt til at gennemføre mere proaktive korrigerende foranstaltninger. Inspektioner på stedet og målrettede gennemgange af hensættelsespraksis under IFRS 9 (herunder "overlays") viste, at selvom mange banker har en passende praksis, har et betydeligt antal banker behov for bedre at kunne tage højde for nye risici og bedre afspejle disse i deres tilgang til stadiefastsættelse. Bankerne er blevet underrettet om en række tilsynsforanstaltninger vedrørende alle disse tilsynsaktiviteter for at sikre, at afhjælpningen sker rettidigt. ECB overvåger nøje de planlagte korrigerende foranstaltninger og gennemførelsen heraf.

Med særligt fokus på porteføljerne af lån til husholdninger viste en målrettet gennemgang af udlån til beboelsesejendomme, at bankerne har begrænset kapacitet til at forudse risici og sprede dem både ved oprettelse af lån og ved prisfastsættelse. Denne målrettede gennemgang omfattede et udsnit på 34 signifikante institutter med væsentlige porteføljer, herunder eksponeringer mod beboelsesejendomme. Flere tilfælde af manglende overholdelse af EBA's retningslinjer om oprettelse og overvågning af lån kom frem, også i forbindelse med værdiansættelsesprocesser for sikkerhedsstillelse.

Dybdegående vurderinger af bankernes erhvervsejendomme afslørede eksponeringer mod stående lån eller "ballonlån" og variabelt forrentede lån samt potentiel overvurdering af sikkerhedsstillelsen (se boks 1).

Bankerne blev underrettet om de detaljerede konklusioner fra tilsynsaktiviteterne udført eksternt og på stedet. Hvor det er relevant, indgik konklusionerne i SREP-resultaterne for 2023 og de tilhørende tilsynsforanstaltninger, der blev drøftet med enhederne under tilsyn som led i den regelmæssige tilsynsdialog.

Boks 1
Erhvervsejendomme: ny risiko

Erhvervsejendomme er en væsentlig aktivklasse, der tegnede sig for 1,4 billioner euro af de signifikante institutters lånebeholdninger i 2. kvartal 2023. 52 mia. euro (3,67 pct.) af erhvervsejendomslånene blev klassificeret som misligholdte lån i 2. kvartal 2023. Det svarer til 15 pct. af de samlede misligholdte lån, hvoraf størstedelen stammer fra gamle misligholdte lån fra finanskrisen i 2008. Bankernes væsentlige eksponeringer mod erhvervsejendomslån er især koncentreret i tyske, franske og nederlandske banker (ca. 52 pct. af de samlede erhvervsejendomslån).

Figur A

Erhvervsejendomslånenes væsentlighed i signifikante institutter

(billioner euro)

Efter flere år med stigende ejendomspriser er markederne for erhvervsejendomme i øjeblikket ramt af konjunkturnedgang^[9] i takt med, at der er begyndende tegn på forværring i flere eurolande^[10]. Erhvervsejendomme står over for strammere finansieringsvilkår og usikre økonomiske udsigter samt svagere efterspørgsel efter pandemien^[11].

De vigtigste faktorer, der påvirkede markederne for erhvervsejendomme negativt, var rentestigningen og de højere omkostninger ved lånefinansiering. Sammen med højere byggeomkostninger og ændret efterspørgselsdynamik (dvs. fjernarbejde og mere energieffektive butiks- og kontorlokaler) var dette forbundet med en prisregulering af erhvervsejendomme (især kontor- og forretningsejendomme), som stadig er i gang. Desuden var der også et kraftigt fald i investeringerne og transaktionsomfanget og et stop for nybyggeri samt pressede afkast på erhvervsejendomme, hvilket førte til negative avancer.

Lån med en stor saldo, der forfalder ved udløb^[12], kaldes ofte stående lån eller "ballonlån" og er i øjeblikket et særligt fokuspunkt for ECB på grund af de aktuelle markedsforhold. En væsentlig del af disse erhvervsejendomslån er struktureret som stående lån eller ballonlån og som "non-recourse"-lån. Disse finansieringsstrukturer indebærer en højere refinansieringsrisiko, så låntagerne ved udløb kan blive nødt til at refinansiere deres lån til langt højere finansieringsomkostninger end oprindeligt forventet. Andre afdragsmuligheder er også blevet en udfordring, da de forværrede markedsforhold og højere finansieringsomkostninger også har en negativ indvirkning på låntagers evne til at sælge aktivet og/eller refinansiere erhvervsejendomslånet i en anden bank.

Af de eksponeringer, der indgår i AnaCredit pr. 2. kvartal 2023, tegnede forskellige former for stående lån/ballonlån, der forfalder inden for de næste to år, sig for 8 pct. af erhvervsejendomslånene. Det er afgørende, at bankerne samarbejder aktivt med deres låntagere vedrørende erhvervsejendomslån og vurderer refinansieringsrisikoen ved erhvervsejendomslån på en meningsfuld måde. De skal fokusere på de vigtigste overvejelser i denne vurdering, fx ajourførte og realistiske vurderinger af sikkerhedsstillelse, evnen til at generere pengestrømme til dækning af finansieringsomkostningerne og, hvor det er relevant, også muligheden for sponsoreret kapitaltilførsel.

Figur B

Fordeling af erhvervsejendomslån efter forskellige afdragsstrukturer efter forfaldsdato

(andel af samlede erhvervsejendomslån; y-aksen i pct.)

ECB fortsætter med at udføre en række tilsynsaktiviteter på stedet og eksternt^[13] for at sikre, at tilsynet fokuserer aktivt på risici i forbindelse med erhvervsejendomme. Dette aktive fokus vil fortsætte i 2024^[14], hvor tilsynsmyndighederne holder et vågent øje med bank- og markedsudviklingen i denne væsentlige portefølje.

Modpartskreditrisiko og finansielle institutioner uden for banksektoren

I 2023 fulgte ECB op på resultatet af arbejdet med ledelse og styring af modpartskreditrisiko gennem eksterne aktiviteter og aktiviteter på stedet. Med henblik herpå offentliggjorde den rapporten Sound practices in counterparty credit risk governance and management, der opsummerer resultatet af gennemgangen i 2022 og skitserer den sunde praksis, der blev konstateret i sektoren.

ECB arrangerede også en konference om modpartskreditrisiko for seniorchefer for risikostyring i signifikante institutter og andre banktilsynsmyndigheder for at drøfte udviklingen med hensyn til modpartskreditrisiko og praksis i branchen samt de aktuelle udfordringer og muligheder fra både et praktisk og et tilsynsmæssigt perspektiv.

1.2.2.2 Manglende spredning af finansieringskilder og mangler i finansieringsplanerne

I løbet af de seneste ti år har målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO'er) hjulpet bankerne med at sikre kreditgivningen til økonomien i kriseperioder. Når det er sagt, øgede anvendelsen af TLTRO III under pandemien koncentrationen af passiver betydeligt^[15]. På grund af forfald af lån under TLTRO III er de signifikante institutter nu nødt til at udarbejde og gennemføre solide og troværdige flerårige finansieringsplaner, der imødegår udfordringerne i forbindelse med ændrede finansieringsforhold og sikrer en passende spredning af finansieringskilderne.

I overensstemmelse med tilsynsprioriteterne for 2023-25 og som led i en bredere analyse af gennemførligheden af likviditets- og finansieringsplaner vurderede ECB de planlagte tilbagebetalinger af lånene under TLTRO III for de signifikante institutter, som var mere eksponeret mod stigninger i finansieringsomkostningerne. De fleste af de kontrollerede enheder under tilsyn viste sig at have troværdige TLTRO III-exitstrategier og fortsat at opfylde både minimumslikviditetsdækningsgrad og net stable funding ratio. Nogle viste sig dog at have en forholdsvis høj andel af likvide aktiver af lav kvalitet i Eurosystemets sikkerhedspulje, som efter frigivelse ikke kunne anvendes som sikkerhed for private sikrede finansieringstransaktioner. Andre signifikante institutter havde gjort ret optimistiske antagelser om indlånsstigninger, så deres strategier blev mindre levedygtige.

Silicon Valley Banks og andre regionale bankers krak i USA i marts 2023 viste, at indskydernes adfærd kan ændre sig brat og uden varsel. Sociale medier og digitalisering samt attraktive alternative investeringsmuligheder kan have indflydelse på, hvor hurtigt indskyderne reagerer på prissignaler og markedsrygter. Derfor iværksatte ECB i 2023 yderligere analyser af beredskabsplaner og kapacitet til mobilisering af sikkerhedsstillelse for at forstå, i hvilket omfang bankerne kan modstå kortsigtede likviditetsstød og uventede krisesituationer, herunder store udstrømninger af indskud. Arbejdet omfattede også en evaluering af strategier for forvaltning af aktiver og passiver samt modellering af adfærdsantagelser i det aktuelle rentemiljø.

Fortsat tilsynsmæssig kontrol af eksponeringen mod rente- og kreditspændsrisiko

I 2023 fulgte ECB op på resultatet af den målrettede gennemgang af eksponeringen mod renterisiko og kreditspændsrisiko, som blev gennemført i 29 signifikante institutter i 2022^[16]. I 2. kvartal 2023 blev gennemgangen udvidet til at omfatte ti nye signifikante institutter. Dette initiativ blev suppleret med inspektioner på stedet. I 2. halvår 2023 iværksatte ECB desuden en horisontal gennemgang af styringen af forvaltningen af aktiver og passiver, der omfattede 24 signifikante institutter, og som dækkede aspekter i relation til styring af både rente- og likviditetsrisiko, fx modelleringen af indskud med ubestemt løbetid.

1.2.2.3 Gearet finansiering

Siden indførelsen af indberetningsskemaer for gearet finansiering i 2018 har ECB observeret en fortsat stigning i signifikante institutters beholdninger af gearede lån. Stigningen skyldtes vedvarende lave renter og rigelig likviditet, hvilket tilskyndede til højere gearing for låntagere og långivere, kombineret med en lempelse af kreditstandarderne. I løbet af 2022 og i 1. halvår 2023 vendte denne tendens. Nye udstedelser af gearede lån faldt betydeligt som følge af energikrisen, inflationen og renternes volatilitet. Dette fald afspejles gradvis i faldende eksponeringsniveauer på tværs af de signifikante institutter (figur 2). Kombinationen af faldende eksponeringsniveauer og stigende CET1-procenter har ført til en betydelig reduktion af gearet finansiering/CET1-procenter i de seneste kvartaler.

Figur 2

Signifikante institutters eksponering mod gearet finansiering

(venstre akse: mia. euro; højre akse: pct. af egentlig kernekapital)

ECB har adskillige gange opfordret signifikante institutter til at vise større tilbageholdenhed i netop dette markedssegment på grund af den fortsat høje vækst i transaktioner med høj gearing. Som forventet afspejles stigende svaghed blandt låntagerne i højere misligholdelsesrater for gearede lån i både Europa og USA. Samlet set er disse misligholdelsesniveauer dog fortsat lave i forhold til tidligere stressperioder, hvilket kan forklares ved svækkelsen af klausuler på markedet. I betragtning af den høje risiko for refinansiering af gæld, som låntagere af gearede lån står over for i en situation med højere renter, er der en risiko for, at potentielt meget højere misligholdte eksponeringer og misligholdelser bliver til virkelighed i løbet af de næste par år.

I 2022 udsendte ECB et brev til bankernes administrerende direktører med detaljerede forventninger til gennemførelse af de interne rammer for risikovillighed og rapporterede om en høj grad af risikotagning i gearede transaktioner. En mangelvurdering afslørede en lang række mangler, for hvilke signifikante institutter blev pålagt specifikke opfølgende foranstaltninger. I løbet af 2023 fortsatte ECB med at granske bankernes fremskridt med at gennemføre disse foranstaltninger. Selvom der kunne konstateres visse fremskridt i visse banker, er der stadig betydelige mangler i risikostyringen. Antallet af banker, der var underlagt specifikke kapitalkrav for risici forbundet med gearede finansieringsaktiviteter, steg derfor betydeligt i forhold til 2022.

For at understøtte den løbende tilsynsovervågning af bankernes eksponeringer mod gearet finansiering inkluderede ECB desuden en dybdegående kvalitetssikringsanalyse af gearet finansiering i sin EU-dækkende stresstest i 2023. Resultaterne af denne analyse blev offentliggjort i et særligt afsnit af ECB's rapport om 2023-stresstesten af banker i euroområdet.

1.2.3 Prioritet 2: Imødegå digitaliseringsudfordringer og styrke ledelsesorganernes styringskapacitet

1.2.3.1 Strategier for digital omstilling og rammer for operationel modstandsdygtighed

Bankerne bliver stadig mere digitale. Det betyder, at der skal rettes yderligere tilsynsmæssig opmærksomhed mod strategier for digital omstilling og den nødvendige risikostyringskapacitet. Det omfatter en undersøgelse af risici i forbindelse med anvendelsen af innovative teknologier samt risici i forbindelse med rammer for operationel modstandsdygtighed, fx afhængighed af tredjeparter og cyberrisici.

For så vidt angår digitalisering generelt offentliggjorde ECB i februar 2023 en oversigt over de vigtigste erfaringer fra en undersøgelse af digital omstilling og brugen af fintech, som blev gennemført i 2022. Oversigten bekræftede, at de fleste signifikante institutter har indført en strategi for digital omstilling med fokus på at forbedre kundeoplevelsen. Oversigten viste også betydningen af den rette tone fra den øverste ledelses side samt af at have en effektiv ramme for intern kontrol.

I forlængelse heraf blev der i 2023 gennemført målrettede gennemgange af digitaliseringen for 21 signifikante institutter på grundlag af ovennævnte undersøgelsesresultater for bedre at forstå, hvordan bankerne definerer målene for deres digitaliseringsstrategier, overvåger gennemførelsen heraf og sikrer, at deres rammer for risikovillighed og ledelse er egnet til formålet. Resultaterne af disse gennemgange vil blive offentliggjort i 1. halvår 2024 og vil bidrage til at formidle tilsynsmyndighedernes synspunkter og benchmarks til enhederne under tilsyn.

Hvad angår operationel robusthed, steg antallet af væsentlige cyberhændelser, der blev indberettet til ECB, betydeligt i 2023 på årsbasis. Stigningen skyldtes hovedsagelig trusselsaktører, der gennemførte DDoS-kampagner (distributed denial of service, distribueret servicenægtelse) mod flere banker. Det blev ledsaget af en betydelig stigning i antallet af hændelser hos tredjepartsudbydere i forbindelse med ransomware, en form for angreb med et stort potentiale for afbrydelse. Desuden steg antallet af cyberangreb fra statsstøttede aktører også i den finansielle sektor. I 2023 udførte ECB derfor en række eksterne tilsynsaktiviteter og tilsynsaktiviteter på stedet vedrørende IT- og cyberrisiko og offentliggjorde de vigtigste resultater og observationer i Supervision Newsletter for november 2023.

Ud over den stresstest af cyberrobustheden, der er planlagt til 2024, gennemførte ECB en intern simuleringsøvelse om cyberrobusthed for at teste ECB's og flere kompetente nationale myndigheders interne kommunikations-, koordinerings- og eskaleringsprocesser i tilfælde af et cyberangreb på flere enheder under tilsyn. Denne øvelse var intern uden inddragelse af branchen.

Hvad angår outsourcing, blev outsourcingregistrene fra alle signifikante institutter igen indsamlet i 2023. Sammenlignet med den første indsamling i 2022 var der gjort betydelige fremskridt med hensyn til datakvalitet og konsistens i de indsamlede oplysninger. Resultaterne af denne øvelse bekræftede, at outsourcing er et yderst relevant emne for signifikante institutter, navnlig inden for informations- og kommunikationsteknologi. En veletableret underretningsproces, hvor tilsynsmyndighederne underrettes om enhederne under tilsyns hensigter om at indgå nye outsourcingaftaler, bidrog med yderligere støtte i vurderingen af outsourcingrisikoen. Desuden iværksatte ECB en målrettet gennemgang af outsourcingrisikoen, som omfattede adskillige signifikante institutter, og som vil fortsætte frem til 2025. Hvert år vil rammerne for disse signifikante institutters outsourcingstyring og et udvalgt antal af deres outsourcingordninger blive gennemgået. Øvelsen vil give et horisontalt billede af risikostyringsprocesserne i forbindelse med signifikante institutters outsourcingordninger.

I overensstemmelse med internationale standarder^[17] var operationel modstandsdygtighed og digitalisering desuden fokuspunkter for de tilsynsaktiviteter, der blev udført i arbejdsgrupper med andre europæiske tilsynsmyndigheder i 2023. Disse aktiviteter omfattede gennemførelsen af forordningen om markeder for kryptoaktiver og pilotordningen for distributed ledger-teknologi, drøftelser om retsakten om kunstig intelligens og gennemførelsen af retsakten om digital operationel modstandsdygtighed. ECB indarbejdede også Baselkomitéen for Banktilsyns principper for operationel modstandsdygtighed i sin SREP-ramme.

1.2.3.2 Ledelsesorganernes funktion og styringskapacitet

For at fremme en hensigtsmæssig beslutningstagning og begrænse overdreven risikotagning er det afgørende, at bankerne har effektive ledelsesorganer, solide ledelsesordninger^[18], robuste interne kontroller og pålidelige data. Betydningen af at have solide ordninger på disse forskellige områder blev også understreget af de bankkrak, der fandt sted i USA og Schweiz i foråret 2023. Disse krak udsprang af ledelses- og risikostyringsmangler. På trods af visse fremskridt i de seneste år konstaterer ECB stadig et stort antal strukturelle mangler i de interne kontrolfunktioner, ledelsesorganernes funktion samt kapacitet til aggregering og rapportering af risikodata^[19].

Derfor har tilsynsmyndighederne fortsat samarbejdet med enheder under tilsyn for at opnå yderligere fremskridt på dette område. Siden 2022 har ECB udført målrettede gennemgange af banker med mangler i deres ledelsesorganers sammensætning og funktion, inspektioner på stedet og målrettede risikobaserede fit & proper-(re)vurderinger. ECB har videreudviklet en tilgang, som skal afspejle forskelligheden i fit & proper-vurderingerne, og finjusteret sin dataindsamling for at forbedre peeranalysen^[20], idet målrettede gennemgange og tilsynshandling vil fortsætte i hele 2024.

Der blev også truffet opfølgende foranstaltninger for at afhjælpe mangler som led i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen for 2023 (se afsnit 1.3.1.5).

Solide ledelsesordninger er vigtige for alle banker – uanset størrelse. Derfor fortsatte ECB med at følge op på resultaterne af den tematiske gennemgang fra 2021-22 af ledelsesordningerne for mindre signifikante institutter^[21]. I tråd hermed fortsætter ECB og de nationale tilsynsmyndigheder med at fremme større overensstemmelse mellem de europæiske tilsynsforventninger og standarder for intern ledelse.

I et forsøg på både at tilskynde til dialog om, hvad der udgør effektiv ledelse, og formidle sin tilsynsmæssige tilgang og sine forventninger i denne henseende henvendte ECB sig desuden i april 2023 til repræsentanter for branchen på et seminar arrangeret i fællesskab med EUI Florence School of Banking^[22].

1.2.3.3 Aggregering af risikodata og risikorapportering

ECB identificerede adskillige mangler i aggregeringen af risikodata og risikorapporteringen og inkluderede det som en central sårbarhed i planlægningen af tilsynsprioriteterne for 2023-25. Der blev derfor udarbejdet en omfattende, målrettet tilsynsstrategi, der dækker aktiviteter både på stedet og eksternt, med henblik på at sikre, at bankerne har effektive styrings- og risikostyringsprocedurer baseret på pålidelige data.

Hvad angår aktiviteterne på stedet, fortsatte den særlige kampagne om inspektioner på stedet vedrørende aggregering af risikodata og risikorapportering, som omfattede 23 signifikante institutter, i løbet af 2022 og 2023. Denne kampagne afslørede mangler med hensyn til inddragelsen af ledelsesorganer, uklar og ufuldstændig definition af omfanget af rammen for datastyring samt manglen på uafhængig validering. Desuden gav svagheder i dataarkitekturen og IT-infrastrukturen, den omfattende brug af manuel problemløsning og lange rapporteringsfrister samt mangel på datakvalitetskontrol anledning til stor bekymring.

Hvad angår eksterne aktiviteter, var en vigtig søjle udkastet til vejledning om effektiv aggregering af risikodata og risikorapportering, som omfatter et sæt minimumskrav til effektiv aggregering af risikodata og risikorapportering, og som skal hjælpe bankerne med at styrke deres kapacitet i denne henseende^[23]. Udkastet til vejledning pålægger ikke nye krav, men konsoliderer og præciserer vigtige emner for tilsynsprioriteterne. Det er derfor vigtigt, at bankerne ikke ser den seneste offentliggørelse af vejledningen som en mulighed for at nulstille fristerne for gennemførelse, men snarere som yderligere vejledning til at identificere mangler og opnå observerbare fremskridt med hensyn til at afhjælpe manglerne. Yderligere tilsynsaktiviteter omfattede pilotprojektet med ledelsesrapporten om datastyring og datakvalitet^[24], bidraget til statusrapporten om globale systemisk vigtige bankers overholdelse af Baselkomitéen for Banktilsyns principper for effektiv aggregering af risikodata og risikorapportering, yderligere styrkelse af målingen af datakvaliteten i forbindelse med tilsynsrapportering og en mere effektiv anvendelse af tilsynsværktøjer til at eskalere alvorlige, vedvarende mangler i aggregeringen af risikodata og risikorapporteringen, herunder de relaterede kvantitative og kvalitative foranstaltninger.

1.2.4 Prioritet 3: Øge indsatsen for at håndtere klimaændringer

Siden offentliggørelsen af ECB's vejledning om klima- og miljørelaterede risici i 2020 har ECB konsekvent fremhævet behovet for, at bankerne styrer disse risici korrekt. En af ECB's vigtigste tilsynsprioriteter for 2023-25 er, at bankerne i tilstrækkelig grad integrerer disse risici i deres forretningsstrategi samt ledelses- og risikostyringsrammer for at afbøde og offentliggøre disse risici.

1.2.4.1 Opfølgning på de mangler, der blev konstateret i den tematiske gennemgang

Efter den tematiske gennemgang i 2022 af klima- og miljørelaterede risici fastsatte ECB tidsfrister for at lette bankernes overgang til fuld overensstemmelse med forventningerne i ovennævnte ECB-vejledning inden udgangen af 2024. ECB meddelte på det tidspunkt, at disse frister ville blive overvåget nøje, og at der om nødvendigt ville blive truffet håndhævelsesforanstaltninger.

Den første frist var i marts 2023, hvor bankerne forventedes at have en solid og omfattende vurdering af væsentlighed og overblik over erhvervsklimaet. Da en række banker ikke leverede inden for denne frist, udstedte ECB i 2023 bindende tilsynsafgørelser for 23 enheder under tilsyn, hvori det blev fastsat, at der skal betales tvangsbøder i de 18 mest relevante tilfælde, hvis enhederne under tilsyn ikke opfylder kravene inden for de frister, der er fastsat i disse afgørelser. Procedurerne vedrørende yderligere udkast til afgørelser, herunder nogle med tvangsbøder, var stadig i gang ved udgangen af 2023 (se afsnit 2.3.1).

ECB vil fortsat nøje overvåge bankernes fremskridt i 2024 og 2025 og om nødvendigt træffe håndhævelsesforanstaltninger.

1.2.4.2 Engangsanalyse af klimarisikoscenariet for "Fit for 55"

I marts 2023 udstedte Europa-Kommissionen som led i pakken om bæredygtig finansiering et mandat til de tre europæiske tilsynsmyndigheder^[25] til sammen med Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og ECB at foretage en engangsanalyse af klimarisikoscenariet for Fit for 55 for at vurdere, hvordan aftalte omstillingspolitikker vil påvirke den finansielle sektor. ECB er involveret i banksektormodulet, som omfatter en dataindsamlingsøvelse, der blev iværksat 1. december 2023. De pågældende dataindsamlingsskemaer dækker kreditrisiko, markedsrisiko, ejendomsrisiko og indkomstdata samt klimarelevante data om omstillingsrisiko og fysisk risiko på modparts- og sektorniveau. Det er ECB's hensigt at dele sin individuelle feedback, herunder de vigtigste konklusioner, med de banker, der har deltaget i dataindsamlingen. Resultaterne af den samlede klimascenarieanalyse for banksektormodulet forventes offentliggjort i begyndelsen af 2025. Dataindsamlingen vil gøre det muligt for tilsynsmyndighederne at overvåge fremskridt i overensstemmelse med ECB's 2022-klimarisikostresstest og at vurdere bankernes kapacitet med hensyn til klimarisikodata og overensstemmelse med god praksis ifølge ECB's rapport om god praksis for klimastresstest.

1.3 Direkte tilsyn med signifikante institutter

1.3.1 Eksternt tilsyn

ECB bestræber sig på at føre tilsyn med signifikante institutter på en forholdsmæssig og risikobaseret måde. Med henblik herpå planlægger og gennemfører den hvert år forskellige eksterne tilsynsaktiviteter, herunder horisontale og institutspecifikke aktiviteter. Disse tilsynsaktiviteter bygger på de eksisterende lovkrav, tilsynsmanualen SSM Supervisory Manual og tilsynsprioriteterne, og de indgår i det årlige tilsynsprogram for de enkelte signifikante institutter. Formålet med disse aktiviteter er at imødegå institutspecifikke risici og samtidig sikre, at ECB's tilsynsprioriteter efterleves.

1.3.1.1 Proportionalitetsprincippet

Tilsynsprogrammet følger proportionalitetsprincippet. Det vil sige, at tilsynets omfang afhænger af det enkelte signifikante instituts størrelse, systemiske betydning, risiko og kompleksitet. Derfor planlægger fælles tilsynsteam, der fører tilsyn med større og mere risikobetonede signifikante institutter i gennemsnit et højere antal aktiviteter under tilsynsprogrammet (figur 3).

Figur 3

Det gennemsnitlige antal planlagte opgaver pr. signifikant institut i 2023

Antallet af udførte aktiviteter i 2023 var marginalt lavere end det, der oprindeligt var planlagt ved årets begyndelse (figur 4). Det skyldes hovedsagelig, at et mindre antal administrative opgaver blev aflyst i løbet af året, hvilket svarer til tidligere år.

Figur 4

Det gennemsnitlige antal aktiviteter pr. signifikant institut i 2023

1.3.1.2 En risikobaseret tilgang

Tilsynsprogrammet følger en risikobaseret tilgang med fokus på de systemiske og institutspecifikke risici, der er mest relevante for det enkelte signifikante institut. Eksempelvis udførte de fælles tilsynsteam (forholdsvis) flere kreditrisikorelaterede aktiviteter for banker med et højt NPL-niveau end for det gennemsnitlige signifikante institut (figur 5).

Figur 5

Aktiviteter inden for tilsynsprogrammet i 2022 og 2023: kredit- og markedsrisikoaktiviteters andel af alle aktiviteter

Kreditrisiko

(i pct.)

Markedsrisiko

I 2023 indførte ECB en ny ramme for risikotolerance for i højere grad at fokusere på strategiske prioriteter og centrale sårbarheder. Den nye ramme er afgørende for en mere risikofokuseret tilsynskultur, som giver tilsynsmyndighederne mulighed for at skræddersy deres aktiviteter til den individuelle situation i det institut, de fører tilsyn med, i stedet for at anvende en universaltilgang.

Rammen for risikotolerance er udformet med henblik på at gøre det lettere at omsætte tilsynsprioriteterne til strategisk planlægning og dagligt tilsyn. Derfor kombineres top-down-vejledning fra Tilsynsrådet om prioriterede risici og sårbarheder med bottom-up-relevansvurderinger for hver enkelt enhed under tilsyn. Bottom-up-vurderingerne supplerer effektivt top-down-vejledningen, da der i nogle enheder under tilsyn gælder institutspecifikke forhold. Disse forhold påvirker de risikotoleranceniveauer, der er fastsat på tværs af forskellige risici, hvilket også påvirker det tilsynsmæssige fokus. Inden for rammen for risikotolerance har tilsynsmyndighederne beføjelse til fuldt ud at gøre brug af den fleksibilitet, der er indbygget i tilsynsværktøjerne, så de kan fokusere på de mest relevante opgaver. Det betyder, at tilsynsmyndighederne, afhængigt af instituttets specifikke omstændigheder, kan intensivere deres indsats på de områder, der berettiger et større engagement, og give de områder, der anses for mindre presserende, en lavere prioritet.

På baggrund af de positive erfaringer i løbet af året er det ECB's hensigt at afslutte gennemførelsen af rammen for risikotolerance ved at indarbejde den i alle sine tilsynsprocesser^[26]. Dette forventes yderligere at forbedre de fælles tilsynsteams mulighed for at fokusere på det, der er vigtigst for deres individuelle enhed under tilsyn, herunder den fleksibilitet, der er nødvendig for at imødegå nye risici i en situation, hvor de makrofinansielle forhold ændrer sig.

1.3.1.3 Tilsynsplanlægningsproces

Tilsynsplanlægningsprocessen, som blev moderniseret i 2022, følger en konsekvent og integreret tilgang, hvor tilsynsprioriteterne styrer planlægningen af bl.a. horisontale aktiviteter, inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller.

For at sikre et effektivt tilsyn arbejder ECB's forskellige forretningsområder tæt sammen, når de planlægger deres aktiviteter, og under behørig hensyntagen til tilsynsprioriteterne, de signifikante institutters institutspecifikke risici samt rammen for risikotolerance. Planlægningen omfatter udvælgelse af udsnit af enheder under tilsyn, som skal deltage i disse horisontale aktiviteter og inspektioner på stedet. Som i tidligere år blev metoden med kampagner for inspektioner på stedet anvendt (se afsnit 1.3.3 om tilsyn på stedet). Resultatet af denne proces afspejles i tilsynsprogrammet, som de enkelte fælles tilsynsteam gennemfører for deres enhed under tilsyn. Eftersom tilsynsprogrammet er en vigtig del af de fælles tilsynsteams kommunikation med de signifikante institutter, deles et forenklet tilsynsprogram også med de signifikante institutter og udgør arbejdsprogrammet for det kommende år.

På grundlag af proportionalitetsprincippet omfatter tilsynsprogrammets eksterne aktiviteter i) risikorelaterede aktiviteter (fx SREP), ii) andre aktiviteter i forbindelse med organisatoriske, administrative eller retlige krav (fx den årlige signifikansvurdering) og iii) ekstra aktiviteter, som de fælles tilsynsteam planlægger med henblik på at tilpasse tilsynsprogrammet yderligere til den pågældende koncerns eller enheds særlige karakteristika (fx analyser af bankens forretningsmodel eller ledelsesstruktur).

1.3.1.4 Oversigt over tilsynsaktiviteter

ECB sikrer, at den har tilstrækkelige ressourcer til at opfylde sine strategiske og tilsynsmæssige behov. Den øverste ledelse modtager regelmæssige rapporter om, hvordan tilsynsprioriteterne er blevet indarbejdet i planlægningen, og om alle aktiviteter og projekter er blevet gennemført som planlagt.

I 2023 gennemførte ECB en organisatorisk parathedsvurdering, hvor det blev vurderet, om ECB var parat til at sikre, at de foreslåede tilsynsprioriteter kunne gennemføres med succes på grundlag af de eksisterende færdigheder og ressourcer (se afsnit 5.3.3).

Overvågning og regelmæssig rapportering af tilsynsaktiviteter er afgørende for den strategiske styring af de tilsynsmæssige initiativer. På den måde kan den øverste ledelse vurdere udviklingen inden for tilsynsprioriteter og andre initiativer og holde sig orienteret om de fremskridt, der gøres med hensyn til de relaterede tilsynsaktiviteter. Vurderingen danner grundlag for ajourføringen af tilsynsprioriteterne og fremmer den øverste ledelses effektive beslutningstagning.

1.3.1.5 Tilsynsforanstaltninger

Tilsynsforanstaltninger er et af de vigtigste resultater af de regelmæssige aktiviteter på stedet og eksternt. Det er detaljerede foranstaltninger, som enhederne under tilsyn skal træffe for at afhjælpe mangler. De fælles tilsynsteam er ansvarlige for at overvåge den rettidige og effektive gennemførelse af disse foranstaltninger. I 2023 svarede det samlede antal registrerede foranstaltninger stort set til antallet i 2022. I 2023 udgjorde eksterne tilsynsaktiviteter den største andel af tilsynsforanstaltningerne (39 pct.). Som i 2022 er det højeste antal nye tilsynsforanstaltninger (45 pct.) relateret til kreditrisiko (figur 6).

Figur 6

Tilsynsforanstaltninger

a) Antal foranstaltninger registreret hvert år

(antal foranstaltninger)

b) Foranstaltninger efter aktivitet	c) Foranstaltninger efter risikokategori
(antal foranstaltninger)	(antal foranstaltninger)

1.3.1.6 Horisontal SREP-analyse

Den 19. december 2023 offentliggjorde ECB resultatet af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen for 2023. Den omfattede yderligere udvikling i SREP-scorer og søjle 2-kapitalkrav og -vejledning samt en dybere analyse af udvalgte risikoområder. Med samtykke fra de relevante signifikante institutter fastsatte ECB bankspecifikke søjle 2-krav, herunder krav, der anvendes til at imødegå risikoen for overdreven gearing i 2024.

SREP for 2023 viste, at bankerne samlet set var robuste, idet de fastholdt en solid kapital- og likviditetsposition på baggrund af forskellige makroøkonomiske udfordringer (se afsnit 1.1.1).

Der var fortsat nedadrettede risici som følge af lavere økonomisk vækst, en fortsat restriktiv pengepolitik, stramning af kreditgivningen og tilbagetrækning af den finanspolitiske støtte. Uroen i banksektoren i USA og Schweiz i foråret 2023 påvirkede ikke i væsentlig grad enhederne under tilsyn, men henledte opmærksomheden på muligheden for, at hurtige rentetilpasninger kunne skabe ustabilitet på markederne.

I 2023 observerede ECB forbedringer i banksektoren. Takket være øgede renteindtægter var den samlede egenkapitalforrentning for enheder under tilsyn 10,0 pct. i de første ni måneder af 2023. Aktivkvaliteten blev forbedret, idet andelen af misligholdte lån faldt fra 2,6 pct. i 2021 til 2,3 pct. i 3. kvartal 2023.

Den samlede SREP-score lå stabilt på 2,6, idet 30 pct. af enhederne under tilsyn oplevede en ændring i deres score. De samlede kapitalkrav og vejledning steg en smule til 15,5 pct. af de risikovægtede aktiver (15,1 pct. i 2022), mens medianen for søjle 2-kravene var 2,25 pct. (2,15 pct. i 2022). Bankerne forventes at fortsætte med at håndtere de strukturelle udfordringer, som er skitseret i tilsynsprioriteterne for 2024-26 (se afsnit 1.6).

1.3.1.7 Eksterne eksperters gennemgang af SREP

Den 17. april 2023 offentliggjorde ECB resultaterne og anbefalingerne fra en ekspertgruppes vurdering af det europæiske banktilsyn og navnlig af SREP.

I vurderingen af Den Europæiske Centralbanks tilsynskontrol- og vurderingsproces opfordres ECB til at revidere sine risikoscorer samt proceduren for fastsættelse af søjle 2-kapitalkravene, samtidig med at det anerkendes, at der er gjort gode fremskridt med hensyn til at sikre, at de signifikante institutter opretholder et tilstrækkeligt kapitalniveau. Da kapital alene ikke kan imødegå alle former for risici, anbefales det i rapporten, at ECB i fuldt omfang bruger alle værktøjerne i værktøjskassen, herunder effektive kvalitative foranstaltninger, for at tilskynde bankerne til at gøre noget ved svage forretningsmodeller og ledelsespraksis.

Rapporten supplerer konklusionerne i Den Europæiske Revisionsrets beretning om yderligere at forbedre effektiviteten af ECB Banktilsyn (se afsnit 5.1.1).

ECB begyndte at gennemføre nogle af ekspertgruppens anbefalinger i SREP-cyklussen for 2023. For at afslutte gennemførelsen af rammen for risikotolerance i alle tilsynsprocesser indførte ECB fx en ny flerårig vurdering vedrørende SREP. Dermed kan tilsynsmyndighederne bedre kalibrere omfanget og hyppigheden af deres analyser i overensstemmelse med de enkelte bankers sårbarheder og de bredere tilsynsprioriteter. ECB fortsætter også bestræbelserne på at forbedre sit risikobaserede tilsyn og fremme det tilsynsmæssige skøns indflydelse. Derfor vil initiativer som fx den flerårige vurdering og rammen for risikotolerance blive yderligere finjusteret for at fremme en veldefineret tilsynskultur.

I 2023 forbedrede ECB desuden kommunikationen om offentliggørelsen af SREP-metoder for søjle 2-krav. Det omfattede øget oplysning om metoder til vurdering af gearingsgrad, intern ledelse og risikostyring samt forretningsmodel, kredit- og markedsrisiko.

1.3.2 Tilsyn med enheder med datterselskaber i Rusland

Siden Ruslands invasion af Ukraine begyndte i februar 2022, har ECB nøje overvåget situationen og har været i dialog med de få enheder under tilsyn, der har datterselskaber i Rusland. Selvom de fleste af disse enheder har holdt fast i deres russiske datterselskaber, har de gjort visse fremskridt med at reducere deres aktiviteter på dette marked. Samlet set reducerede de signifikante institutter deres eksponeringer mod Rusland med 21,4 pct. fra udgangen af 2022 til 3. kvartal 2023^[27], hvorved de gradvis har mindsket deres eksponeringsniveau siden krigens begyndelse. De fleste banker besluttede også ikke at acceptere nye forretninger i Rusland, hvor det er juridisk muligt, og er nu i færd med at undersøge exitstrategier, fx salg af forretningsaktiviteter eller afvikling af deres aktiviteter på det russiske marked. Som forklaret i et brev af 27. juni 2023 til MEP Esther de Lange og MEP Rasa Juknevičienė om bankernes aktiviteter i Rusland, anmodede ECB disse banker om at fortsætte deres nedskalerings- og exitstrategier ved at udarbejde klare køreplaner og regelmæssigt rapportere til deres ledelsesorganer og ECB om deres fremskridt samt forklare eventuelle forsinkelser og/eller hindringer for gennemførelsen. Hvor det var relevant, traf ECB særlige foranstaltninger for at håndtere de enkelte signifikante institutters særlige situation.

1.3.3 Inspektioner på stedet

I 2023 blev der iværksat 178 inspektioner på stedet og 83 undersøgelser af interne modeller for signifikante institutter. Som det var tilfældet året før, var de fleste inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller i 2023 baseret på en kombination af arbejdsmetoder. ECB fortsatte også arbejdet med at gennemføre rammen for risikotolerance^[28].

Gennemførelsen af rammen for risikotolerance indebar øget effektivitet ved at optimere ressourcefordelingen i overensstemmelse med det inspicerede instituts omfang, størrelse og kompleksitet. Det omfattede også en styrkelse af den risikobaserede tilgang samt en kombination af missioner og, hvor det var muligt, undersøgelse af blinde vinkler og top-down-prioriteringer, samtidig med at de eksterne og horisontale aktiviteter og aktiviteterne på stedet blev bedre integreret. Denne strømlining har gjort det muligt at øge antallet af inspektioner på stedet i løbet af de seneste tre år. Antallet af undersøgelser af interne modeller, der skal udføres, er derimod faldet i de seneste to år (figur 7) på grund af manglende ressourcer samt et stigende antal omfattende undersøgelser af interne modeller til imødekommelse af bankernes ønsker om væsentlige modelændringer efter de seneste lovkrav.

De tidligere års metode med kampagner for inspektioner på stedet blev fortsat anvendt på en række risikoområder, hvorved tilsynsprioriteterne blev omsat til strategiske initiativer og andre mere institutspecifikke inspektioner på stedet blev suppleret. Kampagnerne fokuserede på i) kreditrisiko, ii) rente- og kreditspændsrisiko på poster uden for handelsbeholdningen (IRRBB/CSRBB), iii) aggregering og rapportering af risikodata, iv) intern procedure til vurdering af kapitalgrundlaget (ICAAP) og v) forretningsmodel og rentabilitet. Særlige inspektioner på stedet blev også gennemført i forbindelse med tilsynsprioriteterne på områder som digital omstilling, IT og cybersikkerhed, ledelsesorganernes funktion og effektivitet. Klima- og miljørelaterede risici blev vurderet ved hjælp af enten institutspecifikke eller risikospecifikke inspektioner på stedet.

De undersøgelser af interne modeller, der blev gennemført i 2023, omfattede områder som gennemførelsen af EBA's seneste standarder og retningslinjer, den grundlæggende gennemgang af handelsbeholdningen og opfølgning på den målrettede gennemgang af interne modeller.

Figur 7

Inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller iværksat i 2021, 2022 og 2023

(antal undersøgelser)

1.3.3.1 De vigtigste konklusioner af inspektionerne på stedet

Med hensyn til kreditrisiko blev der konstateret alvorlige svagheder i identificering af kreditforringelser, herunder vurdering og identificering af væsentlige stigninger i kreditrisikoen, klassificering af både stadie 2-eksponeringer og eksponeringer, der sandsynligvis ikke vil blive tilbagebetalt, samt klassificering af eksponeringer med henstand og de relaterede henstandsprocesser. Der var også store problemer i forbindelse med risikoovervågningsprocessen, idet der var mangler ved systemet for tidlig varsling og risikostyringsorganets rolle i korrekt overvågning og kontrol af kreditrisikoen. Desuden var der mangler med hensyn til forventede kredittab, herunder beregning og kalibrering af parametre som fx tab givet misligholdelse, sandsynlighed for misligholdelse og genetableringsprocenter, samt i hensættelsesprocessen for eksponeringer i stadie 2- og 3-eksponeringer både på individuelt og kollektivt niveau.

Med hensyn til markedsrisiko drejede de største svagheder sig om ledelse, dagsværdimåling og yderligere værdireguleringer. Svaghederne var særligt tydelige med hensyn til utilstrækkeligt pålidelige markedsdata eller utilstrækkelig dækning af kurskontrol, uhensigtsmæssige metoder vedrørende dagsværdihierarkiet og yderligere værdireguleringer eller mangler i beregningerne af udskydelse af overskud fra dag ét. Der var også alvorlige mangler med hensyn til modpartskreditrisiko, hvor stresstestrammen, risikoidentifikation, fastsættelse af grænser og forvaltning af sikkerhedsstillelse blev anset for at give anledning til bekymring.

Med hensyn til likviditetsrisiko vedrørte de alvorlige konklusioner svagheder i risikomålingen og -overvågningen, herunder mangler i kvantificeringsmetoderne, dataenes nøjagtighed og fuldstændighed og i udformningen af scenarier til stresstest. Yderligere alvorlige konklusioner vedrørte den lovpligtige indberetning og beregningen af likviditetsdækningsgraden og net stable funding ratio.

Hvad angår IRRBB, vedrørte langt størstedelen af de kritiske konklusioner svagheder i målingen og overvågningen af IRRBB. De vedrørte navnlig utilstrækkelige kvantificeringsmetoder, manglende robusthed af centrale modelantagelser, forældede data og svage rammer for modelrisiko. Andre alvorlige konklusioner afslørede utilstrækkelig formalisering af styringsprofilen og -strategien for IRRBB samt risikostyringsorganets begrænsede involvering i at definere og overvåge IRRBB-risikostyringsprocesserne.

Med hensyn til forretningsmodel og rentabilitet drejede de alvorligste konklusioner sig om strategisk planlægning, overvågning af strategiens gennemførelse, rammer for indtægts- og omkostningsfordeling og finansielle fremskrivninger, hvor utilstrækkeligt begrundede og forældede antagelser giver anledning til bekymring^[29].

De første inspektioner på stedet vedrørende gennemgangen af bankernes digitale omstilling^[30] viste udfordringer i forbindelse med overvågning og styring af projekter og ændringsstyring. Desuden gav misforholdet mellem IT-strategier og forretningsstrategier anledning til bekymring med hensyn til ledelse.

Med hensyn til klimarisiko, som er en risikofaktor for andre eksisterende risikokategorier, såsom forretningsmodel, kreditrisiko, intern ledelse og operationel risiko, afslørede de første inspektioner på stedet om klimarisici yderligere svagheder med hensyn til integration af klimarisici i kreditrisikostyringen og forvaltningen af klima- og miljødata, i kvalitetskontrol og i datastrategier. Dette blev også bekræftet af en horisontal tilsynsmæssig gennemgang, som i sidste ende førte til overgangsplaner, der kunne håndhæves for alle signifikante institutter.

Hvad angår intern ledelse, drejede de mest kritiske konklusioner sig om i) uafhængighed, aktivitetsomfang og ressourcer til alle interne kontrolfunktioner, ii) utilstrækkeligt omfattende rammer, utilstrækkelig dataarkitektur og IT-infrastruktur samt svagheder i datakvalitetsstyringen inden for aggregering af risikodata og risikorapportering samt iii) ledelsesorganets styringskapacitet, herunder utilstrækkeligt samspil mellem medlemmerne af ledelsesorganet, en svag risikokultur i hele instituttet, utilstrækkelig overvågning af gennemførelsen af bankernes forretnings- og risikostrategier. Disse konklusioner bekræfter også, at ledelse fortsat er en høj tilsynsprioritet.

Med hensyn til ICAAP vedrørte de alvorligste konklusioner i) svage interne kvantificeringsmetoder for kreditrisiko, markedsrisiko eller renterisiko, ii) utilstrækkelige metoder til at identificere væsentlige risici som led i risikoidentifikationsprocessen med en usammenhængende overordnet ICAAP-arkitektur og iii) uoverensstemmelser mellem begreberne intern kapital og økonomisk kapitaldækning.

Med hensyn til lovpligtig kapital (søjle 1) afslørede de vigtigste konklusioner i) utilstrækkelige kontrolrammer for processen til beregning af kapitalkrav og kapitalgrundlag og ii) ukorrekt fordeling af eksponeringer efter eksponeringsklasse eller utilstrækkelig tildeling af risikovægte til eksponeringer.

Med hensyn til IT- og cybersikkerhedsstyring tegnede disse risici sig for ca. halvdelen af de alvorligste konklusioner inden for det overordnede IT-risikoområde. Tidligere vedrørte konklusionerne forebyggelse af cyberangreb, identifikation af cybersikkerhedsrisici og beskyttelse af IT-aktiver. I 2023 identificerede ECB imidlertid en stigende tendens i konklusionerne vedrørende reaktionskapaciteten i forbindelse med cyberhændelser og genopretningskapaciteten^[31].

Et betydeligt antal (ca. 16 pct.) af de resterende alvorlige konklusioner på IT-området vedrørte bankernes IT-outsourcingaftaler med tredjeparter. Ud over at vurdere denne risiko under de sædvanlige inspektioner på stedet af IT-risiko, som blev udført i de signifikante institutter, udførte ECB i 2023 en særlig inspektion på stedet hos en stor cloududbyder.

1.3.3.2 De vigtigste konklusioner fra undersøgelserne af interne modeller

I 2023 var de fleste undersøgelser af interne modeller resultatet af anmodninger fra bankerne om at vurdere modelændringer^[32], modeludvidelser eller modelgodkendelser frem for at være blevet iværksat af ECB. ECB modtog og vurderede også en lang række ansøgninger om at vende tilbage til mindre avancerede metoder, normalt som led i de bredere tiltag til forenkling af forholdene for interne modeller.

Bankernes interne modeller blev generelt forbedret efter 200 modelundersøgelser, der blev gennemført som led i den målrettede gennemgang af interne modeller mellem 2017 og 2021. Deres modelleringsmetoder opfylder nu bedre (eller ændres, så de opfylder) de specifikationer, der er fastlagt i EBA's nye lovgivningsramme. Undersøgelserne afslørede imidlertid stadig adskillige svagheder, hvoraf nogle var alvorlige. Det tyder på, at institutterne ikke var forberedt med hensyn til anmodninger om modelændringer. Bankernes interne kontrolfunktioner bør spille en mere aktiv og uafhængig rolle i denne forbindelse.

Ca. en tredjedel af konklusionerne i undersøgelser af de interne modeller var meget alvorlige. Uanset hvilken risikotype der undersøges, tegnede kategorierne "modelbeskrivelse", "processer" og "validering" sig for det højeste antal konklusioner. Hvis man udelukkende ser på de proceduremæssige aspekter i forbindelse med IRB-modellerne, var ca. en tredjedel af konklusionerne meget alvorlige, hvoraf ca. halvdelen vedrørte mangler i IT-infrastrukturen og definitionen af misligholdelse. Ca. en tredjedel af konklusionerne var meget alvorlige med hensyn til modellering af sandsynligheden for misligholdelse og modellering af tab givet misligholdelse, og de vedrørte hovedsagelig risikokvantificering og ratingsystemets struktur^[33]. På områder, hvor der var mange alvorlige konklusioner, uddybede ECB disse yderligere i sin reviderede vejledning om interne modeller.

Der blev kun foretaget meget få undersøgelser af markedsrisikoen i rapporteringsperioden på grund af den kommende gennemgående undersøgelse af handelsbeholdningen. Som følge af disse undersøgelser af interne modeller for markedsrisiko vedrørte konklusionerne primært validering, x-værdiregulering og modellering af kapitalkravet ved forøget risiko. Som følge af det meget begrænsede antal undersøgelser af interne modeller for modpartskreditrisiko er konklusionerne ikke blevet grupperet.

1.4 ECB's overvågning og indirekte tilsyn med mindre signifikante kreditinstitutter

1.4.1 Strukturen i sektoren for mindre signifikante institutter

Sektoren for mindre signifikante institutter er stadig temmelig fragmenteret. 83 pct. af alle mindre signifikante institutter i Europa er beliggende i Tyskland, Østrig og Italien. Derfor har disse lande været drivkraften for konsolideringen i sektoren for mindre signifikante institutter. Antallet af mindre signifikante institutter faldt til 1.956 enheder i 3. kvartal 2023 sammenlignet med 2.014 ved udgangen af 2022. De fleste af disse strukturelle ændringer vedrørte fusioner af 53 enheder, hvor fire banklicenser blev inddraget. Samtidig blev der udstedt seks nye licenser, hvoraf de fleste vedrørte teknologibaserede virksomheder (fintech-enheder).

Sektoren for mindre signifikante institutter består af ret forskellige og til tider meget specialiserede forretningsmodeller, mens detaillångivere fortsat er den dominerende komponent. Der er ofte tale om regionale spare- og/eller andelskasser, hvoraf mange er medlemmer af institutsikringsordninger og hovedsagelig ligger i Tyskland og Østrig. Generelt er de mindre signifikante institutters aktiviteter stadig mere koncentreret i visse regioner end det er tilfældet for de signifikante institutter.

På trods af det generelt faldende antal mindre signifikante institutter udgør denne sektor fortsat en relevant andel af den europæiske banksektor og tegner sig for ca. 15,4 pct. af de samlede bankaktiver ekskl. finansielle markedsinfrastrukturer. Andelen af mindre signifikante institutters aktiver i forhold til det pågældende lands samlede bankaktiver varierer dog betydeligt, hvilket indikerer, at der er strukturelle forskelle mellem medlemslandene. I Luxembourg, Tyskland, Malta og Østrig tegnede de mindre signifikante institutter sig for mere end en tredjedel af de samlede aktiver i den indenlandske banksektor, mens denne sektor er forholdsvis lille i de fleste andre lande. I Frankrig, Grækenland og Belgien udgjorde den fx kun henholdsvis 2,4 pct., 4,1 pct. og 5,5 pct. af de samlede bankaktiver.

Figur 8

Klassificering af mindre signifikante institutters forretningsmodel

(i pct.)

1.4.1.1 Udvalgte overvågningsaktiviteter

På grund af geopolitiske begivenheder var de finansielle markeder karakteriseret ved betydelig volatilitet i 2023. Endvidere påvirkede de hurtige rentestigninger de eksisterende rentebærende aktiver og passiver. Investorernes øgede risikoaversion fik banktilsynsmyndighederne til at sætte likviditets- og finansieringsrisici øverst på dagsordenen. ECB Banktilsyn og de kompetente nationale myndigheder fokuserede i stigende grad på renterisikoen samt på egnetheden og holdbarheden af de mindre signifikante institutters finansiering.

På trods af det fortsatte fald i andelen af misligholdte lån i 2023 var kreditrisiko fortsat et centralt fokusområde for tilsynet med mindre signifikante institutter. Ud over flere kvantitative benchmarkingøvelser gennemførte ECB også en gennemgang af praksis for vurdering af kreditrisiko inden for det europæiske banktilsyn samt en opdatering af den harmoniserede SREP-metode for kreditrisiko i mindre signifikante institutter.

Samtidig styrkede tilsynsmyndighederne deres rammer for krisestyringssamarbejde (se afsnit 3.3).

1.4.2 Horisontalt arbejde med stresstest af mindre signifikante institutter

På grundlag af 2022-gennemgangen af national praksis for tilsynsmæssige stresstest af mindre signifikante institutter har ECB og de kompetente nationale myndigheder arbejdet på at indsamle og udveksle oplysninger om den stresstestpraksis, der anvendes for mindre signifikante institutter, herunder metoderne og værktøjerne. Det igangværende arbejde har til formål at fremme både god praksis og synergi og, hvor det er hensigtsmæssigt, benytte de tilsynsmæssige stresstestmetoder, der anvendes for de signifikante institutter.

1.5 ECB's makroprudentielle opgaver

I 2023 fortsatte ECB sit aktive samarbejde med de nationale myndigheder i overensstemmelse med de makroprudentielle opgaver, som ECB har fået overdraget i henhold til SSM-forordningens artikel 5^[34]. I den forbindelse modtog og vurderede ECB som i tidligere år makroprudentielle underretninger fra relevante nationale myndigheder om deres politik. Disse underretninger vedrørte afgørelser om fastsættelse af kontracykliske kapitalbuffere, afgørelser om identifikation og kapitalbehandling af globale systemisk vigtige institutter eller andre systemisk vigtige institutter samt afgørelser om andre makroprudentielle foranstaltninger, fx om oprettelse af systemiske risikobuffere og foranstaltninger i henhold til kapitalkravsforordningens artikel 458^[35].

I 2021 og 2022 indførte eller øgede flere nationale myndigheder cykliske eller strukturelle kapitalbuffere på baggrund af stigende makrofinansielle sårbarheder. Denne tendens fortsatte ind i 2023, hvor nogle nationale myndigheder indførte nye systemiske risikobuffere, der havde til formål at imødegå systemiske risici i specifikke sektorer. De nationale myndigheder identificerede også 127 andre systemisk vigtige institutter og fastsatte kapitalbuffersatser for disse banker. Disse satser var i overensstemmelse med den mindstekravsmetode til fastsættelse af kapitalbuffere for andre systemisk vigtige institutter, som ECB har fulgt siden 2016. Som nævnt i årsrapporten om ECB's tilsynsvirksomhed 2022 anvender ECB fra 1. januar 2024 en revideret mindstekravsmetode til vurdering af kapitalbuffere for andre systemisk vigtige institutter (O-SII-buffere)^[36]. Den reviderede mindstekravsmetode er udformet med henblik på at styrke andre systemisk vigtige institutters evne til at absorbere tab, yderligere reducere risikoen for heterogenitet i O-SII-buffere og fremme en mere konsekvent behandling af andre systemisk vigtige institutter i de lande, der er omfattet af europæisk banktilsyn.

ECB Banktilsyn deltog også aktivt inden for flere områder af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis arbejde. Dette omfattede ESRB's regelmæssige vurderinger af risici og sårbarheder i EU's finansielle system, dets arbejde med konsekvenserne af højere renter for den finansielle stabilitet, analyse af systemisk illikviditet, makroprudentielle værktøjer til cyberrobusthed^[37] og dets arbejde med kryptoaktiver og decentraliseret finansiering^[38] samt arbejdet med klimarisici^[39]. Det omfattede også de negative scenarier for EBA's EU-dækkende stresstest i 2023 og engangsanalysen af klimarisiko for "Fit for 55".

1.6 Risici og tilsynsprioriteter for 2024-26

Hovedformålet med risikoidentifikation og fastsættelse af prioriteter er at udvikle en sund strategi for ECB Banktilsyn, som skal følges i de næste tre år. Strategien består for det første i at identificere de største sårbarheder, som både banker og tilsynsmyndigheder skal fokusere på i lyset af risikoudsigterne, og for det andet i at udvikle de strategiske mål og arbejdsprogrammer for tilsyn med henblik på at imødegå de identificerede risici. I 2023 medførte en højere og mere vedvarende inflation end tidligere forventet både en hurtigere stramning af finansieringsforholdene og svagere økonomiske udsigter end tidligere forventet. Samtidig bidrog den markante vending i rentecyklussen dog også til at øge bankernes samlede rentabilitet gennem højere nettorentemarginaler, hvorved banksektoren som helhed blev mere modstandsdygtig.

Som følge af denne udvikling justerede ECB Banktilsyn sine tilsynsprioriteter for perioden 2024-26 en smule, samtidig med at det gentog sin opfordring til bankerne om at fastholde en forsigtig og forsvarlig risikostyringspraksis for bedre at kunne modstå den sandsynlige modvind, der forventes på kort og mellemlangt sigt. Hvad angår perioden 2024-26, vil institutterne under tilsyn derfor blive bedt om at styrke modstandsdygtigheden over for umiddelbare makrofinansielle og geopolitiske stød (prioritet 1) samt fremskynde en effektiv afhjælpning af mangler i ledelse og styring af klima- og miljørelaterede risici (prioritet 2) og gøre yderligere fremskridt inden for digital omstilling og opbygning af robuste rammer for operationel modstandsdygtighed (prioritet 3). Nærmere oplysninger om de opdaterede tilsynsprioriteter, de underliggende risikovurderinger og de dermed forbundne tilsynsaktiviteter findes på SSM's tilsynsprioriteter for 2024-2026.

2 Tilladelser, håndhævelse og sanktionsprocedurer

2.1 Tilladelser

2.1.1 Signifikansvurderinger, omfattende vurderinger og identifikation af mindre signifikante institutter med stor indvirkning

2.1.1.1 Signifikansvurderinger

Den årlige vurdering af, om en bank eller bankkoncern opfylder et eller flere af signifikanskriterierne^[40], blev afsluttet i november 2023. Vurderingen sker i henhold til SSM-rammeforordningen^[41]. Den blev suppleret af ad hoc-signifikansvurderinger (der førte til 61 signifikansafgørelser), som blev gennemført som følge af ændringer i koncernstrukturerne.

Det betød, at 113 institutter^[42] var klassificeret som signifikante pr. 1. januar 2024, hvilket er samme antal som efter den forrige årlige signifikansvurdering.

I 2023 medførte den årlige vurdering følgende ændringer.

• Wüstenrot Bausparkasse Aktiengesellschaft blev klassificeret som signifikant, fordi instituttets aktiver oversteg 30 mia. euro.
• ECB besluttede på anmodning af Lietuvos bankas at overtage det direkte tilsyn med Revolut Holdings Europe UAB i henhold til SSM-forordningens artikel 6, stk. 5, litra b), og SSM-rammeforordningens artikel 67. Det skete på grund af faktorer som fx instituttets store grænseoverskridende tilstedeværelse på de europæiske markeder, dets hastigt voksende balance og den betydelige stigning i antallet af kunder i forskellige medlemsstater.
• Euroclear Holding SA/NV opfyldte størrelseskriteriet, men blev – grundet særlige omstændigheder, der omhandles i SSM-forordningens artikel 6, stk. 4, og SSM-rammeforordningens artikel 70 – klassificeret som mindre signifikant.

Efter at tre klasse 1-investeringsselskaber blev klassificeret som signifikante kreditinstitutter, blev fire signifikante kreditinstitutter føjet til fortegnelsen over eksisterende signifikante koncerner i 2023: ProCapital blev føjet til Confédération Nationale du Crédit Mutuel med virkning fra 11. april, GENO Broker GmbH til DZ BANK AG Deutsche Zentral-Genossenschaftsbank med virkning fra 12. august, KBC Securities NV til KBC Group NV med virkning fra 5. oktober og BNP Paribas Financial Markets til BNP Paribas S.A. med virkning fra 9. december.

Derudover var der følgende ændringer i koncernstrukturerne, som påvirkede antallet af signifikante enheder under tilsyn:

• HSBC Bank Malta p.l.c., HSBC Trinkaus & Burkhardt GmbH og HSBC Private Bank (Luxembourg) S.A. blev overtaget af HSBC Continental Europe og blev en del af den signifikante koncern under tilsyn, der ledes af HSBC Continental Europe, med virkning from henholdsvis 30. november 2022, 1. februar 2023 og 2. november 2023. HSBC Trinkaus & Burkhardt GmbH's licens blev efterfølgende inddraget med virkning fra 30. juni 2023.
• LP Group B.V. og dens datterselskab LeasePlan Corporation N.V. blev overtaget af et datterselskab af Société Générale S.A. og blev en del af koncernen under tilsyn, der ledes af Société Générale S.A., med virkning fra 22. maj 2023.
• CACEIS Investor Services Bank S.A. (tidligere RBC Investor Services Bank S.A.) og dens datterselskab blev overtaget af Crédit Agricole S.A. med virkning fra 3. juli 2023 og blev en del af den signifikante koncern under tilsyn, der ledes af Crédit Agricole S.A.
• NatWest Group plc's enheder i euroområdet – NatWest Bank Europe GmbH, koncernen, der ledes af RBS Holdings N.V. og RBS International Depositary Services S.A. – blev klassificeret som signifikante med virkning fra 13. november 2023 som følge af etableringen af to mellemliggende moderselskaber i EU, der ledes af henholdsvis NatWest Bank Europe GmbH og RBS Holdings N.V. (NatWest Group plc er etableret i Storbritannien).

Endelig var der følgende ændringer i koncernstrukturerne, som ikke påvirkede antallet af signifikante enheder under tilsyn:

• OTP Luxembourg S.à.r.l. (tidligere Biser Bidco S.à.r.l.), der er en af de tre største koncerner under tilsyn i Slovenien, blev med virkning fra 6. februar 2023 klassificeret som signifikant efter salget af Biser Topco S.à.r.l.'s aktier i OTP Luxembourg S.à.r.l. (tidligere Biser Bidco S.à.r.l.) og Nova Kreditna Banka Maribor d.d.
• Atlantic Lux HoldCo S.à r.l. blev den øverste enhed i den signifikante koncern under tilsyn, der også omfatter Aareal Bank AG og Atlantic BidCo GmbH, efter erhvervelsen af mere end 50 pct. af kapitalen og stemmerettighederne i Aareal Bank AG. Det skete med virkning fra 7. juni 2023.
• Citibank Europe plc blev med virkning fra 17. oktober 2023 en selvstændig signifikant enhed under tilsyn efter Citibank Holdings Ireland Limited's fordeling af Citibank Europe plc's samlede kapital og stemmerettigheder.

Fortegnelsen over enheder under tilsyn opdateres ofte og findes (på engelsk) på ECB Banktilsyns websted.

2.1.1.2 Omfattende vurderinger og gennemgange af aktivkvaliteten

I 1. halvår 2023 afsluttede ECB gennemgangen af aktivkvaliteten for fire banker, der var blevet iværksat i 2022. Hver af de fire banker, hvis aktivkvalitet blev gennemgået, opfyldte et kriterium for at være under ECB's direkte tilsyn: AS Citadele banka i Letland var blandt medlemsstatens tre største kreditinstitutter, og Crelan SA i Belgien, Goldman Sachs Bank Europe SE i Tyskland og Morgan Stanley Europe SE i Tyskland opfyldte alle størrelseskriteriet.

I 2023 iværksatte ECB en gennemgang af aktivkvaliteten for tre banker. Gennemgangen af aktivkvaliteten i AS LHV Group i Estland (blandt medlemsstatens tre mest signifikante kreditinstitutter) og FinecoBank S.p.A. i Italien (størrelse) blev iværksat i april 2023, mens gennemgangen af aktivkvaliteten i J.P. Morgan SE i Tyskland (størrelse) blev iværksat i november 2023. Gennemgangen af de to førstnævntes aktivkvalitet forventes afsluttet i 1. kvartal 2024, mens gennemgangen af aktivkvaliteten i J.P. Morgan SE forventes afsluttet i 2. kvartal 2024.

2.1.1.3 Mindre signifikante institutter med stor indvirkning

På grund af det store antal mindre signifikante institutter samt deres forskel i størrelse, kompleksitet og risikoprofil klassificerer det europæiske banktilsyn disse institutter på grundlag af deres indvirkning på det finansielle system og deres risikoprofil. Siden 2022 er kriterierne for indvirkning og risikokriterierne blevet vurderet særskilt. Mindre signifikante institutter med stor indvirkning identificeres én gang om året for hvert land, der deltager i det europæiske banktilsyn. Kriterierne for at identificere mindre signifikante institutter med stor indvirkning er beskrevet i boks 1 i rapporten om tilsynet med mindre signifikante institutter 2022.

Et mindre signifikant institut, der anses for et lille og ikke-komplekst institut som omhandlet i kapitalkravsforordningen, kan ikke udpeges som et mindre signifikant institut med stor indvirkning, medmindre det er det største mindre signifikante institut i en jurisdiktion, hvor alle mindre signifikante institutter er små og ikke-komplekse institutter.

2.1.1.4 Konsekvenserne af, at et institut udpeges som et mindre signifikant institut med stor indvirkning

Når et institut udpeges som et mindre signifikant institut med stor indvirkning, tager de kompetente nationale myndigheder højde for denne vigtige faktor, når de fastsætter hyppigheden og detaljeringsgraden af deres tilsyn, fx tilsynskontrol- og vurderingsprocessen og inspektioner på stedet. I henhold til SSM-rammeforordningens artikel 97 og 98 er de kompetente nationale myndigheder desuden forpligtet til at underrette ECB om alle væsentlige tilsynsprocedurer og tilsynsafgørelser, som de agter at gennemføre vedrørende disse institutter.

Fortegnelsen over enheder under tilsyn, som er vedtaget af ECB's tilsynsråd, identificerer de 100 mindre signifikante institutter, der anses for at have stor indvirkning i 2024.

2.1.2 Tilladelsesprocedurer

I 2023 blev ECB underrettet om i alt 777 tilladelsesprocedurer (tabel 2). Underretningerne omfattede 25 licensansøgninger, 10 licensinddragelser, 61 bortfald af tilladelse, 112 erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede kapitalandele, 558 pasordningsprocedurer og 11 tilladelser til finansielle holdingselskaber. De omfattede også tilladelsen til tre klasse 1-investeringsselskaber, der blev klassificeret som signifikante kreditinstitutter i overensstemmelse med den bredere definition af "kreditinstitut", der har været gældende siden juni 2021.

206 afgørelser om tilladelsesprocedurer^[43] blev afsluttet i 2023. Heraf forelagde Tilsynsrådet 106 udkast til afgørelser, som efterfølgende blev godkendt af Styrelsesrådet. De resterende 100 blev godkendt af den øverste ledelse inden for rammen for delegation^[44]. Disse omfatter 79 operationer (fx bortfald af tilladelser og pasordningsprocedurer), som ECB^[45] implicit godkendte ved ikke at gøre indsigelse inden for de lovbestemte frister.

De 206 afgørelser om tilladelsesprocedurer svarede til 8,57 pct. af alle ECB's individuelle tilsynsafgørelser i 2023.

Tre tilladelsesprocedurer førte til afslag. Desuden blev syv licensansøgninger og fem underretninger om erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede kapitalandele trukket tilbage, før der var truffet en endelig afgørelse, på grund af en negativ vurdering.

2.1.2.1 Udviklingen i de fælles procedurer

Samlet set var antallet af fælles procedurer vedrørende licensudstedelse, kvalificerede andele og inddragelser, der blev anmeldt til ECB i 2023, det samme som året før.

ECB vurderede et stort antal kvalificerede kapitalandele. I nogle få procedurer, hvor tilsynsmyndighederne havde givet udtryk for betænkeligheder ved den indledende vurdering, eller ECB havde udstedt en negativ afgørelse, besluttede ansøgerne at trække deres anmeldelser tilbage. I andre tilfælde besluttede ansøgerne at trække deres ansøgning tilbage på grund af de langvarige usikre makroøkonomiske forhold eller af årsager, der var knyttet til deres konkrete sag. Adskillige procedurer vedrørende kvalificerede andele udsprang af interne omstruktureringer, som var genstand for den forenklede vurderingsmetode vedrørende kvalificerede kapitalandele. På trods af en ny trend i retning af transformation og aktiv konsolidering var den grænseoverskridende konsolidering – som i tidligere år – begrænset.

I 2023 havde de fleste licensudstedelsesprocedurer tilknytning til oprettelsen af nye mindre signifikante institutter. De få licensudstedelsesprocedurer, der vedrørte signifikante institutter, vedrørte primært behovet for at udvide licenser til at omfatte yderligere regulerede aktiviteter, der var under planlægning i bankerne, som krævet i visse medlemsstater. Der blev desuden givet flere tilladelser i henhold til EU's lovgivningsrammer for investeringsselskaber, som blev indført med anvendelsen af forordningen og direktivet om investeringsselskaber fra 26. juni 2021.

Som det var tilfældet i de foregående år, var den primære baggrund for nye ansøgninger øget brug af digitale innovationer til at levere tjenester til kunder i EU (fx fintech-forretningsmodeller). De fleste ansøgninger vedrørende forretningsmodeller, der omfatter aktiviteter og tjenester relateret til kryptoaktiver, blev indgivet af kreditinstitutter med hjemsted i Tyskland på grund af det særlige licenskrav, der gælder i henhold til tysk ret. Mens nogle af disse licensansøgninger blev trukket tilbage under den indledende vurdering, udstedte ECB i overensstemmelse med tysk ret en forlængelse af en licens til et tysk kreditinstitut med hensyn til instituttets forretningsmodel for deponering af kryptoaktiver. Ved vurderingen af licensanmodninger vedrørende aktiviteter relateret til kryptoaktiver anvender ECB og de relevante kompetente nationale myndigheder de kriterier, der er fastsat i kapitalkravsdirektivet. I øjeblikket er de nationale rammer for kryptoaktiver og dermed forbundne aktiviteter forskellige, så ECB er derfor i gang med at harmonisere vurderingen af licensanmodninger, der vedrører kryptoaktiver.

Efter ikrafttrædelsen af forordningen om markeder for kryptoaktiver (MiCAR) i juni 2023 og dens anvendelse fra 2024 overvejer kreditinstitutter i hele EU, om de skal deltage i aktiviteter og tjenester relateret til kryptoaktiver som omhandlet i forordningen. Kreditinstitutter, der er defineret i kapitalkravsforordningen, kræver ikke yderligere licensudstedelse i henhold til MiCAR for så vidt angår aktiviteter og tjenester relateret til kryptoaktiver, men de er underlagt underretningskrav. ECB vil fortsat sikre, at kreditinstitutter, der deltager i aktiviteter relateret til kryptoaktiver, gør det sikkert og forsvarligt.

Også i 2023 modtog ECB et stort antal licensansøgninger fra banker med en fintech-forretningsmodel. Vurderingerne viste, at fintech-virksomheder ofte er meget afhængige af outsourcede kritiske tjenester, fordi de har så få ansatte. Outsourcing af kritiske tjenester til eksterne tjenesteudbydere øger den operationelle risiko, navnlig inden for IT-tjenester og cloud-datalagring, men også i forbindelse med autentificerings- og kundeidentifikationsprocedurer. Fintech-virksomheder gjorde ofte brug af pasordningen, som gør det muligt for kreditinstitutter i EU at levere tjenesteydelser eller oprette filialer i et andet EU-land i henhold til den oprindelige licens.

Tre mindre signifikante institutters tilladelser (i Tyskland, Grækenland og Letland) blev inddraget på grund utilstrækkelig kapital og alvorlige overtrædelser af reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge. To af ECB's afgørelser blev indbragt for Det Administrative Klagenævn og Den Europæiske Unions Domstol. Den Europæiske Unions Domstol stadfæstede ECB's afgørelse i den ene af de indbragte sager, hvorefter sagen blev afsluttet, mens den anden sag stadig verserer.

2.1.2.2 Udviklingen i pasordningsprocedurer og (blandede) finansielle holdingselskaber

ECB og de kompetente nationale myndigheder behandlede 558 pasordningsprocedurer i 2023.

Godkendelser og undtagelser for (blandede) finansielle moderholdingselskaber blev indført i henhold til artikel 21a i CRD V. I 2023 godkendte ECB to og fritog fem (blandede) finansielle holdingselskaber, som allerede indgik i eller skulle føjes til fortegnelsen over signifikante bankkoncerner. Tre af godkendelserne og undtagelserne vedrørte (blandede) finansielle holdingselskaber, der var nyoprettet i den signifikante koncern under tilsyn. Andre godkendelser og undtagelser vedrørte forsinkelser i gennemførelsen af artikel 21a i CRD V i national lovgivning (dvs. efter 29. december 2020), hvilket igen forsinkede underretningerne fra allerede eksisterende (blandede) finansielle holdingselskaber. Efter en kraftig stigning i antallet af procedurer i 2021 og 2022 i kølvandet på gennemførelsen af CRD V stabiliserede antallet af procedurer sig i 2023. Endelig fandt en række omstruktureringer sted i koncerner under tilsyn, som fjernede (blandede) finansielle holdingselskaber fra koncernstrukturen.

2.2 Fit & proper-procedurer

I 2023 blev ECB underrettet om i alt 2.573 individuelle fit & proper-procedurer^[46] vedrørende signifikante institutter (tabel 3).

62 pct. af alle individuelle fit & proper-procedurer i 2023 vedrørte medlemmer af ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion, og 28 pct. vedrørte medlemmer af ledelsesorganet i dets forvaltningsfunktion. De resterende individuelle procedurer vedrørte personer med nøglefunktioner (8 pct.), filialledere i tredjelande (1,5 pct.) og yderligere bestyrelsesposter (0,5 pct.).

Det tog i gennemsnit 109 dage at foretage fit & proper-vurderinger og for ECB at vedtage en afgørelse, hvilket ligger inden for den maksimumperiode på fire måneder, der er anført i punkt 179 i ESMA's og EBA's fælles retningslinjer for vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner.

2.2.1 Udviklingen i antallet af fit & proper-procedurer

Som bemærket i Europa-Kommissionens anden rapport om Den Fælles Tilsynsmekanisme^[47] har ECB gjort fit & proper-afgørelserne mere effektive ved at forenkle processerne og udvikle og opdatere vejledninger og skemaer. Kommissionen fandt også, at der er sket betydelige fremskridt med hensyn til at styrke samarbejdet med de kompetente nationale myndigheder inden for området fit & proper-vurderinger. ECB kommunikerede også med branchen på et fælles seminar med Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze om mangfoldige og effektive bestyrelser og udvalg i et foranderligt og konkurrencepræget miljø.

Med hensyn til sikring af mangfoldighed i bestyrelser hævede ECB i 2023 fit & proper-kriteriet for så vidt angår kollektiv egnethed for at fremme diversiteten i kompetencer og erfaring, køn, alder og geografisk herkomst i bankbestyrelser. ECB besluttede også at hæve forventningerne til kollektiv egnethed i 2024 med særligt fokus på ekspertise inden for informations- og kommunikationsteknologi og sikkerhedsrisici i ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion.

En egnethedsvurdering kan medføre, at der pålægges tilknyttede bestemmelser, baseret på de fem fit & proper-kriterier, for at afbøde visse betænkeligheder om en persons egnethed. Politikken for tilknyttede bestemmelser blev revideret i 2022, og det resulterede i mere specifikke krav og frister. Siden da er de tilknyttede bestemmelser i afgørelser blevet mere præcise, og antallet af afgørelser, der indeholder en tilknyttet bestemmelse, faldt fra 32 pct. af alle afgørelser i 2022 til 9,5 pct. i 2023. De mest almindelige betænkeligheder, der blev givet udtryk for i fit & proper-vurderinger i 2023, drejede sig om bestyrelsesmedlemmers mulighed for at afsætte tilstrækkelig tid, deres erfaring og interessekonflikter. Det resulterede i 47 betingelser, 179 forpligtelser og 21 henstillinger i forhold til henholdsvis 58, 225 og 95 i 2022.

Hvis der er væsentlige betænkeligheder med hensyn til en persons egnethed, kan ECB finde det nødvendigt at foretage en mere dybdegående vurdering og kan i sidste ende meddele, at den har til hensigt at give afslag. Herefter trækker bankerne ofte ansøgningen tilbage under tilsynsdialogen. Det skete i 10 tilfælde i 2023.

ECB foretog 19 revurderinger af medlemmer af bankers ledelsesorganer, hovedsagelig som følge af omdømmemæssige betænkeligheder (14 tilfælde).

ECB fortsatte med at udvikle og støtte IT-værktøjer til behandling af fit & proper-procedurer (se afsnit 5.9.2).

2.3 Whistleblowing, håndhævelse og sanktioner

2.3.1 Håndhævelses- og sanktionsforanstaltninger

I henhold til SSM-forordningen og SSM-rammeforordningen afhænger fordelingen af håndhævelses- og sanktionsbeføjelserne mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder af den formodede overtrædelse, den ansvarlige person og den foranstaltning, som skal vedtages. De sanktioner, som ECB pålægger inden for rammerne af sine tilsynsopgaver, og de sanktioner, som de kompetente nationale myndigheder pålægger efter anmodning fra ECB, offentliggøres på ECB's websted om tilsynssanktioner.

Formålet med sanktioner er at straffe forseelser og at virke afskrækkende på både den pågældende enhed under tilsyn og på hele banksektoren. Formålet med håndhævelsesforanstaltninger, fx tvangsbøder, er at tvinge banker under tilsyn til at overholde de tilsynsmæssige krav, der er fastlagt i tilsynsafgørelser eller forordninger.

I 2023 behandlede ECB 14 håndhævelses- og sanktionssager. Heraf var 13 sanktionssager, som resulterede i ni afgørelser fra ECB^[48], og en var en håndhævelsessag, som resulterede i en afgørelse fra ECB (tabel 4).

Desuden udstedte ECB 18 bindende tilsynsafgørelser i 2023, hvor tvangsbøder kan forventes at blive pålagt for hver overtrædelsesdag, hvis de pågældende banker ikke overholder de tilsynsmæssige krav til styrkelse af processen til at identificere klima- og miljørelaterede risici inden for de frister, der er fastsat i afgørelserne, som strækker sig fra udgangen af 2023 til udgangen af 2024 (se afsnit 1.2.4). Der verserede stadig sager vedrørende yderligere udkast til afgørelser, hvor tvangsbøder kan forventes at blive pålagt, ved udgangen af 2023.

Af de 13 sanktionssager, som blev behandlet i 2023, vedrørte fem formodede overtrædelser af direkte gældende EU-lovgivning (herunder også ECB's afgørelser og forordninger) begået af fem signifikante institutter. Tre af disse sager blev afsluttet i 2023 med tre ECB-afgørelser, som pålagde tre enheder under tilsyn bøder, der beløb sig til 17.925.000 euro, for overtrædelser af kapitalkravene og fejlindberetning af kapitalgrundlagskravene vedrørende henholdsvis markeds- og kreditrisiko. To sager verserede stadig ved udgangen af 2023.

De otte resterende sanktionssager, der blev behandlet i 2023, vedrørte formodede overtrædelser af national lovgivning om gennemførelse af kapitalkravsdirektivet for så vidt angår krav vedrørende fit & proper, aflønning, ledelse og kvalificerede kapitalandele. Disse sager vedrørte fem signifikante institutter og et mindre signifikant institut og blev afsluttet med seks anmodninger fra ECB til de relevante kompetente nationale myndigheder om at indlede en sag.

Den håndhævelsessag, der blev behandlet i 2023, vedrørte muligheden for at pålægge et signifikant institut tvangsbøder med henblik på at tvinge det til at overholde de tilsynsmæssige krav til renterisiko i handelsbeholdningen, der var pålagt i en ECB-afgørelse. På baggrund af de foranstaltninger, der var truffet, og den dokumentation, som instituttet havde fremlagt under håndhævelsessagens høringsfase, besluttede ECB, at der ikke var behov for tvangsbøder, da anlæggelsen af sagen allerede havde bidraget til, at det ønskede resultat var opnået.

I figur 9 vises en samlet oversigt over de formodede overtrædelser (fordelt på overtrædelsesområde), som har været omfattet af en håndhævelses- og sanktionssag, der er blevet behandlet af ECB i 2023.

Figur 9

Formodede overtrædelser, som var omfattet af en håndhævelses- og sanktionssag i 2023

Efter tidligere anmodninger fra ECB om at indlede en sag, og efter at have vurderet sagerne i henhold til deres nationale lovgivning, udstedte to kompetente nationale myndigheder i 2023 to bøder på 60.000 euro.

Årsrapporten om Den Fælles Tilsynsmekanismes aktiviteter på sanktionsområdet i 2023 (Annual Report on Sanctioning Activities in the SSM in 2023) vil indeholde detaljerede oplysninger, bl.a. omfattende statistikker om aktiviteterne på sanktionsområdet, som ECB og de kompetente nationale myndigheder har gennemført i 2023 i relation til overtrædelser af tilsynsmæssige krav. Rapporten bliver offentliggjort på ECB Banktilsyns websted i 2. kvartal 2024.

2.3.2 Whistleblowing

I henhold til artikel 23 i SSM-forordningen skal ECB sikre, at der etableres effektive mekanismer, som gør det muligt for alle at indberette overtrædelser af relevant EU-lovgivning, en proces, der ofte omtales som whistleblowing. ECB har derfor en webbaseret whistleblowingplatform.

ECB sikrer fuld fortrolighed for indberetninger fra whistleblowere via webplatformen eller andre kanaler (fx e-mail eller brev) og tager højde for alle tilgængelige oplysninger under udførelsen af tilsynsopgaverne.

I 2023 modtog ECB 355 indberetninger fra whistleblowere. Det er en stigning på 74 pct. i forhold til året før. Af disse vedrørte 117 formodede overtrædelser af relevant EU-lovgivning, og heraf blev 106 anset for at falde ind under ECB's tilsyn og 11 for at falde ind under de kompetente nationale myndigheders tilsyn. De resterende vedrørte hovedsagelig formodede overtrædelser af ikke-tilsynsmæssige krav (fx forbrugerbeskyttelse) og faldt dermed ikke ind under whistleblowerordningen.

Inden for ECB's tilsynsansvar vedrørte de mest almindelige formodede overtrædelser ledelsesspørgsmål (87 pct.) og beregningen af kapitalgrundlag og kapitalkrav (9 pct.). De ledelsesrelaterede spørgsmål vedrørte hovedsagelig risikostyring og interne kontroller, fit & proper-krav, den organisatoriske opbygning og ledelsesorganets funktion. En samlet oversigt er vist i figur 10.

Figur 10

Påståede overtrædelser indberettet via whistleblowerordningen

(i pct.)

De relevante fælles tilsynsteam blev gjort bekendt med de oplysninger, der blev indberettet via whistleblowerordningen, og traf afgørelse om, hvilke foranstaltninger der ville være hensigtsmæssige.

I 2023 omfattede undersøgelsen af indberetninger fra whistleblowere af overtrædelser af relevant EU-lovgivning, som blev modtaget i løbet af året eller det foregående år, primært:

• interne vurderinger baseret på eksisterende dokumentation (48 pct.)
• anmodninger om dokumenter eller forklaringer stilet til enheden under tilsyn (42 pct.)
• anmodninger om intern revision eller inspektion på stedet (10 pct.).

3 Bidrag til krisestyring

3.1 Krisetilfælde i 2023

Uroen i banksektoren i foråret 2023, som startede i den amerikanske banksektor og kulminerede med overtagelsen af Credit Suisse, resulterede i det højeste stressniveau i banksystemet siden finanskrisen. Banksektoren i den europæiske bankunion viste sig dog at være modstandsdygtig med robuste kapital- og likviditetsniveauer. Som følge heraf blev ingen signifikante institutter i 2023 vurderet som værende nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 18, stk. 4, i forordningen om Den Fælles Afviklingsmekanisme^[49].

3.2 Samspillet med Den Fælles Afviklingsinstans

ECB og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) fortsatte i 2023 det tætte samarbejde på alle niveauer. Der var regelmæssig udveksling af synspunkter mellem organisationernes formænd og mellem den øverste ledelse og mellemlederne. Desuden aflagde formanden for ECB's tilsynsråd og formanden for SRB i fællesskab besøg hos flere kompetente nationale myndigheder.

ECB og SRB intensiverede deres samarbejde efter uroen i banksektoren i foråret 2023^[50]. ECB og SRB fortsatte med at drøfte de indhøstede erfaringer og lavede opfølgende arbejde.

ECB og SRB fortsatte det tætte samarbejde om politiske emner af fælles interesse. I oktober 2023 arrangerede ECB og SRB i fællesskab et seminar på højt plan om de foreslåede ændringer af rammerne for krisestyring og indskudsforsikring set fra et tilsyns- og afviklingsmæssigt perspektiv.

ECB opdaterede desuden sin interne operationelle vejledning for at understøtte fuld gennemførelse af det bilaterale aftalememorandum, der blev revideret i 2022. Som tidligere deltog ECB i SRB's krisesimuleringsøvelse og Trilateral Principal Level Exercise, der havde deltagelse af afviklingsmyndigheder, tilsynsmyndigheder, centralbanker og finansministerier fra USA, Storbritannien og bankunionen.

ECB og SRB fortsatte deres fælles indsats vedrørende likviditetsmåling og -indberetning. I den forbindelse fik en fælles arbejdsgruppe mandat til at lave fælles årlige likviditetstest med henblik på at teste bankernes kriseberedskab. Arbejdsgruppen gennemførte den første test, som omfattede 204 banker, i oktober 2023.

Derudover var det regelmæssige samspil mellem ECB's fælles tilsynsteam og SRB's interne afviklingsgrupper fortsat en vigtig del af samarbejdet mellem de to organisationer. Samarbejdet var særlig tæt om bankerne under ECB's rammer for krisestyring.

I overensstemmelse med lovgivningen blev SRB hørt om de genopretningsplaner, som de signifikante institutter havde forelagt ECB.

Endelig hørte SRB ECB om udkast til afviklingsplaner og om beregningen af de signifikante institutters ex-ante bidrag til Den Fælles Afviklingsinstans i overensstemmelse med forordningen om Den Fælles Afviklingsmekanisme.

3.3 Krisestyring, der involverer mindre signifikante institutter

Krisestyring i et mindre signifikant institut kræver et tæt samarbejde mellem den relevante kompetente nationale myndighed og ECB. Selvom tilsynsansvaret med hensyn til mindre signifikante institutters krisestyring ligger hos de kompetente nationale myndigheder, opstår der et behov for øget samarbejde og udveksling af oplysninger, når et mindre signifikant institut nærmer sig det punkt, hvor det ikke kan overleve. Det skyldes, at ECB er ansvarlig for inddragelse af licenser.

I de tidlige stadier af en krise, der skyldes en forværring af et mindre signifikant instituts finansielle situation, underretter den relevante kompetente nationale myndighed ECB via en officiel meddelelse. I den forbindelse modtog ECB i 2023 13 meddelelser fra kompetente nationale myndigheder.

Når der er indgivet meddelelse om en forværring af et instituts finansielle situation, oprettes der generelt kontaktgrupper vedrørende krisestyring. Som det har været tilfældet i tidligere år, sikrede disse grupper – der består af repræsentanter fra ECB og de relevante kompetente nationale myndigheder – i 2023, at kriser blev overvåget nøje, og at tilsynsforanstaltninger og -afgørelser blev truffet rettidigt og blev koordineret. I årets løb blev der oprettet 17 kontaktgrupper vedrørende krisestyring. Desuden blev 10 banklicenser inddraget, og tre licenser bortfaldt, dvs. at de pågældende mindre signifikante institutter proaktivt gav afkald på deres banklicens. Årsagerne til, at en licens inddrages, kan bl.a. være uholdbare forretningsmodeller, lav eller negativ rentabilitet eller ledelses- og risikostyringsmæssige mangler.

ECB og de kompetente nationale myndigheder reviderede i 2023 i fællesskab rammen for samarbejdet om krisestyring i mindre signifikante institutter og trak i den forbindelse på deres erfaringer med at håndtere sager om kriseramte mindre signifikante institutter siden det europæiske banktilsyns start. Projektet, der havde til formål at forbedre rammen og gøre den mere effektiv, er et led i flere europæiske institutioners bredere indsats for at gennemgå krisestyringen vedrørende nødlidende finansielle institutioner.

4 Interinstitutionelt samarbejde

4.1 Europæisk og internationalt samarbejde

4.1.1 Samarbejde med andre EU-tilsynsmyndigheder og myndigheder i tredjelande

Aftalememoranda, der er indgået mellem ECB og andre tilsynsmyndigheder, offentliggøres på ECB's banktilsynswebsted.

4.1.1.1 ECB og tilsynskollegier

ECB deltager i tilsynskollegier for signifikante bankkoncerner med aktiviteter uden for bankunionen. De giver ECB mulighed for at udvikle koordinerede tilgange og afgørelser på tilsynsområdet og sikre fælles arbejdsprogrammer med andre tilsynsmyndigheder, der er involveret i tilsynet med den samme grænseoverskridende bankkoncern. ECB organiserer kollegier i tilfælde, hvor ECB som hjemlandstilsynsmyndighed er den myndighed, der er ansvarlig for at føre tilsyn med en bankkoncern på konsolideret grundlag. Hvis ECB er værtstilsynsmyndighed og fører tilsyn med specifikke enheder i en bankkoncern, deltager den i tilsynskollegier på anmodning. I 2023 var der oprettet et tilsynskollegium for 47 af de banker, der er under ECB's direkte tilsyn.

4.1.1.2 Styrkelse af samarbejdet med nationale myndigheder med ansvar for tilsyn med markedsadfærd og myndighederne i EU-medlemsstater, der er uden for Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM)

Signifikante bankkoncerner udfører transaktioner på markederne for finansielle instrumenter, og ECB samarbejder derfor med de nationale markedstilsynsmyndigheder i EU i overensstemmelse med EU-retten.

ECB fortsatte med at styrke udvekslingen af oplysninger og samarbejdet med de nationale tilsynsmyndigheder i EU-medlemsstater, der ikke deltager i SSM, for så vidt angår signifikante bankkoncerners aktiviteter i disse lande.

4.1.1.3 Samarbejde med andre sektortilsynsmyndigheder i EU og tilsynsmyndigheder i tredjelande

I henhold til direktivet om finansielle konglomerater^[51] skal ECB samarbejde med de relevante kompetente myndigheder for det supplerende tilsyn med finansielle konglomerater. For koncerner, der ledes af institutter, hvor ECB er den konsoliderende tilsynsmyndighed, er ECB ansvarlig for at etablere de respektive koordineringsordninger. I 2023 var ECB koordinator for 29 finansielle konglomerater^[52].

Et tværfagligt team bestående af eksperter fra ECB og de kompetente nationale myndigheder sikrer en ensartet tilgang til tilsyn med finansielle konglomerater i hele SSM.

I 2023 styrkede ECB også udvekslingen af oplysninger med tilsynsmyndigheder i tredjelande om anvendelsen af tilsynsteknologi. Det omfattede samarbejde med Federal Reserve i USA, Bank of England og Financial Conduct Authority i Storbritannien om at udvikle en maskinlæringsapplikation, der kan hjælpe tilsynsmyndighederne med at identificere specifikke IT- og cyberrisici ved hjælp af natursprogbehandling. Eksperter fra de fire institutioner samarbejder i øjeblikket i en tværfaglig og tværfunktionel testgruppe om at levere "proof of concept" i september 2024.

4.1.1.4 IMF's programmer til vurdering af den finansielle sektor

Den Internationale Valutafonds (IMF's) programmer til vurdering af den finansielle sektor er omfattende og dybdegående vurderinger af et lands finansielle sektor.

I 2018-programmet til vurdering af den finansielle sektor i euroområdet undersøgte IMF banktilsyns- og afviklingsstrukturen i euroområdet. ECB har implementeret de fleste af IMF's anbefalinger i sine tilsynspraksis. Sideløbende hermed har EU's medlovgivere behandlet de anbefalinger, der kræver ændringer af EU-lovgivningen. Det næste program til vurdering af den finansielle sektor i euroområdet forventes iværksat i 2024 og ventes at indeholde en dybdegående vurdering af tilsynet med signifikante institutter.

I 2023 afsluttede IMF det nationale program til vurdering af den finansielle sektor for Belgien, fortsatte arbejdet med at iværksætte et tilsvarende program for Nederlandene og iværksatte programmer til vurdering af den finansielle sektor for Luxembourg, Slovakiet og Spanien. I de nationale programmer vurderes ikke-bankrelaterede aspekter som fx indenlandsk forsikringsvirksomhed og makroprudentielle rammer. Programmerne indebærer også en helhedsvurdering af bankspørgsmål, herunder især spørgsmål, som hører under det område, som de nationale myndigheder, der fører tilsyn med mindre signifikante institutter, er ansvarlige for, eller aspekter vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Samtidig tages der højde for, at der er brug for en yderligere indsats for at færdiggøre bankunionen.

ECB's deltagelse i IMF's nationale artikel IV-konsultationer i lande, der deltager i det europæiske banktilsyn, vedrører mikroprudentielle og makroprudentielle spørgsmål i overensstemmelse med ECB's ansvar på disse områder.

4.2 Bidrag til udarbejdelsen af regulering på europæisk og internationalt plan

4.2.1 Bidrag til Rådet for Finansiel Stabilitets (FSB) arbejde

På baggrund af vedvarende inflation, højere renter og en stramning af de finansielle forhold fokuserede Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) i 2023 på at afhjælpe eksisterende sårbarheder i det finansielle system og styrke det finansielle systems modstandsdygtighed gennem strukturændringer. Disse aktiviteter understøttede G20-formandskabets prioritetsområder for den finansielle sektor.

Som medlem af FSB deltog ECB Banktilsyn i forskellige arbejdsområder. De omfattede i) færdiggørelse af anbefalingerne i forbindelse med aktiviteter vedrørende kryptoaktiver og -markeder, ii) arbejde i forbindelse med klimakøreplanen, fx ensartede klimarelaterede finansielle oplysninger, iii) færdiggørelse af værktøjskassen til styring af tredjepartsrisiko, iv) den endelige rapport om anbefalingerne, der har til formål at fremme større konvergens i indberetningen af cyberhændelser, v) afviklingsplanlægning og kriseberedskab, herunder håndtering af hindringer for grænseoverskridende finansiering i forbindelse med afvikling, og drøftelse af den praktiske anvendelse af afviklingsværktøjer og vi) gennemgang af erfaringerne (herunder den internationale ramme for afvikling) fra uroen i banksektoren i foråret 2023.

ECB Banktilsyn deltog i møderne i FSB's plenarforsamling, i Standing Committee on Standards Implementation og i Standing Committee on Supervisory and Regulatory Cooperation. I juni og juli 2023 var ECB vært for møder på stedet i henholdsvis Standing Committee on Supervisory and Regulatory Cooperation og FSB's plenarforsamling. ECB bidrog også til arbejdet i Afviklingsstyringsgruppen og i FSB's regionale rådgivende gruppe for Europa og Roundtable on External Audit.

Ud over ovennævnte emner vil ECB Banktilsyn i 2024 samarbejde med FSB om politikarbejde i forbindelse med omstillingsplanlægning, opfølgning på uroen i banksektoren i foråret 2023, spørgsmål vedrørende marginforberedthed samt gennemførelse af sund aflønningspraksis.

4.2.2 Bidrag til Baselprocessen og Baselkomitéens reviderede hovedprincipper for effektivt banktilsyn

I 2023 bidrog ECB fortsat betydeligt til arbejdet i Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS). ECB deltog aktivt i flere arbejdsområder, hvor den bidrog med ekspertise i BCBS-grupper og samarbejdede med medlemmer af Baselkomitéen i EU og resten af verden.

En vigtig milepæl var Report on the 2023 banking turmoil, der gjorde status over de regulerings- og tilsynsmæssige erfaringer fra uroen i banksektoren i foråret 2023. Rapporten understregede vigtigheden af bankernes risikostyringspraksis og ledelsesordninger, behovet for et stærkt og effektivt tilsyn for at sikre bankernes sikkerhed og soliditet og den afgørende vigtighed af forsigtige og robuste reguleringsmæssige standarder for at sikre den finansielle stabilitet.

En anden vigtig milepæl var igangsættelsen af en offentlig høring om revidering af hovedprincipperne for effektivt banktilsyn. De foreslåede ændringer i høringsdokumentet omfatter eksplicit anerkendelse af overnationale tilsynsrammer som fx Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM), indvirkningen af klimarelaterede finansielle risici og digitaliseringen af det finansielle område samt vigtigheden af at vurdere, hvor holdbare og operationelt modstandsdygtige bankernes forretningsmodeller er.

Andre vigtige resultater var iværksættelsen af offentlige høringer om i) en søjle 3-offentliggørelsesramme for klimarelaterede finansielle risici (se boks 7), ii) offentliggørelse af oplysninger om bankernes eksponeringer over for kryptoaktiver med forslag til en standardiseret offentliggørelsestabel og en række skemaer til bankernes eksponeringer og aktiviteter i forbindelse med kryptoaktiver, iii) ændringer af standarden for bankernes eksponeringer over for kryptoaktiver, der blev offentliggjort i december 2022, og iv) foreslåede justeringer af standarden for renterisiko på poster uden for handelsbeholdningen.

ECB delte fortsat formandskabet for BCBS' Task Force on Climate-related Financial Risks og BCBS' Policy and Standards Group. I juni 2023 var ECB vært for Supervisory Cooperation Group-mødet i Frankfurt am Main.

4.2.3 Bidrag til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds arbejde

I 2023 fortsatte ECB Banktilsyn sit tætte samarbejde med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) om at fremme et ensartet tilsyn med den europæiske banksektor og om at styrke kreditinstitutternes sikkerhed og soliditet samt det finansielle systems stabilitet.

Blandt de fælles projekter var den EU-dækkende stresstest i 2023, der gjorde det muligt for tilsynsmyndighederne at vurdere den europæiske banksektors robusthed. ECB samarbejdede også med EBA om at iværksætte engangsanalysen af klimarisikoscenarer for Fit for 55, der havde til formål at vurdere den finansielle sektors robusthed i overensstemmelse med EU's Fit for 55-pakke. ECB og EBA udsendte sammen med Den Fælles Afviklingsinstans en fælles erklæring efter nedskrivningen af AT1-obligationer i Credit Suisse. Det bidrog til at præcisere EU's afviklingsramme og lægge en dæmper på de europæiske markeder for AT1-instrumenter.

ECB var også involveret i EBA's lovgivningsarbejde og ydede input og støtte til en række projekter, herunder EBA's politikudviklingsplan for forordningen om markeder for kryptoaktiver og færdiggørelsen af EBA's retningslinjer om overordnet genopretningskapacitet i genopretningsplanlægningen, der har til formål at øge genopretningsplanernes anvendelighed og gøre kriseberedskabet mere effektivt. Som medlem af de europæiske tilsynsmyndigheders Joint Committee Sub-Committee on Digital Operational Resilience bidrog ECB endvidere til udarbejdelsen af politikmandater vedrørende forordningen om digital operationel modstandsdygtighed. ECB bidrog også til EBA's Basel III-overvågningsrapport, der analyserer indvirkningen af EU-specifikke tilpasninger, som er en afgørende del af færdiggørelsen af Basel III-processen.

For så vidt angår EBA's "efterlev-eller-forklar"-procedure, underrettede ECB Banktilsyn i 2023 EBA om sin hensigt med hensyn til én retningslinje, som det fremgår af ECB Banktilsyns websted. ECB Banktilsyn har forpligtet sig til at efterleve alle gældende retningslinjer, som EBA eller Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder udsteder.

ECB samarbejder med EBA og andre interessenter om at oprette fælles udvalg om bankindberetning, der skal bestå af repræsentanter fra europæiske og nationale myndigheder, og kontaktgruppen vedrørende indberetning, der skal bestå af eksperter fra banksektoren. Det første møde i udvalget forventes at finde sted i 2024. Arbejdet med at udarbejde en dataordbog for sektoren i overensstemmelse med Europa-Kommissionens strategi for tilsynsdata, forbedre detaljeringsgraden i tilsynsmæssig indberetning og yderligere integrere statistisk og tilsynsmæssig indberetning er allerede i gang.

5 ECB Banktilsyns organisatoriske opbygning

5.1 Opfyldelse af kravene om ansvarlighed

Denne årsrapport er et af ECB Banktilsyns primære midler til at opfylde SSM-forordningens krav om ansvarlighed over for Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union (Rådet). I henhold til forordningen skal overdragelsen af tilsynsopgaver til ECB følges af passende krav om gennemsigtighed og ansvarlighed. ECB tillægger det stor betydning, at rammerne for ansvarlighed – der fremgår nærmere af den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og ECB og af aftalememorandummet mellem Rådet og ECB – bevares og anvendes fuldt ud.

I 2023 deltog Tilsynsrådets formand i møder i Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg fire gange – i tre ordinære offentlige høringer og én ad hoc-udveksling af synspunkter. I den offentlige høring 21. marts 2023 fremlagde formanden ECB's årsrapport om tilsynsvirksomhed 2022. Den samme dag deltog han sammen med formanden for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i en ad hoc-udveksling af synspunkter om Silicon Valley Banks konkurs og konsekvenserne for den finansielle stabilitet i Europa. De to øvrige ordinære offentlige høringer fandt sted 28. juni og 7. november 2023. Drøftelserne fokuserede på risiciene som følge af de makroøkonomiske udsigter, navnlig effekten af rentestigninger på banksektoren og indskyderne, erfaringerne fra forårets uro på markedet samt udviklingen i misligholdte lån. Andre spørgsmål drejede sig om nye risici relateret til kryptosektoren og ikke-finansielle pengeinstitutter og de lovgivningssager, der skal styrke bankunionen, fx bankpakken og gennemgangen af rammerne for krisestyring af banker og for indskudsforsikring.

I 2023 besvarede Tilsynsrådets formand to skriftlige forespørgsler fra medlemmer af Europa-Parlamentet om forhold vedrørende banktilsyn og – i overensstemmelse med ECB's rapporteringsforpligtelser over for nationale parlamenter – én skriftlig forespørgsel fra et medlem af et nationalt parlament. Alle de skriftlige svar til parlamentsmedlemmer blev offentliggjort på ECB Banktilsyns websted. Brevene omhandlede institutterne under tilsyns aktiviteter i Rusland, tilsyn med bankers eksponeringer mod sårbare sektorer og lovgivningsmæssige initiativer til støtte for de sekundære markeder for misligholdte lån.

I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale gav ECB desuden Europa-Parlamentet adgang til referaterne af møderne i Tilsynsrådet og sammendrag af Tilsynsrådets seminarer.

For yderligere at fremme dialogen mellem Europa-Parlamentet og ECB reagerede ECB Banktilsyn desuden på de bemærkninger og forslag, som Europa-Parlamentet havde fremsat i sin beslutning om bankunionen – årsberetning 2022. I sit svar^[55] kommenterede ECB på udviklingen i banksektoren, klima- og miljørelaterede risici og lovgivningssager med relevans for banktilsyn.

Med hensyn til interaktionen med Rådet i 2023 deltog Tilsynsrådets formand i to udvekslinger af synspunkter med Eurogruppen 15. april og 8. november. Forud for disse drøftelser offentliggjorde ECB en oversigt over ECB's relevante tilsynsaktiviteter^[56]. De vigtigste emner, der blev drøftet, var det europæiske banksystems tilstand i det aktuelle makroøkonomiske og geopolitiske miljø, tilsynsprioriteterne samt lovgivningsmæssige og institutionelle spørgsmål.

5.1.1 Europa-Kommissionens gennemgang af SSM og Den Europæiske Revisionsrets særberetning om EU's tilsyn med bankers kreditrisiko

Den 18. april 2023 offentliggjorde Europa-Kommissionen en rapport om den anden gennemgang af SSM. I gennemgangen konkluderes det, at SSM generelt fungerer godt, og at den er blevet en moden, etableret tilsynsmyndighed, som opfylder de mål, der blev fastlagt, da den blev oprettet. Den bidrager til at sikre, at bankerne er godt forberedt og har tilstrækkelig kapital til at modstå økonomiske og finansielle kriser. SSM udfører desuden proaktivt banktilsyn i høj kvalitet, som tilpasses hurtigt til tilsynsmæssige udfordringer, som det var tilfældet under covid-19-krisen.

Den 12. maj 2023 offentliggjorde Den Europæiske Revisionsret en Særberetning om EU's tilsyn med bankers kreditrisiko. I rapporten konkluderedes det, at der er mangler i ECB's tilsynsvurderinger af bankers kreditrisiko, men at de generelt af er god kvalitet. ECB's kommentarer til konklusionen er medtaget i et bilag til rapporten. ECB tilslutter sig konklusionen i Revisionsrettens revision og anbefalinger, som vil bidrage til en yderligere forbedring af processerne. ECB er fortsat fast besluttet på at leve op til de højeste standarder for banktilsyn samt at styrke sin tilsynspraksis.

ECA har også afsluttet opfølgningen på revisionen fra 2016 – Særberetning nr. 29/2016 Den fælles tilsynsmekanisme – God start, men der er behov for yderligere forbedringer. Resultaterne blev offentliggjort som bilag til særberetningen om EU's tilsyn med bankers kreditrisiko.

5.2 Gennemsigtighed og kommunikation

I 2023 holdt Tilsynsrådets formand og næstformand 26 taler, og ECB's repræsentanter i Tilsynsrådet holdt 12 taler. De gav tilsammen 32 interview i medierne og postede ni blogindlæg og debatartikler. Formanden holdt desuden to pressekonferencer om resultaterne af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) for 2022 og 2023. ECB Banktilsyn udsendte fire podcastafsnit og offentliggjorde 28 pressemeddelelser og andre offentliggørelser, herunder breve til medlemmer af Europa-Parlamentet, vejledninger til bankerne og tilsynsstatistikker. Supervision Newsletter – en digital publikation med 10.000 abonnenter, der udkommer hvert kvartal – indeholdt oplysninger og opdateringer om igangværende tilsynsprojekter og -konklusioner.

I 2023 offentliggjorde ECB Banktilsyn resultater af stresstest og iværksatte fire offentlige høringer. Høringerne omhandlede god praksis inden for ledelse og styring af modpartskreditrisiko, den reviderede udgave af ECB's vejledning om interne modeller, vejledningen om effektiv aggregering af risikodata og risikorapportering samt udkastet til vejledningen om finansielle konglomeraters indberetning af væsentlige risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner. Som reaktion på uroen i den schweiziske banksektor præciserede ECB Banktilsyn hurtigt de regler for afvikling af banker, der gælder i EU. ECB Banktilsyn udleverede også oplysninger om et antal sanktionssager og offentliggjorde resultaterne af en ekstern gennemgang af SREP (se afsnit 1.3.1.7). Desuden var ECB vært for det femte ECB Forum on Banking Supervision. For at fremme dialogen mellem ECB Banktilsyn og markedsfagfolk afholdt ECB to møder i BSMCG (Banking Supervision Market Contact Group). Gruppen drøftede bl.a. risikoudsigterne for den europæiske banksektor.

I 2023 besvarede ECB 1.355 henvendelser fra offentligheden om banktilsyn. Navnlig behandlede ECB en anmodning, hvor borgere udtrykte bekymring om effekterne af klimaændringer på den europæiske finansielle sektor, og besvarede henvendelser vedrørende klimarisikostresstesten. Gennem besøgscentret afholdt ECB foredrag om banktilsyn for 401 deltagere og introducerede 9.096 besøgende (8.903 fysisk og 193 virtuelt) til ECB's hovedopgaver og grundelementerne i det europæiske banktilsyn.

5.3 ECB Banktilsyns personale

5.3.1 Rekruttering

ECB Banktilsyn annoncerer generelt først ledige stillinger internt, bortset fra stillinger på grundniveau, som annonceres eksternt. I 2023 ansatte ECB Banktilsyn 40 eksterne ansøgere i længerevarende stillinger.

Figur 11

Antal ansættelser pr. personalegruppe 2023

Som led i den årlige rotation blev 48 medarbejdere overført til et nyt fælles tilsynsteam for at forhindre "tilsynsmæssige interesser" og for at bidrage til medarbejdernes personlige og faglige udvikling.

5.3.2 Jobbytteordninger

I tillæg til SSM's jobbytteordning (se afsnit 5.4) deltog ECB Banktilsyn i Schumanprogrammet, som giver medarbejdere fra hele Det Europæiske System af Centralbanker og det europæiske banktilsyn mulighed for at arbejde i forskellige institutioner om fælles projekter.

Ud over bytteordningen mellem Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og ECB, der blev indledt 1. februar 2023, søgte man ansøgere til at deltage i jobbytteordninger mellem ECB og Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Den Fælles Afviklingsinstans.

5.3.3 Kapacitetsopbygning

I 2023 foretog ECB Banktilsyn en vurdering af den organisatoriske parathed og identificerede tre udviklingsområder: IT- og cyberrisiko, klimarisiko og digital omstilling.

Denne mangelanalyse var grundlaget for SSM's kapacitetsopbygningsplan for 2024. Planen vil omfatte foranstaltninger til bedre at identificere og matche talent med organisatoriske behov, uddannelse og andre læringsmuligheder og til at forbedre rekrutteringen af nye talenter. På den baggrund er 35 stillinger blevet tildelt SSM's fleksibilitetspulje for 2024 med det formål at støtte initiativer inden for de tre udviklingsområder.

5.3.4 Diversitet og inklusion

ECB Banktilsyn er fast besluttet på at fremme alle aspekter af diversitet og inklusion. Kønsbalance er fortsat en vigtig strategisk prioritet. Kvinder udgør 43 pct. af medarbejderne. Andelen af kvindelige medarbejdere varierer en smule på tværs af hierarkiet. På analytikerniveau steg andelen af kvindelige medarbejdere med 2 procentpoint til 52 pct. På ekspertniveau faldt den med 4 procentpoint til 39 pct. Og på teamlederniveau og ledelsesniveau steg den med henholdsvis 2 og 1 procentpoint til 34 pct. og 35 pct. ECB vil fortsætte med at styrke bestræbelserne på at opnå balance mellem kønnene.

Diagram 1

ECB Banktilsyns medarbejdere i tal

5.4 Integration i SSM

I 2023 udviklede ECB sammen med de nationale tilsynsmyndigheder et tværfagligt grundlæggende SSM-uddannelsesprogram, som blev iværksat i begyndelsen af 2024. Programmet er tilgængeligt for alle medarbejdere, der arbejder med europæisk banktilsyn, og er udviklet i samarbejde med Det Europæiske Universitetsinstitut. Det har til formål at skabe et fælles niveau af tekniske kompetencer og viden inden for centrale og nye tilsynsspørgsmål.

Nyt indhold og nye funktionaliteter tilpasset brugernes behov bidrog til, at SSMnet – den fælles platform for information og vidensdeling – er blevet en mere effektiv kanal til direkte kommunikation for hele det europæiske banktilsyn. Bidragydere fra alle de nationale tilsynsmyndigheder og ECB skabte spændende indhold, som informerede læserne om interne aktiviteter, vigtige møder og resultaterne af den regelmæssige undersøgelse, som gennemføres i hele SMM om bl.a. samarbejde.

For at styrke denne fælles tilsynskultur blev der i 2023 udviklet et omfattende integrationsinitiativ, som blev iværksat i begyndelsen af 2024. Formålet med initiativet er, at året for SSM's 10-års jubilæum skal være "integrationsåret", hvor alle de nationale tilsynsmyndigheder og ECB tilbyder bedre muligheder for, at medarbejderne kan komme i forbindelse med hinanden.

Som en del af SSM's jobbytteordning blev der i 2023 organiseret jobbytte med både etablerede partnerinstitutioner (Autorité de contrôle prudentiel et de résolution og Banco de España) og med nye (Banca d'Italia og De Nederlandsche Bank). Denne udveksling af eksperter mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder er afgørende for fremme af integrerede karriereforløb inden for europæisk banktilsyn. 15 medarbejderpar deltog i jobbytteordningen.

Desuden var der et tættere samarbejde om centrale tilsynsspørgsmål. Flere end 50 tilsynsmedarbejdere fra nationale tilsynsmyndigheder blev onboardet til ekspertgrupper med henblik på hybridsamarbejde, og resultaterne var gode. I en pilotordning blev der oprettet to kompetencecentre for særlige risikoområder med det formål at fremme et tættere samarbejde og udveksle ekspertise inspektørerne imellem. For yderligere at styrke samarbejdet blev bedste praksis for vidensdeling og driften af SSM's netværk også identificeret.

Eftersom et tættere samarbejde er forbundet med integreret planlægning, blev rammen for risikotolerance indført for at støtte tilsynsvurderingerne og gøre det lettere at omsætte de strategiske prioriteter til tilsynsplanlægning (se afsnit 1.3.1).

5.5 SSM's digitale dagsorden

Banksektoren er blevet mere kompleks, og tilsynsressourcerne er blevet mere begrænsede, så det europæiske banktilsyn er begyndt at anvende digitalisering for at holde trit med ændringerne i banksektoren og håndtere de nye tilsynsrelaterede risici. Med det formål har det europæiske banktilsyn siden 2020 prioriteret den digitale dagsorden og investeret i en portefølje af tilsynsteknologier (suptech).

Omkring 14 suptech-værktøjer er nu i brug og opfylder forskellige behov hos tilsynsmyndighederne. Et eksempel er Navi – en platform til netværksanalyse og avancerede visualiseringer – som henter vigtig viden fra forbundne data, fx de signifikante institutters ejerskabsstrukturer. Desuden er der Agora, som giver central adgang til alle tilsynsdata, der anvendes i det europæiske banktilsyn.

2022 var året, hvor et antal værktøjer blev udrullet, og i 2023 blev der gjort en stor indsats for at forbedre forbindelsen mellem og integrationen af værktøjerne i IT-landskabet, opskalere suptech-platformene, fremme tilsynsmyndighedernes brug af disse samt udforske nye teknologier. Den oprindelige investering i teknologi bidrog også til udviklingen af banebrydende infrastruktur til skalering af brugen af kunstig intelligens (AI). Et godt eksempel er Virtual Lab, som er en avanceret cloudbaseret platform. Den har ikke blot forbedret samarbejdet og den digitale udveksling. Den har også gjort det muligt for brugerne at udforske banebrydende teknologier som fx generative AI-applikationer. Dette omfattede natursprogssøgning i tilsynsdata og test af chatbot-funktionaliteter til tilsynsregler og -metoder.

Desuden blev den første strategicyklus på SSM's digitale dagsorden afsluttet i 2023 med den fulde implementering af SSM Digitalisation Blueprint. En ny digital strategi for SSM er under udvikling for perioden 2024-28. Et af hovedmålene med den nye strategi er at opbygge en samlet kontrolenhed for tilsyn, som samler de hyppigst søgte data, nyheder, IT-applikationer og systemer.

Endelig har det europæiske banktilsyn påbegyndt implementeringen af en driftsmodel for sin digitale dagsorden i en stabil situation. Det omfatter styrkelse af interne teams og mindre brug af eksterne konsulenter til udvikling og vedligeholdelse af suptech-applikationer og -platforme. I den forbindelse iværksatte man suptech-centret, hvor visse kompetente nationale myndigheder vil udvikle og udveksle suptech-løsninger til brug i hele SSM.

5.6 Beslutningstagning

5.6.1 Tilsynsrådets og Styringsudvalgets møder og afgørelser

ECB's tilsynsråd mødtes 20 gange i 2023. Efter en yderligere lempelse af pandemirestriktionerne blev der afholdt fem møder i Frankfurt am Main og ét i Dubrovnik. Alle andre møder blev afholdt via videokonference.

Derudover afholdt Tilsynsrådet to kontaktpunkter til udveksling af information om aktuelle finansielle udviklingstendenser og et seminar til drøftelse af tilsynsrelevante emner. Efter invitation fra Banca d'Italia afholdt Tilsynsrådet også et strategisk retreat i Rom i oktober 2023, hvor medlemmerne drøftede vejen frem for integrationen af SSM, opfølgningen på ekspertgruppens rapport om SREP, metoder til at øge effektiviteten af tilsyn samt EBA's prioriteter for 2024.

Tilsynsrådets styringsudvalg^[57] holdt fire møder i 2023, som alle blev afholdt via videokonference.

Styringsudvalget holdt yderligere 13 møder med fokus på digitalisering, forenkling af SSM's procedurer og integration af SSM. Alle disse møder blev afholdt som videokonferencer, og alle medlemmer af Tilsynsrådet, som udtrykte interesse herfor, havde mulighed for at deltage.

Efter offentliggørelse af et stillingsopslag i maj udpegede ECB's Styrelsesråd 13. september 2023 Claudia Buch til at efterfølge Andrea Enria som formand for Tilsynsrådet fra 1. januar 2024 fra en kandidatliste, som har været fremlagt for Europa-Parlamentet og Rådet. Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg holdt en offentlig høring 20. september med deltagelse af Claudia Buch og stemte for hendes kandidatur. ECB's forslag til udnævnelsen blev efterfølgende godkendt af Europa-Parlamentet på et plenarmøde 3. oktober og bekræftet i en gennemførelsesafgørelse fra Rådet 19. oktober 2023 med ikrafttrædelsesdato 1. januar 2024.

I 2023 traf ECB 2.403 tilsynsafgørelser^[58] vedrørende specifikke enheder under tilsyn (diagram 2). Af disse blev 1.286 afgørelser vedtaget af ledere af arbejdsenheder i ECB i overensstemmelse med de generelle rammer for delegation af beslutningsbeføjelser, der vedrører retsakter med relation til tilsynsopgaverne. 1.117 afgørelser blev vedtaget af Styrelsesrådet under ikke-indsigelsesproceduren efter udkast til forslag fra Tilsynsrådet. Disse tal omfatter 189 operationer^[59] (fx etablering af filialer), som ECB implicit har godkendt ved ikke at gøre indsigelse inden for de lovbestemte frister.

Hovedparten af tilsynsafgørelserne vedrørte procedurer for fit & proper-vurderinger (48,4 pct.), kapitalgrundlaget (9,6 pct.), nationale beføjelser (7,9 pct.), interne modeller (7,7 pct.), SREP (4,7 pct.) og ad hoc-rapportering (4,7 pct.).

Ud over endelige udkast til bankspecifikke afgørelser, der blev forelagt Styrelsesrådet til vedtagelse, traf Tilsynsrådet afgørelse om flere horisontale spørgsmål. Disse afgørelser vedrørte navnlig den stresstest af SSM's cyberrobusthed, der skal gennemføres i 2024, de endelige resultater af EBA's stresstest i 2023 i hele EU, fremgangsmåden for og de operationelle aspekter af offentliggørelsen af tvangsbøder pålagt af ECB, tilsynsprioriteterne for 2024-26 samt fit & proper-politikkerne til vurdering af informations- og kommunikationsteknologi samt bankbestyrelsers ekspertise inden for sikkerhedsrisici. Nogle af afgørelserne blev udarbejdet af midlertidige organer med mandat fra Tilsynsrådet. Disse organer bestod af repræsentanter fra ECB og de kompetente nationale myndigheder. De udførte det forberedende arbejde vedrørende emner som fx revision af metoderne til vurdering af operationel modstandsdygtighed, operationelle risici og IT-risici, der skulle implementeres i SREP-cyklussen for 2024, og kalibrering af metoderne til fastsættelse af søjle 2-vejledningen og søjle 2-vejledningen for risikoen for uforholdsmæssig høj gearing.

Desuden blev nogle af Tilsynsrådets afgørelser udmøntet i offentlige vejledninger og rapporter, fx ECB's reviderede vejledning om procedurer for kvalificerede andele.

Tilsynsrådet traf størstedelen af sine afgørelser ved skriftlig procedure^[60].

32 af de 113 bankkoncerner, som var underlagt ECB's direkte tilsyn i 2023, anmodede om at modtage formelle afgørelser fra ECB på et andet officielt EU-sprog end engelsk.

Diagram 2

Tilsynsrådets afgørelser i 2023

5.6.2 Arbejdet i Det Administrative Klagenævn

Det Administrative Klagenævn (ABoR) er et ECB-organ, som består af medlemmer, der individuelt og kollektivt er uafhængige af ECB, og som har fået til opgave at revidere afgørelser truffet af Styrelsesrådet i tilsynsspørgsmål, når der foreligger en anmodning om revision, som kan antages til behandling.

I 2023 modtog Det Administrative Klagenævn fire anmodninger om en administrativ revision af ECB's tilsynsafgørelser (tabel 5). En af disse anmodninger blev trukket tilbage af klageren, efter at ECB havde afklaret sagen med klageren uden for Det Administrative Klagenævns procedurer.

To af de tre resterende anmodninger omhandlede ECB's inddragelse af banklicenser. I begge tilfælde foreslog Det Administrative Klagenævn, efter at klageren havde fremlagt sin sag, Tilsynsrådet at erstatte afgørelsen med en afgørelse med det samme indhold. I det tredje tilfælde vedtog Det Administrative Klagenævn, ligeledes efter at klageren havde fremlagt sin sag, en udtalelse, hvori det foreslog Tilsynsrådet at erstatte afgørelsen med en afgørelse, som fastsætter de samme tilsynsforanstaltninger. Desuden gjorde Det Administrative Klagenævn Tilsynsrådet opmærksom på nye oplysninger fra klageren og medtog disse i udtalelsen.

I maj 2023 blev der offentliggjort et interview med formanden for Det Administrative Klagenævn, Pentti Hakkarainen, i Supervision Newsletter. I interviewet forklarer han, hvordan Det Administrative Klagenævn arbejder og nævnets arbejdsplan for de kommende år.

Pentti Hakkarainen var formand for Det Administrative Klagenævn i 2023. De øvrige medlemmer var André Camilleri (næstformand fra maj 2023), F. Javier Aríztegui Yáñez, René Smits og Christiane Campill (medlem siden marts 2023, indtil da suppleant). Damir Odak var suppleant. Klagenævnets nuværende sammensætning kan ses på Det Administrative Klagenævns websted.

5.6.3 Interesseområder for ECB's repræsentanter i Tilsynsrådet

I henhold til SSM-forordningen og afgørelse ECB/2014/4^[61] udnævner Styrelsesrådet fire repræsentanter for ECB til Tilsynsrådet.

ECB's nuværende repræsentanter i Tilsynsrådet er Kerstin af Jochnick, Edouard Fernandez-Bollo, Elizabeth McCaul og Anneli Tuominen.

I deres daglige arbejde støtter repræsentanterne formanden og næstformanden for Tilsynsrådet og repræsenterer ECB Banktilsyn både internt og eksternt.

Eftersom Kerstin af Jochnick, Edouard Fernandez-Bollo og Elizabeth McCaul fratræder i 2024, vil ECB's repræsentanter i Tilsynsrådets interesseområder blive omfordelt, når deres efterfølgere er udnævnt.

5.7 Gennemførelse af adfærdskodeksen

I overensstemmelse med SSM-forordningens artikel 19, stk. 3, har ECB udarbejdet en etisk ramme for højtstående embedsmænd i ECB samt for ECB's ledelse og medarbejdere. Den omfatter den fælles Adfærdskodeks for højtstående embedsmænd i ECB, et særligt kapitel i ECB's personaleregler og Retningslinjen om fastsættelse af en etisk ramme for Den Fælles Tilsynsmekanisme. Gennemførelsen og den videre udvikling af rammen støttes af ECB's Etiske Komité, Compliance og Governance-kontoret (CGO) og Etik- og Compliancekomitéen.

Siden 1. januar 2023 har alle højtstående embedsmænd i ECB været underlagt de skærpede regler og gennemsigtighedsforpligtelser for private finansielle transaktioner. I henhold til de nye regler skal embedsmænd nu også indhente forudgående tilladelse til at sælge eller udøve enhver rettighed knyttet til gamle aktiver og levere lister over private finansielle transaktioner, som foretages i løbet af kalenderåret.

I overensstemmelse med sit mandat foretog Den Etiske Komité den årlige vurdering af Tilsynsrådets medlemmers interesseerklæringer, inden de blev offentliggjort på ECB Banktilsyns websted. Komitéen besvarede også anmodninger om rådgivning fra højtstående embedsmænd i ECB, der var involveret i banktilsyn, og afgav i den forbindelse 13 udtalelser, hvoraf størstedelen vedrørte private aktiviteter og aktiviteter efter fratrædelse. Den Etiske Komités udtalelser offentliggøres på ECB's websted, seks måneder efter de er afgivet.

I 2023 fortsatte CGO digitaliseringsindsatsen med det formål at kunne yde en hurtigere, sikrere og mere brugervenlig rådgivning om etik til medarbejderne. Udover en chatbot om etik, som besvarer ukomplicerede spørgsmål, så kan ECB's medarbejdere nu benytte en intern platform til at finde skabeloner til indsendelse af oplysninger og sporing af eventuel opfølgning. Det nye værktøj kan tilgås fra flere forskellige enheder. Der var 2.767 spørgsmål, som krævede input fra CGO-medarbejdere, i 2023 sammenlignet med 1.690 i 2022. Omkring 44 pct. af spørgsmålene var fra medarbejdere i ECB Banktilsyn.

Figur 12

Oversigt over spørgsmål fra medarbejdere i ECB Banktilsyn i 2023

(antal spørgsmål)

Ud over specialiserede kurser og e-læringsprogrammer organiserede CGO også oplysningskampagner om de etiske rammer, fx Open Ethics Days for nye medarbejdere og en Ethics Awareness Season i oktober, som omfattede bidrag til den årlige cybersikkerhedsmåned. I 2023 fokuserede Global Ethics Day for alle medarbejdere blandt andet på reglerne for private finansielle transaktioner, restriktioner efter fratrædelse, møder med eksterne parter og betydningen af at ytre sin mening.

For at undgå faktiske eller opfattede "svingdørssituationer" vurderede CGO mulige interessekonflikter, der kunne opstå, hvis medarbejdere overvejede jobtilbud fra den private sektor, og oplyste om gældende regler og afbødende foranstaltninger. Blandt de medarbejdere, der beskæftigede sig med banktilsyn, og som fratrådte deres stilling i 2023, fik to midlertidigt forbud mod at påtage sig anden erhvervsmæssig beskæftigelse i overensstemmelse med de etiske rammer. I syv tilfælde blev der indført yderligere beskyttelsesforanstaltninger for at undgå en svingdørssituation. Dette omfattede omfordeling af opgaver, overførsel af personale til andre stillinger og/eller indskrænkning af adgangsrettighederne, således at afkølingsperioden reelt blev gennemført i ansættelsesperioden.

CGO overvågede regelmæssigt, om medarbejderne og de højtstående embedsmænd i ECB efterlevede reglerne om private finansielle transaktioner. Som i de foregående år blev der i denne forbindelse kun identificeret et begrænset antal tilfælde af manglende overholdelse, og af disse havde under 40 pct. relation til medarbejdere i ECB Banktilsyn. Ingen af tilfældene vedrørte overlagte forseelser eller andre alvorlige tilfælde af manglende overholdelse af reglerne.

Etik- og Compliancekomitéen er et forum til udveksling og samarbejde i Eurosystemet og SSM i spørgsmål om etik og integritet. I 2023 omfattede komitéens aktiviteter oprettelsen af en taskforce om adfærdsrisiko for at sammenligne, forbedre og harmonisere eksisterende rammer for vurdering af adfærdsrisiko samt overvågning og rapportering om processerne i de kompetente nationale myndigheder. ECB præsenterede sin ramme for adfærdsrisiko for kontrahenter og dens konsekvenser for SSM's kontrahenter på et møde i Etik- og Compliancekomitéen.

5.8 Anvendelse af princippet om adskillelse af de pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaverne

I 2023 blev princippet om adskillelse af de pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaverne hovedsagelig anvendt i forbindelse med udvekslingen af oplysninger mellem forskellige politikområder.

I henhold til afgørelse ECB/2014/39 om gennemførelsen af adskillelsen mellem ECB's pengepolitiske funktion og tilsynsfunktion^[63] skulle udvekslingen af oplysninger foregå ud fra "need to know"-princippet. Den enkelte politiske funktion skulle således påvise, at de oplysninger, den anmodede den anden politiske funktion om, var nødvendige for opnåelsen af dens politiske mål.

I henhold til afgørelse ECB/2014/39 skal Direktionen godkende udveksling af ikke-anonymiserede data i fælles rapportering (COREP) og finansiel rapportering (FINREP), andre rådata samt oplysninger, der indeholder vurderinger eller politikanbefalinger. Forretningsområderne i ECB's to politiske funktioner har udvekslet sådanne data under den ramme, som er godkendt og revideres regelmæssigt af Direktionen.

I tilfælde, hvor de ønskede oplysninger vedrørte anonymiserede data, eller oplysninger, som ikke er politisk følsomme, blev adgangen til fortrolige oplysninger givet direkte af den politiske funktion i ECB, der var indehaver af oplysningerne, i overensstemmelse med afgørelse ECB/2014/39.

I maj 2023 besluttede Direktionen af godkende udveksling af fortrolige oplysninger mellem de to funktioner på grundlag af artikel 8 i afgørelse ECB/2014/39 på baggrund af en negativ markedsudvikling, som potentielt kunne bringe likviditeten på markedet og den finansielle stabilitet i fare. Godkendelsen, som blev givet efter need to know-princippet, blev revideret og udvidet hver måned frem til udgangen af juni 2023. Udvekslingen af data vedrørende indvirkningen af Ruslands krig i Ukraine på banksektoren – som blev aktiveret i henhold til nødbestemmelsen i artikel 8 i afgørelse ECB/2014/39 i februar 2022 – fortsætter efter need to know-princippet. Den undtagelse, som blev anvendt på udveksling af bankdata indsamlet i forbindelse med covid-19-pandemien, ophørte i oktober 2023.

Adskillelsen på beslutningsniveau gav ikke anledning til problemer, og det var ikke nødvendigt at inddrage Mæglingspanelet.

5.9 Rammer for datarapportering og informationsstyring

5.9.1 Udvikling af rammerne for datarapportering

I 2023 gjorde ECB og de kompetente nationale myndigheder fortsat betydelige fremskridt med hensyn til at gennemføre foranstaltninger til yderligere harmonisering af den fælles praksis for indsamling af tilsynsdata ved hjælp af den "sekventielle metode". Kravet om, at de kompetente nationale myndigheder straks skal indberette tilsynsdata til ECB, blev iværksat, og de relevante opdateringer til ECB's retlige ramme blev foretaget (se kapitel 7).

ECB's Centralised Submission Platform (CASPER), som havde over 3.400 interne og eksterne brugere i 2023, er under opgradering, for at sikre at de seneste data kan valideres mod andre datasæt i ECB, når de modtages.

Som opfølgning på en anbefaling fra intern revision påbegyndte ECB i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder arbejdet med et klart regelsæt til bestemmelse af væsentligheden af genindsendte tilsynsdata, som er omfattet af EBA's gennemførelsesmæssige tekniske standarder for tilsynsrapportering. Der blev iværksat et pilotprojekt, som skulle definere kriterierne for identificering af væsentlige genindsendte data og indsamle nærmere forklaringer for genindsendelserne, hvor disse overtrådte de relevante lovgivningsmæssige eller væsentlighedsmæssige tærskler.

ECB iværksatte også ledelsesrapporten om datastyring og datakvalitet^[64]. Formålet med rapporten, som omfatter et sæt kvantitative indikatorer og et spørgeskema til banker, er at fremme ledelsesorganets ansvarlighed og identificere og potentielt reducere bankers strukturelle mangler inden for aggregering og rapportering af risikodata.

I 2023 udvidede ECB indholdet af den kvartalsvise banktilsynsstatistik med nye indikatorer for nettorentemarginalen, en yderligere opdeling af net stable funding ratio og en opdeling af gældsinstrumenter efter modpart. I maj 2023 udsendte ECB desuden en ny aggregeret bankstatistik for mindre signifikante institutter, som omfatter væsentlige indikatorer for kapital, rentabilitet, likviditet og aktivkvalitet.

Ved udgangen af 2023 offentliggjorde ECB søjle 3-oplysninger for individuelle banker, som supplerede de valgte kapital- og likviditetsprocenter og skabeloner for kreditkvalitet med oplysninger om bankernes eksponeringer mod miljørelaterede risici. ECB sammenholdt de udvalgte offentliggørelseskrav under søjle 3 og den lovpligtige indberetning, hvilket medførte en betydelig forbedring af datakonsistensen.

5.9.2 Informationsstyring

SSM's informationsstyringssystem (IMAS) består af en systempakke til brug for tilsynsprocesser. IMAS er værtssystem for applikationerne til SREP-procedurer, alle de primære arbejdsgange for tilsyn, en datatjeneste til hentning og analyse af tilsynsrapporter (IDRA) og en applikation, hvor enheder under tilsyn kan oprette digital forbindelse til tilsynsmyndighederne og indsende ansøgninger og meddelelser via onlineformularer (IMAS-portalen).

I 2023 blev hele den tekniske infrastruktur i IMAS gennemgået grundigt. Systemet anvender nu den nyeste teknologi og er mere effektivt og skalerbart og nemmere at vedligeholde. Det blev også tilpasset ændringerne i det finansielle system og dets lovgivningsmæssige rammer samt SSM's metode og strategi. De nye elementer i 2023 omfattede i) ændringer, som afspejler opdateringer og kalibreringer af SREP-metoder, herunder specifikke værktøjer til benchmarking og horisontal analyse, ii) opdatering af tilsynsprogrammets planlægningsmodul, iii) justering af de rapporter, der genereres til SSM's besluttende organer, iv) opgraderinger til modulet til signifikansvurdering og registeret over institutter under tilsyn og v) forbedret sporbarhed og interne kontroller i alle de tilsynsprocesser, som understøttes i IMAS.

I 2023 blev IMAS-portalen desuden opgraderet med en fornyet brugergrænseflade med enklere navigering. Der er tilføjet nye tilsynsprocesser specifikt til brug for i) indgivelse af informationer om lån som led i kreditkvalitetskontrol under inspektioner på stedet, ii) den nye procedure til bankers og tilsynsmyndigheders overvågning af afhjælpningen af tilsynskonklusioner og foranstaltninger i forbindelse hermed, og iii) udvidelsen af den fælles formular til indgivelse af fit & proper-ansøgninger til også at omfatte bulgarske og kroatiske institutter.

Brugen af IMAS-portalen steg betydeligt i 2023, og der blev indsendt over 3.900 nye processer, bl.a. ansøgninger om fit & proper-vurderinger, meddelelser vedrørende pasordningen, forslag til erhvervelse af kvalificerede kapitalandele, nye licenser, godkendelser og undtagelser for finansielle holdingselskaber, meddelelser om ikke-væsentlige modelændringer og meddelelser om outsourcingaftaler. Navnlig steg brugen af IMAS-portalen til indgivelse af fit & proper-ansøgninger og overvågning af disses status fra 89 pct. i 2022 til 96 pct. i 2023.

Endelig blev maskinlæsningsværktøjet Heimdall iværksat til fit & proper-meddelelser pr. 1. september 2023. Heimdall henter information indsendt af bankerne via IMAS-portalen og analyserer indholdet, før sagsbehandlere kontrollerer og fuldfører vurderingen ved hjælp af et risikobaseret vurderingsværktøj. Brugen af Heimdall og det risikobaserede vurderingsværktøj øger fit & proper-vurderingsprocessens effektivitet og sikrer, at vurderingerne bliver konsistente.

6 Rapportering om budgetforbruget

6.1 Udgifter i 2023

I henhold til SSM-forordningen skal ECB afsætte tilstrækkelige ressourcer til at varetage sine tilsynsopgaver effektivt. Disse ressourcer finansieres via et tilsynsgebyr, som opkræves fra de enheder, der er underlagt ECB's direkte og indirekte tilsyn. ECB bestræber sig på at omprioritere og optimere sine ressourcer for at sikre, at banktilsynet kan udføre sine opgaver i tilstrækkelig grad under betingelser, der hele tiden ændrer sig, og dermed forbedre sin effektivitet og begrænse sine omkostninger i henhold til forpligtelsen til at stabilisere omkostningerne, som gælder for hele organisationen.

Udgifterne til tilsynsopgaver opføres særskilt i ECB's budget. Udgifterne består af direkte udgifter til ECB Banktilsyns funktion. Tilsynsfunktionen benytter sig også af fælles tjenester, som leveres af ECB's eksisterende støtteforretningsområder^[65].

Budgetmyndigheden i ECB ligger hos Styrelsesrådet. Det vedtager ECB's årlige budget på grundlag af et forslag fra Direktionen i samråd med formanden og næstformanden for Tilsynsrådet vedrørende anliggender i tilknytning til banktilsyn. Styrelsesrådet bistås af Budgetkomitéen, hvis medlemmer kommer fra alle de nationale centralbanker i Eurosystemet og ECB. Budgetkomitéen bistår Styrelsesrådet ved at evaluere ECB's rapporter om budgetplanlægning og overvågning.

I 2023 var de faktiske årlige udgifter til ECB's tilsynsopgaver 653,5 mio. euro, hvilket svarede til det skøn på 649,0 mio. euro, der blev meddelt i marts 2023, og det var 7,4 pct. under ECB's budgetloft for tilsynsopgaver på 705,6 mio. euro i 2023.

Klassifikationerne i tabel 6 anvendes til at identificere, hvilken andel af de årlige udgifter der skal dækkes af de årlige tilsynsgebyrer, som enhederne under tilsyn betaler på grundlag af deres tilsynsstatus som henholdsvis signifikant eller mindre signifikant i henhold til gebyrforordningens artikel 8^[66][67]. Tabel 7 indeholder mere granulære data om udgifterne baseret på de gennemførte aktiviteter.

Udgifterne til tilsynsopgaver i 2023 (653,5 mio. euro) steg med 10,1 pct. i forhold til 2022, hvor de lå på 593,8 mio. euro. Denne stigning skete for alle de vigtigste tilsynsopgaver og afspejler stigningen i personalerelaterede omkostninger. Dertil kommer, at det var det første hele år efter tilbagevenden til et normalt aktivitetsniveau for banktilsyn efter pandemien. Desuden afspejler det indførelsen af nye IT-tjenester i forbindelse med tilsynsteknologiprojekter (suptech-projekter) og den løbende udvikling af andre IT-systemer til banktilsyn. Yderligere oplysninger om disse aktiviteter findes i afsnit 5.9. Endelig afspejler stigningen virkningerne af inflation og høje energipriser. Stigningen på 20,4 pct. i udgifterne til makroprudentielle opgaver afspejler Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds toårige stresstest, som blev gennemført i 2023.

Som supplement til de interne ressourcer gør ECB brug af ydelser, der leveres af eksterne konsulenter. Konsulenterne yder enten specialiseret ekspertise eller integreret konsulentbistand under kvalificeret intern vejledning, når det er nødvendigt at supplere de interne ressourcer under spidsbelastning. I 2023 var ECB's udgifter til konsulentbistand 33,9 mio. euro til centrale tilsynsopgaver, et fald på 6,9 mio. euro i 2022, som især skyldtes internalisering af ressourcer til missioner på stedet. Disse udgifter omfattede 9,4 mio. euro til udvikling af IT-systemer, 8,3 mio. euro til gennemgang af aktivkvalitet og 16,2 mio. euro til tilsynsopgaver på stedet, herunder grænseoverskridende missioner. Yderligere oplysninger om disse aktiviteter findes i kapitel 1. Desuden blev der afholdt konsulentomkostninger på 11,2 mio. euro. Disse omkostninger stammede fra områder, der understøtter ECB Banktilsyns funktion, og vedrørte primært drift og videreudvikling af IT-systemer.

I 2023 var der en betydelig stigning i udgifterne til forretningsrejser i forbindelse med banktilsynsaktiviteter, idet udgifterne beløb sig til 11,3 mio. euro mod 6,8 mio. euro i 2022. Det afspejler, at 2023 var det første hele år efter pandemien, hvor forretningsrejser kunne foretages ubegrænset.

Opdelingen af omkostninger mellem udgifter, der direkte kan tilskrives ECB's tilsynsopgaver, og udgifter til fælles tjenester var stort set den samme som året før (figur 13).

Figur 13

Omkostninger til ECB's tilsynsopgaver efter omkostningskategori

(mio. euro)

De direkte tilknyttede udgifter består af udgifter til personale, der udfører centrale tilsynsopgaver, tilsynsmæssige initiativer (herunder omkostninger relateret til omfattende vurderinger), andre driftsudgifter som fx forretningsrejser og uddannelse, særlig IT-teknologi som fx IMAS og STAR-platformen (Stress Test Account Reporting) og relaterede projekter samt avanceret udvikling af suptech.

Kategorien fælles tjenester omfatter tjenester, der både anvendes af centralbank- og banktilsynsfunktionen^[68]. Omkostningerne til de fælles tjenester fordeles mellem de enkelte funktioner ved hjælp af en omkostningsfordelingsmekanisme, der anvender branchestandardiserede parametre som fx fuldtidsækvivalenter, kontorareal og antal oversættelsesanmodninger. Da ECB gør sit yderste for at gennemføre effektivitetsforbedringer, justeres parametrene for omkostningsfordelingen rutinemæssigt.

I 2023 beløb de samlede faktiske udgifter sig til 653,5 mio. euro. De direkte tilknyttede omkostninger beløb sig til 403,0 mio. euro, og de fælles tjenester beløb sig til 250,5 mio. euro, dvs. henholdsvis 61,7 pct. og 38,3 pct. af de faktiske udgifter (hvilket stort set svarer til 2022, hvor de var henholdsvis 59,2 pct. og 40,8 pct.). Amortiseringen af IMAS og STAR bidrog til udgifterne til direkte tilknyttet informationsteknologi og relaterede projekter, som beløb sig til 22,9 mio. euro i 2023.

70,7 pct. af den samlede stigning i de faktiske udgifter på 59,7 mio. euro for 2023 kan tilskrives personalerelaterede omkostninger (42,2 mio. euro). I 2022 faldt personaleomkostningerne som følge af en justering af værdiansættelsen af langfristede personaleydelser, som var resultatet af den betydeligt højere diskonteringssats, der blev anvendt ved den aktuarmæssige værdiansættelse. I 2023 medførte det højere gennemsnitlige antal medarbejdere i ECB Banktilsyn, herunder de medarbejdere, der var nødvendige til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds toårige stresstest og til den delvise internalisering af konsulentomkostninger i forbindelse med inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller, samt lønreguleringer, en stigning i personaleomkostningerne.

Desuden førte tilbagevenden til et fuldt aktivitetsniveau efter pandemien ikke blot til en øget udnyttelse af personalekapaciteten. Den indvirkede også på de fleste omkostningskategorier, fx forretningsrejser, hvilket også bidrog til den samlede omkostningsstigning.

Den resterende stigning ses i de fleste af de øvrige omkostningskategorier, både i udgifter, der kan tilskrives direkte, og i udgifter til fælles tjenester, hvilket igen afspejler tilbagevenden til et fuldt aktivitetsniveau og inflationens indvirkning.

6.2 Udsigterne for ECB's banktilsynsgebyrer i 2024

Efter at indvirkningen af pandemien på det forventede forbrug af planlagte udgifter er aftaget, har ECB justeret fremgangsmåden for beregning af udgifterne for 2024. Den forventede stigning i forbruget af de planlagte udgifter medførte anslåede udgifter på 661,0 mio. euro for 2024. ECB's budgetloft for tilsynsopgaver i 2024 er på 698,9 mio. euro. I disse planlagte udgifter, som er i overensstemmelse med ECB's forpligtelse til at stabilisere omkostningerne, er der taget højde for arbejdet med at omprioritere og optimere ressourcerne, at Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds stresstest ikke gennemføres i 2024 og internaliseringen af konsulentomkostninger i forbindelse med suptech-projekter og missioner på stedet, som begge opvejes af et fald i konsulentudgifter.

I overensstemmelse med ECB's forpligtelse til at stabilisere omkostningerne for hele organisationen senest i 2023 forventer ECB en stabilisering af de planlagte udgifter inden for de nuværende mandater.

De årlige tilsynsgebyrer i 2024, som bliver opkrævet i 2025, kendes først efter udgangen af gebyrperioden for 2024. De vil omfatte de faktiske udgifter for hele 2024 korrigeret for beløb tilbagebetalt til eller opkrævet fra enkelte banker i forbindelse med tidligere gebyrperioder, betalinger af påløbne renter som følge af sene betalinger og gebyrer, som det ikke har været muligt at inddrive.

Andelen af det samlede beløb, der skal opkræves hos de enkelte kategorier i 2024, anslås at være 95,8 pct. for de signifikante institutters vedkommende og 4,2 pct. for de mindre signifikante institutter.

6.3 Gebyrrammen for 2023

Gebyrforordningen og den dermed forbundne afgørelse^[69] udgør sammen med SSM-forordningen den retlige ramme for ECB's opkrævning af et årligt tilsynsgebyr til dækning af udgifterne i forbindelse med tilsynsopgaverne.

6.3.1 Det samlede beløb, der skal opkræves for gebyrperioden 2023

Det årlige tilsynsgebyr, der skal opkræves for gebyrperioden 2023, udgør 653,7 mio. euro. Dette beløb består næsten udelukkende af de faktiske årlige omkostninger i 2023 på 653,5 mio. euro med en korrektion på 402.266 euro for (netto)godtgørelser til individuelle banker for tidligere gebyrperioder og 182.137 euro for modtagne morarenter, hvilket svarer til en samlet korrektion på 220.129 euro.

Det årlige tilsynsgebyr kan også korrigeres for afskrevne beløb, som ikke kunne inddrives. En sådan korrektion var ikke nødvendig i 2023.

Det beløb, som skal dækkes ind gennem de årlige tilsynsgebyrer, opdeles i to dele. Opdelingen er knyttet til den status, som enhederne under tilsyn har, dvs. enten signifikant eller mindre signifikant, og som afspejler, i hvor høj grad de er underlagt ECB's tilsynsmæssige kontrol. Udgifterne fordeles på institutkategorierne på grundlag af en metode, der giver mulighed for løbende forbedringer og rettidige korrektioner, og som sikrer, at fordelingen løbende forbedres over tid.

I 2023 er det samlede beløb, som skal opkræves fra signifikante institutter, 626,5 mio. euro. For de mindre signifikante institutters vedkommende er det 27,2 mio. euro. Det svarer til henholdsvis 95,8 pct. og 4,2 pct. af de samlede omkostninger til ECB's tilsynsopgaver.

6.3.2 Individuelle tilsynsgebyrer

På enheds- eller koncernniveau beregnes gebyrerne i forhold til bankens størrelse og risikoprofil ved hjælp af de årlige gebyrfaktorer, som bankerne under tilsyn indberetter.

Nærmere oplysninger om tilsynsgebyrer findes på ECB Banktilsyns websted.

6.4 Andre indtægter i relation til ECB's tilsynsopgaver

ECB har ret til at pålægge enheder under tilsyn administrative sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelser i henhold til EU's gældende banklovgivning om tilsynsmæssige krav (herunder ECB's tilsynsafgørelser). De dermed forbundne indtægter medtages ikke i beregningen af de årlige tilsynsgebyrer, ligesom tilbagebetaling af sådanne sanktioner ikke medregnes, hvis tidligere afgørelser om sanktioner ændres eller ophæves. De pågældende beløb indregnes i ECB's resultatopgørelse. I 2023 beløb de indtægter, der opstod som følge af sanktioner, som ECB pålagde enheder under tilsyn, sig til 17,9 mio. euro.

7 Retsakter vedtaget af ECB

De retsakter, ECB har vedtaget, omfatter forordninger, afgørelser, retningslinjer, henstillinger og instrukser til kompetente nationale myndigheder (omtalt i SSM-forordningens artikel 9, stk. 1, tredje afsnit, og i SSM-rammeforordningens artikel 22). I dette afsnit findes en liste over de retlige instrumenter på banktilsynsområdet, der blev vedtaget af ECB i 2023 og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og på EUR-Lex. Listen omfatter retsakter, der er vedtaget i henhold til SSM-forordningens artikel 4, stk. 3, og andre relevante retsakter.

7.1 ECB's forordninger

ECB/2023/20
Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2023/1678 af 17. august 2023 om ændring af forordning (EU) 2015/534 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13) (ECB/2023/20) (EUT L 216 af 1.9.2023, s. 93)

7.2 Andre retlige instrumenter end forordninger

ECB/2023/2
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/656 af 28. februar 2023 om det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2022 (ECB/2023/2) (EUT L 81 af 21.3.2023, s. 42)

ECB/2023/5
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/672 af 10. marts 2023 om delegation af beføjelser til at vedtage afgørelser vedrørende kontrol på stedet og undersøgelser af interne modeller (ECB/2023/5) (EUT L 84 af 23.3.2023, s. 18)

ECB/2023/6
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/673 af 14. marts 2023 om udnævnelse af ledere af arbejdsenheder til at vedtage delegerede afgørelser vedrørende kontrol på stedet og undersøgelser af interne modeller (ECB/2023/6) (EUT L 84 af 23.3.2023, s. 24)

ECB/2023/11
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/864 af 13. april 2023 om ændring af afgørelse ECB/2014/16 om nedsættelse af et administrativt klagenævn og forretningsordenen for dette (ECB/2023/11) (EUT L 112 af 27.4.2023, s. 46)

ECB/2023/18
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/1681 af 17. august 2023 om fremsendelsen til Den Europæiske Centralbank af tilsynsdata indberettet til de kompetente nationale myndigheder af enhederne under tilsyn (ECB/2023/18) (EUT L 216 af 1.9.2023, s. 105)

ECB/2023/19
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/1680 af 17. august 2023 om de kompetente nationale myndigheders indberetning af kreditinstitutters finansieringsplaner til Den Europæiske Centralbank (ECB/2023/19) (EUT L 216 af 1.9.2023, s. 98)

ECB/2023/24
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/2530 af 28. september 2023 om delegation af beføjelsen til at vedtage afgørelser om ikke at gøre indsigelse mod de kompetente nationale myndigheders eller de udpegede nationale myndigheders påtænkte makroprudentielle foranstaltninger (ECB/2023/24) (EUT L, 2023/2530, af 24.11.2023)

ECB/2023/26
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2023/2531 af 24. oktober 2023 om udnævnelse af ledere af arbejdsenheder til at vedtage delegerede afgørelser om ikke at gøre indsigelse mod de kompetente nationale myndigheders eller de udpegede nationale myndigheders påtænkte makroprudentielle foranstaltninger (ECB/2023/26) (EUT L, 2023/2531, af 24.11.2023)