1 Indledning

Det geopolitiske stød som følge af Ruslands invasion af Ukraine og dets umiddelbare makrofinansielle konsekvenser har øget usikkerheden om, hvordan økonomien og de finansielle markeder vil udvikle sig, og øget risiciene for banksektoren. Den aktuelle situation kræver, at bankerne og tilsynsmyndighederne udviser ekstrem forsigtighed. I 1. halvår 2022 klarede institutterne under tilsyn sig generelt godt, idet de blev understøttet af det økonomiske opsving efter den gradvise lempelse af restriktionerne i forbindelse med coronaviruspandemien (covid-19) og den trinvise normalisering af renterne. Bankerne indberettede solide kapitalprocenter og rigelige likviditetsbuffere i hele perioden, hvilket afspejlede sektorens store modstandskraft, og det samlede omfang af misligholdte lån fortsatte med at falde.

Den direkte indvirkning af krigen i Ukraine har indtil videre været begrænset for de fleste institutter under tilsyn, men det makroøkonomiske stød, som har forværret allerede eksisterende inflationspres og tilbageværende forsyningsflaskehalse, har spredt sig, især i Europa. Som følge heraf er de finansielle og ikke-finansielle risici øget for den europæiske finansielle sektor. En potentiel tilspidsning af de geopolitiske spændinger i fremtiden kan yderligere øge risiciene knyttet til prisjusteringer på de finansielle markeder og cybertruslerne. Samlet set er det fortsat meget usikkert, hvordan økonomien og de finansielle markeder vil udvikle sig. Det øger sandsynligheden for negative frem for positive overraskelser.

Det er nødvendigt, at banker og tilsynsmyndigheder udviser opmærksomhed, ikke kun over for de mere umiddelbare risici som følge af den russiske invasion af Ukraine, men også over for allerede eksisterende og mere strukturelle risici og sårbarheder. Det gælder fx håndteringen af udfordringerne i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af bankernes digitale omstillingsstrategier eller fysiske risici og omstillingsrisici som følge af globale klimaændringer.

På baggrund af disse udfordringer og i tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder har ECB Banktilsyn gennemgået sine strategiske prioriteter for de næste tre år. Gennemgangen bygger på en grundig vurdering af de største risici og sårbarheder for banker under tilsyn, vurderer de fremskridt, der er gjort med hensyn til de prioriteter, der blev godkendt sidste år, og henviser til resultatet af tilsynskontrol- og evalueringsprocessen for 2022 (SREP). Selvom omstændighederne har ændret sig væsentligt i forhold til sidste år, hvilket har øget sandsynligheden for og alvoren af de risici, som banksektoren står over for, er tilsynsprioriteterne og de tilsvarende aktiviteter, der blev fastsat i 2022, samlet set stadig egnede til at imødegå både de presserende udfordringer og de mere strukturelle sårbarheder i banksektoren.

Der er dog behov for visse justeringer for at håndtere de nye risici, som krigen og den høje inflation har medført. Den opdaterede planlægning afspejler også de fremskridt, som tilsynsmyndighederne har gjort med hensyn til at håndtere de sårbarheder og risici, der blev prioriteret i de foregående år. Rente- og kreditspændrisici, modpartskreditrisiko og gearet finansiering er eksempler på vedvarende og yderst relevante risici, navnlig i den nuværende situation, som er blevet imødegået gennem en betydelig tilsynsindsats i 2022. Tilsynsmyndighederne følger med regelmæssige tilsynsaktiviteter målrettet op på de berørte banker for at sikre, at disse risici styres i tilstrækkelig grad, og at de konstaterede mangler afhjælpes fuldt ud.

De aktuelle forhold kræver også, at der udvises forsigtighed. Det er derfor vigtigt, at tilsynsmyndighederne som led i deres regelmæssige tilsynsaktiviteter fortsat overvåger og undersøger, om bankernes hensættelsespraksis og kapitalpositioner samt fremskrivninger og udbytteplaner er tilstrækkelige og sunde, Det omfatter en vurdering af, hvilke fremskridt bankerne har gjort med hensyn til at opfylde minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL), særligt i lyset af den nuværende makrofinansielle situation.

SSM's tilsynsprioriteter for 2023-2025 har til formål at styrke tilsynsindsatsen for at opfylde de strategiske mål på mellemlangt sigt, samtidig med at fokus tilpasses til de skiftende udfordringer. Institutterne under tilsyn vil blive anmodet om at styrke deres modstandsdygtighed over for umiddelbare makrofinansielle og geopolitiske stød (prioritet 1), imødegå digitaliseringsudfordringer og styrke ledelsesorganernes styringskapacitet (prioritet 2) og øge deres indsats for at håndtere klimaændringer (prioritet 3) (se figur 1).

Figur 1

Tilsynsprioriteter for 2023-2025, der adresserer identificerede sårbarheder i banker

Hovedformålet med den strategiske planlægning er at udvikle en sund strategi for ECB Banktilsyn for de næste tre år. Som led heri foretages en omfattende vurdering af de største risici og sårbarheder i den europæiske banksektor på grundlag af en holistisk og samarbejdsbaseret tilgang. Tilsynsprioriteterne fremmer effektivitet og konsekvens i de fælles tilsynsteams tilsynsplanlægning og støtter en mere effektiv ressourceallokering. Tilsynsprioriteterne støtter også fastsættelsen af risikotoleranceniveauer og giver vejledning i prioriteringen af risici i SREP-processen under hensyntagen til, at sårbarheder og udfordringer kan være forskellige fra bank til bank. Endelig er tilsynsprioriteterne en hjælp til de nationale tilsynsmyndigheder, således at de – på en forholdsmæssig måde – kan opstille deres egne prioriteter for tilsynet med mindre signifikante institutter. En gennemsigtig formidling af prioriteterne præciserer også tilsynsforventningerne til bankerne, øger tilsynets indvirkning på banksektorens modstandsdygtighed og bidrager til at sikre lige konkurrencevilkår.

ECB Banktilsyn overvåger og vurderer løbende, både hvordan risici og sårbarheder udvikler sig i de institutter, der føres tilsyn med, og hvor store fremskridt der gøres med gennemførelsen af de udpegede prioriteter. Regelmæssig gennemgang af de strategiske prioriteter giver ECB Banktilsyn fleksibilitet til at tilpasse sit fokus og sine aktiviteter til ændringer i risikobilledet. Denne fleksibilitet er særlig vigtig under de nuværende usikre økonomiske og geopolitiske forhold.

I de næste afsnit uddybes resultatet af denne risikoidentifikations- og -vurderingsproces, og tilsynsprioriteterne og de underliggende arbejdsprogrammer for 2023-2025 beskrives. Under deres løbende samarbejde med bankerne udfører tilsynsmyndighederne også andre regelmæssige aktiviteter som supplement til arbejdet med prioriteterne.

2 Tilsynsprioriteter og risikovurdering for 2023-2025

2.1 De operationelle forhold for institutterne under tilsyn

Vækstudsigterne for euroområdet er blevet betydeligt forværrede i løbet af året som følge af høj inflation og konsekvenserne af Ruslands krig i Ukraine. Usikkerheden vil fortsat være stor i de kommende måneder. Opsvinget i den økonomiske aktivitet i 1. halvår 2022, som bl.a. skyldtes den gradvise ophævelse af pandemirelaterede restriktioner, er aftaget. Ruslands invasion af Ukraine udløste en række vestlige sanktioner, som blev efterfulgt af gengældelsesforanstaltninger fra Ruslands side. Gengældelsesforanstaltningerne førte til kraftigt stigende energi-, fødevare- og råvarepriser samt afbrydelser i energiforsyningen. Det fik inflationspresset til at stige, og inflationen i euroområdet nåede et rekordhøjt niveau. Disse effekter, og det fald i tilliden, som de udløste, forstærkede allerede eksisterende flaskehalse i forsyningskæden og førte til en forværring af de økonomiske udsigter. I en situation, hvor usikkerheden er meget stor, er de største nedadrettede risici for vækstudsigterne en mere langstrakt krig i Ukraine end forventet, en eskalering af de geopolitiske spændinger, stigende energiomkostninger og en inflation, som i kombination med yderligere forstyrrelser i energiforsyningen og rationering kan føre til recession i Europa.

Høj inflation over hele verden har fået store centralbanker, herunder ECB, til at fremskynde normaliseringen af deres pengepolitik. Efter at de offentlige og private gældskvoter (gæld i forhold til BNP) er steget under pandemien, forventes kombinationen af strammere finansieringsforhold i kølvandet på stigende pengepolitiske renter og forværrede vækstudsigter yderligere at udfordre tilbagebetalingsevnen hos bankernes modparter. Virksomheder, navnlig i højrentesegmentet eller energiintensive sektorer, forventes også at blive udfordret af højere finansierings-, input- og driftsomkostninger samt af de svagere vækstudsigter. Dette kan potentielt føre til en stigning i misligholdelsesraterne. Endelig kan husholdninger med højere gældsætning, lavere indkomst eller lån med variabel rente også få forringet deres kreditværdighed i fremtiden, selvom finanspolitiske foranstaltninger, opsparing, der er akkumuleret under pandemien, og et generelt robust arbejdsmarked kan bidrage til, i hvert fald delvis, at afbøde virkningen af inflation og højere renter.

Øgede geopolitiske spændinger, stigende renter og frygt for økonomisk recession i Europa påvirker udviklingen på de finansielle markeder negativt. Renterne er blevet justeret over hele verden i takt med centralbankernes beslutninger og har været volatile i visse perioder af 2022 som følge af usikkerhed om, hvornår og i hvilket omfang de pengepolitiske renter ville blive justeret. Efter et kraftigt fald i værdiansættelserne i 1. halvår har aktiemarkederne rettet sig noget, men er stadig sårbare over for yderligere priskorrektioner. Fremadrettet kan stor usikkerhed føre til øget markedsturbulens og perioder med høj volatilitet, som igen kan føre til yderligere prisjusteringer på de finansielle markeder og efterfølgende mark-to-market-tab på bankernes balancer eller lavere indtjening fra markedsrelaterede forretninger.

2.2 Risici og prioriteter 2023-2025

SSM's tilsynsprioriteter omfatter de strategiske mål, som ECB Banktilsyn har forpligtet sig til at opfylde i de næste tre år for at håndtere prioriterede sårbarheder, og de tilsynsaktiviteter, der er planlagt for at nå disse mål. I de følgende afsnit beskrives disse prioriteter for 2023-2025.

2.2.1 Prioritet 1: Modstandsdygtigheden over for umiddelbare makrofinansielle og geopolitiske stød styrkes

Stor usikkerhed og nedadrettede risici i forbindelse med de nuværende makrofinansielle og geopolitiske forhold påvirker i væsentlig grad udsigterne for den europæiske banksektor. Institutter under tilsyn bør udvise forsigtighed, når de udvikler og planlægger deres forretningsstrategier, holde nøje øje med de risici, der er knyttet til de hastigt skiftende finansielle forhold, og fokusere deres indsats på risikostyring. Dette omfatter at udvikle sunde og troværdige kapital-, likviditets- og finansieringsplaner, der tager højde for de nuværende usikre udsigter, og at være parat til at tilpasse dem fleksibelt og rettidigt til det skiftende risikobillede.

På denne baggrund er ECB Banktilsyns hovedmål for de kommende måneder at sikre, at banker under dets direkte tilsyn styrker deres modstandsdygtighed over for umiddelbare makrofinansielle og geopolitiske stød. Den EU-dækkende stresstest i 2023, som koordineres af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), vil støtte denne indsats og indgå i resultatet af den næste SREP-cyklus og således bidrage til tilsynsprioriteterne for 2023. Andre tilsynsaktiviteter, som i højere grad fokuserer på specifikke risici, beskrives i næste afsnit. Som led i det regelmæssige tilsynsarbejde gennemføres der desuden en række aktiviteter til opfølgning på visse prioriteter fra sidste år.

Prioriteret sårbarhed: Mangler i kreditrisikostyringen, herunder eksponeringer mod sårbare sektorer

Strategisk mål: Bankerne bør effektivt rette op på strukturelle mangler i deres kreditrisikostyringscyklus – fra lånoptagelse til risikoreduktion og -overvågning – og rettidigt afhjælpe eventuelle afvigelser fra lovkrav og tilsynsforventninger.

Bankerne bør være i stand til hurtigt at identificere og afbøde enhver opbygning af risici i deres eksponeringer mod sektorer, der er mere følsomme over for de aktuelle makroøkonomiske forhold, herunder sektorer, der er berørt af krigen i Ukraine, og ejendomsporteføljer.

Omfanget af misligholdte lån fortsatte med at falde i 1. halvår 2022, men strammere finansieringsforhold og en stigende risiko for recession er begyndt at indvirke på kreditvilkårene i Europa. Dette vil få en indflydelse på husholdninger og virksomheder, omend i forskellig grad, afhængigt af faktorer såsom deres gældsætning eller negative følsomhed over for de aktuelle makrofinansielle forhold. Nærmere bestemt rammer energiprisstødet og forstyrrelserne i forsyningskæderne som følge af krigen i Ukraine typisk økonomiske sektorer, der er knyttet til produktion og forarbejdning af råstoffer, energileverandører og energiintensive sektorer såsom landbrug og luft-, land- og vandtransport. Høje inputpriser påvirker også byggeriet negativt, og i en række eurolande kan forstyrrelserne i gasforsyningen lægge et yderligere pres på de største gasforbrugere, fx producenter af metal, kemikalier, føde- og drikkevarer.

Efter en kraftig priskorrektion, da pandemien brød ud, synes forholdene på markedet for erhvervsejendomme at være ved at stabilisere sig. Kontorejendomssektoren i Europa er dog stadig meget udfordret af stigende renter og den kraftige stigning i byggeomkostningerne. Det skubber til det pandemirelaterede skifte i retning af fjernarbejde. Trods vedvarende tegn på overvurdering i euroområdet steg boligpriserne i 1. halvår 2022, hvilket yderligere udvidede gabet i forhold til lejepriserne. Sammen med stigningen i leveomkostningerne, faldende realløn og stigende renter giver det anledning til bekymring, særligt for banker, der driver virksomhed i lande, hvor en høj andel af realkreditlånene er variabelt forrentede.

På denne baggrund er de tilsynsaktiviteter, der er blevet iværksat siden pandemiens udbrud, og som har til formål at afhjælpe strukturelle mangler i bankernes rammer for kreditrisikostyring, i vid udstrækning også relevante til at imødegå de udfordringer, der følger af de nuværende forhold. Bankerne har ganske vist gjort visse fremskridt i de seneste år, men SREP 2022-vurderingen viste, at der fortsat er mangler i institutternes risikostyring, navnlig med hensyn til oprettelse og overvågning af lån, klassificering af nødlidende låntagere og rammer for hensættelse. Selvom de fleste banker har udarbejdet planer for afhjælpende tiltag, der skal rette op på de mangler, der blev konstateret i det brev, som blev sendt til bankerne i 2020^[1], er der stadig visse mangler, herunder vedrørende kreditlempelse, lån, som ikke forventes indfriet, og hensættelsespraksis. Tilsynsmyndighederne vil derfor styrke og intensivere deres indsats for at nå ECB Banktilsyns strategiske mål på dette område. De fleste af de planlagte aktiviteter er en fortsættelse af sidste års prioriterede arbejdsprogram, men fokus vil blive tilpasset, så det også omfatter de sektorer, der er mest påvirkede af konsekvenserne af krigen i Ukraine (fx energiintensive sektorer) og af de makroøkonomiske forhold.

De vigtigste aktiviteter i arbejdsprogrammet for tilsynsprioriteter

• Målrettet gennemgang^[2] af oprettelse og overvågning af lån, hvor det vurderes, om EBA's relaterede retningslinjer overholdes – med fokus på boligejendomsporteføljer.
• Målrettet gennemgang af IFRS 9 med det formål at vurdere udvalgte bankers overholdelse af de tilsynsforventninger, der var fastsat i brevet til bankerne i 2020 (fokus på tilbageværende mangler) og at undersøge specifikke aspekter i forbindelse med modellering (herunder overlay).
• Dybdegående undersøgelser af politikker for henstand og vurdering af gæld, som ikke forventes indfriet. Disse undersøgelser foretages som opfølgning på de tilbageværende mangler, der blev konstateret i brevet til bankerne, under hensyntagen til de nuværende makroøkonomiske forhold.
• Inspektionskampagner på stedet vedrørende IFRS 9 – med fokus på store virksomheder, små og mellemstore virksomheder og detailvirksomhedsporteføljer – og på erhvervsejendomme/sikkerhedsstillelse (forlænget fra 2022).
• Målrettede inspektioner på stedet af energi- og/eller råvarehandlere.
• Målrettede fælles undersøgelser på stedet/undersøgelser af interne modeller for visse væsentlige porteføljer i udvalgte sårbare sektorer med sigte på at vurdere, om de tilsvarende interne ratingbaserede modeller (IRB), regnskabsmodeller og rammer for kreditrisikostyring er tilstrækkelige.
• Undersøgelser af interne modeller og opfølgning fra de fælles tilsynsteams side med henblik på at vurdere ændringer i den interne ratingmodel i forbindelse med nye lovkrav^[3] og opfølgning på tidligere målrettede gennemgange af resultaterne af den målrettede gennemgang af interne modeller (TRIM).

Opfølgende aktiviteter, der udføres som led i det regelmæssige tilsynsarbejde

Udstedelsen af gearede lån er ganske vist aftaget i de seneste kvartaler, hvor udstedere og investorer har tilpasset sig til den makroøkonomiske usikkerhed, men institutter under tilsyns udestående lån og underliggende sårbarheder er fortsat store som følge af modparternes (højrente/lav kreditvurdering og/eller høj gearing) og instrumenternes karakter (typisk variabel rente og såkaldte "covenant lite-lån", hvor lånebetingelserne er mindre skrappe). I år har ECB Banktilsyn øget sin indsats for at fremme bankernes overholdelse af de tilsynsmæssige forventninger, der er fastsat i ECB's vejledning. Fremover vil tilsynsmyndighederne følge op på bankernes reaktion på dette tiltag med det mål at få afhjulpet de resterende mangler i forhold til tilsynsforventningerne. ECB Banktilsyn er rede til at pålægge institutter under tilsyn yderligere kapitalomkostninger, hvis de ikke viser tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at afhjælpe disse mangler.

Der blev i 2022 gjort et betydeligt tilsynsarbejde for at håndtere sårbarheder, der skyldes bankernes store følsomhed over for rente- og kreditspænd og deres eksponeringer over for modpartskreditrisiko. De dermed forbundne risici er imidlertid ikke aftaget, og sandsynligheden for, at der vil komme yderligere tilfælde af høj volatilitet og prisjusteringer på de finansielle markeder i de kommende måneder er fortsat høj. På denne baggrund forventes det, at institutterne under tilsyn fortsat nøje overvåger de underliggende risici, som stadig er yderst relevante og væsentlige i den nuværende situation, og styrer dem fornuftigt. Tilsynsindsatsen vil blive tilpasset hertil, og det forventes, at de fælles tilsynsteam vil følge målrettet op i 2023, hvor der tages udgangspunkt i resultatet af de målrettede gennemgange, der gennemføres i år.

Prioriteret sårbarhed: Manglende spredning af finansieringskilder og mangler i finansieringsplanerne

Strategisk mål: Banker, der indberetter en høj koncentration af finansieringskilder, navnlig mindre stabile finansieringskilder, bør sprede deres finansieringsstruktur ved at udvikle og gennemføre sunde og troværdige flerårige finansieringsplaner under hensyntagen til de udfordringer, der følger af ændrede finansieringsvilkår.

I 1. halvår 2022 indberettede institutter under tilsyn i gennemsnit en komfortabel likviditetsdækningsgrad (LCR) og net stable funding ratio (NSFR). Det er et klart tegn på modstandsdygtighed over for potentielle likviditets- og finansieringsstød. Den manglende spredning af finansieringen gør dog nogle institutter mere sårbare over for markedsforstyrrelser. De ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, der blev indført, da pandemien brød ud, fik særligt nogle banker til at øge deres centralbankfinansiering (fx via den tredje række af målrettede langfristede markedsoperationer, TLTRO-III) og dermed reducere andelen af markedsbaseret finansiering (fx via commercial papers og særligt dækkede obligationer). De forventede tilbagebetalinger ved udløb eller førtidig indfrielse vil kræve, at bankerne yderligere diversificerer deres finansieringskilder og erstatter en del af deres centralbankfinansiering med dyrere og eventuelt kortere alternativer. Det vil lægge pres på deres tilsynsmæssige nøgletal og rentabilitet, især under forhold, hvor de økonomiske risici øges, og pengepolitikken gradvis strammes. Risici som følge af bankernes store afhængighed af TLTRO III-finansiering og deres exitstrategier i forbindelse hermed kræver fortsat tilsynskontrol, som fremhævet af nogle af de fælles tilsynsteam i dette års SREP. I den forbindelse vil institutter under tilsyn blive bedt om at udvikle, gennemføre og om nødvendigt justere en sund og pålidelig likviditets- og finansieringsplan, der omfatter exitstrategier, mindskelse af rolloverrisici og koncentrationer i finansieringsstrukturer.

De vigtigste aktiviteter i arbejdsprogrammet for tilsynsprioriteter

• Målrettet gennemgang af exitstrategierne for udvalgte banker, som i væsentlig grad gør brug af TLTRO-III som finansieringskilde og er mere sårbare over for stigninger i omkostningerne ved markedsfinansiering. Denne målrettede gennemgang vil blive suppleret af en mere omfattende analyse af bankernes likviditets- og finansieringsplaner med det formål at identificere svage former for praksis og mere sårbare institutter. I denne forbindelse vil der også blive foretaget målrettede inspektioner på stedet, hvor det er relevant. De fælles tilsynsteam vil følge op på resultaterne og forhøre sig om status for udvikling og gennemførelse af sunde planer for afhjælpende tiltag, herunder ved at foretage målrettede inspektioner på stedet.

2.2.2 Prioritet 2: Imødegå digitaliseringsudfordringer og styrke ledelsesorganernes styringskapacitet

Institutter under tilsyn bør fortsat have et stærkt fokus på at imødegå de strukturelle udfordringer og risici, der følger af digitaliseringen af deres banktjenester for at sikre, at deres forretningsmodeller er modstandsdygtige og holdbare. En stærk intern ledelse og effektiv strategisk styring fra ledelsesorganernes side er afgørende for, at bankerne kan udvikle og gennemføre vellykkede strategier for digital omstilling, men de er også nødt til at håndtere de sårbarheder og risici, der knytter sig til en større operationel afhængighed af IT-systemer, tredjepartstjenester og innovative teknologier. Samtidig opererer bankerne i et meget volatilt og usikkert miljø. Målrettede skridt til at opnå en stærk strategisk styring, forsvarlig ledelse og korrekt aggregering af risikodata og risikorapportering kan hjælpe bankerne med at støtte deres forretningsmodellers holdbarhed i forhold til de kommende udfordringer.

Prioriteret sårbarhed: Mangler i bankernes strategier for digital omstilling

Strategisk mål: Bankerne bør udvikle og gennemføre sunde planer for digital omstilling gennem passende ordninger (fx forretningsstrategi, risikostyring osv.) for at styrke deres forretningsmodellers holdbarhed og mindske risiciene i forbindelse med anvendelsen af innovative teknologier.

Institutter under tilsyn udvikler, gennemfører og justerer løbende deres strategier til støtte for digitaliseringen af deres banktjenester og -praksis for at imødekomme forbrugernes behov og præferencer, der til stadighed udvikler sig. Samtidig kan indførelsen af nye teknologier også understøtte effektivitetsgevinster, der bidrager til at forbedre bankernes rentabilitet. Selvom institutterne under tilsyn for nylig har rapporteret om større rentabilitet som følge af højere renteforventninger, vil en intensivering af konkurrencen med digitale frontløbere i banksektoren og digitale indfødte uden for sektoren – fx fintech- (finansteknologi) og bigtech-aktører – kunne bringe bankernes forretningsmodeller i fare, hvis de ikke i tide tilpasser sig udviklingen på området. På denne baggrund og i tråd med dette års prioritering af initiativer, der sigter mod en bedre forståelse og benchmarking af bankernes praksis, vil ECB Banktilsyn fortsætte sin indsats på dette område og gennemføre målrettede inspektioner på stedet og målrettede gennemgange af specifikke aspekter af bankernes strategier for digital omstilling og anvendelse af innovative teknologier. De fælles tilsynsteam vil også følge op på outlier-institutter, der er identificeret under disse gennemgange, som et supplement til den overordnede strategi og som led i at tilskynde bankerne til at afhjælpe eventuelle konstaterede strukturelle mangler.

De vigtigste aktiviteter i arbejdsprogrammet for tilsynsprioriteter

• Offentliggørelse af tilsynsmæssige forventninger til strategier for digital omstilling samt resultatet af benchmarkingen i 2022.^[4]
• Målrettet gennemgang af a) bankernes strategier for digital omstilling og b) deres anvendelse af innovative teknologier suppleret af de fælles tilsynsteams opfølgning på banker, hvor der konstateres væsentlige mangler.
• Målrettede inspektioner på stedet med fokus på digital omstilling, hvor både strategiens IT-dimension og forretningsmodel undersøges.

Prioriteret sårbarhed: Mangler i rammerne for operationel modstandsdygtighed, dvs. IT-outsourcing og IT-sikkerhed/cyberrisici

Strategisk mål: Bankerne bør have solide ordninger til håndtering af risici i forbindelse med outsourcing samt rammer for IT-sikkerhed og cyberrobusthed for proaktivt at håndtere eventuelle udæmpede risici, som kan føre til væsentlige forstyrrelser i kritiske aktiviteter eller tjenester. Samtidig sikres det, at de overholder de relevante lovkrav og tilsynsforventninger.

Den digitale omstilling, som banksektoren er i gang med, og den øgede anvendelse af teknologier og tredjepartstjenesteudbydere til at levere banktjenester har gjort det finansielle system endnu mere komplekst og indbyrdes forbundet. For banker over hele verden er operationel robusthed således blevet en større udfordring. Institutterne under tilsyn har ganske vist udvist stor modstandsdygtighed under pandemien med begrænsede operationelle tab i en situation med øget risiko, men krigen i Ukraine skaber nye udfordringer. Nogle af de konkrete bekymringer, som også en række fælles tilsynsteam har givet udtryk for i forbindelse med SREP 2022-vurderingen, vedrører øgede risici i forbindelse med outsourcing af visse aktiviteter eller kritiske tjenester til lande, der påvirkes negativt af sanktionsordninger (eller som står over for øgede geopolitiske risici). Sådanne lande kan fx være mere sårbare, fx over for en eventuel stigning i antallet af gengældelsesaktioner i form af cyberangreb som modreaktion på vestlige sanktioner mod Rusland.

Den udstrakte anvendelse af tredjeparter til kritiske IT-tjenester og mangler i IT-outsourcingordninger er fortsat en væsentlig sårbarhed, som kan medføre stigende tab på grund af, at de outsourcede tjenester enten ikke er tilgængelige eller er af dårlig kvalitet. På denne baggrund vil ECB Banktilsyn fortsat gennemgå bankernes outsourcingordninger og cybersikkerhedsforanstaltninger og foretage målrettet gennemgang og inspektioner på stedet for at følge op på eventuelle konstaterede mangler.

De vigtigste aktiviteter i arbejdsprogrammet for tilsynsprioriteter

• Dataindsamling og horisontal analyse af outsourcingregistre for at identificere indbyrdes forbindelser mellem signifikante institutter, tredjepartsudbydere og potentielle koncentrationer hos visse udbydere.
• Målrettet gennemgang af outsourcingordninger, cybersikkerhedsforanstaltninger og IT-risikostyring.
• Målrettede inspektioner på stedet af styringen af outsourcing og cybersikkerhed.

Prioriteret sårbarhed: Mangler i ledelsesorganernes funktion og styringskapacitet

Strategisk mål: Bankerne bør effektivt afhjælpe væsentlige mangler i deres ledelsesorganers funktion, overvågning og sammensætning ved at udvikle og hurtigt gennemføre sunde planer for afhjælpende tiltag, der overholder tilsynsforventningerne.

Forsvarlige interne ledelsesordninger og effektiv strategisk styring er afgørende for at sikre bankernes forretningsmodellers holdbarhed, både under kriser og under normale forhold, og for en vellykket tilpasning til den igangværende udvikling inden for fx digitalisering og grøn omstilling. Bankernes ledelsesorganers kollektive egnethed, herunder tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring, samt deres diversitet styrker deres rolle som risikoovervågere og er afgørende for, at de kan fungere effektivt.

Bankerne har gjort fremskridt med hensyn til at tilpasse deres diversitetspolitikker, bl.a. som konsekvens af den tilsynsmæssige opfølgning i begyndelsen af 2022 på banker, der ikke havde sådanne politikker eller interne mål for kønsdiversitet på bestyrelsesniveau. Nogle områder kræver dog stadig opmærksomhed. Det gælder fx overholdelse af interne eller nationale mål for kønsrepræsentation i ledelsesorganer eller bestyrelsers utilstrækkelige diversitet, når det gælder kompetencer, herunder, men ikke begrænset til, ekspertise inden for IT/cyberrisici. Desuden er der stadig svagheder i successionsplanlægningsprocessen og i bestyrelsernes kapacitet til at varetage overvågningsfunktioner og forholde sig kritisk til ledelsesfunktioner, herunder i de forskellige udvalg. Dette kan også hænge sammen med vedvarende svagheder med hensyn til formel uafhængighed i visse institutters ledelsesorganer.

ECB Banktilsyn vil fortsat bestræbe sig på at gøre fremskridt på disse områder ved at foretage målrettede gennemgange, inspektioner på stedet og målrettede risikobaserede fit & proper-vurderinger og revurderinger. Endvidere vil tilsynsmyndighederne også opdatere og offentliggøre de tilsynsmæssige forventninger til ledelse og risikostyring.

De vigtigste aktiviteter i arbejdsprogrammet for tilsynsprioriteter

• Målrettet gennemgang af bankernes ledelsesorganers effektivitet og målrettede inspektioner på stedet.
• Opdatering og ekstern offentliggørelse af tilsynsforventningerne vedrørende bankernes ledelsesordninger og risikostyring.^[5]

Prioriteret sårbarhed: Mangler i aggregeringen og rapporteringen af risikodata

Strategisk mål: Bankerne bør effektivt rette op på langvarige mangler og have indført passende og effektive rammer for aggregering og rapportering af risikodata som en støtte til ledelsesorganernes effektive styring og for at imødekomme tilsynsmyndighedernes forventninger, herunder i krisetider.

Adgang til rettidige og nøjagtige data og rapporter er en forudsætning for effektiv strategisk styring, effektiv risikostyring og forsvarlig beslutningstagning, både under normale forhold og i stressperioder. På denne baggrund har ECB Banktilsyn holdt nøje øje med institutter under tilsyns datakvalitet, kapacitet til aggregering af risikodata og praksis for risikorapportering. Der er gentagne gange konstateret væsentlige mangler på disse områder i forbindelse med de årlige SREP-vurderinger. Bankerne har gjort for langsomme og utilstrækkelige fremskridt med hensyn til at få afhjulpet de resterende mangler i forhold til tilsynsforventningerne og at overholde Baselkomitéen for Banktilsyns principper for effektiv aggregering af risikodata og risikorapportering. De største sårbarheder vedrører det svage tilsyn med ledelsesorganer, fragmenterede og ikke-harmoniserede IT-systemer, lav kapacitet til aggregering af data på koncernniveau og det begrænsede omfang af og ambitionsniveau for bankernes planer for afhjælpende tiltag.

ECB Banktilsyn vil derfor styrke sin indsats for at sikre, at institutterne under tilsyn gør betydelige fremskridt med hensyn til at afhjælpe de konstaterede strukturelle mangler.

De vigtigste aktiviteter i arbejdsprogrammet for tilsynsprioriteter

• Finjustering af tilsynsforventningerne med hensyn til gennemførelsen af principperne for aggregering af risikodata og risikorapportering samt formidling af disse til bankerne.
• Målrettet engagement og horisontal analyse på tværs af fælles tilsynsteam og/eller inspektioner på stedet i banker med fortsatte mangler.
• Inspektionskampagner på stedet vedrørende aggregering og rapportering af risikodata (forlænget fra 2022).

2.2.3 Prioritet 3: Øge indsatsen for at håndtere klimaændringer

Behovet for at håndtere udfordringerne og gribe mulighederne for klimaomstilling og -tilpasning er ved at blive presserende for bankerne. Klimaændringerne kan ikke længere kun betragtes som en langsigtet eller ny risiko, da deres indvirkning allerede er synlig og forventes at øge væsentligt i de kommende år.^[6]

Prioriteret sårbarhed: Væsentlige eksponeringer mod faktorerne bag fysiske risici og omstillingsrisici

Strategisk mål: Bankerne bør i tilstrækkelig grad indarbejde klima- og miljørelaterede risici i deres forretningsstrategi og deres ledelses- og risikostyringsrammer med det formål at afbøde og offentliggøre disse risici. Med disse tiltag bringes deres praksis i overensstemmelse med gældende lovkrav og tilsynsforventninger.

Risici knyttet til klimaændringerne udvikler sig hastigt og er allerede ved at materialisere sig. De stadig mere ekstreme vejrforhold, som påvirker Europa^[7], understreger den stigende sandsynlighed for og alvoren af risikoen for fysiske tab. Samtidig har forstyrrelserne på energimarkedet som følge af krigen mellem Rusland og Ukraine yderligere understreget behovet for, at Europa fastholder tempoet i omstillingen til vedvarende energikilder. I den forbindelse har REPowerEU-planen^[8], der blev annonceret i maj 2022, til formål at mindske Europas afhængighed af russiske fossile brændstoffer allerede på kort sigt og at fremskynde energiomstillingen.

Resultaterne af ECB's stresstest^[9] og tematiske gennemgang af klimarisici i 2022^[10] har vist, at bankerne gør fremskridt med hensyn til at indarbejde klima- og miljørelaterede risici i deres forretningsaktiviteter, risikostyringsrammer og offentliggørelsespraksis. Bankernes evne til at skabe indtægter afhænger dog i høj grad af sektorer med en højere CO2-udledning, og der er stadig betydelige mangler i deres tilpasning til ECB's tilsynsforventninger^[11]. Det gælder bl.a. manglen på solide væsentlighedsvurderinger af bankernes eksponeringer over for klima- og miljørelaterede risici, udvikling af passende metoder til forvaltning af data og kvantificering af risici, resultatindikatorer og indikatorer for risikovillighed, grænser og tærskler samt robuste rammer for stresstest af klimarisici. På denne baggrund vil tilsynsmyndighederne følge op på de mangler, der blev konstateret i forbindelse med disse undersøgelser, overvåge fremskridtene og om nødvendigt træffe håndhævelsesforanstaltninger. Med dette for øje har tilsynsmyndighederne fastsat institutspecifikke frister for afhjælpning for at opnå fuld overensstemmelse med forventningerne inden udgangen af 2024.

Desuden vil tilsynsmyndighederne foretage målrettede dybdegående undersøgelser og inspektioner på stedet, vurdere bankernes overholdelse af nye rapporteringskrav i forbindelse med gennemførelsesmæssige tekniske standarder, søjle 3-oplysningskrav og tilsynsforventninger samt forberede gennemgangen af bankernes kapacitet til omstillingsplanlægning.

De vigtigste aktiviteter i arbejdsprogrammet for tilsynsprioriteter

• Målrettede dybdegående undersøgelser for at følge op på de mangler, der blev konstateret i forbindelse med stresstesten og den tematiske gennemgang af klimarisici i 2022.
• Gennemgang af bankernes overholdelse af nye rapporteringskrav i forbindelse med gennemførelsesmæssige tekniske standarder og søjle 3-oplysningskrav vedrørende klimarisici samt benchmarking af bankernes praksis i forhold til tilsynsforventningerne.
• Dybdegående undersøgelser af risiko for forringelse af omdømme og retstvist i forbindelse med udvalgte bankers klima- og miljørelaterede strategier og risikoprofiler.
• Forberedende arbejde med henblik på gennemgang af bankernes kapacitet til omstillingsplanlægning og parathed til de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) mandater, der forventes i det sjette kapitalkravsdirektiv (CRD VI).
• Målrettede inspektioner på stedet med fokus på klimarelaterede aspekter, enten alene eller i forbindelse med gennemgangen af individuelle risici (fx kreditrisiko, ledelse, forretningsmodel).