Forord af Christine Lagarde, formand for ECB

Under den finansielle krise og statsgældskrisen så vi, hvor hurtigt og voldsomt problemer i banksektoren kan sprede sig i hele den monetære union og påvirke både økonomi og mennesker. Som led i de politiske beslutningstageres respons på krisen, som skulle sikre, at bankerne er sunde, og banksystemet er robust, oprettede de det europæiske banktilsyn, som nu er gået ind i sit sjette år.

På denne korte tid har det europæiske banktilsyn udviklet sig fra en nystartet til en mere moden institution, der har indtaget sin plads som en streng og konsekvent myndighed. Siden 2014 er risiciene blevet væsentligt reduceret: I hele euroområdet er beholdningerne af misligholdte lån (non-performing loans, NPL) reduceret med næsten 50 pct., og bankernes kapital er vokset betydeligt. Håndteringen af NPL er et udmærket eksempel på, hvordan en tilgang på europæisk plan har bidraget til at tackle krisens efterdønninger, som påvirkede mange banker i forskellige lande.

Ved at gøre bankerne sundere har det europæiske banktilsyn også understøttet pengepolitikken. Stærkere banker betyder mere långivning til økonomien, som er med til at styrke den pengepolitiske transmission. Og ved at understøtte en produktiv risikotagning, men samtidig modvirke en overdreven jagt på afkast er det europæiske banktilsyn med til at inddæmme risiciene for den finansielle stabilitet. Herved bliver den aktuelle pengepolitik i stand til at opfylde vores mandat til at fastholde prisstabilitet.

Selvom der er gjort et stort arbejde på tilsynsområdet i de seneste år, venter der stadig udfordringer i 2020, som kræver en større indsats fra bankernes side. Bankernes rentabilitet er stadig lav, og hvis den situation fortsætter, kan det påvirke modstandskraften i hele banksektoren. Løsningen består bl.a. i at reducere overskydende kapacitet, nedbringe de resterende NPL-beholdninger og tilpasse forretningsmodeller og IT-standarder til vores digitale tidsalder.

Den anden del af løsningen består i at opstille de rette institutionelle rammer, der kan fremme et mere effektivt og integreret bankmarked. Grundlaget for bankunionen, det fælles regelsæt, er fortsat præget af national fragmentering. Desuden kan der stadig sættes spørgsmålstegn ved det fælles bankmarkeds integritet, fordi en af bankunionens søjler, den europæiske indskudsforsikringsordning, mangler. Dette hæmmer yderligere integration på tværs af grænserne.

Derudover er der udfordringer på længere sigt såsom klimaændringer, som er altomfattende, og som ingen kan lukke øjnene for. Klimaændringerne vil påvirke alle dele af økonomien, også banksystemet. Så det er uden tvivl en problematik, som vi er nødt til at være fælles om at håndtere – på tværs af landegrænser, på tværs af institutioner og på tværs af sektorer.


Indledning: interview med Andrea Enria, formand for Tilsynsrådet

Du blev formand for ECB's tilsynsråd i starten af 2019. Hvad er den vigtigste erfaring, du har gjort dig efter et år, og hvad har du stadig stående på din to do-liste?

Min vigtigste erfaring er, at det europæiske banktilsyn fungerer. Et banktilsyn på europæisk plan er en fornuftig idé, der fungerer i praksis, og søjlerne i vores tilsynsmodel er solide. Men efter fem år går vi nu fra opstartsfasen til en mere udviklet fase. Derfor er vi nødt til at færdiggøre de store grundlæggende projekter og fokusere på at stabilisere vores metode og vores risikobaserede tilsyn. Vi vil hen ad vejen forsøge at forenkle processerne yderligere, så byrden bliver mindre for både tilsynsmyndigheder og banker – hvilket også betyder, at der skal gøres mere brug af nye teknologier. Og vi vil bestræbe os på at gøre vores arbejde både mere gennemsigtigt og mere forudsigeligt. Vi har stadig med en banksektor at gøre, der kæmper med lav rentabilitet, og en bankunion, der er mindre integreret, end den burde være. Derfor står hjælp til at håndtere disse store problematikker også på to do-listen.

Hvad er formålet med at gøre det europæiske banktilsyn mere gennemsigtigt, og hvordan kan det opnås?

Med bankunionen har vi indført en ny model i hele euroområdet. Det er mit indtryk, at banker og investorer stadig har svært ved helt at forstå den nye model. Det betyder, at vi som tilsynsmyndighed skal gøre det mere tydeligt, hvad vi laver, hvorfor vi laver det, og hvordan vi laver det. Det vil også gøre os mere forudsigelige, for når det kommer til stykket, bør banktilsyn være en kilde til stabilitet, ikke overraskelser. Inden for de nye institutionelle rammer for krisestyringen er det investorerne, der står først for til at absorbere tab, og bankerne kan ikke regne med støtte fra staten. Derfor skal investorerne være bedre informeret om, hvor bankerne står med hensyn til de faktorer, der udløser tilsynsforanstaltninger. Vi tog det første skridt til at øge gennemsigtigheden i januar 2020, hvor vi for første gang offentliggjorde individuelle bankoplysninger om de tilsynsmæssige kapitalkrav, der er resultatet af vores tilsynskontrol- og vurderingsproces, og informerede mere detaljeret om vores tilsynsmetoder. Det gav banker og investorer et større indblik i tilsynsvurderingen af de europæiske banker.

Hvis vi ser på bankerne, står rentabilitet stadig højt på listen over udfordringer. Tror du, der er lys for enden af tunnelen?

Jeg tror desværre stadig, vi befinder os langt inde i tunnelen. Der er ingen tvivl om, at euroområdebankernes lave rentabilitet giver anledning til alvorlig bekymring hos mig som tilsynsmyndighed. Banker med en lav indtjening kan ikke generere kapital internt, og deres lave markedsværdiansættelse betyder, at det kan være svært for dem at få adgang til kapitalmarkederne, når de har brug for det. Resultatet er, at de bliver mere sårbare. Det er tydeligt, at tiderne ikke er de bedste for bankerne til at tjene penge på traditionel vis, men de vanskelige ydre forhold ændrer sig ikke lige med det samme. Det er bankerne nødt til at acceptere og tilpasse sig til. De må acceptere, at situationen er, som den er, og at de kan blive nødt til at tilpasse deres forretningsmodel, så de kan holde sig oven vande. De mest konkurrencedygtige banker er dem, der er omkostningseffektive, dem, der har, hvad vi kan kalde en strategisk god ledelse, og i færd med at gennemgå en eller anden form for digital transformations. Jeg er bange for, at andre banker bevæger sig temmelig langsomt. Derfor vil vi holde et vågent øje med deres fremskridt og lægge pres på dem, der sakker bagud.

Er omkostningsnedskæringer med i bankernes værktøjskasse? Hvad kan bankerne gøre for at sænke deres omkostninger?

Det primære fokus for bankernes selvhjælpsforanstaltninger bør være, at de skal blive mere omkostningseffektive. Bankerne i euroområdet har stadig høje omkostninger i forhold til indtægter. De bruger i gennemsnit ca. 65 cent for hver euro, de tjener, hvilket er langt mere end deres internationale konkurrenter. Det vigtigste er dog at undgå at spare på det forkerte område. Det er fx ikke en mulighed at skære ned på risikostyringen. Det er også stadig vigtigt at investere i ny teknologi, da det kan bidrage til at reducere omkostningerne yderligere på lidt længere sigt. Derudover er der også mere radikale idéer oppe at vende. Bankerne kunne fx være fælles om tjenesteydelser af praktisk karakter. Det kunne give dem nogle stordriftsfordele og herved nedbringe omkostningerne. Det, som virkelig ville tælle, er selvfølgelig fusioner. Hvis de udføres rigtigt og mellem de rigtige banker, kan fusioner også bidrage til at nedbringe omkostningerne og omlægge forretningsmodellen.

Vi skal altså have mere konsolidering, dvs. flere bankfusioner?

For mig at se er det indlysende, at konsolidering er nødvendig i euroområdets banksektor. Overskydende kapacitet er en del af rentabilitetsproblemet, så den skal fjernes. Så ja, bankfusioner – både inden for og over landegrænserne – ville hjælpe. Nationale fusioner kan give større effektivitetsgevinster, fx på grund af overlappende distributionsnet. Fusioner over landegrænser kan derimod bidrage til at sprede indtægtskilderne og derved også risiciene. Det ville gøre bankerne og hele det finansielle system bedre i stand til at modstå stød. Jeg kan godt se, at den lave rentabilitet og markedsværdiansættelse gør det svært at argumentere for fusioner set ud fra den enkelte banks synsvinkel. Men set ud fra en systemisk synsvinkel er det usandsynligt, at årsagerne til den lave rentabilitet og de lave markedsværdiansættelser kan imødegås uden en form for konsolidering i sektoren.

Er der noget, ECB kan gøre?

Selvom jeg ser et økonomisk rationale for konsolidering, er det ikke min opgave at presse den igennem eller styre den. Jeg kan kun tage mig af potentielle hindringer for fusioner, især hvis de ligger inden for mit kompetenceområde. Der er tilsyneladende nogle, der tror, at ECB forsøger at hindre fusioner ved at kræve højere kapital fra fusionerede enheder. Det er en misforståelse, som jeg længe har forsøgt at gøre op med. Vi vil senere på året gøre mere detaljeret rede for vores politik for fusioner. Hvordan behandler vi fx badwill? Hvordan ser vi på kapitaldækningen i fusionerende banker? Det er den slags spørgsmål, vi vil tage fat i for at skabe større klarhed.

Er yderligere integration i Europa overhovedet en mulighed – vil bankunionen fx blive færdiggjort?

Bankmarkedet er stadig præget af national fragmentering – selv i euroområdet. Dette stammer i vid udstrækning fra de ringfencing-tiltag, der blev gennemført under den finansielle krise. De har forstærket frygten for, at kapital og likviditet vil strømme ud af landet og overlade regningen til de lokale skatteydere, hvis en bank rammes af et stød. Her er vi nødt til at gøre mere for at færdiggøre sikkerhedsnettet i bankunionen. Der er gjort visse fremskridt med oprettelsen af en bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond, men spørgsmålene om likviditet under en afvikling og navnlig oprettelsen af en europæisk indskudsgarantiordning er stadig meget omdiskuterede. Jeg håber snart, der sker fremskridt, men jeg ved, at det er nogle vanskelige diskussioner.

Det rejser spørgsmålet, hvad vi ellers kan gøre. Hvis rammerne ikke ændrer sig, er der så noget, vi kan gøre inden for rammerne? En mulighed kunne være at tage hensyn til værtslandenes bekymringer, når vi opstiller de tilsynsmæssige krav for hele bankkoncerner. Hvis en lokal risiko ikke spredes eller udlignes i en konsolidering, kan den eventuelt imødegås med krav på koncernplan. En anden mulighed kunne være at lade aftaler om koncernintern finansiel støtte være en del af bankernes genopretningsplaner. Hvis vi ønsker, at der skal være en integreret forvaltning af aktiver og passiver i gode tider, skal vi sørge for, at der også er det i krisetider, ved brug af pålidelige ordninger, som kan håndhæves af ECB.

Hjælper den nye europæiske ramme for krisestyring i denne henseende?

Det er helt klart en forbedring, at vi har denne ramme. Men den nye ramme har stadig nogle mangler på europæisk plan. Faktisk er det stadig i vidt omfang en national ramme. Og det er denne fragmentering, der gør den mindre effektiv, end den kunne være. Fx følger likvidation af banker nationale procedurer, som stadig er meget forskellige. Indskudsgarantiordninger og institutsikringsordninger spiller også forskellige roller, og der er forskellige politikker med hensyn til bail-out af banker med offentlige midler. Det skaber ikke lige vilkår, men gør det tværtimod vanskeligere for os tilsynsmyndigheder at anvende de værktøjer, vi har. Så vi er nødt til at bevæge os hen imod et mere harmoniseret system. Vi kunne fx bevæge os lidt i retning af den amerikanske tilgang og oprette et administrativt likvidationsværktøj på europæisk plan.

Hvis der skal gøres fremskridt hen imod et fælles europæisk bankmarked, vil det sandsynligvis kræve, at værtslandene får de fornødne garantier, så de er trygge ved at sænke nationale barrierer. En håndtering af disse problemer og en forbedret krisestyring vil muligvis mindske forestillingerne om de startomkostninger, der vil være ved at fjerne nogle af de hegn, der stadig findes omkring de nationale banksektorer. I mellemtiden har vi pligt til at undersøge alle de muligheder, der er for at tilskynde til at anvende de nuværende lovrammer på en måde, der i højere grad støtter en koncerndækkende forvaltning af aktiver og passiver i bankunionen. Vi bør fx finde måder, hvorpå vi kan udøve de skøn, som tilsynsmyndighederne har på visse områder (fx undtagelser fra likviditetskrav på individuelt grundlag eller koncerninterne undtagelser fra kravene til store eksponeringer), så vi kan støtte en koncerndækkende aktiv- og passivforvaltning i bankunionen, som sikrer, at der i tilfælde af krise vil være støtte fra koncernen.

Man hører ofte banker hævde, at den strenge regulering er en del af deres rentabilitetsproblem. Er der noget om det – set ud fra dit synspunkt?

Lovgivningsreformerne var absolut nødvendige på grund af den tidligere lovrammes svagheder, der blev tydelige under den finansielle krise. Så når man taler om omkostningerne ved lovgivning, skal man også tale om de omkostninger, der er ved en krise. Det er korrekt, at bankerne bærer de førstnævnte, men ikke nødvendigvis de sidstnævnte, og det var en del af det oprindelige problem. Efter min opfattelse har prisen for at have mindsket sandsynligheden for kriser været rimelig. Så ja, jeg er tilhænger af lovgivningsreformer, herunder den endelige Basel III-pakke. Og jeg har gentagne gange opfordret til, at den implementeres fuldt ud her i Europa.

Når det er sagt, anerkender jeg den byrde, bankerne forventes at bære, når det gælder indberetningskrav. ECB har allerede gjort en stor indsats for at lette denne byrde, især for mindre banker og mindre komplekse banker. Der er dog to problemer, som endnu ikke er løst. Det første er antallet af myndigheder, der kræver data fra bankerne. Hvis der var en bedre koordinering mellem ECB, de nationale tilsynsmyndigheder, de nationale centralbanker og de makroprudentielle myndigheder, kunne bankernes byrde mindskes. Det andet problem består i, at der ikke kun er regelmæssig indberetning, men bankerne får også ad hoc-dataanmodninger. Her er vi nødt til at blive bedre til at planlægge, prioritere og kommunikere om kommende anmodninger.

Ud over rentabilitet, hvilke andre problematikker bør bankerne forholde sig til?

Governance udpeges meget ofte som et område, der giver anledning til bekymring i vores vurderinger. Bedste praksis går lige fra aflønningsordninger, der er i overensstemmelse med en banks risikovillighed, til at forsyne bestyrelsen med nøjagtige og rettidige risikodata. Og i lyset af et par nylige, store sager er kontrollen og procedurerne til bekæmpelse af hvidvask af penge stadig utilstrækkelige. For at sige det rent ud: Vi forventer, at alle banker har en stærk governance og effektive risikostyringsrammer. Problemer på disse områder spreder sig hurtigt til andre områder og kan give en masse problemer. Operationel risiko er et godt eksempel. Her forværredes situationen i 2019, og de fleste driftstab har deres oprindelse i adfærdsrisiko, der ofte kan føres tilbage til governanceproblemer. En anden kilde til operationel risiko er IT. Efterhånden som bankerne bliver mere digitale, bliver de mere eksponeret for cyberrisici – eller for generiske IT-risici, fx som følge af forældede systemer. Det er noget, vi tager meget alvorligt, og vi gennemfører en række inspektioner på stedet, hvor der udelukkende fokuseres på IT.

Er klimaændringer noget, der vækker bekymring for banker og banktilsynsmyndigheder?

Vi er alle bekymrede for klimaændringer, og der er derfor en række vidtrækkende idéer fremme. Der er fx nogle, der mener, at lovgivningen bør indeholde et element, der støtter det grønne aspekt, dvs. at kapitalkravene bør være lavere for grønne aktiver. Ud fra et tilsynsmæssigt synspunkt er det vores opgave at sørge for, at bankerne er sikre og sunde. Derfor skal alt, hvad vi gør, tage udgangspunkt i risici, og disse risici skal analyseres grundigt, før vi drager forhastede politiske konklusioner.

Derfor er det centrale spørgsmål, hvorvidt der er aktiviteter eller aktiver, som er mere eksponeret for klima- og miljørelaterede risici end andre. Her er den EU-taksonomi om bæredygtige aktiviteter, som er under udvikling, et vigtigt indledende skridt, da den vil give bankerne mulighed for at identificere og indberette klima- og miljørelaterede risici. Det vil også bidrage til en større gennemsigtighed. Det næste skridt vil så være at dække alle risici af denne art, som er afspejlet i bankernes risikostyring eller i vores tilsynskontrol- og vurderingsproces. Endelig kan disse risici også indgå i de tilsynsmæssige stresstest. Der er arbejde i gang inden for alle disse områder, og meget af arbejdet foregår på EU-plan eller endog på verdensplan. ECB er fx medlem af Network for Greening the Financial System, der omfatter mere end 50 institutioner fra hele verden.


1 Banktilsynet i 2019

1.1 Euroområdets banksektor i 2019

1.1.1 Bankerne i euroområdet er generelt set robuste

I de seneste betragtede perioder har kapitalprocenterne og gearingsgraderne været stabile på aggregeret niveau

I de seneste betragtede perioder har kapitalprocenterne været stabile på aggregeret niveau (se figur 1). Den samlede kapitalprocent var på 18,05 pct. i 3. kvartal 2019, en svag stigning fra 17,83 pct. et år tidligere. En lignende udvikling, med mindre udsving, kan konstateres for den egentlige kernekapital (CET1) og Tier 1.

Figur 1

Signifikante institutters samlede kapitalprocent (overgangsdefinition)

(venstre akse: mia. euro; højre akse: i pct.)

Kilde: ECB.

De signifikante institutters vægtede gennemsnitlige "fully-loaded" CET1 lå stabilt på 14,1 pct. i perioden fra 4. kvartal 2018 til 3. kvartal 2019 (se figur 2). Gearingsgraden steg en smule i løbet af de første tre kvartaler af 2019 og var på 5,42 pct. i 3. kvartal mod 5,32 pct. et år tidligere (se figur 3).

Figur 2

Signifikante institutters CET1

Kilde: ECB.

Figur 3

Signifikante institutters gearingsgrad

(i pct.)

Kilde: ECB.

Likviditetsgraden for den aggregerede gruppe af signifikante institutter fortsatte den stigende tendens

Likviditetsdækningsgraden (liquidity coverage ratio, LCR) for den aggregerede gruppe af signifikante institutter fortsatte den seneste tids stigende tendens og var 145,16 pct. i 3. kvartal 2019 – en stigning på 4,23 procentpoint i forhold til samme periode i det foregående år (se figur 4).

Figur 4

Signifikante institutters LCR

Kilde: ECB.

ECB Banktilsyn gennemførte en følsomhedsanalyse af likviditetsrisiko – stresstest 2019

I 2019 gennemførte ECB Banktilsyn den årlige tilsynsmæssige stresstest som en dybdegående vurdering af bankernes kortsigtede likviditetsrisiko. I følsomhedsanalysen af likviditetsrisiko – stresstest 2019 blev de signifikante institutters evne til at modstå et idiosynkratisk likviditetsstød vurderet. Bankernes evne til at modstå et negativt og et ekstremt stød blev vurderet ved brug af hypotetiske stressfaktorer, der var kalibrerede på grundlag af nyere kriseepisoder uden reference til pengepolitiske beslutninger.

ECB konstaterede, at bankerne generelt havde komfortable likviditetsstillinger

Flertallet af de 103 banker i vurderingen viste sig at have rigelige likviditetsbuffere og relativt lange overlevelsesperioder (se figur 5). Den rapporterede median for overlevelse var ca. seks måneder i det negative stødscenarie og ca. fire måneder i det ekstreme stødscenarie (se figur 6). Lange overlevelsesperioder under stress giver bankerne mere tid til at tage deres likviditetsberedskab i brug.

Figur 5

Fordelingen af banker med en overlevelsesperiode på under seks måneder for hvert scenarie

(kalenderdage; antal banker)

Kilde: ECB.
Anm.: Overlevelsesperioden defineres som perioden frem til den første dag, hvor de kumulerede udgående nettopengestrømme overstiger det disponible likviditetsdækningspotentiale. Jo længere overlevelsesperioden er, desto bedre er bankens udsigter til at overleve et likviditetsstød.

Figur 6

Median-likviditetsstilling, netto

(kalenderdage; median-likviditetsstilling, netto, som pct. af samlede aktiver)

Kilde: ECB.
Anm.: Likviditetsstillingen, netto, henviser til den aritmetiske sum af den kumulerede nettoudstrømning og det disponible likviditetsdækningspotentiale. Overlevelsesperioden er perioden frem til den første dag, hvor nettolikviditetsstillingen bliver negativ.

Der er dog en række spørgsmål, som kræver yderligere opmærksomhed

De signifikante institutters samlede likviditetsstilling var komfortabel i hele 2019, men der er dog en række spørgsmål, som kræver en grundigere tilsynsmæssig gennemgang: i) enkelte banker rapporterede om lave likviditetsstillinger i udenlandske valutaer (fx amerikanske dollar), ii) visse banker tilfører nettolikviditet til koncernenheder uden for euroområdet, hvilket eksponerer dem for ringfencing-risiko, iii) adskillige banker anvender optimeringsstrategier, der forbedrer deres opfyldelse af likviditetsratioer, men som kun indebærer tidsbegrænset likviditetsstøtte, iv) praksis med hensyn til forvaltning af sikkerhedsstillelse, herunder evnen til hurtigt at mobilisere ubehæftede likviditetsreserver, kan forbedres i mange tilfælde, og v) bankerne undervurderer muligvis den negative indvirkning, som en nedjustering af kreditvurderingen har på likviditeten. Stresstesten bidrog også til at afdække problemer med datakvaliteten i forbindelse med indberetning af likviditet. Dette vil bidrage til at forbedre tilsynsoplysningernes kvalitet i fremtiden.

Resultaterne blev anvendt i den årlige vurdering af bankernes likviditet, og tilsynsmyndighederne vil følge op på dem

Stresstestens resultater bidrog til vurderingen af bankernes likviditetsgrundlag og risikoledelse. De påvirkede dog ikke direkte de tilsynsmæssige kapitalkrav. Tilsynsmyndighederne har truffet passende kvantitative og kvalitative likviditetsforanstaltninger til at afhjælpe de problemstillinger, som stresstesten afdækkede. Tilsynsmyndighederne drøftede konklusionerne med de enkelte banker som led i den årlige tilsynskontrol- og vurderingsproces (Supervisory Review and Evaluation Process, SREP) og vil efter behov følge op på specifikke resultater.

De mindre signifikante institutter havde også komfortable likviditets- og kapitalstillinger i 2019

Det fremgik også, at de mindre signifikante institutter havde komfortable likviditets- og kapitalstillinger i 2019 med en gennemsnitlig LCR på over 200 pct. i 2. kvartal og en gennemsnitlig CET1 på ca. 17 pct. Der blev dog konstateret visse problemer, som kræver nøje overvågning, fx tilfælde af betydelige løbetidsmismatches og anvendelsen af likviditetsgrupper, hvor flere medlemmers buffere blev samlet.

Kvaliteten af bankernes aktiver blev yderligere forbedret i løbet af 2019

Endelig blev kvaliteten af bankernes aktiver forbedret, idet den samlede andel af misligholdte lån (NPL-andelen) faldt støt fra 4,17 pct. i 3. kvartal 2018 til 3,41 pct. i 3. kvartal 2019 (se figur 7 og afsnit 1.2.2). NPL-andelens spredning mellem bankerne mindskedes også væsentligt i samme periode, jf. figur 8.

Figur 7

Aktivkvalitet: signifikante institutters misligholdte lån og forskud

(venstre akse: mia. euro; højre akse: i pct.)

Kilde: ECB.

Figur 8

Fordelingen af de signifikante institutters NPL-andele

Kilde: ECB.

1.1.2 Generelle resultater i euroområdets signifikante banker

De signifikante institutters rentabilitet faldt i 2. kvartal 2019, mens forholdet mellem omkostninger og indtægter stadig var forholdsvis højt

I 2019 var rentabiliteten i euroområdets signifikante institutter stadig afdæmpet med en samlet årlig forrentning af egenkapital på 5,8 pct. i 3. kvartal 2019, et lille fald fra 6,2 pct. i 4. kvartal 2018 (se figur 9).[1] Samlet set var egenkapitalforrentningen i de signifikante institutter i euroområdet lavere end i amerikanske banker, og i mange tilfælde var den også lavere end de egenkapitalomkostninger, som de selv rapporterede. Dette afspejles også i de lave værdiansættelser af de fleste børsnoterede signifikante institutter, hvis price-to-book-værdier var et godt stykke under 1, hvilket gør det svært for dem at udnytte aktiemarkederne uden en betydelig udvanding af de eksisterende aktionærer.

Figur 9

Signifikante institutters egenkapitalforrentning opdelt efter indtægtskilde

(i pct. af egenkapital)

Kilde: ECB's banktilsynsstatistik.
Anm.: Dataene for 3. kvartal er udregnet på årsbasis.

Samtidig med at der fortsat var bekymringer med hensyn til stive omkostningsstrukturer, faldt nettoindtægterne før nedskrivning, hensættelser og skatter i forhold til egenkapitalen, idet de dog var stort set uændrede i absolutte tal. Desuden blev stigninger i handelsindtægter opvejet af negative netto- eller andre driftsindtægter.

Forholdet mellem signifikante institutters omkostninger og indtægter forblev forholdsvis højt (se figur 10), hvilket ikke kun skyldtes omkostningsineffektivitet, men også udgifter til omstrukturering og omkostninger i forbindelse med investering i digitalisering. På mellemlangt sigt kan digitalisering forbedre omkostningseffektiviteten og gøre bankerne i stand til at tilbyde nye produkter og tjenester. Digitalisering har også betydning for forretningsmodellernes holdbarhed, men det kræver, at der først investeres, og fordelene udmøntes først med tiden.

Figur 10

Signifikante institutters forhold mellem omkostninger og indtægter og indekserede komponenter

(i pct.)

Kilde: ECB's banktilsynsstatistik.

Der var en markant stigning år-til-år i nedskrivnings- og hensættelsesstrømme i de første tre kvartaler af 2019, hvorved de seneste års nedadgående tendens, som resulterede i de lave niveauer i 2018, ophørte, og der blev lagt yderligere pres på rentabiliteten. Stigningen var generel, også i lande med lave beholdninger af misligholdte lån (NPL), hovedsagelig som følge af hensættelser til tab på nye NPL og nedskrivninger af bankers ikke-finansielle aktiver i tilknytning til deres omstruktureringsprogrammer.

Ligesom de signifikante institutter registrerede euroområdets mindre signifikante institutter også en vedvarende lav rentabilitet. Navnlig eksponerer de mindre signifikante institutters afhængighed af renteindtægter dem for de negative virkninger af en længere periode med lave renter, og deres mindre størrelse og overvejende regionale fokus mindsker deres evne til at sprede deres indtægtskilder og reducere omkostningerne. De seneste tal viser en gennemsnitlig egenkapitalforrentning i mindre signifikante institutter på kun 5,1 pct. i juni 2019, hvilket kun er marginalt bedre end de 4,7 pct., der blev registreret ved udgangen af 2018.[2] På aktivsiden fortsatte renteindtægterne, der udgør den største komponent i de mindre signifikante institutters indtægt, med at falde i 2019 (se figur 11). Nettorenteindtægterne faldt dog kun en smule, da der samtidig var et fald i renteudgifterne. Endelig voksede strømmene af hensættelser også markant for mindre signifikante institutter, ligesom for signifikante institutter, med en stigning på ca. 20 pct. år-til-år i 1. halvår 2019. Ikke desto mindre er mindre signifikante institutters risikoomkostninger, der måles som forholdet mellem finansielle nedskrivninger og samlede udlån, stadig forholdsvis lavt, omkring 0,1 pct. (mindre end en tredjedel af signifikante institutters risikoomkostninger).

Figur 11

Udviklingen i mindre signifikante institutters renteindtægter, renteudgifter og nettorenteindtægter

(mia. euro)

Kilde: ECB's banktilsynsstatistik.
Anm.: Figuren er baseret på et skiftende udsnit af mindre signifikante institutter. Dataene for 1. og 2. kvartal 2019 er udregnet på årsbasis ved brug af en metode baseret på de fire forudgående kvartaler.

De mindre signifikante institutter fortsatte deres bestræbelser på at begrænse de samlede udgifter (se figur 12). Alligevel var forholdet mellem deres omkostninger og indtægter stadig forholdsvis højt, 72 pct., i juni 2019. Dette er stort set uændret i forhold til slutningen af 2018 (73 pct.) og stadig højere i forhold til signifikante institutter. Med hensyn til aktivkvaliteten var de store NPL-beholdninger i nogle mindre signifikante institutter fortsat et problem. Samlet set aftog fremskridtene med balanceoprydningen en smule, idet NPL-andelen, brutto, var omkring 2,71 pct. i 2. kvartal 2019 – et fald på 11 basispoint fra december 2018.

Figur 12

Oversigt over mindre signifikante institutters omkostninger

(venstre akse: mia. euro; højre akse: i pct.)

Kilde: ECB's banktilsynsstatistik.
Anm.: Figuren er baseret på et skiftende udsnit af mindre signifikante institutter. Dataene for 1. og 2. kvartal 2019 er udregnet på årsbasis ved brug af en metode baseret på de fire forudgående kvartaler.

1.1.3 De største risici i banksektoren

Geopolitisk usikkerhed, NPL samt cyberkriminalitet og IT-forstyrrelser blev udpeget som de vigtigste udfordringer for bankerne i 2019

Hvert år identificerer ECB Banktilsyn i tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder de største risici for bankerne på kort og mellemlangt sigt (over en tidshorisont på to til tre år). Disse risici offentliggøres derefter som Den Fælles Tilsynsmekanismes (SSM) risikokort. I 2018 blev følgende vigtige risikofaktorer for 2019 og de følgende år identificeret: geopolitisk usikkerhed, beholdningen af NPL og den potentielle opbygning af nye NPL samt cyberkriminalitet og IT-forstyrrelser. Andre risici, der blev identificeret, var prisjusteringer på de finansielle markeder, lavrentemiljøet og bankernes reaktion på regulering.

Geopolitisk usikkerhed udgjorde en stor risiko for økonomien i euroområdet

Geopolitisk usikkerhed blev betragtet som en stor risiko for de globale finansielle markeder og økonomien i euroområdet. Optrapningen af handelsspændinger og en øget geopolitisk usikkerhed havde en negativ indvirkning på den globale BNP-vækst, som forblev afdæmpet i hele 2019. Endvidere var brexit fortsat en stor kilde til usikkerhed, der krævede, at banker og tilsynsmyndigheder forberedte sig på alle tænkelige scenarier. Sammen med en større politisk usikkerhed i nogle af landene i euroområdet lagde denne udvikling fortsat en dæmper på de økonomiske udsigter for euroområdet, der forværredes i 2019.

Andelen af misligholdte lån fortsatte med at falde i euroområdet

Selvom NPL-andelen i euroområdet fortsatte med at falde, gav de høje NPL-niveauer i et stort antal banker i euroområdet fortsat anledning til bekymring. Ved at gennemføre deres strategier for nedbringelse af NPL gjorde disse banker store fremskridt med at reducere deres beholdninger af gamle NPL. I 3. kvartal 2019 faldt de signifikante institutters NPL-andel til 3,41 pct., men den lå stadig over niveauet før krisen. Der er således behov for en yderligere indsats for at sikre, at gennemførelsen af NPL-strategierne fortsættes, især da væksten i realt BNP forventes at forblive afdæmpet på kort sigt.

Lempeligere kreditstandarder kan føre til opbygning af nye NPL

Bankernes konstante jagt på afkast kan føre til opbygning af nye NPL. De foregående års tendens til at lempe kreditstandarderne blev noget svagere i 2019. Når det er sagt, rapporterede euroområdets banker i to kvartaler af 2019 stadig om en mindre lempelse af kreditstandarderne for lån til virksomheder og lån til husholdninger til boligkøb.[3] De signifikante institutter blev endvidere endnu mere aktive på det gearede lånemarked, hvor de accepterede låneaftaler med et rekordlavt beskyttelsesniveau.

Risici i tilknytning til IT- og cyberkriminalitet stiger som følge af den igangværende digitalisering

Udviklingen hen imod digitalisering af finansielle tjenesteydelser svækker muligvis bankernes evne til at modstå cyberkriminalitet og IT-forstyrrelser. Bankerne gør i stigende grad brug af digitale processer og er nødt til at indføre flere teknologier for at blive mere effektive og imødekomme ændringer i kundernes præferencer. Der er dog stadig signifikante institutter, som arbejder med forældede IT-systemer og er nødt til at foretage en kritisk gennemgang af deres IT-infrastrukturer. Det kan forsinke denne proces og/eller gøre den mere bekostelig. Samtidig er der yderligere risici forbundet med cyberkriminelle, der alle har til hensigt at volde skade.

Der var fortsat en betydelig risiko for prisjusteringer på de finansielle markeder

Der var stadig en betydelig risiko for væsentlige prisjusteringer på de finansielle markeder i 2019, hvor jagten på afkast fortsatte. Risikopræmierne var fortsat afdæmpede gennem hele året på trods af episoder med øget volatilitet på de finansielle markeder, som skyldtes optrapningen af handelsspændinger. Selvom holdbarheden af den offentlige sektors gæld forbedredes i hele euroområdet, var gældsniveauet stadig højt i flere lande. Det gjorde dem sårbare over for en potentiel justering af prisen på statsgældsrisikoen.

Bankernes rentabilitet var fortsat afdæmpet

De signifikante institutter havde stadig problemer med lav rentabilitet, idet udsigterne til en længere periode med lave renter og hård konkurrence yderligere svækkede deres evne til at generere en indtægt. I 2019 havde over halvdelen af de signifikante institutter en forrentning af egenkapitalen, der var under deres anslåede egenkapitalomkostninger. Selvom forrentningen af egenkapitalen bedredes en smule i 2018, nedjusterede de deres fremskrivninger af rentabiliteten, hvilket tydede på et fald i deres forventede forrentning af egenkapitalen i 2019 og 2020. De vil muligvis nedjustere dem yderligere, hvis de makroøkonomiske forhold i euroområdet forværres.

Selvom der var en vis udvikling i risiciene i 2019, vil de ovenfor beskrevne centrale risikofaktorer fortsat være yderst relevante i de kommende år (se afsnit 1.6 vedrørende risikoudsigterne for 2020 og senere).


1.2 Tilsynsprioriteter og -projekter i 2019

1.2.1 Oversigt over tilsynsprioriteterne for 2019

Tilsynsprioriteterne fastlægger ECB Banktilsyns fokusområder for det kommende år. De drøftes og godkendes af ECB's tilsynsråd og bygger på en vurdering af de største risici, som bankerne under tilsyn er konfronteret med (se afsnit 1.1) under de nuværende økonomiske, lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige forhold. De tager også højde for tematiske tendenser, som de fælles tilsynsteam har identificeret under det daglige tilsyn, samt den viden, der er opnået i forbindelse med inspektioner på stedet. Prioriteterne gennemgås hvert år og er et meget vigtigt redskab til at koordinere tilsynsmæssige tiltag på tværs af bankerne på en tilpas harmoniseret, forholdsmæssig og effektiv måde. De bidrager således til at skabe lige vilkår og øger effekten af tilsynet. Tilsynsprioriteterne for 2019 ˗ og relaterede projekter ˗ gennemgås i resten af dette afsnit (se også diagram 1).

Diagram 1

Tilsynsprioriteter i 2019

Kilde: ECB.
* Ændret aktivitet
** Ny aktivitet/nyt fokusområde i 2019
1) Misligholdte lån.
2) De interne procedurer til vurdering af kapital- og likviditetsgrundlaget.
3) Selvom der endnu ikke er planlagt en specifik stresstest vedrørende likviditetsrisiko, vil den EU-dækkende stresstest blive
gennemført i 2020 og vil omfatte forskellige risici.

1.2.2 Arbejdet med NPL

I 2019 besluttede ECB at revidere sine tilsynsmæssige forventninger til hensættelser af tilsynshensyn til nye misligholdte eksponeringer (non-performing exposures, NPE), der er omhandlet i tillægget til ECB's vejledning til banker om misligholdte lån (Addendum to the ECB Guidance to banks on non-performing loans, herefter "tillægget"). Beslutningen blev truffet for at tage højde for vedtagelsen af forordning (EU) nr. 2019/630[4], der skitserer søjle 1-behandlingen af NPE. Den nye forordning, der trådte i kraft 26. april 2019, supplerer de eksisterende tilsynsmæssige krav. Revisionen af tillægget var en følge af ECB's tilsagn om at tage tilsynsforventningerne, hvad angår nye NPE, op til fornyet overvejelse, når den nye lovgivning om søjle 1-behandlingen af NPE lå færdig.

Vigtige forskelle mellem søjle 2- og søjle 1-behandlingen

Der blev identificeret tre hovedforskelle mellem den nye søjle 1-behandling af NPE og ECB's tilgang under søjle 2.

  • For det første kræves det i søjle 1-behandlingen af NPE, at alle banker foretager et fradrag i kapitalgrundlaget, når NPE ikke automatisk er tilstrækkelig dækket af hensættelser eller andre justeringer. Dette er et juridisk bindende krav, hvorimod ECB's tilsynsforventninger til signifikante institutters hensættelser af tilsynshensyn under søjle 2-tilgangen ikke er juridisk bindende. Tilsynsforventningerne er nærmere bestemt et udgangspunkt for en tilsynsdialog, de afhænger af en vurdering fra sag til sag, og er en tilsynsforanstaltning, der kan anvendes inden for søjle 2-rammerne i SREP-cyklussen.
  • For det andet er der en mindre forskel mellem søjle 1-behandlingen af NPE og den tilsynsmæssige tilgang til nye og gamle NPL inden for søjle 2 med hensyn til tidskalibrering. Desuden var der også forskellige skridt til at nå justeringerne i forbindelse med ECB's søjle 2-tilgang og fuld implementering i forbindelse med søjle 1-rammerne.
  • For det tredje er der en væsentlig forskel, hvad angår rækkevidde. Søjle 1-behandlingen af NPE gælder kun for NPE, der opstår som følge af nye lån, der er ydet fra og med 26. april 2019, og hverken for i) den eksisterende NPE-beholdning eller ii) samtlige eksisterende ikke-misligholdte lån på bankernes balancer, der er udstedt før 26. april 2019, som kan blive til NPE i fremtiden. Det betød, at tilsynsmyndighederne havde brug for de nødvendige værktøjer til at håndtere denne potentielle risiko. Dem får de med ECB's søjle 2-tilgang.

Justeringerne af søjle 2-tilgangen til nye NPE vedrørte rækkevidden og tidskalibreringen

Efter at have identificeret de vigtigste forskelle besluttede ECB at justere sine tilsynsforventninger til hensættelser af tilsynshensyn til nye NPE. Formålet var at forenkle og harmonisere den overordnede tilgang til NPE. For det første ville rækkevidden af ECB's tilsynsforventninger til nye NPE under søjle 2-tilgangen, som anført i tillægget, blive begrænset til eksponeringer, der ikke er omfattet af søjle 1-behandlingen, for at undgå overlapning, hvor den samme eksponering er omfattet af både søjle 1- og søjle 2-foranstaltninger. NPE, der oprandt som følge af lån ydet fra og med 26. april 2019, ville således i princippet kun være omfattet af søjle 1. For det andet ville de relevante tidsrammer (dvs. alderskategorier og beregningen af eksponeringernes alder ("vintage buckets/count")) for NPE, der oprandt fra lån ydet inden 26. april 2019, blive ændret fra henholdsvis 2 og 7 år til henholdsvis 3, 7 og 9 år for at tilpasse dem til tidsrammerne inden for søjle 1-rammen.[5] Nærmere bestemt forventes NPE, der er omfattet af tillægget, at følge 3/7/9-års aldersberegningen for usikret/sikret (undtagen ved pant i fast ejendom)/sikret ved pant i fast ejendom, at følge forskellige skridt i retning af fuld implementering som under søjle 1-rammen (dvs. dækning på 100 pct.).[6]

Uændrede tilsynsforventninger, hvad angår NPE-beholdningen

Tilsynsforventningerne for NPE-beholdningen (dvs. eksponeringer, der var klassificeret som NPE 31. marts 2018) forblev uændrede med det samme udgangspunkt, dvs. 2/7 års alderskategorier for usikrede/sikrede NPE, underlagt tilsynsmæssige dækningsanbefalinger og indfasning som meddelt i SREP-brevene.[7] Første prioritet var en hurtig nedbringelse af NPE-beholdningen for at sikre, at bankernes balancer var blevet "renset", hvis de økonomiske forhold blev mindre gunstige.

For både NPE-beholdningen og nye NPE vil der stadig blive taget højde for særlige omstændigheder, der kan gøre forventningerne til hensættelser af tilsynshensyn uhensigtsmæssige

Alle øvrige aspekter af behandlingen af nye NPE inden for søjle 2-tilgangen, som beskrevet i tillægget, forblev uændrede. Bl.a. vil der ved vurderingen af afvigelser fra tilsynsforventningerne med hensyn til dækningen inden for søjle 2-tilgangen – hvad angår både nye NPE og NPE-beholdningen – stadig blive taget højde for særlige omstændigheder, der evt. kan gøre forventninger til hensættelser af tilsynshensyn uhensigtsmæssige i forbindelse med en specifik portefølje/eksponering.

Sammendrag af den justerede tilsynsmæssige tilgang til hensættelser til NPE

Sammenfattende omfatter ECB's tilsynsmæssige forventninger, hvad angår nye NPE, kun NPE, der oprandt i forbindelse med lån ydet før 26. april 2019, som ikke er omfattet af behandlingen af NPE inden for søjle 1[8]. NPE, der oprandt i forbindelse med lån ydet fra og med 26. april 2019, er omfattet af søjle 1-behandlingen af NPE, hvor ECB holder nøje øje med de risici, der stammer fra disse. Desuden følger alle nye NPE, uanset datoen for eksponeringens oprindelse, den samme tidskalibrering og den samme opdeling af sikrede eksponeringer. De behandles også på samme måde som de dele af NPE, der er garanteret eller forsikret af et officielt eksportkreditagentur. Formålet er at gøre indberetningen om nye NPE mindre kompleks (se diagram 2).

Diagram 2

Oversigt over den tilsynsmæssige og lovgivningsmæssige tilgang til hensættelser til NPE

Kilde: ECB.

Aspekter med relation til de retningslinjer om NPE, som er offentliggjort af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

ECB meddelte EBA, at det er ECB's hensigt at efterleve EBA's retningslinjer om NPE

Den tilsynsmæssige tilgang til NPE blev yderligere styrket i slutningen af 2018, da Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) offentliggjorde to retningslinjer vedrørende NPE: i) Retningslinjer af 31. oktober 2018 for styring af misligholdte eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelser (EBA/GL/2018/06) og ii) retningslinjer af 17. december 2018 om offentliggørelse af nødlidende eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelser (EBA/GL/2018/10). ECB meddelte EBA, at det er ECB's hensigt at efterleve EBA's ovennævnte retningslinjer.[9]

Arbejdet med NPL-beholdningen: fremskridt og vurdering af bankernes strategier for nedbringelse af NPL

Signifikante institutters NPL-beholdning er faldet med mere end 40 pct. siden december 2014

Da det europæiske banktilsyn startede, udgjorde de signifikante institutters NPL-beholdninger ca. 1 billion euro (en NPL-andel på 8 pct.). Ved udgangen af september 2019 var de blevet reduceret til 543 mia. euro (en NPL-andel på 3,41 pct.). NPL-beholdningen var således blevet nedbragt med ca. 46 pct. siden december 2014 (se figur 13). Nedgangen i NPL-beholdningerne accelererede i 2017, især i lande med høje NPL-andele. Dette faldt sammen med offentliggørelsen af ECB's NPL-vejledning Guidance to banks on non-performing loans (herefter "NPL-vejledningen") i marts 2017, der angiver ECB Banktilsyns forventninger til NPL-forvaltning. Figur 13 viser udviklingen i NPL-beholdningen for alle signifikante institutter.

Figur 13

Udviklingen i signifikante institutters NPL

(venstre akse: i pct.; højre akse: mia. euro)

Kilde: ECB.

Signifikante institutter med høje NPL-andele forelagde for første gang NPL-strategier i 2017 og har siden opdateret dem to gange

I NPL-vejledningen er forventningerne til, hvordan bankerne bør forvalte deres NPL-beholdninger angivet.[10] Som opfølgning på denne vejledning anmodede ECB signifikante institutter med et højere NPL-niveau (herefter "banker med et højt NPL-niveau") om at forelægge deres strategier for nedbringelse af NPL og overtagne aktiver samt definere deres reduktionsmål på porteføljeniveau på mellemlangt sigt. I 2017 meddelte disse signifikante institutter for første gang deres strategier til at nedbringe NPL til ECB, og de har siden opdateret dem to gange.

I NPL-strategierne i 2019 var der planlagt en nedbringelse af NPL-beholdningen på 50 pct. over en treårig periode

I de NPL-strategier, der blev forelagt i 2019, var der planlagt en bruttonedbringelse af NPL-andelen på ca. 50 pct. fra udgangen af 2018 til udgangen af 2021. Figur 14 og 15 viser beholdningerne af misligholdte aktiver (NPA) ved udgangen af 2018 for et udsnit på 32 banker med et højt NPL-niveau sammen med deres egen forventede nedbringelse af NPL i perioden fra udgangen af 2019 til udgangen af 2021.

Banker med et højt NPL-niveau oversteg deres mål for NPL-nedbringelse i 2018

I 2018 opnåede banker med et højt NPL-niveau generelt gode resultater, og i mange tilfælde oversteg de endda deres mål for nedbringelsen af deres NPL-beholdninger. De værktøjer, der blev brugt til at nedbringe NPL-beholdningerne, varierede mellem både institutter og lande. De omfattede navnlig tilbagebetalinger af lån (låntagerne tilbagebetalte kontraktmæssigt fastsatte beløb) og genetableringer, salg (herunder porteføljesalg, securitiseringer og omklassifikation i henhold til den internationale regnskabsstandard IFRS 9 som besiddelse med henblik på salg) samt afskrivninger.

I 1. halvår 2019 opnåede bankerne en nedbringelse af NPL-beholdningerne på 8 pct., hvilket udgjorde 42 pct. af den årlige plan for 2019. I 2. kvartal 2018 var nedbringelsen på 51 pct. Mens udgående strømme af NPL og indgående strømme af ikke-misligholdte eksponeringer generelt set går efter planen, ligger andre indgående strømme over målet. De udgående strømme skyldes hovedsagelig tilbagebetalinger af lån og genetableringer, afskrivninger og salg (herunder porteføljesalg, securitiseringer og omklassifikation som besiddelse med henblik på salg i henhold til IFRS 9).

Bankerne fremskynder deres planlagte nedbringelsesindsats

De fleste banker fremskynder aktivt deres nedbringelsesindsats. Ifølge de strategier for NPL-nedbringelse, som blev forelagt for perioden 2019-21, ventes ca. 50 pct. af den treårige nedbringelse at finde sted i det første år for de fleste landes vedkommende. Mere end 75 pct. af nedbringelsen i løbet af den treårige periode vil sandsynligvis være resultat af udgående strømme fra misligholdte porteføljer, tilbagebetalinger af lån, salg og afskrivninger.

Bankerne går mere aggressivt efter ældre NPE

Det er også positivt, at bankerne går mere aggressivt efter ældre NPE i deres nedbringelsesplaner. Som det fremgår af figur 16, forventes eksponeringer, der har været klassificeret som misligholdte i mere end fem år, at blive reduceret væsentlig hurtigere end eksponeringer, der har været misligholdte i under fem år.

Samlet set er NPL-beholdningerne fortsat store i euroområdet. ECB Banktilsyn vil derfor fortsætte bestræbelserne på at adressere NPL-beholdningen og forhindre, at der opbygges nye NPL.

Figur 14

Strategier for nedbringelse af NPA: planlagt udvikling i NPA

(mia. euro; år)

Kilde: ECB.

Figur 15

Planlagt NPL-nedbringelse for hele 2019 i forhold til den faktiske nedbringelse i 1. halvår

(mia. euro)

Kilde: ECB.
0) Indgående strømme fra eksponeringer med kreditlempelser, som ikke er misligholdte.
1) Udgående strømme efter overtagelse af sikkerhedsstillelse.
2) Indgående strømme som følge af eksponeringer med kreditlempelser, som ikke er misligholdte.
3) Udgående strømme efter afvikling af sikkerhedsstillelse.

Figur 16

Strategier for nedbringelse af NPA: planlagt fremtidig nedbringelse af NPL efter alderskategori

(mia. euro)

Kilde: ECB.

Boks 1
Virkningen på aktiemarkedet af afhændelser af misligholdte lån

Denne boks indeholder en empirisk analyse af, hvordan aktiemarkedet reagerede på meddelelser fra signifikante institutter og mindre signifikante institutter inden for SSM om oprydningen af deres balance i perioden 2015-19. Formålet med analysen er at vurdere, om salg[11] af misligholdte lån (NPL) har skabt en positiv "formueeffekt" for signifikante institutter og mindre signifikante institutter i de mest aktive lande (Italien, Spanien, Irland, Grækenland, Portugal og Cypern). De samlede salg af overtagne aktiver foretaget af signifikante institutter og mindre signifikante institutter i disse lande udgjorde over 184 mia. euro i 2018 (108 mia. euro i 2017). Senere i den betragtede periode blev aktiviteten navnlig drevet af det italienske og det spanske marked, og der var også en betydelig stigning i aktiviteten i Grækenland, Portugal og Cypern, hvor den årlige volumen af afhændelser blev mere end fordoblet i 2018 i forhold til 2017 (se figuren). Selvom aktiviteten målt i solgte mængder aftog i 2019 i forhold til 2017 og 2018, er der et igangværende salg på 74 mia. euro, som forventes afsluttet ved udgangen af 2020. Desuden er aktivsegmentet "usandsynligt, at gælden vil blive indfriet" voksende. I 2019 faldt omkring en tredjedel af de samlede afhændelser, som blev foretaget af italienske kreditinstitutter, ind under dette segment.

Figur

Salg af NPL og overtagne aktiver – foretaget af signifikante institutter og mindre signifikante institutter i SSM i et udsnit af lande i perioden 2015-19 samt igangværende salg

(i mio. euro; bogførte værdier, brutto)

Kilder: Bankmeddelelser, Credit Village, Debtwire, Deloitte, KPMG og ECB’s beregninger.
Anm.: Skæringsdatoen for data er 31. december 2019. "Igangværende" betyder salg, som skal være afsluttet ved udgangen af 2020. Figuren omfatter direkte NPL-salg, NPL-securitiseringer, der fører til dekonsolidering, og salg af overtagne aktiver. Den viser, at der er tale om afhændelser foretaget af signifikante institutter og mindre signifikante institutter i SSM i de udvalgte lande. Salg foretaget af porteføljeadministrationsselskaber er ikke medtaget. Tallene for Spanien for 2017 omfatter Santanders salg af aktiemajoriteten i sin portefølje af aktiver i form af fast ejendom på 30 mia. euro til Blackstone. 2018-tallene for Italien omfatter Monte dei Paschi di Sienas securitisering af dårlige lån på ca. 24,1 mia. euro, som var gennemført i maj 2018, og Veneto Banca/Popolare di Vicenzas overførsel af en portefølje på 18 mia. euro til SGA S.p.A, der blev afsluttet i 2018 efter bankernes likvidation i 2017. UniCredits afhændelse af 17,7 mia. euro (projekt Fino) indgår i 2017-tallene for Italien.

Finanslitteraturen har længe undersøgt effekten af oprydningen af balancerne på bankernes aktiekurs og formueeffekten for sælgerne.[12] ECB har ved brug af event study-metoden[13] suppleret tidligere empiriske undersøgelser af det samme emne med en analyse af virkningen af 135 meddelelser om NPL-afhændelser foretaget af signifikante institutter og mindre signifikante institutter[14] fra og med 2015. Resultaterne viser, at meddelelserne om afhændelser af NPL havde en positiv og betydelig indvirkning på aktiekursen for de kreditinstitutter, der havde gjort betydelige fremskridt med NPL-nedgearingen i den betragtede periode (jf. tabellen).

Tabel

Event study-resultater

Kilder: ECB og Bloomberg (vedr. faktiske afkast).
Anm.: "Begivenheden" ("event") er den pressemeddelelse, der er offentliggjort af de børsnoterede signifikante og mindre signifikante institutter, om afhændelser af NPL, herunder både direkte salg af NPL på markedet og NPL-securitiseringer, som fører til dekonsolidering, og afhændelser af overtagne aktiver. Pressemeddelelser med overlappende og blandede begivenheder (fx en afhændelse meddelt i forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsregnskab, meddelelser om kapitalforhøjelse, forretningsstrategier, fusioner osv.), er ikke medtaget. Ved "store afhændelser" forstås afhændelser af misligholdte aktiver med en bogført bruttoværdi på over 320 mio. euro, dvs. medianen af alle afhændelser foretaget af signifikante institutter og mindre signifikante institutter inden for SSM i perioden 2015-19 (hvor der også er taget hensyn til de transaktioner, der ikke er omfattet af denne analyse). Vores udsnit af meddelelser i Spanien, Irland og Grækenland omfatter offentliggørelse af afhændelser af aktiver med en bogført bruttoværdi over gennemsnittet. Det unormale afkast blev beregnet ved at trække det forventede normale afkast, såfremt der ikke havde været nogen meddelelse om NPL-afhændelse, fra det faktiske afkast af beholdningerne. Det forventede normale afkast blev estimeret ved brug af "markedsmodellen", som er baseret på det faktiske afkast i et referencemarked og forholdet mellem bankens beholdning og referencemarkedet. Til denne analyse var referencemarkederne FTSE Italia-bankindekset for italienske banker, IBEX-indekset for spanske banker, Athens Stock Exchange General Index for græske banker, FTSE Ireland Index for irske banker, FTSE Portugal Index for portugisiske banker og Cyprus Stock Exchange General Index for cypriotiske banker. Der blev anvendt naturlige logaritmeafkast. Estimeringsperioden var på 120 handelsdage. Efter beregningen af det unormale afkast blev det kumulative unormale afkast (CAR) beregnet ved at addere de individuelle unormale afkast med henblik på at måle den samlede virkning af en begivenhed over en bestemt periode ("event-vinduet"). Analysen behandlede to event-vinduer, nemlig -2; 0 og 0; 2, hvor 0 er dagen for begivenheden eller den første handelsdag efter meddelelsen, hvis meddelelsen blev udsendt, efter at markederne var lukket, eller hvis begivenheden falder på en dag, som ikke er en handelsdag (fx i en weekend). Det kumulative gennemsnitlige unormale afkast (CAAR) er middelværdien af alle begivenheder i det valgte udsnit (i alt eller på landeniveau), dvs. de gennemsnitlige aktiemarkedsreaktioner (i procent) på pressemeddelelserne. Den parametriske tværsnits-t-test og testen udviklet af Boehmer, Musumeci og Poulsen (1991) blev anvendt til at verificere CAARs statistiske signifikans. ***,**,* henviser til et signifikansniveau på henholdsvis 1 pct., 5 pct. og 10 pct. af tværsnits-t-testen og testen udviklet af Boehmer, Musumeci og Poulsen (1991).

Analysen viser også, at de indenlandske NPL-markeders modenhed og de nationale lovrammers karakteristika påvirker aktiekurserne forskelligt i de forskellige lande. Fx medfører det i gennemsnit betydelige og positive reaktioner på aktiemarkedet i de første to dage efter pressemeddelelsen, når kreditinstitutter i Italien annoncerer store NPL-afhændelser[15]. Der er navnlig en stærk positiv formueeffekt for de italienske banker, der anvender GACS-ordningen[16]. Dette tyder på, at en grundigt udformet ordning, der motiverer til overførsel af NPL-risici fra kreditinstitutternes balancer, generelt ville have en positiv virkning for den sælgende bank. Tilsvarende oplevede kreditinstitutter i Irland en positiv markedsreaktion efter meddelelserne, muligvis på grund af den gunstige indvirkning på de kapitalprocenter, der blev offentliggjort i de fleste af de irske pressemeddelelser om NPL-afhændelser[17]. Der blev derimod ikke observeret statistisk signifikante effekter for kreditinstitutter i Grækenland, hvor de sekundære markeder, der bidrager til nedbringelsen af NPL, begyndte at vokse i 2017. Risikooverførsel via securitiseringsordningen "Hercules", som sammen med andre eksterne og interne strategiske værktøjer har til formål at nedbringe mængden af NPL til et holdbart niveau[18], kan imidlertid føre til en positiv formueeffekt i fremtiden. Hvad angår Spanien, var reaktionen på bankernes meddelelser i perioden 2015-19 ikke statistisk signifikant. Dette kan skyldes det spanske NPL-markeds modenhed og de spanske kreditinstitutters relativt lave NPL-andel.[19] Portugisiske og cypriotiske kreditinstitutter indgik i analysen som en del af det samlede udsnit, men der er ingen resultater på landeniveau for Portugal og Cypern på grund af det begrænsede antal børsnoterede banker og meddelelser.

1.2.3 Arbejdet med kreditbevillingskriterier

En uhensigtsmæssig praksis med hensyn til udstedelsen af lån var en af de største medvirkende faktorer til de store NPL-andele i nogle deltagende medlemslande. Formålet med den tilsynsmæssige indsats for at reducere NPL er at rydde op på bankernes balancer og dermed genskabe tilliden til banksektoren. I betragtning af den øgede sandsynlighed for, at konjunkturerne vender, er det imidlertid vigtigt at forstå de risici, som bankerne i øjeblikket overfører til deres balancer, da de kan skabe problemer i fremtiden. Derfor flyttes fokus nu til de bevillingsstandarder, som bankerne anvender, når de yder lån. Målet er at træffe proaktive foranstaltninger for at begrænse en uforholdsmæssig stor opbygning af fremtidige NPL, og dette var en del af tilsynsprioriteterne for 2019 (se afsnit 1.2).

Det første skridt hen imod dette mål var at vurdere risici og tendenser i den måde, hvorpå bankerne yder kredit, og dermed styre tilsynsindsatsen i retning af lommer af risici. Med dette for øje foretog ECB en grundig vurdering af de relevante data, som tilsynsmyndighederne allerede rådede over. Det var dog nødvendigt at indsamle yderligere harmoniserede data for at kunne foretage en solid og struktureret vurdering af kvaliteten af bankernes bevillingskriterier med fokus på ny långivning. ECB Banktilsyn iværksatte derfor en dataindsamling i 2019.

Hovedformålene med indsamlingen var i) at klarlægge, om bankernes kreditbevillingsstandarder var blevet forringet med tiden, og ii) at identificere mønstre og afdække særlige forhold inden for visse lånesegmenter, forskellige forretningsmodeller og på tværs af lande. Desuden skulle indsamlingen bidrage til at fastlægge, om visse centrale risikoindikatorer var umiddelbart tilgængelige i bankernes IT-systemer, og undersøge automatiseringsgraden i forbindelse med indsamlingen og indberetningen af disse data.

Dataindsamlingen blev udformet i samarbejde med branchen. Herved blev det sikret, at definitionerne af centrale risikoindikatorer i kreditbevillingsskemaerne (fx belåningsgraden) stemte overens med den mest gængse bankpraksis. Det skema, der fremkom, omfattede de centrale risikoindikatorer for långivning og risikoparametre for lån til den ikke-finansielle private sektor. For at fremme dataenes konsistens på tværs af kreditinstitutterne blev processen understøttet af en omfattende proces med ofte stillede spørgsmål og efterfulgt af en grundig kvalitetskontrol.

Ved fortolkningen af de indsamlede data skulle der tages hensyn til de underliggende forhold for kreditgivningen, da de er forskellige fra land til land. Som et supplement til dataanalysen blev der således afholdt særlige møder på landsplan med deltagelse af både de fælles tilsynsteam og de kompetente nationale myndigheder. Formålet med disse møder var i fællesskab at evaluere de fælles tilsynsteams "bottom up"-resultater sammen med horisontale observationer. Det betød, at der kunne tages hensyn til lande- og bankspecifikke omstændigheder, og at det blev sikret, at vurderingen var harmoniseret. Resultaterne af disse møder dannede grundlag for fastlæggelsen af omfanget af den opfølgende analyse, der finder sted i 2020.

Når resultaterne af dataanalysen foreligger, vil alle interessenter kunne drage nytte af dem. ECB og de kompetente nationale myndigheder vil have fået en værdifuld indsigt i bankernes praksis i forbindelse med långivning og risikobaseret prissætning. Resultaterne vil også belyse udviklingen i erhvervssegmenter, som fx markedet for boliglån eller udlån til små og mellemstore virksomheder, og vise, hvilke data bankerne bruger til at styre risici, der stammer fra deres låneporteføljer. Merværdien for bankerne vil bestå i den detaljerede individuelle feedback på deres resultater i forhold til tilsvarende banker. De samlede resultater af analysen vil også blive offentliggjort. Dette arbejde kan resultere i en række bankspecifikke tiltag, som vil blive drøftet yderligere i næste fase af projektet om kreditbevillingskriterier i 2020. Endelig er tidsplanen for projektet med til at styrke EBA's arbejde vedrørende kreditoptagelse, som ECB er aktivt involveret i.

1.2.4 Målrettet gennemgang af interne modeller

Den målrettede gennemgang af interne modeller (Targeted Review of Internal Models – TRIM) har til formål at vurdere, om bankernes interne modeller er tilstrækkelige og hensigtsmæssige, og dermed mindske uønskede variationer i risikovægtede aktiver. TRIM bidrager til at sikre lige vilkår, da den fremmer en ensartet tilsynspraksis med fokus på en korrekt og konsekvent opfyldelse af lovkravene til interne modeller.

Den del af TRIM, der foregik på stedet, blev afsluttet i 2019

Efter det forberedende analysearbejde i 2016 blev den del af TRIM, der foregik på stedet, indledt i 2017 og afsluttet i 2019. I denne periode blev der gennemført 200 undersøgelser på stedet i 65 signifikante institutter, hvor der blev fokuseret på interne modeller for kredit-, markeds- og modpartskreditrisiko.

En revideret udgave af ECB's vejledning om interne modeller blev offentliggjort i 2019

Undersøgelserne fulgte en fælles metodologisk ramme baseret på ECB's og de kompetente nationale myndigheders fælles forståelse af europæiske regler om interne modeller. Denne fælles forståelse afspejles i ECB's vejledning om interne modeller, som sikrer, at der er gennemsigtighed med hensyn til, hvordan ECB forstår de lovkrav, der gælder for interne modeller, og anvender dem konsekvent under vurderingen af, om bankerne opfylder disse krav. Offentliggørelsen af den reviderede udgave af vejledningen i 2019 var en vigtig milepæl for TRIM. Forinden havde der været en omfattende feedbackproces, hvor branchen var blevet bedt om at komme med kommentarer til den første udgave af dokumentet i 2017, og to offentlige høringer om opdaterede udgaver af de forskellige kapitler i vejledningen i løbet af 2018. ECB's vejledning om interne modeller vil også fremover være et vigtigt referencedokument for ECB's tilgang til tilsynet med interne modeller ud over TRIM's rækkevidde. Vejledningen vil blive ændret og ajourført efter behov.

Igennem hele TRIM-processen er der foretaget forskellige analyser (som stadig er under udarbejdelse) med henblik på at vurdere og sammenligne undersøgelsesresultater på tværs af institutterne. Det foreløbige resultat af disse analyser er allerede blevet offentliggjort til gavn for både de inspicerede institutter og den brede offentlighed. En oversigt over de væsentligste eller fælles mangler, der blev konstateret på tværs af TRIM-undersøgelserne, blev således offentliggjort i 2018 og yderligere ajourført og udvidet i april og november 2019. Disse horisontale analyser er sammen med andre kvalitetssikringsprocedurer[20] vigtige for at sikre, at de tilsynsmæssige vurderinger er konsekvente på tværs af undersøgelserne. Offentliggørelsen af analyserne er en støtte til bankerne, som får mulighed for at se de TRIM-relaterede afgørelser, de modtager, i en bredere kontekst.

De tilsynsafgørelser, der træffes som følge af TRIM-undersøgelser på stedet, er et andet vigtigt resultat af projektet. De retligt bindende forpligtelser, som afgørelserne omfatter, er således med til at sikre, at bankerne udbedrer de mangler, der er konstateret i forbindelse med TRIM. Dette fremmer de nødvendige forbedringer af de interne modeller. Indtil videre er der udstedt omkring 110 af disse afgørelser i endelig form (dvs. efter inddragelse af den feedback, som institutterne har givet som led i høringen), rettet til ca. 55 af de 65 institutter, der har deltaget i TRIM. I gennemsnit indeholdt hver af disse TRIM-afgørelser omkring 20 bindende forpligtelser, eventuelt ledsaget af yderligere foranstaltninger.[21] Med denne detaljerede opfølgning bidrager TRIM til at reducere uønskede variationer i risikovægtede aktiver i bankernes interne modeller, idet det herved sikres, at lovkravene overholdes. For så vidt angår kreditrisiko, udviste bankerne navnlig mangler med hensyn til beregningen af realiserede tab på deres eksponeringer og med hensyn til anvendelsen af langsigtede gennemsnitlige misligholdelsesrater for kalibreringen af parametrene for tabssandsynlighed. Med hensyn til markedsrisiko vedrørte manglerne navnlig den metode, bankerne anvender til at måle value at risk (VaR), stress-VaR, obligatorisk backtesting af VaR, rækkevidden af metoden med interne modeller og metoden i forbindelse med kapitalkravet ved forøget risiko.

TRIM har generelt krævet betydelige tilsynsressourcer. For at undgå at forstyrre institutternes normale modelvedligeholdelse har der også fortsat været udført vurderinger på stedet af væsentlige modelændringer og oprindelige modelgodkendelser ud over TRIM-undersøgelserne og i nogle tilfælde sideløbende med disse. I 2019 blev der ud over de 49 undersøgelser på stedet, der indgik i TRIM, iværksat 117 undersøgelser om interne modeller i signifikante institutter (hvoraf 52 blev gennemført på stedet)[22]. Alt i alt blev der i 2019 udstedt 141 tilsynsafgørelser om undersøgelser af interne modeller[23] (herunder TRIM).

TRIM afsluttes i 2. halvår 2020

TRIM-projektet afsluttes i 2. halvår 2020, men den regelmæssige tilsynskontrol af væsentlige modelændringer og anmodningerne om de første modelgodkendelser forventes at fortsætte i hastigt tempo i 2020-21. Enheder under tilsyn skal tilpasse deres modeller i forhold til i) resultaterne af TRIM og ii) de krav, der er fastsat af EBA i en række nye reguleringsmæssige tekniske standarder og retningslinjer, der er udstedt som led i gennemgangen af lovgivningen om den interne ratingbaserede metode. Sammen med bankerne forventer ECB Banktilsyn at skabe synergier ved i videst muligt omfang at kombinere gennemførelsen og vurderingen af ændringer af interne modeller, der er en følge af de to initiativer og påvirker de samme ratingsystemer.

1.2.5 IT- og cyberrisiko

Gennem hele 2019 fortsatte ECB Banktilsyn sit arbejde med IT- og cyberrisiko som en tilsynsprioritet. Generelt set bør IT- og cyberrisiko være en del af bankernes overordnede rammer for risikoledelse og -styring, og der bør være et udbredt kendskab til denne risiko blandt alle medarbejderne. IT- og cyberrisiko kan trods alt ramme hele banken. Derfor bør alle medarbejdere bidrage til at begrænse denne risiko – på tværs af forretningsområder og hierarkier.

I betragtning af den store indbyrdes forbundethed, som præger den finansielle sektor, kan cyberhændelser hurtigt sprede sig i hele sektoren. For at give tilsynsmyndighederne bedre mulighed for at identificere og overvåge tendenser med hensyn til cyberhændelser i banksektoren, blev der i 2017 indført en procedure for rapportering af cyberhændelser. Alle signifikante institutter skal rapportere væsentlige cyberhændelser[24], så snart de opdages. SSM's database over cyberhændelser giver større gennemsigtighed og giver også ECB mulighed for hurtigt at reagere, hvis en større hændelse påvirker et eller flere signifikante institutter. I 2019 steg antallet af rapporterede cyberhændelser med ca. 30 pct. i forhold til 2018.

Med hyppige inspektioner på stedet kan ECB Banktilsyn også vurdere bankernes individuelle kapacitet til at styre IT- og cyberrisiko, mens "kampagneinspektioner" (som sætter fokus på samme emne i flere banker i et sammenligneligt omfang) giver en horisontal viden. Det fokus på IT-kontinuitetsstyring, der var i 2019, viste, at der er behov for forbedringer, navnlig i forbindelse med test af respons på større katastrofer. Der vil blive fulgt op på disse resultater i forbindelse med det løbende tilsyn. Den kommende kampagne om IT-risiko i 2020 vil også omfatte en vurdering af bankernes styring af cyberrisiko.

Som led i den årlige SREP udfører de fælles tilsynsteam løbende tilsyn med IT- og cyberrisiko efter en fælles, standardiseret risikovurderingsmetode, der er baseret på EBA's retningslinje EBA/GL/2017/05[25] og underbygges af et spørgeskema om IT-risiko (bankens selvevaluering). Dette suppleres af tematiske gennemgange vedrørende IT-risici og horisontale analyser. De signifikante institutters selvevalueringer af IT-risiko og -kontroller bidrager med værdifulde oplysninger. En af de relevante konklusioner i 2019 var, at sektorens selvevaluering gennemsnitligt set blev mere forsigtig. Selvevalueringen viste også, at de signifikante institutter, der har IT-eksperter i bestyrelsen, er mere kompetente i adskillige kategorier inden for IT-risikokontrol, og at de er mere opmærksomme på risiciene.

Samtidig viste selvevalueringen, at antallet af signifikante institutter, der er afhængige af forældede systemer til deres kritiske forretningsprocesser, vokser, og udgifterne til outsourcing af IT stiger. Der vil blive sat større fokus på disse emner i 2020.

Desuden er ECB Banktilsyn i kontakt med en lang række interessenter både i og uden for EU for at sikre en koordineret tilgang til og videndeling om IT og cyberrisiko. ECB Banktilsyn bidrager fx til internationale fora, såsom EBA's taskforce om overvågning af IT-risiko, Baselkomitéen for Banktilsyns (BCBS) arbejdsgruppe om operationel robusthed og Financial Stability Boards arbejdsgruppe om respons på cyberhændelser og genopretning.

1.2.6 Brexit

ECB Banktilsyn fortsatte overvågningen af bankernes gennemførelse af brexitplanerne

I 2019 fokuserede ECB Banktilsyns arbejde i forbindelse med brexit på i) hvor forberedte bankerne og tilsynsmyndighederne var på muligheden af et brexit uden en aftale og ii) gennemførelsen af bankernes brexitplaner, der var aftalt mellem banker og tilsynsmyndigheder.

Gennem hele året overvågede ECB Banktilsyn, om bankerne var parate til et scenarie uden en aftale, hvor Storbritannien forlader EU uden en overgangsperiode. I denne forbindelse tilkendegav ECB klart over for bankerne, at de fortsat skulle forberede sig på alle tænkelige scenarier, og anmodede dem om at gennemføre effektive afhjælpende foranstaltninger, hvor det var nødvendigt. Generelt gjorde bankerne rimeligt gode fremskridt med deres forberedelser på et brexit uden en aftale.

Allerede i tiden op til den oprindelige brexitdato i slutningen af marts 2019 havde ECB Banktilsyn gennemført de fleste tilladelsesprocedurer vedrørende etablering af nye – eller omstrukturering af eksisterende – kreditinstitutter i euroområdet. Endvidere havde ECB Banktilsyn afsluttet sin vurdering af brexitplanerne i signifikante institutter, som driver virksomhed i Storbritannien, og godkendt deres tredjelandsfilialer, hvis det var påkrævet i henhold til national lovgivning. I dette øjemed blev der ført indgående drøftelser med bankerne for at nå til enighed om deres britiske filialers fremtidige drifts- og forretningsmodeller.

ECB Banktilsyn overvågede også gennemførelsen af bankernes brexitplaner for at sikre, at de berørte banker overholdt de forpligtelser, de havde indgået, herunder de gennemførelsesfrister, de havde aftalt med de relevante tilsynsmyndigheder. Horisontale overvågningsaktiviteter blev suppleret med bankspecifikke opfølgninger og tilsvarende tilsynsforanstaltninger, hvor det var nødvendigt.

Der blev oprettet nye fælles tilsynsteam for de banker, der blev signifikante, fordi de flyttede deres virksomhed til euroområdet på grund af brexit, og ECB overtog det direkte tilsyn med disse enheder. Den obligatoriske omfattende vurdering af nogle af disse banker blev iværksat i 2. halvår 2019.

ECB fortsatte med at oplyse om sine tilsynsforventninger gennem opdateringer af afsnittet med ofte stillede spørgsmål på ECB's banktilsynswebsted, i artikler i Supervision Newsletter og i bilaterale drøftelser med enhederne under tilsyn.

Fremtidsudsigter

I 2020 vil ECB fortsætte sin overvågning af, hvordan bankerne gennemfører deres brexitplaner, på grundlag af de aftalte forpligtelser og tidsfrister, for at de kan nå målet for deres driftsmodeller. Selvom bankerne gjorde fremskridt i 2019, er de stadig nødt til at gøre mere for at opfylde ECB's tilsynsforventninger på forskellige områder, fx intern governance, forretningsrelateret oprindelse og adgang til finansielle markedsinfrastrukturer, bogføringsmodeller, koncerninterne ordninger og IT-infrastruktur og -rapportering.

Der vil også blive iværksat omfattende vurderinger af andre institutter, der for nylig er blevet klassificeret som signifikante på grund af deres brexitrelaterede virksomhed.

ECB vil fortsat følge de politiske forhandlinger mellem EU og Storbritannien og vurdere konsekvenserne set ud fra et tilsynsperspektiv.

1.2.7 Handelsrisiko og værdiansættelse af aktiver

Der blev i 2019 iværksat en række koordinerede initiativer inden for eksternt tilsyn og tilsyn på stedet

I 2019 iværksatte ECB Banktilsyn en række koordinerede initiativer inden for eksternt tilsyn og tilsyn på stedet, der kiggede nærmere på markedsrisiko. Markedsrisiko omfatter risici i tilknytning til handelsaktiviteter og værdiansættelse af finansielle instrumenter, der regnskabsmæssigt indregnes til dagsværdi. Formålet med disse initiativer var at:

  • sikre, at gældende bestemmelser overholdes
  • øge den tilsynsrelaterede viden om sammensætningen af disse finansielle aktiver og passiver
  • overvåge de områder, hvor værdiansættelsesrisikoen er størst
  • vurdere de rammer, som institutterne anvender til at beregne dagsværdien og forsigtige yderligere værdireguleringer.

Der blev gennem hele 2019 indsamlet granulære data om den forskriftsmæssige handelsbeholdning for 13 store signifikante institutter, der dækkede 87 pct. af positionerne på niveau 2 og niveau 3[26] i handelsbeholdningen i de banker, som ECB fører direkte tilsyn med.[27] Tilgængeligheden af information på enheds- og produktniveau gjorde det muligt at gå mere i detaljer med sammensætningen af en betydelig undergruppe af niveau 2- og niveau 3-aktiver og -passiver. Dette vil gøre det nemmere at definere rækkevidden af de undersøgelser på stedet, som vil blive indledt som led i kampagnen på stedet vedrørende værdiansættelsesrisiko.

Aktiver og passiver på niveau 3 er koncentreret i nogle få store banker, mens niveau 2-aktiver og -passiver fortrinsvis udgøres af swaps og genkøbsforretninger

Hvad angår inddelingen af aktiver i niveauer, klassificeres de fleste positioner i handelsbeholdningen (ca. 87 pct.), der indgik i indsamlingen, som niveau 2, mens niveau 3-positioner kun udgør omkring 2 pct. og er koncentreret i nogle få banker (ca. 82 pct. i tre banker). Når man ser på de enkelte produkters sammensætning, er en stor del af aktiverne og passiverne på niveau 2 swaps og genkøbsforretninger, hovedsagelig med løbetider på under 10 år.

Bankernes praksis med hensyn til definition af observerbarhed, inddeling af aktiver i niveauer, overskud fra dag 1 og dagsværdimåling varierer betydeligt

Med hensyn til initiativerne vedrørende tilsyn på stedet, blev der i 2019 iværksat en kampagne[28] inden for værdiansættelsesrisiko, som fortsætter i 2020 og 2021. Det fremgår af kampagnens foreløbige resultater, at bankerne har meget forskellig praksis, og at bankerne har mange muligheder for at afvige fra hinanden i betragtning af det store skøn, de ved anvendelsen af regnskabsreglerne har med hensyn til at definere observerbarheden, inddelingen af aktiver i niveauer, overskud fra dag 1 og dagsværdimåling. Denne store forskel er en udfordring, når værdiansættelsesrisikoen skal vurderes. Inden for tilsyn på stedet tager initiativet sigte på at fremme lige tilsynsmæssige vilkår og harmonisere den måde, metoderne til tilsynet på stedet i bankerne anvendes på.

For så vidt angår gennemførelsen af EBA's reguleringsmæssige tekniske standarder for forsigtig værdiansættelse, viste de undersøgelser på stedet, der blev gennemført i 2019, at institutternes rammer for forsigtig værdiansættelse ikke levede op til de standarder, som ECB forventer, samtidig med at det fremgik, at institutterne står over for udfordringer på dataområdet, hvis de skal opnå den påkrævede præcision inden for forsigtig værdiansættelse. EBA's spørgsmål og svar-proces har bidraget til at skabe større klarhed omkring anvendelsen af rammerne for forsigtig værdiansættelse.

1.2.8 Arbejdet med de tilsynsmæssige metoder

Kapital og likviditet er af afgørende betydning for at sikre bankernes modstandskraft

Finansielle stød til banksektoren er ofte forårsaget – eller bliver forstærket – af, at omfanget og kvaliteten af bankernes kapital og likviditet er utilstrækkelig. På denne baggrund er to centrale procedurer, den interne procedure til vurdering af kapitalgrundlaget (ICAAP) og den interne procedure til vurdering af likviditetsgrundlaget (ILAAP), afgørende for, at institutternes modstandskraft styrkes.

Både ICAAP og ILAAP tager sigte på at sikre, at institutterne måler og styrer deres kapital- og likviditetsrisiko på en struktureret måde ved brug af institutspecifikke metoder. De giver bankerne mulighed for til enhver tid at identificere, vurdere og således effektivt styre og dække kapital- og likviditetsrisici.

I overensstemmelse med den centrale rolle, som ICAAP og ILAAP spiller for forvaltningen af bankernes kapital- og likviditetsgrundlag, kræver disse procedurer særlig opmærksomhed fra tilsynsmyndighedernes side. I forbindelse med SREP tages der særlig højde for kvaliteten og resultaterne af ICAAP og ILAAP, når der fastsættes kapital-, likviditets- og kvalitative foranstaltninger. Gode ICAAP og ILAAP reducerer usikkerheden for både institutter og tilsynsmyndigheder med hensyn til et instituts faktiske risikoeksponering. Dette hjælper institutterne med at opretholde tilstrækkelig kapital og likviditet og dermed forblive levedygtige.

ECB Banktilsyn offentliggjorde vejledninger om ICAAP og ILAAP

I november 2018 offentliggjorde ECB Banktilsyn vejledninger om institutternes ICAAP og ILAAP, og i januar 2019 begyndte banktilsynet at anvende dem. Det er ikke hensigten, at de skal være en komplet vejledning i alle relevante aspekter af sunde ICAAP og ILAAP. De anvender derimod en principbaseret tilgang med fokus på udvalgte centrale aspekter.

De enkelte institutter er ansvarlige for at gennemføre ICAAP og ILAAP, der er tilpasset deres individuelle forhold

ECB Banktilsyn understreger således, at ICAAP og ILAAP først og fremmest er interne procedurer, som bør være tilpasset det enkelte institut. De enkelte institutter er derfor ansvarlige for at gennemføre ICAAP og ILAAP, der er tilpasset til og afpasset efter deres individuelle forhold. Solide, effektive, omfattende og fremadrettede ICAAP og ILAAP er vigtige redskaber til at sikre bankernes modstandskraft. Bankerne opfordres derfor til så snart som muligt at anvende vejledningerne til at lukke eventuelle huller og udbedre mangler i deres kapital- og likviditetsforvaltning.

I 2019 var ECB Banktilsyns horisontale funktioner, sammen med de fælles tilsynsteam, i dialog med bankerne for at drøfte, hvordan de planlagde at forbedre deres ICAAP og ILAAP i overensstemmelse med de nye vejledninger.

Over halvdelen af alle ICAAP og over en tredjedel af alle ILAAP havde alvorlige mangler

I SREP-vurderingerne fra 2019 konkluderede ECB Banktilsyn, at der stadig var alvorlige mangler i over halvdelen af alle de ICAAP og over en tredjedel af alle de ILAAP, der anvendes af signifikante institutter. De udgjorde ikke et solidt grundlag for en forsigtig forvaltning af kapital og likviditet, og institutterne ville derfor være nødt til at forbedre dem (yderligere). De konklusioner, der drages af disse vurderinger fra sag til sag, har en stadig større indvirkning på SREP og de relevante individuelle tilsynsforanstaltninger. Med andre ord har sunde ICAAPP og ILAAP en positiv effekt på en banks SREP.

ICAAP og ILAAP kommer til at spille en endnu større rolle i SREP

Fremover kommer ICAAP og ILAAP til at spille en endnu større rolle i SREP, hvilket vil motivere bankerne til at fortsætte med at forbedre deres interne procedurer. Bl.a. vil både de kvalitative og kvantitative aspekter af ICAAP komme til at spille en større rolle ved fastsættelsen af tilsynskrav om højere kapitaltillæg i forbindelse med de enkelte risici.

Boks 2
Tilsynsteknologi

For at undersøge potentialet i kunstig intelligens (AI) og andre banebrydende teknologier i forbindelse med banktilsyn har ECB oprettet en hub for tilsynsteknologi (SupTech).

Innovation og SupTech

Teknologien er ved at ændre den finansielle sektor. Desuden tager tilsynsmyndigheder over hele verden skridt til at gennemføre innovative teknologier, der skal modernisere infrastrukturer og sikre et effektivt tilsyn. I 2019 oprettede ECB en "SupTech Hub" til at indføre innovative værktøjer i tilsynsprocessen.

AI og dataanalyse

ECB har iværksat forskellige AI-projekter. Et vigtigt AI-område er maskinindlæring, der betyder, at computere kan lære af data og komme med forudsigelser. ECB er fx ved at udvikle et værktøj, der kan forudsige resultatet af Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds stresstest på grundlag af de data, der er indsamlet i overensstemmelse med de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for tilsynsrapportering.

Et andet AI-område er natursprogsbehandling (natural language processing, NLP), som tilsynsmyndighederne kan bruge til at analysere ustrukturerede data. Computere, der anvender NLP, kan forstå og vurdere oplysninger i tekstform. ECB er fx ved at udvikle et værktøj, der kan bruges til at udtrække struktureret information fra ustrukturerede datakilder såsom finansielle rapporter, som på nuværende tidspunkt kun kan udtrækkes manuelt.

ECB arbejder også på avancerede dataanalyseværktøjer, som gør det muligt for tilsynsmyndighederne at udlede større viden af data og træffe flere velbegrundede beslutninger på grundlag af data. For at tage et enkelt eksempel anvendes netværksanalyse til at opnå en bedre indsigt i, hvordan ejerskabet af aktieposter i enheder under tilsyn er indbyrdes forbundet.

Portal for tilladelser

Det store antal tilladelsesprocedurer (se også afsnit 2.1.2) medfører en stor arbejdsbyrde ikke blot for tilsynsmyndighederne, men også for bankerne. Derfor udvikler ECB i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder en onlineportal for at kunne administrere processen mere effektivt, i første omgang vedrørende vurderinger af egnethed og hæderlighed.

Sigtet med portalen er at forbedre udvekslingen af oplysninger om procedurerne og mindske bureaukratiske procedurer ved at automatisere dele af tilladelsesprocessen. Portalen bør også i højere grad være en hjælp for bankerne til at indgive fuldstændige og præcise ansøgninger og på denne måde gøre vurderingsprocessen hurtigere og mere effektiv. Endelig bør den også harmonisere tilladelsesprocessen i de lande, der deltager i SSM, samtidig med at der tages hensyn til de relevante nationale lovgivningers særlige karakteristika. Målet er, at den i fremtiden bliver en omfattende banktilsynsportal, der dækker forskellige tilsynsprocesser inden for ECB's ansvarsområde.

Udbredelse af viden og forbedring af kompetencer

For at sikre, at SupTech bliver anvendt, er det afgørende, at kendskabet til hubben udbredes, og at alle relevante interessenter inddrages. Fordi der er tale om en videnhub er teamet bag SupTech begyndt at planlægge arrangementer og kurser for at udstyre banktilsynskolleger med teknisk knowhow og færdigheder, som de er nødt til at forny.

Samarbejde

Med henblik på udveksling af teknologisk ekspertise og praksis har ECB taget kontakt til de kompetente nationale myndigheder, som er ved at indføre digitale værktøjer i deres tilsynsproces, andre tilsvarende myndigheder (fx Monetary Authority of Singapore, Storbritanniens Prudential Regulation Authority, Federal Reserve Bank), akademiske institutioner (fx Technische Universität Darmstadt og Technische Universität Münchens initiativ vedrørende anvendt AI) samt en række opstartsvirksomheder.


1.3 Det direkte tilsyn med signifikante institutter

1.3.1 Eksternt tilsyn

ECB Banktilsyn tilstræber at føre tilsyn med signifikante institutter på en forholdsmæssig og risikobaseret måde, der er både krævende og konsekvent. I dette øjemed defineres hvert år en række løbende kernetilsynsaktiviteter som bygger på de eksisterende lovkrav, tilsynsmanualen SSM Supervisory Manual og SSM's tilsynsprioriteter og indgår i det løbende tilsynsprogram for hvert enkelt signifikant institut.

Ud over disse centralt definerede kerneaktiviteter kan andre tilsynsaktiviteter, der er tilpasset bankernes særlige karakteristika, indgå i tilsynsprogrammet. Det giver dem mulighed for at adressere situationer, hvor risiciene i det enkelte institut eller i hele sektoren hurtigt ændrer sig.

De eksterne tilsynsprogramaktiviteter omfatter i) risikorelaterede aktiviteter (fx SREP, stresstest), ii) andre aktiviteter i forbindelse med organisatoriske, administrative eller retlige krav (fx den årlige signifikansvurdering) og iii) ekstra aktiviteter, som planlægges af de fælles tilsynsteam med henblik på yderligere tilpasning af det løbende tilsynsprogram til den pågældende koncerns eller enheds særlige karakteristika (fx analyser af bankens forretningsmodel eller governancestruktur). Mens de første to grupper af aktiviteter defineres centralt, er den tredje bankspecifik og defineres af de respektive fælles tilsynsteam.

Forholdsmæssighed

Tilsynsaktiviteterne i 2019 fulgte proportionalitetsprincippet, dvs. at tilsynets omfang blev tilpasset de enkelte banker under tilsyn i forhold til deres systemiske betydning og risikoprofil

Tilsynsprogrammet følger proportionalitetsprincippet, hvilket vil sige, at tilsynets omfang afhænger af det enkelte instituts størrelse, systemiske betydning og kompleksitet. Efter vejledning fra den interne forenklingsgruppe (SSM Simplification Group) i 2019 blev det gennemsnitlige antal centralt definerede tilsynsaktiviteter for hvert signifikant institut reduceret en smule i forhold til året før (se figur 17). Det gav de fælles tilsynsteam større råderum til at adressere institutspecifikke risici.

Figur 17

Det gennemsnitlige antal aktiviteter pr. signifikant institut i 2018 og 2019

Kilde: ECB.

En risikobaseret tilgang

Tilsynsprogrammet følger en risikobaseret tilgang, der har fokus på de risikokategorier, der er mest relevante for det enkelte signifikante institut. For eksempel er procentdelen af aktiviteter med relation til kreditrisiko større for banker med et højt NPL-niveau end for den gennemsnitlige bank, og aktiviteter med relation til markedsrisiko udgør en højere procentdel for banker med store eksponeringer mod markeds- og handelsaktiviteter end for gennemsnitsbanken. (se figur 18).

Figur 18

Aktiviteter inden for tilsynsprogrammet i 2018 og 2019: fokus på kreditrisiko og markedsrisiko

Kilde: ECB.
Anm.: Der er kun medtaget planlagte aktiviteter relateret til risikokategorier.

Højdepunkter fra det eksterne tilsyn i 2019

I forbindelse med tilsynsprogrammet for 2019 er tre centralt styrede aktiviteter af særlig betydning: i) SREP-vurderingen, ii) likviditetsstresstesten og iii) vurderingen af bankernes kreditbevillingskriterier.

SREP er det centrale tilsynsværktøj, som anvendes til at sammenfatte alle de informationer, der er indsamlet om et individuelt institut i et givet år, med henblik på at udarbejde den årlige risikovurdering for det pågældende institut. Denne vurdering danner grundlag for tilsynsdialogen med instituttet om passende tilsynsforanstaltninger, inden de besluttes af ECB. I 2019 udgjorde vurderingen af institutternes ICAAP og ILAAP i lyset af de nye ECB-vejledninger og resultaterne af likviditetsstresstesten blandt andet et vigtigt input til SREP.

I likviditetsstresstesten undersøgtes bankernes modstandskraft med hensyn til likviditet. Bottom up-stresstesten omfattede 103 signifikante institutter og var baseret på bankernes likviditetsoplysninger ved udgangen af 2018. Resultaterne blev offentliggjort 7. oktober 2019.[29]

En anden aktivitet, der krævede en betydelig deltagelse fra de fælles tilsynsteams side, var en struktureret vurdering af kvaliteten af bankernes kreditbevillingskriterier. Vurderingen omfattede 94 signifikante institutter, som indgik i en kvalitativ og kvantitativ dataindsamling med hovedfokus på den almindelige udlånspraksis. På grundlag af en kvantitativ horisontal analyse af de indsamlede data vil der blive givet feedback til bankerne og udarbejdet opfølgningstiltag[30].

Dybdegående undersøgelser

De fælles tilsynsteam kan efter eget skøn tage institutspecifikke risici op under det løbende tilsyn. Det gør de fx ved at fastsætte genstanden for dybdegående undersøgelser, dvs. analyser af idiosynkratiske spørgsmål, der indgår i tilsynsprogrammerne. I 2019 udførte de flere dybdegående undersøgelser end i 2018, muligvis på grund af det mindre antal centralt styrede opgaver. De risikoområder, der var genstand for dybdegående undersøgelser, afspejlede i store træk de tilsynsmæssige prioriteter for 2019 (se figur 19).

Figur 19

Dybdegående undersøgelser og analyser opdelt efter risikokategori i 2018 og 2019

Kilde: ECB.

Status over aktiviteterne inden for tilsynsprogrammerne

Udførelsen af tilsynsprogrammerne i 2019 var vellykket med en gennemførelsesrate på 90 pct.

Udførelsen af tilsynsprogrammerne i 2019 var vellykket. Ved årets udgang havde 90 pct. af alle aktiviteter fulgt den oprindelige plan. Af disse var 75 pct. afsluttet, mens 15 pct. stadig var under gennemførelse ifølge planen. Yderligere 3 pct. af aktiviteterne vil blive afsluttet i 2020 med nogen forsinkelse. 7 pct. af aktiviteterne blev aflyst, hovedsagelig på grund af ændringer i bankstrukturen, men også fordi nogle signifikante institutter blev til mindre signifikante institutter og derfor ikke længere var under ECB's direkte tilsyn (se figur 20). De vigtigste aktiviteter blev alle udført efter planen og dækkede de primære risici for banksektoren. Alt i alt bekræfter den lave andel af forsinkelser og aflysninger, at de løbende tilsynsprogrammer er velegnede og stabile, samt at de fælles tilsynsteam er i stand til at udføre aktiviteterne som planlagt.

Figur 20

Gennemførelsesrate i 2019

Kilde: ECB.

Tilsynskonklusioner

"Tilsynskonklusioner" er nogle af de vigtigste resultater af de regelmæssige tilsynsaktiviteter og er udtryk for mangler, som bankerne skal rette op på. Det er de fælles tilsynsteams ansvar at overvåge, hvordan bankerne følger op på disse konklusioner. I 2019 faldt det samlede antal registrerede konklusioner i forhold til tidligere år.[31] Størstedelen af konklusionerne stammede fra inspektioner på stedet, undersøgelser af interne modeller og tilladelsesrelaterede aktiviteter (se figur 21).

Figur 21

Tilsynskonklusioner

Kilde: ECB.
Anm.: 34 konklusioner fra tidligere fælles tilsynsteam er ikke medtaget.

SREP 2019

SREP er en proces, der gennemgås hvert år. Her undersøger tilsynsmyndighederne bankernes risici og fastsætter efterfølgende individuelle tilsynskrav og vejledning til hver enkelt bank foruden det lovpligtige minimumskapitalkrav.

Med hensyn til SREP 2019 offentliggjorde ECB for første gang aggregerede data opdelt efter forretningsmodel og individuelle bankoplysninger om søjle 2-krav.[32] Dette er i overensstemmelse med målet om at skabe større gennemsigtighed for banker, investorer og offentligheden.

SREP-kravene og -vejledningen (ekskl. systemiske buffere og den kontracykliske buffer) for CET1-kapital var uændrede i 2019 i forhold til 2018, nemlig 10,6 pct. Dette bekræftede, at tilsynsvurderingen af bankernes kapitalbehov havde stabiliseret sig. Næsten alle banker havde et passende kapitalniveau, som lå over alle krav, herunder de systemiske buffere og den kontracykliske buffer.

Ud over kapitalkrav og vejledning munder SREP ofte ud i krav om kvalitative foranstaltninger. I SREP 2019 modtog 91 banker kvalitative foranstaltninger, hvilket kun er lidt flere end i 2018. De kvalitative foranstaltningers fordeling viser, at der er særligt tilsynsmæssigt fokus på området intern governance. Næsten en tredjedel af alle de afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes af bankerne, vedrører deres governance. SREP-scorerne for intern governance var faktisk blevet ringere på tværs af alle forretningsmodeller og fortsatte således tendensen fra tidligere år.

Samtidig forringedes scorerne for operationel risiko også, hvilket afspejler, at IT- og cyberrisici er øget for en række banker. I 2020 opretholder ECB Banktilsyn således et øget fokus på disse risici ved at gennemføre inspektioner på stedet, der har særligt fokus på IT. Desuden vil den harmoniserede ramme for rapportering af cyberhændelser give en større viden om brud på cybersikkerheden – et område, som bankerne givetvis er nødt til at arbejde med.

1.3.2 Inspektioner på stedet

Der blev i 2019 iværksat 151 inspektioner på stedet

Som led i tilsynsprogrammet for inspektioner på stedet blev der i 2019 iværksat i alt 151 inspektioner mod 156 i 2018. Planlægningen af dem tog udgangspunkt i tilsynsprioriteterne for 2019 (se figur 22). Programmet for inspektioner på stedet var fortsat fleksibelt, så det kunne opdateres regelmæssigt i løbet af året for at tage højde for akutte situationer og uventede begivenheder.

Figur 22

Inspektioner på stedet i 2018 og 2019 opdelt efter risikotype

Kilde: ECB.

Planlægningen af tilsyn på stedet er en del af det løbende tilsyn. Selvom programmet for inspektioner på stedet er baseret på SSM's tilsynsprioriteter, er det også tilpasset de særlige forhold i de enkelte enheder under tilsyn på en forholdsmæssig og risikobaseret måde. Inspektionerne på stedet bygger på det løbende tilsyn, der udføres af de fælles tilsynsteam. De er et supplerende, indgribende og fokuseret tilsynsværktøj baseret på et tæt samarbejde med de fælles tilsynsteam, samtidig med at de giver et yderligere, uafhængigt perspektiv.

En af det europæiske banktilsyns styrker er, at det kan foretage horisontale analyser og benchmarke banker i hele euroområdet. I 2019 blev der bygget videre på denne mulighed, idet kampagnekonceptet inden for inspektioner på stedet blev yderligere udvidet. I en kampagne samles flere inspektioner i klynger, hvor undersøgelsen fokuserer på det samme område. Herved får de relevante inspektionsteam en ramme for koordineringen, det løbende samarbejde, tilpasningen af mål og udnyttelsen af synergier. I løbet af året blev der anvendt kampagner på tre forskellige områder, som var i tråd med tilsynsprioriteterne: i) erhvervs- og boligejendomme, ii) gearet finansiering og forsigtig markedsværdiansættelse samt iii) forretningskontinuitet med hensyn til IT-risiko.

1.3.2.1 De vigtigste konklusioner af inspektionerne på stedet

Den følgende analyse giver et overblik over de vigtigste konklusioner fra 113 inspektioner på stedet i 2018 og 2019, hvor de endelige rapporter blev offentliggjort i perioden mellem 4. kvartal 2018 og 3. kvartal 2019.

Kreditrisiko

Over halvdelen af kreditrisikoinspektionerne havde særligt fokus på aktivkvaliteten og blev udført som en gennemgang af lånedokumenter. De viste, at der var behov for yderligere hensættelser på over 5 mia. euro samt behov for at omklassificere aktiver til en værdi af ca. 4,4 mia. euro fra en status som ikke-misligholdt til misligholdt. De øvrige inspektioner fokuserede på de kvalitative aspekter af kreditrisikostyringsprocessen. Mere detaljeret var de vigtigste konklusioner:

  • Ukorrekt klassificering af debitorer: mangelfuld definition og/eller identifikation af misligholdte eksponeringer og svagheder i processerne til at identificere kreditlempelser og detektere advarselsindikatorer.
  • Undervurdering af forventede kredittab: overvurdering af sikkerhedsstillelse og genetableringsprocenter, ukorrekte skøn over pengestrømme og mangler i haircuts på sikkerhed samt hensættelsesparametre.
  • Svagheder i overvågningsprocesser: mangelfuld identifikation af tidlige tegn på kreditforringelse og utilstrækkelige ratingsystemer.
  • Svagheder i kreditgivningsprocesser: utilstrækkelige vurderinger af debitorrisiko, utilstrækkelige prisdannelsesmekanismer og uegnede processer for godkendelse af undtagelser.
Governancerisiko

De mest alvorlige konklusioner med hensyn til governancerisiko vedrørte følgende områder:

  • Selskabsstruktur og organisation: en svag risikokultur på institutniveau, utilstrækkelige menneskelige ressourcer, mangler i interne kontrolrammer og uforståelige organisatoriske retningslinjer.
  • Interne kontrolfunktioner (herunder compliance, risikostyring og intern revision): alvorlige mangler med hensyn til alle interne kontrolfunktioners status, ressourcer og rækkevidde.
  • Aggregering af risikodata og risikorapportering: uforståelig rapportering af risikostyring, svagheder i dataarkitektur og IT-infrastruktur.
IT-risiko

Størstedelen af de meget alvorlige konklusioner viste mangler i:

  • IT-sikkerhedsstyring: utilstrækkelige foranstaltninger til rettidig detektering og afbødning af IT-sikkerhedshændelser og ukorrekt forvaltning af adgangsrettigheder for privilegerede brugerkonti.
  • IT-risikostyring: utilstrækkelig vurdering af restrisici.
  • Styring af IT-drift: mangel på udtømmende og præcise fortegnelser over aktiver.
Kapitalrisiko

Hovedkonklusionerne om den lovpligtige kapital (søjle 1) vedrørte mangler med hensyn til tildelingen af de korrekte risikovægte til eksponeringer, som førte til en undervurdering af risikovægtede aktiver, primært i forbindelse med kreditrisiko som resultat af en ukorrekt fordeling af eksponeringsklasser og værdiansættelsen af sikkerhedsstillelsen. Andre større svagheder, der blev konstateret, vedrørte manglen på egnede kontrolrammer for processen med beregning af kapitalkrav.

De mest alvorlige konklusioner, der blev gjort i forbindelse med ICAAP-inspektioner, vedrørte mangler i kvantificeringen af risici (hovedsagelig kreditrisiko og renterisiko på poster uden for handelsbeholdningen (interest rate risk in the banking book, IRRBB)), underudviklede stresstestrammer (manglende håndtering af alle væsentlige risici med tilstrækkelig alvorlige, men plausible hændelser) og væsentlige mangler i indarbejdningen af ICAAP i ledelsesrammerne.

Markedsrisiko

De alvorligste konklusioner vedrørte måling og styring af værdiansættelsesrisiko (mangler i metoderne til fordeling af finansielle instrumenter i dagsværdihierarkiet, uhensigtsmæssig praksis for medtagelse af overskud fra dag ét i regnskabet, ufuldstændige rammer for dagsværdimåling og alvorlige svagheder i gennemførelsen af EBA's reguleringsmæssige tekniske standarder for forsigtig værdiansættelse).

IRRBB

De mest kritiske konklusioner med hensyn til IRRBB vedrørte hovedsagelig måling og styring af risiko, dvs. utilstrækkelige kvantificeringsmetoder, brug af utilstrækkelige antagelser og parametre, utilstrækkelige grundlag for modelleringen af indskud med ubestemt løbetid, mangel på regelmæssig validering af IRRBB-modeller og svagheder i koncernstyringen.

Likviditetsrisiko

De fleste af de meget alvorlige konklusioner vedrørte måling og overvågning af risiko (fejlklassificering af indskud, forkerte antagelser i metoderne til beregning af likviditetsdækningsgraden), overholdelse af rapporteringskrav (manglende kontrol og fejl i opgørelsen af likviditetsdækningsgraden) samt stresstest (der tages ikke højde for institutternes særlige forhold i stresstestscenarier).

Forretningsmodeller og rentabilitet

De mest kritiske konklusioner vedrørte analyse af finansielle fremskrivninger (for optimistiske finansielle prognoser og scenarier) og rentabilitetsanalyse (utilstrækkelig analyse af de vigtigste rentabilitetsfremmende faktorer og forretningsområder, mangelfulde prisfastsættelsesværktøjer, som ikke medtager alle omkostninger og risici).

Operationel risiko

De mest kritiske konklusioner vedrørte identifikation af operationel risiko (ufuldstændig dækning og definition af signifikant operationel risiko) og målingen heraf (mangler i dataindsamlingsprocessen vedrørende operationel risiko, utilstrækkelig risikoforebyggelse og afhjælpende tiltag i håndteringen af operationelle risikobegivenheder).


1.4 Det indirekte tilsyn med mindre signifikante institutter

Hvad angår tilsynet med mindre signifikante institutter, giver SSM-forordningen[33] ECB en overvågningsfunktion, mens det direkte tilsyn med disse institutter overdrages til de kompetente nationale myndigheder. I 2019 blev flere vigtige milepæle nået i forbindelse med udviklingen og vedligeholdelsen af de operationelle rammer for de kompetente nationale myndigheders tilsyn, og ECB's indirekte tilsyn, med mindre signifikante institutter.

1.4.1 Overvågningen af tilsynet med de mindre signifikante institutter

I 2019 udarbejdede ECB en risikorapport om mindre signifikante institutter, som blev offentliggjort i januar 2020

Som led i overvågningsarbejdet i 2019 udarbejdede ECB en risikorapport om mindre signifikante institutter, der blev offentliggjort i januar 2020. I rapporten fremlægges resultaterne af en årlig vurdering af situationen i sektoren for mindre signifikante institutter, der blev gennemført i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder. Den kombinerer en omfattende kvantitativ analyse af den aktuelle risikoprofil blandt mindre signifikante institutter med mere fremadskuende overvejelser om deres største risici og sårbarheder.

Desuden fortsatte ECB med at udvikle en række analytiske værktøjer, der er blevet stillet til rådighed for medarbejdere i de kompetente nationale myndigheder med ansvar for tilsynet med mindre signifikante institutter. Disse værktøjer viser de aggregerede risikoindikatorer i de enkelte lande inden for det europæiske banktilsyn sammen med de tilsvarende benchmarks for hele SSM. De gør det også nemmere at detektere outliers inden for de enkelte lande.

Desuden forbedrede ECB sit varslingssystem vedrørende mindre signifikante institutter, som fremover skal identificere de institutter, der kan forvente en forværret finansiel situation, og levere input til den løbende dialog med de kompetente nationale myndigheder.

ECB havde stadig fokus på institutsikringsordninger

På grund af den betydning, som hybride[34] institutsikringsordninger har for sektoren af mindre signifikante institutter i nogle af landene inden for det europæiske banktilsyn, fortsatte ECB med at overvåge dem i 2019. ECB gennemførte også en dybdegående analyse af én institutsikringsordning og bistod en kompetent national myndighed med dennes ansøgning om godkendelse af en institutsikringsordning.

Desuden fortsatte ECB det aktive samarbejde med de kompetente nationale myndigheder og aflagde i denne forbindelse en række besøg og afholdt møder i løbet af året, både på teknisk plan og på ledelsesniveau. Der blev arrangeret flere personaleudvekslinger mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder, hvor medarbejdere fra ECB arbejdede for de kompetente nationale myndigheder i perioder på tre til seks måneder og omvendt. Alle disse initiativer bidrager til at gøre ECB's tilsyn mere effektivt.

Endelig arrangerede ECB flere såkaldte "intelligence workshops" vedrørende tilsyn med mindre signifikante institutter. Disse workshops udgør en platform for drøftelser med mindre signifikante institutter og andre relevante markedsdeltagere.

Fremme af fælles standarder af høj kvalitet for tilsynet med mindre signifikante institutter inden for det europæiske banktilsyn

I 2019 fortsatte ECB med at gennemføre en række initiativer, der skal fremme en konsekvent anvendelse af standarder af høj kvalitet i tilsynet med mindre signifikante institutter.

I 2019 blev SREP-metoderne vedrørende mindre signifikante institutter anvendt til højt prioriterede mindre signifikante institutter

Efter at de SREP-metoder, der anvendes til mindre signifikante institutter[35], var blevet godkendt af ECB's tilsynsråd i januar 2018, arbejdede ECB og de kompetente nationale myndigheder på en trinvis implementering af dem. I 2019 blev SREP-metoden for mindre signifikante institutter anvendt på højt prioriterede mindre signifikante institutter[36]. Fra 2020 bør den anvendes på alle mindre signifikante institutter. For at sikre en ensartet anvendelse og for at bistå de kompetente nationale myndigheder med at udrulle metoden sørgede ECB for, at der blev afholdt flere kurser, fx for medarbejdere i de kompetente nationale myndigheder. ECB arbejdede også på at forbedre metoden, så den tager bedre højde for nyligt opståede risici.

Ud over den altomfattende SREP for mindre signifikante institutter skete der yderligere fremskridt i ECB's arbejde med at fremme et konsekvent tilsyn med IT- og cyberrisici, der påvirker mindre signifikante institutter. ECB's horisontale analyse identificerede bedste praksis, som er blevet delt med tilsynsførende fra de kompetente nationale myndigheder for at fremme et tilsyn af høj kvalitet.

ECB afsluttede et projekt om nationale regnskabsstandarder

ECB afsluttede desuden et vigtigt projekt, som handlede om nationale regnskabsstandarder (national accounting standards, nGAAP). Projektet indebar, at der blev udviklet metoder til at konvertere dele af nGAAP til IFRS samt udarbejdet værktøj til de ledende tilsynsførende. Værktøjet vil styrke den interne analysekapacitet og gøre det nemmere at sammenligne data fra banker, der anvender forskellige regnskabsstandarder.

Arbejdet med en SSM-politik for tilsynet med fintech-institutter fortsatte i 2019

Et andet vigtigt fokusområde for tilsynsarbejdet er udviklingen af en SSM-politik for tilsynet med fintech-institutter (både signifikante institutter og mindre signifikante institutter). Efter offentliggørelsen af vejledningen Guide to assessments of fintech credit institution licence applications i 2018 arrangerede ECB i maj 2019 en dialog med branchen. Arrangementet fokuserede på anvendelsen af kreditvurderinger baseret på kunstig intelligens og big data samt anvendelsen af cloud computing og robotrådgivning. Samme år opdaterede ECB også sin SSM-fintechhub, der er et fælles referencepunkt på dette område for alle SSM-tilsynsmyndigheder. ECB arrangerede også kurser om emnet for disse tilsynsmyndigheder.

Endelig foretog ECB i 2019 en kontrol af de kompetente nationale myndigheders gennemførelse af retningslinje (EU) 2017/697[37] om udøvelse af valgmuligheder og skøn, for så vidt angår mindre signifikante institutter.

1.4.2 Andre relevante emner for tilsynet med mindre signifikante institutter

Efter vedtagelsen af den reviderede kapitalkravsforordning (CRR II)[38] og det reviderede kapitalkravsdirektiv (CRD V)[39] arbejdede ECB og de kompetente nationale myndigheder i 2019 på at anvende proportionalitetsprincippet i tilsynet med mindre signifikante institutter. ECB vurderede bl.a. virkningen af den nye klassifikation af små og ikke-komplekse institutter. Arbejdet fortsætter i 2020 i tæt samarbejde med EBA.

Efter ikrafttrædelsen af EBA's Retningslinjer for styring af misligholdte eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelser begyndte ECB også at vurdere de kompetente nationale myndigheders gennemførelse af disse retningslinjer i tilsynet med mindre signifikante institutter. Arbejdet fortsætter i 2020 og vil også omfatte en horisontal benchmarkinganalyse af et udsnit af mindre signifikante institutters NPL-strategier.

I 2019 iværksatte ECB en vurdering af mindre signifikante institutters kreditbevillingsstandarder

I 2019 iværksatte ECB en vurdering af mindre signifikante institutters kreditbevillingsstandarder. Vurderingen var baseret på en undersøgelse, som derefter blev suppleret af en indsamling af statistiske data fra nationale centralbanker og udvalgte mindre signifikante institutter. Denne information vil danne grundlag for en horisontal analyse og indgå i opfølgningsarbejdet i 2020.

Endelig fortsatte ECB med at fremme konvergens mellem standarder for tilsynet med de mindre signifikante institutter i SSM-landene ved at forsyne de kompetente nationale myndigheder med standardiserede tekniske IT-værktøjer. Disse værktøjer tager udgangspunkt i de værktøjer, der anvendes af ECB og de nationale tilsynsmyndigheder i tilsynet med mindre signifikante institutter. De er tilpasset de mindre signifikante institutters særlige forhold og de nationale tilsynsmyndigheders behov.


1.5 ECB's makroprudentielle opgaver

I 2019 fortsatte ECB sit aktive samspil med de nationale myndigheder om den makroprudentielle politik i euroområdet i overensstemmelse med de opgaver, som ECB har fået overdraget i henhold til SSM-forordningens artikel 5. Inden for denne definerede ramme for makroprudentiel politik kan ECB anvende i) større krav om relevante kapitalbuffere end dem, der stilles af de nationale myndigheder, og ii) strengere foranstaltninger for at imødegå systemiske eller makroprudentielle risici. Det makroprudentielle forum er en platform for Styrelsesrådets og Tilsynsrådets medlemmer, hvor de samler de forskellige mikroprudentielle og makroprudentielle synsvinkler i SSM. Desuden deltog ECB i det arbejde, som blev udført af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), der har ansvaret for det makroprudentielle overvågning med det finansielle system i EU.

ECB modtog 105 makroprudentielle underretninger fra nationale myndigheder i 2019

I 2019 modtog ECB 105 makroprudentielle underretninger fra nationale myndigheder om deres politik. De fleste af underretningerne vedrørte kvartalsvise afgørelser om fastsættelsen af kontracykliske kapitalbuffere og afgørelser om identifikationen og kapitalbehandlingen af globale systemisk vigtige institutter og/eller andre systemisk vigtige institutter. ECB vurderede også underretninger om andre makroprudentielle foranstaltninger, fx systemiske risikobuffere, foranstaltninger indført i henhold til artikel 458 i kapitalkravsforordningen (CRR)[40] og gensidigheden af makroprudentielle foranstaltninger truffet i andre medlemslande.

ECB og de nationale myndigheder fulgte BCBS' metode og udpegede otte globale systemisk vigtige institutter[41], som bliver anmodet om at holde yderligere kapitalbuffere på mellem 1,0 pct. og 1,5 pct. i 2021. ECB modtog også underretninger fra nationale myndigheder om kapitalbuffersatser for 109 andre systemisk vigtige institutter. Disse satser var i overensstemmelse med den mindstekravsmetode til fastsættelse af kapitalbuffere for andre systemisk vigtige institutter, som ECB har fulgt siden 2016. Gennemgangen af metoden er nu afsluttet, og den reviderede metode vil blive offentliggjort i 10. udgave af ECB Macroprudential Bulletin.


1.6 Fremtidsudsigter – risici og tilsynsprioriteter for 2020

Af hensyn til et effektivt banktilsyn er det vigtigt at identificere og vurdere de risici, som enheder under tilsyn står overfor, og som danner grundlag for de tilsynsprioriteter, der bliver fastlagt i forbindelse med den regelmæssige strategiske planlægning. I oktober 2019 offentliggjorde ECB Banktilsyn i tæt samarbejde med nationale tilsynsmyndigheder sit opdaterede SSM-risikokort for 2020 og senere.

Risici i tilknytning til den økonomiske situation i euroområdet er vokset. Det samme er bekymringerne om holdbarheden af bankernes forretningsmodeller

De tre mest fremtrædende risikofaktorer, der forventes at påvirke banksystemet i euroområdet i 2020-22, er: i) de økonomiske og politiske udfordringer i euroområdet samt udfordringer med hensyn til gældsholdbarheden, ii) forretningsmodellens holdbarhed og iii) cyberkriminalitet og fejl i IT-systemer. Andre risikofaktorer er gennemførelsesrisiko i tilknytning til bankernes NPL-strategier, stadig lempeligere kreditstandarder, prisjusteringer på de finansielle markeder og forseelser, hvidvask af penge og terrorfinansiering (se figur 23).

Figur 23

SSM's risikokort for 2020

Kilder: ECB og nationale tilsynsmyndigheder.
* Gennemførelsesrisikoen i tilknytning til bankernes NPL-strategier gælder kun for banker med et højt NPL-niveau.
**Risici relateret til klimaændringer er mere relevante på længere sigt (dvs. en horisont på mere end tre år).

I forhold til risikovurderingen for 2019 er risiciene i forbindelse med den økonomiske situation i euroområdet øget som følge af en forværring af de globale vækstudsigter, hovedsagelig som følge af stigende handelsprotektionisme, usikkerhed om brexit og betydelige bekymringer med hensyn til gældsholdbarheden i nogle lande. Sammen med den lange periode med lave renter, som forventes at fortsætte, øger dette bekymringerne om den lave rentabilitet i bankerne i euroområdet, og om, hvorvidt deres forretningsmodeller er holdbare. Den grundigere gennemgang af hvidvasksager forøger også risikoen for tab som følge af forseelser.

For at sikre, at bankerne håndterer disse centrale udfordringer effektivt, gennemgik ECB Banktilsyn sine tilsynsprioriteter, som derefter blev offentliggjort sammen med SSM's risikokort. I det europæiske banktilsyns første år var det helt afgørende at genskabe sunde balancer i bankerne, men fokus for tilsynet har nu flyttet sig. Det omfatter nu bankernes modstandskraft fremover og holdbarheden af deres forretningsmodeller. Tilsynsprioriteterne blev derfor justeret, så de omfatter følgende højt prioriterede områder: i) fortsat oprydning på balancen, ii) styrkelse af den fremtidige modstandskraft og iii) opfølgning på arbejdet i forbindelse med brexit (se diagram 3).

Diagram 3

Tilsynsprioriteter i 2020

Kilde: ECB.
* Ændret aktivitet.
** Ny aktivitet/nyt fokusområde i 2020.
1) Misligholdte lån.
2) Intern ratingbaseret.
3) De interne procedurer til vurdering af kapital- og likviditetsgrundlaget.

Ligesom i tidligere år vil der blive anvendt en metode i tre trin, som skal sikre en effektiv gennemførelse. Først planlægges de aktiviteter, der skal udføres af det europæiske banktilsyn i 2020 på grundlag af tilsynsprioriteterne, derefter sikres det, at disse aktiviteter gennemføres, og til sidst vurderes de gennemførte aktiviteters effektivitet, dvs. i hvilket omfang målene i tilsynsprioriteterne rent faktisk er nået.

Boks 3
Grøn finansiering

Det står klart, at klima- og miljørelaterede risici og tilpasningen til en mere bæredygtig økonomi vil påvirke det finansielle system og kan medføre finansielle risici for bankerne i euroområdet.[42] For andet år i træk har SSM's risikokort for 2020 således udpeget klima- og miljørelaterede risici som en af de vigtigste risikofaktorer for euroområdets banker på længere sigt. På denne baggrund gennemførte ECB i 2019 to undersøgelser, som inddrog i alt ca. 30 signifikante institutter (der repræsenterede ca. 44 pct. af alle bankaktiver i euroområdet) og et antal mindre signifikante institutter, for at få et større indblik i, hvor bankerne står med hensyn til at indarbejde klima- og miljørelaterede risici i deres forretningsstrategi, risikostyring og governancerammer.

Generelt betragtet beskæftiger institutterne sig med problematikken vedrørende klimaændringer. Deres engagement varierer alt efter størrelse, forretningsmodel, kompleksitet og geografisk beliggenhed. Dette er især tydeligt ud fra et "virksomhedsperspektiv", idet det overvejende sætter fokus på at skildre bankens bidrag til bæredygtighedsmål og holde øje med de forretningsmuligheder, der opstår med den stigende efterspørgsel efter grønne finansielle produkter.

Figur

Bankernes risikostyring i tilknytning til klima- og miljørelaterede risici

(liste over forskellige tilgange til risikostyring; antal banker)

Kilde: ECB's stabs beregninger på grundlag af en frivillig ECB-/EBA-undersøgelse af markedspraksis, der omfattede 24 signifikante institutter.

De fleste af de banker, der deltog i undersøgelsen, tilkendegav, at de potentielt væsentlige risici enten var fysiske eller omstillingsrisici, men at der var plads til forbedringer med hensyn til indarbejdningen af klima- og miljørelaterede risici i deres risikostyring (fx medtagelse i rammen for risikovillighed, den interne procedure til vurdering af kapitalgrundlaget (ICAAP)) (se figuren). Bankerne står imidlertid over for visse metodemæssige udfordringer, når de skal integrere klima- og miljørelaterede faktorer i risikostyringen. Det kniber med nøjagtige og relevante indikatorer, da låntagere kun afgiver delvis information, og denne information ikke er ensartet/homogen. Desuden er det vanskeligt at opstille brugbare antagelser om, hvordan og hvornår klima- og miljørelaterede risici kan blive til virkelighed. Det skyldes usikkerhed i forbindelse med gennemførelsen af politikker på delstats-/statsniveau, effekten af potentielle teknologiske fremskridt og ændringer i markedsstemningen. På nuværende tidspunkt er de oplysninger, som bankerne offentliggør om klima- og miljørelaterede risici sparsomme og ofte ikke særlig gennemskuelige, hvad angår definitioner og taksonomi, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne dem. Desuden er oplysningerne for størstedelens vedkommende bagudrettede, og de mangler derfor et fremadrettet, langsigtet perspektiv, som er særlig relevant, når det gælder klima- og miljørelaterede risici.

I lyset af ovenstående mener ECB, at bankerne bør vedtage en rettidig og strategisk tilgang til håndteringen af klima- og miljørelaterede risici og øge deres bestræbelser på at offentliggøre relevante oplysninger om disse risici. I december 2019 offentliggjorde Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i denne sammenhæng handlingsplanen Action plan on sustainable finance. Planen indeholder en række politiske nøglebudskaber og forventninger til bankerne. De tilskyndes også til allerede nu at begynde at indarbejde miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer i deres strategier, risikostyring, offentliggørelse af oplysninger og scenarieanalyser.[43] Bankerne bliver i stigende grad inddraget i fælles brancheinitiativer til at forbedre deres metoder til at måle disse risici og bidrage til bredere og mere sammenlignelige oplysninger.

Fremover agter ECB at yderligere intensivere dialogen med branchen for at sikre, at der tages tilstrækkelig højde for klima- og miljørelaterede risici inden for den nuværende lovgivning. ECB vil i dette øjemed formulere og meddele bankerne sine tilsynsforventninger til, hvordan de bør tage højde for klima- og miljørelaterede risici i deres forretningsstrategi, risikostyring og governancerammer, og hvordan de bør forbedre deres offentliggørelser, så de bliver mere gennemsigtige i denne henseende. ECB Banktilsyn vil også fortsætte samarbejdet med de kompetente nationale myndigheder, de finansielle lovgivere (fx EBA og Baselkomitéen for Banktilsyn) samt andre centralbanker og tilsynsmyndigheder (navnlig gennem Network for Greening the Financial System) med henblik på yderligere at udvikle den tilsynsmæssige tilgang til klima- og miljørelaterede risici.


2 Tilladelser, håndhævelse og sanktionsprocedurer

2.1 Tilladelser

2.1.1 Udvikling i antallet af signifikante institutter under tilsyn

Den årlige vurdering af, hvorvidt en bank eller bankkoncern opfylder et eller flere af signifikanskriterierne,[44] blev afsluttet i oktober 2019. Vurderingen sker i henhold til SSM-rammeforordningen[45]. Den blev suppleret af ad hoc-signifikansvurderinger, der blev gennemført som følge af ændrede koncernstrukturer og andre ændringer i flere bankkoncerner. I alt syv banker blev kategoriseret som signifikante i løbet af 2019 eller fra og med 2020, mens ni banker blev fjernet fra fortegnelsen over signifikante institutter. Det betød, at 117 institutter[46] var kategoriseret som signifikante pr. 1. november 2019, en nedgang fra 119 efter den forrige årlige signifikansvurdering pr. 14. december 2018 (se tabel 1). Fortegnelsen over signifikante institutter og mindre signifikante institutter ændrede sig som følge af nye koncernstrukturer, inddragelse af en licens, flytning af aktiviteter som følge af brexit, reguleringsmæssige ændringer og anden udvikling. Selvom antallet af signifikante institutter er faldet, er de generelt blevet større og mere komplekse, i takt med at bankkoncerner konsoliderer sig eller flytter virksomhed fra Storbritannien til euroområdet.

I 2019 blev syv banker føjet til fortegnelsen over enheder under tilsyn af ECB.

  • Som følge af den årlige signifikansvurdering blev Akcinė bendrovė Šiaulių bankas omklassificeret til signifikant, efter at banken var blevet det tredjestørste kreditinstitut i Litauen. Banken blev underlagt ECB's direkte tilsyn pr. 1. januar 2020.
  • Som følge af brexit blev det forventet, at fire banker (UBS Europe SE, J.P. Morgan AG, Morgan Stanley Europe Holding SE og Goldman Sachs Bank Europe SE) ville øge deres forretningsaktiviteter i euroområdet betydeligt, og de blev derfor blevet underlagt ECB's direkte tilsyn i 2019.
  • En ny bankkoncern ledet af Cassa Centrale Banca – Credito Cooperativo Italiano S.p.A. blev klassificeret som signifikant i 2019, fordi dens aktiver oversteg 30 mia. euro. Koncernen blev dannet som følge af konsolideringen af en række andelsbanker, der blev foretaget, efter at der i Italien var vedtaget en lov, som skulle føre til reformer af sektoren.
  • ECB overtog også tilsynet med AS "PNB Banka" i april 2019 på anmodning af Letlands kommission for finans- og kapitalmarkedet (Latvian Financial and Capital Market Commission). ECB erklærede senere banken "nødlidende eller forventeligt nødlidende".

Ni banker blev fjernet fra fortegnelsen over banker, der er underlagt ECB's tilsyn.

  • Fem banker blev til filialer af signifikante institutter og dermed fjernet fra fortegnelsen. De er dog stadig underlagt tilsyn som del af en koncern: Luminor Bank AB, Luminor Bank AS og filialer af Barclays Bank plc i Tyskland, Frankrig og Italien.
  • ECB stoppede det direkte tilsyn med tre banker som følge af de ændringer, der blev indført i det reviderede kapitalkravsdirektiv (CRD V), og som indebærer, at udviklingsbanker ikke længere falder ind under ECB's tilsyn: Landeskreditbank Baden-Württemberg-Förderbank, Landwirtschaftliche Rentenbank og NRW BANK.
  • En bank (ABLV Bank Luxembourg, S.A.) fik sin licens inddraget.

Fortegnelsen over enheder under tilsyn opdateres løbende. Den seneste version findes på ECB's banktilsynswebsted.

Tabel 1

Signifikante og mindre signifikante bankkoncerner eller selvstændige banker under europæisk banktilsyn efter den årlige vurdering i 2019

Kilde: ECB.
Anm.: "Samlede aktiver" henviser til de samlede aktiver i de enheder, som er opført på fortegnelsen over enheder under tilsyn, der blev offentliggjort i december 2019 (med referencedatoen 1. november 2019). Referencedatoen for samlede aktiver er 31. december 2018 (eller den senest tilgængelige, som blev anvendt til den seneste signifikansvurdering).

Omfattende vurderinger i 2019

I juli 2019 afsluttede ECB en omfattende vurdering af Nordea Bank Abp, som var blevet underlagt ECB's direkte tilsyn i 2018, fordi banken havde flyttet sit hovedkvarter fra Sverige til Finland. Samme måned afsluttedes den omfattende vurdering af seks bulgarske banker. Vurderingerne blev gennemført, fordi Bulgarien havde anmodet om at etablere et tæt samarbejde mellem ECB og Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank). De bulgarske myndigheder er i færd med at følge op på resultaterne af vurderingerne med henblik på at indlede et tæt samarbejde i 2020 (se afsnit 4.1).

I maj 2019 anmodede Kroatien også om at etablere et tæt samarbejde mellem ECB og Hrvatska narodna banka (se afsnit 4.1). I september 2019 indledte ECB således omfattende vurderinger af fem kroatiske banker i henhold til den sædvanlige procedure. Vurderingerne forventes afsluttet i 2. kvartal 2020.

I sammenhæng med brexit øgede yderligere to banker deres tilstedeværelse væsentligt i EU-lande, der deltager i SSM. Omfattende vurderinger af disse banker blev indledt i september 2019 og forventes afsluttet i 2. kvartal 2020.

2.1.2 Tilladelsesprocedurer

Antallet af procedurer

I 2019 underrettede de kompetente nationale myndigheder ECB Banktilsyn om i alt 3.569 tilladelsesprocedurer[47] (se tabel 2). Underretningerne omfattede 34 licensansøgninger, 15 licensinddragelser, 36 bortfald af tilladelse[48], 110 erhvervelser af kvalificerede kapitalandele, 407 pasordningsprocedurer og 2.967 egnethed og hæderlighedsprocedurer (individuelle vurderinger af direktions- og bestyrelsesmedlemmer, personer med nøglefunktioner og filialbestyrere i tredjelande[49] – de såkaldte fit & proper-vurderinger).

Tabel 2

Tilladelsesprocedurer anmeldt til ECB

Anm: Formålet med de parametre, der anvendes til at sikre pålidelige data, er at give fuld indsigt i det faktiske antal anmeldte og behandlede procedurer, dog med forbehold af eventuelle mindre unøjagtigheder som følge af forbigående problemer i relation til arbejdsgangene.

1.282 tilladelsesprocedurer blev afsluttet i 2019[50]. Heraf forelagde Tilsynsrådet 556 udkast til afgørelser, som efterfølgende blev godkendt af Styrelsesrådet. De resterende 726 blev godkendt af den øverste ledelse inden for rammen for delegation[51]. De 1.282 tilladelsesafgørelser svarer til 54,41 pct. af alle ECB's individuelle tilsynsafgørelser.

Udviklingen inden for tilladelsesprocedurer afveg fra udviklingen i 2018. Antallet af fit & proper-procedurer steg således markant, mens antallet af fælles procedurer enten faldt eller – for så vidt angår kvalificerede kapitalandele og pasordningsprocedurer – forblev mere eller mindre stabil.

Udvikling i de fælles procedurer

Langt størstedelen af licensudstedelsesprocedurerne i 2019 havde tilknytning til oprettelsen af nye mindre signifikante institutter. Som i de foregående år var de to primære drivkræfter bag nye bankansøgninger forbundet med Storbritanniens planlagte udtræden af EU og den stigende anvendelse af digitale innovationer til at yde tjenester til kunder i EU (fintech-forretningsmodeller).

Licensudstedelsesprocedurerne skyldtes for de signifikante institutters vedkommende primært organisationsændringer eller behovet for at udvide banklicensen til at omfatte flere regulerede aktiviteter, som var under planlægning i banken. To af disse procedurer vedrørte en udvidelse af to signifikante institutters tilladelse til at omfatte investeringsservice, og én vedrørte en udvidelse af tilladelsen til at omfatte udstedelse af særligt dækkede obligationer. En anden procedure vedrørte en større selskabsomdannelse i et signifikant institut, som indbefattede, at banktjenesterne blev samlet i en nyoprettet enhed, der blev stiftet i form af et datterselskab (hive-down).

I januar 2019 offentliggjorde ECB den konsoliderede udgave af de to dele af Guide to assessments of licence applications.

Baggrunden for inddragelsesprocedurerne var hovedsagelig banker, der frivilligt afsluttede deres forretningsvirksomhed, fusionerede eller gennemgik andre former for omstrukturering. Procedurer, hvor institutter gav afkald på deres licens, udgjorde ca. 50 pct. af alle inddragelsesprocedurer. I et begrænset antal tilfælde skyldtes inddragelsen af en tilladelse dog instituttets manglende opfyldelse af tilsynskravene eller den manglende overholdelse af reglerne for forebyggelse af hvidvask af penge.

Lige over halvdelen af alle procedurer, som vedrørte kvalificerede kapitalandele, omfattede signifikante institutter. I 2019 var den grænseoverskridende konsolidering blandt signifikante institutter begrænset. I absolutte tal omhandlede flertallet af procedurerne vedrørende kvalificerede andele, der blev meddelt ECB i 2019, interne omstruktureringer af aktionærstrukturen i institutter under tilsyn. Hensigten med disse omstruktureringer var først og fremmest at forenkle koncernstrukturen og/eller nedbringe omkostningerne.

Et mindre antal procedurer vedrørte private investorers eller andre enheder under tilsyns erhvervelse af interesser i signifikante institutter. Der kunne dog ikke påvises en tendens i forhold til 2018. Sådanne sager er ofte komplekse, omfatter mange forskelligartede vurderinger af en række private og offentlige interessenter og kan have konsekvenser for fremtidige politikker. Med hensyn til analysens væsentlighed og dybde udgør disse sager størstedelen af det arbejde, der udføres i forbindelse med procedurer, som involverer signifikante institutter.

Brexit krævede også i 2019 en betydelig tilsynsindsats på grund af den vurdering, der skulle foretages af banker, som ønskede at flytte aktiviteter fra britiskbaserede enheder til euroområdet. ECB havde løbende kontakt til disse banker. Et grundlæggende fokus var at forhindre, at bankerne etablerede tomme selskaber. Derfor blev deres planer for intern governance, antal medarbejdere og organisation, bogførings- og afdækningsstrategier og koncerninterne ordninger drøftet indgående med ECB.

For så vidt angår de fælles procedurer generelt, har ansøgerne i nogle få tilfælde, der hovedsagelig har været relateret til kvalificerede kapitalandele, besluttet at trække deres underretninger tilbage efter at have fremlagt de første udkast. Det var der flere grunde til, bl.a. den tvivl eller de betænkeligheder, som tilsynsmyndighederne havde givet udtryk for under den indledende vurdering.

Udvikling i antallet af fit & proper-vurderinger

I 2019 modtog ECB et betydeligt højere antal fit & proper-procedurer end i 2018 som følge af reformen og den efterfølgende konsolidering af andelsbanksektoren i Italien, der førte til etableringen af to store andelsbankkoncerner. Det førte også til, at mere end 200 små kreditinstitutter blev underlagt ECB's direkte tilsyn, og at ca. 1.000 bestyrelsesmedlemmer blev (gen-)udnævnt og skulle vurderes i løbet af året.

Ca. 75 pct. af alle de procedurer, der blev modtaget i 2019, vedrørte medlemmer af ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion. De resterende 25 pct. vedrørte medlemmer af ledelsesorganet i dets forvaltningsfunktion (ca. 20 pct.), personer i nøglefunktioner (3 pct.) og filialledere i tredjelande (1 pct.).

ECB gav udtryk for betænkeligheder med hensyn til et eller flere af fit & proper-kriterierne over for ca. 40 pct. af medlemmerne af de ledelsesorganer, som blev vurderet. Derfor stillede ECB betingelser til de signifikante institutter, pålagde dem forpligtelser eller fremkom med anbefalinger til, hvordan de skulle tage højde for disse betænkeligheder. De mest almindelige problemer fandtes i forbindelse med bestyrelsesmedlemmernes erfaring og mulighed for at afsætte tilstrækkelig tid.

ECB's fit & proper-vurderinger indebærer kontakt til både de pågældende kompetente nationale myndigheder og bankerne. Såfremt der rejses tvivl eller udtrykkes betænkeligheder om en kandidats egnethed, sker det ofte, at kandidaten eller instituttet beslutter at trække ansøgningen tilbage. Sådanne tilfælde fører derfor ikke til en negativ afgørelse. I 2019 blev ansøgninger trukket tilbage i 12 tilfælde, hvor der havde været en interaktion, som beskrevet ovenfor.

I august 2019 offentliggjorde ECB Report on the declared time commitment for non-executive directors in the SSM. De underliggende benchmarkdata for rapporten giver et overblik over den tid, som bestyrelsesmedlemmer har afsat til deres opgaver, og er tænkt som en hjælp for banker og tilsynsmyndigheder i deres vurdering af bestyrelsesmedlemmers egnethed.

I 2019 fortsatte ECB den intensive dialog med de banker, der indgiver det største antal fit & proper-ansøgninger. Sigtet var yderligere at øge gennemskueligheden af og kommunikationen om fit & proper-vurderinger og at støtte bankerne, således at de indsender fuldstændige og nøjagtige ansøgninger. Som led i denne løbende dialog organiserede ECB i februar 2019 en rundbordskonference med repræsentanter for bankerne med det formål at drøfte og understrege fit & proper-vurderingernes betydning for, at bestyrelsesmedlemmer kan sikre overvågning af høj kvalitet. Konferencen gav mulighed for at udveksle synspunkter om bedste governancepraksis og fælles udfordringer på området. Et problem udestår dog, nemlig fragmenteringen af reglerne for fit & proper-vurderinger i euroområdet.

I samarbejde med de kompetente nationale myndigheder er ECB desuden i færd med at udvikle en onlineportal, som skal gøre fit & proper-ansøgningsprocessen mere effektiv. Gennem en række workshops, der blev afholdt i 2018 og 2019, blev bankerne i deres egenskab af slutbrugere inddraget aktivt i projektets designfase i 2019. Yderligere oplysninger om tilsynsteknologi findes i boks 2.


2.2 Indberetning af overtrædelser, håndhævelse og sanktioner

2.2.1 Håndhævelse og sanktioner

I henhold til SSM-forordningen og SSM-rammeforordningen afhænger fordelingen af håndhævelses- og sanktionsbeføjelser mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder af den påståede overtrædelse, den ansvarlige person og den foranstaltning, som skal vedtages (se Årsrapport om ECB's tilsynsvirksomhed 2014). I overensstemmelse med den gældende retlige ramme offentliggøres de sanktioner, som ECB pålægger inden for rammerne af sine tilsynsopgaver, på ECB’s banktilsynswebsted. De sanktioner, der pålægges af de kompetente nationale myndigheder efter anmodning fra ECB, offentliggøres på samme websted.

Medregnes de 11 igangværende sager ved udgangen af 2018, behandlede ECB 34 sanktionssager i 2019 (se tabel 3). De 34 sager førte til 11 afgørelser fra ECB.

Tabel 3

ECB's håndhævelse og sanktioner i 2019

Kilde: ECB.
Anm.: Flere af ECB's afgørelser behandlede mere end én sag. I 2019 blev 12 sager afsluttet med seks ECB-afgørelser, som pålagde sanktioner. Yderligere 13 sager blev afsluttet med fem ECB-afgørelser, som anmodede den relevante kompetente nationale myndighed om at indlede en sag.

Af de 34 sanktionsprocedurer, som blev behandlet i 2019, vedrørte 21 formodede overtrædelser af direkte gældende EU-lovgivning (herunder ECB-afgørelser og ‑forordninger) begået af ti signifikante institutter.

I 2019 pålagde ECB tre sanktioner til et beløb på 7,6 mio. euro. Desuden blev tre sanktioner, der blev pålagt i slutningen af 2018, offentliggjort i 2019

I 2019 vedtog ECB tre sanktionsafgørelser, som pålagde tre enheder under tilsyn tre sanktioner til et samlet beløb på 7,6 mio. euro. Desuden blev der i slutningen af 2018 vedtaget tre sanktionsafgørelser i relation til én enhed under tilsyn (til et samlet beløb på 0,6 mio. euro). Afgørelserne blev offentliggjort i 2019. Førnævnte sanktioner blev pålagt for overtrædelser, der vedrørte enhedernes kapitalgrundlag, kapitalkrav, rapportering og store eksponeringer.

Efter ECB's anmodning om, at der blev indledt en sag, og efter at have vurderet sagerne i henhold til national lovgivning, påtalte de kompetente nationale myndigheder overtrædelsen og udstedte en bøde på 0,1 mio. euro

En sag vedrørende overtrædelse af umiddelbart gældende EU-lovgivning blev afsluttet i løbet af 2019, fordi der ikke var retsgrundlag for at pålægge sanktioner i den specifikke sag. Otte andre sager var stadig igangværende ultimo året.

Hvad angår de resterende 13 sanktionssager, som blev behandlet i 2019, havde ECB ingen direkte sanktionsbeføjelser og kunne derfor kun anmode de kompetente nationale myndigheder om at indlede en sag. Disse sager vedrørte formodede overtrædelser af national lovgivning, der gennemfører bestemmelser i kapitalkravsdirektivet (CRD IV)[52] – hovedsagelig vedrørende krav til governance, som signifikante institutter eller fysiske personer angiveligt har begået. Som følge af disse sager vedtog ECB fem afgørelser med anmodninger til de kompetente nationale myndigheder om at indlede sanktionssager inden for deres nationale kompetenceområde.

Efter ECB's anmodning om, at der blev indledt sanktionssager, og efter at have vurderet sagerne i henhold til national lovgivning, påtalte de pågældende kompetente nationale myndigheder i 2019 overtrædelserne og udstedte en bøde på 0,1 mio. euro.

I figur 24 ses en samlet oversigt over de formodede overtrædelser (fordelt på overtrædelsesområde), som har været omfattet af en håndhævelses- og sanktionssag, der er blevet behandlet af ECB i 2019.

Figur 24

Formodede overtrædelser, som er omfattet af en håndhævelses- og sanktionssag

Kilde: ECB.

2.2.2 Indberetning af overtrædelser

I 2019 modtog ECB 133 indberetninger af overtrædelser fra whistleblowere (en stigning på 10 pct. i forhold til året før)

Det er ECB's pligt at sikre, at der etableres effektive mekanismer, som gør det muligt for enhver at indberette overtrædelser af relevant EU-lovgivning (ofte omtalt som whistleblowerordninger). ECB oprettede derfor en mekanisme til indberetning af overtrædelser, som omfatter en webbaseret platform, der kan tilgås via ECB's banktilsynswebsted.

ECB sikrer fuld fortrolighed for indberetninger af uregelmæssigheder, der modtages fra whistleblowere via webplatformen eller andre kanaler (fx e-mail eller brev), og tager højde for alle tilgængelige oplysninger under udførelsen af tilsynsopgaverne.

I 2019 modtog ECB 133 indberetninger af overtrædelser fra whistleblowere (en stigning på 10 pct. i forhold til året før). Af disse vedrørte 73 påståede overtrædelser af relevant EU-lovgivning, og heraf blev 63 anset for at falde ind under ansvarsområdet for ECB's tilsyn og ti for at falde ind under de kompetente nationale tilsynsmyndigheders ansvarsområde. De resterende vedrørte hovedsagelig påståede overtrædelser af ikke-tilsynsmæssige krav (fx forbrugerbeskyttelse) og faldt dermed ikke ind under denne ordning.

Blandt de mest almindelige påståede overtrædelser var governancespørgsmål (72 pct.) og ukorrekt beregning af kapitalgrundlag og kapitalkrav (19 pct.). En samlet oversigt er vist i figur 25. De governancerelaterede spørgsmål vedrørte hovedsagelig risikostyring og interne kontroller, fit & proper-krav og den organisatoriske opbygning[53].

Figur 25

Påståede overtrædelser indberettet via "whistleblowerordningen"

(i pct.)

Kilde: ECB.

De relevante fælles tilsynsteam blev gjort bekendt med de oplysninger, der blev indberettet via "whistleblowerordningen". Oplysningerne blev taget behørigt i betragtning (fx ved at vurdere deres indvirkning på de pågældende enheders risikoprofil). Det indgår også som en del af ECB's tilsynsopgaver at følge op på dem. I 2019 tog undersøgelsen af whistlebloweres indberettede overtrædelser af relevant EU-lovgivning primært form af:

  • interne vurderinger baseret på eksisterende dokumentation (79 pct. af tilfældene)
  • anmodninger om dokumenter eller forklaringer stilet til enheden under tilsyn (14 pct. af tilfældene)
  • anmodninger om intern revision eller inspektion på stedet (7 pct. af tilfældene).

3 Bidrag til krisestyring

3.1 Krisetilfælde i 2019

3.1.1 AS PNB Banka

ECB Banktilsyn konstaterede 15. august 2019, at AS PNB Banka var nødlidende eller forventeligt nødlidende

Inden for EU's rammer for krisestyring kan ECB – efter samråd med Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) – konstatere, at en enhed under tilsyn er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Den 15. august 2019 konstaterede ECB Banktilsyn, at et signifikant institut i Letland[54], AS PNB Banka, var nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til artikel 18, stk. 4, litra a) og b), i forordningen om Den Fælles Afviklingsmekanisme (SRMR)[55]. Under en inspektion på stedet udført af ECB var der bl.a. fundet objektive elementer, som understøttede konstateringen af, at værdien af AS PNB Bankas aktiver var mindre end bankens passiver. Hertil kom, at banken ikke opfyldte kravene til fortsat tilladelse, og dette på en måde, der berettigede, at ECB inddrog bankens tilladelse.

Tiden inden AS PNB Banka blev konstateret nødlidende eller forventeligt nødlidende

AS PNB Banka havde på intet tidspunkt siden december 2017 opfyldt søjle 2-kravene

AS PBN Banka havde på intet tidpunkt siden 31. december 2017 opfyldt søjle 2-kravene, primært som følge af ideosynkratiske svagheder. Disse skyldtes hovedsagelig i) at en stor del af bankens aktiver var misligholdte og koncentreret på få låntagere, ii) et strukturelt fald i driftsindtægterne, der tidligere havde bestået af gebyrer på store internationale pengeoverførsler og gebyrer på ikke-residenters bankkonti, og iii) høje administrationsomkostninger på grund af aflønningen af bankens bestyrelsesmedlemmer og udgifterne til advokatsalærer.

Siden marts 2016 havde AS PNB Banka heller ikke levet op til flere yderligere krav

AS PNB Banka havde desuden overtrådt yderligere krav, nemlig grænseværdien for store eksponeringer i henhold til artikel 395 i kapitalkravsforordningen (CRR) siden marts 2016 og den dertil hørende nationale grænse for udlån til en enkelt part på 15 pct. af det justerede kapitalgrundlag i overensstemmelse med artikel 43, stk. 1, i den lettiske lov om kreditinstitutter siden februar 2018.

AS PNB Banka var ikke i stand til igen at kunne opfylde kravene og løb ind i alvorlige kapitalproblemer

Trods gentagne anmodninger fra de kompetente myndigheder (herunder ECB's vedtagelse af en afgørelse om en foranstaltning til tidlig indgriben 11. juli 2019), var AS PNB Banka ikke i stand til igen at opfylde ovennævnte krav. AS PNB Bankas eksterne revisor anførte desuden i revisionspåtegningen af bankens regnskab for 2018, at det var nødvendigt at foretage yderligere værdiforringelses- og dagsværdireguleringer. De for lavt ansatte samlede hensættelser og det ikke-indregnede fald i dagsværdien af bankens aktiver, som revisoren havde konstateret, var så væsentlige, at banken, hvis den havde indregnet dem, ville have overtrådt søjle 1-kravene. AS PNB Bankas alvorlige kapitalproblemer blev yderligere bekræftet af resultatet af en inspektion på stedet iværksat af ECB, som vedrørte kreditrisiko. Konklusionen af inspektionen blev, at AS PNB Banka havde en negativ nettoformue pr. 31. december 2018.

ECB's tilsynsråd og styrelsesråd vedtog derfor en vurdering i henhold til hvilken AS PNB Banka var nødlidende eller forventeligt nødlidende

AS PNB Banka kunne ikke fremlægge tilstrækkeligt bevis for, at banken kunne tilføre nok kapital inden for den tidsfrist, der var angivet i afgørelsen om tidlig indgriben. Tilsynsrådet besluttede på denne baggrund, og efter at have fået resultatet af inspektionen på stedet, at begynde den proces, der skulle føre til en konstatering af, at banken var nødlidende eller forventeligt nødlidende, og indledte et formelt samråd med SRB 14. august 2019. Derefter vedtog ECB’s tilsynsråd og Styrelsesrådet vurderingen af, at AS PNB Banka var nødlidende eller forventeligt nødlidende. Den 15. august 2019 blev vurderingen sendt til både SRB og Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18 i SRMR. ECB Banktilsyn underrettede også alle de relevante myndigheder om sin afgørelse i overensstemmelse med artikel 81 i direktivet om genopretning og afvikling af banker (BRRD)[56] og CRD IV.

Samarbejde og udveksling af oplysninger med SRB

ECB Banktilsyn informerede SRB straks efter overtagelsen af det direkte tilsyn med AS PNB Banka. Bankens kapitalsituation blev drøftet indgående med repræsentanter for SRB på krisestyringsmøder, som blev afholdt i ECB. SRB blev også indbudt til at deltage som observatør i de relevante møder i ECB's tilsynsråd. Desuden deltog en repræsentant for ECB som observatør i alle SRB's eksekutivmøder, der vedrørte sagen, herunder også det møde, hvor SRB besluttede ikke at træffe afviklingsforanstaltninger.

Foranstaltninger, efter at det var vurderet, at AS PNB Banka var nødlidende eller forventeligt nødlidende

ECB Banktilsyn inddrog AS PNB Bankas licens i februar 2020 på forslag af FCMC

Den 15. august 2019 besluttede SRB ikke at træffe afviklingsforanstaltninger i AS PNB Bankas tilfælde. SRB kom til den konklusion, at selvom betingelserne for afvikling som omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a) og b), i SRMR var opfyldt, var betingelsen i artikel 18, stk. 1, litra c), der vedrører almenhedens interesse, ikke opfyldt. Sideløbende hermed besluttede FCMC at indføre et moratorium for AS PNB Banka, hvorved bankens finansielle aktiviteter blev indstillet med øjeblikkelig virkning. FCMC fastslog endvidere, i sin kapacitet af udpeget myndighed i henhold til direktiv 2014/49/EU[57], at AS PNB Bankas dækkede indskud ikke var disponible. Den 22. august 2019 indgav FCMC en insolvensbegæring[58] til den kompetente domstol. Den 12. september 2019 erklærede domstolen AS PNB Banka insolvent og udnævnte en kurator. ECB Banktilsyn inddrog AS PNB Bankas licens i februar 2020 på forslag af FCMC, der fortsat overvåger insolvensbehandlingen.

De vigtigste erfaringer

AS PNB Banka-sagen illustrerer endnu en gang de problematiske uoverensstemmelser, der er mellem de mekanismer, som udløser en afvikling, og insolvens/likvidation og inddragelse af licens

Som det fremgår af de vigtigste erfaringer fra ABLV Bank-sagen, der blev omtalt i ECB's årsrapport om tilsynsvirksomhed 2018, opstår der en betydelig usikkerhed som følge af den manglende overensstemmelse mellem udløsningsmekanismerne for, at et institut erklæres nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til BRRD/SRMR, udløsningsmekanismerne for en likvidationsprocedure i henhold til national insolvenslovgivning og udløsningsmekanismerne for inddragelse af en licens i henhold til den nationale lovgivning, der gennemfører CRD IV. Efter at det var konstateret, at AS PNB Banka var nødlidende eller forventeligt nødlidende, og SRB havde besluttet, at afvikling ikke var i offentlighedens interesse, kunne insolvensbehandlingen ikke begynde med det samme, fordi det i henhold til lettisk lovgivning kun kan ske efter en domstolsafgørelse. Dette førte til, at yderligere tiltag, fx FCMC's restriktioner på bankens virksomhed (moratorium), var nødvendige som forberedelse på det tilfælde, at insolvensbehandlingen måske ikke kunne begynde lige med det samme.

ECB havde allerede efter ABLV Bank-sagen gjort EU-lovgiverne opmærksom på de uoverensstemmelser, der er mellem udløsningsmekanismerne for, at et institut erklæres nødlidende eller forventeligt nødlidende, og for insolvens/inddragelse af licenser. Derfor kom BRRD II til at indeholde et krav om, at medlemslandene skal sikre, at enheder likvideres på en velordnet måde i overensstemmelse med gældende national ret, når afvikling ikke er i almenhedens interesse. Selvom dette i en vis udstrækning løser problemet, er det et meget bredt formuleret krav, som ikke løser problemet med misforholdet mellem udløsningsmekanismerne for, at et institut erklæres nødlidende eller forventeligt nødlidende, og for inddragelsen af licenser. Det er derfor vigtigt, at BRRD II bliver gennemført på samme måde i alle EU-lande, således at der sikres lige vilkår inden for bankunionen. Dette kan også betyde, at der bliver behov for at reformere de nationale ordninger for ophør med bankvirksomhed og eventuelt visse aspekter af insolvensreglerne på bankområdet. Samlet set ville sådanne foranstaltninger bidrage til at sikre overensstemmelse mellem de forskellige udløsningsmekanismer og fremme en ordentlig planlægning i krisesituationer.

3.1.2 Kommunikation om AS PNB Banka

Kommunikation er en helt afgørende del af krisestyringen. Når de ansvarlige myndigheder viser, at de kan håndtere en krise, kan det mindske markedets reaktioner og dermed reducere smitterisiciene. En effektiv kommunikation med offentligheden er helt afgørende, når en bank er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Derfor indeholdt ECB's pressemeddelelse om vurderingen af, at AS PNB Banka var nødlidende eller forventeligt nødlidende[59], relevante fakta om den nødlidende bank og en tydelig forklaring af den tilsynsmæssige reaktion på de mangler, som de kompetente myndigheder havde konstateret.

Koordineringen mellem de forskellige interessenter er afgørende for, at offentligheden kan få klar og fyldestgørende besked. Under AS PNB Banka-sagen arbejdede ECB, SRB og FCMC tæt sammen om deres kommunikation. Torsdag den 15. august 2019 meddelte SRB, efter at ECB havde vurderet, at AS PNB Banka var nødlidende eller forventeligt nødlidende, at den havde truffet afgørelse om, at afvikling ikke var i almenhedens interesse.[60] Kort tid efter fulgte koordinerede meddelelser fra ECB Banktilsyn og FCMC om ECB's konstatering af, at banken var nødlidende eller forventeligt nødlidende, og FCMC's beslutning om henholdsvis at indføre et moratorium og at fastslå, at indskud var indisponible.[61]

3.1.3 Banca Carige

Den 2. januar 2019 udnævnte ECB tre midlertidige administratorer og et overvågningsudvalg bestående af tre medlemmer, som skulle påtage sig ledelsen af Banca Carige og erstatte bankens bestyrelse. Beslutningen blev truffet, efter at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne var trådt ud af Banca Cariges bestyrelse.

Beslutningen om midlertidigt at sætte banken under administration var en foranstaltning til tidlig indgriben, som havde til formål at sikre, at den kunne overholde de tilsynsmæssige krav på holdbar vis. Planen indebar en styrkelse af kapitalen samt gennemførelsen af foranstaltninger til at fjerne risiko med henblik på at foretage en eventuel virksomhedssammenslutning. De midlertidige administratorer fik til opgave at sikre Banca Cariges stabilitet ved nøje at overvåge bankens forhold og løbende underrette ECB og – om nødvendigt – træffe foranstaltninger til at sikre, at banken igen kom til at overholde kapitalkravene på en holdbar måde.

Den 20. september 2019 godkendte den ekstraordinære generalforsamling i Banca Carige en kapitaludvidelse på i alt 900 mio. euro, som omfattede udstedelsen af nye aktier (387 mio. euro), konvertering af eksisterende Tier 2-obligationer til CET1 (313 mio. euro) og udstedelse af Tier 2-obligationer (200 mio. euro). Den italienske indskudsgarantifond (Fondo Interbancario per la tutela dei depositi (FITD)) og dennes frivillige interventionsordning (VIS) stod for kapitaludvidelsen sammen med Cassa Centrale Banca Credito Cooperativo Italiano, der deltog som minoritetsaktionær med mulighed for i fremtiden at erhverve FITD's og VIS' beholdninger af Carige-aktier.

Efter at kapitalforhøjelsen var gennemført i slutningen af december 2019, udpegede de nye aktionærer Banca Cariges nye ledelsesorganer. Den midlertidige administration blev afsluttet ved udgangen af januar 2020.


3.2 Samspillet med Den Fælles Afviklingsinstans

I 2019 fortsatte ECB Banktilsyn og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) de tidligere års tætte samarbejde i forbindelse med udøvelsen af deres respektive funktioner.

ECB Banktilsyn hørte Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) i forbindelse med genopretningsplaner

I overensstemmelse med de lovgivningsmæssige rammer hørte ECB Banktilsyn SRB i forbindelse med 98 genopretningsplaner, som blev forelagt af signifikante institutter med ECB som konsoliderende tilsynsmyndighed. Der blev taget højde for SRB's feedback i vurderingen af genopretningsplanerne og, hvor det var relevant, i brevene med feedback til de enkelte banker.

SRB hørte ECB Banktilsyn om afviklingsplaner

I forbindelse med høringscyklussen for afviklingsplaner sendte SRB fem sæt afviklingsplaner (svarende til ca. 30 afviklingsplaner) til høring i ECB Banktilsyn, bl.a. vedrørende fastsættelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL) og vurderinger af afviklingsmodeller. ECB Banktilsyn afgav sit høringssvar efter at have overvejet de mulige konsekvenser ud fra en going concern-synsvinkel. SRB hørte desuden ECB Banktilsyn vedrørende beregningen af ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond. ECB Banktilsyn satte i sin vurdering fokus på den potentielle indvirkning på signifikante institutter.

I 2019 fortsatte ECB Banktilsyn og SRB det tætte samarbejde på alle niveauer. ECB's tilsynsråd inviterede formanden for SRB til at deltage som observatør i møder, hvor der var punkter på dagsordenen, som vedrørte SRB's opgaver og ansvarsområder, mens en repræsentant for ECB deltog som observatør i SRB's eksekutivmøder og plenarmøder.

Gennemførelsen af bankpakken førte til et øget samspil med SRB

På det tekniske plan blev arbejdet med gennemførelsen af bankpakken[62] styrket, og dette øgede samspillet mellem ECB Banktilsyn og SRB på politikområder i relation til krisestyring. Der var et tæt samarbejde mellem ECB Banktilsyn og SRB i de respektive udvalg og på tværs af de relevante horisontale funktioner.

Aftalememorandummet mellem ECB og SRB (revideret i 2017-18)[63] har givet mulighed for yderligere at styrke det daglige samarbejde og udvekslingen af oplysninger mellem de fælles tilsynsteam og de interne afviklingsgrupper.


3.3 Arbejdet med genopretningsplanlægning

Genopretningsplaner skal sikre, at bankerne kan modstå alvorlig finansiel stress

ECB's primære fokus ved vurderingen af genopretningsplanerne er at sikre, at bankerne er forberedte på og i stand igen at blive levedygtige i perioder med alvorlig finansiel stress. Dette kræver, at planerne indeholder pålidelige genopretningsmodeller, som kan gennemføres effektivt og rettidigt. Sunde genopretningsplaner er et centralt element i arbejdet med at få den europæiske ramme for krisestyring til at fungere effektivt.

Benchmarkingen, som ECB gennemførte af de signifikante institutters genoprettelsesplaner i 2019, gav en række vigtige resultater.

For mange banker er det en udfordring at give et pålideligt skøn over deres samlede genopretningskapacitet

Selvom de signifikante institutter anses for at leve op til mindstekravene til krisestyringsledelse og til udvælgelse og kalibrering af genopretningsindikatorer er det stadig nødvendigt, at deres genopretningsplaner forbedres yderligere, for at de kan blive et effektivt redskab i krisesituationer. Benchmarkingen bekræftede bl.a., at det for mange banker er en udfordring at give et pålideligt skøn over deres samlede genopretningskapacitet.[64]

Derfor gjorde ECB kommunikationen til institutterne om, hvordan de kunne forbedre beregningen og rapporteringen af deres samlede genopretningskapacitet, til et vigtigt fokusområde i 2019. I juni 2019 afholdt ECB en workshop med over 180 deltagere fra 88 banker. ECB forklarede, hvordan en pålidelig samlet genopretningskapacitet kan beregnes på grundlag af bedste praksis, der er beskrevet i 2018 ECB report on recovery plans. Dette indebærer, at der først opstilles en fuldstændig liste over pålidelige genopretningsmodeller, hvorefter der tages højde for begrænsende faktorer (fx hvordan genopretningsmodeller gensidigt udelukker hinanden og afhænger af hinanden, eller der opstår operationelle begrænsninger, når flere forskellige genopretningsmodeller anvendes samtidigt), og endelig, at det vurderes, hvorvidt genopretningsmodellerne er følsomme over for forskellige scenarier, når der foretages et skøn over den samlede genopretningskapacitet. [65]

En tredjedel af bankerne har endnu ikke fastlagt modeller for tilstrækkelig kortfristet likviditet i deres genopretningsplaner

En anden vigtig konklusion i forbindelse med ECB's benchmarking var, at en tredjedel af bankerne endnu ikke oplyser om modeller for tilstrækkelig likviditet, som vil kunne gennemføres hurtigt (på under tre måneder). Der er planer om en yderligere indsats for bedre at forstå årsagerne til dette og for at sikre, at bankerne adresserer det behov, der er, for at deres genopretningsplaner indeholder modeller for tilstrækkelig kortfristet likviditet.

Flere banker har udarbejdet drejebøger og gennemført simuleringsøvelser i 2019

Endelig er et opmuntrende resultat af ECB's benchmarking, at flere banker udarbejdede drejebøger og gennemførte simuleringsøvelser i 2019.[66] Dette er bedste praksis, og den blev også fremhævet i ECB's rapport fra 2018 som nyttige redskaber til at øge genopretningsplanernes anvendelighed i krisesituationer. 40 pct. af alle signifikante institutter har nu udarbejdet en drejebog, og 27 pct. har gennemført deres første simuleringsøvelse.


3.4 Håndtering af kriser, der involverer mindre signifikante institutter

Håndteringen af en krise i et mindre signifikant institut kræver en intensiv udveksling af oplysninger og en tæt koordinering mellem den relevante kompetente nationale myndighed – i dens egenskab af direkte tilsynsmyndighed for det mindre signifikante institut – og ECB i dens overvågningsfunktion og egenskab af kompetent myndighed for afgørelser om fælles procedurer. Behovet for et intensiveret samarbejde opstår, når et mindre signifikant institut nærmer sig det punkt, hvor det ikke kan overleve. På det tidspunkt er det nødvendigt, at ECB og den kompetente nationale myndighed sætter sig i forbindelse med hinanden vedrørende inddragelsen af instituttets tilladelse, vurderingen af erhvervelser eller stigninger i de kvalificerede kapitalandele og udstedelsen af nye tilladelser (fx til et overgangsinstitut).

I 2019 arbejdede ECB tæt sammen med kompetente nationale myndigheder om ca. 15 sager, som vedrørte en forværring af den økonomiske situation i mindre signifikante institutter. I to af disse sager vedtog ECB en afgørelse om inddragelse af licens, efter at den pågældende kompetente nationale myndighed havde konstateret, at institutterne var nødlidende eller forventeligt nødlidende.[67] Begrundelsen for at inddrage en licens er normalt, at instituttet ikke opfylder de tilsynsmæssige krav, eller at reglerne om forebyggelse af hvidvask af penge ikke overholdes.

Dette tætte krisestyringssamarbejde skal understøtte de kompetente nationale myndigheder og ECB i deres respektive opgaver og sikre, at den nødvendige information er til rådighed, når det er nødvendigt at træffe hasteafgørelser. Udvekslingen af oplysninger, de trufne foranstaltninger og samarbejdet mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder skal stå i forhold til de risici, som et mindre signifikant institut udgør, idet der også tages højde for løsninger i den private sektor, som den kompetente nationale myndighed allerede har identificeret. I hele 2019 var samarbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder og ECB karakteriseret ved en regelmæssig og omfattende udveksling af oplysninger. Samarbejdet omfattede bl.a. oprettelsen af særlige krisekoordineringsgrupper, som bestod af medarbejdere fra ECB og de kompetente nationale myndigheder, og som havde som formål at sikre et effektivt samarbejde og en effektiv koordinering mellem institutionerne. Det tættere samarbejde sikrer, at tilsynsforanstaltninger og -afgørelser kan træffes rettidigt og koordineret, når det er nødvendigt.

Uholdbare forretningsmodeller og lav rentabilitet, mangelfulde ledelsessystemer og utilstrækkelige rammer for bekæmpelse af hvidvask af penge var hovedårsagerne til forværringen af de mindre signifikante institutters finansielle situation i 2019. Fordelingen af de kriseramte institutter i de forskellige lande afspejlede også den kendsgerning, at specifikke geografiske områder inden for SSM i højere grad er påvirket af den strukturelt lave rentabilitet i banksektoren og i højere grad er eksponeret for risici i tilknytning til hvidvask af penge.

Endelig understregede de mange forskellige nationale tilgange og processer, som man stødte på under det intensiverede samarbejde på krisestyringsområdet, at der er behov for en harmoniseret tilgang til håndteringen af nødlidende banker på europæisk plan. Selvom der er etableret tilsyns- og afviklingsmekanismer på europæisk plan, afhænger en stor del af reaktionen på en krise stadig af nationale afviklings- og insolvenslovgivninger – ligesom den er betinget af alle forskellene mellem dem.


4 Samarbejde på tværs af landegrænser

4.1 Udvidelse af bankunionen gennem et tæt samarbejde

EU-lande uden for euroområdet kan deltage i bankunionen gennem et tæt samarbejde.

EU-lande, der ikke har euroen som valuta, kan anmode om etablering af et tæt samarbejde mellem ECB og deres kompetente nationale myndighed. De vigtigste betingelser for dette samarbejde findes i SSM-forordningens artikel 7, og procedurerne er beskrevet nærmere i afgørelse ECB/2014/5 om tæt samarbejde[68]. Når der er etableret et tæt samarbejde, kan disse EU-lande deltage i Den Fælles Tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism, SSM), mens deres nationale afviklingsmyndigheder kan deltage i den fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism, SRM). Deltagelsen af kompetente nationale myndigheder i EU-lande uden for euroområdet i SSM gennem et tæt samarbejde udvider bankunionen og understøtter et mere integreret banktilsyn, samtidig med at det bidrager til at bevare og udbygge det indre marked.

I henhold til SSM-forordningen og afgørelse ECB/2014/5 skal EU-lande uden for euroområdet fremsende en formel anmodning til ECB med henblik på at iværksætte den proces, der fører til, at der indledes et tæt samarbejde.

Bulgarien og Kroatien har anmodet om at indlede et tæt samarbejde

Den 27. maj 2019 blev Kroatien det andet EU-land, der formelt anmodede om at etablere et tæt samarbejde på banktilsynsområdet mellem den kroatiske centralbank, Hrvatska narodna banka, og ECB. Kroatiens anmodning fulgte efter Bulgariens anmodning om at etablere et tæt samarbejde mellem Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) og ECB 18. juli 2018.

Processen, der fører til, at der indledes et tæt samarbejde, består af en juridisk vurdering og en omfattende vurdering

Processen, der fører til, at der indledes et tæt samarbejde, består af to dele. Den første er en juridisk vurdering af den relevante nationale lovgivning, som forpligter den kompetente nationale myndighed til at vedtage enhver foranstaltning, som ECB måtte kræve i forbindelse med kreditinstitutterne, når der er indført et tæt samarbejde. I vurderingen tages der også hensyn til den praktiske gennemførelse af denne lovgivning. Den anden indebærer en omfattende vurdering af udvalgte[69] kreditinstitutter, der er etableret i det EU-land, som fremsætter anmodningen. Den omfattende vurdering omfatter en gennemgang af aktivkvaliteten og en stresstest, som udføres i henhold til ECB's metoder.[70] Derudover indleder ECB en teknisk dialog med landets kompetente nationale myndighed for at lette overgangen til den tilsynsmæssige tilgang, der anvendes inden for SSM.

Vurderingen af Bulgariens anmodning om at indlede et tæt samarbejde

I 2019 fortsatte ECB vurderingen af Bulgariens anmodning om at indlede et tæt samarbejde

I 2019 fortsatte ECB den juridiske vurdering, der kræves i sammenhæng med det fremtidige tætte samarbejde med Bulgariens kompetente nationale myndighed. Resultaterne af den omfattende vurdering af seks bulgarske kreditinstitutter blev desuden offentliggjort 26. juli 2019. Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) har offentligt godkendt resultaterne af den omfattende vurdering. Da to af de seks banker ikke overholdt de tærskelværdier, der blev anvendt ved vurderingen, følger Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) nu op på resultaterne med henblik på at afhjælpe manglerne, inden ECB træffer afgørelse om et tæt samarbejde.

Vurderingen af Kroatiens anmodning om at indlede et tæt samarbejde

I 2019 indledte ECB vurderingen af Kroatiens anmodning om at indlede et tæt samarbejde

Som reaktion på Kroatiens anmodning vedtog ECB 8. juli 2019 en udtalelse[71] om det kroatiske udkast til lovgivning. Lovgivningen var nødvendig for at oprette de mekanismer, der skal til for at få det tætte samarbejde til at fungere, og for at ECB kan indhente alle nødvendige oplysninger til den omfattende vurdering af de kroatiske kreditinstitutter. Den 7. august 2019 meddelte ECB, at fem banker, som er etableret i Kroatien, ville blive omfattet af den obligatoriske omfattende vurdering.[72] Vurderingen gik i gang i september 2019 og er baseret på data pr. 30. juni 2019. Ligesom det var tilfældet for Bulgarien, kan det forventes, at denne omfattende vurdering afsluttes inden for ca. et år efter, at Kroatien indgav sin formelle anmodning.

ECB modtog ikke andre formelle anmodninger om et tæt samarbejde i 2019. Der var dog visse uformelle kontakter til EU-lande på teknisk plan med henblik på at præcisere relevante aspekter af et tæt samarbejde.


4.2 Europæisk og internationalt samarbejde

Bankerne i euroområdet er til stede i over 90 lande uden for EU (se diagram 4). SSM har derfor et omfattende samarbejde med andre tilsynsmyndigheder både i og uden for EU. Som følge heraf arbejder ECB målrettet på at fremme samarbejdet, både gennem sit bidrag til tilsynskollegierne og ved at udarbejde samarbejdsredskaber, fx aftalememoranda. Der er indgået aftalememoranda med modparter, fx tilsynsmyndigheder i EU-lande uden for euroområdet og i tredjelande samt med nationale markedstilsynsmyndigheder.

Diagram 4

Euroområdebankers filialer og datterselskaber uden for EU i 2019

Kilde: ECB.

ECB Banktilsyn samarbejder normalt med andre tilsynsmyndigheder på grundlag af aftalememoranda, gennem sin deltagelse i tilsynskollegier og på grundlag af aftaler, der indgås fra sag til sag (se diagram 5).

Diagram 5

Oversigt over ECB's samarbejde på internationalt og europæisk plan

Kilde: ECB.

Samarbejde med andre tilsynsmyndigheder inden for EU

ECB samarbejder jævnligt med de kompetente nationale myndigheder i EU-lande uden for euroområdet i overensstemmelse med bestemmelserne i CRD IV om fælles afgørelser, samarbejde og udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder i EU.

Indtil videre har ECB Banktilsyn også indgået aftalememoranda med 15 tilsynsmyndigheder i EU, herunder nationale markedstilsynsmyndigheder. Der er desuden indgået et multilateralt aftalememorandum med 48 myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som fører tilsyn med kreditinstitutter og finansielle institutioner i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, om de praktiske vilkår for udveksling af oplysninger (se også boks 4). ECB Banktilsyn har derfor i alt indgået ni bilaterale og multilaterale aftalememoranda med over 60 myndigheder i EU.

I lyset af Storbritanniens planlagte udtræden af EU blev ECB også enige med de britiske myndigheder på området, dvs. Prudential Regulation Authority og Financial Conduct Authority, om rammerne for, at samarbejdet og udvekslingen af oplysninger kan fortsætte gnidningsløst.

Boks 4
ECB og bekæmpelsen af hvidvask af penge

Da EU's lovgivende myndigheder skabte rammen for SSM, valgte de, at ansvaret for at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme skulle bevares på nationalt plan. De ansvarlige nationale myndigheder på området er ansvarlige for tilsynet med kreditinstitutters overholdelse og effektive gennemførelse af forpligtelserne til at bekæmpe hvidvask af penge.

Det er imidlertid vigtigt for ECB at tage resultaterne af tilsynet med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering i betragtning i forbindelse med varetagelsen af de tilsynsopgaver, der fremgår af artikel 127, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og SSM-forordningen.[73] Dette er blevet yderligere bekræftet i det reviderede kapitalkravsdirektiv (CRD V), som blev vedtaget af Europa-Parlamentet i april 2019. I betragtning 20 hedder det således, at "(...) [Sammen med de myndigheder og organer, der er ansvarlige for at sikre overholdelse af reglerne for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme] (...), spiller de kompetente myndigheder med ansvar for tilladelser og tilsyn en vigtig rolle med hensyn til at påpege og gribe ind over for svagheder [i forbindelse med bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme]. De kompetente myndigheder bør derfor konsekvent medregne bekymringer vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i deres relevante tilsynsaktiviteter (...)."

Sideløbende med indførelsen af CRD V, som nærmere præciserer tilsynsmyndigheders rolle med hensyn til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, er der de seneste to år taget betydelige initiativer til at styrke rammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme på EU-plan. Det femte hvidvaskdirektiv[74] trådte i kraft 9. juli 2018 og afventer i øjeblikket gennemførelse i national ret. I december 2018 godkendte Rådet af økonomi- og finansministre en ambitiøs handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask af penge, der skal gennemføres af de tre europæiske tilsynsmyndigheder sammen med ECB, de nationale tilsynsmyndigheder og de nationale myndigheder med ansvar for tilsyn med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Disse initiativer har til formål at fremme samarbejdet mellem de myndigheder, der er ansvarlige for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og tilsynsmyndighederne, samt at styrke den tilsynsmæssige konvergens ved bl.a. at opstille fælles retningslinjer for, hvordan aspekter i relation til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme kan indarbejdes i tilsynsprocessen.

Med det femte hvidvaskdirektiv blev to vigtige nye elementer indført, som vedrører ECB's rolle i bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. For det første betyder ændringen af artikel 56 i CRD IV, at ECB kan udveksle fortrolige oplysninger med de myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. For det andet skulle ECB underskrive en aftale om de praktiske retningslinjer for udveksling af oplysninger med de nationale myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der fører tilsyn med kreditinstitutter og finansielle institutioner i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. ECB har udvekslet oplysninger inden for disse rammer, siden aftalen blev undertegnet i januar 2019.

Den øgede udveksling af oplysninger mellem ECB og EU-myndigheder, der fører tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, forventes at få en positiv indvirkning på tilsynet på begge disse områder samt på tilsynet generelt på EU-niveau. Som en del af ECB's fremgangsmåde sendes et sæt tilsynsoplysninger, der rutinemæssigt oprettes for at kunne udføre tilsynsopgaverne, regelmæssigt til myndigheder i EU med ansvar for tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Når tilsynsoplysninger, der fx indsamles under inspektioner på stedet, anses for relevante, sendes de på ad hoc-basis til den ansvarlige kompetente myndighed på området, som fører tilsyn med den pågældende enhed. Omvendt sender disse myndigheder oplysninger til ECB, som de anser for relevante og nødvendige for udførelsen af de opgaver, der fremgår af SSM-forordningen. Hertil kommer, at ECB Banktilsyn har styrket sit engagement på dette område ved at oprette en ny horisontal koordineringsenhed, som består at et lille team, der skal bekæmpe hvidvask af penge. Enheden har tre hovedopgaver:

  • Den skal for det første fungere som et "centralt kontaktpunkt" for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i relation til signifikante institutter og fremme informationsudveksling med de ansvarlige myndigheder på området (herunder ved at underskrive yderligere aftalememoranda med myndigheder uden for EU).
  • For det andet skal den i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder etablere et netværk til bekæmpelse af hvidvask af penge bestående af tilsynsmyndigheder. Formålet med netværket er at opnå en ensartet tilgang i hele systemet til bedre at integrere hvidvask af penge/finansiering af terrorisme i tilsynet.
  • For det tredje skal enheden fungere som et internt ekspertisecenter i tilsynsmæssige spørgsmål med tilknytning til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

På denne baggrund har ECB Banktilsyns nye koordineringsenhed for bekæmpelse af hvidvask af penge koordineret arbejdet med at styrke den metodiske tilgang til tilladelser og tilsyn både på stedet og eksternt inden for det europæiske banktilsyn for at sikre, at aspekter i relation til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme konsekvent indarbejdes i tilsynsprocessen. Enheden samarbejder med ECB's interne taskforce for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som samler alle de relevante forretningsområder i ECB.

Samarbejde med myndigheder i tredjelande

ECB bestræber sig på at indgå i et frugtbart samarbejde med tilsynsmyndigheder i tredjelande og fremme et løbende grænseoverskridende tilsyn. Hidtil har ECB indgået aftalememoranda med tilsynsmyndigheder i 13 tredjelande. Hvor det har været muligt, har ECB Banktilsyn tilsluttet sig eksisterende aftalememoranda, der var indgået mellem kompetente nationale myndigheder i euroområdet og tilsynsmyndigheder i tredjelande, inden SSM blev oprettet. ECB indgår også en lang række enkeltstående samarbejdsaftaler, når der er behov for skræddersyede løsninger.

For at sikre konsistens på EU-plan arbejder ECB Banktilsyn tæt sammen med Den Europæiske Bankmyndigheds (EBA's) Network on Equivalence, der vurderer ækvivalensen af tilsynsmyndigheder i tredjelandes fortrolighedsordninger. Det er kun muligt at indgå aftalememoranda om samarbejde på tilsynsområdet, hvis kravet om ækvivalens med hensyn til tavshedspligt er opfyldt.

IMF's programmer til vurdering af den finansielle sektor

IMF's programmer til vurdering af den finansielle sektor er omfattende og dybdegående vurderinger af et lands finansielle sektor. De omfatter i) en identificering af de største svagheder og en vurdering af den finansielle sektors modstandskraft, ii) en vurdering af rammerne for et lands politik vedrørende finansiel stabilitet og dets tilsynsmæssige rammer og praksis og iii) en evaluering af finansielle sikkerhedsnet og det finansielle systems evne til at styre og løse en finansiel krise.

ECB Banktilsyn følger op på IMF's program til vurdering af den finansielle sektor i euroområdet

I IMF's 2018- program til vurdering af den finansielle sektor i euroområdet blev den nye banktilsyns- og afviklingsstruktur i euroområdet undersøgt. Som opfølgning på IMF's vurdering udarbejdede ECB Banktilsyn en handlingsplan for at efterkomme de anbefalinger, som falder ind under ECB's tilsyn. ECB Banktilsyn fortsætter med at gennemføre disse anbefalinger, som har til formål at øge effektiviteten af tilsynet, mens EU's medlovgivere tager højde for de anbefalinger, der kræver ændringer af EU-retten.

Nationale programmer til vurdering af den finansielle sektor omfatter ikke vurderinger af det europæiske banktilsyn

I de nationale programmer til vurdering af den finansielle sektor i eurolandene anlægger IMF fortsat et holistisk syn på det banksystem, der vurderes, samtidig med at overlap med programmerne for euroområdet undgås. Ligesom det er tilfældet, når pengepolitikken behandles i IMF's nationale artikel IV-rapporter, bør de nationale programmer til vurdering af den finansielle sektor ikke indeholde vurderinger af effektiviteten af SSM's tilsynsarbejde. Den generelle tilgang gør det muligt for IMF at tilpasse omfanget af både de nationale programmer og programmerne for euroområdet til de nye europæiske banktilsyns- og bankafviklingsstrukturer. Det bidrager til at sikre, at IMF's overvågning og rådgivning fortsat er effektiv og relevant for alle de berørte myndigheder.

I 2019 afsluttede IMF de nationale programmer til vurdering af den finansielle sektor i Frankrig og Malta, fortsatte arbejdet med programmet til vurdering af den finansielle sektor i Italien og iværksatte tilsvarende programmer for Østrig og Letland. I disse nationale programmer til vurdering af den finansielle sektor vurderes alle relevante ikke-bankrelaterede aspekter (fx forsikrings-, værdipapir- og pensionskassevirksomhed). Programmerne indebærer også en holistisk vurdering af bankspørgsmål, herunder spørgsmål, som hører under det område, som de nationale myndigheder, der fører tilsyn med mindre signifikante institutter, er ansvarlige for, eller aspekter vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

ECB's involvering i IMF's nationale artikel IV-konsultationer i eurolandene vedrører mikroprudentielle og makroprudentielle spørgsmål, hvor ECB er ansvarlig på området.


4.3 Bidrag til udarbejdelsen af regulering på europæisk og internationalt plan

4.3.1 Bidrag til Financial Stability Boards arbejde

I 2019 bidrog ECB Banktilsyn aktivt til arbejdet i Financial Stability Board (FSB), navnlig på områderne for tilsyns- og reguleringsmæssigt samarbejde, implementering af standarder og afvikling. ECB bidrog til en række af FSB's vigtige resultater under det japanske formandskab af G20 i 2019, herunder til gennemgangen af implementeringen af standarden vedrørende samlet tabsabsorberende kapacitet (total loss-absorbing capacity, TLAC), til en statusrapport om markedsfragmentering, til at færdiggøre evalueringen af virkningen af reformer på små og mellemstore virksomheders finansiering og til vurderingen af svagheder i tilknytning til gearede lån og collateralised debt obligations. ECB Banktilsyn deltog også i møderne i FSB's regionale rådgivende gruppe for Europa.

Som et af tre prioriterede områder fokuserer FSB for tiden på at overvåge gennemførelsen af reformerne af den globale finansielle sektor og evaluere deres effekt. Desuden vil ECB Banktilsyn fortsat bidrage til FSB's arbejdsprogram på en række områder, fx til evalueringen af effekten af "too big to fail"-reformen på bankerne, en effektiv praksis i relation til cyberhændelser, tilsynsproblemer i sammenhæng med overgangen fra et benchmark til et andet, opfølgningsarbejdet på markedsfragmentering og krisestyring.

4.3.2 Bidrag til Baselprocessen

I 2019 fortsatte Baselkomiteen for Banktilsyn (BCBS) med at evaluere effekten af de reformer, der var indført efter krisen, gennemføre de såkaldte RCAP (Regulatory Consistency Assessment Programmes) og med at stille et forum for udveksling af information til rådighed for forskellige landes lovgivere og tilsynsmyndigheder på bankområdet. ECB Banktilsyn bidrog ved at deltage i politiske drøftelser, stille ekspertise til rådighed i BCBS' arbejdsgrupper, samarbejde med BCBS' medlemmer både i EU og over hele verden og ved at understøtte relevante konsekvensanalyser. Arbejdet omfattede bl.a. i) ændringerne af rammerne for kapitalkrav i relation til markedsrisici, som blev godkendt af BCBS' overvågningsorgan, Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer, ii) lanceringen af høringsdokumentet om ændringer af rammerne for kreditværdijusteringsrisikoen og iii) ændringerne af gearingsgraden ved behandling af derivater, som er clearet af kunder og af oplysningskravene for at imødegå, at enhederne under tilsyn "pynter på tallene".

ECB Banktilsyn støtter en fuldstændig, rettidig og konsekvent gennemførelse af den endelige Basel III-pakke

BCBS fortsatte hele året med at arbejde på at nå målsætningen om at sikre en fuldstændig, rettidig og ensartet implementering af Basel III og mere generelt på at fremme et stærkt banktilsyn. Baselkomitéen fortsætter dette arbejde i de kommende år med støtte fra ECB Banktilsyn.

ECB Banktilsyn deltog også i BCBS' omfattende arbejdsprogram med henblik på at evaluere de lovgivningsreformer, som blev indført som reaktion på krisen. I programmet evalueres effektiviteten af de enkelte standarder, samspillet og sammenhængen mellem standarderne, risikoen for regelarbitrage samt den bredere makroøkonomiske effekt af reformerne efter krisen.

Fem af ECB Banktilsyns medarbejdere sluttede sig til BCBS' dataanalyseteam for at bidrage til udarbejdelsen af rapporter om virkningen af Baselreformerne. En anden medarbejder bidrog til arbejdet i det team, der har til opgave at vurdere G-SIB. Teamet beregner de scorer, der bruges til at identificere de globale systemiske banker (G-SIB).

4.3.3 Bidrag til EBA's arbejde

Medarbejdere fra ECB Banktilsyn var repræsenteret i sammenlagt 50 EBA-udvalg og -arbejdsstrømme

I hele 2019 arbejdede ECB Banktilsyn tæt sammen med EBA om at nå de fælles mål, nemlig at øge den finansielle stabilitet og fremme et ensartet tilsyn med den europæiske banksektor.

ECB Banktilsyn bidrog aktivt til EBA's arbejde på alle planer. I 2019 var medarbejdere fra ECB Banktilsyn repræsenteret i sammenlagt 50 EBA-udvalg og ‑arbejdsstrømme. Fem af udvalgene havde en medarbejder fra ECB Banktilsyn som formand eller medformand. ECB Banktilsyn deltog i EBA's tilsynsråd som medlem uden stemmeret.

EBA's og ECB Banktilsyns fælles arbejde dækkede en række områder. Der blev gjort en betydelig indsats for at forberede den EU-dækkende stresstest i 2020, og medarbejdere fra ECB Banktilsyn bidrog bl.a. til at udvikle metoden, ledelsesstrukturer, retningslinjer og kvalitetssikringshåndbogen. ECB bidrog fx til EBA's svar på Europa-Kommissionens anmodning om rådgivning vedrørende gennemførelsen af pakken til færdiggørelse af Basel III. ECB bidrog også til EBA's retningslinjer for estimering af tab givet misligholdelse (LGD), som er passende for en økonomisk nedgangsperiode, retningslinjer om kreditvurdering forud for udstedelse af lån og overvågning, retningslinjer om IKT og styring af sikkerhedsrisici og retningslinjer for styring af renterisiko som følge af aktiviteter uden for handelsbeholdningen.

EBA følger en "overhold-eller-forklar"-procedure for at opnå en harmonisering af lovgivningen i EU.[75] I henhold til denne procedure skal ECB som den kompetente myndighed for det direkte tilsyn med de signifikante institutter underrette EBA, om den overholder eller har til hensigt at overholde nyligt udstedte retningslinjer og henstillinger. Som det fremgår af ECB's banktilsynswebsted, underrettede ECB Banktilsyn EBA om ti retningslinjer og én henstilling i 2019.[76] Hidtil har ECB Banktilsyn altid oplyst EBA om, at det overholder eller agter at overholde alle gældende retningslinjer, som EBA eller Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder udsteder.


5 ECB Banktilsyns organisatoriske opbygning

5.1 Opfyldelse af kravene om ansvarlighed

I 2019 var ECB Banktilsyn fortsat i tæt kontakt med Europa-Parlamentet og EU-Rådet

Denne årsrapport er et af ECB Banktilsyns primære midler til at opfylde SSM-forordningens krav om ansvarlighed over for Europa-Parlamentet og EU-Rådet. I henhold til forordningen skal overdragelsen af tilsynsopgaver til ECB følges af passende krav om gennemsigtighed og ansvarlighed. ECB tillægger det stor betydning, at rammerne for ansvarlighed – der fremgår nærmere af den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og ECB og af aftalememorandummet mellem EU-Rådet og ECB – bevares og anvendes fuldt ud.

Færdiggørelsen af Basel III, bekæmpelse af hvidvask af penge, grøn finansiering og bankunionens fremtid var centrale spørgsmål, som blev drøftet med Europa-Parlamentet

Hvad angår interaktionen med Europa-Parlamentet i 2019, talte Tilsynsrådets formand på et møde i Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg, i) hvor han fremlagde årsrapporten om ECB's tilsynsvirksomhed i 2018 (21. marts), ii) ved to ordinære offentlige høringer (4. september og 12. december) og iii) i forbindelse med tre ad hoc-udvekslinger af synspunkter (21. marts, 4. september og 12. december). Blandt de centrale emner, som blev drøftet, var færdiggørelsen af Basel III, ECB's rolle i bekæmpelsen af hvidvask af penge, den tilsynsmæssige tilgang til grøn finansiering og bankunionens fremtid.

I overensstemmelse med SSM-forordningen og den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og ECB blev Yves Mersch hørt af Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg den 4. september, efter at ECB havde stillet forslag om hans udnævnelse til næstformand for ECB's tilsynsråd. Europa-Parlamentet godkendte ECB's forslag på plenarmødet 17. september, og Yves Mersch blev udnævnt ved en gennemførelsesafgørelse fra EU-Rådet med virkning fra 7. oktober.

I løbet af 2019 offentliggjorde ECB 22 svar på skriftlige spørgsmål om forhold vedrørende banktilsyn fra medlemmer af Europa-Parlamentet. Brevene berørte spørgsmål inden for en række emner, herunder stresstest, ECB Banktilsyns tilgang til fusioner samt governance- og adfærdsproblemer inden for banksektoren.

I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale sendte ECB desuden referater af møderne i Tilsynsrådet til Europa-Parlamentet.

For så vidt angår EU-Rådet, deltog Tilsynsrådets formand i to møder i Eurogruppen. Det første af disse møder blev afholdt 5. april. Samme dag forelagde formanden ECB's årsrapport om tilsynsvirksomheden i 2018. Den 9. oktober deltog formanden i en udveksling af synspunkter på udførelsen af ECB's tilsynsopgaver.

I 2019 levede ECB Banktilsyn fortsat op til rapporteringsforpligtelsen over for de nationale parlamenter, som er fastsat i SSM-forordningen. ECB Banktilsyn offentliggjorde fem svar på skriftlige spørgsmål fra medlemmer af nationale parlamenter.

I 2019 bidrog ECB endvidere til Den Europæiske Revisionsrets revision af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), nærmere bestemt de EU-dækkende stresstest af banker. I forbindelse med Revisionsrettens undersøgelser af EBA's implementering af rammerne for stresstest, bidrog ECB med oplysninger om processerne for kvalitetssikring af stresstest, for estimeringen af stressvirkninger og for rapporteringen af stresstestresultater til EBA.

ECB tog skridt til at følge op på konklusioner og anbefalinger i Revisionsrettens revisionsberetninger og indgik et aftalememorandum med Revisionsretten om udveksling af oplysninger inden for mikroprudentielt tilsyn

ECB indberettede også de skridt, der var taget til at følge op på konklusionerne og anbefalingerne i Revisionsrettens første beretning om SSM's funktion, Som reaktion på en af Revisionsrettens anbefalinger og for at styrke sin ansvarlighed udadtil gjorde ECB det forberedende arbejde til at gennemføre en rundspørge blandt alle relevante banksammenslutninger. Rundspørgen vil bidrage til at identificere mulige forbedringer, samt områder, der giver anledning til betænkeligheder. Den planlægges gennemført i 1. halvår 2020. Endvidere fortsatte ECB opfølgningen på anbefalingerne i Revisionsrettens beretning om ECB's krisestyring for banker. Endelig indgik ECB, som nærmere beskrevet i boks 5, et aftalememorandum med Revisionsretten om praktiske ordninger til udveksling af oplysninger inden for mikroprudentielt tilsyn.

Boks 5
Aftalememorandum mellem ECB og Den Europæiske Revisionsret

ECB sætter stor pris på Den Europæiske Revisionsrets revisioner og lægger vægt på et fortsat tæt samarbejde samt på at fremlægge al nødvendig information for at lette Rettens arbejde. Som et udtryk for den imødekommenhed, der findes mellem de to parter, og den fælles hensigt om at samarbejde konstruktivt i sammenhæng med Revisionsrettens revision af ECB Banktilsyn underskrev Revisionsretten og ECB et aftalememorandum 9. oktober 2019. Aftalememorandummet indeholder bestemmelser om praktisk informationsudveksling mellem de to institutioner inden for mikroprudentielt tilsyn. Det giver Revisionsretten adgang til at søge og indhente alle de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for at revidere ECB Banktilsyn. Aftalememorandummet indebærer, at strengt fortrolig dokumentation beskyttes fuldt ud, og at der gives adgang til følsomme bankspecifikke oplysninger i et kontrolleret miljø i ECB's lokaler.

Dets formål er at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed og ansvarlighed, samtidig med at det endnu en gang understreges, at ECB og Revisionsretten er uafhængige i udøvelsen af deres respektive funktioner. Det dækker udelukkende Revisionsrettens revision af de tilsynsopgaver, som er overdraget til ECB i henhold til SSM-forordningen, og afspejler det revisionsmandat, som Revisionsretten har fået overdraget i henhold til EU-retten.


5.2 Gennemsigtighed og kommunikation

Kommunikation er et vigtigt redskab til at sikre, at både bankerne under tilsyn og en lang række interessenter inden for banksystemet forstår ECB Banktilsyns rolle. ECB Banktilsyn udsender derfor jævnligt information og fortsatte i 2019 med at forklare sine aktiviteter via en lang række kommunikationskanaler, herunder ECB's banktilsynswebsted og en række netværk på de sociale medier. ECB Banktilsyn går stærkt ind for at sikre gennemsigtighed i tilsynsaktiviteterne og informerer derfor jævnligt offentligheden om den seneste udvikling og grundprincipperne i tilsynet. I 2019 holdt formanden og næstformanden 25 taler, og ECB's repræsentanter i Tilsynsrådet holdt 14 taler. Tilsammen gav de 15 interview i medierne. ECB Banktilsyn offentliggjorde 28 pressemeddelelser og ni breve til banker under direkte tilsyn. Yderligere fire udgaver af Supervision Newsletter – en digital publikation med over 6.300 abonnenter, som udgives hvert kvartal – blev også offentliggjort i 2019. ECB Banktilsyn offentliggjorde også resultaterne af sine kerneaktiviteter, fx de aggregerede resultater af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP), likviditetsstresstesten, den omfattende vurdering af Nordea og seks bulgarske banker samt sanktionsafgørelser. ECB anvendte fortsat alle kanaler på de sociale medier til at informere offentligheden om den seneste udvikling og forklare centrale begreber.

Derudover afholdt og livestreamede ECB Banktilsyn det tredje forum om banktilsyn med deltagelse af 180 repræsentanter fra banker, kompetente nationale myndigheder, EU-institutioner, revisorer, tænketanke og medierne. I bestræbelserne på at nå ud til et yngre publikum deltog formanden for ECB Banktilsyn i to ECB Youth Dialogues. En gruppe på 50 unge ansatte i den finansielle sektor deltog i den første, der blev afholdt i Banco de Portugal i Lissabon, mens der deltog ca. 350 nuværende og tidligere studerende fra Sapienza – Università di Roma – i den anden. ECB Banktilsyn iværksatte også en offentlig høring om rammen for tilsynsgebyrer[77], som mundede ud i en kommunikationspakke, der nærmere beskriver processen og resultaterne. I 2019 besvarede ECB mere end 1.500 henvendelser fra offentligheden om banktilsyn. Henvendelserne dækkede emner, som vedrørte enkelte banker, licenser og fintech. ECB var også vært ved 32 foredrag om emner, der specifikt vedrørte ECB's tilsynsmæssige opgaver, med over 1.300 deltagere.


5.3 Beslutningstagning

5.3.1 Tilsynsrådets og Styringsudvalgets møder og afgørelser

ECB's tilsynsråd består af en formand (udpeget for en periode på fem år, som ikke kan forlænges), en næstformand (valgt blandt medlemmerne af ECB's direktion), fire repræsentanter for ECB og repræsentanterne for de kompetente nationale myndigheder. Hvis den kompetente nationale myndighed ikke er en national centralbank, kan dens repræsentant blive ledsaget af en repræsentant for den nationale centralbank. I så fald betragtes de to repræsentanter som ét medlem i forbindelse med afstemningsproceduren.

I april 2019 stillede ECB's styrelsesråd forslag om at udpege Yves Mersch, der er medlem af ECB's direktion, til næstformand for ECB's tilsynsråd. Efter en høring i Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg godkendte Europa-Parlamentets plenarforsamling i september 2019 en rapport, der anbefalede hans udnævnelse, som blev bekræftet af Det Europæiske Råd i oktober 2019.

I 2019 blev Edouard Fernandez-Bollo, Kerstin af Jochnick og Elizabeth McCaul udnævnt som ECB's repræsentanter i Tilsynsrådet, hvor de sluttede sig til Pentti Hakarainen, der blev udnævnt i 2016.

Tilsynsrådet

Forreste række (fra venstre mod højre): Gottfried Haber, Eric Cadilhac, Jekaterina Govina, Ana Paula Serra, Liga Kleinberga (suppleant for Kristīne Černaja-Mežmale), Andrea Enria, Yves Mersch, Catherine Galea, Anneli Tuominen, Margarita Delgado, Stelios Georgakis.
Mellemste række (fra venstre mod højre): Denis Beau, Vladimír Dvořáček, Zoja Razmusa, Päivi Tissari, Maive Rute, Edouard Fernandez-Bollo, Alessandra Perrazzelli, Kerstin af Jochnick, Elizabeth McCaul, Irena Vodopivec Jean.
Bagerste række (fra ventre mod højre): Ed Sibley, Ilias Plaskovitis, Tom Dechaene, Felix Hufeld, Helmut Ettl, Pentti Hakkarainen, Kilvar Kessler, Claude Wampach, Joachim Wuermeling, Thijs van Woerden (suppleant for Frank Elderson), Oliver Bonello.

ECB's tilsynsråd mødtes 18 gange i 2019 (heraf blev 13 møder afholdt i Frankfurt am Main, mens fire blev afholdt i form af en telekonference). Et møde blev afholdt i Lissabon med Banco de Portugal som vært.

Tilsynsrådets styringsudvalg[78] afholdt syv møder i 2019, alle i Frankfurt am Main. Den normale rotation af de fem medlemmer fra kompetente nationale myndigheder, der udpeges som medlemmer af Styringsudvalget for ét år, fandt sted i april.

I 2019 udstedte ECB 2.356[79] tilsynsafgørelser[80] rettet til specifikke enheder under tilsyn (se diagram 6). Af disse blev 961 afgørelser vedtaget af ledere af arbejdsenheder i ECB i overensstemmelse med de generelle rammer for delegation af beslutningsbeføjelser, der vedrører retsakter med relation til tilsynsopgaverne. De resterende 1.395 afgørelser blev vedtaget af Styrelsesrådet under proceduren om ikke-indsigelse efter forslag fra Tilsynsrådet. Hovedparten af tilsynsafgørelserne vedrørte procedurer for vurderinger af egnethed og hæderlighed (de såkaldte fit & proper-vurderinger, der udgjorde 47,3 pct.), SREP (8,6 pct.), interne modeller (7,5 pct.), kapitalgrundlaget (7,0 pct.) og kvalificerede andele (5.5 pct.).

Ud over endelige udkast til afgørelser om specifikke banker, der blev forelagt Styrelsesrådet i henhold til ikke-indsigelsesproceduren, traf Tilsynsrådet afgørelse om flere horisontale spørgsmål, herunder især anvendelsen af fælles metoder og rammer inden for konkrete områder af tilsynet. Nogle af afgørelserne blev udarbejdet af midlertidige organer med mandat fra Tilsynsrådet. Disse bestod af højtstående ledere fra ECB og de kompetente nationale myndigheder, og de udførte det forberedende arbejde fx vedrørende SREP-metodologien og forenklingen af processer inden for SSM.

Tilsynsrådet traf størstedelen af sine afgørelser ved skriftlig procedure[81].

34 af de 117 bankkoncerner, som var underlagt ECB's direkte tilsyn i 2019, anmodede om at modtage formelle afgørelser fra ECB på et andet officielt EU-sprog end engelsk (dette tal var 35 i 2018).

Diagram 6

Tilsynsrådets afgørelser i 2019

Anm.:
1) Dette tal omfatter skriftlige procedurer vedrørende individuelle tilsynsafgørelser og andre spørgsmål, som fx fælles metoder og høringer af Tilsynsrådet. En skriftlig procedure kan indeholde flere tilsynsafgørelser.
2) Antal individuelle tilsynsafgørelser rettet til enheder under tilsyn eller deres potentielle købere og instrukser til kompetente nationale myndigheder vedrørende signifikante institutter eller mindre signifikante institutter. En afgørelse kan indeholde flere tilsynsgodkendelser. Efter indførelsen af rammerne for delegation er det ikke alle tilsynsafgørelser, der indgår i dette tal, som er godkendt af Tilsynsrådet og vedtaget af Styrelsesrådet. Tilsynsrådet traf også andre afgørelser i en række horisontale spørgsmål (fx fælles metoder) og institutionelle spørgsmål.
3) De 1.114 afgørelser efter fit & proper-vurderinger omfatter 2.967 enkelte procedurer (se afsnit 2.1.2).

5.3.2 Yderligere bestræbelser på at strømline beslutningsprocessen

Rammen for delegation blev yderligere udvidet i 2019

En af de foranstaltninger, der gjorde beslutningsprocessen væsentlig mere effektiv, var, at Direktionen udvidede rammen for delegation[82] til at omfatte flere rutinemæssige tilsynsafgørelser i tråd med et forslag, som SSM's forenklingsgruppe (SSM Simplification Group, SSG) havde stillet. I marts 2019 blev rammen for delegation således udvidet til også at omfatte afgørelser om tilsynsbeføjelser i henhold til national ret. I august 2019 blev den yderligere udvidet til også at omfatte beslutningsbeføjelser i relation til pasordningen, erhvervelse af kvalificerede andele og inddragelse af kreditinstitutters tilladelse.

Desuden blev informationsstrømmen til Tilsynsrådet strømlinet og automatiseret, og kvaliteten blev forbedret. Forbedrede sporingsværktøjer bidrog også til at optimere og forenkle Tilsynsrådets aktiviteter.

5.3.3 Det Administrative Klagenævns aktiviteter

Det Administrative Klagenævn[83] er et ECB-organ, som består af medlemmer, der individuelt og kollektivt er uafhængige af ECB, og som har til opgave at revidere afgørelser truffet af Styrelsesrådet i tilsynsspørgsmål, når der foreligger en anmodning om revision, som kan antages til behandling.[84]

I 2019 modtog Det Administrative Klagenævn fire nye anmodninger om en administrativ revision af en tilsynsafgørelse fra ECB (se tabel 4). Samme år vedtog Klagenævnet fem udtalelser, hvoraf den ene vedrørte en anmodning om revision, der blev indgivet i 2018. I to udtalelser fastslog Klagenævnet, at anmodningerne ikke kunne antages til behandling. Én udtalelse indeholdt forslag om, at ECB's oprindelige afgørelser skulle ophæves og erstattes af nye afgørelser. En anden udtalelse indeholdt forslag om, at den oprindelige afgørelse skulle erstattes af en ændret afgørelse. I den sidste udtalelse foreslog Klagenævnet, at afgørelsen skulle erstattes med en afgørelse med et identisk indhold. I forbindelse med to af sagerne indgik der en høring i undersøgelsesfasen, som gav klageren og ECB yderligere en mulighed for at udtale sig om den påklagede afgørelse.

Tabel 4

Antal revisioner udført af Det Administrative Klagenævn

Kilde: ECB.
* En udtalelse behandlede to afgørelser fra ECB.

Emner, der har været genstand for revision, og relevante spørgsmål

I 2019 berørte Det Administrative Klagenævns afgørelser flere forskellige typer af tilsynsafgørelser, som omhandlede følgende emner:

  • Muligheden for at anonymisere ECB's afgørelse om at pålægge en administrativ sanktion for overtrædelse af kravene i kapitalkravsforordningen. Offentliggørelsen af ECB's afgørelse blev udsat, indtil Styrelsesrådet havde vedtaget den endelige afgørelse efter at have taget Klagenævnets udtalelse i betragtning.
  • Midlertidige foranstaltninger af proceduremæssig karakter, der blev truffet som led i en licensindragelsesprocedure.
  • Fortolkning af EBA's, ESMA's og EIOPA's fælles retningslinjer for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelser af kvalificerede kapitalandele i den finansielle sektor, navnlig hvad angår den påtænkte erhververs integritet.
  • Beslutning om, at en anmodning om revision kan antages til behandling efter ECB's konstatering af, at et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til SRM-forordningen.
  • Vurdering af overholdelsen af krav om en retfærdig proces, bl.a. retten til at blive hørt, og grænserne for ECB's skønsmargin i forbindelse med visse afgørelser om interne modeller i relation til ECB's TRIM-projekt, idet der også tages hensyn til TRIM-vejledningen.

5.4 ECB Banktilsyns personale

Implementeringen af ECB Banktilsyns mellemfristede stabiliseringsstrategi starter i 2020

I 2019 var det samlede antal godkendte fuldtidsækvivalente stillinger (FTE) i de fem kerneforretningsområder i ECB Banktilsyn 1.189 FTE (1.099 i 2018).

I 2019 godkendte ECB's styrelsesråd en stigning på 90 FTE inden for ECB Banktilsyns kerneforretningsområder og på 18 FTE i de forretningsområder, som yder fælles tjenester til SSM-relaterede opgaver. Næsten halvdelen af de førstnævnte skyldtes brexitrelaterede personalebehov. Resten af stigningen inden for ECB Banktilsyns kerneforretningsområder i 2019 skyldtes primært ansættelsen af medarbejdere til stresstestopgaver, der tidligere var blevet udført af eksterne konsulenter.

For så vidt angår 2020, anvender ECB Banktilsyn princippet om en stabil budgettering. Dette indebærer, at mulige kommende interne og eksterne faktorer, der driver ressourceforbruget, skal identificeres, samt at konkrete områder, hvor effektiviteten kan blive yderligere forbedret, skal specificeres. Denne målrettede indsats vil føre til et stabilt budget for ECB Banktilsyn fra og med 2023, og det forventes ikke, at der bliver behov for yderligere systematiske stigninger i ressourcerne. Der er imidlertid ikke taget højde for en eventuel internalisering af konsulenter eller fremtidige arbejdsopgaver for det europæiske banktilsyn. I 2020 er det samlede behov for yderligere ressourcer i ECB Banktilsyn og relaterede interne fælles tjenester på 112,5 FTE.

Intern reorganisering af ECB Banktilsyn

De organisatoriske ændringer i ECB Banktilsyn, som blev godkendt af Direktionen, omfattede oprettelsen af én ny afdeling (afdeling XVI) og én ny sektion i Generaldirektoratet for Mikroprudentielt Tilsyn I. Formålet var at bringe afdelingsstrukturen i overensstemmelse med den model, der var målet, og som blev fastlagt ved starten af det europæiske banktilsyn. Med oprettelsen af den nye afdeling adresseredes to problemer, nemlig at afdelingerne skal have en passende størrelse og medarbejderne en passende anciennitet for at kunne håndtere signifikante institutter.

Mangfoldighed

Hvad angår kønsfordelingen, steg andelen af kvindelige medarbejdere fra 40 pct. til 41 pct. af alle medarbejdere med en permanent eller tidsbegrænset kontrakt i ECB Banktilsyns kerneforretningsområder i 2019. Andelen af kvindelige medarbejdere i ledende stillinger steg en anelse fra 31 pct. i 2018 til 32 pct. i 2019. I de ikke-ledende stillinger steg andelen af kvindelige medarbejdere også år-til-år, fra 42 pct. til 43 pct.

Samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme

Det europæiske banktilsyn er afhængigt af et tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder for at kunne udføre sine opgaver og nå sine mål. De nationale myndigheder bidrager ikke blot med ressourcer til de fælles tilsynsteam, men også til tilsyn på stedet, horisontale projekter og arbejdsgrupper.

Som følge af den nye personalesammensætningsmetode, der blev indført i 2019, udgør tilsynsførende fra ECB 37 pct. af medlemmerne af de fælles tilsynsteam, mens de øvrige 63 pct. består af tilsynsførende fra de kompetente nationale myndigheder (se tabel 5).

Tabel 5

Medarbejdere fra de kompetente nationale myndigheder i de fælles tilsynsteam

Kilde: ECB.
Anm.: Tal pr. december 2019. I ovenstående tabel er hverken medtaget fælles tilsynsteam for banker, der ikke længere klassificeres som signifikante i 2020, eller fælles tilsynsteam for banker, der er blevet klassificeret som signifikante efter at have flyttet aktiviteter til euroområdet som følge af brexit.

I 2019 fortsatte udvidelsen af SSM's uddannelsesplan. Det var nødvendigt for at kunne tilgodese behovene for læring og udvikling, skabe en fælles tilsynskultur og sikre, at det europæiske banktilsyn er i stand til at håndtere de aktuelle udfordringer. Uddannelsesplanen blev bl.a. udvidet med en række uddannelsesseminarer om IT-risici. Seminarerne dækker aspekter som fx bankernes IT-styring, IT-strategi og -drift samt outsourcing af IT. Uddannelsesplanen for koordinatorer i tilknytning til de fælles tilsynsteam (fx koordinatorer af fælles tilsynsteam, lokale koordinatorer eller ledere af grupper, der arbejder med risikoområder) blev også ændret, så den bedre opfylder deres behov. Målene for 2020 er at fremme samarbejdet, forbedre administrationen og udbygge den nuværende uddannelsesplan ved at udbyde flere kurser, nye kurser baseret på casestudier og e-læringsmuligheder.

Uddannelsesprogrammet for medarbejdere i Den Fælles Tilsynsmekanisme, der deltager i inspektioner, blev også forbedret, idet der blev udbudt undervisningsforløb af fire ugers varighed på forskellige datoer og steder. Der blev alt i alt udbudt mere end 25 uddannelsesforløb, som dækkede alle større SREP-risikotyper samt de bløde kompetencer og processer, som er relevante for inspektionerne. Over 30 pct. af de omkring 1.200 tilsynsførende, der arbejder for det europæiske banktilsyn og udfører inspektioner på stedet, deltog i dette uddannelsesprogram.

I juni 2019 blev der indført en ny feedbackproces, som kaldes JST Share and Connect. Processen bygger på en retsakt, der fastsætter principperne for at definere mål og dele feedback i de fælles tilsynsteam[85]. Det overordnede mål med processen er at fremme en dialog om, hvad der leveres og hvordan, og den måde holdene arbejder sammen på, så de kan nå deres årlige mål. Processen er resultatet af to pilotprojekter, omfattende udvekslinger af synspunkter mellem ECB og repræsentanter for de kompetente nationale myndigheder og interne drøftelser mellem Generaldirektoratet for HR, Generaldirektoratet for Mikroprudentielt Tilsyn I og Generaldirektoratet for Mikroprudentielt Tilsyn II.

Endelig var der to programmer, som skulle øge mobiliteten mellem de fælles tilsynsteam. Det første er et pilotprogram for udveksling mellem fælles tilsynsteam, som gør det muligt for medlemmer af et fælles tilsynsteam fysisk at flytte fra ECB eller en kompetent national myndighed til en anden institution i to uger, samtidig med at de bliver i det samme tilsynsteam og arbejder med de samme opgaver. Omkostningerne dækkes af de lokale regler for forretningsrejser. Det andet er et udstationeringsprogram, hvor medarbejdere fra de kompetente nationale myndigheder kommer til ECB på en ESCB/IO-kontrakt i tre måneder og fortsætter med at arbejde i samme fælles tilsynsteam. Begge programmer havde en positiv virkning på deltagerne, fordi i) de opnåede en bedre forståelse af værtsinstitutionens arbejdskultur og af dynamikken mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder, ii) programmerne fremmer en fælles SSM-kultur, og iii) deltagerne opnåede nyttige færdigheder til deres fremtidige roller i de fælles tilsynsteam.

Bemanding af missioner på stedet

Inspektioner på stedet planlægges og bemandes i tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder, som stiller de fleste missionschefer og teammedlemmer til rådighed.

For at imødekomme en anbefaling fra Den Europæiske Revisionsret har det europæiske banktilsyn i flere år bestræbt sig på at øge andelen af grænseoverskridende missioner på stedet[86] og missioner på stedet udført af blandede team[87]. Initiativet har flere mål:

  • at harmonisere anvendelsen af metoden for gennemførelse af inspektioner på stedet og sprede ekspertise i at udføre inspektioner på stedet til hele det europæiske banktilsyn
  • at sikre missionernes kvalitet og lige behandling af de signifikante institutter, samtidig med at der tages hensyn til lokale forhold
  • at give et supplerende billede af forholdene i en bank set fra det perspektiv, som ikke-nationale medarbejdere i en kompetent national myndighed har
  • at skabe teamspirit blandt de medarbejdere, der udfører tilsyn på stedet, og opbygge en fælles kultur blandt dem
  • at styrke det europæiske banktilsyns omdømme og troværdighed.

For at fremme grænseoverskridende missioner og missioner udført af blandede team har inspektørerne fra de kompetente nationale myndigheder fået flere valgmuligheder. De kan vælge at blive udstationeret i ECB, så længe de grænseoverskridende missioner eller missioner med blandede team varer. I så fald indgår de en ESCB/IO-kontrakt med ECB i stedet for at forblive ansat under de gældende arbejdsforhold i deres kompetente nationale myndighed. Løn-, rejse- og opholdsudgifter dækkes af ECB. Denne valgmulighed blev indført i 2018, og den har fundet udbredt anvendelse. I 2019 blev der indgået 186 ESCB/IO-kontrakter med inspektører fra de kompetente nationale myndigheder, som skulle deltage i grænseoverskridende missioner eller missioner udført af blandede team, hvilket har fremmet udvekslingen af medarbejdere i det europæiske banktilsyn. Kontrakterne betød, at de kompetente nationale myndigheder støttede disse missioner med 61,3 FTE. Takket være denne ordning var ECB og de kompetente nationale myndigheder i stand til at bemande i alt 73 grænseoverskridende missioner og 19 missioner med blandede team inden for det europæiske banktilsyn i 2019.

Medlemmer af inspektionsteam på ESCB/IO-kontrakter arbejder på samme ansættelsesvilkår. Dette fremmer en inkluderende teamspirit og en fælles kultur under inspektioner på stedet. Det forbedrer også muligheden for at kunne indsætte ressourcer, der foretager tilsyn på stedet, overalt i det europæiske banktilsyn. Er der eksempelvis mangel på en bestemt ekspertise på et særligt område, kan eksperter fra en anden tilsynsmyndighed træde til.


5.5 Gennemførelse af adfærdskodeksen

I henhold til SSM-forordningens artikel 19, stk. 3, skal ECB have en adfærdskodeks, som gælder for den del af ECB's personale og ledelse, der er involveret i banktilsyn, og som imødegår eventuelle bekymringer vedrørende interessekonflikter. De relevante bestemmelser findes i ECB's etiske grundlag, som implementeres af kontoret for Compliance og Governance (CGO).

I hele 2019 fortsatte CGO bestræbelserne på at opbygge en stærk etisk kultur overalt i ESCB og det europæiske banktilsyn og på at støtte den løbende harmonisering af etiske standarder og gennemførelsespraksis via taskforcen vedrørende etik og compliance. Alle nye medarbejdere i ECB Banktilsyn har gennemgået et obligatorisk e-læringsprogram og fået mulighed for at udbygge deres viden om etiske dilemmaer på særlige workshops. CGO har desuden besvaret 1.850 spørgsmål om en lang række emner. Næsten halvdelen af spørgsmålene kom fra medarbejdere i ECB Banktilsyn, og over 40 pct. vedrørte medarbejdernes private finansielle transaktioner. Herefter kom spørgsmål om restriktioner efter fratrædelse og interessekonflikter (se figur 26).

Figur 26

Oversigt over spørgsmål fra medarbejdere i ECB Banktilsyn i 2019

Kilde: ECB.

Ud over at rådgive alle ECB's medarbejdere om etiske spørgsmål overvågede CGO også, om medarbejderne overholdt bestemmelserne om private finansielle transaktioner. Selvom et begrænset antal tilfælde af manglende overholdelse blev identificeret, hvoraf ca. 25 pct. havde relation til medarbejdere i ECB Banktilsyn, vedrørte ingen af dem overlagte forseelser eller andre alvorlige tilfælde af manglende efterlevelse af reglerne.

Blandt de medarbejdere, der beskæftigede sig med banktilsyn, og som fratrådte deres stilling i 2019, blev der i to tilfælde fastsat en afkølingsperiode i overensstemmelse med det etiske grundlag.

Efter at den fælles adfærdskodeks for højtstående embedsmænd i Den Europæiske Centralbank var trådt i kraft 1. januar 2019, vurderede ECB's etiske komité de nyligt indførte interesseerklæringer, som alle medlemmer af Tilsynsrådet skal indsende. De udfyldte erklæringer blev efterfølgende offentliggjort på ECB's banktilsynswebsted. Komitéen afgav desuden 17 udtalelser om højtstående embedsmænd i ECB, der beskæftiger sig med banktilsyn. Hovedparten af dem vedrørte interessekonflikter.

Samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder og etableringen af en virksomhedskultur og en etisk kultur i hele det europæiske banktilsyn har fået yderligere fremdrift via taskforcen vedrørende etik og compliance. Den er blevet til et samlingspunkt for informationsudveksling og et forum til fremme af en ensartet gennemførelse af den fælles adfærdskodeks inden for hele Den Fælles Tilsynsmekanisme.


5.6 Anvendelsen af princippet om adskillelse af de pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaverne

I 2019 påvirkede anvendelsen af princippet om adskillelse af de pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaverne hovedsagelig udvekslingen af oplysninger mellem forskellige politikområder.[88]

I overensstemmelse med afgørelse ECB/2014/39 om gennemførelsen af adskillelsen mellem ECB's pengepolitiske funktion og tilsynsfunktion[89] skal udvekslingen af oplysninger foregå ud fra "need to know"-princippet. Det enkelte politikområde skal således påvise, at de oplysninger, der anmodes om, er nødvendige for at opnå dets politiske mål. I de fleste tilfælde blev adgangen til fortrolige oplysninger givet direkte af den politiske funktion i ECB, der var indehaver af oplysningerne. Dette skete i overensstemmelse med afgørelse ECB/2014/39, som giver mulighed for, at de politiske funktioner direkte kan give adgang til oplysninger, der vedrører anonymiserede data eller oplysninger, der ikke er politisk følsomme. Der var ikke behov for Direktionens mellemkomst for at løse eventuelle interessekonflikter.

I henhold til afgørelse ECB/2014/39 var det nødvendigt at inddrage Direktionen i enkelte tilfælde for at give tilladelse til at udveksle ikke-anonymiserede oplysninger om individuelle banker eller politisk følsomme vurderinger. Der blev givet adgang til dataene i henhold til need to know-princippet – i et begrænset tidsrum – efter at der var foretaget en vurdering af, om der var en forretningsmæssig begrundelse for at sikre, at need to know-kravet hele tiden var opfyldt.

Adskillelsen på beslutningsniveau gav ikke anledning til problemer, og det var ikke nødvendigt at inddrage Mæglingspanelet.


5.7 Rammer for datarapportering og informationsstyring

5.7.1 Udvikling af rammerne for datarapportering

I overensstemmelse med artikel 140, stk. 4, i SSM-rammeforordningen har ECB ansvaret for at organisere processen vedrørende indsamling og gennemgang af kvaliteten af de data, som enhederne under tilsyn har indberettet.[90] Hovedformålet er at sikre, at banktilsynsmyndighederne anvender pålidelige og relevante tilsynsdata.

Yderligere datakvalitetskontroller offentliggøres på ECB's banktilsynswebsted. Som led i evalueringen af datakvaliteten opdaterede ECB i 2019 listen over yderligere datakvalitetskontroller, der er udviklet i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder og findes på ECB's banktilsynswebsted. Formålet med disse kontroller er at supplere de valideringsregler, som EBA har offentliggjort, og at forbedre kvaliteten af tilsynsdataene. I 2019 begyndte ECB også at offentliggøre resultatet af kvalitetsvurderingen af de tilsynsdata, som fremsendes i henhold til EBA's gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Resultaterne offentliggøres hvert kvartal og er tilgængelige for offentligheden på aggregeret niveau i afsnittet om tilsynsdata på ECB's banktilsynswebsted.

De aggregerede tilsynsdata og udvalgte offentliggørelseskrav under søjle 3 er offentliggjort på ECB's banktilsynswebsted

I 2019 øgede ECB gennemsigtigheden yderligere og gjorde flere tilsynsdata tilgængelige på ECB's banktilsynswebsted. ECB begyndte således hvert kvartal at offentliggøre en pressemeddelelse om udviklingstendenserne i nøgletallene for kapitaldækning, aktivkvalitet og likviditet. Desuden oploader ECB nu de aggregerede tilsynsdata til ECB's Statistical Data Warehouse, så brugerne let kan downloade tidsserier. Endelig fortsatte ECB den omfattende offentliggørelse af søjle 3-information på bankniveau: ud over tre solvens- og gearingsnøgletal, som offentliggøres af signifikante institutter på det højeste konsolideringsniveau i de 19 eurolande, omfattede offentliggørelserne i 2019 – for alle globale systemisk vigtige institutters (G-SII'ers) og andre systemisk vigtige institutters (O-SII'ers) vedkommende – offentliggørelsesskemaet (EU-LIQ1) for likviditetsdækningsgraden, som omfatter beløb for likvide aktiver af høj kvalitet, ud- og indgående pengestrømme og den respektive fordeling heraf.

Der blev arbejdet videre med dataintegration i 2019

Der er også gjort fremskridt med hensyn til at øge indberetningseffektiviteten og reducere bankernes indberetningsbyrde. Banks Integrated Reporting Dictionary (BIRD)[91] blev yderligere forbedret, således at den nu indeholder krav til aktivbehæftelse, afviklingsplanlægning og FINREP version 2.8 i databasen. COREP-kreditrisiko i henhold til den interne ratingbaserede metode og standardmetoden, securitiseringer og FINREP (misligholdte lån) kommer også med. Denne proces er nu ved at blive afsluttet. Anvendelsen af BIRD-inputlaget til at udlede de forskellige rapporteringskrav, som er beskrevet i ordbogen, er ved at blive testet for at korrigere eventuelle uoverensstemmelser og bevise BIRD's værd og anvendelighed.

ECB understøtter også EBA i det mandat, som EBA har fået i henhold til artikel 430, litra c), i den reviderede kapitalkravsforordning (CRR II), til at vurdere gennemførligheden af et integreret system til indsamling af statistiske data, afviklingsdata og tilsynsmæssige data. Med dette integrerede system bør der ved hjælp af fælles definitioner sigtes mod at øge indberetningernes effektivitet, undgå overlapning, forbedre udvekslingen af data mellem myndigheder og øge datakvaliteten.

5.7.2 SSM's informationsstyringssystem – IMAS

De tilsynsførende er afhængige af SSM's informationssystem, IMAS, i deres daglige arbejde. IMAS er en fælles IT-platform, der giver de tilsynsførende mulighed for at udveksle oplysninger, uanset om de befinder sig i ECB eller i en kompetent national myndighed, og om de indgår i et fælles tilsynsteam eller har en specialiseret funktion. IMAS er derfor med til at øge fornemmelsen af, at alle er på samme hold, og sikre, at de gældende adgangsregler overholdes. Ved at implementere processer som SREP, inspektioner på stedet og tilladelsesprocedurer nøjagtigt og effektivt ved hjælp af automatiserede arbejdsgange, der kan spore og registrere alle relevante oplysninger, bidrager IMAS til, at tilsynsaktiviteterne bliver effektive og harmoniserede. Dette sikrer sammenlignelighed på tværs af bankerne og understøtter horisontale analyser.

En ny database kaldet IDRA (IMAS Data Reporting and Analytics) giver mulighed for en fleksibel adgang til tilsynsdataene. Den har givet alle brugere af IMAS nye muligheder for datastyring, som gør det lettere at foretage en avanceret analyse.

5.7.3 Stresstestplatformen og OSI Credit-applikationen

De stresstest og gennemgange af lånedokumenter, som de europæiske tilsynsmyndigheder gennemfører, understøttes af et særligt IT-system, som kaldes STAR (Stress Test Account Reporting). STAR-platformen understøtter stresstestprocessen fra start til slut, fra indsamlingen og analysen af stresstestdata til tilbagemeldingerne til de deltagende institutter. Platformen øger effektiviteten, idet den automatiserer processerne og understøtter analysen af stresstestresultaterne. Den giver også brugere fra ECB, de kompetente nationale myndigheder og de deltagende institutter mulighed for at arbejde på en centraliseret onlineplatform, der er sikker og overholder SSM's politik om adgangsrettigheder.

STAR-infrastrukturen understøtter også OSI Credit-applikationen, som blev udviklet med henblik på at forbedre effektiviteten og harmoniseringen af kreditrisikomissioner. Den bidrager til de forskellige trin i kreditrisikomissionerne, automatiserer arbejdsgange, udarbejder rapporter og skaber en platform for yderligere analyse af låneporteføljer.


6 Rapportering om budgetforbruget

6.1 Udgifter i 2019

I henhold til SSM-forordningen skal ECB disponere over tilstrækkelige ressourcer til at varetage sine tilsynsopgaver effektivt. Ressourcerne finansieres gennem et tilsynsgebyr, som opkræves fra enhederne under ECB's tilsyn.

Udgifterne til tilsynsopgaver opføres særskilt i ECB's budget. Budgetmyndigheden i ECB ligger hos Styrelsesrådet, som vedtager ECB's årlige budget for banktilsynsanliggender i samråd med formanden og næstformanden for Tilsynsrådet på baggrund af et forslag fra Direktionen. Styrelsesrådet bistås af Budgetkomiteen (BUCOM), hvis medlemmer kommer fra alle nationale centralbanker i Eurosystemet og ECB. BUCOM bistår Styrelsesrådet ved at evaluere ECB's rapporter om budgetplanlægning og -overvågning.

Udgifterne i 2019 svarede stort set til de anslåede beløb

ECB's udgifter til de tilsynsrelaterede opgaver består primært af de direkte udgifter, som generaldirektoraterne i ECB Banktilsyn afholder. ECB Banktilsyn benytter sig desuden af fælles tjenester, som leveres af allerede eksisterende forretningsområder i ECB (fx byggeforvaltning, personaleforvaltning, administrative tjenester, budget og kontrol, regnskab, juridiske tjenester, kommunikations- og oversættelsestjenester, intern revision, statistik og IT).

I april 2019 vedtog Styrelsesrådet ECB's afgørelse om det beløb, der skulle dækkes ind gennem tilsynsgebyrer i 2019. Ifølge afgørelsen blev de årlige udgifter til banktilsynsopgaverne anslået til 559,0 mio. euro.[92] Ved udgangen af 2019 beløb ECB's udgifter til banktilsynsopgaverne sig til 537,0 mio. euro (se tabel 6). De afholdte udgifter var 4 pct. lavere end anslået i april 2019. Dette viser, at der er sket fremskridt i retning af mere stabilitet i udgiftsplanlægningen. Overskuddet på 22,0 mio. euro vil blive modregnet fuldt ud i det samlede beløb, der bliver opkrævet for gebyrperioden 2020, og vil i henhold til den reviderede gebyrramme blive faktureret efter gebyrperiodens afslutning[93], nærmere bestemt i 2021.

Tabel 6

Udgifter til ECB's tilsynsopgaver opdelt efter funktion

(i mio. euro)

Kilde: ECB.
Anm.: På grund af afrunding stemmer totaler og subtotaler i tabellen ikke nødvendigvis.

ECB anvender en funktionsbaseret klassifikation til at adskille udgifterne. Tilsynsopgaverne er inddelt i følgende aktivitetsbaserede hovedgrupper:

  • direkte tilsyn med signifikante banker og bankkoncerner
  • overvågning af tilsynet med mindre signifikante banker og bankkoncerner (indirekte tilsyn)
  • horisontale opgaver og specialiserede tjenester.

Klassifikationen fastsættes på baggrund af de udgifter, som afholdes af de forretningsområder i ECB, der er ansvarlige for de respektive tilsynsopgaver. For hver gruppe er også opgivet indberettede udgifter til de fælles tjenester, som ydes af ECB's støtteforretningsområder. ECB anvender også klassifikationen til at identificere, hvilken andel af de årlige udgifter der skal dækkes af de årlige tilsynsgebyrer, som enhederne under tilsyn betaler på grundlag af deres tilsynsstatus som henholdsvis signifikant eller mindre signifikant. I henhold til den metode til opdeling af årlige tilsynsgebyrer, der er fastsat i gebyrforordningens artikel 8, skal udgifterne til horisontale opgaver og specialiserede tjenester fordeles proportionelt i forhold til de samlede udgifter til henholdsvis tilsynet med signifikante institutter og udgifterne til overvågningen af tilsynet med mindre signifikante institutter.

Udgifterne til det direkte tilsyn med signifikante banker og bankkoncerner omfatter primært udgifterne til ECB's deltagelse i de fælles tilsynsteam og til inspektioner på stedet. De omfatter også udgifterne i tilknytning til TRIM. Overvågningen af tilsynet med mindre signifikante banker og bankkoncerner omfatter overvågningsaktiviteter og opgaver i forbindelse med meddelelse af tilladelser. Horisontale opgaver og specialiserede tjenester omfatter aktiviteter, som fx arbejdet i Sekretariatet for Tilsynsrådet, makroprudentielle opgaver, herunder opgaver i relation til stresstest, udformningen af tilsynspolitikken, statistiske og specialiserede juridiske tjenester.

Tabel 7

ECB Banktilsyns udgifter efter udgiftskategori

(i mio. euro)

Kilde: ECB.
Anm.: På grund af afrunding stemmer totaler og subtotaler i tabellen ikke nødvendigvis.

Den største del af udgifterne til tilsynsvirksomhed udgøres af løn og ydelser og dertil knyttede udgifter til leje og bygninger og andre personalerelaterede udgifter, fx forretningsrejser og uddannelse.

I 2019 steg de faktiske årlige udgifter med 4 pct. i forhold til 2018. Stigningen skyldtes primært væksten i antallet af godkendte stillinger i ECB. Dette førte igen til en tilsvarende stigning i udgifterne til lokaler og til aktiviteter, som fx forretningsrejser.

Ud over de interne ressourcer har ECB ansat eksterne konsulenttjenester, som er højt specialiserede, eller som yder integrerede konsulenttjenester under kvalificeret intern vejledning som en løsning på et midlertidigt ressourceproblem. I 2019 var ECB's udgifter til konsulenttjenester, der udførte centrale tilsynsopgaver, på i alt 68,7 mio. euro, hvilket var 7,1 mio. euro mindre end i 2018. Den største enkeltstående aktivitet, som krævede konsulentbistand, var TRIM. Udgifterne til ekstern støtte til TRIM-projektet beløb sig til 34,9 mio. euro i 2019. Projektet bliver snart afsluttet, og nogle af aktiviteterne bliver til "normale" opgaver fra og med 2020. I 2019 blev 21,4 mio. euro desuden brugt på eksterne ressourcer i forbindelse med omfattende vurderinger, og yderligere 2,1 mio. euro blev brugt på forberedelserne til brexit. Den resterende del af udgifterne til konsulentbistand blev primært brugt på at udføre "normale" tilsynsopgaver på stedet, herunder grænseoverskridende missioner. Yderligere oplysninger om disse aktiviteter findes i kapitel 1.

Udsigter for banktilsynsgebyrer i 2020

ECB lægger stor vægt på bæredygtig omkostningsstyring i forbindelse med tilsynsopgaverne

Efter fem års virksomhed går det europæiske banktilsyn nu fra en etableringsfase til almindelig løbende drift, og derfor er der sket en udvikling i udgifterne til banktilsyn. I den næste fase vil ECB sætte fokus på bæredygtig omkostningsstyring. Derfor gør ECB sit yderste for løbende, og hvor det er muligt, at gennemføre effektivitetsforbedringer ved hjælp af internalisering samt ved at fastholde en disciplineret omgang med ressourcerne og en løbende forbedring af produktiviteten, hvilket vel at mærke kan kræve indledende investeringer. Dette sker for opnå stabilitet i ECB's udgifter på mellemlangt sigt.

I 2019 godkendte Styrelsesrådet en nettostigning på 112,5 FTE i 2020 – 59,5 FTE i banktilsynets kerneforretningsområder og 53 FTE i de tilknyttede fælles tjenester. I tråd med stabiliseringsstrategien omfatter disse tal 44 FTE, der er blevet godkendt til internalisering af ressourcer, som ellers skulle dækkes af konsulentbistand (især til IT-tjenester til støtte for datarapportering og informationsstyring). Yderligere internaliseringstiltag undersøges stadig og kan resultere i nye stigninger i antallet af FTE i fremtiden.

Derfor vil den styrede vækst i udgifterne til tilsynsopgaverne fortsætte i 2020, hvor de vil stige med 12 pct. i forhold til 2019. Udgiftsstigningen skyldes delvis i) den forventede stigning i antallet af banker under tilsyn som følge af, at lande indgår aftaler om et tæt samarbejde med ECB, og ii) brexit. Samtidig vil der på det højeste konsolideringsniveau være en stigning i antallet og/eller størrelsen af banker og bankkoncerner under tilsyn. Derfor er det – alt andet lige – muligt, at gebyret pr. bank eller bankkoncern ikke vil stige i samme takt som ECB's udgifter.

Tabel 8

ECB Banktilsyns anslåede udgifter i 2020 opdelt efter funktion

(i mio. euro)

Kilde: ECB.
Anm.: På grund af afrunding stemmer totaler og subtotaler i tabellen ikke nødvendigvis.

Fra og med gebyrperioden 2020 vil ECB's tilsynsgebyrer blive beregnet på baggrund af de faktiske årlige udgifter til banktilsyn, dvs. efter gebyrperioden.

De årlige tilsynsgebyrer i 2020, som bliver opkrævet i 2021, kendes først efter udgangen af gebyrperioden og vil omfatte de faktiske udgifter for hele året korrigeret for i) overskuddet på 22,0 mio. euro, som overføres fra gebyrperioden 2019, og ii) beløb tilbagebetalt til eller opkrævet fra enkelte banker i forbindelse med tidligere gebyrperioder, betalinger af påløbne renter som følge af sene betalinger og gebyrer, som det ikke har været muligt at inddrive. Nettoværdien af disse korrektioner i relation til regnskabsåret 2019, som ikke er afspejlet i den forudgående beregning af gebyrerne for 2019, beløb sig til 0,1 mio. euro. Tallene for 2020 kendes først ved gebyrperiodens afslutning.

Det forventes på grundlag af de foreliggende oplysninger, at det samlede beløb, der skal opkræves i 2021, vil svare til det beløb, der blev opkrævet i 2019. Forholdet mellem det samlede beløb, der skal opkræves hos de to kategorier af institutter, anslås at være 90 pct. for de signifikante institutters vedkommende og 10 pct. for de mindre signifikante institutters vedkommende, hvilket svarer til fordelingen af de faktiske udgifter i 2019.

Tabel 9

Anslået samlet beløb, som skal opkræves i 2020, fordelt efter kategori

(i mio. euro)

Kilde: ECB.
Anm.: På grund af afrunding stemmer totaler og subtotaler i tabellen ikke nødvendigvis.


6.2 Gebyrrammen for 2019

Sammen med SSM-forordningen udgør gebyrforordningen den retlige ramme for ECB's opkrævning af et årligt tilsynsgebyr til dækning af udgifterne i forbindelse med tilsynsopgaverne. I gebyrforordningen opstilles metoden i) til at fastsætte de samlede årlige tilsynsgebyrer, ii) til at beregne det beløb, som det enkelte institut under tilsyn skal betale, og iii) til opkrævning af det årlige tilsynsgebyr.

Afslutning på gennemgangen af rammerne for ECB's tilsynsgebyrer

De ændrede rammer for gebyropkrævning gælder fra og med gebyrperioden 2020

Resultatet af gennemgangen af rammerne for ECB's tilsynsgebyrer blev offentliggjort 17. december 2019. Gennemgangen begyndte i juni 2017 med en offentlig høring, hvor ECB bad om feedback og forslag til mulige forbedringer af rammerne. Efter at den offentlige høring var afsluttet, analyserede ECB alle indkomne kommentarer. ECB foretog også sin egen interne gennemgang. I den anden offentlige høring, der blev iværksat i april 2019, blev resultatet forelagt som forbedringsforslag. ECB har i forbindelse med de to offentlige høringer haft en værdifuld dialog med offentligheden om, hvilken metode der skal anvendes til opkrævningen af tilsynsgebyrer. ECB værdsætter den feedback, der er modtaget, og har, hvor det har været muligt, forsøgt at tage højde for de enkelte interessenters bekymringer og samtidig sikre, at rammen for tilsynsgebyrerne forbliver retfærdig og gennemsigtig.

Den ændrede forordning og den dermed forbundne afgørelse vil blive anvendt til beregningen af de årlige tilsynsgebyrer for gebyrperioden i 2020[94]. De vigtigste ændringer er sammenfattet nedenfor.

Tilsynsgebyrer opkræves efter gebyrperiodens afslutning: Tilsynsgebyrer opkræves ikke længere på grundlag af anslåede udgifter til tilsynet. Gebyrerne bliver derimod beregnet på grundlag af de faktiske årlige udgifter til banktilsynet, dvs. efter gebyrperioden.

Nedsættelse af minimumsgebyrkomponenten for små mindre signifikante institutter: Minimumsgebyrkomponenten blev halveret for mindre signifikante institutter med samlede aktiver, der ikke overstiger 1 mia. euro. Ifølge data fra 2019 får ca. 60 pct. af de mindre signifikante institutter gavn af denne nedsættelse, hvilket reelt reducerer deres gebyrer med mellem 3 pct. og 50 pct. Tilsynsgebyrerne for mindre signifikante enheder, der ikke får gavn af denne nedsættelse, er steget moderat, med ca. 3 pct.

Genanvendelse af tilsynsdata, der er tilgængelige i ECB: Når gebyrfaktorerne ikke længere skal indsamles separat, medfører det en effektivitetsgevinst for mere end 90 pct. af enhederne og koncernerne under tilsyn. Gebyrfaktorer kan ikke udledes af tilsynsdataene for i) koncerner under tilsyn, som ikke medregner aktiver i datterselskaber i ikke-deltagende medlemslande og tredjelande i beregningen af deres gebyr, eller for ii) filialer, som ikke skal indberette finansielle oplysninger i tilsynsøjemed i henhold til forordning (EU) 2015/534[95]. Derfor skal disse institutter fortsat fremsende deres gebyrfaktorer i henhold til en særlig procedure.

Ændring af kravet om fremlæggelse af en revisors verificering af filialers data for samlede aktiver: For størstedelen af de gebyrbetalende filialer stod forpligtelsen til at fremlægge revisorverifikation af data for filialens samlede aktiver i forbindelse med ECB's tilsynsgebyr ikke i et rimeligt forhold til det tilsynsgebyr, som skulle betales. Derfor får gebyrbetalende filialer nu mulighed for, i stedet for en revisorverifikation, at fremsende en administrationsskrivelse ("management letter"), hvori de verificerer deres gebyrfaktor.

Sprogversioner af gebyrmeddelelsen: ECB vil udstede gebyrmeddelelser på alle officielle EU-sprog.

Da 2020 er et overgangsår, bliver tilsynsgebyrerne for 2020 først faktureret i 2021. Gebyrerne til dækning af de faktiske udgifter til banktilsynsopgaver i regnskabsåret 2020 faktureres i 1. halvår 2021. I forbindelse med overgangen fra forudgående opkrævning til opkrævning efter gebyrperioden vil overskuddet fra 2019-perioden blive medtaget og korrektioner som følge af gebyrrelevante aktiviteter i 2019, som ikke indgik i gebyrberegningen for 2019, blive inkluderet i det gebyr, der skal opkræves for 2021.

ECB sender regelmæssigt meddelelser til de gebyrbetalende institutter i hele overgangsperioden for at rådgive dem om, hvad disse ændringer betyder i praksis, og vejlede dem gennem de nye processer.


Det samlede opkrævede beløb i 2019

ECB opkrævede 576,0 mio. euro i gebyrer til dækning af udgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne

I april 2019 besluttede ECB, at i alt 576,0 mio. euro skulle dækkes ind gennem tilsynsgebyrer i 2019. Dette var baseret på de forventede udgifter for hele 2019 på 559,0 mio. euro korrigeret for i) underskuddet på 15,3 mio. euro, der var blevet overført fra gebyrperioden 2018, og ii) 1,7 mio. euro (netto), som var blevet tilbagebetalt til enkelte banker for tidligere gebyrperioder.

Det beløb, som skal dækkes ind gennem de årlige tilsynsgebyrer, opdeles i to dele. Opdelingen sker i henhold til den status, som enhederne under tilsyn har, dvs. enten signifikant eller mindre signifikant, og afspejler de forskellige grader af tilsynsmæssig kontrol, som ECB anvender.

Tabel 10

Indtægter i forbindelse med banktilsynsopgaver i alt

(i mio. euro)

Kilde: ECB.
Anm.: På grund af afrunding stemmer totaler og subtotaler i tabellen ikke nødvendigvis.

Som det fremgår af afsnit 6.1, er der et samlet overskud på 22,0 mio. euro (forskellen mellem de faktiske udgifter til banktilsynsopgaverne i 2019 og det anslåede beløb for det samme år). Overskuddet vil reducere de gebyrer, som skal opkræves for gebyrperioden 2020.

Efter offentliggørelsen af det samlede beløb, der skal opkræves for 2019, kom det frem, at der var en uoverensstemmelse mellem de beløb, som de enkelte kategorier af banker fik allokeret af det underskud, der blev overført fra gebyrperioden 2018. Dette betød, at de signifikante institutter blev opkrævet 0,7 mio. euro for lidt og de mindre signifikante institutter 0,7 mio. euro for meget i samlet gebyr for 2019. Der er taget højde for dette i det overskud, der reducerer gebyret i 2020.

Tabel 11

Overførte beløb til gebyrperioden 2020, fordelt pr. kategori

(i mio. euro)

Kilde: ECB.


Individuelle tilsynsgebyrer

På bankniveau beregnes gebyrerne i henhold til bankens størrelse og risikoprofil ved hjælp af de årlige gebyrfaktorer, som bankerne under tilsyn indberetter med referencedatoen 31. december det foregående år. Det beregnede tilsynsgebyr pr. bank opkræves og betales efterfølgende årligt (se diagram 7).

Diagram 7

Den variable gebyrkomponent afhænger af bankens størrelse og risikoprofil

Tilsynsgebyret fastsættes på det højeste konsolideringsniveau i de deltagende SSM-medlemslande. Det omfatter en variabel gebyrkomponent og en minimumsgebyrkomponent. Sidstnævnte gælder for alle banker og udgør 10 pct. af det samlede beløb, der skal inddrives.[96]

I henhold til gebyrforordningens artikel 7 kræves der en ændring af det individuelle tilsynsgebyr for enheder under tilsyn på det højeste konsolideringsniveau, hvis i) enheden under tilsyn ændrer status, dvs. at den omklassificeres fra signifikant til mindre signifikant eller omvendt, ii) der gives tilladelse til en ny enhed under tilsyn, eller iii) en eksisterende tilladelse inddrages. Ændringer i forhold til tidligere gebyrperioder, som resulterede i nye afgørelser om tilsynsgebyrer fra ECB, udgjorde i alt 1,8 mio. euro i 2019, hvoraf 1,7 mio. euro blev medregnet i de årlige tilsynsgebyrer, der blev faktureret i 2019.

Nærmere oplysninger om tilsynsgebyrer findes på ECB's banktilsynswebsted. Afsnittet opdateres jævnligt og findes på alle officielle EU-sprog.


Andre indtægter i relation til banktilsynsopgaverne

ECB har ret til at pålægge enheder under tilsyn administrative sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelser i henhold til EU's banktilsynsregler (herunder ECB's tilsynsafgørelser).[97] De dermed forbundne indtægter tages ikke i betragtning ved beregningen af de årlige tilsynsgebyrer. ECB's gebyrforordning sikrer, at hverken skadeserstatning til tredjepart eller administrative bøder (sanktioner), som skal betales til ECB af enheder under tilsyn, får indflydelse på tilsynsgebyret. De administrative bøder, som enheder under tilsyn skal betale, medtages som indtægt på ECB's resultatopgørelse. I 2019 beløb de indtægter, der opstod som følge af de sanktioner, som ECB havde pålagt enheder under tilsyn, sig til 7,0 mio. euro.[98]


7 Retsakter vedtaget af ECB

Nedenfor ses en liste over de retlige instrumenter på banktilsynsområdet, der blev vedtaget af ECB i 2019 og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og/eller på ECB's websted. Listen indeholder retlige instrumenter, der er vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3, i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 og andre relevante retlige instrumenter.


7.1 ECB's forordninger

ECB/2019/37
Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2019/2155 af 5. december 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1163/2014 om tilsynsgebyrer (EUT L 327 af 17.12.2019, s. 70)

Berigtigelse til Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2019/2155 af 5. december 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1163/2014 om tilsynsgebyrer (EUT L 330 af 20.12.2019, s. 112)


7.2 Andre retlige instrumenter end forordninger

ECB/2019/1
Den Europæiske Centralbanks henstilling af 7. januar 2019 om politikker vedrørende udlodning af udbytte (EUT C 11 af 11.1.2019, s. 1)

ECB/2019/4
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/322 af 31. januar 2019 om delegation af beføjelser til at vedtage afgørelser på grundlag af tilsynsbeføjelser i henhold til national ret (EUT L 55 af 25.2.2019, s. 7)

ECB/2019/5
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/323 af 12. februar 2019 om udpegning af ledere af arbejdsenheder til at vedtage delegerede afgørelser på grundlag af tilsynsbeføjelser i henhold til national ret (EUT L 55 af 25.2.2019, s. 16)

ECB/2019/10
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/685 af 18. april 2019 om de samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2019 (EUT L 115 af 2.5.2019, s. 16)

ECB/2019/14
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/976 af 29. maj 2019 om fastsættelse af principper for at definere mål og dele feedback i de fælles tilsynsteams og om ophævelse af afgørelse (EU) 2017/274 (EUT L 157 af 14.6.2019, s. 61)

ECB/2019/23
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1376 af 23. juli 2019 om delegation af beføjelsen til at vedtage afgørelser om pasordningen, erhvervelse af kvalificerede andele og inddragelse af kreditinstitutters tilladelser (EUT L 224 af 28.8.2019, s. 1)

ECB/2019/26
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1377 af 31. juli 2019 om udpegning af ledere af arbejdsenheder til at vedtage delegerede afgørelser om pasordningen, erhvervelse af kvalificerede andele og inddragelse af kreditinstitutters tilladelser (EUT L 224 af 28.8.2019, s. 6)

ECB/2019/27
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1378 af 9. august 2019 om ændring af afgørelse ECB/2014/16 om nedsættelse af et administrativt klagenævn og forretningsordenen for dette (EUT L 224 af 28.8.2019, s. 9)

ECB/2019/38
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/2158 af 5. december 2019 om metoden til og procedurerne for fastsættelse og indsamling af data om de gebyrfaktorer, der anvendes til beregning af de årlige tilsynsgebyrer (EUT L 327 af 17.12.2019, s. 99)

Berigtigelse til Den Europæiske Centralbanks gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2158 af 5. december 2019 om metoden til og procedurerne for fastsættelse og indsamling af data om de gebyrfaktorer, der anvendes til beregning af de årlige tilsynsgebyrer (EUT L 330 af 20.12.2019, s. 111)

Adfærdskodeks for højtstående embedsmænd i Den Europæiske Centralbank (EUT C 89 af 8.3.2019, s. 2)

Aftalememorandum mellem Den Europæiske Revisionsret og Den Europæiske Centralbank om revision af ECB's tilsynsopgaver (9.10.2019)

© Den Europæiske Centralbank, 2020

Postadresse 60640 Frankfurt am Main, Tyskland
Telefon +49 69 1344 0
Websted www.ecb.bankingsupervision.europa.eu

Alle rettigheder forbeholdt. Kopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives.

Skæringsdatoen for data i denne rapport var 31. december 2019.

For så vidt angår terminologien henvises til SSM glossary (på engelsk).

HTML ISBN 978-92-899-4142-6, ISSN 2443-5813, doi:10.2866/38930, QB-BU-20-001-DA-Q


[1]Se, vedrørende en gennemgang af de signifikante institutters resultater i 2018, "Profitability numbers are looking up, but not enough", SSM Supervision Newsletter, ECB, august 2019, og, vedrørende en fremadrettet analyse, "Profitability: banks expect to remain under pressure", SSM Supervision Newsletter, ECB, november 2019.
[2]En oversigt over de mindre signifikante institutters resultater i 2018 findes i "".
[4]Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/630 af 17. april 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 4).
[5]Alderskategorier/-beregning henviser til, hvor lang tid en eksponering har været klassificeret som misligholdt (på engelsk "vintage"). En NPE's alder defineres som antallet af dage (omregnet til år) fra den dato, hvor en eksponering blev klassificeret som misligholdt, til den relevante indberetnings- eller referencedato. 2/7 og 3/7/9 år henviser til den alderskategori, for hvilken der forventes fuld implementering (dvs. 100 pct. dækning). Nærmere bestemt forventes 100 pct. dækning efter tre år for usikrede NPE, efter syv år for NPE, der er sikret ved anden sikkerhedsstillelse end fast ejendom, og efter ni år for NPE, der er sikret ved pant i fast ejendom. Der er også forventninger til dækningen, hvad angår lavere alderskategorier. Se nærmere herom i tabel 3 i Communication on supervisory coverage expectations for NPEs.
[6]For dele af NPE, som er garanteret eller forsikret af et officielt eksportkreditagentur, blev den forventede lineære udvikling til fuld implementering fjernet, således at der inden for søjle 1-behandlingen af NPE ikke er nogen dækningsforventning før 7-års alderskategorien, og dækningsforventningen på 100 pct. finder anvendelse på eksportkrediteksponeringer efter mere end 7 års NPE-status.
[8]Der gælder følgende i henhold til søjle 1-behandlingen af NPE: "Hvis vilkårene og betingelserne for en eksponering, som oprandt før den 26. april 2019, ændres af instituttet på en måde, der øger instituttets eksponering over for låntager, betragtes eksponeringen som værende oprandt på den dato, hvor ændringen finder anvendelse" (se artikel 469a i forordning (EU) nr. 2019/630).
[10]Bemærk, at begreberne "misligholdt eksponering" (NPE) og "misligholdt lån" (NPL) er anvendt i flæng i dette dokument. Begrundelsen for dette er forklaret i fodnote 1 i Communication on supervisory coverage expectations for NPEs.
[11]Analysen omfatter direkte salg af NPL, NPL-securitiseringer, der fører til dekonsolidering, og salg af overtagne aktiver.
[12]Se La Torre, M., Vento, G., Chiappini, H. og Lia, G., "NPL sales and market reactions: who is left empty-handed?", Bancaria, nr. 3, marts 2019, og Gasbarro et al., "The Response of Bank Share Prices to Securitization Announcements", Quarterly Journal of Business and Economics, bd. 44, nr. 1, januar 2005, s. 89-105. La Torre, M. et al. bemærker, at NPL-salg havde en positiv effekt på italienske sælgere i perioden 2015-17. Deres undersøgelse viser også, at markedet ikke reagerer negativt på værditabet som følge af forskellen mellem salgsprisen og den bogførte nettoværdi af NPL. Gasbarro et al. viser, at meddelelserne om securitiseringer fra et udsnit af amerikanske banker med høje kreditvurderinger af obligationer, høj finansiel gearing, lave ikke-renteudgifter og en høj udstedelsesfrekvens skabte meget positive formueeffekter.
[13]Event study-metoden er baseret på modellen offentliggjort af Fama et al. i 1969 (se Fama E.F., Fisher L., Jensen M.C. og Roll R. "The Adjustment of Stock Prices to New Information", International Economic Review, bd. 10, nr. 1, 1969, s. 1-21). For det første blev "begivenhederne" identificeret. For det andet blev de unormale afkast beregnet ved at trække det forventede normale afkast, såfremt der ikke havde været nogen meddelelse om NPL-afhændelse, fra det faktiske afkast af bankernes beholdninger. For det tredje blev det kumulative unormale afkast (cumulative abnormal return, CAR) beregnet ved at addere de individuelle unormale afkast med henblik på at måle den samlede virkning af en afhændelse over en bestemt periode kaldet "event-vinduet". Endelig blev de kumulative gennemsnitlige unormale afkast (cumulative average abnormal returns, CAAR) beregnet. De repræsenterer middelværdien af alle begivenhederne i ovenstående udsnit af lande, dvs. de gennemsnitlige aktiemarkedsreaktioner (i procent) på pressemeddelelserne. For at kontrollere CAARs statistiske signifikans blev der anvendt to statistiske parametriske test: i) den parametriske tværsnits-t-test og ii) testen indført af Boehmer, Musumeci og Poulsen i 1991, idet sidstnævnte er robust over for den varians, som følger af begivenheden (se Boehmer, E. Musumeci, J og Poulsen, A.B., "Event-study methodology under conditions of event-induced variance", Journal of Financial Economics , bd. 30, nr. 2, 1991, s. 253-272).
[14]Det samlede udsnit omfatter 135 begivenheder i relation til pressemeddelelser om afhændelser af NPL, der blev offentliggjort i perioden 2015-19 af 31 børsnoterede signifikante institutter og mindre signifikante institutter inden for SSM.
[15]Ved store afhændelser forstås afhændelser af NPA med en bogført bruttoværdi på over 320 mio. euro, dvs. medianen af alle afhændelser foretaget af signifikante institutter og mindre signifikante institutter inden for SSM i perioden 2015-19.
[16]Garantien i forbindelse med securitisering af misligholdte lån i banker (Garanzia Cartolarizzazione Sofferenze — GACS) er en statsgaranti, der sikrer de italienske securitiseringsformidleres (SPV) betalingsforpligtelser i forbindelse med foranstillede trancher af obligationer med sikkerhed i aktiver udstedt af SPV'erne (i forbindelse med securitiseringstransaktioner vedrørende NPL).
[17]70 pct. af pressemeddelelserne om NPL-afhændelser, som blev offentliggjort af irske kreditinstitutter i event study-udsnittet, omtalte en gunstig virkning på kapitalprocenten. Dette er den højeste procentdel blandt de lande, der indgik i analysen.
[18]Se Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 6. december 2019 om en garantiordning for securitiseringer af lån, der ydes af kreditinstitutter (CON/2019/42) og den græske lov 4649/2019 (det græske lovtidende, A 2016 af 16. december 2019).
[19]Ifølge ECB's interne data og tilsynsmæssige bankstatistik faldt NPL-andelen fra 4. kvartal 2014 til 2. kvartal 2019 – når der udelukkende ses på signifikante institutter inden for SSM – fra 17,1 pct. til 8,0 pct. for italienske signifikante institutter, fra 23,9 pct. til 4,1 pct. for irske signifikante institutter, fra 8,0 pct. til 3,5 pct. for spanske signifikante institutter, fra 39,68 pct. til 39,24 pct. for græske signifikante institutter, fra 50,8 pct. til 18,6 pct. for cypriotiske signifikante institutter og fra 17,15 pct. til 10,59 pct. for portugisiske signifikante institutter.
[20]Se nærmere om de forskellige kvalitetssikringsprocedurer, der indgår i TRIM, i "TRIM: reviewing internal models", SSM Supervision Newsletter, ECB, november 2018.
[21]Der vil blive informeret nærmere om de tilsynsafgørelser, der træffes som opfølgning på TRIM-undersøgelserne på stedet, i forbindelse med kommunikationen om projektets afslutning.
[22]Ekskl. aflysninger af undersøgelser på stedet.
[23]Ekskl. opfølgende afgørelser om supplerende bestemmelser.
[24]ECB har fastsat tærskler, der skal sikre, at kun relevante og væsentlige cyberhændelser rapporteres.
[26]Positioner på niveau 1, 2 og 3 opdeles på grundlag af de input, der anvendes til at fastsætte deres dagsværdi (IFRS 13). Positioner, der handles på aktive markeder, klassificeres som niveau 1, da der kan anvendes børsnoteringer (ujusterede) til at fastsætte deres værdi. Niveau 2-positioner prissættes ved brug af direkte eller indirekte observerbare input undtagen de børsnoteringer, der anvendes til niveau 1-positioner. Niveau 3-positioner prissættes ved brug af ikke-observerbare input (dvs. Ikke-foreliggende eller ikke tilstrækkeligt pålidelige markedsdata). Disse positioner må derfor fastsættes ved brug af den bedste foreliggende information om de antagelser, som markedsdeltagerne ville anvende til at fastsætte værdien af sådanne positioner.
[27]Niveau 2- og niveau 3-positionerne i handelsbeholdningen for de 13 signifikante institutter, der indgik i indsamlingen, repræsenterer omkring 61 pct. af de samlede positioner på niveau 2 og 3 i alle signifikante institutters beholdninger.
[28]Yderligere oplysninger om initiativerne inden for tilsyn på stedet findes i afsnit 1.3.2.
[29]Se nærmere om likviditetsstresstesten i afsnit 1.1.1.
[30]Se nærmere i afsnit 1.2.3.
[31]Der var to primære årsager til dette fald: i) der blev ikke gennemført nogen tematiske gennemgange i 2019, hvorved den ene kilde til konklusioner manglede, og ii) konklusioner fra undersøgelser af interne modeller indgår nu på et senere tidspunkt i processen, hvilket resulterede i et engangsfald i antallet af konklusioner i 2019.
[32]Yderligere oplysninger om resultaterne og metoderne i SREP 2019 findes på ECB's banktilsynswebsted.
[33]Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).
[34]Med anvendelsen af udtrykket "hybrid" henvises her til både signifikante institutter og mindre signifikante institutter.
[35]SREP-metoden, der anvendes til mindre signifikante institutter, er baseret på de SREP-retningslinjer, der er udviklet af EBA, og bygger på ECB's tilgang til signifikante institutter og på eksisterende nationale metoder.
[36]Lavt prioriterede mindre signifikante institutter udgør en meget begrænset trussel mod den finansielle stabilitet, og deres iboende risiko er håndterbar, mens middelhøjt prioriterede mindre signifikante institutter enten har i) en høj iboende risiko med lav eller mellemstor virkning, ii) en lav iboende risiko, men en middel eller høj virkning eller iii) en middel risiko og middel virkning. Højt prioriterede mindre signifikante institutter betragtes som en middel eller høj risiko med stor eller mellemstor virkning.
[37]Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2017/697 af 4. april 2017 om kompetente nationale myndigheders udøvelse af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten, for så vidt angår mindre signifikante institutter (EUT L 101 af 13.4.2017, s. 156).
[38]Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 1).
[39]Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv (EU) 2013/36/EU om fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 253).
[40]Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
[41]De udpegede globale systemisk vigtige institutter er BNP Paribas, Deutsche Bank, Groupe BPCE, Groupe Crédit Agricole, ING Bank, Santander, Société Générale og UniCredit.
[42]Se "Banking in a changing climate – preparing for what lies ahead", SSM Supervision Newsletter, ECB, maj 2019, og "Climate change and financial stability", Special Feature A, Financial Stability Review, ECB, maj 2019.
[43]EBA har fået adskillige mandater til i perioden op til 2025 at vurdere den potentielle integration af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i de tre tilsynssøjler.
[44]Kriterierne fremgår af SSM-forordningens artikel 6, stk. 4.
[45]Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1).
[46]Listen over signifikante og mindre signifikante institutter, som blev offentliggjort i december 2019, afspejler i) de signifikansafgørelser, som institutterne under tilsyn er blevet underrettet om inden 1. november 2019, og ii) øvrige ændringer og anden udvikling i koncernstrukturer med virkning før 1. november 2019.
[47]Her menes de procedurer, som ECB blev officielt underrettet om i løbet af indberetningsperioden (dvs. procedurer for indkommende underretninger). Antallet af tilladelsesprocedurer svarer ikke til antallet af tilsynsafgørelser, der blev udarbejdet eller vedtaget i indberetningsperioden (dvs. udgående afgørelser).
[48]Bortfald af tilladelse betyder – når den nationale lovgivning giver mulighed for det – at tilladelsen bortfalder, uden at det kræver en formel afgørelse. Det er en retsvirkning, som indtræffer, så snart en specifik, veldefineret udløsende begivenhed indtræffer, fx at enheden eksplicit giver udtryk for, at den giver afkald på en licens, eller at selve instituttet ophører med at eksistere, eksempelvis som følge af en fusion med et andet selskab.
[49]Omfatter også et begrænset antal anmodninger om yderligere bestyrelsesposter.
[50]Nogle afgørelser dækker mere end én tilladelsesprocedure (fx fit & proper-vurderinger af flere bestyrelsesmedlemmer i det samme signifikante institut eller erhvervelser af kvalificerede kapitalandele i forskellige datterselskaber som resultat af en enkelt transaktion). Nogle tilladelsesprocedurer kræver ingen formel afgørelse fra ECB, herunder bl.a. pasordningsprocedurer og procedurer vedrørende bortfald.
[51]Disse procedurer vedrører procedurer, som er omfattet af rammen for delegation, der er vedtaget i Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/935 af 16. november 2016 om delegation af beføjelser til at vedtage afgørelser om egnethed og hæderlighed samt vurdere krav til egnethed og hæderlighed (ECB/2016/42), og Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1376 af 23. juli 2019 om delegation af beføjelsen til at vedtage afgørelser om pasordningen, erhvervelse af kvalificerede andele og inddragelse af kreditinstitutters tilladelser (ECB/2019/23).
[52]Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
[53]"Risikostyring og interne kontroller" omfatter de mekanismer eller procedurer, som en enhed skal have på plads, for at de risici, som den er eller kan blive eksponeret for, kan påvises, styres og indberettes korrekt. "Organisatorisk opbygning" henviser til, i hvilket omfang et institut har en veldefineret, gennemsigtig og konsekvent ansvarsfordeling.
[54]På anmodning af Letlands finans- og kapitalmarkedskommission (Latvian Financial and Capital Market Commission (FCMC)) overtog ECB det direkte tilsyn med AS PNB Banka 4. april 2019. AS PNB Banka blev derfor omklassificeret til et signifikant institut (se "ECB takes over direct supervision of AS PNB Banka in Latvia", pressemeddelelse fra ECB, 11. marts 2019).
[55]Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).
[56]Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
[57]Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149).
[58]"FCMC files an application for insolvency to the court against JSC 'PNB Banka'", FCMC's pressemeddelelse af 22. august 2019.
[59]"ECB has assessed that AS PNB Banka in Latvia was failing or likely to fail", ECB's pressemeddelelse af 15. august 2019.
[60]"AS PNB Banka: SRB Decides No Resolution Required", SRB's pressemeddelelse, 15. august 2019.
[62]Bankpakken omfatter CRD V, CRR II, BRRD II og SRMR II.
[64]Den samlede genopretningskapacitet angiver, i hvilket omfang genopretningsmodellerne ville gøre det muligt for en bank at blive genoprettet efter en krisesituation.
[66]Drejebøger er præcise implementeringsvejledninger, som gør det muligt for bankerne hurtigt at gennemføre deres genopretningsplaner, mens simuleringsøvelser anvendes til at teste centrale dele af bankernes genopretningsplaner.
[67]De respektive afgørelser om inddragelse af en licens blev meddelt enhederne under tilsyn i november 2019 og januar 2020.
[68]Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 31. januar 2014 om et tæt samarbejde med de nationale myndigheder i deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (ECB/2014/5) (EUT L 198 af 5.7.2014, s. 7).
[69]Udvalget af banker skal sikre, at dækningen er i overensstemmelse med SSM-forordningens artikel 6, stk. 4, og stort set sammenlignelig med dækningen af de omfattende vurderinger, der blev gennemført i) i 2014, da SSM blev oprettet, og ii) i januar 2015, da Litauen indførte euroen. Institutterne udvælges på grundlag af deres størrelse, risikoprofil og samlede betydning for den nationale økonomi. Dette betyder, at der skal tages hensyn til flere forskellige elementer, fx instituttets forretningsmodel, interne governance og risikostyring, dets kapitalrisici, likviditets- og finansieringsrisici, samt i hvor høj grad det er forbundet med resten af det finansielle system.
[70]Se "ECB updates manual for Asset Quality Review of banks", ECB's pressemeddelelse af 20. juni 2018.
[71]Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 8. juli 2019 om national lovgivning, der skal vedtages med henblik på etablering af et tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Hrvatska narodna banka (CON/2019/25).
[72]Se "ECB to conduct comprehensive assessment of five Croatian banks", ECB's pressemeddelelse af 7. august 2019. Yderligere oplysninger om den omfattende vurdering i Kroatien findes i afsnit 2.1.1.
[73]Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).
[74]Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43).
[75]Artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
[77]Yderligere oplysninger om gebyrrammen findes i kapitel 6.
[78]Styringsudvalget understøtter Tilsynsrådets aktiviteter og forbereder dets møder. Det består af formanden for Tilsynsrådet, næstformanden for Tilsynsrådet, en repræsentant for ECB og fem repræsentanter for de nationale tilsynsmyndigheder. De fem repræsentanter for de nationale tilsynsmyndigheder udnævnes af Tilsynsrådet for ét år på grundlag af et rotationssystem, der sikrer en retfærdig landerepræsentation.
[79]Ud over disse tilsynsafgørelser har ECB også implicit godkendt 205 operationer (fx etablering af filialer) ved ikke at gøre indsigelse inden for de lovbestemte frister. Heraf blev 103 godkendt af den øverste ledelse inden for rammen for delegation.
[80]Disse afgørelser vedrører afgørelser, der blev færdiggjort eller vedtaget i den betragtede periode (dvs. udgående afgørelser). Antallet af tilsynsafgørelser svarer ikke til antallet af tilladelsesprocedurer, der officielt blev meddelt ECB i den betragtede periode (dvs. procedurer i relation til indkommende underretninger)
[81]I henhold til artikel 6.7 i Tilsynsrådets forretningsorden kan afgørelser også træffes ved skriftlig procedure, medmindre mindst tre medlemmer af Tilsynsrådet med stemmeret gør indsigelse. I så fald sættes punktet på dagsordenen for det næstfølgende møde i Tilsynsrådet. En skriftlig procedure kræver normalt, at Tilsynsrådet har mindst fem arbejdsdage til behandlingen.
[83]Det Administrative Klagenævn har fem medlemmer: Jean-Paul Redouin (formand), Concetta Brescia Mora (næstformand), Javier Arístegui, André Camilleri, Edgar Meister (indtil 7. september 2019), Gerd Häusler (pr. 18. december 2019) og to suppleanter: René Smits og Ivan Šramko. Styrelsesrådet forlængede Jean-Paul Redouins, Concetta Brescia Moras, Javier Arísteguis, André Camilleris og René Smits mandat i september 2019. Det Administrative Klagenævn blev oprettet i medfør af afgørelse ECB/2014/16 om nedsættelse af et administrativt klagenævn og forretningsordenen for dette. Dette blev ændret ved Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1378 af 9. august 2019 (ECB/2019/27) for at præcisere suppleanternes rolle og fremgangsmåden til fordelingen af klagerens og ECB's sagsomkostninger.
[84]Yderligere oplysninger om Det Administrative Klagenævn findes på ECB’s banktilsynswebsted.
[85]Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/276 af 29. maj 2019 om fastsættelse af principper for at definere mål og dele feedback i de fælles tilsynsteams og om ophævelse af afgørelse (EU) 2017/274 (ECB/2019/14) (EUT L 157 af 14.6.2019, s. 61)
[86]En mission på stedet anses for at være "grænseoverskridende", når missionschefen og mindst ét medlem af teamet ikke kommer fra den relevante kompetente nationale myndighed i hjemlandet/værtslandet.
[87]En mission på stedet anses for at blive udført af et "blandet" team, når missionschefen kommer fra den relevante kompetente nationale myndighed i hjemlandet/værtslandet, og mindst to teammedlemmer ikke kommer fra den relevante kompetente nationale myndighed i hjemlandet/værtslandet.
[88]Afgørelse ECB/2014/39 indeholder også bestemmelser om organisatoriske aspekter.
[89]Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2014/39 af 17. september 2014 om gennemførelsen af adskillelsen mellem Den Europæiske Centralbanks pengepolitiske funktion og tilsynsfunktion (ECB/2914/39) (EUT L 300 af 18.10.2014, s. 57).
[90]I kapitalkravsforordningen specificeres indberetningsforpligtelserne for kreditinstitutter under FINREP (FINancial REPorting) og COREP (COmmon REPorting). Indberetningsforpligtelserne er nærmere beskrevet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for institutters indberetning med henblik på tilsyn i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013. FINREP er den ramme, inden for hvilken indsamlingen af finansielle oplysninger fra banker foregår, mens COREP er den ramme, inden for hvilken indsamlingen af oplysninger, der vedrører beregningen af søjle 1, foregår.
[91]Banks’ Integrated Reporting Dictionary (BIRD) er et initiativ, som ECB og de nationale centralbanker i ESCB har taget i tæt samarbejde med den europæiske banksektor. BIRD blev udformet med henblik på at lette bankernes indberetningsbyrde. Indholdet, der er offentliggjort på ECB's websted, består af en præcis beskrivelse af de data, der skal udtrækkes af bankernes interne IT-systemer med henblik på at generere rapporterne samt de klart definerede regler for at omdanne disse data, som myndighederne har fastsat.
[92]Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/685 af 18. april 2019 om det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2019 (ECB/2019/10) (EUT L 115 af 2.5.2018, s. 16).
[93]Fra og med gebyrperioden 2020 vil ECB's tilsynsgebyrer blive beregnet på baggrund af de faktiske årlige omkostninger, dvs. efter gebyrperioden. Se nærmere om ændringerne af gebyrrammen i afsnit 6.2.
[94]ECB's forordning (EU) 2019/2155 om ændring af forordning (EU) nr. 1163/2014 om tilsynsgebyrer (ECB/2019/37) (EUT L 327 af 17.12.2019, s. 70). ECB's afgørelse (EU) 2019/2158 om metoden til og procedurerne for fastsættelse og indsamling af data om de gebyrfaktorer, der anvendes til beregning af de årlige tilsynsgebyrer (ECB/2019/38) (EUT L 327 af 17.12.2019, s. 99).
[95]Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13) (EUT L 86 af 31.3.2015, s. 13).
[96]For de mindste signifikante institutter med samlede aktiver, der ikke overstiger 10 mia. euro, halveres minimumsgebyrkomponenten. Fra og med 2020 halveres minimumsgebyrkomponenten også for små mindre signifikante institutter med samlede aktiver, der ikke overstiger 1 mia. euro.
[97]Yderligere oplysninger om håndhævelse og sanktioner findes i afsnit 2.2.
[98]Indtægterne fra de sanktioner, som er nævnt ovenfor (7,0 mio. euro), og de indtægter, der fremgår af afsnit 2.2 (7,6 mio. euro) stemmer ikke overens, fordi de er blevet bogført på forskellige tidspunkter.