Ofte stillede spørgsmål om SREP i fremtiden

Senest ajourført 18. november 2025

Hvorfor har vi gennemgået SREP?

Det landskab, som ECB Banktilsyn opererer i, ændrer sig med strukturelle ændringer, eksterne stød og nye risici, der skaber en situation med stor usikkerhed. For fortsat at opfylde mandatet om at holde Europas banker sikre gennemgik vi vores regelmæssige sundhedstjek af banker - tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) - for at forbedre dets effektivitet og produktivitet under hensyntagen til feedback fra ekspertgruppens gennemgang af SREP og en rapport offentliggjort af Den Europæiske Revisionsret samt feedback fra alle interessenter om, hvordan SREP kan strømlines.

Hvad var målet med gennemgangen af SREP?

Reformen har til formål at opnå enklere, mere fleksible tilsynsprocesser og en kortere SREP-tidsplan. De skal også fremme og fastholde en tilsynskultur, der i højere grad fokuserer på centrale risici, fremmer bankspecifikke kvalitative vurderinger og ansporer til en stærk og rettidig indsats, når der er behov for det. Endelig vil ændringerne bidrage til, at vi kan kommunikere mere klart med de banker, vi fører tilsyn med, og til at vores arbejde bliver mere effektivt, gennemsigtigt og forudsigeligt.

Hvordan ændrer vi SREP?

• Mere fokuseret risikovurdering: give tilsynsmyndighederne større fleksibilitet til at prioritere og fokusere deres vurderinger på centrale risici. Tilsynsmyndighederne vil anvende en flerårig tilgang, som gør det muligt for dem at foretage en grundig gennemgang af alle relevante risici over en flerårig periode i overensstemmelse med rammen for risikotolerance i stedet for at gennemgå alle risici hvert år. Denne fleksible tilgang vil gøre det muligt for de fælles tilsynsteam at fordele ressourcerne mere effektivt uden at svække vores tilsynsstandarder.
• Bedre integrering af tilsynsaktiviteter: i den nye SREP, styrke integreringen af planlægningen af inspektioner på stedet, dybdegående analyser og horisontale tematiske gennemgange for at give et struktureret og omfattende overblik over bankernes risici. Ved at forbedre planlægningsprocessen for tilsynsaktiviteterne sikres maksimal synergi, og bankerne får en bedre forståelse af tilsynsprioriteterne.
• Fuld udnyttelse af tilsynsværktøjer: dermed muliggøres en mere effektiv og rettidig eskalering, når fejl ikke udbedres straks. Det omfatter bindende kvalitative krav og håndhævelses- og sanktionsforanstaltninger, hvor det er nødvendigt.
• Bedre kommunikation: SREP-afgørelserne omhandler direkte centrale risici og tilsynsmæssige forventninger. Hvis vurderingerne ikke viser væsentlige ændringer i en banks risikoprofil, kan SREP-afgørelserne opdateres mindre hyppigt end én gang om året.
• Mere stabile metoder: forenkle tilsynsmetoderne og gøre dem mere stabile. Stabile metoder sikrer konsistens over tid, gør tilsyn mere forudsigeligt for bankerne og forbedrer benchmarking.
• Bedre anvendelse af IT-systemer og analytiske værktøjer: ECB's digitale dagsorden indebærer investeringer i IT-systemer og dataanalyse fra 2024 til 2028 og omfatter avancerede teknologier som fx generativ kunstig intelligens til støtte for de tilsynsførende i rutinemæssige opgaver.

Hvordan ændrer vi tidsplanen for SREP?

SREP 2025-tidsplanen er blevet optimeret, og processen afsluttes ved udgangen af oktober, hvilket er tidligere end i de foregående år. Ud over at sikre at bankerne underrettes om endelige SREP-afgørelser i god tid, er ændringerne i overensstemmelse med SREP-reforminitiativets effektivitetsmål og vil gøre tilsynet mere effektivt.

De vigtigste milepæle omfatter følgende:

• Møderne i tilsynsdialogen vil efter planen blive indledt i slutningen af juni og afsluttet medio juli. Den nye tidsplan kræver, at bankerne foretager de nødvendige tilpasninger og forbereder sig effektivt, så de gør meningsfulde tilsynsdrøftelser mulige.
• Høringsperioden forventes at begynde i begyndelsen af august. Under hensyntagen til sommerperioden forlænges retten til at blive hørt fra to til fire uger indtil månedens udgang, hvilket giver bankerne mere tid til at gennemgå udkastene til SREP-afgørelser og udøve deres ret til at blive hørt.
• De endelige SREP-afgørelser vil blive meddelt inden udgangen af oktober (sammenlignet med december i den foregående cyklus). Tilsynsmyndighederne har forpligtet sig til at reducere deres beslutningstid, hvilket understøtter og forbedrer planlægningen af den følgende tilsynscyklus.

Hvis vurderingerne viser, at der ikke er væsentlige ændringer i et instituts risikoprofil, og at det ikke skønnes nødvendigt at ændre de eksisterende foranstaltninger, kan SREP-afgørelser under visse omstændigheder ajourføres mindre hyppigt. Denne tilgang har tidligere været gældende for et begrænset antal banker og vil nu blive udvidet.

Denne tilgang skaber balance mellem effektiv og rettidig kommunikation med proceduremæssig omhu, hvilket i sidste ende fremmer en hurtigere og mere lydhør tilsynsproces.

Hvordan forbedrer vi skabelonen for SREP-afgørelser?

De nye SREP-afgørelser er blevet mere strømlinede og fokuserer på de vigtigste risici og tilsynsforanstaltninger, således at tilsynsmæssige bekymringer klart kommer bankerne til gode.

Formatet for SREP 2025-afgørelserne blev revideret for at forbedre klarheden og fokus. De vigtigste identificerede og gældende krav vil blive beskrevet i særlige afsnit af den nye SREP-afgørelse. Kvalitative krav og anbefalinger vil blive fremlagt i et bilag, som giver bankerne mulighed for hurtigt at identificere centrale tiltag, samtidig med at de stadig har adgang til en grundig forklaring af de tilsynsmæssige forventninger. Bankerne mindes under alle omstændigheder om, at de i god tid skal følge op på de tilsynsforanstaltninger, der er meddelt i løbet af året.

Dette nye format har til formål at øge gennemsigtigheden og strømline bankernes forståelse af deres SREP-resultater. Det betyder ikke en ændring i det tilsynsmæssige fokus eller begrænset tilsyn. Som følge af dette reviderede format vil vi ophøre med at anvende "ledelsesbreve" som ledsagedokumenter til SREP-afgørelserne. Møderne i tilsynsdialogen vil supplere denne kommunikation med nærmere oplysninger, som bankerne opfordres til at dele med deres bestyrelser.

Hvordan ændrer vi vores opfølgning på tilsynskonklusionerne?

Vi har udviklet en ny trinvis tilgang til vores opfølgning på tilsynskonklusioner og -foranstaltninger. Denne tilgang vil gøre det nemmere for tilsynsmyndighederne at fokusere på de vigtigste spørgsmål og håndtere opfølgningen på mindre alvorlige konklusioner. Det betyder, at:

• mindre alvorlige konklusioner (alle F1-konklusioner og de fleste F2-konklusioner) som standard vil blive håndteret i form af "påmindelser om håndtering" (henstillinger) eller "påmindelser om efterlevelse" (forpligtelser) relateret til undersøgelse af interne modeller. For at afhjælpe disse konklusioner skal bankerne blot bekræfte, at de har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre, at de overholder kravene, og at de derfor ikke behøver at fremlægge yderligere dokumentation. De skal dog opbevare al dokumentation for, at disse problemer er blevet håndteret korrekt, i en periode på fem år med henblik på eventuel fremtidig efterfølgende stikprøvekontrol. Foranstaltningerne vedrørende F1- og F2-konklusioner vil have en standardordlyd og en standardfrist, medmindre det fælles tilsynsteam træffer anden afgørelse.
• Ved alvorlige konklusioner (F3 og F4) vil de fælles tilsynsteam vil fortsætte den rutinemæssige overvågning.
• I vores eksterne portal vil bankerne få adgang til at se status for alle konklusioner og foranstaltninger på et hvilket som helst tidspunkt.

Bankerne vil være ansvarlige for at håndtere deres mindre alvorlige konklusioner ved at følge den korrekte procedure for intern ledelse. De fælles tilsynsteam vil ikke aktivt undersøge, hvordan bankerne har håndteret disse konklusioner, men kan foretage stikprøvekontrol. Hvis der konstateres uoverensstemmelser med hensyn til afhjælpningsstatus, vil de fælles tilsynsteam tage højde for dette i de løbende vurderinger og kan i nødvendigt omfang formulere nye specifikke konklusioner. Afhængig af spørgsmålets art, og om det gentager sig, kan det give anledning til tilsynsmæssig opfølgning eller i mere alvorlige tilfælde håndhævelsesforanstaltninger.

Hvad er der sket siden den seneste meddelelse om den reviderede metode til fastlæggelse af søjle 2-krav?

Siden vi sidst kommunikerede offentligt om den reviderede søjle 2-kravsmetode (P2R-metoden) i marts i år er der sket mange ting. Vi har udført en simuleringsøvelse sammen med alle fælles tilsynsteam for at bekræfte, at metoden opfylder målene om forenkling og effektivitet samt større risikofølsomhed over for søjle 2-risici, dvs. de risici, der ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket under søjle 1. Resultaterne af simuleringsøvelsen var tilfredsstillende, og metoden vil blive implementeret i SREP-cyklussen 2026.

Hvad har vi lært af simuleringsøvelsen? Vil kapitalkravene ændre sig?

Feedback fra tilsynsmyndighederne bekræfter, at den nye metode er enklere og lettere at anvende end den tidligere tilgang, og at det fortsat sikres, at P2R'er fastsættes i overensstemmelse med SREP-risikovurderingen. Den vil ikke ændre den måde, vi gennemgår og vurderer de risici, som de enkelte banker står overfor.

Da den reviderede metode fortsat er tæt forbundet med SREP-risikovurderingerne, som afspejler vores tilsynsmæssige syn på den enkelte banks risikoprofil, forventer vi ikke, at den vil føre til pludselige ændringer i kapitalkravene til systemet. Søjle 2-kapitalkravene til europæiske banker vil fortsat afspejle bankernes individuelle risikoprofiler og den interne kontrol, de har indført for at imødegå disse risici.

Hvad betyder overgangen til den nye metode for bankerne i praksis?

Den reviderede metode vil blive anvendt som led i SREP-processen, hvis resultat fortsat er den vigtigste kanal til formidling af tilsynsmæssige forventninger og krav til bankerne. Tilgangen til fastsættelse af P2R'er er ved at ændre sig, men bankerne vil fortsat få et klart indblik i, hvordan individuelle risikovurderinger bidrager til det endelige resultat.

Overgangen til den nye metode vil gøre det lettere for bankerne at forstå og reagere på søjle 2-resultaterne.

Hvornår vil den nye metode til fastlæggelse af søjle 2-krav blive gennemført?

ECB vil anvende den nye metode fra SREP-cyklussen for 2026. Yderligere oplysninger om den reviderede P2R-metode er for nylig blevet offentliggjort her. P2R baseret på den nye metode træder i kraft den 1. januar 2027.

Hvordan tager den reviderede P2R-metode hensyn til henstillingerne fra SREP-ekspertgruppens rapport for 2023?

Tilsynsrådet besluttede at revidere P2R-metoden som led i den bredere SREP-reform under hensyntagen til anbefalingerne fra en uafhængig ekspertgruppe, der blev offentliggjort i 2023 for at gøre den enklere og mere robust.

Den reviderede metode er effektiv og meget enklere at anvende, hvilket blev bekræftet i en simuleringsøvelse med de tilsynsførende. SREP-scorerne, som er den største styrke af vores tilsynsmetoder, er fortsat udgangspunktet for fastsættelsen af P2R, og den nye metode sikrer fortsat, at væsentlige risici, der ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket under søjle 1, kan have en meget direkte indvirkning på den fastsatte P2R. Anvendelsen af skøn er fortsat en søjle i metoden, men den er begrænset og underlagt revision af den anden forsvarslinje.

Desuden bygger den nye P2R-metode ikke længere på ICAAP-data. Vurderingen af ICAAP's sundhed indgår dog fortsat i SREP-vurderingerne af forretningsmodeller, intern ledelse, risikostyring og den overordnede risikostyring og kan således påvirke kapitalkravene. Dette vedrører navnlig anbefaling 2.3 fra ekspertgruppens rapport fra 2023.

Desuden vil den nye metode gøre det muligt at påvirke søjle 2-kapitalkravene mere direkte, hvis potentielt langvarige svagheder, fx svagheder i forbindelse med intern kontrol eller ledelse, ikke løses omgående, og andre tilsynsforanstaltninger viser sig at være utilstrækkelige, i overensstemmelse med ekspertgruppens anbefaling 3.2.