Ofte stillede spørgsmål om SREP i fremtiden

Senest ajourført 11. juli 2025

Hvorfor har vi gennemgået SREP?

Vores tilsynsprocesser har fungeret godt, men de betingelser, vi arbejder under, er under forandring med strukturelle ændringer, eksterne stød og nye risici, som skaber et miljø med en høj grad af usikkerhed. For at vi også fremover kan opfylde vores mandat om at opretholde Europas bankers sikkerhed, har vi gennemgået vores regelmæssige sundhedstjek af banker – tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) – for at sikre, at det fortsat er egnet til formålet, og at vores tilsynsprocesser er mere effektive end nogensinde. Vi har derfor taget hensyn til feedback fra ekspertgruppens gennemgang af SREP og en rapport fra Den Europæiske Revisionsret om, hvordan SREP kan strømlines.

Hvad var målet med gennemgangen af SREP?

De skridt, der er taget som følge af gennemgangen, vil resultere i enklere og mere fleksible tilsynsprocesser og en kortere tidsramme for SREP. De skal også fremme og fastholde en tilsynskultur, der i højere grad fokuserer på centrale risici, fremmer bankspecifikke kvalitative vurderinger og ansporer til en stærk og rettidig indsats, når der er behov for det. Endelig vil ændringerne bidrage til, at vi kan kommunikere mere klart med de banker, vi fører tilsyn med, og til at vores arbejde bliver mere effektivt, gennemsigtigt og forudsigeligt.

Hvordan ændrer vi SREP?

• Fleksibelt risikovurderingssystem (RAS): give tilsynsmyndighederne større fleksibilitet til at prioritere og fokusere deres vurderinger på centrale risici. Tilsynsmyndighederne vil anvende en flerårig vurderingsstrategi, som gør det muligt for dem at foretage en grundig gennemgang af alle relevante risici over en flerårig periode i overensstemmelse med rammen for risikotolerance i stedet for at gennemgå alle risici hvert år. Denne fleksible tilgang vil gøre det muligt for de fælles tilsynsteam at fordele ressourcerne mere effektivt.
• Omfattende planlægning: i den nye SREP, styrke integrationen af planlægningen af inspektioner på stedet, dybdegående analyser og horisontale tematiske gennemgange for at give et struktureret og omfattende overblik over bankernes risici. Ved at forbedre planlægningsprocessen for tilsynsaktiviteterne sikres maksimal synergi, og bankerne får en bedre forståelse af tilsynsprioriteterne.
• Fuld udnyttelse af tilsynsværktøjer: ved at muliggøre mere effektiv og rettidig eskalering, når fejl ikke udbedres straks. Det omfatter bindende kvalitative krav og håndhævelses- og sanktionsforanstaltninger, hvor det er nødvendigt.
• Klare og præcise beslutninger: strømlining af tilsynskommunikationen. SREP-afgørelserne vil direkte omhandle centrale risici og tilsynsmæssige forventninger. Hvis vurderingerne ikke viser væsentlige ændringer i en banks risikoprofil, kan SREP-afgørelserne opdateres mindre hyppigt end én gang om året.
• Forenkling: forenkle tilsynsmetoderne og gøre dem mere stabile.
• IT og analytiske værktøjer: ECB's digitale dagsorden indebærer investeringer i IT-systemer og dataanalyse fra 2024 til 2028 og omfatter avancerede teknologier som fx generativ kunstig intelligens til støtte for de tilsynsførende i rutinemæssige opgaver.

Hvordan ændrer vi tidsplanen for SREP?

SREP 2025-tidsplanen er blevet optimeret, og processen afsluttes ved udgangen af oktober, hvilket er tidligere end i de foregående år. Ud over at sikre at bankerne underrettes om endelige SREP-afgørelser i god tid, er ændringerne i overensstemmelse med SREP-reforminitiativets effektivitetsmål og vil gøre tilsynet mere effektivt.

De vigtigste milepæle omfatter:

• Møderne i tilsynsdialogen vil efter planen blive indledt i slutningen af juni og afsluttet medio juli. Den nye tidsplan kræver, at bankerne foretager de nødvendige tilpasninger og forbereder sig effektivt, så de gør meningsfulde tilsynsdrøftelser mulige.
• Høringsperioden forventes at begynde i begyndelsen af august. Under hensyntagen til sommerperioden forlænges retten til at blive hørt fra to til fire uger indtil månedens udgang, hvilket giver bankerne mere tid til at gennemgå udkastene til SREP-afgørelser og udøve deres ret til at blive hørt.
• De endelige SREP-afgørelser vil blive meddelt inden udgangen af oktober (sammenlignet med december i den foregående cyklus). Tilsynsmyndighederne har forpligtet sig til at reducere deres beslutningstid, hvilket understøtter og forbedrer planlægningen af den følgende tilsynscyklus.

Hvis vurderingerne viser, at der ikke er væsentlige ændringer i et instituts risikoprofil, og at det ikke skønnes nødvendigt at ændre de eksisterende foranstaltninger, kan SREP-afgørelser under visse omstændigheder ajourføres mindre hyppigt. Denne tilgang har tidligere været gældende for et begrænset antal banker og vil nu blive udvidet.

Denne tilgang skaber balance mellem effektiv og rettidig kommunikation med proceduremæssig omhu, hvilket i sidste ende fremmer en hurtigere og mere lydhør tilsynsproces.

Hvordan forbedrer vi skabelonen for SREP-afgørelser?

De nye SREP-afgørelser bliver mere strømlinede og fokuserer på de vigtigste risici og tilsynsforanstaltninger, således at tilsynsmæssige bekymringer klart kommer bankerne til gode.

Formatet for SREP 2025-afgørelserne vil blive revideret for at forbedre klarheden og fokus. De vigtigste identificerede og gældende krav vil blive beskrevet i særlige afsnit af den nye SREP-afgørelse. Kvalitative krav og anbefalinger vil blive fremlagt i et bilag, som giver bankerne mulighed for hurtigt at identificere centrale tiltag, samtidig med at de stadig har adgang til en grundig forklaring af de tilsynsmæssige forventninger. Bankerne mindes under alle omstændigheder om, at de i god tid skal følge op på de tilsynsforanstaltninger, der er meddelt i løbet af året.

Dette nye format har til formål at øge gennemsigtigheden og strømline bankernes forståelse af deres SREP-resultater. Det betyder ikke en ændring i det tilsynsmæssige fokus eller begrænset tilsyn. Som følge af dette reviderede format vil vi ophøre med at anvende "ledelsesbreve" som ledsagedokumenter til SREP-afgørelserne. Møderne i tilsynsdialogen vil supplere denne kommunikation med nærmere oplysninger, som bankerne opfordres til at dele med deres bestyrelser.

Hvordan forenkler vi metoden til fastsættelse af søjle 2-krav?

For at forenkle vores processer og sikre, at metoderne er robuste, vil søjle 2-kravene blive drevet mere direkte af relevante risikoområder, og højere risici vil fortsat føre til dårligere SREP-scorer og et højere søjle 2-krav. Selvom oplysninger fra bankernes interne procedure til vurdering af kapitalgrundlaget (ICAAP-praksis) ikke længere vil påvirke søjle 2-kravet direkte, vil den tilsynsmæssige vurdering af bankernes ICAAP fortsat indgå i SREP-vurderingerne af forretningsmodeller, intern ledelse og den overordnede risikostyring.

Den nye metode vil mere effektivt afhjælpe potentielt langvarige svagheder, fx i forbindelse med interne kontroller eller forvaltningsspørgsmål. Søjle 2-kapitalkravene kan påvirkes mere direkte, hvis sådanne svagheder ikke afhjælpes omgående, og hvis andre tilsynsforanstaltninger viser sig at være utilstrækkelige. Ved processens afslutning vil tilsynsmyndighederne bruge deres faglige skøn til at vurdere, om det endelige søjle 2-krav er tilstrækkeligt i lyset af deres omfattende risikovurdering og om nødvendigt foretage justeringer.

Hvornår vil den nye metode til fastlæggelse af søjle 2-krav blive gennemført?

Metoden vil blive grundigt afprøvet internt i 2025 og blive anvendt fra SREP-cyklussen i 2026. Søjle 2-krav baseret på den nye metode træder i kraft den 1. januar 2027.

Hvordan ændrer vi vores opfølgning på tilsynskonklusionerne?

Vi har udviklet en ny trinvis tilgang til vores opfølgning på tilsynskonklusioner og -foranstaltninger. Denne tilgang vil gøre det nemmere for tilsynsmyndighederne at fokusere på de vigtigste spørgsmål og håndtere opfølgningen på mindre alvorlige konklusioner. Det betyder, at:

• mindre alvorlige konklusioner (alle F1-konklusioner og de fleste F2-konklusioner) som standard vil blive håndteret i form af "påmindelser om håndtering" (henstillinger) eller "påmindelser om efterlevelse" (forpligtelser) relateret til undersøgelse af interne modeller. For at afhjælpe disse konklusioner skal bankerne blot bekræfte, at de har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre, at de overholder kravene, og at de derfor ikke behøver at fremlægge yderligere dokumentation. De skal dog opbevare al dokumentation for, at disse problemer er blevet håndteret korrekt, i en periode på fem år med henblik på eventuel fremtidig efterfølgende stikprøvekontrol. Foranstaltningerne vedrørende F1- og F2-konklusioner vil have en standardordlyd og en standardfrist, medmindre det fælles tilsynsteam træffer anden afgørelse.
• Ved alvorlige konklusioner (F3 og F4) vil de fælles tilsynsteam vil fortsætte den rutinemæssige overvågning.
• I vores eksterne portal vil bankerne få adgang til at se status for alle konklusioner og foranstaltninger på et hvilket som helst tidspunkt.

Bankerne vil være ansvarlige for at håndtere deres mindre alvorlige konklusioner ved at følge den korrekte procedure for intern ledelse. De fælles tilsynsteam vil ikke aktivt undersøge, hvordan bankerne har håndteret disse konklusioner, men kan foretage stikprøvekontrol. Hvis der konstateres uoverensstemmelser med hensyn til afhjælpningsstatus, vil de fælles tilsynsteam tage højde for dette i de løbende vurderinger og kan i nødvendigt omfang formulere nye specifikke konklusioner. Afhængig af spørgsmålets art, og om det gentager sig, kan det give anledning til tilsynsmæssig opfølgning eller i mere alvorlige tilfælde håndhævelsesforanstaltninger.

Hvad er næste skridt?

Gennemførelsen af ændringerne af SREP vi ske forskudt gennem hele 2025-cyklussen og 2026-cyklussen. Fx indføres den flerårige vurdering, det fleksible risikovurderingssystem og de enklere SREP-afgørelser i SREP 2025-cyklussen, mens den nye P2R-metode implementeres fra og med SREP 2026-cyklussen.

Denne forskudte tilgang sikrer, at ændringerne er forenelige med tidsrammerne for andre relaterede processer, og at alle relevante interessenter inddrages. Vi vil overvåge processens status, og Tilsynsrådet vil følge udviklingen og inddrage erfaringerne fra gennemførelsen af disse foranstaltninger.