Ofte stillede spørgsmål om, hvordan vi strømlinede SREP

Senest opdateret 24. august 2026

Hvorfor har vi gennemgået SREP?

Det landskab, som ECB's banktilsyn arbejder i, ændrer sig hele tiden, og strukturelle ændringer, eksterne stød og nye risici skaber et miljø præget af stor usikkerhed. For fortsat at opfylde vores mandat til at holde Europas banker sikre og sunde gennemgik vi i 2024 vores regelmæssige sundhedstjek for banker - tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP). Det overordnede mål var at gøre tilsynet mere effektivitet under hensyntagen til feedback fra ekspertgruppens gennemgang af SREP og en rapport offentliggjort af Den Europæiske Revisionsret samt feedback fra andre interessenter om, hvordan SREP kan strømlines.

Hvad ønskede vi at opnå med SREP-reformen?

Med reformen har vi fået enklere, mere fleksible tilsynsprocesser og en kortere SREP-tidsplan. Den skal også fremme og fastholde en tilsynskultur, der i højere grad fokuserer på centrale risici, fremmer bankspecifikke kvalitative vurderinger og ansporer til en stærk og rettidig indsats, når der er behov for det. Endelig gør ændringerne det nu nemmere for os at kommunikere mere klart med de banker, vi fører tilsyn med, ligesom vores arbejde bliver mere effektivt, gennemsigtigt og forudsigeligt.

Hvordan har vi ændret SREP?

• Mere fokuseret risikovurdering: Vi har givet de tilsynsførende større fleksibilitet til at prioritere og fokusere deres vurderinger på centrale risici. De tilsynsførende vil nu anvende en flerårig tilgang, som gør det muligt for dem at foretage en grundig gennemgang af alle relevante risici over en flerårig periode i overensstemmelse med rammerne for risikotolerance i stedet for at gennemgå alle risici hvert år. Denne fleksible tilgang gør det muligt for de fælles tilsynsteam at fordele ressourcerne mere effektivt uden at svække vores tilsynsstandarder.
• Bedre integrering af tilsynsaktiviteter: Vi har styrket integreringen af planlægningen af inspektioner på stedet, dybdegående analyser og horisontale tematiske gennemgange for at give et struktureret og omfattende overblik over bankernes risici. Forbedrede planlægningsprocesser for tilsynsaktiviteterne kan maksimere synergierne og give bankerne bedre forståelse af tilsynsprioriteterne.
• Fuld udnyttelse af tilsynsværktøjer: Vi styrker vores eskaleringsramme for at tilskynde de tilsynsførende til at anvende hele tilsynsværktøjskassen, når fejl ikke udbedres straks. Værktøjskassen omfatter bl.a. bindende kvalitative krav og håndhævelses- og sanktionsforanstaltninger.
• Bedre kommunikation: SREP-afgørelserne omhandler nu direkte centrale risici og tilsynsmæssige forventninger. Vi har revideret vores vejledninger, så SREP-afgørelserne kan ajourføres sjældnere end årligt, hvis vurderingerne viser, at der ikke er sket væsentlige ændringer i en banks risikoprofil, og der ikke er behov for at udstede nye krav.
• En mere stabil metode: Vi har forenklet vores tilsynsmetoder og gjort dem mere stabile: SREP-manualen bliver nu opdateret sjældnere, idet ændringerne i stedet samles og udgives i specifikke år for at undgå, at der kommer nye elementer hvert år. En stabil metodologisk ramme sikrer også konsistens i SREP-vurderingerne over tid. Dette gør tilsynet mere forudsigeligt for bankerne og betyder, at SREP-resultaterne mere nøjagtigt kan benchmarkes over tid og på tværs af institutterne.
• Bedre anvendelse af IT-systemer og analytiske værktøjer: vores igangværende digitale dagsorden omfatter investeringer i IT-systemer og dataanalyse med henblik på at udrulle avancerede teknologier som fx generativ kunstig intelligens til støtte for de tilsynsførende i rutinemæssige opgaver.

Hvordan har vi ændret SREP-tidsplanen?

SREP-tidsplanen blev optimeret i 2025. Processen afsluttes nu ved udgangen af oktober hvert år, hvilket er tidligere end før ændringerne blev indført. Ud over at sikre, at bankerne underrettes om endelige SREP-afgørelser i god tid, er ændringerne i overensstemmelse med SREP-reforminitiativets effektivitetsmål og gør tilsynet mere effektivt.

Vigtige milepæle:

• Møderne om tilsynsdialogen begynder i slutningen af juni og afsluttes midt i juli. Denne tidsplan kræver, at bankerne foretager de nødvendige justeringer i deres planlægning og forbereder sig effektivt, så der er grundlag for meningsfulde drøftelser med tilsynet.
• Høringsperioden begynder i starten af august. Da dette falder sammen med sommerferien, er retten til at blive hørt blevet forlænget fra to til fire uger, indtil månedens udgang, hvilket giver bankerne mere tid til at gennemgå udkastene til SREP-afgørelserne og gøre brug af deres ret til at blive hørt.
• De endelige SREP-afgørelser vil blive meddelt i slutningen af oktober, hvor det før reformerne var i december. De tilsynsførende har forpligtet sig til at reducere deres sagsbehandlingstid, hvilket også er med til at understøtte og forbedre planlægningen af den næste tilsynscyklus.

Hvordan har vi forbedret skabelonen for SREP-afgørelser?

SREP-afgørelserne er nu mere strømlinede og fokuserer på de vigtigste risici og tilsynsforanstaltninger, således at tilsynets bekymringer kommunikeres klart til bankerne.

Formatet for SREP-afgørelserne er blevet revideret for at forbedre tydelighed og fokus. De vigtigste bemærkninger og gældende krav er nu beskrevet i særskilte afsnit af SREP-afgørelsen. Kvalitative krav og anbefalinger fremlægges i et bilag, hvilket giver bankerne mulighed for hurtigt at identificere centrale tiltag, samtidig med at de stadig har adgang til en grundig forklaring af de tilsynsmæssige forventninger. Bankerne mindes under alle omstændigheder om, at de i god tid skal følge op på de tilsynsforanstaltninger, der er meddelt i løbet af året.

Dette forbedrede format øger gennemsigtigheden og hjælper bankerne med at forstå deres SREP-resultater. Det betyder ikke en ændring i det tilsynsmæssige fokus eller begrænset tilsyn. Som følge af dette reviderede format har vi afskaffet brugen af "følgebreve" som dokumenter, der ledsager SREP-afgørelserne. Dialogmøderne med tilsynet supplerer denne kommunikation med nærmere oplysninger, som bankerne opfordres til at dele med deres bestyrelser.

Hvordan har vi ændret vores opfølgning på tilsynskonklusionerne?

Vi har udviklet en ny niveauopdelt tilgang til, hvordan vi følger op på tilsynsresultater og -foranstaltninger. Denne tilgang vil gøre det nemmere for tilsynsførende at fokusere på de vigtigste spørgsmål og håndtere opfølgningen på mindre alvorlige konklusioner. Det betyder, at:

• Mindre alvorlige konklusioner (alle F1-konklusioner og de fleste F2-konklusioner) som standard håndteres i form af "reminders to address" (anbefalinger) eller "reminders to comply" (forpligtelser) i forbindelse med undersøgelser af interne modeller. For at afhjælpe disse konklusioner skal bankerne blot bekræfte, at de har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre, at de overholder kravene, og at de derfor ikke behøver at fremlægge yderligere dokumentation. De skal dog i en periode på fem år opbevare al dokumentation for, at disse forhold er blevet behandlet korrekt, med henblik på eventuelle fremtidige stikprøvekontroller. Foranstaltningerne vedrørende F1- og F2-konklusioner har en standardordlyd og en standardfrist, medmindre det fælles tilsynsteam træffer anden afgørelse.
• Ved alvorlige konklusioner (F3 og F4) fortsætter de fælles tilsynsteam deres rutinemæssige overvågning.
• Vores eksterne portal giver bankerne adgang til at se status for alle konklusioner og foranstaltninger på et hvilket som helst tidspunkt samt til selv at certificere afslutningen af foranstaltninger under den niveaudelte tilgang.

Bankerne er ansvarlige for at håndtere deres mindre alvorlige konklusioner ved at følge en passende intern ledelsesprocedure. De fælles tilsynsteam undersøger ikke aktivt, hvordan bankerne har håndteret disse konklusioner, men kan foretage stikprøvekontrol. Hvis der konstateres uoverensstemmelser med hensyn til afhjælpningsstatus, vil de fælles tilsynsteam tage højde for dette i deres løbende vurderinger og kan, hvis det er nødvendigt, formulere nye specifikke konklusioner. Afhængig af problemets karakter, og om det gentager sig, kan det give anledning til tilsynsmæssig opfølgning eller i grovere tilfælde håndhævelsesforanstaltninger.

Hvornår begyndte ECB at anvende den nye søjle 2-kravsmetode?

Den reviderede søjle 2-kravsmetode (P2R) blev offentliggjort den 18. november 2025, og ECB begyndte at anvende den ved starten af SREP-cyklussen 2026. Søjle 2-krav baseret på den nye metode træder i kraft den 1. januar 2027. Yderligere oplysninger findes på vores særlige websted om søjle 2-krav.

Hvad har vi lært af simuleringsøvelsen? Vil kapitalkravene ændre sig?

Vi gennemførte en testkørsel i 2025 for at vurdere effekten af ændringerne. Feedback fra de tilsynsførende bekræfter, at den nye metode er enklere og lettere at anvende end den tidligere tilgang, og at det fortsat sikres, at søjle 2-krav fastsættes i overensstemmelse med SREP-risikovurderingen. Den vil ikke ændre den måde, vi gennemgår og vurderer de risici, som de enkelte banker står overfor.

Da den reviderede metode fortsat er tæt forbundet med SREP-risikovurderingerne, som afspejler vores tilsynsmæssige syn på den enkelte banks risikoprofil, forventer vi ikke, at den vil føre til pludselige ændringer i kapitalkravene på systemniveau. Søjle 2-kravene til europæiske banker vil fortsat afspejle bankernes individuelle risikoprofiler og de interne kontroller, de har indført for at imødegå de risici, de står overfor.

Hvad betyder overgangen til den nye metode for bankerne i praksis?

Den reviderede metode anvendes som led i SREP-processen, hvis resultat fortsat er den vigtigste kanal til formidling af tilsynsmæssige forventninger og krav til bankerne. Tilgangen til fastsættelse af søjle 2-krav er ved at ændre sig, men bankerne vil fortsat få et klart indblik i, hvordan individuelle risikovurderinger bidrager til det endelige resultat.

Den nye metode gør det lettere for bankerne at forstå og reagere på søjle 2-resultater.

Hvordan integrerer den reviderede søjle 2-kravsmetode anbefalingerne fra SREP-ekspertgruppens rapport fra 2023?

Tilsynsrådet besluttede at revidere søjle 2-kravsmetoden som led i den bredere SREP-reform under hensyntagen til anbefalingerne fra en uafhængig ekspertgruppe, der blev offentliggjort i 2023 for at gøre den enklere og mere robust.

Den reviderede metode er effektiv og meget enklere at anvende, hvilket blev bekræftet i en simuleringsøvelse med de tilsynsførende. SREP-scorerne, som er et centralt element i vores tilsynsmetode, er fortsat udgangspunktet for fastsættelsen af søjle 2-krav. Den nye metode sikrer fortsat, at væsentlige risici, der ikke er dækket, eller ikke er tilstrækkeligt dækket, i søjle 1, kan have en meget direkte indvirkning på det endelige søjle 2-krav. Anvendelsen af skøn er fortsat en hjørnesten i metoden, men den er begrænset og underlagt gennemgang af den anden forsvarslinje.

Desuden bygger den nye søjle 2-kravsmetode ikke længere på ICAAP-data. Vurderingen af ICAAP'ens sundhed indgår dog fortsat i SREP-vurderingerne af forretningsmodeller, intern ledelse, risikokontrol og den overordnede risikostyring, hvilket betyder, at den kan have indvirkning på kapitalkravene. Dette vedrører navnlig anbefaling 2.3 fra ekspertgruppens rapport fra 2023.

Desuden vil den nye metode gøre det muligt at påvirke søjle 2-kravene mere direkte, hvis potentielt langvarige svagheder, fx svagheder i forbindelse med intern kontrol eller ledelse, ikke løses omgående, og andre tilsynsforanstaltninger viser sig at være utilstrækkelige, i overensstemmelse med ekspertgruppens anbefaling 3.2.