I 2021 kæmpede vi stadig med effekterne af coronapandemien (covid-19), som påvirkede vores økonomier og vores liv. De markante, koordinerede politiske reaktioner på pandemikrisen og fremskridtene med udrulningen af vaccinationer understøttede den hurtige genopretning i løbet af året. Det økonomiske output i euroområdet var ved udgangen af 2021 nået op på niveauet før pandemien.

I modsætning til tidligere kriser var banksektoren i en stærk finansiel position, således at den kunne støtte økonomien og bidrage til at forstærke vores politiske reaktion. De foranstaltninger, som ECB Banktilsyn traf, sikrede en gnidningsløs transmission, via bankerne, af vores pengepolitiske tiltag for at opretholde gunstige finansieringsbetingelser for alle økonomiske sektorer. Alt i alt vurderes det, at pengepolitikkens og banktilsynets tiltag for at imødegå pandemien har reddet over en million arbejdspladser.

Men til trods for den usædvanlig hurtige genopretning er vi nu nødt til at forberede os på de udfordringer, som måtte følge efter krisen. Den fulde indvirkning af pandemien vil først vise sig lidt efter lidt. Og efterhånden som det bliver mere klart, hvor finansielt solide virksomhederne i nogle af de sektorer, der er mest sårbare over for pandemien, reelt er, kan aktivkvaliteten blive påvirket. Derfor holder det europæiske banktilsyn grundigt øje med, om der opbygges kreditrisiko.

Samtidig har pandemien medført mere grundlæggende ændringer i det landskab, som bankerne opererer i. Digitaliseringen har taget fart, og det er blevet mere presserende at håndtere klimaændringerne. Mangeårige problematikker, der vedrører lav rentabilitet og overkapacitet, kan begrænse nogle bankers evne til at tilpasse sig og bevare konkurrenceevnen i den digitale og grønne omstilling. Her skal der sættes ind på to områder.

For det første skal bankerne blive mere omkostningseffektive, og i deres forretningsmodeller skal de i højere grad fokusere på robusthed og mere langsigtet værdiskabelse. Det indebærer, at de skal gøre flere fremskridt med at integrere klima- og miljørisici i deres nuværende strategier og risikostyring. Der er lang vej endnu, før bankerne opfylder vores tilsynsforventninger på dette område.

For det andet skal bankunionen fuldføres. En mere robust, integreret og diversificeret finansiel sektor vil bidrage til at tiltrække den store mængde private investeringer i Europa, som er nødvendig for at sætte skub i den digitale og den grønne omstilling.

Jeg er overbevist om, at dette er muligt. På samme måde som banksektoren har bidraget til en vellykket løsning på krisen, kan den også hjælpe med at gøre vores økonomi parat til en grønnere og mere digital fremtid.

Indledning: interview med Andrea Enria, formand for Tilsynsrådet

Hvordan var året 2021 for ECB Banktilsyn?

Pandemien medførte stadig udfordringer for alle i 2021, også for tilsynsmyndighederne. Jeg er imponeret over den operationelle robusthed, som ECB som institution har udvist under pandemien. Selvom vi endnu ikke kunne foretage så mange inspektioner på stedet, som vi gerne ville, var vores tilsyn stadig effektivt. Hyppigheden af vores samspil med bankerne var også forholdsvis uændret, selvom det fortrinsvis foregik som telearbejde. Vi havde nogle gode drøftelser i Tilsynsrådet, og det var nemt at nå til enighed i de fleste spørgsmål. På trods af de vanskeligheder, der fulgte med pandemien, var vi i stand til at øge samarbejde og teamwork på tværs af forretningsområder, både i ECB, i det europæiske banktilsyn og mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder. Men jeg glæder mig til at møde kolleger personligt igen, til at genoptage besøgene hos kompetente nationale myndigheder, de fysiske møder med bankfolk og inspektionerne på stedet.

Efterhånden som usikkerheden om fremtiden aftog, og de makroøkonomiske udsigter bedredes i løbet af 2021, ophævede vi de fleste af de særlige foranstaltninger, vi havde indført, for at bankerne kunne håndtere den umiddelbare virkning af krisen. Desuden genoptog vi den regelmæssige tilsynskontrol- og evalueringsproces (SREP), efter at vi havde anvendt en pragmatisk tilgang i 2020 for at kunne fokusere på de udfordringer, som pandemien førte med sig. For første gang så vi på klimarisici ud fra en struktureret indfaldsvinkel og kortlagde, hvor meget bankernes praksis stadig afviger fra vores tilsynsforventninger. Og efter fem års intenst arbejde færdiggjorde vi vores målrettede gennemgang af interne modeller, hvilket var en milepæl i indsatsen for igen at gøre anvendelsen af interne modeller i tilsynsøjemed pålidelig og konsekvent. 2021 var også året, hvor vi påbegyndte tilsynet med systemiske investeringsselskaber i landene i bankunionen. Under tilsynsarbejdet bestræbte vi os hele tiden på tydeligt at kommunikere vores forventninger til banker og andre markedsdeltagere. På denne måde kan vi gøre vores politikker mere gennemsigtige og formidle de fremskridt, der gøres hen imod målene for vores tilsyn. Endelig prøvekørte vi en innovativ proces for fastsættelse af prioriteter for tilsynet, som vil kunne hjælp vores team til at fokusere mere på de centrale risici og mindre på besværligt afkrydsningsarbejde.

Pandemien har nu varet i to år. Hvordan synes du, bankerne har klaret sig i den periode?

Generelt har de europæiske banker vist sig at være meget robuste, efter at pandemien startede. Det, tror jeg, er resultatet af reformerne efter den finansielle krise, vores langvarige bestræbelser på at styrke bankernes kapital, aktivkvalitet og likviditetsbuffere og den prompte anvendelse af ekstraordinære offentlige støtteforanstaltninger. Bankernes kapitalprocent har været robust i hele denne periode, og de har kunnet fortsætte med at yde kredit til husholdninger og små og store virksomheder. Indtil videre har der ikke været nogen tydelige tegn på, at aktivkvaliteten er blevet forringet.

De makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet er ganske vist generelt positive, men det er stadig usikkert, hvordan pandemien vil udvikle sig. Mere specifikt er der i nogle sektorer, som er mere sårbare over for pandemien, set tegn på en latent kreditrisiko. Desuden er handlen og den generelle økonomiske aktivitet påvirket af forstyrrelser i forsyningskæderne. Der er også observeret en voksende gearing i det finansielle system, og da nogle af vores banker er eksponerede for dette, er vi nødt til at holde et vågent øje. Justeringer i renter og kreditspænd, mens genopretningen finder sted, kan øge kreditrisikoen for mange banker og også ramme de långivere, der er særlig eksponerede over for højt gearede finansielle institutioner, som ikke er banker. Det er noget, der især skal holdes øje med.

Men alt i alt vil jeg sige, at de europæiske banker har vist sig at være robuste i en meget alvorlig krise og er langt bedre stillede, end de var efter krisen i 2008.

Hvad ser du som de største udfordringer fremover for de europæiske banker? Har de stort set lagt covid-19-krisen bag sig?

Heldigvis så de makroøkonomiske udsigter lysere ud i 2021, og vi forventer ikke længere den bølge af misligholdte lån, som vi frygtede ved pandemiens start. Men når det er sagt, bør bankerne dog ikke sænke paraderne. Den positive udvikling i 2021 fik bankerne til at reducere deres hensættelser i betydelig grad i forhold til de høje niveauer i 2020. Det er dog fortsat en udfordring at vurdere risikoniveauet, og udsigterne viser stadig tegn på en latent kreditrisiko. Andelen af svage lån ("underperforming loans") faldt ikke i 2021. Inden for overnatnings- og restaurationssektoren samt flytransport og rejserelaterede sektorer fortsatte denne type lån med at stige betydeligt hele året. Vi vil derfor fortsat opfordre bankerne til at håndtere kreditrisikoen proaktivt og nøje holde øje med en eventuel væsentlig forringelse af aktivkvaliteten i deres udlånsportefølje.

Nogle banker har desuden øget deres eksponeringer mod højt gearede erhvervsmæssige modparter ud over de tilsynsmæssige forventninger, vi tidligere har meddelt, og nogle af dem er indirekte eksponerede mod gearing gennem hedgefonde og andre finansielle institutioner uden for banksektoren. Disse banker er særlig eksponerede mod pludselige rente- og spændjusteringer, som kan blive en realitet, hvis der viser sig at være bump på vejen væk fra de lave renter. I så fald kan vi blive vidne til betydelige korrektioner i aktivpriser og spænd, omkostningstung nedgearing og direkte og indirekte afsmittende effekter gennem uventede kanaler.

Endvidere er der for mange europæiske banker, der stadig kæmper med lav rentabilitet og tunge omkostningsstrukturer – den samlede udvikling i forholdet mellem omkostninger og indtægter siden 2015 tyder på et vedvarende problem med ineffektivitet i den europæiske banksektor.

På den positive side har mange banker for nylig iværksat omfattende og teknologibaserede programmer til optimering af deres omkostninger. Det vil dog tage tid, før disse tiltag udmønter sig i en bedre rentabilitet og forbedrede indikatorer for udviklingen i omkostningerne. Vi har opfordret bankerne til at ændre fokus i deres forretningsmodeller og i højere grad fokusere på langsigtet værdiskabelse, da en robust og stabil kapacitet til at generere indtægter er den første forsvarslinje under udfordrende erhvervsforhold. Holdbarheden af bankernes forretningsmodeller er fortsat en af vores tilsynsprioriteter. I 2021 indledte vi en række inspektioner af forretningsmodeller og rentabilitet, som vi vil fortsætte med i hele 2022.

Lad os gå videre til digitaliseringen i og uden for banksektoren. Hvordan håndterer bankerne den øgede konkurrence, der er en konsekvens, samtidig med at kunderne i stigende grad efterspørger digitale produkter?

Pandemien har sat skub i den digitale omstilling, og de ændrede konkurrenceforhold er kommet for at blive. Der vil være vindere og tabere – også i banksektoren. Effektiv strategisk ledelse, IT-investeringernes omfang og kvalitet og målrettede tiltag for at forbedre omkostningseffektiviteten har vist sig at være vigtige succesparametre. Mere specifikt har de banker, som er langt fremme i deres digitale omstilling, investeret i at modernisere deres IT-infrastruktur, optimere deres processer og forenkle og digitalisere en række interne procedurer.

Samtidig medfører brugen af nye teknologier nye udfordringer, ikke kun for bankerne, men også for tilsynsmyndighederne og lovgiverne. Bankerne er i stigende grad eksponerede over for IT- og cyberrisici. For at ECB kan danne sig et klart billede af disse risici, er det nødvendigt, at vores tilsynsførende er grundigt uddannede også på dette område. I samme åndedrag bør tilsynsmyndighederne også være åbne over for den digitale omstilling. Som et led heri fortsatte vi i 2021 vores udrulning af en lang række suptech-værktøjer, som vil effektivisere tilsynsmyndighedernes arbejde i hele bankunionen.

Klima- og miljørisici fik større betydning i 2021. Er de europæiske banker efter din opfattelse parate til at håndtere den forventede stigning i disse risici?

I 2021 opfordrede ECB i langt højere grad bankerne til at være mere proaktive i deres styring af klimarisici. Vi bad dem om at foretage en selvevaluering af, hvor parate de er til at håndtere disse risici, og vi benchmarkede deres svar. Vi drøftede vores resultater med bankerne som led i vores løbende tilsyn og offentliggjorde en rapport, der beskriver en del af den bedste praksis, vi identificerede i den forbindelse. Den dårlige nyhed er, at 90 pct. af bankernes praksis – ifølge bankernes egne vurderinger – enten delvis eller slet ikke opfyldte vores tilsynsforventninger.

Men bankerne er begyndt at afspejle klima- og miljørisici i deres nuværende strukturer, og ca. halvdelen af dem er i gang med at tilpasse deres ledelsesordninger. I 2022 vil vi fortsætte vores arbejde med klima- og miljørisici med en særskilt tematisk gennemgang inden for SREP og en tilsynsmæssig klimastresstest. Disse tiltag vil være en læringsøvelse både for os som tilsynsførende og for bankerne, og på det grundlag vil klima- og miljørisici indgå i vores SREP-metode på en mere struktureret måde.

Du nævnte, at ECB har taget yderligere skridt for at øge gennemsigtigheden. Hvilke fremskridt er der gjort i 2021?

ECB Banktilsyn har altid haft dette mål klart for øje, og i 2021 øgede vi gennemsigtigheden i vores tilsynsmetoder og resultater på flere forskellige måder.

I forbindelse med 2021-stresstestene tog vi to store skridt hen imod større gennemsigtighed. For første gang offentliggjorde vi individuelle stresstestresultater på et overordnet niveau for de banker, som ikke indgik i EBA's EU-dækkende stresstest, og ligeledes resultatet i form af bankernes søjle 2-vejledning på grundlag af deres placering i undergrupper. Vi håber, at de yderligere informationer, vi har givet om den nye metode til fastsættelse af søjle 2-vejledningen, vil give en bedre forståelse af, hvordan stresstestresultaterne anvendes inden for SREP.

Endvidere har vi givet mere detaljerede informationer om, hvordan vi fastsætter vores tilsynsprioriteter for de næste tre år. Vi har fremlagt et klart risikokort for fremtiden, hvor vi knytter den enkelte identificerede sårbarhed til en konkret tilsynsprioritet. Dette giver også et billede af, hvordan ECB Banktilsyn som helhed disponerer sine ressourcer for denne periode.

Desuden har vi tilstræbt at gøre vores arbejde med klima- og miljørisici mere gennemsigtigt ved at offentliggøre resultaterne af den benchmarking af bankernes parathed, som jeg nævnte tidligere, og dele god praksis inden for branchen. Dette er særlig vigtigt for en risikokategori, som stadig er på et indledende stadie, og som kræver, at der bliver gjort betydelige fremskridt meget hurtigt.

Vi reviderede også vores vejledning i fit & proper-vurderinger. Vi indførte begrebet individuel ansvarlighed og fokuserede derudover på bestyrelsesmedlemmernes ekspertise i klima- og miljørisici og fremhævede vigtigheden af diversitet – herunder kønsdiversitet – i bankbestyrelsernes sammensætning.

Endelig opdaterede vi ECB Banktilsyns websted for at gøre det nemmere og mere intuitivt for offentligheden og bankerne at navigere. Det indeholder nu en mere enkel portal til bankerne og en strømlinet whistleblowingplatform.

Samlet set er jeg meget tilfreds med de fremskridt, vi har gjort i 2021, særligt når man tænker på, at vi har håndteret en unik krise, samtidig med at vi har arbejdet hjemmefra det meste af tiden.

1 Banktilsynet i 2021

1.1 Bankerne under tilsyn i 2021: resultater og største risici

1.1.1 Banksektorens overordnede robusthed

Da covid-19-krisen begyndte, havde de signifikante institutter, der er underlagt det europæiske banktilsyn, et stærkt kapitalgrundlag. Efter et lille dyk i 1. kvartal 2020 nåede den egentlige kernekapital (CET1) op på 15,6 pct. i 4. kvartal 2020 og stabiliserede sig på dette niveau i 2021 (figur 1). Bankernes robusthed under krisen kan tilskrives flere forhold, herunder især de offentlige støtteforanstaltninger, der er gennemført for at beskytte kundernes solvens og gøre det lettere at få adgang til kredit, den meget lempelige pengepolitik og de rettidige tilsyns- og reguleringsmæssige tiltag, der er gjort som reaktion på krisen. I marts 2020 henstillede ECB Banktilsyn desuden, at bankerne undlod at udbetale udbytte eller tilbagekøbe aktier, og i december 2020 at de begrænsede deres udlodninger. Det gav bankerne mulighed for at styrke deres kapitalgrundlag på et tidspunkt, hvor der var relativ stor usikkerhed om størrelsen af potentielle kredittab. I juni 2021, hvor de makroøkonomiske prognoser pegede i retning af et økonomisk opsving og mindre usikkerhed, besluttede ECB ikke at forlænge sin henstilling efter september 2021. Tilsynsmyndighederne vendte i stedet tilbage til den praksis, der var gældende før pandemien, hvor de enkelte bankers kapital- og udbytteplaner blev vurderet som led i den løbende tilsynsdialog. Bankerne forventes fortsat at være forsigtige, når de træffer beslutning om udbytte og tilbagekøb af aktier, og at tage deres kapitalfremskrivninger på mellemlangt sigt og holdbarheden af deres forretningsmodeller nøje i betragtning.

Figur 1

Signifikante institutters kapitalprocent (overgangsdefinition)

(venstre akse: mia. euro; højre akse: pct.)

Den samlede gearingsgrad udviklede sig tilsvarende under pandemien, hvor den stabiliserede sig på 5,9 pct. i 3. kvartal 2021 efter at være steget fra 5,3 pct. i 2. kvartal 2020. Bankerne forberedte sig i tilstrækkelig grad på at overholde gearingskravet, som fandt anvendelse fra juni 2021. I 2022 vil den nyudviklede metode til at vurdere risikoen for uforholdsmæssig høj gearing – som har til formål at tage højde for den gearing, der kan opstå ved udbredt anvendelse af derivater, værdipapirfinansieringstransaktioner, ikke-balanceførte poster eller regelarbitrage – desuden blive anvendt til at identificere banker, for hvilke der kan være behov for kvalitative foranstaltninger eller søjle 2-krav til gearingsgraden. Dette vil yderligere begrænse opbygningen af uforholdsmæssig høj gearing og således bidrage til euroområdets banksektors robusthed. Der er dog fortsat risici for kapitalgrundlaget, og bankerne bør ikke undervurdere risikoen for, at yderligere tab stadig vil kunne påvirke deres kapitaludvikling, efterhånden som støtteforanstaltningerne udløber.

Figur 2

Signifikante institutters gearingsgrad

(pct.)

ECB fortsatte med at fremme bankernes modstandskraft ved at forholde sig kritisk til deres samlede genopretningskapacitet, dvs. i hvor høj grad bankerne kan genvinde det tabte efter alvorlig stress ved at implementere de genopretningsmuligheder, der indgår i deres genopretningsplaner.^[1]

Bankerne har støttet långivningen til deres kunder under hele krisen, og kvaliteten af aktiverne er indtil videre ikke blevet påvirket væsentligt. Den generelt positive udvikling i aktivkvaliteten (figur 3) kan tilskrives flere faktorer, herunder den fortsatte reduktion af "gamle" misligholdte lån (NPL) i banker med et højt NPL-niveau og en stigning i udlån understøttet af statsgarantier og andre foranstaltninger til at støtte låntagerne. I denne sammenhæng har rækken af covid-19-relaterede ekstraordinære støtteforanstaltninger, som er indført for at lempe finansieringsforholdene og støtte husholdninger og små og store virksomheder i 2020 og 2021, bidraget til at forhindre en kraftig stigning i konkurser og misligholdte lån. ECB Banktilsyn er dog stadig bekymret over kvaliteten af bankernes aktiver på mellemlangt sigt, da pandemiens fulde effekt måske først slår igennem, når størstedelen af de offentlige nødforanstaltninger er blevet ophævet. Stadig flere lån klassificeres som svage lån, dvs. i kategorien "betydelig stigning i kreditrisiko" (stadie 2), end før pandemien, og lån, der har været omfattet af covid-19-støtteforanstaltninger, ser ud til at have en lidt højere risikoprofil. Den betydelige stigning i gældsniveauet i forskellige segmenter af økonomien kan desuden udvikle sig til højere solvensrisici, navnlig i økonomiske sektorer eller lande, der er blevet alvorligere ramt af pandemien. I denne sammenhæng understregede ECB som led i sit tilsynsarbejde vedrørende kreditrisiko i 2021 behovet for et stærkt fokus på en robust kreditrisikostyringspraksis.^[2]

Figur 3

Udviklingen i signifikante institutters NPL (samlede udlån)

(venstre akse: mia. euro; højre akse: pct.)

På trods af de ekstraordinære operationelle udfordringer og udfordringer i relation til forretningskontinuitet, som bankerne har stået over for siden pandemiens udbrud, var omfanget af indberettede pandemirelaterede tab som følge af operationel risiko betydelig lavere i 2021 end i 2020. Denne udvikling er i overensstemmelse med forventningen om, at covid-19-relaterede tab som følge af operationel risiko primært ville opstå i pandemiens tidlige stadier, da disse tab i vid udstrækning er af engangskarakter.^[3]

Efter at de signifikante institutter havde iværksat deres første kontinuitetsplaner som reaktion på pandemien, stabiliserede anvendelsen af fjernarbejde som arbejdsmodel sig fra sommeren 2020, og i 2021 arbejdede 40-50 pct. af medarbejderne hjemmefra (figur 4).

Der var en moderat stigning på 9,8 pct. i betydelige cyberhændelser, som blev indberettet til ECB i 1. halvår 2021, men tilgængeligheden af IT-systemerne og omfanget af tab på grund af disse angreb blev kun påvirket i meget begrænset omfang.^[4]

Figur 4

Fjernarbejde i signifikante institutter

(procent af arbejdsstyrken, der arbejder hjemmefra)

De operationelle risici og IT-risiciene er dog stadig høje på grund af de fortsatte udfordringer, som bankerne og deres tjenesteudbydere i hele verden står over for. Som følge af pandemien er både cybersikkerhedstruslerne, udfordringerne i forbindelse med forandringsledelse og afhængigheden af IT-infrastrukturer og IT-tjenesteudbydere vokset. Det er afgørende, at bankerne styrer de tilknyttede risici korrekt for at undgå forstyrrelser i leveringen af finansielle tjenester.

Samtidig har ECB fortsat med at fremhæve behovet for, at bankerne under tilsyn forbedrer deres governancerammer. Covid-19-krisen har vist, hvor vigtigt det er at have stærke governanceordninger, interne kontrolfunktioner og kapacitet til dataaggregering. Selvom der er sket visse forbedringer, er der stadig adskillige strukturelle svagheder.

Bankerne har gjort visse fremskridt med hensyn til sammensætningen af deres ledelsesorganer, fx ved gradvis at styrke bestyrelsesmedlemmernes kvalifikationer og udpege bestyrelsesmedlemmer, som er uafhængige på et mere formelt grundlag. Der er dog stadig nogle svagheder, nemlig i) ledelsesorganets begrænsede deltagelse i dets tilsynsfunktion og dets begrænsede mulighed for at bestride strategiske beslutninger på de områder, der er hårdest ramt af covid-19-krisen, ii) utilstrækkelig ekspertise inden for bankdrift og risikostyring blandt eksterne bestyrelsesmedlemmer i nogle få banker, iii) manglen på en diversitetspolitik og utilstrækkelig fremme af diversitet i visse banker, hvilket påvirker ledelsesorganets kollektive egnethed negativt, iv) den lave andel af uafhængige bestyrelsesmedlemmer i nogle banker, som yderligere hindrer ledelsesorganet i at udfordre administrerende direktører konstruktivt som led i dets tilsynsfunktion.

Covid-19-krisen forstærkede også allerede eksisterende svagheder på flere områder inden for ledelse og risikostyring. For det første er der stadig mangler med hensyn til aggregering og indberetning af data på grund af fragmenterede og ikke-harmoniserede IT-systemer, manglende automatisering, udbredt brug af manuel kontrol og mangler i forvaltningen af data (fx utilstrækkelig uafhængig validering af datakvaliteten). Det lægger hindringer i vejen for bankernes beslutningsprocesser. For det andet skal flere banker stadig forbedre deres interne kontrolfunktioner yderligere, herunder især løse problemerne med manglende personale, kontrolfunktionens utilstrækkelige vægt og mangler i processerne (såsom programmer til compliancekontrol og definition af bankens risikovillighed).

Likviditets- og finansieringsforholdene for signifikante institutter forbedredes fortsat, i vid udstrækning understøttet af pengepolitiske foranstaltninger. Bankerne fik lov til at operere under den generelle minimumslikviditetsdækningsgrad (LCR) på 100 pct. indtil udgangen af 2021.^[5] Ikke desto mindre fortsatte likviditetspositionerne med at stige, og LCR nåede op på 173,8 pct. i 3. kvartal 2021, hvilket er det højeste niveau, siden det europæiske banktilsyn trådte i kraft (figur 5). Denne udvikling kan primært tilskrives, at bankerne i stor udstrækning begyndte at gøre brug af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO'er), der har gjort det muligt for dem at skaffe finansiering og opbygge kontantreserver uden at behæfte deres likvide aktiver af høj kvalitet. Den samlede udnyttelse af målrettede langfristede markedsoperationer pr. september 2021 beløb sig til 2,2 billioner euro. Det svarer til ca. halvdelen af den nuværende overskydende likviditet i Eurosystemet.

Figur 5

Udviklingen i likviditetsbufferen, de udgående nettopengestrømme og LCR

(venstre akse: mia. euro; højre akse: pct.)

Ligesom LCR steg net stable funding ratio (NSFR) også støt fra 2. halvår 2020 og toppede på 129,3 pct. i september 2021 (figur 6). Kravet om at opretholde en NSFR på mindst 100 pct. trådte i kraft som et bindende minimumskrav 28. juni 2021. Selvom bankerne generelt skal overholde NSFR-kravet på både konsolideret og individuelt niveau, undtog ECB i 2021 nogle banker fra at overholde det på individuelt niveau, når betingelserne i lovgivningen var opfyldt, og navnlig når der var etableret en forsvarlig likviditetsrisikostyring.

Figur 6

Udviklingen i tilgængelig stabil finansiering, nødvendig stabil finansiering og NSFR

(venstre akse: mia. euro; højre akse: pct.)

De generelle markedsforhold for bankerne i euroområdet har fortsat den positive udvikling siden 2. halvår 2020 på baggrund af de ekstraordinære interventioner fra statslig side og fra centralbankerne, der resulterede i lavere volatilitet, indsnævrede kreditspænd og optimisme på aktiemarkederne. Som følge heraf er de brede indikatorer for markedsrisiko, fx value at risk og risikovægtede aktiver, faldet. På den baggrund er potentielle markedsrisici – der hovedsagelig knytter sig til modpartskreditrisiko og stød til renter og kreditspænd – blevet udpeget som tilsynsprioriteter for 2022-24.

1.1.2 Generelle resultater i bankerne under europæisk banktilsyn

Efter at have nået et lavpunkt i 2020, da pandemien toppede, steg rentabiliteten i signifikante institutter under europæisk banktilsyn igen i 2021. Bankernes samlede årlige forrentning af egenkapitalen steg til 7,2 pct. (figur 7) – det højeste niveau i flere år, men stadig under bankernes gennemsnitlige egenkapitalomkostninger. Stigningen kunne hovedsagelig tilskrives en konjunkturbetinget reduktion i nedskrivningsstrømmene, som mere end halveredes i forhold til året før. På grund af den hidtil usete usikkerhed om virkningerne af pandemien var bankerne i 2020 nødt til at foretage betydelige hensættelser af forsigtighedshensyn. I 2021 blev denne praksis indstillet eller i nogle tilfælde endda vendt som følge af det økonomiske opsving, der viste sig i løbet af året.

Figur 7

Signifikante institutters aggregerede egenkapitalforrentning opdelt efter indtægts‑/udgiftskilde

(pct. af egenkapital)

Det økonomiske opsving havde også positive effekter på indtægter før nedskrivninger, hensættelser og skatter, som steg til niveauet før pandemien. Dette skyldtes primært bankernes stærkt øgede indtægter fra handels- og investeringsaktiviteter samt deres nettoindtægter fra gebyrer og provisioner, hvor gebyrer i forbindelse med porteføljeadministration spiller en central rolle. Som følge af det vedvarende pres på bankernes udlånsmarginaler var nettorenteindtægterne derimod fortsat afdæmpede og lå under niveauet før pandemien. Samlet set formåede bankerne at øge deres nettodriftsindtægter med 15 pct. (figur 8). Denne indtægtsstigning havde stor betydning for forbedringen af bankernes omkostningseffektivitet, idet forholdet mellem omkostninger og indtægter faldt med over 2 procentpoint i 2021 til 63,5 pct.

Figur 8

Signifikante institutter: forhold mellem omkostninger og indtægter og indekserede komponenter

(i pct.)

Handelsindtægterne bidrog positivt til rentabiliteten i bankerne under europæisk banktilsyn og toppede i 1. halvår 2021, navnlig for globale systemisk vigtige banker (figur 9). Gebyrer i forbindelse med porteføljeadministration havde fordel af de stigende aktivpriser og bidrog til en betydelig stigning i bankernes nettoindtægter fra gebyrer og provisioner.

Figur 9

Handels- og investeringsindkomststrømme^[6] efter udvalgte forretningsmodeller

(kvartalsvise strømme i milliarder euro)

På omkostningssiden steg administrationsomkostninger og afskrivninger med 3,3 pct., primært som følge af øgede personaleomkostninger og IT-relaterede omkostninger. Bankerne fastholdt dog deres bredere strategiske mål om at reducere udgifterne og investere i IT- og digitale initiativer. Sådanne strategier indebærer betydelige omkostninger, som skal afholdes på forhånd, men bankerne forventer at høste fordele ved denne omstilling på mellemlangt sigt. Desuden vil kundernes øgede brug af digitale kanaler som følge af pandemien muligvis også bidrage til, at bankerne kan reducere deres overkapacitet yderligere og opnå besparelser i deres omkostningsstrukturer. Det vil bidrage til at forbedre deres omkostningseffektivitet endnu mere.

Bankfusioner og -overtagelser, der generelt betragtes som den mest ambitiøse og transformerende form for konsolidering, synes at fungere som en katalysator for, at sektoren kan forbedre effektiviteten og genoprette en mere holdbar rentabilitet.^[7] Antallet af fusioner og overtagelser har tilsyneladende været stigende i de to sidste år. Bankerne har især deltaget mere aktivt i målrettede konsolideringer inden for konkrete forretningsområder. Nogle institutter har ekspanderet eller diversificeret sig inden for porteføljeforvaltning, værdipapirhandel, depottjenester og betalingsteknologi, mens andre har indskrænket deres aktiviteter for at omlægge ressourcerne.

Figur 10

Samlede aktiver i "target-bankerne" og antal fusioner og overtagelser i euroområdet

Komplette bankfusioner og -overtagelser er stadig primært et nationalt fænomen, men nogle af de mere målrettede transaktioner har en grænseoverskridende dimension og bidrager således også til den finansielle integration i hele EU. En anden mulighed for at fremme grænseoverskridende integration kan være, at bankerne gennemgår deres grænseoverskridende organisationsstrukturer. Navnlig kunne en mere udbredt brug af filialer og fri levering af tjenesteydelser, i stedet for at gå gennem datterselskaber, være en lovende fremgangsmåde til at udvikle grænseoverskridende virksomhed i bankunionen og det indre marked.

En indsats for at øge rentabiliteten på en holdbar måde kunne også være en udløsende faktor for yderligere konsolideringstiltag, som kan føre til mere diversificerede indkomstkilder og større effektivitet, hvis de ledsages af en klar operationel retning og en sund forretningsstrategi. Disse strategiske tiltag skal imidlertid udformes og forvaltes af bankerne selv, og bestyrelserne skal sikre, at der findes robuste ledelsesprocedurer, som på passende vis kan identificere, styre og reducere alle væsentlige risici i forbindelse med gennemførelsen af sådanne konsolideringer. For at gøre det lettere for bankerne at planlægge i denne henseende offentliggjorde ECB i januar 2021 en vejledning om den tilsynsmæssige behandling af fusioner og overtagelser^[8] for at synliggøre, hvordan ECB vurderer fusionstransaktioner, så bankerne ved, hvad de kan forvente fra tilsynets side.

På linje med de signifikante institutter viste rentabiliteten for mindre signifikante institutter under europæisk banktilsyn også tegn på bedring i 2021. Ved udgangen af september 2021 var den gennemsnitlige egenkapitalforrentning 3,3 pct. mod 1,7 pct. ultimo 2020. Stigningen skyldtes hovedsagelig lavere nedskrivninger i forhold til 2020, hvor mindre signifikante institutter var nødt til at foretage betydelige hensættelser for at forhindre en kraftig forringelse af deres udlånsportefølje. Ligesom de signifikante institutter frigjorde nogle af de mindre signifikante institutter i 2021 en del af deres tidligere bogførte hensættelser. Dette bidrog til at bringe deres rentabilitet tilbage til niveauet før pandemien.

Mindre signifikante institutter har kunnet opveje presset på deres udlånsmarginal ved at øge deres gebyr- og provisionsbaserede aktiviteter. Samlet set steg mindre signifikante institutters nettodriftsindtægter med 9,7 pct. i forhold til året før. Denne kraftige stigning i de mindre signifikante institutters indtægtskilder bidrog til forbedringen af deres gennemsnitlige forhold mellem omkostninger og indtægter, som faldt fra 70,3 pct. ultimo 2020 til 66,7 pct. ultimo september 2021. På omkostningssiden var det ikke muligt for de mindre signifikante institutter effektivt at reducere deres administrationsomkostninger.

1.2 Tilsynsprioriteter og -projekter i 2021

1.2.1 Tilsynsprioriteter for 2021

I 2021 koncentrerede ECB Banktilsyn primært sit tilsynsarbejde om fire prioriterede områder, som i væsentlig grad er blevet påvirket af coronapandemien (covid-19), nærmere bestemt styring af kreditrisiko, kapitalstyrke, forretningsmodellens holdbarhed og governance. De tilsynsaktiviteter og -projekter, der blev gennemført i løbet af året, havde til formål at styrke bankerne under tilsyns modstandskraft og praksis med særligt fokus på de sårbarheder, der blev anset for at være kritiske i forbindelse med pandemien.

Kreditrisiko

Et af de særlige træk ved covid-19-krisen er det fortsatte fald i misligholdte lån – på trods af en meget stor nedgang i det økonomiske output. Årsagen skal bl.a. findes i de ekstraordinære politiske foranstaltninger, der er truffet for at støtte realøkonomien. Disse hidtil usete foranstaltninger har sløret låntagernes kreditværdighed og derfor sat bankernes evne til at styre kreditrisikoen på prøve. På den baggrund fortsatte ECB Banktilsyn også i hele 2021 sit arbejde med at vurdere, om bankernes rammer for kreditrisikostyring var tilstrækkelige. Målet var at styrke bankernes operationelle evne til rettidigt at håndtere nødlidende debitorer samt deres evne til på passende vis at identificere, vurdere og afbøde potentielle forringelser af låntagernes aktivkvalitet, navnlig i sektorer, der er særlig sårbare over for pandemiens effekter. Initiativerne, der blev taget i 2021 med henblik på at nå dette mål, omfatter dybdegående undersøgelser af bankernes eksponeringer over for overnatnings- og restaurationssektoren, særlige aktiviteter på stedet og de fælles tilsynsteams opfølgninger på banker, der var markeret, fordi de afveg betydeligt fra tilsynsforventningerne.

Kapitalstyrke

Bekymringerne om den øgede kreditrisiko gjorde det afgørende for tilsynsmyndighederne at vurdere styrken af de signifikante institutters kapitalposition og identificere bankspecifikke sårbarheder på et tidligt tidspunkt, så der kunne træffes rettidige korrigerende foranstaltninger, hvor det var nødvendigt. I 2021 gennemgik ECB Banktilsyn bankernes kapitalplanlægningspraksis for at vurdere deres evne til at udarbejde realistiske kapitalprognoser, som tager højde for de økonomiske usikkerheder, der er opstået som følge af pandemien. Den EU-dækkende stresstest i 2021 gjorde det muligt at foretage en dybdegående vurdering af bankernes kapitalpositioner og viste, at euroområdets banksektor ville forblive robust selv i et negativt scenarie.

I juli besluttede ECB ikke at forlænge sin henstilling til bankerne om at begrænse deres udlodning af udbytte efter september 2021. De enkelte bankers kapital- og udbytteplaner ville i stedet blive vurderet som led i det regelmæssige tilsyn. Bankerne forventes fortsat at udvise forsigtighed, når de træffer beslutning om udbytte og tilbagekøb af aktier, og nøje at overveje holdbarheden af deres forretningsmodel og risikoen for yderligere tab, der påvirker deres kapitaludvikling, når de offentlige støtteforanstaltninger udløber. På nuværende tidspunkt forventer ECB ikke at forlænge sine tilsynsmæssige hjælpeforanstaltninger vedrørende bankernes brug af kapitalbuffere ud over udgangen af 2022.

Forretningsmodellens holdbarhed

Bankernes rentabilitet og holdbarheden af deres forretningsmodel var fortsat under pres i 2021 på baggrund af lave renter, overkapacitet og lav omkostningseffektivitet i den europæiske banksektor samt stigende konkurrence fra ikke-banker. ECB Banktilsyn fortsatte med at styrke sine tilsynsværktøjer for at vurdere bankernes forretningsstrategier til imødegåelse af disse udfordringer og deres evne til effektivt at gennemføre dem med særligt fokus på digitaliseringsstrategier. I den forbindelse har de fælles tilsynsteam været i en struktureret dialog med bankernes ledelsesorganer om overvågningen af deres forretningsstrategier. Endelig blev der udført bankspecifikke dybdegående undersøgelser og inspektioner på stedet for at undersøge rentabilitetsfremmende faktorer og svagheder.

Governance

En sund governancepraksis og robuste interne kontrolforanstaltninger er helt afgørende for at mindske de risici, som bankerne er konfronteret med under normale omstændigheder. Dette gælder så meget desto mere i krisetider. I 2021 gennemførte ECB Banktilsyn flere tilsynsaktiviteter på governanceområdet. For det første undersøgte tilsynet bankernes procedurer for krisestyring. Undersøgelsen omfattede bl.a. en vurdering af bankernes evne til at udarbejde effektive genopretningsplaner og dokumentere deres samlede genopretningskapacitet på en troværdig måde. For det andet fulgte ECB Banktilsyn op på den tematiske gennemgang af aggregering og rapportering af risikodata og iværksatte målrettede gennemgange for specifikke banker for at gøre det nemmere for bankernes ledelse at få adgang til risikoinformation og forholde sig kritisk til nøjagtigheden heraf. Endelig fortsatte det tilsynet med risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, hvilket bl.a. omfattede en opdatering af tilsynets metoder til SREP og undersøgelser på stedet for at afspejle disse risici.

1.2.2 Styring af kreditrisiko

I perioder med usikkerhed, som under covid-19-pandemien, er styring af kreditrisiko – og navnlig en hensigtsmæssig og rettidig identifikation, klassificering og måling af kreditrisiko – afgørende for at sikre, at bankerne kan udarbejde gennemførlige og hurtige løsninger til nødlidende debitorer. Den 4. december 2020 sendte ECB et brev til de administrerende direktører i alle signifikante institutter, hvori ECB gjorde rede for sine tilsynsmæssige forventninger i denne henseende. I 2021 foretog ECB Banktilsyn en vurdering af bankernes risikostyringspraksis i forhold til disse forventninger og konkluderede, at 40 pct. af de signifikante institutter havde betydelige mangler. De største mangler vedrører tidlige varslingssystemer, klassifikation (herunder vurderinger i relation til kreditlempelser og lån, som ikke forventes indfriet), hensættelsespraksis og, for nogle bankers vedkommende, praksis for værdiansættelse af sikkerhedsstillelse og finansielle prognoser (figur 11). De identificerede problemer er strukturelle og relevante både i forbindelse med covid-19-krisen og under normale forhold. Navnlig blev der også konstateret mangler, som der skal rettes op på, i banker, der ikke har haft en betydelig opbygning af kreditrisiko i de foregående år. De fælles tilsynsteam har fulgt op på bankernes gennemførelse af afhjælpende tiltag.

Figur 11

Mangler i de signifikante institutters kreditrisikostyring

(i pct. af signifikante institutter)

Boks 2
Analyse af sårbar sektor

Covid-19-pandemien har gjort virksomheder i visse sektorer mere sårbare. Den umiddelbare effekt af pandemien blev stort set afbødet af de betydelige ordninger, der blev indført for at støtte mindre virksomheder, mens større virksomheder kunne udnytte kapitalmarkederne til at modstå de første følgevirkninger af stødet. I takt med at de ekstraordinære støtteforanstaltninger begynder at blive ophævet, vil nogle virksomheder dog kunne komme i finansielle vanskeligheder, efterhånden som den gæld, der blev akkumuleret under covid-19-krisen, forfalder. I nogle brancher øger vedvarende problemer i forsyningskæden omkostningerne og begrænser likviditeten, hvorved kreditrisikoen vokser yderligere. De signifikante institutters eksponering over for alle erhvervssektorer er vist i figur A.

Figur A

Signifikante institutters eksponering over for ikke-finansielle selskaber efter økonomisk sektor

(i pct. af den regnskabsmæssige bruttoværdi af samlede udlån til ikke-finansielle selskaber)

I lyset af de øgede sårbarheder i visse sektorer iværksatte ECB Banktilsyn i begyndelsen af 2021 en målrettet gennemgang af overnatnings- og restaurationssektoren på grundlag af en analyse af et udsnit af signifikante institutters eksponeringer mod denne sektor. Formålet med denne gennemgang var at forstå og vurdere, hvordan bankerne styrede kreditrisikoen i en af de sektorer, der var hårdest ramt af covid-19-pandemien. ECB Banktilsyn identificerede flere områder, der gav anledning til bekymring i de forskellige faser af kreditrisikocyklen, hvor låntagende små og mellemstore virksomheder var en kilde til særlig alvorlig bekymring.

I september 2021 fortsatte ECB Banktilsyn sit arbejde med sårbare sektorer og iværksatte i den forbindelse en målrettet gennemgang af erhvervsejendomssektoren med særligt fokus på kontor- og detailmarkedet. Denne målrettede gennemgang er fortsat ind i 2022. Selvom eksponeringerne varierer fra medlemsland til medlemsland, er erhvervsejendomme^[11] den største sektoreksponering for signifikante institutter i euroområdet og tegner sig for ca. 22 pct. af bankernes samlede eksponering over for ikke-finansielle selskaber.

1.2.3 IT- og cyberrisiko

På baggrund af udviklingen hen imod digitalisering, som er blevet fremskyndet af pandemien, var IT- og cyberrisiko fortsat en vigtig risikofaktor for banksektoren i 2021. Denne udvikling har tvunget bankerne til at indføre omfattende ordninger med fjernarbejde og har øget deres eksponering mod cyberangreb og deres anvendelse af tredjepartsudbydere. I 1. halvår 2021 steg antallet af væsentlige cyberhændelser, der blev indberettet til ECB, en smule – med 9,8 pct. – i forhold til samme periode i 2020, men følgevirkningerne af hændelserne var fortsat forholdsvis begrænsede. Selvom nogle af de indberettede hændelser er blevet mere komplekse, afspejler mange stadig fejl i grundlæggende cybersikkerhedstiltag, hvilket tyder på, at bankerne endnu ikke har implementeret en omfattende praksis for cybersikkerhed.

I juli 2021 offentliggjorde ECB Banktilsyn sin årsrapport Annual report on the outcome of the 2020 SREP IT Risk Questionnaire, som indeholder ECB's vigtigste bemærkninger til de signifikante institutters svar på spørgeskemaet. Det bemærkes i rapporten, at i) de signifikante institutter i stigende grad bliver afhængige af tredjepartsudbydere, herunder cloudtjenester, ii) der er plads til at forbedre den måde, hvorpå bankerne gennemfører grundlæggende foranstaltninger for at opretholde deres systemers sundhed og sikkerhed, iii) antallet af forældede systemer er stigende, og iv) datakvalitetsstyringen stadig er det mindst udviklede risikokontrolområde. Mange banker iværksatte ganske vist omfattende programmer for at forbedre deres datastyringskapacitet, men fremskridtene har varieret. Årsagen til dette har været problemer med at styre programmernes komplekse indbyrdes afhængighed af strategiske og lovgivningsmæssige IT-relaterede og operationelle projekter samt de strukturelle ændringer, som programmerne medfører i institutternes IT-systemer. Pandemien har også bremset fremskridtene på dette område.

For at løse problemerne med IT- og cyberrisiko har ECB Banktilsyn fortsat øget sin anvendelse af tilsynsværktøjer som fx den årlige SREP, SSM's procedure for rapportering af cyberhændelser, inspektioner på stedet og andre målrettede horisontale aktiviteter.

I 2021 bidrog ECB Banktilsyn også til arbejdet i internationale arbejdsgrupper om dette emne, herunder arbejdsgrupper under ledelse af EBA, Baselkomitéen for Banktilsyn og Rådet for Finansiel Stabilitet.

1.2.4 Opfølgning på brexit

Overgangsperioden – hvor EU-lovgivningen fortsat fandt anvendelse i og for Storbritannien – sluttede 31. december 2020 og markerede afslutningen på bankernes brexit-forberedelser.

I den forbindelse overvågede ECB Banktilsyn, som led i sit løbende tilsyn, gennemførelsen af målene for driftsmodellerne efter brexit i signifikante institutter, som er berørt af Storbritanniens udtræden af EU, for at sikre, at de blev gennemført i overensstemmelse med de tidsplaner, som tidligere var aftalt. Den horisontale overvågning blev suppleret af bankspecifik opfølgning, og der blev truffet tilsynsforanstaltninger på de områder, hvor der var konstateret mangler. For at opfylde ECB's tilsynsforventninger iværksatte bankerne tiltag på områderne intern ledelse, kontrol af kunde- og transaktionsoprindelse, bogføringsmodeller og finansiering, undersøgelse og tilpasning af aftaler med EU-kunder og af koncerninterne ordninger samt IT-infrastruktur og -rapportering.

For at sikre, at bankerne er operationelt selvstændige efter brexit og ikke alt for afhængige af koncernenheder uden for EU, koncentrerede ECB sig om at forhindre, at de nyoprettede datterselskaber i EU af internationale bankkoncerner havde karakter af tomme selskaber. I den forbindelse iværksatte ECB en gennemgang af de banker, som ønskede at flytte aktiviteter fra britiskbaserede enheder til euroområdet – en harmoniseret vurdering af de signifikante institutters bogføringsmodeller – for at sikre, at bankernes planer i tilstrækkelig grad afspejler størrelsen, arten og kompleksiteten af deres virksomhed og risici. Desuden iværksatte ECB en målrettet gennemgang af disse bankers kreditrisikostyring og finansieringsstruktur for at sikre, at de uafhængigt kan styre alle væsentlige risici, som potentielt kan påvirke dem lokalt (dvs. i EU), og at de har kontrol over deres balance og eksponeringer.

ECB Banktilsyn fulgte også udviklingen i lovgivningen efter brexit for at foregribe en eventuel indvirkning på den finansielle sektor. Bankerne blev navnlig bedt om at være særlig opmærksomme på Europa-Kommissionens meddelelser om de risici, der kan opstå som følge af for stor afhængighed af britiske centrale modparter på længere sigt.

Inden for rammerne af det samarbejde, der blev vedtaget i 2019, fortsætter ECB Banktilsyn og de britiske tilsynsmyndigheder det tætte samarbejde om at føre tilsyn med banker, der har aktiviteter i lande, som deltager i det europæiske banktilsyn, og i Storbritannien. ECB Banktilsyn indgår i et tæt samspil med de britiske myndigheder om emner af fælles interesse på ledelsesniveau og operationelt niveau.

ECB Banktilsyn vil fortsat følge udviklingen i lovgivningen efter brexit og overvåge bankernes tilpasning til forventningerne efter brexit og om nødvendigt tage op til fornyet overvejelse, om deres strukturer og ledelse er tilstrækkelige.

1.2.5 Fintech og digitalisering

I 2021 fortsatte ECB Banktilsyn sit arbejde med fintech- og digitaliseringsrelaterede emner. Der blev bl.a. afholdt en workshop med de fælles tilsynsteam i de største signifikante institutter om aspekter af den digitale omstilling i relation til strategi, governance og risikostyring. ECB Banktilsyn iværksatte også revisionen af SREP-metoden til analyse af forretningsmodeller for bedre at afspejle aspekter af den digitale omstilling i kommende tilsynscykler. Desuden fortsatte ECB Banktilsyn med at udvikle sine værktøjer for at kunne foretage en systematisk vurdering af bankernes rammer for den digitale omstilling. I vurderingen ses der nærmere på de vigtigste resultatindikatorer og bankernes brug af nye teknologier med fokus på disse aspekters relevans for deres forretningsmodel.

Covid-19-pandemien har vist, hvor stor betydning digital omstilling og teknologi har, for at bankerne kan forblive operationelt robuste, selvom medarbejderne arbejder hjemmefra. I lyset af den rolle, som teknologien kan spille med hensyn til at reducere omkostningerne og leve op til de stadig mere digitale bankkunders forventninger, er det afgørende, at bankerne fortsætter med at forny sig og gennemfører den digitale omstilling, så de er konkurrencedygtige både nu og i fremtiden.

ECB Banktilsyn tog også yderligere skridt til at bidrage aktivt til udformningen af den kommende EU-lovgivning vedrørende digitalisering ved at bidrage til ECB's udtalelser om lovgivningsforslag om markeder for kryptoaktiver^[12], pilotordningen for markedsinfrastrukturer baseret på distributed ledger-teknologi^[13] og digital operationel modstandsdygtighed.^[14] Desuden bidrog det til ECB's udtalelse om den retlige ramme for kunstig intelligens. ECB Banktilsyn deltog også i drøftelser med de europæiske tilsynsmyndigheder om reguleringen af fintech og bigtech og de tilsynsmæssige rammer for konsolidering.

1.3 Det direkte tilsyn med signifikante institutter

1.3.1 Eksternt tilsyn

ECB Banktilsyn tilstræber at føre tilsyn med signifikante institutter på en forholdsmæssig og risikobaseret måde, der er både krævende og konsekvent. I dette øjemed defineres hvert år en række løbende kernetilsynsaktiviteter. Aktiviteterne bygger på de eksisterende lovkrav, tilsynsmanualen SSM Supervisory Manual og SSM's tilsynsprioriteter og indgår i det løbende tilsynsprogram for de enkelte signifikante institutter.

Ud over disse aktiviteter, der adresserer systemiske risici, kan tilsynsprogrammet omfatte andre tilsynsaktiviteter, der er tilpasset bankernes særlige karakteristika. Det giver de fælles tilsynsteam råderum til at analysere og håndtere idiosynkratiske risici.

Tilsynsprogrammets eksterne aktiviteter omfatter i) risikorelaterede aktiviteter (fx SREP), ii) andre aktiviteter i forbindelse med organisatoriske, administrative eller retlige krav (fx den årlige signifikansvurdering) og iii) ekstra aktiviteter, som planlægges af de fælles tilsynsteam med henblik på at tilpasse det løbende tilsynsprogram yderligere til den pågældende koncerns eller enheds særlige karakteristika (fx analyser af bankens forretningsmodel eller governancestruktur). Mens de første to kategorier af aktiviteter fastlægges centralt, er den tredje bankspecifik og fastlægges af de respektive fælles tilsynsteam.

Forholdsmæssighed

Tilsynsprogrammet følger proportionalitetsprincippet. Det vil sige, at tilsynets omfang afhænger af det enkelte instituts størrelse, systemiske betydning, risiko og kompleksitet.

Som i tidligere år afspejler det gennemsnitlige antal planlagte tilsynsaktiviteter pr. signifikant institut i 2021 dette proportionalitetsprincip. Derved sikres det, at de fælles tilsynsteam har tilstrækkeligt råderum til at behandle institutspecifikke risici (figur 12).

Figur 12

Det gennemsnitlige antal planlagte aktiviteter pr. signifikant institut i 2021

En risikobaseret tilgang

Tilsynsprogrammet følger en risikobaseret tilgang, der har fokus på de risikokategorier, der er mest relevante for det enkelte signifikante institut. Eksempelvis er procentdelen af kreditrisikorelaterede opgaver større for banker med et højt NPL-niveau end for den gennemsnitlige bank. Tilsvarende er procentdelen af markedsrisikorelaterede opgaver højere for banker med store eksponeringer over for markeds- og handelsaktiviteter end for den gennemsnitlige bank (figur 13).

Figur 13

Aktiviteter inden for tilsynsprogrammet i 2020 og 2021: kredit- og markedsrisikoaktiviteters andel af alle aktiviteter

Kreditrisiko

(i pct.)

Markedsrisiko

(i pct.)

Højdepunkter fra det eksterne tilsyn i 2021

Som følge af reorganiseringen af ECB Banktilsyn, covid-19-pandemien og forenklingsindsatsen har ECB Banktilsyn gennemgået og omprioriteret tilsynsprocesser og -aktiviteter, så de fælles tilsynsteam i tilstrækkelig grad kan fokusere på at overvåge forholdene for bankerne under tilsyn. De planlagte eksterne aktiviteter i 2021 blev også gennemgået og kalibreret i forhold til prioriteringen af risiko. Eksempler på centralt styrede aktiviteter, der er udført i 2021, er SREP-vurderingen, gennemgangen af praksis med hensyn til kreditrisikostyring og sårbarheder i sektoren, stresstesten i hele SSM, vurderingen af NPL-strategier og selvevalueringen af klimarisici.

Antallet af udførte aktiviteter i 2021 var en smule lavere end det, der oprindelig var planlagt ved årets begyndelse (figur 14). Det skyldes hovedsagelig, at et mindre antal administrative opgaver blev aflyst i løbet af året, hvilket svarer til tidligere år.

Figur 14

Det gennemsnitlige antal aktiviteter pr. signifikant institut i 2021

SREP-vurdering

I 2020 vedtog ECB Banktilsyn en pragmatisk tilgang til SREP på grund af covid-19-pandemien. I 2021 genoptog det de fulde SREP-vurderinger. SREP-resultaterne viser en bred stabilitet i scorerne på trods af de udfordringer, som covid-19-krisen har medført. Bankerne havde generelt en stærk kapitalposition, da pandemien begyndte, og blev understøttet af hjælpeforanstaltninger, som blev fastholdt i 2021. I overensstemmelse med tidligere SREP-cykler og tilsynsprioriteterne for 2021 rettede størstedelen af foranstaltningerne sig mod mangler i kreditrisikostyringen og den interne ledelse.

Kreditrisiko var det primære fokusområde for SREP-vurderingen. Bankernes rammer for risikostyring blev vurderet i forhold til de tilsynsmæssige forventninger, som blev meddelt bankerne i brevet til bankernes CEO af 4. december 2020. Vurderingen resulterede i et stigende antal konklusioner, som hovedsagelig afspejlede bekymringer angående kvaliteten af bankernes processer. I en række tilfælde gav konklusionernes alvorlighed anledning til bekymring for, om de underliggende hensættelsesprocesser var tilstrækkelige, herunder i banker, som ikke tidligere havde skilt sig ud i relation til kreditrisiko.

På trods af de udfordringer, som pandemien har medført, viste kapitaldækningen sig at være robust. Tilsynsmyndighederne gennemgik nøje bankernes udbytteplaner og opretholdt en tilsynsdialog med banker, hvis planer ikke blev anset for at være i overensstemmelse med deres risikoprofil. De gennemsnitlige søjle 2-krav (P2R) og søjle 2-vejledningen (P2G) var stort set stabile og på linje med tidligere år. En marginal stigning i det gennemsnitlige søjle 2-krav skyldtes tillæg til kravet, som blev pålagt banker, hvis hensættelser til gamle misligholdte eksponeringer endnu ikke var på linje med tidligere meddelte forventninger til den tilsynsmæssige dækning. Den gennemsnitlige P2G er steget marginalt som følge af større kapitalforringelser i den EU-dækkende stresstest for 2021. Metoden til fastsættelse af P2G blev revideret for SREP 2021.

Tilsynskonklusioner

Tilsynskonklusioner er et af de vigtigste resultater af det regelmæssige tilsynsarbejde og er udtryk for mangler, som bankerne skal rette op på. Det er de fælles tilsynsteams ansvar at overvåge, hvordan bankerne følger op på disse konklusioner. Pr. 29. december 2021 var det samlede antal konklusioner steget i forhold til 2020 og nået op på et niveau, der svarer til niveauet før pandemien. Det skyldtes hovedsagelig den delvise genoptagelse af inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller.^[15] Størstedelen af konklusionerne var resultat af undersøgelser af interne modeller, inspektioner på stedet og tilladelsesrelaterede aktiviteter. Det største antal konklusioner vedrørte kreditrisiko (figur 15).

Figur 15

Tilsynskonklusioner

1.3.2 Inspektioner på stedet

I 2021 havde covid-19-pandemien fortsat en betydelig indvirkning på, hvordan inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller blev udført. De fleste missioner^[16] blev gennemført som eksterne undersøgelser, ligesom det var tilfældet i 2020. Fra og med oktober 2021 blev det vedtaget at foretage en række inspektioner ved brug af en blandet tilgang, hvor den traditionelle tilstedeværelse i lokalerne hos enheden under tilsyn kombineres med større brug af fjernarbejde, som blev testet under pandemien.

Efter opbremsningen i 2020 blev der i 2021 iværksat 123 inspektioner på stedet og 96 undersøgelser af interne modeller. Dette nærmer sig niveauet før pandemien (figur 16).^[17]

Hvad angår inspektioner på stedet, blev metoden med kampagner, der blev anvendt i de foregående år, også anvendt i 2021^[18] som supplement til de bankspecifikke inspektioner på stedet, som de fælles tilsynsteam havde anmodet om. I overensstemmelse med tilsynsprioriteterne for 2021 var de vigtigste kampagner, som ECB iværksatte, bl.a.: i) kampagnen vedrørende erhvervsejendomme, hvor kvaliteten af bankernes eksponeringer mod erhvervsejendomssektoren blev vurderet ved at se kritisk på værdiansættelsen af sikkerhedsstillelse, ii) kampagnen vedrørende store SMV'er/virksomheder, som fokuserede på forvaltning, overvågning og kontrol af de hjælpeforanstaltninger, der er truffet som reaktion på krisen, iii) kampagnen vedrørende detaljerede porteføljer, som gennemgik bankernes rammer for hensættelser i henhold til IFRS 9, iv) markedsrisikokampagnen vedrørende værdiansættelsesrisiko, v) kampagnen vedrørende IT og cybersikkerhed, vi) kampagnen vedrørende interne procedurer til vurdering af kapitalgrundlaget (ICAAP), og vii) kampagnen vedrørende forretningsmodel og rentabilitet.

Med hensyn til undersøgelser af interne modeller vedrørte de vigtigste emner i 2021 gennemførelsen af EBA's nye reguleringsmæssige produkter, den midlertidige tolerance af modellerne i forbindelse med brexit og opfølgningen af den målrettede gennemgang af interne modeller (TRIM). Desuden blev det for første gang i 2021 besluttet at anvende en ny form for ekstern undersøgelse i forbindelse med mindre væsentlige eller mindre komplekse anmodninger om modelændringer. Disse undersøgelser er meget målrettede og er baseret på et ressourcebesparende koncept.

Figur 16

Eksterne inspektioner og undersøgelser af interne modeller i 2019, 2020 og 2021

(antal undersøgelser)

Missioner vil fortsat hovedsagelig blive gennemført på stedet, men de værdifulde erfaringer og den gode praksis i forbindelse med fjernarbejde, som blev opnået under pandemien, vil blive indarbejdet under den gradvise tilbagevenden til normale arbejdsforhold. Med dette for øje begyndte ECB Banktilsyn at undersøge, hvordan den traditionelle model med inspektion på stedet kan styrkes ved at anvende en kombination af arbejdsmetoder, der kan forbedre undersøgelsernes samlede effektivitet, smidighed og robusthed, samtidig med at de forbliver grundige, indgribende og af høj kvalitet. Disse arbejdsmetoder har også til formål at mindske undersøgelsernes miljøpåvirkning, samtidig med at de fremmer samarbejdet mellem grænseoverskridende^[19] og blandede team^[20] yderligere, fremmer integrationen på tværs af det europæiske banktilsyn og støtter diversitet og inklusion.

1.3.2.1 De vigtigste konklusioner fra inspektionerne på stedet

Den følgende analyse giver et overblik over de vigtigste konklusioner fra inspektioner på stedet.^[21]

Kreditrisiko

I forbindelse med covid-19-pandemien blev inspektioner på stedet, der vedrørte kreditrisiko, hovedsagelig gennemført som eksterne undersøgelser og med fokus på kvalitet. Formålet var at vurdere robustheden af kreditrisikostyring og -kontrol samt implementeringen af hjælpeforanstaltninger. I det udsnit, der indgik i denne analyse, var kun et begrænset antal undersøgelser baseret på en mere kvantitativ tilgang med fokus på gennemgangen af kreditporteføljer. Disse førte til yderligere omklassifikationer af eksponeringer til en værdi af 855 mio. euro og yderligere hensættelser på 1 mia. euro.

I 2021 viste kreditrisikoinspektionerne følgende vigtige svagheder i bankernes udførelse og overvågning af centrale kreditrisikoprocesser under pandemien:

• Undervurdering af forventede kredittab: overvurdering af sikkerhedsstillelse og ukorrekte beregninger af forventede kredittab på grund af mangler i estimeringen af vigtige parametre.
• Kreditbevilling og kreditoptagelse: utilstrækkelig kontrol af belånbarhedskriterier i forbindelse med tildeling af covid-19-hjælpeforanstaltninger.
• Ukorrekt klassificering af debitorer: mangelfuld vurdering af finansielle vanskeligheder, hvilket medfører klassificering som lån med kreditlempelse, lån, der ikke forventes indfriet, og identifikation på stadie 2 i henhold til IFRS 9.
• Svagheder i overvågningsprocesser: utilstrækkelig overvågning af kreditrisiko udført af ledelsesorganerne i bankerne under tilsyn og mangler i tilpasningen af tidlige varslingssystemer og kreditvurderingsmodeller til covid-19-situationen og statslige støtteforanstaltninger.

Intern ledelse

De mest kritiske konklusioner^[22] afslørede mangler på følgende governanceområder:

• Interne kontrolfunktioner (herunder compliance, risikostyring og intern revision): alvorlige mangler med hensyn til alle interne kontrolfunktioners status, ressourcer og rækkevidde.
• Aggregering af risikodata og risikorapportering: utilstrækkeligt omfattende rapportering af risikostyring, svagheder i dataarkitektur og IT-infrastruktur.
• Outsourcing: utilstrækkelige risikovurderinger i forbindelse med beslutninger om outsourcing og fejl i leveringen og overvågningen af outsourcede tjenester, særligt med hensyn til IT-tjenester.
• Selskabsstruktur og organisation: en svag risikokultur på institutniveau, mangler i de interne kontrolrammer og utilstrækkelige menneskelige og tekniske ressourcer.

Markedsrisiko

Markedsrisikokampagnen om værdiansættelsesrisiko blev afsluttet i 2021. Dette treårige initiativ blev iværksat med det sigte at fremme lige vilkår for bankerne på grundlag af en fælles metode og sikre en konsekvent opfølgning på konklusionerne fra missioner på stedet. De vigtigste svagheder, som blev konstateret i 2021, vedrørte dagsværdimåling og yderligere værdijusteringer (utilstrækkelig dækning af uafhængig kurskontrol, uhensigtsmæssige metoder vedrørende dagsværdihierarkiet og yderligere værdireguleringer, ukorrekt praksis for medtagelse af overskud fra dag ét i regnskabet). Der blev også konstateret mangler i behandlingen af markedsdata for at sikre pålidelige input i værdiansættelsen.

IT-risiko

I 2021 havde inspektionerne på stedet vedrørende IT-risiko primært fokus på cybersikkerhed. De fleste af de meget alvorlige konklusioner vedrørte mangler i:

• bankernes cybersikkerhedsstyring med henblik på identifikation af potentielle cybertrusler og -risici og på at føre en præcis fortegnelse over alle IT-aktiver.
• hvordan bankerne beskytter deres IT-aktiver og i tilstrækkeligt omfang uddanner deres personale i at være opmærksomme på cybersikkerhed.
• bankernes genopretningskapacitet efter forstyrrelser som følge af cyberhændelser.

Den lovpligtige kapital og ICAAP

Hovedkonklusionerne om den lovpligtige kapital (søjle 1) vedrørte: i) undervurdering af risikovægtede aktiver som følge af en ukorrekt fordeling af eksponeringsklasser, ii) brug af ikke-belånbar sikkerhed til teknikker til reduktion af kreditrisiko og iii) ringe datakvalitet (fx til anerkendelse af garantier). Desuden blev der identificeret flere svagheder i kontrolrammen, fx begrænset kapacitet til at identificere ukorrekt brug af risikovægte for søjle 1-risici.

De mest alvorlige problematikker, som blev identificeret under ICAAP-inspektionerne, vedrørte: i) interne kvantificeringsmetoder (fx vedrørende kreditrisiko, markedsrisiko eller pensionsrisiko), ii) definitionen af intern kapital, iii) ukorrekt udformning og hårdhedsgrad af de negative scenarier og iv) ufuldstændigheder i kapitalplanlægningsprocessen.

Renterisiko på poster uden for handelsbeholdningen (IRRBB)

Størstedelen af de kritiske konklusioner vedrørte svagheder med hensyn til afgrænsningen og risikoidentifikation af IRRBB, mangler i revisionsplanen for IRRBB's styringsfunktioner og målingen og overvågningen af IRRBB. Modeller om antagelser af kundeadfærd, funktioner til modelvalidering og fastsættelse af grænser viste sig at være særlig utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.

Operationel risiko

De mest alvorlige konklusioner vedrørte styringen af operationelle risici. Her blev der konstateret mangler i overvågningsprocesserne for operationel risiko og utilstrækkeligheder i relation til kvalitetsvurderinger af data vedrørende operationel risiko, risikoforebyggelse og afhjælpende tiltag i håndteringen af operationelle risikobegivenheder.

Likviditetsrisiko

Størstedelen af de meget alvorlige konklusioner vedrørte svagheder, som blev identificeret i rammerne for stresstest (stresstestscenarier med utilstrækkelig dækning af alle væsentlige kilder til likviditetsrisiko, begrænset anvendelse af omvendte stresstestmetoder og afbødende tiltag, der ikke er konservative nok) samt risikomåling og overvågning (fejl i opstillingen af interne grænser).

Forretningsmodel og rentabilitet

De mest kritiske konklusioner vedrørte mangler i fordelingen af indtægter, omkostninger og kapital (hvilket bidrog til at give et forvrænget billede af forskellige forretningsområders rentabilitet) og følsomhedsanalyser af finansielle fremskrivninger (fx begrænset kapacitet til at forudse ændringer i vigtige risikofaktorer såsom låneomkostninger).

1.3.2.2 Hovedemnerne i undersøgelser af interne modeller

I april 2021 offentliggjorde ECB resultaterne af TRIM^[23], som havde til formål at vurdere, om de interne søjle 1-modeller, der anvendes af signifikante institutter, er passende i forhold til lovkravene, og om deres resultater er pålidelige og sammenlignelige.

Under TRIM blev der i perioden 2017-2019 udført 200 undersøgelser af interne modeller på stedet i 65 signifikante institutter. Samlet set bekræftede resultaterne af TRIM-undersøgelserne, at de signifikante institutters interne modeller fortsat kan anvendes til beregningen af kapitalgrundlagskravene. For et vist antal modeller var der imidlertid behov for begrænsninger for at sikre et passende kapitalgrundlag til at dække den underliggende risiko. I alt blev der registreret over 5.800 konklusioner på tværs af alle risikotyper. Heraf var ca. 30 pct. meget alvorlige, og det krævede en betydelig indsats fra institutterne at rette op på manglerne inden for de fastsatte tidsfrister.

Selvom bankerne er begyndt at følge op på TRIM-konklusionerne, og vurderingen af disse afhjælpende tiltag nu indgår i nogle af undersøgelserne af interne modeller, kunne et betydeligt antal af anmodningerne vedrørende interne modeller i 2021 tilskrives banker, som var nødt til at ændre deres modeller for at overholde nye EBA-produkter.

Hvad angår kreditrisiko, vedrørte et betydeligt antal ansøgninger om modelændring EBA's retningslinjer om anvendelsen af definitionen af misligholdelse^[24] og EBA's program til udbedring af IRB-metoden^[25], som institutterne skal sikre, at de overholder henholdsvis 1. januar 2021 og 1. januar 2022. Desuden drejede et stort antal ansøgninger sig om at vende tilbage til mindre avancerede metoder, især i forbindelse med de initiativer, bankerne iværksatte for at forenkle deres modelsamling. Hvad angår markedsrisiko, blev der ud over opfølgningen på TRIM-konklusionerne foretaget flere undersøgelser for at vurdere modelændringer i forbindelse med, at værdiansættelsesjusteringer medtages i de interne modeller for markedsrisiko, samt andre specifikke anmodninger om ændring af modeller. Endelig var den første godkendelse af interne modeller, der tidligere var blevet midlertidigt tolereret (fx som følge af nye signifikante institutter med relation til brexit eller institutter under konsolidering), omfattet af ECB Banktilsyns vurderinger.

Der blev i alt udstedt 214 tilsynsafgørelser om undersøgelser af interne modeller^[26] (herunder i forbindelse med TRIM) i 2021.

1.4 Det indirekte tilsyn med mindre signifikante institutter

Antallet af mindre signifikante institutter faldt i 2021, men sektoren af mindre signifikante institutter bevarede sin "markedsandel", som svarer til 18,4 pct. af de samlede bankaktiver under den fælles tilsynsmekanisme. Hvor stor vægt de mindre signifikante institutter som sektor har i de lande, hvori de driver virksomhed, varierer dog meget i de enkelte lande, som deltager i det europæiske banktilsyn (figur 17). Mens mindre signifikante institutter repræsenterer ca. 40 pct. af de samlede bankaktiver i Luxembourg og Tyskland, spiller de en betydelig mindre rolle i andre lande, navnlig i Grækenland og Spanien (henholdsvis 3,4 pct. og 5,7 pct.), hvor banksystemerne domineres af signifikante institutter. Målt i forhold til størrelsen af deres indenlandske økonomi tegner Luxembourg sig for den største sektor af mindre signifikante institutter. Her fokuserer de mindre signifikante institutter primært på privat bank- og depotbankvirksomhed og har aktiver, der svarer til 210,8 pct. af BNP. De næst- og tredjestørste sektorer af mindre signifikante institutter i forhold til BNP tegner Østrig (94,4 pct.) og Tyskland (88,0 pct.) sig for.

Figur 17

Signifikante og mindre signifikante institutters markedsandel efter land

(i pct. af de samlede aktiver)

Det samlede antal mindre signifikante institutter faldt i 2021^[27], på trods af at 27 nye mindre signifikante institutter blev tilføjet til ECB's fortegnelse over mindre signifikante institutter, efter at der var etableret et tæt samarbejde mellem ECB og Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) og Hrvatska narodna banka (Kroatiens nationalbank). Ifølge ECB's fortegnelse over mindre signifikante institutter var der 2.187 mindre signifikante institutter ved udgangen af december 2021, et fald på 4,2 pct. i forhold til året før. Ved udgangen af december 2021 var 81,5 pct. af alle mindre signifikante institutter hjemmehørende i Tyskland, Østrig og Italien. Dette afspejler disse landes store decentraliserede systemer af sparekasser og/eller andelskasser. Hvad angår mindre signifikante institutters andel af de samlede bankaktiver, tegnede Tyskland sig for 53,6 pct., mens Østrig og Italien hver tegnede sig for 6,5 pct.

I tråd med den nuværende udvikling i den europæiske banksektor fortsatte konsolideringen i sektoren af mindre signifikante institutter i 2021, omend i et langsommere tempo. I alt 61 mindre signifikante institutter blev opkøbt eller fusioneret i 2021 mod 69 i 2020. De fleste af fusionerne i de to sidste år fandt sted i Tysklands sektor af mindre signifikante institutter som følge af dette lands store antal institutter i denne sektor (mod 32 i 2020 og 49 i 2021). I Italien blev konsolideringen af andelsbanksektoren i to store grupper afsluttet i 2019, mens 26 mindre signifikante institutter i Østrig fusionerede i 2020. I 2021 var der ingen større ændringer i disse to landes sektorer af mindre signifikante institutter.

Tabel 1

Antal mindre signifikante institutter pr. land

Udvalgte overvågningsaktiviteter vedrørende mindre signifikante institutter

På trods af pandemien fortsatte mindre signifikante institutters samlede NPL-andel med at falde og lå i juni 2021 på 2,1 pct. mod 2,3 pct. i juni 2020. Tilsvarende faldt antallet af mindre signifikante institutter med et højt NPL-niveau^[28] også yderligere til 217.

Som den ansvarlige myndighed for overvågningen af tilsynet med mindre signifikante institutter fokuserede ECB, med støtte fra de kompetente nationale myndigheder, på at vurdere, hvilken virkning pandemien og afviklingen af nationale støtteforanstaltninger har haft på mindre signifikante institutters risikoprofiler. Det blev også vurderet, hvorvidt mindre signifikante institutter er parate til at håndtere en potentiel stigning i misligholdte eksponeringer. Sektoren af mindre signifikante institutter synes generelt at være modstandsdygtig over for de negative virkninger af krisen, men udløbet af de fleste af de nationale støtteforanstaltninger i midten af 2021 nødvendiggør yderligere undersøgelser i fremtiden. Derfor vil kreditrisikoaktiviteterne i 2022 fortsat fokusere på at vurdere pandemiens effekt på mindre signifikante institutters aktivkvalitet og på at sikre en ensartet tilsynsmæssig reaktion i de lande, der deltager i SSM.

I 2021 indledte ECB en dialog med de kompetente nationale myndigheder om de hurtigst voksende mindre signifikante institutter i de enkelte lande. De kompetente nationale myndigheder fremlagde deres vurderinger af de enkelte hurtigt voksende banker og redegjorde for de tiltag, som tilsynet har truffet for at sikre, at de ikke tager for store risici. Det blev aftalt at gennemføre denne procedure årligt for mindre signifikante institutter under tilsyn.

Mindre signifikante institutter har i stigende grad gjort brug af indlånsplatforme til at tiltrække indlån. ECB har samarbejdet tæt med de kompetente nationale myndigheder for bedre at forstå, hvordan bankerne bruger disse platforme, og for at få mere viden om, hvilke tilsynsmetoder de kompetente nationale myndigheder anvender på dette område. Formålet med at undersøge onlineindlånsplatforme er at få større indsigt i området og en bedre forståelse af de risici, der er forbundet hermed.

Governance har længe været et fokusområde for tilsynet. I 2021 iværksatte ECB i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder en tematisk gennemgang af mindre signifikante institutters interne ledelse.

Den tematiske gennemgang er tostrenget og dækker:

• Mindre signifikante institutters governanceordninger med hensyn til ledelsens sammensætning og funktion i dens tilsynsfunktion (størrelse, ekspertise, formel uafhængighed, udvalgsstruktur, rapporteringsveje osv.) samt deres interne kontrolfunktioner
• De kompetente nationale myndigheders tilsynspraksis med hensyn til governance i mindre signifikante institutter med særligt fokus på standardsættende tilsynsaktiviteter, eksterne tilsynsaktiviteter og tilsynsaktiviteter på stedet.

ECB og det østrigske finanstilsyn (Finanzmarktaufsicht) godkendte Raiffeisen-institutsikringsordningen (IPS) i 2021. Den omstrukturerede institutsikringsordning har været godkendt i tilsynsmæssig henseende siden 28. maj 2021. ECB gennemførte også yderligere overvågning vedrørende hybride institutsikringsordninger, hvoraf nogle undergår betydelige ændringer. I denne sammenhæng følger ECB og de relevante kompetente nationale myndigheder op på de afhjælpende tiltag, som en institutsikringsordning har iværksat for at imødegå de bekymringer, som ECB's tilsynsråd har givet udtryk for.

Identificeringen af finansielle holdingselskaber har direkte betydning for omfanget og gennemførelsen af det konsoliderede tilsyn og er blevet endnu mere relevant i lyset af den særlige godkendelsesprocedure, der blev indført med det reviderede kapitalkravsdirektiv (CRD V).^[29] ECB arbejdede i 2021 tæt sammen med de kompetente nationale myndigheder for at sikre en ensartet og grundig praksis på dette område for mindre signifikante institutter i hele det europæiske banktilsyn, og en række sagsspecifikke og horisontale opfølgningsaktiviteter fortsætter ind i 2022.

I 2021 analyserede ECB og de kompetente nationale myndigheder, hvilken effekt brexit har haft på sektoren af mindre signifikante institutter. Resultaterne tyder på, at sektoren af mindre signifikante institutter i de fem lande, som har fået ca. 20 nye mindre signifikante institutter, ikke er blevet væsentlig påvirket af brexit. Risikovægtede aktiver i forbindelse med eksponeringer mod britiske kreditinstitutter er steget på grund af Storbritanniens manglende ækvivalens i henhold til kapitalkravsforordningen (CRR).^[30] Dette har dog ikke påvirket kapitalen i større grad på grund af de berørte eksponeringers begrænsede omfang og størrelsen af den kapital, der er til rådighed til at absorbere stigningen i risikovægtede aktiver. Desuden bekræftede analysen, at andelen af derivater, der handles over-the-counter hos modparter i Storbritannien, i de fleste af de nationale sektorer af mindre signifikante institutter ikke er væsentlig.

Overvågningsmetoder

Det europæiske banktilsyn fortsatte sit arbejde med at forbedre den fælles SREP-metode for mindre signifikante institutter i 2021 og udviklede nye elementer inden for bl.a. kreditrisikokontrol, vurdering af forretningsmodeller og søjle 2-vejledning. Disse skal anvendes fra og med 2022.

I overensstemmelse med det bredere mål om til stadighed at sikre større ensartethed i tilsynsresultaterne i de lande, der deltager i SSM, udviklede ECB og de kompetente nationale myndigheder i fællesskab metoder til at måle effektiviteten af tilsynet med og overvågningen af mindre signifikante institutter i 2021. Disse metoder bliver anvendt på forsøgsbasis i 2022 og vil danne grundlag for drøftelser om, hvordan de kan finpudses og anvendes fremover.

Fra og med 2022 skal mindre signifikante institutter klassificeres separat på grundlag af indvirknings- og risikokriterier. Mindre signifikante institutter, der opfylder et af kriterierne for indvirkning – som omfatter størrelse, betydning for den lokale økonomi, kompleksitet og forretningsmodel – klassificeres som institutter med stor indvirkning. Mindre signifikante institutter klassificeres som institutter med høj risiko på grundlag af en risikovurdering, der foretages af den kompetente nationale myndighed, og på grundlag af deres overholdelse af kapital- og gearingskrav. Mindre signifikante institutter, der klassificeres som institutter med stor indvirkning, underlægges hyppigere og mere dybdegående tilsyn, fx SREP og inspektioner på stedet, som udføres af de kompetente nationale myndigheder. Mindre signifikante institutter med stor indvirkning og høj risiko er desuden underlagt en mere omfattende overvågning fra ECB's side, idet de kompetente nationale myndigheder skal underrette ECB om de procedurer og afgørelser, de agter at træffe i forhold til disse institutter. Fortegnelsen over mindre signifikante institutter med stor indvirkning i 2022 findes i kapitel 2 i denne rapport. Fortegnelsen over mindre signifikante institutter med høj risiko offentliggøres ikke.

Med den reviderede kapitalkravsforordning (CRR II)^[31] blev det nye begreb "små og ikke-komplekse institutter" indført for at give mulighed for målrettede forenklinger af kravene med henblik på anvendelsen af proportionalitetsprincippet. De målrettede forenklinger, som kan gennemføres for små og ikke-komplekse institutter, omfatter mindre hyppige og detaljerede oplysningskrav med det formål at mindske den administrative byrde for disse institutter. En anden forenkling vedrører en forenklet, mindre detaljeret udgave af net stable funding ratio (sNSFR). sNSFR gør beregningen mindre kompleks, men kalibreres mere konservativt, hvorved det sikres, at små og ikke-komplekse institutter fortsat har en tilstrækkelig stabil finansiering.

1.5 ECB's makroprudentielle opgaver

I 2021 fortsatte ECB sit aktive samspil med de nationale myndigheder i overensstemmelse med de makroprudentielle opgaver, som ECB har fået overdraget i henhold til SSM-forordningens^[32] artikel 5.

ECB modtog i 2021 over 100 makroprudentielle underretninger fra nationale myndigheder om deres politik. De fleste af underretningerne vedrørte kvartalsvise afgørelser om fastsættelse af kontracykliske kapitalbuffere og afgørelser om identifikation og kapitalbehandling af globale systemisk vigtige institutter eller andre systemisk vigtige institutter. Flere nationale myndigheder besluttede at frigive buffere i 2020 for at understøtte långivningen under pandemien. I 2021 besluttede nogle nationale myndigheder at genindføre kontracykliske kapitalbufferkrav for at imødegå den voksende cykliske risiko. ECB vurderede også underretninger om andre makroprudentielle foranstaltninger, fx om oprettelse af systemiske risikobuffere eller foranstaltninger i henhold til kapitalkravsforordningens artikel 458.

ECB og de nationale myndigheder fulgte den metode, der er udviklet af Baselkomiteen for Banktilsyn, og identificerede otte globale systemisk vigtige institutter (G-SII)^[33] under europæisk banktilsyn, som vil skulle holde yderligere kapitalbuffere på mellem 1,0 pct. og 2,0 pct. i 2023. For ét globalt systemisk vigtigt institut^[34] steg den gældende buffersats i forhold til det foregående års identifikationsprocedure. I november 2021 meddelte Rådet for Finansiel Stabilitet og Baselkomitéen for Banktilsyn, at Baselkomiteen i den nærmeste fremtid vil gennemgå, hvilke konsekvenser udviklingen i relation til den europæiske bankunion har for G-SIB-metoden, bl.a. med en målrettet gennemgang af behandlingen af grænseoverskridende eksponeringer i bankunionen.^[35]

Nationale myndigheder identificerede og fastsatte kapitalbuffersatser for 124 andre systemisk vigtige institutter. Disse satser var i overensstemmelse med den mindstekravsmetode til fastsættelse af kapitalbuffere for andre systemisk vigtige institutter, som ECB har fulgt siden 2016.

I juli 2021 modtog ECB en anmodning om rådgivning fra Europa-Kommissionen i forbindelse med gennemgangen af de makroprudentielle rammer. Anmodningen blev også rettet til EBA og ESRB. Europa-Kommissionen bad alle tre organisationer om at afgive svar inden udgangen af marts 2022.

Desuden deltog ECB Banktilsyn aktivt på flere områder af ESRB's arbejde. ESRB har ansvaret for makrotilsynet med det finansielle system i EU. Et af disse områder var ESRB's fortsatte arbejde med begrænsninger af udlodninger. I maj 2020 vedtog ESRB henstilling ESRB/2020/7^[36], som opfordrede de relevante myndigheder til at anmode de finansielle institutioner, de fører tilsyn med, om at afholde sig fra at udlodde udbytte indtil 1. januar 2021. ESRB gennemgik og ændrede sin henstilling i december 2020 og opfordrede til, at udlodningen holdt sig inden for konservative tærskler.^[37] Den 24. september 2021 meddelte ESRB, at det havde besluttet at lade sin henstilling bortfalde ved udgangen af september 2021.^[38] Som følge af det tætte samarbejde mellem ESRB og ECB bekræftede ECB, at ECB's holdning til udlodninger var i fuld overensstemmelse med ESRB's henstilling.

1.6 Fremtidsudsigter – risici og tilsynsprioriteter for 2022

ECB Banktilsyn vurderer og overvåger løbende de risici og sårbarheder, som institutter under ECB's direkte tilsyn er konfronteret med. Resultatet af denne vurdering danner grundlag for fastlæggelsen af tilsynsprioriteterne og de tilsvarende aktiviteter i de næste tre år. Den løbende overvågning gør det muligt at tilpasse prioriteterne, når situationen berettiger det.

I 2021 vurderede ECB Banktilsyn i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder de største risici og sårbarheder, som de signifikante institutter er konfronteret med, og identificerede tre prioriteter. Disse prioriteter har til formål at sikre, at institutter under tilsyn 1) kommer sunde ud af pandemien, 2) benytter lejligheden til at adressere strukturelle svagheder ved brug af effektive digitaliseringsstrategier og forbedret ledelse og 3) håndterer nye risici, herunder klima- og miljørelaterede risici samt IT- og cyberrisici (diagram 1). For hver prioritet har ECB Banktilsyn opstillet en række strategiske mål og underliggende arbejdsprogrammer, der strækker sig over perioden 2022-24, for herved at imødegå de væsentligste sårbarheder, som blev identificeret under risikovurderingen.

Diagram 1

Tilsynsprioriteter for 2022-24, der adresserer identificerede sårbarheder i banker

Prioritet 1: Bankerne kommer sunde ud af pandemien

Institutterne under tilsyn har været i stand til at modstå det negative økonomiske stød, som udbruddet af pandemien medførte, og har generelt udvist stor modstandskraft. Da pandemien stadig lægger en dæmper på de økonomiske udsigter, skal bankerne være parate til at håndtere dens virkninger på kort til mellemlangt sigt, navnlig de virkninger, der vedrører en potentiel forringelse af aktivkvaliteten og korrektioner i værdiansættelserne på de finansielle markeder.

De hidtil usete politiske støtteforanstaltninger bidrog til at afbøde effekten på bankernes aktivkvalitet af det kraftige fald i den økonomiske aktivitet i 2020. Disse tiltag har dog også sløret låntagernes kreditværdighed og sat bankernes evne til at vurdere den nøjagtigt på prøve. Derfor er bankernes adressering af de mangler i deres rammer for kreditrisikostyring, som tilsynsmyndighederne har identificeret gennem det seneste år, fortsat en vigtig prioritet for ECB Banktilsyn. Identifikation og klassificering af nødlidende låntagere, værdiansættelse af sikkerhedsstillelse og tilstrækkeligheden af bankernes hensættelser er kilder til særlig bekymring. I den forbindelse vil ECB Banktilsyn tage kontakt til banker, der indberettede væsentlige mangler i opfølgningen på brevet til bankernes CEO, og sikre, at de gennemfører rettidige planer for afhjælpende tiltag. De tilsynsførende vil også overvåge og gennemgå bankernes gennemførelse af Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer for oprettelse og overvågning af lån med særligt fokus på ejendomsporteføljer.

De forbedrede økonomiske udsigter har mindsket risikoen for udbredte konkurser i virksomhedssektoren, i det mindste på kort sigt. Ikke desto mindre kan stærkt gældstyngede virksomheder i de sektorer, der er mest følsomme over for virkningerne af covid-19-pandemien, stadig blive negativt påvirket af den gradvise udfasning af de ekstraordinære offentlige støtteforanstaltninger. På den baggrund er det fortsat nødvendigt, at bankerne og tilsynsmyndighederne nøje overvåger bankernes eksponering over for sårbare virksomheder – især inden for overnatnings- og restaurationssektoren samt flytransport og rejserelaterede sektorer. Erhvervsejendomssektoren, som oplevede en betydelig nedgang under krisen, kræver også særlig opmærksomhed. ECB Banktilsyn vil derfor øge sit fokus på bankernes eksponeringer mod disse sårbare virksomheder og målrettet benchmarke og teste bankernes risikostyringspraksis på dette område.

I en situation præget af vedvarende lave renter, rigelig likviditet og ekstraordinære støtteforanstaltninger har jagten på afkast bidraget til en yderligere opbygning af risici på det gearede lånemarked. Navnlig giver den stigende risikovillighed, som nogle af de store banker under tilsyn melder om – som er kommet til udtryk gennem en lempelse af udlånsstandarderne og en stigning i udstedelsen af gearede lån – anledning til bekymring og skal overvåges nøje af tilsynsmyndighederne. ECB Banktilsyn vil derfor øge sin indsats for at sikre, at bankernes risikostyringspraksis er tilstrækkelig til at forhindre, at der opbygges udæmpede risici inden for gearet finansiering. Det vil også fremme bankernes overholdelse af de tilsynsmæssige forventninger, der er fastsat i ECB Guidance on leveraged transactions.

Den fortsatte jagt på afkast, som understøttes af den rigelige likviditet, der er til rådighed i systemet, og de gunstige finansieringsforhold, giver anledning til bekymring om oppustede værdiansættelser i flere markedssegmenter, som kan øge sandsynligheden for prisjusteringer på gælds- eller aktiemarkederne. En pludselig ændring i afkast, der udløses af en ændring i investorernes inflations- og renteforventninger, kan medføre korrektioner i aktivpriserne. Det er derfor vigtigt, at bankerne forbereder sig på sådanne korrektioner og hurtigt kan tilpasse deres risikostyringspraksis. For at sikre, at bankerne er tilstrækkelig forberedte til at modstå sådanne markedsstød, vil ECB Banktilsyn øge sit fokus på risici i forbindelse med den overdrevne jagt på afkast gennem en regelmæssig indsats fra de fælles tilsynsteam, målrettede gennemgange og inspektioner på stedet.

Prioritet 2: Strukturelle svagheder adresseres ved brug af effektive digitaliseringsstrategier og forbedret ledelse

For at støtte bankernes forretningsmodellers robusthed og holdbarhed er det afgørende, at der rettes op på strukturelle svagheder i forbindelse med den digitale omstilling og bankernes ledelsesorganers styringskapacitet.

Ændringer i kundernes præferencer og stigende konkurrence fra fintech og bigtech lægger yderligere pres på bankerne for at fremskynde indførelsen af digitale teknologier. Desuden har bankerne under tilsyn kæmpet med lav rentabilitet siden finanskrisen på grund af strukturelle sårbarheder forbundet med overkapacitet og omkostningsineffektivitet. Den fremskyndede digitale omdannelse af bankernes forretningsmodeller giver bankerne en god mulighed for at gøre modellerne mere holdbare og nye muligheder for at generere indtægter. Tilsynsmyndighederne vil øge deres bestræbelser på at vurdere bankernes digitaliseringsstrategier for at sikre, at de har indført passende ordninger til at øge deres modstandskraft og holdbarheden af deres forretningsmodeller på langt sigt.

Langvarige sårbarheder i bankernes interne ledelse og risikostyring er fortsat en kilde til bekymring for tilsynsmyndighederne. Der er ganske vist sket visse fremskridt i de seneste år, men et stort antal institutter under tilsyn har fortsat strukturelle mangler i interne kontrolfunktioner, ledelsesorganers funktion eller aggregering af risikodata og rapporteringskapacitet. Disse svagheder kan skade beslutningstagningen og risikostyringen og give anledning til bekymring med hensyn til bankernes bestyrelsers effektivitet og evne til strategisk styring. Det er afgørende, at institutterne under tilsyn straks adresserer de udestående tilsynskonklusioner og øger deres bestyrelsers effektivitet. På den baggrund vil ECB Banktilsyn iværksætte målrettede initiativer for at sikre, at bankerne effektivt retter op på de påviste mangler i deres ledelsesorganers funktion og sammensætning med særligt fokus på deres kollektive egnethed og diversitet.

Prioritet 3: Nye risici håndteres

Risikobilledet udvikler sig hele tiden og medfører en række nye og intensiverede risici for bankerne både på kort og langt sigt. Det vil være de tilsynsførendes mål at sikre, at bankerne proaktivt afbøder klima- og miljørelaterede risici, øget modpartskreditrisiko over for mere risikobetonede og mindre gennemsigtige finansielle institutioner uden for banksektoren samt operationelle risici og risici relateret til IT-robusthed.

Klima- og miljørelaterede risici forventes at have en betydelig indvirkning, og det er nødvendigt, at institutter under tilsyn træffer foranstaltninger for at imødegå de udfordringer, der følger af fysiske risici og omstillingsrisici.^[39] Det er derfor afgørende, at bankerne i tilstrækkelig grad indarbejder klima- og miljørelaterede risici i deres forretningsstrategier og i deres ledelses- og risikostyringsrammer. På den baggrund vil ECB Banktilsyn foretage en tematisk gennemgang for at vurdere bankernes fremskridt hen imod dette mål og en klimarisikostresstest med henblik på at vurdere bankernes robusthed og risikostyringskapacitet på dette område.^[40] Da bankerne kun har gjort begrænsede fremskridt med at tilpasse deres offentliggørelsespraksis til tilsynsforventningerne, vil tilsynsmyndighederne fortsat overvåge udviklingen på dette område^[41] og bankernes overholdelse af kommende lovkrav.

Det øgede omfang af kapitalmarkedstjenester, som bankerne leverer til mere risikobetonede og mindre gennemsigtige finansielle institutioner uden for banksektoren (fx hedgefonde og family offices), og den betydelige effekt, som disse institutioners eventuelle konkurs vil kunne få, har sat fokus på de risici, der skyldes svag ledelse og utilstrækkelig risikostyringspraksis på dette område. ECB Banktilsyn vil foretage målrettede gennemgange og inspektioner på stedet inden for ledelse og styring af modpartskreditrisiko for at identificere eventuelle relevante mangler. Der vil blive lagt særlig vægt på prime brokerage-aktiviteter, som udføres af nogle få institutioner, der er stærkt involverede i denne virksomhed. De fælles tilsynsteam vil følge op på disse områder for at sikre, at bankerne rettidigt gennemfører effektive afhjælpende tiltag.

Selvom de signifikante institutter har udvist betydelig operationel robusthed gennem hele pandemien, har antallet af cyberhændelser, der er indberettet til ECB, været stigende siden 2020.^[42] Med fremskyndelsen af bankernes digitale strategier og deres stigende brug af informationsteknologier bliver det afgørende at styrke deres modstandskraft over for cybertrusler. Desuden giver risici forbundet med outsourcing af IT sammen med bankernes stigende brug af tredjepartsudbydere af IT anledning til bekymring og kræver et større tilsynsmæssigt fokus. På den baggrund vil ECB Banktilsyn gradvis øge sit fokus på at vurdere bankernes praksis på disse områder og aktivt følge op på dem, der udviser væsentlige mangler.

Boks 3
Opfølgning på ECB's vejledning om klima- og miljørelaterede risici: kortlægning af bankernes selvevalueringer og handlingsplaner

I sin vejledning om klima- og miljørelaterede risici, som blev offentliggjort i november 2020, anførte ECB Banktilsyn 13 tilsynsmæssige forventninger til, hvordan bankerne under dets direkte tilsyn bør integrere klimarelaterede risici i deres forretningsmodeller, ledelse, risikostyring og offentliggørelse. Efter at vejledningen var blevet offentliggjort, bad ECB bankerne om at vurdere sig selv i forhold til disse forventninger og fremlægge handlingsplaner med en detaljeret beskrivelse af, hvordan de ville bringe deres praksis i overensstemmelse med vejledningen.

I november 2021 offentliggjorde ECB resultaterne af sin tilsynsvurdering af bankernes praksis i en rapport om status for klima- og miljørisikostyringen i banksektoren. Vurderingen omfattede 112 institutter under ECB's direkte tilsyn med tilsammen 24 billioner euro i samlede aktiver og var den første kortlægning af sin slags af, om de europæiske banker i tilstrækkelig grad er parate til at styre og offentliggøre deres eksponering over for klima- og miljørelaterede risici.

Rapporten giver et horisontalt billede af de aktuelle tendenser med hensyn til at imødegå og offentliggøre klima- og miljørelaterede risici i euroområdets banksektor og beskriver en række af de principper for god praksis, der aktuelt ses i forbindelse med styringen af disse risici.

Konklusionen på den tilsynsmæssige vurdering var, at selvom institutterne har taget de første skridt til at indarbejde klimarelaterede risici i deres risikostyringspraksis, er ingen af dem tæt på at opfylde alle de tilsynsmæssige forventninger (diagram A). 90 pct. af de institutter, der deltog i vurderingen, opfylder kun delvis – eller slet ikke – ECB's tilsynsmæssige forventninger i gennemsnit. Mange banker anerkender dog, at klima- og miljørelaterede risici vil have en væsentlig indvirkning på deres risikoprofil inden for de næste tre til fem år, især hvad angår kreditrisiko, operationel risiko og forretningsmodelrisiko.

Næsten alle har udarbejdet implementeringsplaner, der skal forbedre deres praksis. ECB vurderede kvaliteten af disse planer, og navnlig om de retter op på de nuværende mangler i institutternes praksis. Planernes kvalitet varierede betydeligt fra institut til institut (diagram A). Nogle banker gav korte og ikke-underbyggede svar på spørgeskemaet, mens andre indsendte store projektdokumenter med en detaljeret beskrivelse af alle de foranstaltninger, der var planlagt over tid.

Diagram A

Klima- og miljørisikostyringen i banksektoren med hensyn til, om institutterne lever op til forventningerne, og om deres planer er tilstrækkelige til at forbedre deres praksis

(y-aksen: angiver, i hvor høj grad 112 institutters praksis stemmer overens med de tilsynsmæssige forventninger, som fremgår af ECB's vejledning; x-aksen: angiver, i hvor høj grad 112 institutters planer for gennemførelse retter op på manglerne i deres praksis)

ECB sendte individuelle breve med feedback til alle bankerne og bad dem om at rette op på de mangler, som blev konstateret i tilsynsvurderingen. I nogle tilfælde kan institutterne modtage et kvalitativt krav som led i SREP.

De næste skridt

ECB erkender, at der til stadighed opstår nye udfordringer i forbindelse med integrationen af klima- og miljørelaterede risici i bankernes strategier og governance- og risikostyringsordninger, og er fast besluttet på at fortsætte sin dialog med dem om dette emne.

I 2021 undersøgte ECB Banktilsyn også institutternes offentliggørelse af oplysninger om klima- og miljørisici. Resultaterne af undersøgelsen vil blive offentliggjort i en rapport, og der er givet individuel feedback til de enkelte banker.

ECB vil også foretage en fuld gennemgang af bankernes parathed til at styre klima- og miljørelaterede risici, herunder dybdegående undersøgelser af, i hvor høj grad klima- og miljørelaterede risici er indarbejdet i deres strategier og governance- og risikostyringsordninger. Gennemgangen finder sted i 1. halvår 2022. ECB Banktilsyn vil også gennemføre en stresstest af klimarelaterede risici. Resultatet af disse tilsynsaktiviteter vil være kvalitativt. Eventuelle konsekvenser for bankerne vil være indirekte via SREP-scorerne for søjle 2-kravene, og der vil ikke blive offentliggjort bankspecifikke resultater. Endvidere har Europa-Kommissionen i forbindelse med gennemgangen af EU’s bankregler stillet forslag om, at lovbestemmelserne om miljø-, sociale og ledelsesmæssige risici styrkes. Som led heri vil klima- og miljørelaterede risici blive medtaget på en ensartet måde i EBA’s retningslinjer for fælles procedurer og metoder til SREP og tilsynsmæssige stresstest. På dette grundlag vil ECB gradvis integrere klima- og miljørelaterede risici i sin SREP-metode, hvilket i sidste ende vil påvirke søjle 2-kapitalkravene.

2 Tilladelser, håndhævelse og sanktionsprocedurer

2.1 Tilladelser

2.1.1 Årlig signifikansvurdering (herunder omfattende vurderinger) og identifikation af mindre signifikante institutter med stor indvirkning

2.1.1.1 Årlig signifikansvurdering

Den årlige vurdering af, hvorvidt en bank eller bankkoncern opfylder et eller flere af signifikanskriterierne^[43], blev afsluttet i november 2021. Vurderingen sker i henhold til SSM-rammeforordningen.^[44] Den blev suppleret af ad hoc-signifikansvurderinger (som førte til 48 signifikansafgørelser), der blev foretaget som følge af ændringer i koncernstrukturerne.

Det betød, at 115 institutter^[45] var klassificeret som signifikante pr. 30. november 2021 – det samme antal som efter den forrige årlige signifikansvurdering.

I 2021 medførte den årlige vurdering, at tre institutter blev føjet til fortegnelsen over signifikante enheder under tilsyn, nemlig Banca Mediolanum S.p.A. og Finecobank S.p.A., begge etableret i Italien, og Danske Bank A/S, Finland Branch, blev klassificeret som signifikante, fordi deres aktiver oversteg 30 mia. euro. ECB har ført direkte tilsyn med disse institutter siden 1. januar 2022. Hvad angår Danske Bank A/S, Finland Branch, udøver ECB de beføjelser, som henhører under den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten.^[46]

Samtidig blev tre banker fjernet fra fortegnelsen over signifikante enheder.

• BFA Tenedora De Acciones S.A.U., det tidligere holdingselskab for Bankia S.A., blev fjernet fra fortegnelsen over institutter under tilsyn som følge af en fusion, idet koncernens eneste datterselskab, Bankia S.A., blev overtaget af CaixaBank S.A. Fusionen gennem overtagelse havde virkning fra 26. marts 2021.
• Liberbank S.A. blev også fjernet fra fortegnelsen over institutter under tilsyn, da den blev fusioneret gennem overtagelse med Unicaja Banco S.A. med virkning fra 30. juli 2021.
• C.R.H. – Caisse de Refinancement de l'Habitat blev klassificeret som mindre signifikant, fordi den ikke opfyldte nogen af signifikanskriterierne i tre på hinanden følgende kalenderår. Den franske tilsyns- og afviklingsmyndighed (Autorité de contrôle prudentiel et de résolution – ACPR) har ført direkte tilsyn med den siden 1. januar 2022.

Derudover var der følgende ændringer i koncernstrukturerne, uden at det påvirkede antallet af signifikante enheder under tilsyn:

• På grund af koncerninterne fusioner opfyldte Precision Capital S.A. ikke længere kriteriet om betydelig grænseoverskridende aktivitet, og koncernens grundlag for status som signifikant ændredes følgelig til betydning for den nationale økonomi (de relevante tærskelværdier var opfyldt pr. 31. december 2020).
• I forbindelse med koncernomstruktureringer blev Piraeus Bank S.A. og Alpha Bank fjernet fra fortegnelsen over signifikante institutter, og institutterne blev finansielle holdingselskaber. Deres navne ændredes herved til henholdsvis Piraeus Financial Holdings S.A. og ALPHA SERVICES AND HOLDINGS S.A. (desuden blev to nye kreditinstitutter, Piraeus Bank S.A. og ALPHA BANK S.A., godkendt som datterselskaber af henholdsvis Piraeus Financial Holdings S.A. og ALPHA SERVICES AND HOLDINGS S.A.).

Fortegnelsen over enheder under tilsyn opdateres ofte. Den seneste version findes på ECB's banktilsynswebsted.

Tabel 2

Signifikante og mindre signifikante bankkoncerner eller selvstændige banker under europæisk banktilsyn efter den årlige vurdering i 2021

2.1.1.2 Omfattende vurderinger

I juli 2021 afsluttede ECB de omfattende vurderinger af to italienske bankkoncerner (Iccrea Banca S.p.A. – Instituto Centrale del Credito Cooperativo og Cassa Centrale Banca – Credito Cooperativo Italiano S.p.A.) og to baltiske banker (Luminor Bank AS i Estland og Akciné bendrové Siauliu bankas i Litauen).

I august 2021 iværksatte ECB desuden en omfattende vurdering af tre banker på det grundlag, at de hver især opfylder et kriterium for at blive underlagt ECB's direkte tilsyn: Addiko Bank AG i Østrig (betydelig grænseoverskridende aktivitet), Agri Europe Cyprus Limited (blandt de tre største kreditinstitutter i medlemsstaten, Slovenien) og Barclays Bank Ireland PLC i Irland (størrelse). Vurderingen skal efter planen være afsluttet mod slutningen af 1. halvår 2022.

2.1.1.3 Mindre signifikante institutter med stor indvirkning

På grund af det store antal mindre signifikante institutter og deres forskel i størrelse, kompleksitet og risikoprofil klassificerer det europæiske banktilsyn disse institutter på grundlag af deres indvirkning på det finansielle system og deres risikoprofil. Fra og med 2022 vurderes kriterierne for indvirkning og risikokriterierne særskilt. Mindre signifikante institutter med stor indvirkning identificeres en gang om året for hvert land, der deltager i det europæiske banktilsyn.

Et mindre signifikant institut anses for at have stor indvirkning, hvis det opfylder et af følgende kriterier:

• Størrelse
  Instituttet har samlede aktiver på over 15 mia. euro.
• Betydning for økonomien
  Instituttets samlede aktiver overstiger 15 pct. af landets BNP,
  eller det er et "andet systemisk vigtigt institut" som omhandlet i kapitalkravsdirektivet (CRD).
• Potentielt signifikant institut
  Det mindre signifikante institut er et "stort institut" som omhandlet i den anden kapitalkravsforordning (CRR II) (et institut, der opfylder et af signifikanskriterierne, men ikke klassificeres som signifikant).
• Grænseoverskridende aktivitet
  Det mindre signifikante institut ejer et eller flere kreditinstitutter i et eller flere andre deltagende lande.
• Forretningsmodel
  Det mindre signifikante institut er en finansiel markedsinfrastruktur, der har en banklicens, er en central sparekasse eller central andelsbank eller det centrale institut i en institutsikringsordning.
• Regel om minimumsdækning
  Hvis der ud fra ovennævnte kriterier identificeres færre end tre mindre signifikante institutter med stor indvirkning i en jurisdiktion, gælder reglen om minimumsdækning. Ifølge reglen om minimumsdækning skal der vælges yderligere mindre signifikante institutter efter størrelse, indtil der er identificeret tre mindre signifikante institutter med stor indvirkning.

Et mindre signifikant institut, der anses for et lille og ikke-komplekst institut som omhandlet i CRR II, kan ikke betegnes som et mindre signifikant institut med stor indvirkning, medmindre det er det største mindre signifikante institut i en jurisdiktion, hvor alle mindre signifikante institutter er små og ikke-komplekse institutter.

2.1.1.4 Konsekvenserne af, at et institut udpeges som mindre signifikant institut med stor indvirkning

Når et institut udpeges som et mindre signifikant institut med stor indvirkning, tager de kompetente nationale myndigheder højde for denne faktor, når de fastsætter hyppigheden og detaljeringsgraden af deres tilsyn, bl.a. tilsynskontrol- og evalueringsprocessen og inspektioner på stedet. Desuden er de kompetente nationale myndigheder i overensstemmelse med SSM-rammeforordningens artikel 97 og 98 forpligtet til at underrette ECB om alle væsentlige tilsynsprocedurer og ‑afgørelser, som de agter at gennemføre vedrørende disse institutter.

Nedenstående tabel indeholder en fortegnelse over mindre signifikante enheder med stor indvirkning under tilsyn i 2022, som er vedtaget af ECB's tilsynsråd. For at sikre en gennemsigtig klassifikation er begrundelsen for hvert enkelt instituts status som mindre signifikant institut med stor indvirkning anført.

Tabel 3

Fortegnelse over mindre signifikante enheder med stor indvirkning, som er under tilsyn i 2022

BelgienBulgarienTysklandEstlandIrlandGrækenlandSpanienFrankrigKroatienItalienCypernLetlandLitauenLuxembourgMaltaHollandØstrigPortugalSlovenienSlovakietFinland

2.1.2 Tilladelsesprocedurer

I 2021 blev ECB Banktilsyn underrettet om i alt 651 tilladelsesprocedurer (se tabel 4). Underretningerne omfattede 29 licensansøgninger, 24 licensinddragelser, 52 bortfald af tilladelse, 111 erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede kapitalandele, 404 pasordningsprocedurer og 31 tilladelser til finansielle holdingselskaber. Efter at den nye ramme for tilsynet med investeringsselskaber trådte i kraft i juni 2021, var de kompetente nationale myndigheder og ECB også involveret i godkendelsen af investeringsselskaber som kreditinstitutter.

Tabel 4

Tilladelsesprocedurer anmeldt til ECB

Der blev afsluttet 200 afgørelser om tilladelsesprocedurer^[47] i 2021. Heraf forelagde Tilsynsrådet 90 udkast til afgørelser, som efterfølgende blev godkendt af Styrelsesrådet. De resterende 110 blev godkendt af den øverste ledelse inden for rammen for delegation.^[48] De 200 afgørelser om tilladelsesprocedurer svarer til 8 pct. af alle ECB's individuelle tilsynsafgørelser i 2021.

To tilladelsesprocedurer førte til afslag. Desuden blev syv licensansøgninger og otte underretninger om erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede kapitalandele trukket tilbage, før der var truffet en endelig afgørelse, på grund af en negativ vurdering.

Sammenlignet med 2020 var antallet af anmeldte tilladelsesprocedurer i 2021 stort set uændret, når der er taget højde for ansøgninger i forbindelse med den nye ramme for godkendelse af (blandede) finansielle holdingselskaber.

2.1.2.1 Udviklingen i de fælles procedurer

Samlet set var antallet af fælles procedurer vedrørende licensudstedelse, kvalificerede andele og inddragelser, der blev anmeldt til ECB i 2021, det samme som i året før.

ECB Banktilsyn vurderede et stort antal kvalificerede kapitalandele. I nogle få procedurer besluttede ansøgerne at trække deres anmeldelser tilbage eller udøve retten til at blive hørt. Dette skete på baggrund af betænkeligheder, som tilsynsmyndighederne havde givet udtryk for ved den indledende vurdering, eller en negativ afgørelse fra ECB. I andre tilfælde besluttede ansøgerne at trække deres ansøgning tilbage på grund af de langvarige usikre makroøkonomiske forhold eller af årsager, der var knyttet til deres konkrete sag. Adskillige procedurer vedrørende kvalificerede andele, der udsprang af interne omstruktureringer, var genstand for den forenklede vurderingsmetode vedrørende kvalificerede kapitalandele. På trods af en ny trend i retning af transformation og aktiv konsolidering var den grænseoverskridende konsolidering – som i tidligere år – begrænset.

Langt størstedelen af licensudstedelsesprocedurerne i 2021 havde tilknytning til oprettelsen af nye mindre signifikante institutter. Som det var tilfældet i de foregående år, var den primære baggrund for nye ansøgninger øget brug af digitale innovationer til at yde tjenester til kunder i EU (fx fintech-forretningsmodeller).

Siden der i 2017 blev indført en "særlig banklicens", har der været en vedvarende kraftig stigning i licensansøgninger fra Litauen. I denne forbindelse fortsatte Lietuvos bankas og ECB med at stille kritiske spørgsmål til de forretningsmodeller, som blev forelagt af ansøgerne, hvilket medførte, at et betydeligt højere antal ansøgninger blev trukket tilbage af ansøgeren eller afvist af den kompetente nationale myndighed. Desuden blev visse licensansøgninger i Tyskland, som involverede innovative teknologier, trukket tilbage under den indledende vurdering.

De få licensudstedelsesprocedurer, der vedrørte signifikante institutter, vedrørte primært behovet for at udvide banklicenserne, så de omfattede yderligere regulerede aktiviteter, som var under planlægning i bankerne.

Baggrunden for inddragelsesprocedurerne var hovedsagelig frivilligt ophør af forretningsaktiviteten og fusioner eller andre former for omstrukturering. Fire mindre signifikante institutter forlod markedet ved ufrivillige likvidationsprocedurer, herunder insolvensbehandling.

2.1.2.2 Udviklingen i pasordningsprocedurer, investeringsselskaber og (blandede) finansielle holdingselskaber

ECB og de kompetente nationale myndigheder behandlede 404 pasordningsprocedurer i 2021. For første gang anmeldte investeringsselskaber, der klassificeres som kreditinstitutter under det reviderede kapitalkravsdirektiv og den reviderede kapitalkravsforordning, deres pasordningsaktiviteter under den nye ordning.

ECB og de kompetente nationale myndigheder fortsatte også arbejdet med at udstede tilladelser til investeringsselskaber. I juni 2021 trådte en ny ramme for tilsynet med investeringsselskaber i kraft. Rammen omfatter kriterier, som investeringsselskaber skal opfylde for at søge godkendelse som kreditinstitut. Godkendelsen skal være baseret på både kvalitative kriterier (udførte aktiviteter) og kvantitative kriterier (aktivernes værdi), på enten individuel basis eller koncernbasis. I 2021 og 2022 gælder en overgangsordning for investeringsselskaber, der opfylder betingelserne for at blive godkendt som kreditinstitutter. Ca. 20 institutter ventes at være omfattet af kravet om banklicens. Indtil videre har de kompetente nationale myndigheder underrettet ECB om 11 ansøgninger, der er indgivet.

Med artikel 21a i CRD V blev der indført en ny tilsynsordning for (blandede) finansielle moderholdingselskaber^[49] i koncerner under tilsyn. Når disse finansielle holdingselskaber er blevet godkendt, er de ansvarlige for, at koncernen under tilsyn overholder tilsynskravene på konsolideret niveau. Hvad angår signifikante koncerner under tilsyn, er ECB ansvarlig for at godkende disse (blandede) finansielle moderholdingselskaber eller fritage dem fra godkendelse. I 2021 modtog ECB 31 ansøgninger og udstedte 23 afgørelser (om 1 nyoprettet og 22 eksisterende (blandede) finansielle holdingselskaber i koncerner under tilsyn). Heraf blev 9 (blandede) finansielle holdingselskaber godkendt, mens 14 (blandede) finansielle holdingselskaber blev fritaget fra godkendelse.

2.1.2.3 IMAS-portalen

IMAS-portalen er en onlineplatform, der gør interaktionen og udvekslingen af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder og enheder/tredjeparter under tilsyn nemmere. IMAS-portalen er en del af digitaliseringsstrategien for SSM's tilsynsprocesser. Den dækker hele tilsynscyklen.^[50]

Siden januar 2021 er en væsentlig andel af fit & proper-procedurerne blevet behandlet via IMAS-portalen. I 2021 blev det muligt at anvende portalen til underretninger vedrørende pasordningen og erhvervelser/forøgelser af kvalificerede kapitalandele. I 2022 vil licensansøgninger, frivillig inddragelse af tilladelser og tilladelser til finansielle holdingselskaber blive tilføjet i IMAS-portalen. Således øges muligheden for at indsende anmodninger og transaktioner via IMAS-portalen hele tiden.

2.2 Fit & proper-procedurer

I 2021 blev ECB Banktilsyn underrettet om i alt 2.627 fit & proper-procedurer^[51] (individuelle vurderinger af medlemmer af ledelses- og tilsynsorganer, personer med nøglefunktioner^[52] og filialledere i tredjelande) (tabel 5).

Tabel 5

Fit & proper-procedurer anmeldt til ECB

Omkring 67 pct. af alle de fit & proper-procedurer, der blev modtaget i 2021, vedrørte medlemmer af ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion. De resterende 33 pct. vedrørte medlemmer af ledelsesorganet i dets forvaltningsfunktion (ca. 28 pct.), personer med nøglefunktioner (4 pct.) og filialledere i tredjelande (1 pct.).

Den gennemsnitlige samlede behandlingstid for de fit & proper-procedurer, der blev afsluttet i 2021, var 3,7 måneder. Dette er under den maksimumperiode på fire måneder, der er fastsat i punkt 179 i ESMA's og EBA's fælles retningslinjer for vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner.

2.2.1 Udviklingen i antallet af fit & proper-vurderinger

Som følge af den strengere og mere indgribende tilgang til fit & proper-vurderinger og indsatsen for at styrke ledelsesfunktionen i bankerne under tilsyn gav ECB udtryk for betænkeligheder med hensyn til et eller flere af fit & proper-kriterierne, hvad angår 58 pct. af medlemmerne af de ledelsesorganer, der blev vurderet. Dette er en stigning på 8 pct. i forhold til 2020. De mest almindelige problemer fandtes i forbindelse med bestyrelsesmedlemmers erfaring, interessekonflikter og mulighed for at afsætte tilstrækkelig tid. Som opfølgning stillede ECB betingelser til de signifikante institutter, pålagde dem forpligtelser eller kom med anbefalinger til, hvordan de skulle reagere på de pågældende betænkeligheder.

I forbindelse med fit & proper-vurderingerne arbejder ECB både sammen med de relevante kompetente nationale myndigheder og direkte med enhederne under tilsyn. Hvis der rejses tvivl eller udtrykkes betænkeligheder om et nyudnævnt medlems egnethed, trækkes den respektive fit & proper-ansøgning ofte tilbage. Denne tilsynsdialog med bankerne foregriber negative fit & proper-afgørelser fra ECB's side. I 2021 blev 52 ansøgninger trukket tilbage på denne måde – en stigning på 30 i forhold til 2020.

I 2021 foretog ECB også 17 revurderinger af adskillige medlemmer af ledelsesorganer i kreditinstitutter. Fem af disse revurderinger vedrørte rammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge, fire vedrørte straffesager, to vedrørte sager om civile retssager og seks vedrørte andre spørgsmål, såsom konkurs og svig.

Desuden blev der i i alt 36 ansøgninger taget højde for relevante oplysninger vedrørende hvidvask af penge/finansiering af terrorisme ved vurderingen af bestyrelsesmedlemmers egnethed.

ECB bestræber sig på at gøre sine fit & proper-processer mere effektive, især ved at undersøge anvendelsen af suptech-værktøjer. IMAS-portalen, som enhederne under tilsyn anvender til at indsende deres fit & proper-ansøgninger til de kompetente nationale myndigheder og ECB, har vist sig at være et nyttigt redskab, som øger effektiviteten.

2.3 Whistleblowing, håndhævelse, sanktioner og andre økonomiske foranstaltninger

2.3.1 Håndhævelses- og sanktionsforanstaltninger

I henhold til SSM-forordningen og SSM-rammeforordningen afhænger fordelingen af håndhævelses- og sanktionsbeføjelser mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder af den formodede overtrædelse, den ansvarlige person og den foranstaltning, som skal vedtages (se Årsrapport om ECB's tilsynsvirksomhed 2014). I overensstemmelse med den gældende retlige ramme offentliggøres de sanktioner, som ECB pålægger inden for rammerne af sine tilsynsopgaver, på ECB’s banktilsynswebsted. De sanktioner, som de kompetente nationale myndigheder pålægger efter anmodning fra ECB, offentliggøres på samme websted.

I 2021 behandlede ECB otte sanktionssager, hvoraf fire havde været igangværende i 2020 (tabel 6). De otte sager gav anledning til fem afgørelser fra ECB.

Tabel 6

ECB's håndhævelse og sanktioner i 2021

Syv af de otte sager, som blev behandlet i 2021, vedrørte formodede overtrædelser af direkte gældende EU-lovgivning (herunder også ECB's afgørelser og forordninger) begået af syv signifikante institutter. To af disse sager blev afsluttet i 2021 med to afgørelser fra ECB, som pålagde to enheder under tilsyn i samme bankkoncern bøder på 615.000 euro. To sager vedrørende overtrædelser af direkte gældende EU-lovgivning blev afsluttet i 2021, i det ene tilfælde på grund af proportionalitetshensyn, i det andet, fordi der ikke kunne påvises uagtsomhed. Yderligere tre sager var stadig igangværende ved udgangen af 2021.

De resterende sager, der blev behandlet i 2021, vedrørte formodede overtrædelser af national lovgivning til gennemførelse af et EU-direktiv. De var begået af et mindre signifikant institut og blev afsluttet med en anmodning fra ECB til den relevante kompetente nationale myndighed om at indlede en sag.

I figur 18 vises en samlet oversigt over de formodede overtrædelser (fordelt på overtrædelsesområde), som har været omfattet af en håndhævelses- og sanktionssag, der er blevet behandlet af ECB i 2021.

Figur 18

Formodede overtrædelser, som var omfattet af en håndhævelses- og sanktionssag i 2021

Efter tidligere anmodninger fra ECB om at indlede en sag, og efter at have vurderet sagerne i henhold til deres nationale lovgivning, udstedte de relevante kompetente nationale myndigheder i 2021 to bøder på i alt 24,7 mio. euro.

Årsrapporten om Den Fælles Tilsynsmekanismes aktiviteter på sanktionsområdet i 2021 (Annual Report on Sanctioning Activities in the SSM in 2021) vil indeholde mere detaljerede oplysninger, bl.a. omfattende statistikker om aktiviteterne på sanktionsområdet i relation til overtrædelser af tilsynsmæssige krav, som ECB og de kompetente nationale myndigheder har gennemført i forbindelse med det europæiske banktilsyn. Rapporten bliver offentliggjort på ECB's banktilsynswebsted i 2. kvartal 2022.

2.3.2 Andre økonomiske foranstaltninger

I henhold til SSM-forordningen udøver ECB også de beføjelser, som de kompetente nationale myndigheder råder over i henhold til relevant national lovgivning, med henblik på at udføre de tilsynsopgaver, som ECB er blevet overdraget.

I denne henseende pålagde ECB i 2021 to signifikante enheder under tilsyn administrative foranstaltninger, som en kompetent national myndighed råder over i henhold til den nationale lovgivning, der gennemfører kapitalkravsdirektivet. De nationale administrative foranstaltninger, der blev pålagt, havde ikke karakter af strafforanstaltninger og bestod af rentebetalinger på ca. 21,5 mio. euro for overtrædelser af grænseværdien for store eksponeringer. Enhederne under tilsyn har anlagt sager til prøvelse af ECB's afgørelser ved Den Europæiske Unions Domstol.

2.3.3 Whistleblowing

I henhold til artikel 23 i SSM-forordningen skal ECB sikre, at der etableres effektive mekanismer, som gør det muligt for alle at indberette overtrædelser af relevant EU-lovgivning (almindeligvis omtalt som whistleblowing). ECB har derfor en whistleblowerordning, som omfatter en webbaseret platform, der kan tilgås via ECB Banktilsyns websted.

ECB sikrer fuld fortrolighed for indberetninger fra whistleblowere via webplatformen eller andre kanaler (fx e-mail eller brev) og tager højde for alle tilgængelige oplysninger under udførelsen af tilsynsopgaverne.

I 2021 modtog ECB 152 indberetninger fra whistleblowere – et fald på 27 pct. i forhold til året før. Af disse vedrørte 78 formodede overtrædelser af relevant EU-lovgivning. Heraf blev 72 anset for at falde ind under ECB's tilsynsansvar og seks for at falde ind under de kompetente nationale myndigheders ansvarsområde. De resterende vedrørte hovedsagelig påståede overtrædelser af ikke-tilsynsmæssige krav (fx forbrugerbeskyttelse) og faldt dermed ikke ind under whistleblowerordningen.

Blandt de mest almindelige formodede overtrædelser var governancespørgsmål (72 pct.) og ukorrekt beregning af kapitalgrundlag og kapitalkrav (8 pct.). En samlet oversigt er vist i figur 19. De governancerelaterede spørgsmål vedrørte hovedsagelig risikostyring og interne kontroller, ledelsesorganets funktion, fit & proper-krav og den organisatoriske opbygning.^[57]

Figur 19

Påståede overtrædelser indberettet via whistleblowerordningen

(i pct.)

De relevante fælles tilsynsteam blev gjort bekendt med de oplysninger, der blev indberettet via whistleblowerordningen. Der blev taget behørigt hensyn til oplysningerne, og ECB fulgte op på dem som led i tilsynsopgaverne. I 2021 tog undersøgelserne af whistlebloweres indberettede overtrædelser af relevant EU-ret primært form af:

• interne vurderinger baseret på eksisterende dokumentation (43 pct.)
• anmodninger om dokumenter eller forklaringer stilet til enheden under tilsyn (27 pct.)
• anmodninger om intern revision eller inspektion på stedet (19 pct.).

3 Bidrag til krisehåndtering

3.1 Samspillet med Den Fælles Afviklingsinstans

I 2021 fortsatte det tætte samarbejde mellem ECB Banktilsyn og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) på alle niveauer. ECB's tilsynsråd inviterede formanden for SRB til at deltage som observatør i de møder, hvor der var punkter på dagsordenen, som vedrørte SRB's ansvarsområder. Tilsvarende deltog en repræsentant for ECB som observatør i alle SRB's eksekutivmøder og plenarmøder. Der var desuden en regelmæssig udveksling af synspunkter mellem formændene samt den øverste ledelse og mellemlederne i ECB og SRB om emner af fælles interesse, fx tilsynskontrol- og evalueringsprocessen (SREP), planlægning af genopretning og afvikling og politikarbejde vedrørende krisestyring. Endelig delte begge organisationer, i overensstemmelse med det gældende aftalememorandum mellem SRB og ECB, en bred vifte af relevante data og information, som de allerede havde til rådighed, med hinanden. Dette bidrog til at lette bankernes indberetningsbyrde.

ECB og SRB udvekslede også synspunkter om mulige forbedringer af rammerne for krisehåndteringspolitik. Eksempler på de emner, der blev drøftet, er den værktøjskasse, som de relevante myndigheder har til rådighed, og anvendelsen af eksterne midler under afviklingen. Disse regelmæssige drøftelser med SRB bidrog også til at forbedre ECB's eget bidrag til Europa-Kommissionens målrettede høring om revisionen af rammen for krisestyring af banker og rammen for indskudsgaranti.^[58]

Desuden deltog ECB, som tidligere, i SRB's krisesimuleringsøvelser. Formålet med disse øvelser var at teste procedurer og internationalt samarbejde samt give et bedre indblik i den enkelte myndigheds beslutningsproces og operationelle processer i et afviklingskollegium.

Desuden blev der afholdt fælles kurser inden for forskellige emner (fx genopretningsplanlægning, SREP-metoder og den reviderede SRB-politik vedrørende minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (minimum requirement for own funds and eligible liabilities (MREL)). Sigtet var at styrke samarbejdet og fremme en fælles forståelse mellem myndighederne, hvad angår forskellige aspekter af deres arbejde.

Derudover var det regelmæssige samspil mellem ECB's fælles tilsynsteam og SRB's interne afviklingsgrupper fortsat en vigtig del af samarbejdet mellem de to organisationer. Det omfattede et tæt samarbejde vedrørende institutter omfattet af ECB's krisestyringsrammer, dvs. institutter med en forværret finansiel situation, og SRB's deltagelse i de respektive krisestyringsteam for at sikre fuld overensstemmelse mellem tilsynsmyndigheder og afviklingsmyndigheder i en krisesituation.

I overensstemmelse med lovgivningen blev SRB hørt om de genopretningsplaner, som de signifikante institutter havde forelagt ECB Banktilsyn. Der blev taget højde for SRB's bemærkninger ved vurderingen af disse planer og ved udarbejdelsen af feedback til enhederne under tilsyn. Bemærkningerne vedrørte bl.a. gennemførligheden af genopretningsmodeller og kalibreringen af grænserne for genopretningsindikatorer relateret til MREL.

Endelig hørte SRB ECB Banktilsyn om udkast til afviklingsplaner i overensstemmelse med SRM-forordningen.^[59] Som tidligere omfattede denne høring bl.a. fastsættelsen af MREL-kravet og vurderinger af afviklingsmuligheder. Ligesom i de foregående år hørte SRB også ECB Banktilsyn i forbindelse med beregningen af ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond. ECB's vurdering fokuserede i denne sammenhæng på observationer set fra et tilsynsmæssigt going concern-perspektiv.

3.2 Krisehåndtering, der involverer mindre signifikante institutter

Håndteringen af en krise i et mindre signifikant institut kræver et tæt samarbejde mellem den relevante kompetente nationale myndighed og ECB. Selvom det er den kompetente nationale myndighed, der er direkte ansvarlig for tilsynsmæssige tiltag rettet mod mindre signifikante institutter, opstår der et behov for et intensiveret samarbejde og udveksling af oplysninger, når et mindre signifikant institut nærmer sig det punkt, hvor det ikke kan overleve. Når det sker, tager ECB som den kompetente myndighed for fælles procedurer kontakt til den kompetente nationale myndighed vedrørende en eventuel inddragelse af licens.

I 2021 arbejdede ECB og de kompetente nationale myndigheder tæt sammen og udvekslede oplysninger om flere mindre signifikante institutter, hvor det var blevet påvist, at der var sket en forværring af den finansielle situation, eller at de var i krise. De kompetente nationale myndigheder underrettede ECB om syv nye sager, som vedrørte en forværring af mindre signifikante institutters finansielle situation. ECB og de kompetente nationale myndigheder fortsatte også det tætte samarbejde og udvekslede oplysninger om 29 igangværende sager vedrørende en forværring af den finansielle situation. 15 sager indgik i et intensiveret samarbejde mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder. I syv af sagerne var det nødvendigt at oprette særlige kontaktgrupper til krisehåndteringen. Som det var tilfældet i tidligere år, sikrede grupperne, at tilsynsforanstaltninger og -afgørelser blev truffet rettidigt og koordineret.

I 2021 underrettede de kompetente nationale myndigheder også ECB om 12 sager med relation til inddragelse af mindre signifikante institutters tilladelser. To af disse sager vedrørte fusioner eller integration, tre var likvidationsrelaterede og syv vedrørte frivilligt ophør af bankvirksomhed. I fire af de 12 sager vedtog ECB en afgørelse om licensinddragelse. De resterende otte sager er stadig under behandling.

Uholdbare forretningsmodeller, en fortsat lav rentabilitet, som fører til solvensproblemer, og mangelfulde ledelsessystemer (herunder utilstrækkelige rammer for bekæmpelse af hvidvask af penge) var hovedårsagerne til forværringen af den finansielle situation i de mindre signifikante institutter i 2021. Regnskabssvindel viste sig også at være en faktor bag forværringen af institutternes finansielle situation.

4 Samarbejde på tværs af landegrænser

4.1 Europæisk og internationalt samarbejde

4.1.1 ECB og banktilsynskollegierne

ECB fungerer som den konsoliderende tilsynsmyndighed for europæiske bankkoncerner med hovedsæde i et land, der deltager i Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM). Dette giver ECB mulighed for at gennemføre et omfattende og konsekvent tilsyn på lige vilkår for alle enheder (datterselskaber eller filialer) i en bankkoncern, også selvom de er beliggende i EU-lande, der ikke deltager i SSM, eller i lande uden for Europa.

Et af ECB's ansvarsområder består i at sikre et regelmæssigt samspil med alle relevante banktilsynsmyndigheder og myndigheder, som fører tilsyn med ikke-banker. Dette gør ECB ved at oprette tilsynskollegier. Når en bankkoncern har hovedsæde uden for bankunionen, og ECB fører tilsyn med mindst et af koncernens globale datterselskaber eller filialer, fordi de er beliggende i et medlemsland, der deltager i SSM, følger ECB samarbejdsordninger med myndighederne i det pågældende land uden for EU. I de fleste tilfælde gennemfører den konsoliderende myndighed det internationale samarbejde via tilsynskollegier, men de enkelte myndigheders tidsplaner og beslutningsprocesser kan være forskellige på grund af lokale krav og fortrolighedsregler.

Et tværgående team bestående af repræsentanter fra de tre vertikale generaldirektorater yder løbende støtte til de fælles tilsynsteam, når de opfylder deres samarbejdsrelaterede forpligtelser i overensstemmelse med EU-forordninger og -direktiver (fx kortlægning af koncernenheder, udveksling af finansielle nøgleindikatorer mellem kompetente myndigheder, tilsynsmæssigt undersøgelsesprogram for kollegier). Det tværgående team fremmer også harmonisering og bedste tilsynspraksis i forbindelse med internationalt samarbejde.

I 2021 bidrog dette team til gennemgangen af 13 skriftlige samarbejdsaftaler for tilsynskollegier for at tage højde for den britiske Prudential Regulation Authoritys ændrede status som tilsynsmyndighed i et tredjeland efter brexit.

4.1.2 Styrkelse af samarbejdet med myndighederne i tredjelande

ECB overvåger løbende udviklingen inden for grænseoverskridende bankvirksomhed og vurderer behovet for styrkede samarbejdsordninger med tilsynsmyndigheder i tredjelande, som kan tage form af aftalememoranda, tilsynskollegier og individuelle ordninger. I 2021 indgik ECB yderligere aftalememoranda med New York State Department of Financial Services (NYDFS) og Australian Prudential Regulation Authority (APRA). Disse ordninger anses for relevante på grund af de betydelige grænseoverskridende forbindelser mellem de banksektorer, der er omfattet af det europæiske banktilsyn, og banksektorerne i henholdsvis staten New York og Australien.

Begge aftalememoranda sikrer et samarbejde mellem myndighederne om udførelsen af deres respektive tilsynsopgaver i forbindelse med grænseoverskridende kreditinstitutter. Aftalememorandaene lægger op til, at samarbejdet sker på bedst mulig måde, og at det kan iværksættes på myndighedernes anmodning eller på eget initiativ, hvor det er hensigtsmæssigt. Samarbejdet omfatter enhver form for information, som kan være til hjælp for myndighederne med henblik på at fremme, at enhederne under tilsyn fungerer sikkert og sundt.

4.1.3 Styrkelse af samarbejdet med de myndigheder, der fører tilsyn med værdipapirmarkedet

ECB og amerikanske Securities and Exchange Commission (SEC) underskrev 16. august 2021 et aftalememorandum med henblik på at forberede registreringen af signifikante institutter som værdipapirbaserede swap-dealere eller større værdipapirbaserede swap-deltagere i USA. I USA er det et lovkrav, at ikke-amerikanske værdipapirbaserede swap-dealere og større værdipapirbaserede swap-deltagere med et betydeligt forretningsomfang i USA skal være registreret hos SEC inden henholdsvis 1. november 2021 og 1. december 2021. SEC kan godkende, at disse enheder opfylder visse amerikanske krav, såfremt de opfylder sammenlignelige EU-krav og nationale krav. For at bane vej for dette skal SEC og de relevante tilsyns- og markedstilsynsmyndigheder underskrive samarbejdsaftaler.

I henhold til dette aftalememorandum vil ECB og SEC kommunikere og udveksle oplysninger om de værdipapirbaserede swap-aktiviteter, som enheder under ECB's tilsyn udfører i USA. På grund af dette samarbejde kan de relevante SSM-enheder minimere dobbeltarbejde med at sikre overholdelse og blot bevare fokus på at overholde EU-kravene, da det samtidig sikres, at de amerikanske krav overholdes.

På EU-plan indgik ECB i 2021 et aftalememorandum med Autorité des Marchés Financiers (AMF), den kompetente myndighed med ansvar for markeder for finansielle instrumenter i Frankrig.

4.1.4 Offentliggørelse af aftalememoranda om tilsyn

I maj 2020 godkendte ECB en politik om offentliggørelse af eksisterende og fremtidige aftalememoranda, som ECB har indgået i sin egenskab af banktilsynsmyndighed. Offentliggørelsen af disse aftalememoranda er betinget af parternes samtykke og af gældende lov, som kan indeholde begrænsninger i adgangen til fortrolig information. Den 19. februar og 30. april 2021 offentliggjorde ECB 18 aftalememoranda på sit websted, som ECB havde indgået i sin egenskab af banktilsynsmyndighed siden 2014. De omfattede aftalememoranda med bank- og markedstilsynsmyndigheder i tredjelande, herunder det aftalememorandum, der blev indgået i 2019 med Bank of England/ Prudential Regulation Authority i forbindelse med brexit. Desuden offentliggjorde ECB i 2. halvår yderligere tre aftalememoranda, som for nylig var indgået med SEC, NYDFS og AMF.

4.1.5 Tæt samarbejde i SSM

I 2021 forløb samarbejdet med Bulgarien og Kroatien – de to nyeste medlemmer af bankunionen, der tiltrådte i oktober 2020 – gnidningsløst. Hrvatska narodna banka og Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) blev integreret i SSM's struktur, og deres repræsentanter bidrog til beslutningstagningen i Tilsynsrådet, hvilket dannede grundlag for et velfungerende ECB-tilsyn i hele bankunionen. Medarbejderne i de to kompetente nationale myndigheder var tæt involverede i det daglige tilsyn, ikke kun med datterselskaberne af europæiske banker i Bulgarien og Kroatien, men også med deres moderselskaber og respektive bankkoncerner. ECB integrerede også bulgarske og kroatiske mindre signifikante institutter i sin overvågning af mindre signifikante institutter med henblik på at fremme en ensartet anvendelse af tilsynsstandarder af høj kvalitet på mindre signifikante institutter i begge lande. I løbet af året blev der afholdt seminarer og workshopper med sigte på at støtte det fælles arbejde. Dette samarbejde om tilsynet er afgørende for en mere integreret banksektor.

4.1.6 IMF's programmer til vurdering af den finansielle sektor

Den Internationale Valutafonds (IMF) programmer til vurdering af den finansielle sektor er omfattende og dybdegående vurderinger af et lands finansielle sektor.

I sit 2018-program til vurdering af den finansielle sektor i euroområdet undersøgte IMF banktilsyns- og afviklingsstrukturen i euroområdet. ECB Banktilsyn har allerede implementeret mange af IMF's anbefalinger i sin tilsynspraksis. Sideløbende hermed har EU's medlovgivere behandlet – og behandler stadig – de anbefalinger, der kræver ændringer af EU-lovgivningen.

I 2021 iværksatte IMF de nationale programmer til vurdering af den finansielle sektor i Tyskland, Irland og Finland. I disse nationale programmer vurderes ikke-bankrelaterede aspekter, såsom indenlandsk forsikringsvirksomhed og makroprudentielle rammer. Programmerne indebærer også en helhedsvurdering af bankspørgsmål, herunder spørgsmål henhørende under det område, som de nationale myndigheder, der fører tilsyn med mindre signifikante institutter, er ansvarlige for, og aspekter vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. I 2021 afsluttede IMF endvidere sin regelmæssige gennemgang inden for programmet til vurdering af den finansielle sektor, som mundede ud i en opdateret liste over jurisdiktioner med systemisk vigtige finansielle sektorer, der er underlagt periodiske obligatoriske vurderinger.

ECB's deltagelse i IMF's nationale artikel IV-konsultationer i lande, der deltager i det europæiske banktilsyn, vedrører mikroprudentielle og makroprudentielle spørgsmål, svarende til ECB's ansvar på disse områder.

4.2 Bidrag til udarbejdelsen af regulering på europæisk og internationalt plan

4.2.1 Bidrag til Financial Stability Boards arbejde

I 2021 fastholdt Financial Stability Board (FSB) sit fokus på internationalt samarbejde for at imødegå de udfordringer, som coronapandemien (covid-19) har medført, og bevare finansiel stabilitet.

Som medlem af FSB bidrog ECB Banktilsyn – i en særlig rapport – aktivt til at identificere de første erfaringer med hensyn til finansiel stabilitet, som var høstet under covid-19-pandemien.

ECB bidrog også til bredere spørgsmål på FSB's dagsorden, fx i) den årlige identifikation af globale systemisk vigtige banker (G-SIB) i samråd med Baselkomiteen for Banktilsyn, herunder en planlagt gennemgang af, hvilke konsekvenser en udvikling i relation til bankunionen vil have for G-SIB-metoden, ii) færdiggørelsen af rapporten om rapportering af cyberhændelser, iii) koordineringen af en køreplan for håndteringen af klimarelaterede finansielle risici og iv) udarbejdelsen af politikforslag med henblik på at øge pengemarkedsforeningernes modstandskraft. I denne forbindelse deltog ECB Banktilsyn i møderne i FSB's plenarforsamling, i Standing Committee on Standards Implementation og i Standing Committee on Supervisory and Regulatory Cooperation. ECB deltog også i Afviklingsstyringsgruppen og i FSB's regionale rådgivende gruppe for Europa.

ECB Banktilsyn vil fortsat bidrage til FSB's arbejdsprogram på en række områder, herunder internationalt samarbejde, koordineringen af reaktionen på covid-19, opfølgningsarbejdet vedrørende digital innovation og håndteringen af finansielle risici som følge af klimaændringer.

4.2.2 Bidrag til Baselprocessen

I 2021 godkendte Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer –tilsynsorganet under Baselkomiteen for Banktilsyn (BCBS) – BCBS' strategiske prioriteter og arbejdsprogram for 2021 og 2022. Gennemførelsen og evalueringen af tidligere vedtagne reformer blev prioriteret højt, ligesom scanning og vurdering af nye risici og sårbarheder (dvs. digitalisering og klimarelaterede finansielle risici) samt udvikling af et tilsynssamarbejde blev tillagt høj prioritet. ECB bidrog aktivt til denne indsats.

I denne forbindelse har ECB delt formandskab for Baselkomitéen for Banktilsyns Task Force on Climate-related Financial Risks og BCBS' Policy and Standards Group, der er ansvarlig for at udvikle og implementere fælles tilsynsstandarder.

Desuden iværksatte BCBS en gennemgang af metoderne til vurdering af G-SIB'er. ECB Banktilsyn bidrog aktivt til Baselkomitéen for Banktilsyns afgørelse om at foretage en gennemgang af, hvilke konsekvenser udviklingen i relation til bankunionen vil have for G-SIB-metoden (dvs. med særligt fokus på behandlingen af grænseoverskridende eksponeringer inden for bankunionen).

ECB Banktilsyn deltog også i andre regelmæssige politiske drøftelser ved at stille ekspertise til rådighed i BCBS' arbejdsgrupper, ved at samarbejde med BCBS' medlemmer både i EU og i resten af verden og ved at understøtte relevante konsekvensanalyser. Dette arbejde omfattede i) vurderingen og udviklingen af potentielle foranstaltninger til håndtering af klimarelaterede finansielle risici for det globale banksystem, ii) offentliggørelsen af principper for operationel robusthed, som har til formål at styrke bankernes evne til at modstå, tilpasse sig og rette sig igen efter alvorlige negative begivenheder, og iii) en offentlig høring om foreløbige forslag til den tilsynsmæssige behandling af bankernes eksponeringer over for kryptoaktiver.

4.2.3 Bidrag til EBA's arbejde

I 2021 fortsatte ECB Banktilsyn sit tætte samarbejde med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) om at fremme et ensartet tilsyn med den europæiske banksektor og ligeledes fremme kreditinstitutternes sikkerhed og soliditet samt det finansielle systems stabilitet. Blandt de fælles projekter var EBA's EU-dækkende stresstest 2021, hvor ECB bidrog med kvalitetssikring. EBA og ECB samarbejdede også om opfølgningen af covid-19-krisen, svaret på Kommissionens anmodning om rådgivning om digital finans og EBA's rapport om de kompetente myndigheders tilsynsmæssige uafhængighed. ECB og EBA udsendte desuden et fælles brev i september, hvori de bekræftede vigtigheden af at færdiggøre gennemførelsen af de udestående Basel III-standarder i EU fuldt ud, rettidigt og på en troværdig måde.

Endvidere bidrog ECB til afslutningen af EBA's gennemgang af gennemsigtigheden i hele EU i 2021 ved at sikre rettidig levering af nøjagtige tilsynsdata for 99 signifikante institutter under ECB's direkte tilsyn. Gennemgangen gav markedsdeltagerne detaljerede oplysninger om de finansielle forhold i de banker, der deltager i det europæiske banktilsyn, herunder effekten af covid-19-krisen.

ECB bistod også med at opfylde EBA's mandat til at udarbejde en gennemførlighedsrapport om integrationen af statistisk rapportering og afviklings- og tilsynsrapportering i henhold til artikel 430c i kapitalkravsforordningen. Af rapporten, der blev offentliggjort 16. december 2021, fremgår det, at en fælles dataordbog for alle rapporteringsområder vil være en vigtig byggesten og forudsætning for at lette bankernes rapporteringsbyrde, forbedre datakvaliteten og bane vejen for yderligere integration af rapporteringsrammen. Rapporten anbefaler også at nedsætte et fælles udvalg bestående af europæiske myndigheder, kompetente nationale myndigheder og, hvor det er relevant, banksektoren til at styre integrationsprocessen. I denne forbindelse samarbejdede ECB med EBA og andre interessenter om at fremme en fælles forståelse og komme med konkrete forslag til, hvordan der kan oprettes en semantisk integreret dataordbog med henblik på at skabe konvergens i indberetningskravene.

I overensstemmelse med EBA's "efterlev-eller-forklar"-procedure^[60] underrettede ECB Banktilsyn i 2021 EBA om sin hensigt med hensyn til 23 retningslinjer, således som det fremgår af ECB's banktilsynswebsted. ECB Banktilsyn har forpligtet sig til at efterleve alle gældende retningslinjer, som EBA eller Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder udsteder.

5 ECB Banktilsyns organisatoriske opbygning

5.1 Opfyldelse af kravene om ansvarlighed

Denne årsrapport er et af ECB Banktilsyns primære midler til at opfylde SSM-forordningens krav om ansvarlighed over for Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union (EU-Rådet). I henhold til forordningen skal overdragelsen af tilsynsopgaver til ECB følges af passende krav om gennemsigtighed og ansvarlighed. ECB tillægger det stor betydning, at rammerne for ansvarlighed – der fremgår nærmere af den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og ECB og af aftalememorandummet mellem EU-Rådet og ECB – bevares og anvendes fuldt ud.

På grund af coronapandemien (covid-19) var al interaktion mellem Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (ECON) og formanden for Tilsynsrådet i 2021 virtuel. Formanden for Tilsynsrådet deltog i en offentlig høring i ECON 23. marts 2021, hvor han fremlagde ECB's årsrapport om tilsynsvirksomhed 2020, samt i to ordinære offentlige høringer 1. juli og 1. oktober 2021. Drøftelserne fokuserede hovedsagelig på de tilsynsforanstaltninger, som ECB havde truffet som reaktion på covid-19-pandemien. Desuden blev udfordringer i banksektoren, fx holdbarheden af bankernes forretningsmodeller, bankernes rentabilitet, styringen af klimarelaterede risici og digitaliseringens indvirkning, drøftet. Andre spørgsmål drejede sig om styrkelse af bankunionen med fokus på gennemførelsen af Basel III, spørgsmål i relation til hjemland og værtsland, rammerne for krisestyring af banker og for indskudsgaranti samt gearet finansiering.

I 2021 besvarede Tilsynsrådets formand otte skriftlige forespørgsler fra medlemmer af Europa-Parlamentet om forhold vedrørende banktilsyn og – i overensstemmelse med ECB's rapporteringsforpligtelser over for nationale parlamenter – to svar på skriftlige forespørgsler fra medlemmer af nationale parlamenter. Alle de skriftlige svar blev offentliggjort. Svarene vedrørte forskellige emner, fx styring af kreditrisiko, IT- og cyberrisici, governancespørgsmål og tilsynsmæssig overvågning af institutsikringsordninger.

I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale gav ECB desuden Europa-Parlamentet adgang til referaterne af møderne i Tilsynsrådet.

Hvad angår interaktion med EU-Rådet i 2021, deltog Tilsynsrådets formand i to udvekslinger af synspunkter med Eurogruppen, henholdsvis 21. maj og 4. oktober, begge gange i virtuel form. ECB offentliggjorde en oversigt over ECB's relevante tilsynsaktiviteter forud for drøftelserne med Eurogruppen. ECB's tilsynsforanstaltninger vedrørende kreditrisiko og andre nye risici, fx risici i forbindelse med gearet finansiering, var blandt de vigtigste emner, som blev drøftet.

I 2021 bidrog ECB også til Den Europæiske Revisionsrets revisioner vedrørende banktilsyn, dvs. Revisionsrettens revision af Den Europæiske Unions politik til bekæmpelse af hvidvask af penge i banksektoren, sammen med Kommissionen og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Revisionen blev afsluttet i juni 2021. ECB arbejder hen imod at imødekomme anbefalingerne om effektiviteten af EU's rammer for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, i det omfang de falder ind under ECB's tilsynsopgaver. Desuden samarbejder ECB i øjeblikket med Revisionsretten for at støtte dens revision af ECB's effektivitet i tilsynet med bankernes forvaltning af misligholdte lån.

Endvidere fremmede det aftalememorandum, der blev indgået mellem ECB og Revisionsretten i 2019, den praktiske udveksling af oplysninger mellem de to institutioner i forbindelse med opfølgningen på Revisionsrettens revisioner af ECB Banktilsyn. ECB følger op på status med hensyn til implementeringen af Revisionsrettens anbefalinger til ECB, og Revisionsretten følger ligeledes op på implementeringen af tidligere anbefalinger. I denne sammenhæng foretog Revisionsretten i 4. kvartal 2021 en gennemgang af de foranstaltninger, som ECB har truffet for at efterkomme konklusionerne og anbefalingerne i Revisionsrettens første beretning om SSM's funktion og i Revisionsrettens anden beretning om krisestyring.^[65]

5.2 Gennemsigtighed og kommunikation

På baggrund af covid-19-pandemien gjorde ECB Banktilsyn i 2021 fortsat i vid udstrækning brug af digitale kanaler og platforme til en aktuel, gennemsigtig og effektiv formidling af oplysninger. For bedre at nå ud til den brede offentlighed gjorde ECB mere brug af visuel formidling og et enkelt, lettilgængeligt sprog. Der blev også anvendt forskellige formater, fx swipe posts på de sociale medier, videoer, podcast og blogindlæg, til at forklare tilsyn og bankvirksomhed til målgrupper med forskellig uddannelsesmæssig og faglig baggrund og med forskellige videns- og forståelsesgrundlag. En af de største milepæle var lanceringen af ECB's opdaterede banktilsynswebsted. Det nye design er i et moderne digitalt layout med fokus på historier og visuel formidling, bedre læsbarhed og mere indbydende måder at præsentere tekniske emner på.

Disse innovative kommunikationsværktøjer blev også anvendt til at fremhæve centrale budskaber, der formidles med traditionelle midler, fx taler og interview. I 2021 holdt formanden og næstformanden 26 taler, og ECB's repræsentanter i Tilsynsrådet holdt 12 taler. De gav tilsammen 18 interview i medierne og postede seks blogindlæg og debatartikler. Formanden for Tilsynsrådet holdt desuden en pressekonference om resultaterne af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen i 2020 og den seneste udvikling i forbindelse med covid-19-situationen. ECB Banktilsyn udsendte 23 pressemeddelelser samt 44 andre offentliggørelser, herunder breve til medlemmer af Europa-Parlamentet, vejledninger til bankerne og kvartalsvise tilsynsstatistikker. Supervision Newsletter – en digital publikation med næsten 9.000 abonnenter, der udkommer hvert kvartal – indeholdt oplysninger og opdateringer om igangværende tilsynsprojekter og -resultater.

ECB Banktilsyn offentliggjorde resultaterne af den EBA-koordinerede stresstest i juli 2021. Ved denne lejlighed offentliggjorde ECB for første gang datapunkter på et overordnet niveau vedrørende mellemstore banker, der ikke indgik i EBA's stresstest. Endvidere begyndte ECB at offentliggøre aftalememoranda, som var indgået med nationale og internationale myndigheder. Der blev offentliggjort 21 sådanne samarbejdsaftaler i 2021.

ECB Banktilsyn afholdt desuden tre offentlige høringer, bl.a. om opdateringer af politikken for valgmuligheder og skøn og fit & proper-tilsynet. Den halvårlige flagskibskonference, ECB Forum on Banking Supervision, blev i 2021 afholdt i onlineformat med vigtige taler og drøftelser på ekspertniveau om emnerne kredit- og klimarisici og bankunionen.

For at fremme dialogen mellem ECB Banktilsyn og markedsdeltagere fra hele branchen, der er involveret i spørgsmål vedrørende banksektoren, nedsatte ECB en ny markedskontaktgruppe om banktilsyn, Banking Supervision Market Contact Group (BSMCG). Formanden for ECB's tilsynsråd står i spidsen for gruppen, der mødtes første gang i juli 2021. Her drøftes udviklingen i banksektoren, den strukturelle og lovgivningsmæssige udvikling og effekten af ECB Banktilsyns arbejde. På denne måde indsamler den information fra markedet og bidrager dermed til ECB's analyse af de største risici og sårbarheder i bankerne, samtidig med at den udgør en kommunikationskanal specifikt rettet til markedsinteressenter i banksektoren. ECB Banktilsyn tilsigter at opretholde en afbalanceret sammensætning af gruppen og søger at inddrage en bred vifte af institutter og interessenter på bankmarkedet. Det er også hensigten over tid at indføre en rotationsordning for medlemskabet. Dokumenter med relation til BSMCG's aktiviteter, bl.a. mødekalendere, deltagerlister og sammendrag af de forskellige møder, vil løbende blive offentliggjort på ECB's banktilsynswebsted.

I 2021 besvarede ECB 1.264 henvendelser fra offentligheden om banktilsyn, fx vedrørende generelle spørgsmål om tilsyn, klager over banker eller påståede overtrædelser af EU-lovgivning, tilladelser, klimarisikostresstesten og reaktionen på covid-19-krisen. Efter at der var blevet indført virtuelle aktiviteter i besøgscentret, var ECB vært for seks virtuelle foredrag om banktilsyn med i alt 176 deltagere og kunne byde 892 virtuelle besøgende velkommen, som blev indført i ECB's hovedopgaver og grundelementerne i det europæiske banktilsyn.

5.3 Fuldførelse af reorganiseringen af ECB Banktilsyn

Da den nye organisationsstruktur trådte i kraft 1. oktober 2020, blev der iværksat adskillige tiltag, inden for forandringsledelse, for at implementere den. Der blev bl.a. oprettet en gruppe af forandringsagenter og rekrutteret personale til at besætte alle ledige stillinger i den nye struktur.

Gruppen af forandringsagenter bestod af frivillige medarbejdere fra alle ECB Banktilsyns forretningsområder og fra alle niveauer i hierarkiet. De frivillige medarbejdere blev inddraget i fire separate projektarbejdsstrømme.

1. Samarbejde med kompetente nationale myndigheder – med henblik på at lette samarbejdet med de kompetente nationale myndigheder, udveksle ekspertise og fremme gennemsigtighed i hele det europæiske banktilsyn. Ved implementeringen af dette projekt blev der gjort brug af bl.a. åbne frokostseminarer for alle SSM-medarbejdere, jobbytte-ordninger mellem ECB og nogle af de kompetente nationale myndigheder, virtuelle værktøjer til samarbejdet i SSM og lettere adgang til SSM's IT-værktøjer i IT-systemet.
2. Klarhed med hensyn til ansvarsområder og opgaver – med det formål at gøre status over alle faste arbejdsgrupper, netværk og ekspertgrupper inden for SSM, definere alle forretningsområders mål for driftsmodel og mandat samt udarbejde en funktionsbestemt telefonbog, der gør det lettere at identificere eksperter inden for givne områder. SSM-nettets funktioner; SSMnet, som er en onlineplatform for information og videndeling for de tilsynsførende, fremmede implementeringen af målene for denne arbejdsstrøm.
3. Processer – med det formål at visualisere de vigtigste trin og tidsplaner for alle interne banktilsynsprocesser sammen med oplysninger om de relevante værktøjer og eksperter, der er involveret i disse processer. Implementeringen af disse foranstaltninger er i gang og anvender SSM-nettets funktioner.
4. Samarbejde på tværs af generaldirektoraterne – med det formål i højere grad at synliggøre arbejdet i de forskellige forretningsområder og deres resultater, nedbryde siloer og fremme teamspirit på tværs af forretningsområder. For at nå disse mål anvendte arbejdsstrømmen bl.a. roadshows, interaktive messer og interne arbejdsbesøg.

En af de store opgaver forbundet med omstruktureringen bestod i at besætte ledige stillinger i den nye struktur. Til dette formål blev en række rekrutteringstiltag sat i gang i 2021, ligesom der blev iværksat flere omgange med opfordringer til mobilitet, en ordning, der gjorde internt jobbytte nemmere, samt interne og eksterne ansættelseskampagner. Ud over at finde de rette kompetencer til at besætte ledige stillinger gav rekrutteringsindsatsen også ECB Banktilsyns forretningsområder en lejlighed til at opfylde målene for kønsfordeling i ECB's kønsstrategi.^[66]

Figur 20

Antal ansættelser pr. personalegruppe

(fra 1. januar 2021 til 9. december 2021)

5.4 Integration i SSM

I 2021 blev der gjort en yderligere indsats for at fremme integrationen i det europæiske banktilsyn. Der blev iværksat to initiativer: en jobbytteordning for SSM-personale i ECB og de nationale tilsynsmyndigheder og en SSM-hub.

Inden for SSM's jobbytteordning kan medarbejdere i henholdsvis ECB Banktilsyn og de kompetente nationale myndigheder og nationale centralbanker bytte job. Med programmet fremmes mobiliteten inden for det europæiske banktilsyn og karriereforløbet for personale i SSM. Dette er i overensstemmelse med opfordringen i SSM-forordningens artikel 31 om "hensigtsmæssig udveksling og udstationering af personale med og blandt alle kompetente nationale myndigheder og ECB" som et middel til at skabe en fælles tilsynskultur. Inden for det europæiske banktilsyn er mobilitet en drivkraft for øget samarbejde, alsidighed og organisatorisk robusthed samt for diversitet og inklusion.

I 2021 byttede seks medarbejderpar, på forskellige niveauer i hierarkiet, job i en forventet periode på to år i det første pilotprogram i samarbejde med den franske tilsyns- og afviklingsmyndighed (Autorité de contrôle prudentiel et de resolution – ACPR). Medarbejderne er fortsat underlagt personalereglerne i den organisation, hvor de er ansat, og skal følge de regler, som gælder for værtsorganisationen med hensyn til arbejdstid, telearbejde, driftspolitik og procedurer. Når udvekslingsperioden er slut, vil medarbejderne vende tilbage til deres egen organisation med flere kvalifikationer og et udvidet perspektiv og bruge deres erfaringer til at skabe en fælles tilsynskultur.

Desuden blev den første SSM-hub, som er koordineret af en kompetent national myndighed, oprettet efter ECB's accept af nye beføjelser til at føre tilsyn med krav til risikotilbageholdelse, gennemsigtighed og resecuritisering som fastsat i artikel 6, 7 og 8 i EU's securitiseringsforordning. Denne SSM-hub blev oprettet i overensstemmelse med SSM-forordningens artikel 6, stk. 7,^[67] for at bistå ECB med at overvåge, at disse krav overholdes. Den ledes af medarbejdere fra skiftende "koordinerende kompetente nationale myndigheder", hvor personale fra den pågældende frivillige kompetente nationale myndighed^[68] arbejder sammen med medarbejdere fra ECB som et "fælles team".

SSM-hubben vil varetage det daglige tilsyn og bistå ECB i dens opgaver. Det overordnede ansvar vil fortsat ligge hos ECB, som er den myndighed, der træffer de nødvendige foranstaltninger over for enheder under tilsyn i overensstemmelse med ECB's sædvanlige beslutningsprocesser, og som sikrer en ensartet anvendelse af lovbestemmelserne. SSM-hubben vil også yde teknisk støtte efter behov og foretage konsekvensanalyser.

Som den første milepæl blev der udarbejdet en ikke-bindende vejledning om meddelelse af securitiseringstransaktioner med henblik på en offentlig høring. Vejledningen præciserer de oplysninger, som ECB forventer, at banker under ECB's direkte tilsyn, der fungerer som eksponeringsleverende eller organiserende institutter i forbindelse med securitiseringstransaktioner, giver tilsynsmyndighederne. Bankerne forventes at følge vejledningen med hensyn til alle securitiseringstransaktioner efter 1. april 2022, dvs. når SSM-hubben påbegynder arbejdet.

5.5 Beslutningstagning

5.5.1 Tilsynsrådets og Styringsudvalgets møder og afgørelser

ECB's tilsynsråd består af en formand (udpeget for en periode på fem år, som ikke kan forlænges), en næstformand, fire repræsentanter for ECB og repræsentanterne for de kompetente nationale myndigheder. Hvis den kompetente nationale myndighed ikke er en national centralbank, kan dens repræsentant blive ledsaget af en repræsentant for den nationale centralbank. I så fald betragtes de to repræsentanter som ét medlem i forbindelse med afstemningsproceduren.

ECB's tilsynsråd mødtes 16 gange i 2021. På grund af pandemien blev alle formelle møder afholdt via videokonference. At møderne blev afholdt virtuelt var imidlertid ikke nogen hindring for Tilsynsrådets rådslagninger og drøftelser. Desuden holdt Tilsynsrådet, efter invitation fra Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique, et strategisk retreat i Bruxelles i oktober 2021, hvor medlemmerne mødtes under overholdelse af alle lokale covid-19-foranstaltninger for at udveksle synspunkter om SSM-risici og -prioriteter i 2022, om tilsynsmæssige udfordringer i tiden efter pandemien og om, hvordan SSM bedre kan integreres. Hvad det sidstnævnte punkt angår, blev det vedtaget at iværksætte en række initiativer for at styrke samarbejdet inden for det europæiske banktilsyn med fokus på områder som fx fælles kultur og karriereforløb, integreret planlægning, tættere samarbejde gennem hele tilsynscyklen samt værktøjer, teknologi og uddannelse.

Tilsynsrådets styringsudvalg^[69] holdt 10 møder i 2021, som alle blev afholdt via videokonference.

Styringsudvalget holdt yderligere 14 møder med fokus på digitalisering og forenkling af SSM's procedurer samt SSM's integration. Alle disse møder blev afholdt som videokonferencer, og alle medlemmer af Tilsynsrådet, som udtrykte interesse herfor, havde mulighed for at deltage.

Tilsynsrådet

I 2021 udstedte ECB 2.362 tilsynsafgørelser^[70] rettet til specifikke enheder under tilsyn (diagram 2). Af disse blev 1.162 afgørelser vedtaget af ledere af arbejdsenheder i ECB i overensstemmelse med de generelle rammer for delegation af beslutningsbeføjelser, der vedrører retsakter med relation til tilsynsopgaverne. 1.200 afgørelser blev vedtaget af Styrelsesrådet under proceduren om ikke-indsigelse efter udkast til forslag fra Tilsynsrådet. Ud over disse tilsynsafgørelser godkendte ECB også implicit 177^[71] operationer (fx etablering af filialer) ved ikke at gøre indsigelse inden for de lovbestemte frister.

Hovedparten af tilsynsafgørelserne vedrørte procedurer for fit & proper-vurderinger (49,2 pct.), interne modeller (11,2 pct.), kapitalgrundlaget (9,5 pct.), nationale beføjelser (9,5 pct.) og kvalificerede andele (3,8 pct.).

Ud over endelige udkast til bankspecifikke afgørelser, der blev forelagt Styrelsesrådet i henhold til ikke-indsigelsesproceduren, traf Tilsynsrådet afgørelse om flere horisontale spørgsmål, herunder især anvendelsen af fælles metoder og rammer inden for konkrete områder af tilsynet. Nogle af afgørelserne blev udarbejdet af midlertidige organer med mandat fra Tilsynsrådet. Disse organer bestod af højtstående repræsentanter fra ECB og de kompetente nationale myndigheder. De udførte det forberedende arbejde om emner som securitiseringskrav for banker og udvikling af metoder til klimarisikostresstesten i 2022. Formålet var at vurdere, hvordan ekstreme vejrforhold kan påvirke bankerne, hvor sårbare de er over for høje stigninger i prisen på CO₂-emissioner, og hvordan de kan reagere på forskellige omstillingsscenarier i de næste 30 år.

Desuden blev nogle af Tilsynsrådets afgørelser udmøntet i offentlige vejledninger og rapporter, fx "ECB guide to fit and proper assessments", "Guide to the method of setting administrative pecuniary penalties " og "Report on the supervisory review of banks' approach for management climate and environment risk".

For at forenkle beslutningsprocessen har ECB indført en række ordninger for delegation, hvad angår fit & proper-afgørelser, signifikansafgørelser og afgørelser om kapitalgrundlag samt for afgørelser om nationale beføjelser, pasordninger og fælles procedurer. På grundlag af erfaringerne fra den praktiske gennemførelse af de eksisterende delegationsordninger siden 2017 blev en teknisk gennemgang af disse delegationsordninger afsluttet i 2021. Dette resulterede i en finjustering af flere delegationskriterier, herunder en udvidelse af delegationsordningerne til at omfatte instrukser inden for et tæt samarbejde og en harmonisering af de forskellige ordninger. Dette gjorde dem endnu mere effektive og konsekvente. Desuden blev der vedtaget en ny ordning for delegation vedrørende interne modeller og generelt vedrørende forlængelse af frister.

Tilsynsrådet traf størstedelen af sine afgørelser ved skriftlig procedure.^[72]

Af de 115 bankkoncerner, som var underlagt ECB's direkte tilsyn i 2021, anmodede 32 om at modtage formelle afgørelser fra ECB på et andet officielt EU-sprog end engelsk (i 2020 var dette tal 33).

Diagram 2

Tilsynsrådets afgørelser i 2021

5.5.2 Arbejdet i Det Administrative Klagenævn

I 2021 vedtog Det Administrative Klagenævn^[73] en udtalelse om en anmodning om en administrativ revision (tabel 7). I udtalelsen foreslog Det Administrative Klagenævn, at Tilsynsrådet ophævede den påklagede afgørelse.

Udtalelsen vedrørte spørgsmål i forbindelse med ECB's beføjelse til at vedtage tilsynsforanstaltninger baseret på national ret, og Det Administrative Klagenævn understregede behovet for at anvende proportionalitetsprincippet, når der vedtages tilsynsafgørelser, samt princippet om, at der skal træffes foranstaltninger inden for en rimelig tidsfrist.

Året var desuden præget af en række ændringer i Det Administrative Klagenævns sammensætning. Efter at der var offentliggjort en indkaldelse af interessetilkendegivelser i Den Europæiske Unions Tidende, udnævnte Styrelsesrådet Pentti Hakkarainen til nyt medlem fra 1. februar 2022 og Christiane Campill og Damir Odak til nye suppleanter fra 1. december 2021. Det Administrative Klagenævns sammensætning er derfor som følger: Formand: endnu ikke udpeget, næstformand: Concetta Brescia Morra, medlemmer: Javier Arístegui, André Camilleri, Pentti Hakkarainen og René Smits, suppleanter: Christiane Campill og Damir Odak.

Tabel 7

Antal revisioner udført af Det Administrative Klagenævn

5.5.3 Udvælgelse af en ny ECB-repræsentant i Tilsynsrådet

Da Pentti Hakkarainens mandatperiode officielt udløb 31. januar 2022, blev en post som ECB's repræsentant i Tilsynsrådet ledig. I henhold til SSM-forordningen og ECB's afgørelse 2014/4^[74] var det ECB's styrelsesråds ansvar at udnævne Hakkarainens efterfølger.

Efter at der var offentliggjort en indkaldelse af interessetilkendegivelser i november 2021^[75], udnævnte Styrelsesrådet 16. december 2021 Anneli Tuominen, som i øjeblikket er generaldirektør i det finske finanstilsyn (Finanssivalvonta), til ECB's repræsentant i Tilsynsrådet for en periode på fem år, som ikke kan fornys. Pr. 1. juni 2022 vil ECB's repræsentanter således være Anneli Tuominen, Edouard Fernandez-Bollo, Elizabeth McCaul og Kerstin af Jochnick.

Anneli Tuominens daglige arbejde vil være at bistå formanden og næstformanden for Tilsynsrådet og – efter anmodning fra formanden for Tilsynsrådet – repræsentere ECB Banktilsyn internt og eksternt.

5.6 Gennemførelse af adfærdskodeksen

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i SSM-forordningen har ECB udarbejdet en etisk ramme for højtstående embedsmænd i ECB samt for ECB's ledelse og medarbejdere. Den omfatter den fælles Adfærdskodeks for højtstående embedsmænd i ECB, et særligt kapitel i ECB's personaleregler og Retningslinjen om fastsættelse af en etisk ramme for SSM.^[76] Gennemførelsen og den videre udvikling af rammen er sket med bistand fra ECB's etiske komité, Compliance og Governance-kontoret (CGO) og Taskforcen vedrørende etik og compliance (ECTF).

I overensstemmelse med sit mandat vurderede Den Etiske Komité i 2021 Tilsynsrådets medlemmers interesseerklæringer, inden de blev offentliggjort på ECB's banktilsynswebsted. I overensstemmelse med sin politik om gennemsigtighed fortsatte ECB med at offentliggøre Den Etiske Komites udtalelser i forbindelse med alle sager om interessekonflikter og sager om indtægtsgivende erhvervsvirksomhed efter mandatets ophør.^[77] Komitéen afgav fire udtalelser om højtstående embedsmænd i ECB, der beskæftiger sig med banktilsyn. Hovedparten af dem vedrørte private aktiviteter.

CGO overvågede også regelmæssigt, om medarbejderne og de højtstående embedsmænd i ECB efterlevede reglerne om private finansielle transaktioner. Overvågningen resulterede kun i, at der blev identificeret et begrænset antal tilfælde af manglende overholdelse, hvoraf ca. halvdelen havde relation til medarbejdere i ECB Banktilsyn. Ingen af tilfældene vedrørte overlagte forseelser eller andre alvorlige tilfælde af manglende overholdelse af reglerne.

Ud over at arrangere specialiserede kurser, e-læringsprogrammer og oplysningskampagner om det etiske grundlag, fx Ethics Awareness week og Open Ethics Days for nyansatte, besvarede CGO omkring 2.050 spørgsmål om en lang række emner, hvoraf ca. 45 pct. kom fra medarbejdere i ECB Banktilsyn. Knap 54 pct. af spørgsmålene vedrørte medarbejdernes private finansielle transaktioner, efterfulgt af spørgsmål om restriktioner efter fratrædelse og eksterne aktiviteter (figur 21).

Figur 21

Oversigt over spørgsmål fra medarbejdere i ECB Banktilsyn i 2021

Blandt de medarbejdere, der beskæftigede sig med banktilsyn, og som fratrådte deres stilling i 2021, blev der i et enkelt tilfælde fastsat en afkølingsperiode i overensstemmelse med det etiske grundlag.

Som led i bestræbelserne på at opbygge en stærk fælles etisk kultur tog taskforcen vedrørende etik og compliance – som siden er blevet ændret til en etik- og compliance-konference for bedre at afspejle den stigende relevans af spørgsmål i relation til god adfærd og god virksomhedsledelse – i 2021 vigtige skridt til at forbedre og harmonisere de kompetente nationale myndigheders etiske regler med den omfattende revision af Retningslinjen om fastsættelsen af den etiske ramme for SSM^[78], som blev vedtaget af Styrelsesrådet. Med henblik på at gøre håndteringen af interessekonflikter mere effektiv styrker retningslinjen bestemmelserne om aktiviteter før ansættelse og efter ansættelsens ophør samt reglerne om private finansielle transaktioner. ECB og de kompetente nationale myndigheder vil implementere de nye krav senest i juni 2023.

5.7 Anvendelse af princippet om adskillelse af de pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaverne

I 2021 blev princippet om adskillelse mellem de pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaverne hovedsagelig anvendt i forbindelse med udvekslingen af oplysninger mellem forskellige politikområder.

I overensstemmelse med afgørelse ECB/2014/39 om gennemførelsen af adskillelsen mellem ECB's pengepolitiske funktion og tilsynsfunktion^[79] skal udvekslingen af oplysninger foregå ud fra "need to know"-princippet. Det enkelte politikområde skulle således påvise, at de oplysninger, der blev anmodet om, var nødvendige for at opnå dets politiske mål.

I de fleste tilfælde blev adgangen til fortrolige oplysninger givet direkte af den politiske funktion i ECB, der var indehaver af oplysningerne. Dette skete i overensstemmelse med afgørelse ECB/2014/39, som giver mulighed for, at de politiske funktioner direkte kan give adgang til oplysninger, der vedrører anonymiserede data, eller oplysninger, som ikke er politisk følsomme. Der var ikke behov for Direktionens mellemkomst for at løse eventuelle interessekonflikter.

I enkelte tilfælde var det dog nødvendigt at inddrage Direktionen i henhold til afgørelse ECB/2014/39 for at give tilladelse til at udveksle ikke-anonymiserede oplysninger om individuelle banker eller politisk følsomme vurderinger. Der blev givet adgang til dataene i henhold til need to know-princippet – i et begrænset tidsrum – efter at der var foretaget en vurdering af, om der var en forretningsmæssig begrundelse, for at sikre, at need to know-kravet hele tiden var opfyldt.

Hvad angår data vedrørende covid-19-pandemien, blev nødbestemmelsen i artikel 8 i afgørelse ECB/2014/39 taget i brug af Direktionen i marts 2020. Herved ophævedes kravet om, at oplysninger, der vedrører covid-19, skal godkendes af Direktionen, med forbehold af et strengt need to know-krav. I 2021 blev denne undtagelse anvendt på en række dataudvekslinger om bankdata indsamlet i forbindelse med covid-19. Også her blev der givet adgang til dataene i henhold til need to know-princippet – i et begrænset tidsrum – efter at der var foretaget en vurdering af, om der var en forretningsmæssig begrundelse, for at sikre, at need to know-kravet hele tiden var opfyldt.

Adskillelsen på beslutningsniveau gav ikke anledning til problemer, og det var ikke nødvendigt at inddrage Mæglingspanelet.

5.8 Rammer for datarapportering

5.8.1 Udvikling af rammerne for datarapportering

I 2021 førte ændringer i EU's tilsynsmæssige rapporteringsrammer til, at Kommissionens eksisterende gennemførelsesforordning^[80] blev erstattet af en række nye forordninger.^[81] De ændringer, som EBA har nærmere angivet i taksonomi 3.0, blev gennemført med et vellykket resultat af ECB i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder. Herved blev de ændringer, som blev foretaget på institutniveau i de rapporterende banker, ligeledes afspejlet. Med ændringerne gives der mulighed for at indsamle oplysninger om bl.a. den ændrede gearingsgrad, den ændrede net stable funding ratio, modpartskreditrisiko, de nye minimumskrav til den samlede tabsabsorberende kapacitet og kapitalgrundlaget og nedskrivningsrelevante passiver samt den grundlæggende revision af handelsbeholdningen.

ECB indførte også en ny måde at indsamle tilsynsdata fra eksterne parter på via den særlige platform CASPER (Centralised Submission Platform), som anvender ECB Identity Portal til central identifikation og autentifikation af brugerne og til kontoforvaltning. CASPER giver eksterne organisationer mulighed for sikkert at indberette strukturerede data til ECB. Dataene valideres automatisk, og resultaterne kan drøftes med de relevante ECB-team via platformen. ECB vil i stadig større omfang bruge CASPER til at indsamle tilsynsmæssige ad hoc-forespørgsler fra bankerne, som i øjeblikket indsamles af de fælles tilsynsteam via forskellige processer, fx gennem e-mail-udvekslinger eller fælles mapper. Den nye platform forventes at gøre den samlede dataindsamling og validering meget mere effektiv.

I 2021 udarbejdede taskforcen om harmonisering af den sekventielle metode (Task Force on the Harmonisation of the Sequential Approach)^[82] detaljerede forretningsmæssige krav, efter at Tilsynsrådet havde godkendt de vejledende principper og kravene på højt niveau i oktober 2020. De endelige forretningsmæssige krav, som skal implementeres af ECB og de kompetente nationale myndigheder, tager sigte på at skabe et sæt fælles minimumsstandarder, der skal harmonisere de fremgangsmåder, der anvendes i SSM til indsamling, validering og formidling af tilsynsdata, og skabe lige vilkår for institutterne under tilsyn.

Formålet med databasen til indsamling af data inden for rammerne af SSM^[83] er at mindske bankernes rapporteringsbyrde ved at fjerne overlappende dataanmodninger fra tilsynsmyndigheder inden for SSM. I 2021 blev databasen ændret, således at der indsamles yderligere oplysninger om antallet af datapunkter i hver dataanmodning med henblik på yderligere analyse. For at bidrage til at mindske rapporteringsbyrden for enhederne under tilsyn og for at gøre det nemmere at identificere overlappende datapunkter blev alle ECB's horisontale dataanmodninger modelleret ved brug af ECB's fælles dataordbog.

ECB øgede gennemsigtigheden yderligere og gjorde flere tilsynsdata tilgængelige i afsnittet om tilsynsdata på ECB's banktilsynswebsted ved at indføre et nyt interaktivt dashboard, som giver et overblik over nøgleindikatorer. For første gang offentliggjorde ECB også søjle 3-oplysninger for individuelle enheder om eksponeringer, der er omfattet af lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige moratorier, og om nye eksponeringer, der er omfattet af statslige garantiordninger (i henhold til EBA's retningslinjer for indberetning og offentliggørelse af eksponeringer, der er omfattet af foranstaltninger truffet i konsekvens af covid-19-krisen). ECB sammenholdt de udvalgte offentliggørelseskrav under søjle 3 og den lovpligtige indberetning, hvilket medførte en betydelig forbedring af datakonsistensen.

5.8.2 Informationsstyring

SSM's informationsstyringssystem (IMAS) er det centrale IT-system, der støtter alle europæiske banktilsynsmyndigheder i deres daglige arbejde, og hvor de kan indhente de oplysninger, de har brug for. I 2021 blev adskillige tilsynsprocedurer tilføjet i IMAS, herunder den nye metode til tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, metoden til fastlæggelse af kravene om yderligere kapitalgrundlag ud fra en risiko for risiko-baseret tilgang, vurderingen af udløsningsmekanismer for tidlig indgriben og de nye godkendelsesprocedurer for (blandede) finansielle holdingselskaber.

Den nye IMAS-portal, der blev indført i oktober 2020, giver mulighed for online interaktion og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder og enheder under tilsyn. Siden januar 2021 har signifikante institutter anvendt IMAS-portalen til at indsende deres ansøgninger om fit & proper-vurderinger, verificere status på deres vurderinger online og udveksle relaterede oplysninger med de tilsynsførende. I denne forbindelse er IMAS-portalen et meget vigtigt skridt i SSM's digitaliseringsproces, idet den giver større gennemsigtighed for institutterne under tilsyn, mindsker den operationelle risiko for både tilsynsmyndigheder og banker og giver effektivitetsgevinster. Foruden fit & proper-vurderinger blev andre tilsynsprocedurer også tilføjet i IMAS-portalen i 2021, herunder indsendelse af meddelelser vedrørende pasordningen, ansøgninger om erhvervelse af kvalificerede andele og meddelelser om ikke-væsentlige modelændringer.

Desuden blev der foretaget flere ændringer af rapporteringsmodulet IDRA (IMAS Data Reporting and Analytics). Ændringerne blev indført for at give mulighed for at ekstrahere og undersøge nye tilsynsmæssige datasæt samt at opdatere modulet med moderne rapporteringsværktøjer til datavisualisering.

I 2021 begyndte ECB Banktilsyn at integrere SSM's kernesystemer som led i SSM's digitale dagsorden. Formålet er at bringe SSM i en førende position med hensyn til indførelsen af avancerede teknologier inden for banktilsyn.

6 Rapportering om budgetforbruget

6.1 Udgifter i 2021

I henhold til SSM-forordningen skal ECB disponere over tilstrækkelige ressourcer til at varetage sine tilsynsopgaver effektivt. Ressourcerne finansieres via et tilsynsgebyr, som opkræves fra enhederne under ECB's tilsyn.

Udgifterne til tilsynsopgaver opføres særskilt i ECB's budget. Udgifterne består af direkte udgifter til ECB's banktilsyns funktion. Tilsynsfunktionen benytter sig også af fælles tjenester, som leveres af ECB's eksisterende støtteforretningsområder.^[84]

Budgetmyndigheden i ECB ligger hos Styrelsesrådet. Det vedtager ECB's årlige budget på grundlag af et forslag fra Direktionen i samråd med formanden og næstformanden for Tilsynsrådet vedrørende anliggender i tilknytning til banktilsyn. Styrelsesrådet bistås af Budgetkomitéen (BUCOM), hvis medlemmer kommer fra alle de nationale centralbanker i Eurosystemet og ECB. BUCOM bistår Styrelsesrådet ved at evaluere ECB's rapporter om budgetplanlægning og ‑overvågning.

I 2021 var de faktiske årlige udgifter til ECB's tilsynsopgaver 577,5 mio. euro, hvilket var 2,9 pct. lavere end det skøn på 594,5 mio. euro, der blev meddelt i marts 2021.

Udgifterne til de centrale tilsynsopgaver lå i 2021 fortsat lavere end det normale niveau. Udgiftsstigningen på 7,9 pct. i forhold til 2020 afspejler primært indførelsen af nye IT-systemer til banktilsynet, som indgår i kategorien horisontale opgaver og specialiserede tjenester. Yderligere oplysninger om disse aktiviteter findes i afsnit 5.8.

Tabel 8

Udgifter til ECB's tilsynsopgaver opdelt efter funktion (2019-2021)

(mio. euro)

Klassifikationerne i tabel 8 anvendes til at identificere, hvilken andel af de årlige udgifter der skal dækkes af de årlige tilsynsgebyrer, som enhederne under tilsyn betaler på grundlag af deres tilsynsstatus som henholdsvis signifikant eller mindre signifikant. I henhold til den metode til opdeling af årlige tilsynsgebyrer, der er fastsat i artikel 8 i gebyrforordningen^[85], skal udgifterne til horisontale opgaver og specialiserede tjenester tildeles proportionelt i forhold til de samlede udgifter til henholdsvis tilsynet med signifikante institutter og overvågningen af tilsynet med mindre signifikante institutter. For hver gruppe er også opgivet indberettede udgifter til de fælles tjenester, som ydes af ECB's støtteforretningsområder.

I overensstemmelse med ECB's forpligtelse til at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed er indberetningen af ECB's udgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne blevet tilpasset. Tabel 9 indeholder mere granulære data om udgifterne baseret på de gennemførte aktiviteter, navnlig:

• eksternt tilsyn og overvågning, hvor udgifterne til ECB's deltagelse i de fælles tilsynsteam og overvågningen af mindre signifikante banker eller bankkoncerner er indarbejdet
• ECB's deltagelse i inspektioner på stedet, herunder grænseoverskridende missioner
• politiske, rådgivende og lovgivningsmæssige funktioner, herunder signifikansvurderinger, tilladelser, samarbejde med andre organer, metodologi og planlægning, kvalitetssikring af tilsynet og håndhævelses- og sanktionsprocedurer
• krisehåndtering
• makroprudentielle opgaver, herunder opgaver i forbindelse med stresstest og tilsynspolitikker
• tilsynsstatistikker vedrørende rammerne for datarapportering
• Tilsynsrådets, dets sekretariats og de juridiske tjenesters beslutningstagning.

Tabel 9

Udgifter til ECB's tilsynsopgaver

(mio. euro)

Hvad angår udviklingen inden for IT-systemer, vedrører de øgede udgifter i de politiske, rådgivende og lovgivningsmæssige funktioner samt makroprudentielle opgaver SSM's informationsstyringssystem IMAS og STAR-platformen (Stress Test Account Reporting). Den største udgiftsstigning inden for Tilsynsrådet, sekretariat og tilsynslovgivning skyldtes betydelige investeringer i 2021 i tilsynsteknologi (suptech), der udnytter det potentiale, som kunstig intelligens og anden banebrydende suptech i forbindelse med banktilsyn har for interne og eksterne interessenter.

Som supplement til de interne ressourcer gør ECB brug af ydelser, som leveres af eksterne konsulenter. Som en løsning på midlertidige ressourceproblemer yder konsulenterne enten specialiseret ekspertise eller integreret konsulentbistand under kvalificeret intern vejledning. I 2021 var ECB's udgifter til konsulentbistand til centrale tilsynsopgaver på 38,9 mio. euro, en stigning på 8,5 mio. euro i forhold til 2020. Af dette beløb vedrører 23,7 mio. euro eksterne ressourcer til udvikling af IT-systemer, 7,9 mio. euro vedrører omfattende vurderinger og 6,4 mio. euro regulære opgaver i forbindelse med inspektioner på stedet, herunder grænseoverskridende missioner. Yderligere oplysninger om disse aktiviteter findes i kapitel 1.

I 2021 fortsatte udgifterne til forretningsrejser i forbindelse med det direkte tilsyn med signifikante institutter og mindre signifikante institutter med at falde. Disse udgifter udgjorde 0,3 mio. euro, hvilket afspejlede pandemiens fortsatte effekt på rejseaktiviteter.

I årsrapporten om tilsynsvirksomhed 2020 indførte ECB rapportering, der fokuserer på udgifternes formål. Rapporteringen viser fordelingen af omkostninger efter omkostningskategori baseret på omkostninger og fælles tjenester, der er direkte knyttet til ECB Banktilsyn.

Figur 22

Omkostninger til ECB's tilsynsopgaver efter omkostningskategori

(mio. euro)

De direkte tilknyttede udgifter består af udgifter til personale, der udfører centrale tilsynsopgaver, tilsynsmæssige initiativer (herunder omkostninger relateret til omfattende vurderinger), andre driftsudgifter såsom forretningsrejser og uddannelse, særlig IT-teknologi såsom IMAS og STAR og relaterede projekter samt suptech.

Kategorien fælles tjenester omfatter tjenester, der både anvendes af ECB's centralbank- og banktilsynsdel. De er opdelt som følger: bygnings- og facilitetsforvaltning, personaleforvaltning, fælles IT-tjenester, fælles juridiske, revisions- og administrative tjenester, kommunikations- og oversættelsestjenester og øvrige tjenester. Omkostningerne til de fælles tjenester fordeles mellem de enkelte funktioner ved hjælp af en omkostningsfordelingsmekanisme, der anvender branchestandardiserede parametre som fx fuldtidsækvivalenter, kontorareal og antal oversættelsesanmodninger. Da ECB gør sit yderste for at gennemføre effektivitetsforbedringer, justeres parametrene for omkostningsfordelingen rutinemæssigt.

I 2021 var de samlede faktiske udgifter 577,5 mio. euro. De direkte tilknyttede omkostninger beløb sig til 337,9 mio. euro, og de fælles tjenester udgjorde 239,6 mio. euro, dvs. henholdsvis 58,5 pct. og 41,5 pct. af de faktiske udgifter.

Amortiseringen af IMAS og STAR bidrog til at øge udgifterne til direkte tilknyttet informationsteknologi og relaterede projekter, som beløb sig til 17,0 mio. euro. Direkte tilknyttede udgifter til suptech udgjorde 14,9 mio. euro.

I 2021 faldt udgifterne til fælles tjenester med 11,2 mio. euro i forhold til 2020. Der var fortsat stor efterspørgsel efter lokaler og faciliteter for at sikre opretholdelsen af et sikkert arbejdsmiljø i ECB’s bygninger. Dette blev dog mere end opvejet af et fald, hvad angår fælles IT-tjenester og personaleforvaltning, som afspejlede en forbedret direkte allokering af tjenester.

6.2 Banktilsynsgebyrer i 2022

Da de faktiske omkostninger til tilsynsopgaverne har været lavere i de sidste to år, har ECB også anvendt en konservativ tilgang til at anslå udgifterne for 2022. Det har resulteret i et skønnet tilsynsgebyr for 2022 på 624,1 mio. euro. ECB's samlede planlagte udgifter til tilsynsopgaver i 2022 er 678,9 mio. euro. Dette beløb tager højde for den forventede tilbagevenden til et mere normalt aktivitetsniveau, løbende investeringer i udviklingen af IT-systemer til banktilsyn, herunder internalisering af konsulentomkostninger i forbindelse med STAR, samt højere personaleomkostninger i forbindelse med de 25 fuldtidsækvivalenter, som Styrelsesrådet godkendte i 2020 til SSM og relaterede fælles tjenester.

ECB vil fortsat være fleksibel i sin reaktion på eksterne faktorer, såfremt forholdene tillader en tilbagevenden til et mere normalt aktivitetsniveau i 2022.

I overensstemmelse med sin forpligtelse til at opnå stabilitet i udgifterne på mellemlangt sigt forventer ECB fra og med 2023 en stabilisering af de planlagte udgifter inden for de nuværende mandater vedrørende det europæiske banktilsyn.

Tabel 10

ECB Banktilsyns anslåede udgifter i 2022 opdelt efter funktion

(mio. euro)

De årlige tilsynsgebyrer i 2022, som bliver opkrævet i 2023, kendes først efter udgangen af gebyrperioden. De vil omfatte de faktiske udgifter for hele året korrigeret for beløb tilbagebetalt til eller opkrævet fra enkelte banker i forbindelse med tidligere gebyrperioder, betalinger af påløbne renter som følge af sene betalinger og gebyrer, som det ikke har været muligt at inddrive. Andelen af det samlede beløb, der skal opkræves hos de enkelte kategorier, anslås at være 95,6 pct. for de signifikante institutters vedkommende og 4,4 pct. for de mindre signifikante institutter.

Tabel 11

Anslåede udgifter i 2022 til ECB's tilsynsopgaver

(mio. euro)

6.3 Gebyrrammen for 2021

Gebyrforordningen udgør sammen med SSM-forordningen den retlige ramme for ECB's opkrævning af et årligt tilsynsgebyr til dækning af udgifterne i forbindelse med tilsynsopgaverne. I gebyrforordningen og den dermed forbundne afgørelse^[86] opstilles metoden til at: i) fastsætte de samlede årlige tilsynsgebyrer, ii) beregne det beløb, som det enkelte institut under tilsyn skal betale, og iii) opkræve det årlige tilsynsgebyr.

I 2021 afsluttede ECB implementeringen af de ændringer, der fulgte af gennemgangen af tilsynsgebyrrammen i 2019. Den nye sprogordning, som indebærer, at ECB's gebyrmeddelelser udstedes på alle officielle EU-sprog, blev gennemført i april 2021. Dette betød, at institutterne kunne modtage gebyrmeddelelsen for 2020 på deres foretrukne EU-sprog. Proceduren vedrørende meddelelse af hensigten om at udelukke aktiver og/eller risikoeksponering i datterselskaber, der er etableret i ikke-deltagende lande, blev automatiseret med et vellykket resultat, hvilket gav bankerne mulighed for effektivt at underrette ECB om deres hensigter inden for fristen 30. september 2021. Desuden er der ikke længere overskud eller underskud overført fra tidligere år, efter at ECB i 2020 gik over til at fakturere faktiske udgifter efter gebyrperiodens afslutning.

6.4 Det samlede beløb, der skal opkræves for gebyrperioden 2021

Det årlige tilsynsgebyr, der skal opkræves for gebyrperioden 2021, udgør 577,5 mio. euro. Dette beløb består næsten udelukkende af de faktiske årlige omkostninger i 2021, som beløb sig til 577,5 mio. euro, med en korrektion på 47.000 euro for påløbne renter som følge af sene betalinger.

Det årlige tilsynsgebyr kan også korrigeres for i) tilbagebetalte beløb til enkelte banker for tidligere gebyrperioder og ii) afskrevne beløb, som ikke kunne inddrives. I 2021 var sådanne korrektioner ikke nødvendige.

Det beløb, som skal dækkes ind gennem de årlige tilsynsgebyrer, opdeles i to dele. Opdelingen er knyttet til den status, som enhederne under tilsyn har, som enten signifikant eller mindre signifikant, og som afspejler, i hvor høj grad de er underlagt ECB's tilsynsmæssige kontrol.

I 2021 er det samlede beløb, som skal opkræves fra signifikante institutter, 546,1 mio. euro. For de mindre signifikante institutters vedkommende er det 31,4 mio. euro. Fordelingen af udgifterne understøttes af et forbedret system, som giver mulighed for en mere præcis opdeling af omkostningerne efter kategori. Hvad angår 2021, betaler de signifikante institutter 94,6 pct. af de samlede omkostninger til banktilsyn for gebyrperioden, og mindre signifikante institutter betaler 5,4 pct.

Tabel 12

Indtægter i forbindelse med banktilsynsopgaver i alt

(mio. euro)

6.5 Individuelle tilsynsgebyrer

På bankniveau beregnes gebyrerne i forhold til bankens størrelse og risikoprofil ved hjælp af de årlige gebyrfaktorer, som bankerne under tilsyn indberetter. For de fleste bankers vedkommende er referencedatoen for dataene 31. december det foregående år. For banker, der for nylig er kommet under tilsyn på det højeste konsolideringsniveau inden for gebyrperioden, lægger ECB de samlede aktiver og den samlede risikoeksponering, som banken har indberettet på referencedatoen tættest på den 31. december, til grund for beregningen. Disse tal anvendes derefter til at beregne en variabel gebyrkomponent for alle de måneder, som gebyrdebitor skal betale et tilsynsgebyr for.^[87] Det beregnede tilsynsgebyr pr. bank opkræves og betales årligt.

Diagram 3

Den variable gebyrkomponent afhænger af bankens størrelse og risikoprofil

Tilsynsgebyret fastsættes på det højeste konsolideringsniveau i SSM-medlemslandene. Det omfatter en variabel gebyrkomponent og en minimumsgebyrkomponent. Sidstnævnte gælder for alle banker og udgør 10 pct. af det samlede beløb, der skal inddrives. For de mindste signifikante banker med samlede aktiver, der ikke overstiger 10 mia. euro, halveres minimumsgebyrkomponenten. Fra og med 2020 har minimumsgebyrkomponenten også været halveret for små mindre signifikante banker med samlede aktiver, der ikke overstiger 1 mia. euro.

I henhold til artikel 7 i gebyrforordningen kræves der en ændring af det individuelle tilsynsgebyr for enheder under tilsyn på det højeste konsolideringsniveau, hvis i) enheden under tilsyn ændrer status, dvs. at enheden omklassificeres fra signifikant til mindre signifikant eller omvendt, ii) der gives tilladelse til en ny enhed under tilsyn, eller iii) en eksisterende tilladelse inddrages. Overgangen til fakturering efter gebyrperiodens afslutning betød, at hovedparten af ændringerne med relation til artikel 7, som fandt sted inden for året, blev medtaget i standardgebyrberegningerne. Som følge heraf vedtog ECB ikke yderligere afgørelser om tilsynsgebyrer i 2021, som skulle indgå i de årlige tilsynsgebyrer, der faktureres i 2022.

Nærmere oplysninger om tilsynsgebyrer findes på ECB's banktilsynswebsted. Afsnittet opdateres jævnligt og indeholder nyttig, praktisk information på alle officielle EU-sprog.

6.6 Andre indtægter i relation til banktilsynsopgaverne

ECB har ret til at pålægge enheder under tilsyn administrative sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelser i henhold til EU's banktilsynsregler (herunder ECB's tilsynsafgørelser). De dermed forbundne indtægter tages ikke i betragtning ved beregningen af de årlige tilsynsgebyrer. ECB's gebyrforordning sikrer, at hverken skadeserstatning til tredjepart eller administrative bøder (sanktioner), som skal betales til ECB af enheder under tilsyn, får indflydelse på tilsynsgebyret. De administrative bøder, som enheder under tilsyn skal betale, medtages som indtægt på ECB's resultatopgørelse. I 2021 beløb de indtægter, der opstod som følge af sanktioner, som ECB pålagde enheder under tilsyn, sig til 0,6 mio. euro.

ECB tilbagebetaler desuden administrative sanktioner, som enheder under tilsyn er blevet pålagt tidligere, såfremt de annulleres ved en domstolsafgørelse. I 2021 blev der tilbagebetalt i alt 4,8 mio. euro. Tilbagebetalingerne vedrørte administrative bøder, som ECB tidligere havde pålagt tre enheder under tilsyn inden for den samme koncern, og for hvilke de relevante afgørelser blev delvis annulleret af domstolen. Disse udgifter indgår ikke i beregningen af de årlige tilsynsgebyrer, men er medtaget i ECB's resultatopgørelse og nedbringer nettoresultatet ultimo året.

7 Retsakter vedtaget af ECB

De retsakter, som ECB har vedtaget, omfatter forordninger, afgørelser, retningslinjer, henstillinger og instrukser til kompetente nationale myndigheder (omtalt i artikel 9, stk. 1, nr. 3, i SSM-forordningen og artikel 22 i SSM-rammeforordningen). I dette afsnit findes en liste over de retlige instrumenter på banktilsynsområdet, der blev vedtaget af ECB i 2021 og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og/eller på ECB's websted. Den omfatter retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3, i SSM-forordningen og andre relevante retsakter.

7.1 ECB's forordninger

ECB/2021/24
Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2021/943 af 14. maj 2021 om ændring af forordning (EU) 2015/534 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (EUT L 210 af 14.6.2021, s. 1)

7.2 Andre retlige instrumenter end forordninger

ECB/2021/7
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/432 af 1. marts 2021 om ændring af afgørelse (EU) 2017/1198 om de kompetente nationale myndigheders indberetning af kreditinstitutters finansieringsplaner til Den Europæiske Centralbank (EUT L 86 af 12.3.2021, s. 14)

ECB/2021/8
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/490 af 12. marts 2021 om det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2020 (EUT L 101 af 23.3.2021, s. 107)

ECB/2021/27
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1074 af 18. juni 2021 om en midlertidig udelukkelse af visse eksponeringer mod centralbanker fra det samlede eksponeringsmål i lyset af COVID-19-pandemien og om ophævelse af afgørelse ECB/2020/1306 (EUT L 230I af 30.6.2021, s. 1)

ECB/2021/31
Den Europæiske Centralbanks henstilling af 23. juli 2021 om ophævelse af henstilling ECB/2020/62 (EUT C 303 af 29.7.2021, s. 1)

ECB/2021/33
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1437 af 3. august 2021 om ændring af afgørelse (EU) 2017/934 om delegation af afgørelser vedrørende signifikansen af enheder under tilsyn (EUT L 314 af 6.9.2021, s. 1)

ECB/2021/34
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1438 af 3. august 2021 om ændring af afgørelse (EU) 2017/935 om delegation af beføjelser til at vedtage afgørelser om egnethed og hæderlighed samt vurdere krav til egnethed og hæderlighed (EUT L 314 af 6.9.2021, s. 3)

ECB/2021/35
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1439 af 3. august 2021 om ændring af afgørelse (EU) 2018/546 om delegation af beføjelser til at vedtage afgørelser om kapitalgrundlag (EUT L 314, 6.9.2021, s. 8)

ECB/2021/36
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1440 af 3. august 2021 om ændring af afgørelse (EU) 2019/1376 om delegation af beføjelsen til at vedtage afgørelser om pasordningen, erhvervelse af kvalificerede andele og inddragelse af kreditinstitutters tilladelser (EUT L 314 af 6.9.2021, s. 14)

ECB/2021/37
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1441 af 3. august 2021 om ændring af afgørelse (EU) 2019/322 om delegation af beføjelsen til at vedtage afgørelser på grundlag af tilsynsbeføjelser i henhold til national ret (EUT L 314 af 6.9.2021, s. 17)

ECB/2021/38
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1442 af 3. august 2021 om delegation af beføjelser til at vedtage afgørelser om interne modeller og om forlængelse af tidsfrister (EUT L 314 af 6.9.2021, s. 22)

ECB/2021/39
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1396 af 13. august 2021 om ændring af afgørelse ECB/2014/29 om fremsendelsen til Den Europæiske Centralbank af tilsynsdata indberettet til de kompetente nationale myndigheder af enhederne under tilsyn i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 og (EU) 2016/2070 (EUT L 300 af 24.8.2021, s. 74)

ECB/2021/40
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1443 af 26. august 2021 om udpegning af ledere af arbejdsenheder til at vedtage delegerede afgørelser om interne modeller og forlængelse af tidsfrister (EUT L 314 af 6.9.2021, s. 30)

ECB/2021/42
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1486 af 7. september 2021 om vedtagelse af interne regler vedrørende begrænsninger af registreredes rettigheder i forbindelse med Den Europæiske Centralbanks opgaver vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 328 af 16.9.2021, s. 15)

Berigtigelse til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1074 af 18. juni 2021 om midlertidig udelukkelse af visse eksponeringer mod centralbanker fra det samlede eksponeringsmål i lyset af covid-19-pandemien og om ophævelse af afgørelse (EU) 2020/1306 (ECB/2021/27) (EUT L 230 af 30.6.2021) (EUT L 234 af 2.7.2021, s. 102)