Hvad betyder det, når en bank er nødlidende eller forventeligt nødlidende?
14. juni 2017
Der er fire grunde til, at en bank kan blive erklæret nødlidende eller forventeligt nødlidende:
- Den opfylder ikke længere betingelserne for meddelelsen af tilladelse fra tilsynsmyndigheden.
- Den har flere passiver end aktiver.
- Den kan ikke betale sin gæld, efterhånden som den forfalder.
- Den kræver ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige.
På det tidspunkt, hvor en bank erklæres nødlidende eller forventeligt nødlidende, skal en af ovenstående betingelser være opfyldt eller forventeligt blive opfyldt.
Hvorfor er det nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger, når en bank erklæres nødlidende eller forventeligt nødlidende?
En banks sammenbrud tillægges normalt meget stor betydning på grund af den centrale rolle, som bankerne spiller i økonomien. De yder vitale tjenesteydelser til enkeltpersoner og virksomheder, fx gennem deres långivning, ved at tage imod indskud og håndtere betalinger. Det er derfor vigtigt, at disse tjenesteydelser fortsætter i tilfælde af en banks sammenbrud.
Hertil kommer, at det finansielle system er meget integreret. Den seneste finansielle krise har vist, hvor hurtigt og kraftigt problemer i den finansielle sektor kan sprede sig, hvis de ikke tackles effektivt.
Hvad sker der, når en bank erklæres nødlidende eller forventeligt nødlidende?
Når en bank er erklæret nødlidende eller forventeligt nødlidende, bliver den overtaget af Den Fælles Afviklingsinstans, der er afviklingsmyndigheden for signifikante banker, der er omfattet af det europæiske banktilsyn, og for grænseoverskridende mindre signifikante banker. Den beslutter, om der er en offentlig interesse i bankens afvikling (hvis ikke likvideres banken), og hvilke afviklingsforanstaltninger der bør anvendes.
Hovedmålene med afviklingen er:
- at bevare den systemisk vigtige del af bankens forretning (den del, der i tilfælde af et sammenbrud kunne udløse en finansiel krise)
- at beskytte indskyderne
- at sikre videreførelsen af kritiske funktioner
- at forhindre forstyrrelser på markederne.
ECB, der fører direkte tilsyn med omkring 120 signifikante banker, arbejder tæt sammen med Den Fælles Afviklingsinstans gennem hele afviklingsprocessen.
Trin 1 – Planlægning af genopretning og afvikling
Planlægning er en vigtig del af en effektiv afvikling af banker, der er erklæret nødlidende eller forventeligt nødlidende.
Hvert år skal bankerne udarbejde genopretningsplaner, som vurderes af tilsynsmyndigheden (ECB for de signifikante bankers vedkommende). Genopretningsplaner indeholder mulige scenarier i en situation, hvor en bank kommer i økonomiske vanskeligheder, og de foranstaltninger, som banken kan træffe for at fortsætte sin virksomhed og således forhindre et sammenbrud. En bank i økonomiske vanskeligheder kunne fx rejse ny kapital, nedbringe planlagte udlån eller sælge aktiver.
Genopretningsplanen er på den ene side en slags livstestamente, hvoraf det fremgår, hvordan banken i påkommende tilfælde ville afvikle sine aktiviteter, hvis det blev besluttet, at den ikke længere er levedygtig. Formålet er at fastslå, hvilke af bankens funktioner der er kritiske, identificere og tage hånd om eventuelle hindringer for at kunne afvikle den og forberede en mulig genopretning. Afviklingsmyndigheden er ansvarlig for at forberede en afviklingsplan for hver enkelt bank på baggrund af den information, den får fra banken og fra tilsynsmyndigheden, som også høres i løbet af processen.
Trin 1 – Afviklingen af banken indledes
Efter at der er truffet afgørelse om, at en bank er nødlidende eller forventeligt nødlidende, vurderer Den Fælles Afviklingsinstans, om der er alternative private foranstaltninger, som kunne træffes for at forhindre dens sammenbrud inden for en rimelig tidsfrist, og om det er i samfundets interesse, at afviklingen finder sted (i stedet for at banken likvideres ved almindelig insolvensbehandling). Den Fælles Afviklingsinstans vurderer med andre ord, om en banks sammenbrud fx kunne forårsage finansiel ustabilitet eller forstyrrelser af markedet.
Hvis Den Fælles Afviklingsinstans fastslår, at der ikke er alternative private foranstaltninger, som er realiserbare, og at det er i samfundets interesse at afvikle, kan den vedtage en afviklingsordning.
Den Fælles Afviklingsinstans har en række forskellige afviklingsværktøjer til sin rådighed:
- Dele af banken kan sælges fra.
- Dele af banken kan overføres til et midlertidigt organ (en "brobank"), således at det sikres, at der fortsat ydes banktjenester til kunderne.
- Visse aktiver og passiver kan overføres til en afviklingsbank (en såkaldt "bad bank").
- Bankens passiver kan annulleres eller nedbringes ved hjælp af en "bail-in"-procedure.
Hvad sker der, hvis jeg har et indskud i en bank, som er blevet erklæret nødlidende eller forventeligt nødlidende?
Der findes indskudsgarantiordninger i alle medlemslande, som refunderer indskud til indskyderne, hvis deres bank og deres indskud ikke længere er tilgængelige. Indskud op til 100.000 euro er dækket. Alle banker skal være medlem af en sådan ordning og betale bidrag til den.