Hvad er tilsynskollegier?

14. juli 2016 (opdateret 12. december 2018)

Det stod klart i forbindelse med den finansielle krise, at det i en stadig mere globaliseret verden er helt afgørende, at tilsynet med banker, der driver virksomhed i mere end et land, er så effektivt som muligt. Tilsynskollegier spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng, idet de bidrager til at forbedre tilsynet med de grænseoverskridende banker.

Kort om tilsynskollegier

Et tilsynskollegium er grundlæggende en permanent, men fleksibel struktur, som består af en international banks hjem- og værtslandstilsynsmyndighed. Baselkomiteen for Banktilsyn anvender termen bredt om de løbende forbindelser mellem disse myndigheder. Termen dækker alle former for kontakt, lige fra tele- og videokonferencer, breve og e-mails til kommunikation via sikre websteder.

Tilsynskollegierne skal bistå deres medlemmer med at opnå en bedre forståelse af grænseoverskridende bankkoncerners risikoprofil og sårbarheder. De skal desuden give dem en ramme, inden for hvilken de kan behandle centrale spørgsmål, der er relevante fra et tilsynsmæssigt perspektiv. En løbende informationsudveksling og et kontinuerligt samarbejde er vigtige redskaber til at styrke tilsynet med disse koncerner.

Informationsudveksling i praksis

Omfanget af samspillet mellem medlemmerne af kollegierne kommer an på den enkelte bankkoncern og de pågældende tilsynsmyndigheder; desuden anvendes der en proportional tilgang.

Her er nogle eksempler på oplysninger, som medlemmer af et kollegium kan udveksle:

  • Tilsynsmæssige risikovurderinger, hovedresultaterne af en tilsynskontrol samt alle væsentlige tilsynstiltag
  • Analyser af effekten af forholdene på vigtige markeder/i vigtige lande på bankkoncernen og resultaterne fra stresstest
  • Planer for kriseberedskab
  • Planer for kapital- og likviditetspositioner
  • Strategiske planer for hele bankkoncernen og dens datterselskaber
  • Oplysninger om eksogene faktorer, der kan være nyttige for kollegiernes medlemmer (som fx udviklingen i lovgivningen og makroprudentiel information).

Tilsynskollegier i en EU-kontekst

I Den Europæiske Union (EU) er tilsynskollegier ikke blot strukturer, som skal skabe et tæt samarbejde og øge informationsudvekslingen. De træffer også beslutninger. De træffer fx fælles beslutninger om en banks interne model, dens risikoeksponering eller kapitalgrundlag.

Af Kapitalkravsdirektivet (CRD IV) – der er en del af EU's retlige ramme for banktilsyn – fremgår det, at kollegierne bør sikre, at der foreligger et fælles og tilpasset arbejdsprogram og harmoniserede tilsynsafgørelser. Skemaer, som bl.a. viser omfanget og karakteren af bankens grænseoverskridende tilstedeværelse, er en meget vigtig del af denne proces. Skemaerne suppleres af skriftlige koordinerings- og samarbejdsordninger, som udgør grundlaget for samarbejdet og informationsudvekslingen mellem medlemmerne af kollegiet og dermed for fælles opgaver, aktiviteter og beslutningstagning.

Inden for de nye rammer, som er indført med direktivet om genopretning og afvikling af banker (Bank Recovery and Resolution Directive (BRRD)), skal tilsynskollegierne også vurdere grænseoverskridende bankers genopretningsplaner og nå frem til en fælles beslutning vedrørende vurderingen af disse planer.

De vigtigste redskaber til implementeringen af rammerne for tilsynskollegier i EU er Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer samt relevante forordninger, som vedtages af Europa-Kommissionen.

ECB, der er ansvarlig for det direkte tilsyn med de signifikante banker i euroområdet, kan deltage i et tilsynskollegium som enten (konsoliderende) tilsynsmyndighed i hjemlandet eller tilsynsmyndighed i værtslandet. I førstnævnte tilfælde fungerer ECB som formand for kollegiet.