SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Hvad er hensættelser og dækning for misligholdte lån (NPL)?

21. december 2020

Hver gang bankerne yder lån til deres kunder, bliver de eksponeret for kreditrisiko, dvs. risikoen for, at låntageren ikke betaler lånet tilbage. Når det sker, siger man, at lånet er misligholdt. Et lån regnes for misligholdt, når banken anser det for usandsynligt, at låntageren betaler det tilbage, eller når en betaling fra låntageren er mere end 90 dage forsinket.

Misligholdte lån (non-performing loans, NPL) reducerer bankernes indtjening og forårsager tab. Dette forringer deres soliditet. Hvis banker har store beholdninger af misligholdte lån, kan de ikke låne penge ud til husholdninger og virksomheder. Det skader hele økonomien.

Beskyttelse mod tab: hensættelser og dækning

Alle banker skal forberede sig på tab på deres lån. For at udligne denne kreditrisiko foretager banken et skøn af det forventede fremtidige tab på lånet og bogfører en tilsvarende hensættelse. Det betyder, at banken på forhånd indregner et tab på lånet. Bankerne bruger deres kapital til at absorbere disse tab: Når banken bogfører en hensættelse, tager den et tab og reducerer derefter sin kapital med det beløb, som den ikke vil kunne inddrive fra kunden.

Bankerne behøver ikke at bogføre hensættelser for den fulde værdi af et misligholdt lån, da kunden måske stadig kan betale nogle af afdragene tilbage. De kan måske også få en del af lånebeløbet tilbage ved at sælge de aktiver eller den faste ejendom, som kunden har stillet som sikkerhed. Det er kun det forventede nettotab, der skal dækkes. Den del af de misligholdte lån, der dækkes af hensættelser, kaldes bankens NPL-dækning. Den viser, i hvor stort omfang banken allerede har indregnet de tab, den forventer at få på misligholdte lån.

Hvordan bogfører banken en hensættelse?

Et eksempel: en bank har misligholdte lån til en værdi af 100 euro og forventer at få et nettotab på disse lån på 40 euro. Den dækker dette tab ved at bogføre hensættelser for 40 euro, så dens NPL-dækningsgrad er 40 pct.

En minimumsdækningsgrad sikrer tilstrækkelige hensættelser

For at sikre, at bankerne bogfører tilstrækkelige hensættelser, har EU-lovgivningen fastsat en minimumsdækningsgrad, som bankerne skal overholde. Hvis en bank ikke har bogført hensættelser nok til at dække nye misligholdte lån, skal den dække underskuddet ved at trække det manglende beløb ud af kapitalen. Har banken ikke tilstrækkelige kapitalstødpuder ud over minimumskravene, så den kan drive virksomhed uden risiko, kan den muligvis komme i vanskeligheder.

En tidsplan for hensættelserne sikrer rettidig dækning

Bankerne bør ikke vente for længe med dækningen af misligholdte lån. Der er indført mange værktøjer og mekanismer, der skal sikre, at bankernes hensættelser til tab ikke blot er tilstrækkelige, men også rettidige. En af dem er en fast tidsplan for hensættelser, der fungerer som bagstopper for utilstrækkelig NPL-dækning.

Hvordan fungerer den? Tidsplanen viser, hvilken dækningsgrad der kræves på forskellige tidspunkter med udgangspunkt i den dag, hvor lånet bliver klassificeret som misligholdt. Jo længere et lån har været misligholdt, jo mindre sandsynligt er det, at kunden vil kunne betale det tilbage, og jo større bør hensættelsen være. Derfor stiger dækningskravet gradvis, indtil det når 100 pct.

Tidsplanen afhænger af, om det er et lån, hvor der er stillet sikkerhed (i aktiver eller fast ejendom), eller ikke. Hvis der ikke er stillet sikkerhed for lånet, skal banken dække det 100 pct. inden for højst tre år. Lån, hvor der er stillet sikkerhed, skal være 100 pct. dækket inden for syv til ni år.

Hensættelser til tab er en sikkerhedsmekanisme, som er med til at sikre, at bankerne er tilstrækkelig rustede til at kunne modstå kredittab. Men den gælder kun for lån, som bankerne har klassificeret som misligholdt. Derfor er de nødt til at holde godt øje med de lån, de har ydet, hurtigt identificere de lån, der risikerer at blive misligholdt, og klassificere dem som sådan.

Flere oplysninger

Det dækningskrav, der er fastsat i EU-lovgivningen ("søjle 1-bagstopper"), er bindende for alle banker i EU og gælder for lån, som er ydet fra og med 26. april 2019. For lån ydet før den dato gælder ikke-bindende forventninger, som er opstillet af ECB Banktilsyn ("søjle 2-forventninger"), og som følger den samme tankegang. Nærmere oplysninger om samspillet mellem de bindende krav og de ikke-bindende tilsynsforventninger findes i meddelelsen om forventningerne til den tilsynsmæssige dækning af NPE fra august 2019.

Meddelelse om forventningerne til den tilsynsmæssige dækning af NPE
Whistleblowing