ECB's følsomhedsanalyse af IRRBB – stresstest 2017

28. februar 2017

Ofte stillede spørgsmål

1. Hvorfor foretager ECB Banktilsyn en følsomhedsanalyse af renterisici i bankbogen (IRRBB) i forbindelse med stresstesten i 2017?

ECB Banktilsyn skal hvert år arrangere stresstest som led i tilsynsprocessen (CRV IV's artikel 100). I 2017 vil der blive gennemført en sådan stresstest for banker under ECB's direkte tilsyn.

Formålet med dette års stresstest er at give ECB tilstrækkelige oplysninger til at forstå rentefølsomheden af en banks aktiver og passiver i bankbogen og nettorenteindtægterne. De hypotetiske stød, som anvendes i testen, er hentet fra de standarder, der er fastsat af Baselkomiteen for Banktilsyn (BCBS) i publikationen "Standards – Interest rate risk in the banking book", som blev offentliggjort i april 2016.

2. Hvad er fokus for ECB's følsomhedsanalyse af IRRBB i forbindelse med stresstesten i 2017? Hvordan vil I bruge resultaterne?

Tilsynsmyndighederne vil undersøge, hvordan hypotetiske ændringer af renteniveauet vil påvirke bankerne.

I analysen af, hvordan et rentestød vil påvirke bankerne, fokuserer vi på ændringer i den økonomiske værdi af aktiver og passiver i bankbogen og på udviklingen af de nettorenteindtægter, som genereres af disse aktiver og passiver. Bankbogen omfatter aktiver og passiver, som ikke er knyttet til bankens handelsaktiviteter. Analysen skal også se på, hvordan bankernes modeller for kundeadfærd påvirker deres måling af renterisikoen, idet denne adfærd kan ændre sig som følge af ændringer af rentesatserne.

Resultaterne af analysen vil indgå i tilsynskontrol- og evalueringsprocessen (SREP) i 2017, som fastsætter, hvor meget kapital bankerne skal holde. Det tilsynsmæssige kapitalbehov i SREP 2017-afgørelsen vil ikke blive afgjort af de kvantitative resultater af stresstesten, men tage højde for bankernes relative sårbarhed over for forskellige rentestød. Resultaterne vil nærmere bestemt danne grundlag for vurderingen af, hvor meget kapital et institut har behov for som led i søjle 2-kravene og sølje 2-vejledningen.

3. Vil stresstesten føre til et større tilsynsmæssigt kapitalbehov for bankerne?

Overordnet set forventes det samlede kapitalbehov for banker under ECB's direkte tilsyn at forblive stabilt, hvis alle andre faktorer forbliver uændrede.

4. Hvilke antagelser er der brugt om ændringerne af renteniveauet i denne stresstest?

Vi vil benytte seks forskellige rentestød. De er hentet fra de stød, som blev fastsat i april 2016 af Baselkomiteen for Banktilsyn (se Standards - Interest rate risk in the banking book), og vil blive anvendt i bankbogen. Disse stød omfatter forskellige ændringer i rentekurvens niveau og form og vil give tilsynsmyndighederne information om, hvordan fremskrivningerne af den økonomiske værdi af bankbogens kapital og nettorenteindtægterne vil ændre sig med hvert stød. Stødene er hypotetiske og ikke tænkt som nogen form for prognose for renteudviklingen i euroområdet, men skal derimod bidrage til at identificere potentielle sårbarheder i bankernes bankbøger.

Stødene anvendes derfor snarere med henblik på en følsomhedsanalyse. En følsomhedsanalyse adskiller sig væsentligt fra en makroøkonomisk stresstest, som typisk inkorporerer modelbaserede økonomiske fremskrivninger i et scenario.


yield curve IR shock

5. Hvilke dele af bankernes balancer vil blive omfattet af følsomhedsanalysen?

Fokus ligger på positioner i bankbogen. Anvendelsesområdet for hver bank er begrænset til aktiver og passiver i den pågældende banks største valutabeholdninger. Analysen omfatter kun aktiver og passiver i en valuta, som udgør mere end 20 pct. af bankens aktiver i bankbogen. Det er blevet besluttet ikke at tage højde for beholdninger i valutaer, som ikke udgør 20 pct., for at mindske rapporteringsbyrden. Det er desuden usandsynligt, at resultatet af sådanne mindre beholdninger ville medføre væsentlige ændringer af det overordnede resultat.

6. Hvor længe vil stresstesten vare?

Stresstesten starter den 28. februar 2017, og resultaterne vil hovedsageligt indgå i SREP-vurderingen samt bidrage til at kalibrere søjle 2-vejledningen. Resultaterne vil blive drøftet som led i SREP-tilsynsdialogen mellem bankerne og de fælles tilsynsteam til sommer.

Med denne "bottom-up"-tilgang leverer bankerne fremskrivninger af bestemte rentestød på grundlag af deres egne modeller. Resultaterne vil indgå i de kvalitative foranstaltninger og drøftelserne mellem de fælles tilsynsteam og bankerne i forbindelse med SREP.