Menu

Forord af Mario Draghi, formand for ECB

En væsentlig faktor for at sikre genopretningen i euroområdet er en stabil bank­sektor, der tjener økonomien. Og den vigtigste erfaring vi har draget af krisen er, at en streng regulering og et effektivt tilsyn er afgørende for en stabil banksektor. Over­dreven deregulering var således blandt årsagerne til den globale finansielle krise. Derfor hører skærpede regler for den finansielle sektor og et bedre tilsyn hjemme på vækstdagsor­denen. Og der er gjort store fremskridt på både europæisk og globalt plan. I november 2014 blev det europæiske banktilsyn etableret. Det var et afgø­rende skridt, som har skabt grundlaget for en mere stabil banksektor og et mere inte­­greret Europa.

I løbet af de seneste par år har de europæiske banker fået større modstandskraft, hvad angår kapital, gearing, finansiering og risikotagning. Derfor har de været i stand til at modstå den økonomiske krise i vækstøkonomierne, det voldsomme fald i olie­priserne og de umiddelbare konsekvenser af Brexit. Sundere banker er også i stand til at yde lån på kontinuerlig vis, hvilket er afgørende for at støtte den økono­miske genopretning i euroområdet.

Det europæiske banktilsyn har spillet en vigtig rolle i at sikre modstandskraften i sektoren. Indførelsen af et strengt, men retfærdigt banktilsyn – som gennemføres i hen­hold til de samme høje standarder i hele euroområdet – har skabt tillid til kvali­teten af tilsynene og dermed til bankernes stabilitet.

Der er imidlertid stadig en række udfordringer. Banksektorens kapacitet til at støtte gen­opretningen i euroområdet fuldt ud begrænses af den lave rentabilitet i sek­toren. Overkapacitet, ineffektivitet og overtagne aktiver bidrager til bankernes lave rentabi­litet. Det er op til bankerne selv at finde de rette svar på disse udfor­dringer. Og det må de gøre hurtigt, hvis vi skal sikre en kraftig genopretning i euroområdet.

Det europæiske banktilsyn bidrager i høj grad til en mere stabil banksektor i euro­området. Samtidig sikrer det ens spilleregler, som er nødvendige for at kunne etab-lere et indre marked for bankvirksomhed. For at sikre at der fortsat er tillid til dette markeds integritet, er vi dog nødt til at færdiggøre bank­unionen. Ligesom vi har skabt fælles tilsyn og afvikling i euroområdet, må også vi sørge for, at indskyderne er sikre overalt.


Indledende interview med Danièle Nouy, formand for Tilsynsrådet

I november 2016 kunne det europæiske banktilsyn fejre sin toårsdag. Er du tilfreds med resultaterne indtil nu?

Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg meget stolt over det, vi har opnået. På ganske kort tid har vi skabt en institution, som hjælper med at sikre stabilitet i hele den europæiske banksektor. Det europæiske banktilsyn er selvfølgelig meget nyt, og der er fortsat plads til forbedring. Men det fungerer, og det fungerer godt. Folk i hele Europa arbejder tæt sammen mod et fælles mål: nemlig at opnå en stabil bank­sektor. Nogle arbejder her i ECB, men langt flere arbejder i de nationale tilsynsmyn­digheder. De udgør tilsammen et virkelig europæisk team af banktilsynsmyndig­heder. Det er deres engagement, der er driv­kraften for vores succes. Jeg kan ikke takke dem nok. Det er en fornøjelse og en ære for mig at arbejde sammen med alle disse mennesker: medarbejderne i ECB, de nationale tilsynsmyndigheder og naturligvis medlemmerne af Tilsynsrådet.


Hvad var kort fortalt de vigtigste resultater for det europæiske bank­tilsyn i 2016?

Jeg må nævne tre ting: For det første begyndte vi effektivt at løse problemet med misligholdte lån. Allerede i 2015 etablerede vi en taskforce, der skulle tage sig af spørgsmålet. Og i 2016 udarbejdede vi et udkast til vejledning til bankerne i, hvordan de skal håndtere store mængder misligholdte lån. Det har været et stort skridt fremad. For det andet har vi fortsat forbedret solvensen i banksektoren i euro­området. Og endelig har vi harmoniseret banktilsynet i euroområdet yderligere med henblik på at sikre, at der ved tilsynet med alle banker anvendes samme høje stan­darder.


Hvad har I konkret gjort for at harmonisere tilsynspraksis?

Den europæiske tilsynslovgivning indeholder en række valgmuligheder og skøns­beføjelser, som giver tilsynsmyndighederne et vist spillerum, når de anvender reglerne. I 2016 indgik vi en aftale med de nationale myndigheder om at anvende disse valgmuligheder og skønsbeføjelser på en ensartet måde i hele euroområdet og udstedte efterfølgende en ECB-forordning og en vejledning. Et andet vigtigt middel til at harmonisere tilsynet er tilsynskontrol- og evalueringsprocessen (SREP). SREP sikrer, at der anvendes de samme metoder og standarder til at føre tilsyn med alle banker i euroområdet. I 2016 blev SREP videreudviklet og tilpasset. Dermed er vores tilsynsmæssige kapitaltillæg nu meget tættere forbundet med den enkelte banks risikoprofil.


Vil det sige, at bankerne i euroområdet nu opererer på lige vilkår?

Vi har gjort store fremskridt i den retning, men der er dog stadig plads til forbedring. Eksempelvis er lovgivningen fortsat temmelig fragmenteret i euroområdet. Nogle af de regler, som bankerne skal overholde, har form af EU-direktiver, som stadig skal gennemføres i den nationale lovgivning. De konkrete regler er derfor forskellige fra land til land, hvilket gør det europæiske banktilsyn mindre effektivt og dyrere. Så hvis politikerne vil tage bankunionen alvorligt, er de nødt til at harmonisere reglerne yderligere. Én mulighed kunne være at anvende færre direktiver og flere forord­ninger, da disse gælder umiddelbart i alle EU-lande. Europa-Kommis­sionens nylige lov­forslag, som ser på mange vigtige aspekter af dette regelsæt, er en god lejlighed til at harmonisere banklovgivningen i EU yderligere. Denne mulig­hed må vi ikke forpasse. Den endelige retsakt bør også sikre, at tilsynsmyndig­hederne har alle de nødvendige værktøjer og den nødvendige fleksibilitet til at kunne varetage sine opgaver tilfredsstillende.


Omfatter de ens spilleregler også de banker, som ECB ikke fører direkte tilsyn med?

ECB fører direkte tilsyn med omkring 130 af de største banker i euroområdet, som også kaldes de signifikante institutter. De resterende banker (ca. 3.200), der beteg­nes som de mindre signifikante institutter, er underlagt direkte tilsyn af de nationale kompetente myndigheder. ECB spiller en indirekte rolle i tilsynet med de mindre signifikante institutter. Sammen med de nationale tilsynsmyndigheder støtter vi også etableringen af ensartede standarder for tilsynet med dem. I 2016 udviklede vi en række af disse standarder. Vores tilgang til valgmuligheder og skøn blev også udvi­det til at omfatte mindre banker, og vi arbejder på en harmoniseret SREP for de min­dre signifikante institutter. Vi overholder naturligvis proportionalitetsprincippet, når vi behandler spørgsmål i forbindelse med de mindre signifikante institutter. Vi tilpasser niveauet af tilsyn til de risici, der bæres af de mindre banker.


Hvad angår bankerne, hvordan klarer de europæiske banker sig så?

Den gode nyhed er, at de har fået meget større modstandskraft i løbet af de seneste år. Deres kapitalbuffere er blevet væsentlig større. Samtidig står de dog stadig over for en række risici og udfordringer. Ud over at skulle finde ud af, hvordan de kan øge deres overskud i en situation med store udfordringer, hvordan de kan afhænde overtagne aktiver, og hvordan de skal håndtere cyperkriminalitet og andre IT-risici, trænger der sig i øjeblikket en række andre spørgsmål på. Vil konkurrencen fra ikke-banker blive skærpet? Hvor er økonomien i euroområdet på vej hen? Hvordan vil Brexit påvirke euroområdet? Hvordan vil andre geopolitiske spørgsmål udvikle sig? Bankerne ope­rerer i en verden, der er præget af risiko og forandring, og de er nødt til at styre den­ne risiko og tilpasse sig til denne forandring. Kun på den måde vil de kunne forblive rentable på langt sigt.


Lave renter og strengere regulering betragtes ofte som særlige udfor­dringer for bankerne. Hvad mener du om det?

For de store banker i euroområdet udgør renteindtægterne over halvdelen af deres samlede indtægter, så rentesatserne er bestemt et vigtigt spørgsmål, og lave renter er en udfordring. I 2017 vil vi se nærmere på bankernes renterisici. For eksempel vil dette års stresstest bestå af en følsomhedsanalyse, der fokuserer på konsekven­serne af renteændringer i bankbogen. Hvad angår regulering, vil regler altid være en byrde for dem, der skal overholde dem. Men vi må i dette tilfælde se på det bredere perspektiv. Skrappere regler hjælper med at forhindre kriser. Og vi har lært, at finansielle kriser har store konsekvenser for økonomien, skatteyderne og i sidste ende bankerne selv. På denne baggrund ville det være glædeligt, hvis den globale lovgivningsreform blev afsluttet som planlagt. Det sidste, vi må gøre, er at vende ryggen til den globale lovgivningsreform. Den finansielle sektor rækker ud over de nationale grænser, og det må reglerne for den derfor også gøre – det er en af de vigtigste ting, vi har lært af den finansielle krise.


Hvordan tager banktilsynet fat om de udfordringer, som bankerne står over for?

De risici og udfordringer, jeg netop har nævnt, afspejles i vores tilsynsprioriteter for 2017. For det første vil vi analysere bankernes forretningsmodeller yderligere og fortsætte med at undersøge, hvilke faktorer der fremmer deres rentabilitet. I den forbindelse vil de fælles tilsynsteam grundigt undersøge deres respektive banker. Vi vil også vurdere, hvordan udviklingen på områder som fintech og Brexit kan påvirke forretningsmodellerne i bankerne i euroområdet. I sidste ende er det natur­ligvis ikke vores opgave at foreskrive, hvilke forretningsmodeller bankerne skal benytte. Men vi kan og vil udfordre de eksisterende modeller. Vores anden prioritet er risikostyring. I den nuværende situation med lav rentabilitet og høj likviditet kan bankerne blive fristet til at kaste sig ud i en risikabel jagt på afkast. Risikostyring er i denne sam­men­hæng vigtigere end nogensinde. Og vores tredje prioritet er kreditrisiko. Det drejer sig først om fremmest om misligholdte lån – som jeg allerede har nævnt, er det et vigtigt spørgsmål.


Misligholdte lån har i den grad været et stort spørgsmål i 2016. Hvad er den aktuelle status?

Bankerne og tilsynsmyndighederne er bestemt nået langt allerede. Men misligholdte lån er dog fortsat et vigtigt spørgsmål. De udgør en dødvægt i bankernes balancer. De begrænser overskuddet og bankernes kapacitet til at yde kredit til økonomien. Vores vejledning vil hjælpe bankerne med at rydde op på deres balance. Den frem­mer konsekvent henstand, indregning, hensættelse og oplysning i forbindelse med misligholdte lån. Og den tilskynder banker med et højt niveau af misligholdte lån til at fastsætte og gennemføre bestemte mål for at nedbringe mængden af disse. Den bedste praksis, der fastlægges i vejledningen, udgør vores tilsynsmæssige forvent­ninger. Vores fælles tilsynsteam samarbejder allerede aktivt med bankerne om, hvordan de planlægger at gennemføre vejledningen. Men misligholdte lån er ikke kun et spørgsmål, der vedrører bankerne og deres tilsynsmyndigheder. Hvor hurtigt en bank kan afvikle misligholdte lån afhænger også af det nationale retlige system og retsvæsenet. Og i visse lande står disse systemer i vejen for en hurtig afvikling af misligholdte lån. I sådanne tilfælde kan de nationale beslutningstagere hjælpe ban­ker­­ne. De kan gøre retssystemerne mere effektive, forbedre adgangen til sikker­heds­stillelse, oprette hurtige udenretslige procedurer og afstemme de finanspolitiske incitamenter.


Du nævnte, at risikostyring er én af jeres prioriteter for 2017. Hvad ligger der i det?

Det er klart, at bankerne altid og overalt har brug for en forsvarlig risikostyring – de beskæftiger sig trods alt med at påtage sig og fordele risici. Men en forsvarlig risiko­styring er en kompleks størrelse, som kræver, at en række elementer er til stede. For det første kræver det den rette kultur – en kultur, hvor risikostyringen værdsættes og ikke anses som en hindring for større overskud. Mere formelt set kræver en forsvar­lig risikostyring solide styringsstrukturer – de risikoansvarlige skal have mulighed for at komme til orde og blive hørt af dem, som træffer beslutningerne. I juni 2016 offent­liggjorde vi resultaterne af en gennemgang, som viste, at mange banker fortsat skal blive bedre på dette område. Endelig kræver en forsvarlig risikostyring gode data. Derfor vil vi i 2017 vurdere, hvordan bankerne overholder de relevante internationale standarder. I den forbindelse har vi lanceret et stort projekt, som skal vurdere de interne modeller, bankerne anvender til at bestemme deres risikovægtede aktiver. De interne modeller er vigtige, fordi risikovægtede aktiver er grundlaget for at beregne kapitalkravene. Endelig vil vi iværksætte en tematisk gennemgang for at gøre status over bankernes outsourcede aktiviteter og nøje undersøge, hvordan de styrer risiciene i tilknytning hertil.


Hvad er din vision for det europæiske banktilsyn på længere sigt? Hvordan vil det gavne både offentligheden og bankerne?

For bankerne fungerer tilsynet som en modvægt, der forbedrer stabiliteten. Bankerne ser generelt afkast, mens tilsynsmyndighederne generelt ser risici. Bankerne bekym­rer sig primært om rentabiliteten, mens tilsynsmyndighederne primært bekymrer sig om stabiliteten. Når tilsynsmyndighederne udfylder deres rolle, forhindrer de banker­ne i at tage uforholdsmæssigt store risici og hjælper dermed med til at forhindre fremtidige kriser. De beskytter sparerne, investorerne, skatteyderne og økonomien som helhed. Der er desuden den fordel, at det europæiske banktilsyn anlægger et særligt euro­pæ­isk perspektiv, der ser bort fra de nationale grænser. Derfor kan det få øje på risi­ciene på et tidligt tidspunkt og forhindre dem i at spredes. Det europæiske banktilsyn handler uafhængigt af nationale interesser og kan derfor være en streng og retfærdig tilsynsmyndighed for alle banker i euroområdet. Det hjælper således med til at skabe lige vilkår for alle, så alle har de samme muligheder og det samme ansvar. Det er på dette grundlag, at en virkelig europæisk banksektor kan vokse til gavn for hele økonomien.


Tilsynets bidrag til finansiel stabilitet

2016 bød på stabile overskud for bankerne i euroområdet, som dog lå på et lavt niveau. Samtidig var deres risici og udfordringer stort set uændrede i forhold til 2015. Den største risiko er knyttet til holdbarheden af bankernes forretningsmodeller og rentabilitet. Af andre større risici kan nævnes det høje niveau af misligholdte lån og den geopolitiske usikkerhed, som fx effekten af Brexit på mellemlangt til langt sigt. Det europæiske banktilsyn opstiller prioriteter for tilsynet i overensstemmelse hermed.

Det europæiske banktilsyn fortsatte også med at forbedre det vigtigste værktøj, nærmere bestemt tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (Supervisory Review and Evaluation Process (SREP)). Det førte til, at bankernes kapitalkrav blev bedre afstemt til den enkelte banks risikoprofil. Samlet set var kapitalbehovet i henhold til SREP 2016 stort set stabilt.

I 2016 gjorde det europæiske banktilsyn gode fremskridt med hensyn til at håndtere misligholdte lån. I september offentliggjorde det et udkast til vejledning, som blev sendt i offentlig høring. Vejledningens anbefalinger og bedste praksis vil hjælpe bankerne med effektivt at nedbringe andelen af misligholdte lån.

Kreditinstitutter: største risici og generelle resultater

De største risici for banksektoren og tilsynsprioriteter

De største risici for banksektoren i Europa er uforandrede

De risici, der blev identificeret i 2016, er for størstedelens vedkommende stadig relevante i 2017. Bankerne i euroområdet driver stadig virksomhed i et økonomisk klima præget af lav økonomisk vækst. De dystre økonomiske resultater påvirker renterne og den økonomiske genopretning, og de er årsag til de største af de risici, som banksektoren i euroområdet er konfronteret med, og som er afbildet i figur 1.

Den langvarige periode med lave renter understøtter økonomien og reducerer risikoen for misligholdelser. Den sætter imidlertid også bankernes forretnings­modeller under pres, idet lave renter "presser" renteindtægterne på et tidspunkt, hvor den samlede rentabilitet allerede er lav. I 2016 var en af de største bekymringer for banksektoren i euroområdet fortsat risici i tilknytning til holdbarheden af forretningsmodeller og lav rentabilitet.

Bankerne skal nedbringe de store beholdninger af misligholdte lån

En anden kilde til bekymring er de store beholdninger af misligholdte lån i en række banker i euroområdet. Ud over faldende rentabilitet medfører de, at de berørte banker bliver mere sårbare over for stemningsskift på markedet. Bankerne har derfor brug for solide og robuste strategier til at rydde op på deres balance, herunder en aktiv styring af porteføljerne af misligholdte lån.

Brexit udgør en geopolitisk risiko for bankerne

Den geopolitiske usikkerhed er stigende. Især i forbindelse med den britiske folke­afstemning om Brexit var ECB Banktilsyn i tæt kontakt med de mest eksponerede banker for at sikre, at de fulgte situationen og risiciene nøje, og at de forberedte sig på de mulige resultater. I denne periode blev der ikke påvist nogen væsentlige likviditets-/finansieringsrisici eller operationelle risici i banksektoren. Den seneste politiske udvikling kan dog forsinke investeringerne og føre til en træg vækst.

Figur 1

Kort over risici for euroområdets banksektor

NPL Geopolitisk usikkerhed for EU Lave renter Vækstøkonomiser & Kina Skift i risikopræmier Forseelser Centrale modparters solvens Konkurrence fra ikke- banker Bankers reaktion på ny regulering Markedsillikviditet Finanspolitiske ubalancer i euroområdet Lav vækst - euroområdet Ejendomsmarkeder Cybekriminalitet & IT- forstyrrelser høj høj lav Risikosandsynlighed Konsekvens af risiko

Kilde: ECB; pilene viser potentielle transmissionskanaler fra en risikoparameter til en anden (kun de væsentligste umiddelbart afledte effekter vises; NPL (non-performing loans) eller misligholdte lån; dette risikoparameter er kun relevant for banker i euroområdet med en høj andel af misligholdte lån.

På trods af de fordele, der er ved et sikrere finansielt system med større modstands­kraft, er uklarheden om den fremtidige regulering stadig et problem. Afslutningen af gennemgangen af Basel III, fastsættelsen af mål for minimums­kravet for kapi­tal­­grundlag og nedskrivningsrelevante passiver vil mindske den lovgivnings­mæssige usikkerhed og stabilisere bankernes operationelle vilkår. I mellemtiden er bankerne også begyndt at forberede sig på at implementere IFRS 9, der træder i kraft i begyndelsen af 2018. Samlet set vil det for visse banker formentlig fortsat være en udfordring at leve op til de strengere krav, samtidig med at de skal sikre en rimelig rentabilitet.

I 2016 gennemførte ECB Banktilsyn Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA's) stresstest på EU-niveau af banker i euroområdet og ECB Banktilsyns SREP-stresstest.[1] Stresstesten, der blev gennemført i hele EU, omfattede 37 store signifikante institutter (der tilsammen repræsenterer ca. 70 pct. af de bankaktiver, som er underlagt det europæiske banktilsyn). Resultaterne af stresstesten blev offentliggjort af EBA den 29. juli 2016.[2] SREP-stresstesten omfattede yderligere 56 signifikante institutter i euroområdet. Stort set samme metode blev anvendt til både at vurdere de finansielle institutioners modstandskraft over for en negativ markedsudvikling og til at give input til SREP.

Resultaterne af stresstesten viste:

  • at banksystemet kan modstå en endnu alvorligere stresspåvirkning end den, der blev simuleret i den omfattende vurdering i 2014, og samtidig fastholde det samme kapitalniveau – i gennemsnit – efter stresspåvirkningen
  • at de mest relevante årsager til forskellen mellem stresstestresultatet i referencescenariet og det negative scenario var en stigning i tab på udlån, lavere nettorenteindtægter og større kurstab på markedsrisikopositioner
  • at banker med lavere kreditkvalitet og en højere andel af misligholdte lån i gennemsnit klarer sig dårligere for så vidt angår stresstestens effekt på både tab på udlån og nettorenteindtægter. Dette understreger vigtigheden af at imødegå høje andele af misligholdte lån.

Et hold bestående af omkring 250 medlemmer fra ECB og de kompetente nationale myndigheder/de nationale centralbanker, foretog en grundig kvalitetssikring af de stresstestresultater, som bankerne havde beregnet. Kvalitetssikringen byggede på de fælles tilsynsteams viden om de enkelte banker, peer benchmarking, ECB's egne top-down-beregninger og de kompetente nationale myndigheders ekspertise.

Den kvantitative effekt af stresstestens negative scenario er en af de faktorer, som indgår i fastsættelsen af niveauet for søjle 2-vejledning (Pillar 2 guidance eller P2G). Det kvantitative resultat af stresstestene medtages ved opgørelsen af søjle 2-kravet.[3] Ud over de risici, som allerede var blevet identificeret ved den løbende tilsynsmæs­sige vurdering, pegede stresstesten på euroområdebankernes største sårbarheder i tilfælde af et negativt stød. Eksempelvis stammede de fleste tab på udlån fra usikre­­de detail- og erhvervseksponeringer. Stresstesten påviste også, at udlån til visse geografiske områder, som fx Latinamerika og Central- og Østeuropa, var en årsag til kredittab.

SSM's tilsynsprioriteter er de områder, som tilsynet sætter fokus på et bestemt år. De tager udgangspunkt i en vurdering af de største risici, som bankerne under tilsyn er konfronteret med, og tager højde for den seneste udvikling på det økonomiske, lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige område. Prioriteterne gennemgås hvert år, og de er et meget vigtigt redskab til at koordinere tilsynsmæssige foranstaltninger i bankerne på en tilpas harmoniseret, forholdsmæssig og effektiv måde for herved at bidrage til lige vilkår og en større effekt af tilsynet (se diagram 1).

Diagram 1

Tilsynsprioriteter i 2016 og 2017

1 Tematisk gennemgang af interne modeller
2 Internal Capital Adequacy Assessment Process (Proces til vurdering af den interne kapital)
3 Internal Liquidity Adequacy Assessment Process (Proces til vurdering af den interne likviditet)
Anm.: Tematiske gennemgange er fremhævet med en mørkeblå linje.


Signifikante bankers generelle resultater i 2016

Overskuddet i de signifikante institutter i euroområdet var stabilt

Resultaterne for de første tre kvartaler af 2016 viser, at de signifikante institutters rentabilitet var stabil i 2016.[4] Den gennemsnitlige, årlige forrentning af egenkapitalen for et repræsentativt udsnit på 101 signifikante institutter var på 5,8 pct. i 3. kvartal 2016, hvilket var et marginalt fald år til år (6,0 pct. i 3. kvartal 2015).[5] Det bør dog bemærkes, at der bag disse samlede tal kan observeres meget forskellige udvik­linger.

5,8 pct. forrentning af egenkapitalen i 2016

Den tilbagevendende indtjening faldt i 2016. De signifikante institutters samlede nettorenteindtægter faldt således med 3 pct. på trods af en svag stigning i udlån (+0,5 pct. år til år), heraf især i udlån til virksomheder (+2,8 pct.). Faldet var koncen­treret i 1. kvartal 2016. Derefter stabiliserede renteindtægterne sig. Gebyrindtægter­ne faldt også (-2,8 pct. år til år). Dette skyldtes fortrinsvis et fald i gebyrer fra kapital­for­valtning og kapitalmarkedsaktiviteter i de første tre kvartaler af 2016. Denne tendens kan være vendt i 4. kvartal 2016, i takt med at kapitalmarkedsaktiviteterne igen er tiltaget.

Figur 2

Stabil forrentning af egenkapitalen i 2016 som følge af mindre nedskrivninger, der opvejer faldet i driftsover­skuddet

(Alle poster er vægtede gennemsnit udtrykt som pct. af egenkapitalen)

-10% -5% 0% 5% 10% 15% 2015 2016 Driftsoverskud inden nedskrivninger Nedskrivninger Andet Forrentning af egenkapitalen

Data for begge år vises som akkumulerede tal for 3. kvartal (på årsbasis).
Kilde: FINREP-rammen (101 signifikante institutter, der indberetter IFRS-data på højeste konsolideringsniveau).

Den negative effekt af de faldende indtægter blev delvist opvejet af lavere driftsudgifter (-1 pct.). Omkost­­ningsreduktionen var særlig markant for personale­omkostningernes vedkommende (-1,4 pct. år til år). I lyset af de omstruktureringstiltag, der på det seneste er gennemført af flere banker i euroområdet, er det muligt, at udviklingen fortsætter i de kommende kvartaler.

Forbedrede makroøkonomiske forhold havde en positiv effekt på nedskrivningerne, der var lavere end i 2015. Nedskrivninger af lån og andre finansielle aktiver faldt fra 5,5 pct. af den samlede egenkapital i 3. kvartal 2015[6] til 4,4 pct. i 3. kvartal 2016. Størstedelen af forbedringen var koncentreret i et lille antal lande, mens kredittabene allerede befandt sig på et historisk lavt niveau i nogle af de andre lande. Erfaringerne viser, at bankernes nedskrivninger ofte er højere i fjerde kvartal, hvilket kan påvirke rentabiliteten for hele året.

Ekstraordinære indtægtskilder understøttede bankernes rentabilitet i 2016 (3,4 pct. af den samlede egenkapital i 3. kvartal 2016). Engangsgevinsterne var imidlertid lavere end i 2015 og bliver sandsynligvis ikke gentaget i de kommende kvartaler.


Gennemførelse af SSM's tilsynsmodel

Videreudvikling af SSM's SREP-metode

Som følge af forbedringer af SREP-metoden blev sammenhængen mellem bankernes risikoprofiler og kapitalkravene bedre

76 pct. sammenhæng mellem kapitalkrav og risikoprofiler

I 2016 gennemførte det europæiske banktilsyn for anden gang SREP i de største bankkoncerner i euroområdet på baggrund af en fælles metode. Målet var også denne gang at fremme et robust banksystem, som kan sikre en bæredygtig finansiering af økonomien i euroområdet. Harmoniseringen, der blev opnået i 2015-tilsynscyklen, førte til konkrete resultater i denne henseende. SREP-vurderingen er blevet forbedret med udgangspunkt i disse resultater. Forbedringerne viser sig i en bedre sammenhæng mellem kapitalkrav og bankernes risikoprofiler (fra 68 pct. efter SREP 2015 til 76 pct. efter SREP 2016). Samtidig bliver kvantitative og kvalitative elementer stadig kombineret i en klart defineret tilgang, som er baseret på ekspert­vurderinger. SREP-metoden er desuden blevet yderligere udbygget for at inddrage resultaterne fra stresstesten, der blev gennemført i hele EU i 2016.

Diagram 2 giver et overblik over SREP-metoden. En opdateret version af den dertil hørende SSM SREP Methodology Booklet blev offentliggjort i december 2016.

Diagram 2

SSM's metode til SREP i 2016

1. Vurdering af forretningsmodel 2. Vurdering af ledelse og risikostyring 3. Vurdering af kapitalrisici 4. Vurdering af likviditets- og finansieringsrisici Forretningsmodellens holdbarhed og bæredygtighed Tilstrækkelig ledelse og risikostyring Kategorier: fx kredit- og markedsrisiko samt operationel risiko og IRRBB Kategorier: fx kortfristet likviditetsrisiko, finansieringens holdbarhed Kvantitative kapitalforanstaltninger Kvantitative likviditetsforanstaltninger Andre tilsynsforanstaltninger Samlet SREP-vurdering  en helhedsbetragtning  Resultat + rationale/hovedkonklusioner

  

De fælles tilsynsteam leverede det vigtigste bidrag til SREP, idet de – for deres respektive banks vedkommende – vurderede alle disse fire elementer: forretnings­model, ledelse og risikostyring, kapitalrisiko og likviditets- og finansierings­risiko.

SSM's SREP-metode blev forbedret i 2016

I 2016 blev SREP-metoden til at vurdere ledelse og risikostyring forbedret på grund­lag af de fælles tilsynsteams grundige tematiske gennemgang af risikostyring og ‑villighed[7], der blev gennemført i 2015.

Diagram 3

P2G er ikke medtaget i beregningen af det maksimale udlodningsbeløb

Søjle 1 (minimumskrav) P2R Kapitalbevaringsbuffer Kontracyklisk buffer G-SII-buffer O-SII-buffer SRB2) P2G maksimum gælder1 Udløseren for MDA- restriktioner

1) Det mest almindelige tilfælde; en særlig beregning kan forekomme afhængig af medlemslandets gennemførelse af artikel 131, stk. 15, i CRD IV.
2) Systemisk risikobuffer
Anm.: Skala giver ikke mening; implementering af EBA's udtalelse om det maksimale udlodningsbeløb og pressemeddelelse af 1. juli 2016.

Endvidere blev der i 2016 indført søjle 2-vejledning (P2G) som fastsat af EBA i juli 2016[8]. P2G supplerer søjle 2-kravene (P2R - Pillar 2 Requirements) og udgør en tilsynsmæssig forventning til den del af bankernes kapital, som ligger over niveauet for de bindende kapitalkrav (både minimumkrav og yderligere krav) og ud over de kombinerede buffere (se diagram 3). P2G er en tilsynsmæssig forventning og bliver som sådan ikke medtaget i beregningen af det maksimale udlod­nings­beløb, der er fastsat i artikel 141 i kapitalkravs­direktivet (CRD IV).

Under udarbejdelsen af P2G blev der anlagt en hel­heds­betragtning og taget højde for følgende: over­ordnet set kapitalforringelsen i stresstestens negative scenario, det enkelte instituts særlige risiko­profil og dets følsomhed over for stresstestscena­rierne, fore­løbige ændringer i instituttets risikoprofil efter stress­testens skæringsdato og foranstaltninger truffet af instituttet for at afhjælpe risikofølsomheder.

Selv om bankerne forventes at overholde P2G, udløser manglende overholdelse ikke automatiske restriktioner. Overholder en bank ikke sin P2G, træffer ECB Banktilsyn korrigerende foranstaltninger, som er afpasset den enkelte banks situation.

Efterspørgslen efter CET1 i 2017 er fortsat stabil i henhold til SREP

Resultaterne af SREP 2016 har fastholdt den samlede efterspørgsel efter egentlig kernekapital (CET1) i 2017 på samme niveau som i året før. Alt andet lige giver det nuværende kapitalbehov i systemet også et fingerpeg om fremtiden[9]. I flere enkelt­tilfælde ændrede efterspørgslen efter SREP CET1 sig, således at den afspejlede udviklingen i de pågældende institutters risikoprofil. I SREP 2016 blev kapital flyttet fra søjle 2 i 2015 til den nyligt indførte P2G, og medtagelsen af den ikke-indfasede del af kapitalbevaringsbufferen blev fjernet. Da P2G ikke er medregnet i de pågæl­dende beregninger, faldt udløseren for det maksimale udlodningsbeløb fra 10,2 pct. i gennemsnit til 8,3 pct. i gennemsnit.

Ud over kapitalforanstaltningerne er der i højere grad blevet anvendt kvalitative foranstaltninger til at imødegå specifikke sårbarheder i enkelte institutter. Sandsyn­ligheden for, at disse foranstaltninger benyttes, korrelerer med bankernes risikoprofil. Jo større risiko, jo større er sandsynligheden for, at der anvendes kvalitative foran­stalt­ninger.

SREP 2017 – ingen forventning om væsentlige ændringer

SSM's SREP-metode forventes ikke at blive væsentlig forandret i 2017. ECB Bank­tilsyn vil dog fortsætte med at finjustere den, så den stemmer overens med dets fremadskuende tilgang til at foretage en tilstrækkelig overvågning af bankernes aktiviteter og risici.


Udarbejdelsen af andre metoder

De nærmere detaljer vedrørende TRIM's målsætninger og struktur er blevet fastlagt

109 undersøgelser af interne modeller blev iværksat i 2016

I 2016 var det konceptuelle arbejde på interne modeller fokuseret på den målrettede gennemgang af interne modeller (targeted review of internal models eller TRIM), der begynder i 2017. ECB Banktilsyns forberedelser til TRIM omfattede:

  • en repræsentativ og risikobaseret udvælgelse af modeller, som skal gennemgås på stedet
  • udarbejdelsen af en tilsynsvejledning til særlige typer af risiko og indførelse af inspektionsteknikker til at validere dem[10]
  • udarbejdelsen af organisatoriske bestemmelser med henblik på at klare det øgede antal undersøgelser af interne modeller, som skal gennemføres på stedet i de kommende år
  • en regelmæssig opdatering af de signifikante institutter om projektet
  • flere informationsindsamlinger, som har gjort det muligt for signifikante institutter at bidrage til den forberedende fase.

Figur 3

I 2016 fokuserede de fleste undersøgelser af interne modeller på kreditrisiko

87 16 5 1 0 20 40 60 80 100 120 Kreditrisiko Markedsrisiko Modparts- og kreditværdijusteringsrisiko Operationel risiko

  

I løbet af det forgangne år blev 109 undersøgelser af interne modeller iværksat i signifikante institutioner, som førte til, at ECB traf 88 afgørelser om interne modeller. Disse tal vil sandsynligvis stige i fremtiden, når der gennemføres yderligere undersøgelser inden for rammerne af TRIM.

Der er sket yderligere fremskridt med hensyn til harmoniseringen af vurderingspraksis af interne modeller. Medarbejdere i ECB og de kompetente natio­nale myndigheder repræsenterede det europæiske banktilsyn i europæiske og internationale fora i spørgs­mål vedrørende interne modeller. De deltog også i for­skel­lige sammenhænge, som fx EBA's benchmarking af interne modeller.


Kreditrisiko: arbejdet med misligholdte lån

Betydelig stigning i misligholdte lån siden 2008

Misligholdte lån er en særlig udfordring for bankerne. Andelen af misligholdte lån er steget betydeligt siden 2008; især i medlemslande, som har gennemgået en betydelig økonomisk tilpasningsproces de seneste år. Store beholdninger af misligholdte lån bidrager til lav rentabilitet i bankerne og begrænser bankernes muligheder for at yde ny finansiering til økonomien.

6,49 pct. er det vægtede gennemsnit af signifikante institutters bruttoandel af misligholdte lån

Fra og med 3. kvartal 2016 var de signifikante institutters vægtede gennemsnitlige bruttoandel af misligholdte lån på 6,49 pct. Til sammenligning var andelen 6,85 pct. i 1. kvartal 2016 og 7,31 pct. i 3. kvartal 2015. Aggregerede data for de signifikante institutter viser, at beholdningen af misligholdte lån faldt med 54 mia. euro mellem henholdsvis 3. kvartal 2015 og 3. kvartal 2016 (heraf 15,59 mia. euro i 3. kvartal 2016). Fra og med 3. kvartal 2016 var beholdningen på 921 mia. euro.[11]

54 mia. euro faldt beholdningerne af misligholdte lån mellem 3. kvartal 2015 og 3. kvartal 2016

Lige siden den omfattende vurdering i 2014 har ECB til stadighed støttet afviklingen af misligholdte lån gennem en konstant tilsynsdialog med de berørte banker.

  

  

ECB støtter bankerne i at løse problemer med "nedarvede" mis­ligholdte lån og forhindre opbyg­ningen af nye misligholdte lån

For at løse de udfordringer, som misligholdte lån giver, på en målrettet og bestemt måde, etablerede det europæiske banktilsyn en særlig taskforce på området i juli 2015. Taskforcens medlemmer kommer fra de kompetente nationale myndigheder og ECB. Dens formand er Sharon Donnery, vicedirektør i Banc Ceannais na hÉireann/Central Bank of Ireland. Formålet med taskforcen er at udvikle og gennemføre en ensartet tilsynsmæssig tilgang til institutter med et højt niveau af misligholdte lån.

På baggrund af taskforcens arbejde sendte ECB en vejledning om misligholdte lån til banker i høring mellem 12. september og 15. november 2016. Der afholdtes en offentlig høring i ECB 7. november. Taskforcen modtog og vurderede mere end 700 kommentarer i løbet af den formelle høringsproces. Den endelige vejledning blev offentliggjort i marts 2017. Vejledningen er et vigtigt skridt på vejen til at opnå en betydelig reduktion i mængden af misligholdte lån.

Diagram 4

Andel af misligholdte lån i euroområdet

< 7 pct. < 25 pct. > 25 pct. 19,82 pct.