Menu

Nationale beføjelser, som udøves af ECB

De fleste af ECB's tilsynsbeføjelser, fx i henhold til SSM-forordningen, kapitalkravsdirektivet eller kapitalkravsforordningen, bygger på EU-retten. ECB anvender disse beføjelser på alle signifikante banker, der er underlagt europæisk banktilsyn. Desuden udøver ECB visse beføjelser i henhold til national ret, som ikke udtrykkeligt fremgår af EU-retten. Disse nationale beføjelser er ikke harmoniserede på europæisk plan og vedrører kun banker i det land, hvor den nationale ret finder anvendelse.

De nationale beføjelser omfatter fx beføjelsen til at godkende:

  • bankfusioner
  • erhvervelse eller salg af aktiver eller passiver
  • ændringer af bankers vedtægter
  • outsourcing-projekter
  • virksomhed i tredjelande.

Samlet liste over nationale beføjelser, som for tiden udøves af ECB

Banker, der er underlagt ECB's direkte tilsyn, skal normalt indsende anmodninger, ansøgninger eller meddelelser til ECB i forbindelse med disse beføjelser (se brevet til bankerne om første kontaktpunkt). ECB træffer derefter en tilsynsafgørelse rettet til den relevante bank, hvor den giver tilladelse til eller gør indsigelse mod den planlagte operation. I nogle tilfælde anses det som en implicit godkendelse, hvis den tilsynsførende ikke gør indsigelse inden for en given tidsfrist. I disse tilfælde behøver ECB ikke at træffe en tilsynsafgørelse. Den nationale ret kan også indeholde yderligere krav til banker og specifikke kriterier for tilsynsvurderingen.

Brev til bankerne om første kontaktpunkt

Opdateringer om specifikke emner

Beføjelser i forbindelse med særligt dækkede obligationer

Da brevet om første kontaktpunkt blev sendt til bankerne i 2017, var man stadig i færd med at præcisere afgrænsningen af kompetencefordelingen mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder med hensyn til udstedelse af særligt dækkede obligationer. I 2018 blev dette spørgsmål yderligere præciseret af ECB – i samarbejde med Europa-Kommissionen – som følger:

ECB har kompetence til at træffe afgørelse om den generelle tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, når dette er fastsat i national ret.

I lande, hvor der – ud over den generelle banklicens – kræves en generel tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer (fx Belgien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Irland, Luxembourg og Østrig), træffer ECB afgørelse om denne tilladelse. ECB's kompetence på dette område hænger sammen med ECB's enekompetence til at udstede tilladelser som led i de fælles procedurer til signifikante og mindre signifikante kreditinstitutter (undtagen i Belgien). Kreditinstitutter, der har til hensigt at ansøge om en generel tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, bør derfor indgive deres ansøgning til den kompetente nationale myndighed i overensstemmelse med proceduren for meddelelse af tilladelse som kreditinstitut.

I lande, hvor udstedelsen af særligt dækkede obligationer er omfattet af den generelle banklicens, medfører ovennævnte præcisering ikke nogen ændring af ECB's og de kompetente nationale myndigheders kompetencer. Sidstnævnte har også fortsat enekompetence til at tillade individuelle udstedelsesprogrammer eller udstedelser af særligt dækkede obligationer og til at stå for det løbende tilsyn med særligt dækkede obligationer.