Ofte stillede spørgsmål om den EU-dækkende stresstest i 2018

2. november 2018

Hvad var formålet med den EU-dækkende stresstest i 2018?

I den EU-dækkende stresstest blev det på grundlag af data fra ultimo 2017 analyseret, hvordan bankernes kapitalpositioner udviklede sig i både et basisscenarie og et negativt scenarie over en treårig periode indtil ultimo 2020.

Stresstesten har givet tilsynsmyndigheder, banker og andre markedsdeltagere en fælles analyseramme, som kan anvendes til at sammenligne og vurdere bankerne i EU's modstandskraft over for landespecifikke økonomiske stød.

Stresstesten omfattede 48 banker, som repræsenterer 70 pct. af alle bankaktiver i Den Europæiske Union. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) havde det overordnede ansvar for testen, dvs. udvikling af metoden, udvælgelse af scenarierne og eventuelle engangsjusteringer samt offentliggørelse af resultaterne af stresstesten, da den var gennemført.

Ligesom i 2016 var stresstesten ikke en test, hvor bankerne bestod eller dumpede. Der blev ikke fastsat grænseværdier, som definerede, om bankerne havde bestået testen eller ikke. Stresstestens resultater vil indgå i den løbende tilsynsdialog. Her vil Den Europæiske Centralbanks (ECB) tilsynsfunktion anvende både de kvalitative resultater (kvalitet og rettidighed af bankernes indberetninger) og de kvantitative resultater (kapitalforringelse og bankernes modstandskraft over for negative markedsforhold) i forbindelse med tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP). Stresstestresultaterne vil også blive medtaget i SREP i forbindelse med fastsættelsen af det tilsynsmæssige kapitalbehov.

Hvilke banker under ECB's tilsyn deltog i EBA's EU-dækkende stresstest?

Af de 48 banker, som indgik i den EBA-koordinerede stresstest, er 33 under ECB Banktilsyns direkte tilsyn. De 33 banker repræsenterer 70 pct. af alle bankaktiver i euroområdet. Fredag den 2. november 2018 offentliggjorde EBA de individuelle resultater for alle 48 banker sammen med detaljerede balance- og eksponeringsdata pr. ultimo 2017.

Ud over de 33 banker under ECB's tilsyn, som indgik i EBA's stresstest, gennemførte ECB sideløbende hermed sin egen stresstest (SREP-stresstest) i de banker under dens direkte tilsyn, som ikke indgik i EBA's test.

Tidligere på året testede ECB også de fire græske banker, som den fører direkte tilsyn med. Her blev der anvendt samme metode og tilgang som i den EU-dækkende stresstest, som EBA stod bag, men der blev anvendt en accelereret tidsplan, således at testen var gennemført, inden den europæiske stabilitetsmekanisme ESM's tredje finansielle støtteprogram for Grækenland ophørte.

Hvad var det overordnede resultat af 2018-stresstesten? Hvilke primære faktorer lå til grund, og var der nogen forskelle i forhold til 2016-stresstesten?

Det negative scenarie giver en samlet CET1-forringelse for de 33 banker under ECB's direkte tilsyn på 3,8 procentpoint på et "fully loaded" grundlag og reducerer CET1-kapitalen i hele SSM fra 13,7 pct. ultimo 2017 til 9,9 pct. ultimo 2020. Dette omfatter en virkning på 0,3 procentpoint fra førstegangsanvendelsen af International Financial Reporting Standards 9 (IFRS 9), der trådte i kraft 1. januar 2018. Den tilsvarende kapitalforringelse er 0,5 procentpoint højere end i 2016-stresstesten.

En primær faktor bag resultaterne i det negative makroøkonomiske scenarie var kreditforringelser. En anden faktor var et stød relateret til finansieringsspread, som blev delvis opvejet af den positive effekt af højere lange renter. En tredje faktor var en betydelig stresspåvirkning af nettoindtægterne fra gebyrer og provisioner, og en fjerde faktor var effekten af stød i markedspriser og likviditetsstød på porteføljer til dagsværdi.

Resultatet under det negative scenarie afspejler et mere alvorligt makroøkonomisk scenarie og indførelsen af IFRS 9. Det afspejler også en mere risikofølsom metode. Dette overkompenserer for virkningerne af en forbedret aktivkvalitet, som navnlig skyldes en vellykket reduktion af omfanget af misligholdte lån (NPL), og fordelene, der opstår som følge af en mere brat stigning i den lange rente i dette scenarie.

Selvom kapitalforringelsen var større, er den samlede CET1-kapitalprocent post stress på 9,9 pct. højere end i 2016, hvor den var på 8,8 pct. Dette bekræfter, at bankerne i stresstesten bedre kan modstå makroøkonomiske stød. Stresstesten afdækkede imidlertid også sårbarheder i individuelle banker, som tilsynsmyndighederne vil følge op på.

Det negative scenarie medfører en reduktion af gearingsgraden for de 33 banker under ECB's direkte tilsyn på 0,98 procentpoint på et "fully loaded" grundlag, hvilket bringer den gennemsnitlige gearingsgrad ned fra 5,11 pct. ultimo 2017 til 4,13 pct. ultimo 2020.

Forventer I en gennemsnitlig stigning i banksektorens kapitalbehov som følge af stresstesten?

Vi forventer ikke en gennemsnitlig stigning i kapitalbehovet som følge af stresstesten. Der er dog udviklingstendenser i nogle af komponenterne, som automatisk får kapitalbehovet til at stige. Dette var dog forventet og har ikke noget med stresstesten at gøre. Der er tale om komponenter i kapitalbehovet, som stadig er ved at blive indfaset og vil nå deres "fully loaded" værdi 1. januar 2019. Det gælder fx de systemiske buffere, som fastsættes af de makroprudentielle myndigheder (buffere, som gælder for globale og andre systemisk vigtige institutter, samt systemiske risikobuffere). Som anført i SREP Methodology Booklet fra 2016 og 2017, bør bankerne også forvente en positiv P2G i fremtiden uanset indfasningen af kapitalbevaringsbufferne.

Hvordan vil stresstestresultaterne blive indregnet i SREP?

Det kvalitative resultat af stresstesten vil indgå i fastsættelsen af søjle 2-kravet (P2R), navnlig i risikoledelsesdelen af SREP.

De kvantitative resultater, dvs. kapitalforringelsen i det hypotetiske negative scenarie, danner udgangspunkt for fastlæggelsen af niveauet for søjle 2-vejledningen (P2G). ECB vil ved fastsættelsen af P2G gøre brug af en lang række oplysninger. Et benchmark vil være en banks resultat efter et negativt scenarie i forbindelse med en kapitalprocent på 5,5 pct. eller – hvad angår globale systemisk vigtige banker (G-SIB) – 5,5 pct. plus G-SIB-bufferen.

Dette resultat vil blive yderligere op- eller nedjusteret under hensyntagen til andre faktorer. Disse faktorer omfatter det enkelte instituts risikoprofil og dets følsomhed over for stressscenarierne, midlertidige ændringer i dets risikoprofil efter skæringsdatoen for stresstesten (31. december 2017) og foranstaltninger, som banken har truffet for at reducere risikofølsomheden, fx salg af aktiver. Det betyder, at stresstestresultaterne ikke vil påvirke P2G på en mekanisk måde.

Et instituts P2G vil derfor ikke kunne beregnes med en mekanisk tilgang uden kendskab til disse andre faktorer.

Hvad er det vigtigste, vi har lært af dette års stresstest?

Kredittab kan for størstedelens vedkommende forklares af det makroøkonomiske scenarie. NPL-beholdningerne spillede en mindre fremtrædende rolle i dette års test, end de gjorde i 2016, hvilket skyldes forbedringerne af bankernes balancer.

I det negative scenarie var effekten af den fuldstændige nyværdiansættelse af markedsrisikoen kraftigst i G-SIB. På positivsiden medførte dette dog højere kundeindtægter. Stresseffekten på modelusikkerhed og likviditetsreserver påvirkede også disse banker mere end andre banker.

Tilpasninger af udbytte, kuponbetalinger på hybride kernekapitalinstrumenter og variabel løn (maksimalt udlodningsbeløb) i henhold til artikel 141 i kapitalkravsdirektivet som reaktion på en krise ville nedbringe den samlede virkning i det negative scenarie med ca. 40 basispoint.

Stresstesten giver et vigtigt yderligere indblik i bankernes stresstest- og risikostyringskapacitet. Sammen med vurderingen af kvaliteten og rettidigheden af bankernes indberetninger i løbet af testen kommer disse oplysninger til at indgå i SREP og opgørelsen af P2R samt i planlægningen af inspektioner på stedet og andre tilsynsaktiviteter.

Testen giver os også mulighed for at efterprøve, om det er lykkedes bankerne at modvirke de svagheder, som blev påvist i tidligere test, fx med hensyn til kapaciteten til at udføre stresstest, dataaggregering eller modellering.

Hvad blev der helt præcist testet, og hvad var de primære forskelle i forhold til 2016-stresstesten?

Bankernes modstandskraft over for en negativ markedsudvikling blev testet. Det skete ved at analysere, hvordan deres kapitalposition udviklede sig, når balancen blev antaget at være statisk i tre år fra udgangen af 2017 til udgangen af 2020 i både basisscenariet og et negativt scenarie. Basisscenariet var i overensstemmelse med ECB's decemberprognose, mens antagelserne i det negative scenarie forudsatte, at de fire systemiske risici, der blev betragtet som de væsentligste trusler mod stabiliteten i banksektoren i EU, materialiserede sig. Disse risici var:

1. en brat og betydelig stigning i risikopræmierne på de globale finansielle markeder
2. negative feedback-effekter mellem bankernes lave rentabilitet og en lav nominel vækst på grund af faldet i den økonomiske aktivitet i EU
3. bekymringer om holdbarheden af den private og offentlige sektors gæld i sammenhæng med en potentiel stigning i de globale risikopræmier og øget politisk usikkerhed
4. likviditetsrisici i den del af den finansielle sektor, der ikke omfatter banksektoren, med mulige afsmitningseffekter på det finansielle system generelt.

Stresstesten vurderede effekten af risikofaktorer på bankernes solvens. Bankerne skulle udsætte et fælles sæt risici (kreditrisiko, herunder securitiseringer, markedsrisiko og modpartskreditrisiko, samt operationel risiko, herunder adfærdsrisiko) for en stresspåvirkning. De skulle desuden fremskrive effekten af scenarierne på nettorenteindtægterne og udsætte poster på resultatopgørelsen og kapitalposter, som ikke var dækket af andre risikotyper, for en stresspåvirkning.

For de bankers vedkommende, der anvender IFRS, tog stresstestens fremskrivninger højde for indførelsen af IFRS 9 pr. 1. januar 2018. De tog også højde for bestemmelserne i forordning (EU) 2017/2395 om overgangsordninger for afbødning af virkningen af indførelsen af IFRS 9. Gennemsigtighedsskemaerne, som EBA har offentliggjort, omfatter også virkningen af førstegangsanvendelsen af IFRS 9.

Hvordan var ECB involveret i forberedelserne til stresstesten?

ECB understøttede forberedelsen af den EU-dækkende stresstest ved at bidrage til udarbejdelsen af EBA's metode og ved at levere basisscenariet.

Scenariet afspejlede den makroøkonomiske udvikling under normale forhold og tog højde for de fremskrivninger, som Eurosystemet, Den Internationale Valutafond (IMF) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) havde udarbejdet.

ECB bidrog desuden – under Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis overordnede koordination – til udformningen af stresstestens negative scenarie.

Hvilken rolle spiller ECB i gennemførelsen af stresstest, som EBA står for?

Inden for den generelle ramme for de EU-dækkende stresstest, som koordineres af EBA, er ECB ansvarlig for kvalitetssikringen, for så vidt angår de banker, som er under ECB's direkte tilsyn. Hovedformålet med denne opgave, der udføres i fællesskab af ECB og de kompetente nationale myndigheder, er at sikre, at bankerne anvender den fælles metode, som EBA har udarbejdet, korrekt.

Ud over den EU-dækkende stresstest gennemfører ECB Banktilsyn SREP-stresstesten i de banker, som ECB fører direkte tilsyn med, og som ikke indgår i EBA's stresstest. Til denne stresstest anvendes en metode, som stemmer overens med EBA's metode, men som tager behørigt hensyn til de deltagende institutters mindre størrelse og kompleksitet.

Hvordan sikrer ECB proportionalitet i stresstestene?

Der er allerede indbygget proportionalitet i EBA's metoder og skemaer. Små og mindre komplekse banker kan således anvende mindre avancerede metoder og skal indberette færre datapunkter.

I sin SREP-stresstest udvider ECB Banktilsyn proportionalitetsprincippet til små og mindre komplekse banker ved at anvende mindre avancerede metoder og mindre strikse grænser for indberetningen.

Hvad var de særlige kendetegn ved det negative scenarie, der blev anvendt til 2018-stresstesten, og hvor realistisk var testen?

Udgangspunktet for det negative scenarie i 2018-stresstesten var konsistente og alvorlige makroøkonomiske forhold. Disse omfattede et fald i bruttonationalproduktet (BNP) på 2,4 pct., et kraftigt fald i ejendomsværdien på 17 pct. og en korrektion af aktiekurserne på 31 pct. i euroområdet.

Scenariet afspejlede de største systemiske risici, der blev identificeret ved testens begyndelse. Disse omfattede bratte, betydelige stigninger i de globale risikopræmier på de globale finansielle markeder, negative feedback-effekter mellem bankernes lave rentabilitet og lav nominel vækst, bekymringer om holdbarheden af den private og offentlige sektors gæld samt likviditetsrisici i den del af den finansielle sektor, der ikke omfatter banksektoren, med mulige afsmitningseffekter på det finansielle system generelt.

Hvad angår plausibilitet, bør negative makroøkonomiske scenarier i stresstest være alvorlige, men plausible, for at sikre troværdige stresstestresultater.

Kalibreringen af EBA's scenarie var baseret på de vigtigste risici i tilknytning til den finansielle stabilitet, der blev anset for relevante ved testens begyndelse. Scenariet afspejlede en plausibel sammensætning af hændelser. En sådan konstellation af negative stød vil dog sjældent forekomme.

For de fleste landes vedkommende var de vigtigste komponenter i det makroøkonomiske scenarie i 2018-stresstesten eksempelvis hårdere end i 2016-testen. Antagelsen var en dyb, global makroøkonomisk krise, der varede to til tre år. Scenariet modellerede et globalt stød, som påvirkede økonomierne i Europa på forskellige måder. Resultaterne skulle derfor fortolkes, som om de var drevet af en blanding af landerisici og idiosynkratisk bankrisiko.

Det var nødvendigt at udarbejde 2018-scenariet tidligere end i 2016. Dette skyldtes, at stresstesten blev gennemført på et tidligere tidspunkt for de græske bankers vedkommende end for de øvrige banker. Desuden varede selve testen også længere som følge af indførelsen af IFRS 9. Når det er sagt, var scenariet tilstrækkeligt vidtrækkende til at dække en række andre hændelser. For det var nemlig ikke hensigten med scenariet, at det skulle føre til en forudsigelse. Det var snarere en "hvad nu hvis"-proces, som skulle afdække sårbarheder, der er relevante for vurderingen af bankerne, selvom de underliggende risici kan vise sig på forskellige måder.

Hvordan er 2018-stresstesten sammenlignet med stresstest, der er gennemført i andre jurisdiktioner?

På trods af en række metodiske forskelle inden for rammerne af de forskellige stresstest er de samlede resultater af den test, som EBA stod for, stort set sammenlignelige med resultaterne af de seneste stresstest, som er gennemført i andre jurisdiktioner.

Hvis vi fx sammenligner det negative scenarie i EBA's 2018-stresstest med scenariet i den amerikanske stresstest U.S. Federal Reserve’s Comprehensive Capital Analysis and Review (CCAR) 2018, ligger hårdhedsgraden i EBA's scenarie for den indenlandske økonomi et sted mellem CCAR's negative scenarie og alvorligt negative scenarie. EBA's negative scenarie i 2018 kan for den indenlandske økonomi sammenlignes med Bank of Englands årlige konjunkturscenarie 2018. Den kan også sammenlignes med stresstesten Financial Sector Assessment Program for euroområdet, som IMF offentliggjorde i juli 2018.

Tog stresstesten højde for den potentielle effekt af resultatet af folkeafstemningen i Storbritannien om EU-medlemskabet? Indgik konsekvenserne af et scenarie, hvor der ikke foreligger nogen aftale, i overvejelserne?

Nogle elementer i basisscenariet afspejlede gennemsnittet af en række mulige resultater af brexit, hvad angår Storbritanniens handelsforbindelser med EU.

Det anvendte negative scenarie var betydeligt skrappere end analytikernes prognoser for brexits negative effekt på økonomien i euroområdet. Der var ikke antagelser om enkeltstående hændelser som fx brexit. Fremskrivningerne af euroområdets BNP i det negative scenarie blev dog alvorligere for hvert år i stresstesthorisonten end den negative effekt af brexit på BNP-væksten, som analytikerne havde prognosticeret.

Det negative scenarie omfattede en lang række makroøkonomiske risici, som kunne have forbindelse til brexit. En af de vigtigste faktorer i det negative scenarie havde forbindelse til den politiske usikkerhed (herunder udviklingen i relation til brexit). Det blev antaget, at bl.a. usikkerheden ville udløse et fald i tilliden i de udviklede økonomier i begyndelsen af fremskrivningsperioden.

Der var ingen eksplicitte overvejelser om konsekvenserne af et scenarie, hvor der ikke foreligger en aftale, men de potentielle konsekvenser for den økonomiske vækst blev stort set dækket i det negative scenarie, som indeholdt antagelsen om en generel alvorlig forværring af alle de vigtigste økonomiske og finansielle variable for Storbritannien. Brexit kan dog få alvorlige konsekvenser for de enkelte banker.