Sådan fastsættes søjle 2-kravet

Søjle 2-kravet (P2R) er et bankspecifikt kapitalkrav, som gælder i tillæg til minimumskapitalkravet (også kaldet søjle 1-kravet), når dette undervurderer eller ikke dækker visse risici.

ECB Banktilsyn anvender en tilgang i fire trin til at fastsætte søjle 2-kravet til hver bank for hver enkelt risiko. De fire trin er lige vigtige. Tilsammen resulterer de i et indledende, holistisk søjle 2-krav, der er baseret på en samlet vurdering af bankens risikoprofil, og som senere kombineres med en mere dybdegående undersøgelse af de enkelte risikofaktorer for at få det endelige søjle 2-krav for hver enkelt risiko.

Trin 1

På trin 1 fastsætter det fælles tilsynsteam for banken et indledende søjle 2-krav, hvor der tages højde for resultaterne af element 1, 2 og 3 i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP):

• vurdering af forretningsmodel og rentabilitet
• vurdering af intern ledelse og risikostyring
• vurdering af risici for kapitalen på et risikospecifikt grundlag (kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko og renterisiko uden for handelsbeholdningen).

På dette trin vælger det fælles tilsynsteam det passende indledende søjle 2-krav fra en undergruppe af mulige værdier baseret på en vurdering af den samlede risiko for bankens kapital. Denne vurdering foretages ved at anvende vægte for søjle 2-risici på scorerne for ovennævnte SREP-elementer og ved at anvende ekspertvurderinger til at tage højde for bankens specifikke situation, herunder pålideligheden af bankens interne procedure til vurdering af kapitalgrundlaget (ICAAP).

Dette indledende søjle 2-krav er kun et udgangspunkt, som kan afvige fra det endelige søjle 2-krav, der i sidste ende fastsættes for banken. Der kan ske ændringer som resultat af de risikovurderinger, der foretages på de efterfølgende trin.

Trin 2

På trin 2 opdeler det fælles tilsynsteam det indledende søjle 2-krav i flere tillæg for hver risiko. Formålet er at tilvejebringe et grundlag af indledende tillæg for de risici, der er forbundet med bankens forretningsmodel, interne ledelse og risikostyring samt risici for kapitalen.

Ved risikoopdelingen tages der højde for oplysninger fra bankens interne procedure til vurdering af kapitalgrundlaget og søjle 1-krav. Dette skal sikre, at risici, der allerede er dækket af søjle 1, ikke medregnes to gange.

Da ICAAP-praksis varierer fra bank til bank, er det op til det fælles tilsynsteam at beslutte, hvordan det vil afspejle sin vurdering af den enkelte banks ICAAP i det overordnede niveau for søjle 2-kravet og dets sammensætning for hver enkelt risiko.

ICAAP bliver en stadig vigtigere del af denne proces, da ECB fremmer en forbedret ICAAP-praksis. Flere oplysninger om, hvordan ECB opfordrer bankerne til at forbedre deres ICAAP-ordninger, kan findes i ECB's rapport om bankernes ICAAP-praksis og den tilknyttede artikel i Supervision Newsletter.

Trin 3

På trin 3 vurderer det fælles tilsynsteam de indledende risikotillæg, der blev fastsat på trin 2. I den forbindelse tager ECB hensyn til forskellige informationskilder, f.eks. centrale risikoindikatorer, bankens ICAAP-resultater, peeranalyse og resultater fra inspektioner på stedet samt dybdegående undersøgelser. På dette trin tages alle tilgængelige oplysninger i betragtning med henblik på at sikre, at individuelle risikotillæg i tilstrækkelig grad dækker alle relevante risici og er konsistente på tværs af banker, der udfører lignende aktiviteter.

Der anvendes særlige værktøjer, som samler oplysningerne fra de forskellige kilder og gør det muligt at foretage en grundig horisontal benchmarking i forbindelse med vurderingen af de indledende risikotillæg.

Trin 4

På trin 4 fastsætter det fælles tilsynsteam de endelige risikotillæg, der fører til det endelige søjle 2-krav. På dette trin træffer tilsynsteamet afgørelse om den passende størrelse af det enkelte risikotillæg på grundlag af resultatet af trin 3 og ud fra sin ekspertvurdering. Disse afgørelser underbygges af søjle 2-risikofaktorerne bag hvert risikotillæg.

I forbindelse med de endelige risikotillæg fokuserer det fælles tilsynsteam på bankens specifikke situation. Tillægget for kreditrisiko kan f.eks. afspejle mangler, der er konstateret i forbindelse med en nylig inspektion på stedet. Alternativt kan individuelle tillæg tilpasses for at eliminere eventuelle dobbelttællinger, når de samme risikofaktorer behandles samtidig under forskellige risikokategorier. Der kan også tages hensyn til andre tilsynsforanstaltninger, der er truffet for at tage højde for bankens specifikke situation.

Kommunikation

ECB informerer bankerne om de største bekymringer og de primære drivkræfter bag de individuelle søjle 2-krav i SREP-afgørelsen og sammenfatter dem også i den skrivelse, der ledsager SREP-afgørelsen. Formålet med denne skrivelse er at skærpe fokus og øge gennemsigtigheden med hensyn til de centrale tilsynsmæssige bekymringer og de primære risikofaktorer i forbindelse med bankens søjle 2-krav.

Har vi planer om at revidere vores metode?

ECB's metode til fastlæggelse af søjle 2-krav er i overensstemmelse med EBA's SREP-retningslinjer. Vi arbejder desuden hele tiden på at forbedre vores metode for at øge risikofølsomheden. Dette ligger i forlængelse af de regelmæssige opdateringer af metoden, som er baseret på erfaringerne fra hver SREP-cyklus. Det afspejler også yderligere undersøgelser af de mulige virkninger af specifikke individuelle risikofaktorer på bankernes kapital. Vi vil desuden foretage en strukturel gennemgang af effektiviteten af vores metode til fastlæggelse af søjle 2-krav i den nærmeste fremtid. I betragtning af emnets kompleksitet vil denne gennemgang sandsynligvis vare hele 2024.