Hvilken rolle spiller Det Administrative Klagenævn?

25-03-2015

Formanden for Det Administrative Klagenævn, Jean-Paul Redouin, svarer på spørgsmål om Klagenævnets konkrete rolle inden for det nye ECB-Banktilsyn.

The ABoR

Det Administrative Klagenævn (pr. 25. marts 2015)

Kan De forklare lidt nærmere, hvor Klagenævnet er placeret inden for hele banktilsynsrammen?

Ja, og det er efter min mening vigtigt, at folk ved, hvad vi er for en størrelse. Vi er ikke Styrelsesrådets rådgivere. Og vi har heller ikke en dommerfunktion. Vi består samlet set af fem faste medlemmer og to suppleanter. Vi kommer fra forskellige lande og har forskellig baggrund. Vi har erfaring inden for centralbankvirksomhed, banktilsyn, banklovgivning – faktisk har vi to professorer som medlemmer. Vi er alle udnævnt for en periode på fem år fra august 2014.

Hvilken rolle har Klagenævnet helt præcist?

Enhver fysisk eller juridisk person kan anmode om revision af en tilsynsafgørelse, som ECB har truffet, og som er rettet til den pågældende eller berører vedkommende umiddelbart og individuelt. Når der foreligger en sådan anmodning, foretager vi en intern administrativ revision af ECB's afgørelse. Derefter kommer vi med en udtalelse på grundlag af vores ekspertise og bedømmelse. Den person, som har indgivet anmodningen, kan også vælge at anfægte en ECB-afgørelse direkte ved EU-Domstolen.

Skal Tilsynsrådet og Styrelsesrådet rette sig efter Klagenævnets udtalelse?

Vores udtalelse er ikke bindende. Det er op til Tilsynsrådet, om det vil følge den, og om det vil foreslå Styrelsesrådet at ændre eller bekræfte den oprindelige afgørelse. ECB's styrelsesråd har ret til at følge den eller lade være og til at vælge, hvad det vil gøre.

Hvad sker der, hvis Styrelsesrådet beslutter ikke at følge Klagenævnets udtalelse?

I så fald kan en bank anfægte afgørelsen ved EU-Domstolen, og i så tilfælde vil alle vores forhandlingsprotokoller være tilgængelige for Domstolen. Den vil kunne se, om man ikke har fulgt den anbefalede fremgangsmåde, og spørge hvorfor.

Klagenævnet har altså en reel indflydelse?

Ja. Vores eksistens hænger sammen med de principper, som lå til grund for oprettelsen af ECB og overgangen til en monetær union. ECB skulle kunne stilles til ansvar, da den havde beføjelse til at træffe pengepolitiske beslutninger for alle eurolande.

Nu har vi indført en ny stor banktilsynssøjle, hvor Tilsynsrådet og derefter Styrelsesrådet træffer afgørelser om banker. Disse banker beskæftiger mange mennesker, og disse afgørelser kan påvirke den måde, de driver bankvirksomhed på.

Derfor oprettede EU-lovgiveren et banktilsynssystem, hvor der er indbyggede kontrolprocedurer. Bankerne kan anmode om en revision, hvis de ikke er enige i en afgørelse.

Vi har altså et system, hvor ECB træffer afgørelser uafhængigt. Men Klagenævnet, der består af uafhængige personer, har beføjelse til at revidere disse afgørelser og fremsætte en udtalelse, hvis en bank anmoder om dette.

Mødes Klagenævnet også personligt med repræsentanter for bankerne?

Ja, vi arbejder ikke kun ud fra notater med bankernes argumenter. Vi afsætter også tid til at høre, hvad de har at sige. Bankernes repræsentanter kommer altså her til Frankfurt. Vi har allerede haft et par tilfælde, hvor bankens administrerende direktør eller CEO forklarede os deres argumenter. På den måde får vi lejlighed til at forstå baggrunden for, at de anfægter en ECB-afgørelse.

Hvordan er arbejdsprogrammet? Hvordan har det været indtil nu?

Det har været ret intenst. Ind imellem møderne holder vi telekonferencer for at holde hinanden underrettet og behandle dokumenter. Det tager tid, fordi det er en udveksling af synspunkter. Vi skal foretage en vurdering med forskellige synspunkter. I henhold til forordningen skal vi stemme. Som formand anser jeg det for altafgørende, at vi kan drøfte sagerne frit og åbent. Det er et rigtigt teamwork. Indtil videre har det fungeret godt.