SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Hvad er SREP?

16. juni 2016 (opdateret 13. november 2017)

Tilsynsmyndighederne vurderer og måler regelmæssigt hver enkelt banks risici. Denne centrale aktivitet kaldes tilsynskontrol- og vurderingsprocessen – eller kort SREP (Supervisory Review and Evaluation Process). I forbindelse med SREP sammenfattes alle resultater af tilsynet et bestemt år, og banken "får lektier for".

SREP viser først og fremmest, hvor banken står i forhold til kapitalkrav og risikostyring. I den SREP-afgørelse, som tilsynsmyndighederne sender til banken mod slutningen af processen, fastsættes de vigtigste målsætninger med hensyn til at afhjælpe de identificerede problemer. Banken skal efterfølgende "korrigere" disse inden for en fastsat tidsramme.

Hvad ser de tilsynsførende på?

For at sikre lige konkurrencevilkår er det vigtigt at anvende de samme kriterier for alle banker. SREP giver de tilsynsførende et harmoniseret værktøjssæt til at undersøge en banks risikoprofil fra fire forskellige vinkler.

For at kontrollere, om en bank er sund, ser de tilsynsførende på

Forretningsmodellen

Har banken en bæredygtig forretningsstrategi?

Ledelse og risiko

Er ledelsesorganerne egnede, og imødegås risici på en hensigtsmæssig måde?

Kapital

Er bankens buffere tilstrækkelige til at dække tab?

Likviditet

Er banken i stand til at dække kortfristede kontantbehov?

  1. Forretningsmodel: De tilsynsførende vurderer holdbarheden af den enkelte banks opbygning, med andre ord om den beskæftiger sig med en bred vifte af aktiviteter, eller om den kun fokuserer på enkelte forretningsområder. En bank, der kun fokuserer på fx skibsfart, kan være meget sårbar over for en afmatning i verdenshandlen eller alt for rundhåndet med udlån til skibsbyggere og bliver nødt til at styre denne type risiko.
  2. Governance og risikostyring: De tilsynsførende ser på bankens organisatoriske opbygning og overvåger i den forbindelse dens ledelsesorganer og kontrollerer, om risikostyringen er passende.
  3. Kapitalrisiko: De tilsynsførende undersøger, om banken har et tilstrækkeligt sikkerhedsnet til at absorbere de tab, der fx opstår ved cyberangreb på dens IT-systemer, et brat fald i oliepriserne eller låntagere, som ikke tilbagebetaler deres lån rettidigt.
  4. Likviditets- og finansieringsrisiko: De tilsynsførende kontrollerer bankens evne til at dække kortfristede likviditetsbehov, fx i økonomisk usikre tider, hvor kunderne hæver mange flere penge end normalt.

Hvordan forgår SREP?

SREP gennemføres løbende af de fælles tilsynsteam, som én gang om året udarbejder en individuel SREP-afgørelse. Alle banker modtager et brev med de specifikke foranstaltninger, som de skal gennemføre det følgende år.

SREP-afgørelsen er afstemt efter den enkelte banks individuelle profil. Som udgangspunkt skal alle banker overholde en række lovkrav, som fastsætter den mindstekapital, som de skal holde. Dette kaldes ofte "Søjle 1".

Her kommer SREP ind i billedet. Tilsynsmyndigheden kan i SREP-afgørelsen, som er tilpasset den enkelte bank, bede denne om at holde yderligere kapital og/eller fastsætte kvalitative krav (normalt omtalt som "Søjle 2"). Søjle 2-kravene kan fx vedrøre bankens ledelsesstruktur eller dens ledelse.

Desuden understøtter den enkelte SREP-afgørelse andre tilsynsaktiviteter og bidrager til en grundig og løbende overvågning af bankerne. Afgørelserne indgår i den strategiske og operationelle planlægning for den kommende tilsynscyklus, og de har en direkte indvirkning på hyppigheden og dybden af eksterne tilsynsaktiviteter og tilsynsaktiviteter på stedet, som udføres i relation til den enkelte bank.

Hvad betyder dette for bankerne?

Ikke to banker er ens. Nogle er primært traditionelle forretningsbanker, mens andre tager sig af andre virksomheders finansielle aktiver. Nogle er eksponeret for en enkelt sektor, mens andre spreder deres virksomhed ud på flere forskellige segmenter.

Selv om der anvendes én fælles metode for at sikre et retfærdigt og konsistent tilsyn, afspejles disse forskelle i omfanget, intensiteten og hyppigheden af tilsynsprocessen i de enkelte banker. De tilsynsførende fra ECB og de nationale tilsynsmyndigheder, som arbejder sammen i de fælles tilsynsteam, tager bankens potentielle indvirkning på det finansielle system, dens risikobetonethed og status, dvs. om den er en moderenhed, et datterselskab eller et enkeltstående institut, med i deres vurdering.

De tilsynsførende vil typisk kræve, at en bank – som et yderligere sikkerhedsnet – skal holde mere kapital eller sælge specifikke låneporteføljer for at reducere sin kreditrisiko. I yderste konsekvens kan tilsynsmyndigheden bede banken om at ændre sin ledelse eller tilpasse sin forretningsstrategi, således at den bliver mere rentabel.

Er SREP noget nyt?

Nej, men tidligere var det de nationale tilsynsmyndigheder, der udførte en risikovurdering og -måling. Det nye ved SREP, som den udføres under Den Fælles Tilsynsmekanisme, er, at der nu anvendes én fælles metode og én fælles køreplan for alle signifikante banker, der er omfattet af det europæiske banktilsyn.

SREP-konceptet blev først introduceret i 2004 med Basel II-reglerne, der blev fastsat af Baselkomiteen for Banktilsyn. I 2006 blev reglerne opdateret og gennemført i hele EU, og de er blevet fulgt lige siden af de forskellige nationale tilsynsmyndigheder.

De største banker, som ECB fører direkte tilsyn med, ved, hvad de kan forvente. Processen er blevet mere gennemsigtig, og en større harmonisering af kravene er især en fordel for grænseoverskridende banker.

ECB udsendte de første SREP-afgørelser i begyndelsen af 2015. De var stadig baseret på nationale metoder, men blev suppleret af resultaterne af det sundhedstjek af bankerne, der blev foretaget i 2014, og som også kaldes "den omfattende vurdering".

Den anden runde af SREP-afgørelser, som blev afsluttet ved udgangen af 2015, blev for første gang baseret på en fælles fremgangsmåde i alle signifikante banker. Dette var et vigtigt skridt i retning af at opnå lige konkurrencevilkår i den europæiske banksektor.

Whistleblowing