Den årlige opstilling af tilsynsprioriteter er et vigtigt redskab til at koordinere tilsynsforanstaltninger inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism (SSM)) på en harmoniseret, effektiv og forholdsmæssig måde. Klare tilsynsprioriteter, som kommunikeres til offentligheden på en gennemsigtig måde, bidrager til at øge den tilsynsmæssige effekt på bankerne og de overordnede lige konkurrencevilkår.

Tilsynsprioriteterne for 2021 bygger på en vurdering af de største risici og sårbarheder i banksektoren. Indtil videre har coronapandemien været en hændelse af hidtil usete dimensioner, som påvirker realøkonomien og tester de europæiske bankers modstandskraft. Usikkerheden om den endelige dybde og bredde af pandemiens samlede effekt er fortsat stor på kort og mellemlangt sigt.

ECB Banktilsyn vurderer risiciene løbende og kan tilpasse sine tilsynsprioriteter og tilsynsforanstaltninger, så de stemmer overens med udviklingen i de økonomiske forhold, som institutterne under tilsyn opererer i. På denne baggrund vil ECB Banktilsyn i det kommende tilsyn sætte fokus på fire prioriterede områder, som er blevet påvirket i væsentlig grad under den nuværende krise. De fire prioriterede områder for 2021 er:

• styring af kreditrisiko
• kapitalstyrke
• forretningsmodellens holdbarhed
• governance.

Der vil desuden blive gennemført yderligere tilsynsaktiviteter i 2021 i forbindelse med andre strukturelle risici for europæiske banker på mellemlangt til langt sigt, dvs. efter at virkningen af covid-19-pandemien er ophørt. De tilsynsførende vil også sætte fokus på, om bankerne er i overensstemmelse med forventningerne i ECB's vejledning om klima- og miljørelaterede risici (ECB Guide on climate-related and environmental risks), tilsynsrisici fra hvidvask af penge, cyber- og digitaliseringsrisici og bankernes parathed til de sidste faser af gennemførelsen af Basel III. Afhængig af hvordan krisen udvikler sig, kan specifikke tilsynsaktiviteter blive justeret og skræddersyet til bankernes specifikke risikoprofil.

1 Kreditrisiko

Covid-19-pandemien og de forværrede makroøkonomiske forhold får en direkte effekt på bankernes aktivkvalitet, i takt med at yderligere nedvurderinger af kreditkvaliteten, en stigning i antallet af nødlidende låntagere og lavere værdier for sikkerhedsstillelsen sandsynligvis vil vise sig. Offentlige støtteforanstaltninger, herunder pengepolitiske- og finanspolitiske foranstaltninger og regulerings- og tilsynsmæssige foranstaltninger, har haft den ønskede effekt med hensyn til at afværge en finansiel krise: likviditetsknapheden for banker og låntagere blev lettet, hvilket sikrede, at likviditetsproblemer ikke blev til solvensproblemer. En af erfaringerne fra finanskrisen – da misligholdte lån opbygget over tid overbelastede balancerne – var, at det er helt afgørende at indregne og skelne mellem finansielle problemer, som klart er midlertidige og forårsaget af pandemien, og kreditforringelser af en mere langvarig økonomisk karakter. Tilstrækkelige hensættelser og indregning af tab, inden moratorier for tilbagebetaling og finanspolitiske støtteforanstaltninger slutter, vil bidrage til at undgå "cliff effects" og procykliske effekter, som kunne forøge de økonomiske omkostninger ved pandemien.

Det er i denne sammenhæng vigtigt at yderligere styrke de initiativer, der blev iværksat allerede i 2020 til at sikre, at bankernes risikostyringspraksis er tilstrækkelig og i stand til at identificere, måle og mindske effekten af kreditrisiko, samt at de har den operationelle kapacitet til at styre den forventede stigning i nødlidende låntagere.

ECB Banktilsyns indsats vil endvidere koncentrere sig om, hvorvidt bankernes kreditrisikostyring, drift, overvågning og rapportering er tilstrækkelig. Der bliver ikke kun lagt særlig vægt på bankernes evne til på et tidligt tidspunkt at identificere en eventuel faldende aktivkvalitet og foretage rettidige og tilstrækkelige hensættelser i denne forbindelse, men også på deres evne til fortsat at træffe de nødvendige foranstaltninger til at forvalte lånerestancer og misligholdte lån på passende vis. De fælles tilsynsteam vil undersøge bankernes praksis på disse områder nærmere, og – om nødvendigt – vil der også blive gennemført målrettede dybdegående undersøgelser og inspektioner på stedet og eksterne inspektioner.

2 Kapitalstyrke

Det forhøjede kreditrisikoniveau kan sammen med potentielle markedsjusteringer reducere bankernes kapitalprocenter. Det bliver vigtigt at sikre, at bankerne har en tilstrækkelig kapitalposition, og at identificere bankspecifikke sårbarheder på et tidligt tidspunkt med henblik på – i givet fald – at udbedre mangler.

Det er derfor helt afgørende, at bankerne følger en sund kapitalplanlægningspraksis baseret på fremskrivninger af kapitalen, som – og det gælder især i en krisesituation – er i stand til hurtigt at tilpasse sig skiftende forhold. De fælles tilsynsteam vil derfor nærmere undersøge, om bankernes kapitalplanlægning er tilstrækkelig, og i denne sammenhæng udfordre hensigtsmæssigheden af deres udlodning af udbytte og politik for tilbagekøb af aktier. Desuden vil den EU-dækkende stresstest, som koordineres af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, blive gennemført i løbet af 2021. Den bliver et vigtigt redskab til at måle modstandskraften i bankernes kapital og vil indgå i tilsynsdialogen om kapitalplanlægningen.

3 Forretningsmodellens holdbarhed

Bankernes rentabilitet og forretningsmodellens holdbarhed er fortsat under pres i det nuværende lavrentemiljø med overskydende kapacitet, lav omkostningseffektivitet og konkurrence fra banker og ikke-banker. Covid-19-pandemien forværrer dette pres.

I 2021 fortsætter ECB Banktilsyn med at udfordre bankernes strategiplaner og de underliggende foranstaltninger, som bankernes øverste ledelsesniveau træffer for at udbedre eksisterende mangler. Da pandemien har sat skub i den digitale omstilling, vil de tilsynsførende desuden vurdere de fremskridt, som bankerne har gjort som reaktion på denne udvikling. De fælles tilsynsteam vil indgå i en struktureret tilsynsdialog med bankernes ledelse om overvågningen af deres forretningsstrategier.^[1]

4 Governance

En sund governancepraksis og robuste interne kontrolforanstaltninger er helt afgørende for at mindske de risici, som bankerne er konfronteret med under normale omstændigheder. Dette gælder dog i endnu højere grad i krisetider. Styrken af bestyrelsens governance er afgørende, når en krise skal overvindes, og det er i denne sammenhæng, at vurderingen af governance bliver et fokusområde for tilsynet. Desuden vil tilsynsmyndighederne fortsat fokusere på, om bankernes risikostyringsrammer er tilstrækkelige i en krisesituation, og om de er i stand til at tilpasse og implementere dem på passende vis i den nuværende krise. Ledelsesorganerne forventes at have adgang til, at evaluere og effektivt udfordre nøjagtigheden af risikoinformation, navnlig information i relation til kreditrisikostyringspraksis, herunder den operationelle kapacitet og tilstrækkeligheden af hensættelsesmekanismer under de nuværende forhold. ECB Banktilsyn vil udfordre bankernes evne til at aggregere risikodata og rapporteringen af risikoinformation til ledelsen. De tilsynsførende vil desuden følge op på bankernes IT- og cyberrisikostyringspraksis og governance, herunder risici som følge af outsourcing af tjenesteydelser til tredjepartsudbydere. Endelig fortsætter ECB Banktilsyn med at vurdere tilsynseffekten af risici i tilknytning til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, især i relation til bankernes interne kontrolrammer.