Hvorfor er bankernes kapitalbeholdninger nødvendige?

23 maj 2019

Hvorfor er bankernes kapitalbeholdninger nødvendige?

Kapital er vigtig, for at bankerne kan forblive sikre og sunde. Banker tager risiko, og de kan få tab, hvis risikoen materialiserer sig. For at bankerne kan forblive sikre og kan beskytte kundernes indskud, er det nødvendigt, at de er i stand til at absorbere sådanne tab, og at de kan fortsætte deres forretning i både gode og dårlige tider. Det er det, bankkapital bruges til.

Men hvor store skal en banks kapitalbeholdninger være? Det kommer an på, hvor store risici den tager. Jo større risici, jo mere kapital har den behov for. Derfor er det helt afgørende, at bankerne løbende vurderer de risici, som de er eksponeret for, og de tab, som de kan få. Banktilsynsmyndighederne kontrollerer og sætter spørgsmålstegn ved bankernes vurderinger. Tilsynsmyndighederne har ansvaret for at overvåge bankernes finansielle sundhed. Kontrollen af bankernes kapitalniveau er en vigtig del heraf.

Hvad er bankkapital helt nøjagtigt? Hvordan gør den bankerne sikre? Og hvor store kapitalbeholdninger skal bankerne i euroområdet have?

Hvad er kapital?

Forenklet sagt er kapital de penge, som er tilført banken af aktionærer og andre investorer, samt eventuelle overskud, som den har haft, men ikke udbetalt. Derfor kan banker, som ønsker at udvide deres kapitalgrundlag, gøre dette ved fx at udstede flere aktier eller ved at tilbageholde deres overskud i stedet for at udbetale det som dividende til aktionærerne.

Overordnet set har alle banker to finansieringskilder: kapital og gæld. Gæld vil sige de penge, som de har lånt, og som de skal betale tilbage. Gæld omfatter bl.a. indskud fra kunder, udstedte gældsinstrumenter og de lån, som bankerne tager.

Den enkelte bank bruger midlerne fra disse to kilder på en række forskellige måder, fx til at yde låne til kunder eller til at foretage andre investeringer. Disse lån og andre investeringer udgør bankens aktiver sammen med kontantbeholdningerne.

En banks balance En banks balance

Hvordan gør kapital bankerne sikre?

Kapital er en finansiel stødpude mod tab. Hvis mange låntagere fx ikke kan tilbagebetale deres lån, eller hvis nogle af bankernes investeringer falder i værdi, får de et tab, og uden en sådan kapitalstødpude kan de måske endog gå konkurs. Hvis bankerne derimod har et solidt kapitalgrundlag, kan de bruge det til at absorbere tabet og fortsætte med at drive deres virksomhed og betjene deres kunder.

En banks balance En banks balance

Hvor store kapitalbeholdninger skal bankerne i euroområdet have?

I euroområdet består kapitalkravet til bankerne af tre hovedelementer:

  • minimumskapitalkrav, de såkaldte søjle 1-krav
  • et yderligere kapitalkrav, det såkaldte søjle 2-krav
  • bufferkrav.

For det første skal alle banker i euroområdet overholde EU-retten, hvor minimumskapitalkravet (det såkaldte søjle 1-krav) er fastsat til 8 pct. af bankernes risikovægtede aktiver. Men hvad er risikovægtede aktiver? Det er en banks samlede aktiver ganget med dens respektive risikofaktorer (risikovægte). Risikofaktorerne afspejler, hvor risikabelt et aktiv anses for at være. Jo mindre risikabelt et aktiv er, jo lavere ansættes dets risikovægtede værdi, og jo mindre skal bankens kapitalbeholdninger være for at dække for det. Et realkreditlån med sikkerhed i en lejlighed eller et hus er fx mindre risikabel – har en lavere risikofaktor – end et lån, der ydes uden sikkerhedsstillelse. Bankens kapitalbeholdning til dækning af realkreditlån skal derfor være mindre, end den skal være til dækning af lån uden sikkerhedsstillelse.

For det andet har tilsynsmyndighederne opstillet et yderligere kapitalkrav (det såkaldte søjle 2-krav). Her kommer det europæiske banktilsyn ind i billedet. Tilsynsførende fra ECB og eurolandenes tilsynsmyndigheder ser nærmere på de enkelte banker i euroområdet og vurderer de risici, som de er eksponeret for. Det sker i forbindelse med den årlige SREP-vurdering (Supervisory Review and Evaluation Process). Kommer tilsynsmyndighederne frem til den konklusion, at en banks risici ikke i tiltrækkeligt omfang er dækket ind af minimumskapitalkravene, beder de den om at øge kapitalbeholdningerne.

Både minimumskapitalkravene og de yderligere kapitalkrav er bindende, og det har retlige konsekvenser, hvis de ikke overholdes. Konsekvenserne afhænger af, hvor alvorlig overtrædelsen er. Tilsynsmyndigheden kan fx bede banken om at udarbejde en plan for, hvordan den igen vil kunne opfylde kapitalkravene. Hvis overtrædelsen er meget alvorlig, kan banken miste sin licens.

Det tredje kapitalkrav til bankerne i euroområdet er, at de skal have yderligere buffere til forskellige formål (til den overordnede kapitalbevaring samt til at modstå cyklisk og ikke-cyklisk systemisk risiko).

Ud over disse tre kapitalkrav forventer tilsynsmyndighederne, at bankerne i euroområdet reserverer en bestemt mængde kapital til stresssituationer (den såkaldte søjle 2-vejledning).

Ud over de beløb, som lovgivere og tilsynsmyndigheder kræver, forventes bankerne selv at fastsætte, hvor meget kapital de har behov for, for at de kan være i stand til at følge deres forretningsmodel på holdbar vis.