SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Tilsynskontrol- og vurderingsprocessen i 2015

Målet med Tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) er at fremme et robust banksystem som en forudsætning for en holdbar og sund finansiering af økonomien. Vi ved fra tidligere kriser, at holdbar vækst hæmmes af et underkapitaliseret banksystem. De langfristede fordele ved et korrekt kapitaliseret banksystem opvejer helt klart eventuelle kortfristede omkostninger for de involverede banker eller for de offentlige finanser i de tilfælde, hvor der er ydet offentlig støtte til svage banker.

En fælles metode

I 2015 blev SREP for første gang gennemført for de dengang 120 største bankkoncerner i euroområdet i henhold til en fælles metode. Indtil da havde de nationale processer været ret forskellige. Kapital- og likviditetskravene til banker, der er under ECB's direkte tilsyn, er blevet opstillet i forhold til deres risikoprofil. Der er anvendt yderligere tilsynsforanstaltninger, hvor det blev anset for nødvendigt.

2015 SREP methodology booklet

SSM's metode er i tråd med EU-lovgivningen og Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer og følger førende praksis inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM) samt anbefalinger fra internationale organer. Der opnås en helhedsvurdering af institutternes levedygtighed set i et fremadrettet perspektiv og ved at anvende proportionalitetsprincippet. Kvantitative og kvalitative elementer blev kombineret i en klart defineret tilgang med ekspertvurderinger. Dette sikrer konsistens, samtidig med at der tages hensyn til institutternes særlige forhold. For første gang var der mulighed for omfattende indbyrdes sammenligninger og tværgående analyser, som gjorde det muligt at vurdere alle institutter på samme måde og dermed fremme et mere integreret indre marked for bankvirksomhed.

Kapitalkrav

Alt i alt vil kapitalkravene gradvis stige med 50 basispoint fra 2015 til 2016, inkl. effekten af indfasningen af de kombinerede bufferkrav.

  • Konjunktursituationen i euroområdet taget i betragtning skal kapitalniveauet i banksystemet fastholdes og i nogle tilfælde styrkes. Mange banker er endnu ikke helt kommet sig over den finansielle krise i 2012 og er stadig konfronteret med risici og modvind. I denne sammenhæng er de gennemsnitlige søjle 2-krav steget med 30 basispoint i forhold til 2015.
  • En anden af de vigtigste erfaringer fra krisen er, som det afspejles i SSM's rammer for kapitaldækning og kalibrering i overensstemmelse med EU-lovgivningen, behovet for at inddæmme eventuelle negative effekter i hele systemet, som globale systemisk vigtige banker (G-SIB) og nationale systemisk vigtige banker (D-SIB) kan have på det finansielle system og euroområdets økonomier. Derfor tilføjes de systemiske buffere (uanset om det drejer sig om G-SIB eller D-SIB eller den systemiske risikobuffer) til søjle 2-kravene i overensstemmelse med EBA's retningslinjer, hvorved sandsynligheden for, at problemer i disse institutter – samt alvoren af disse problemer – spredes til heles systemet, mindskes. Disse systemiske buffere, der begynder at blive faset ind, er årsagen til den anden del af stigningen i kravet til bankerne i euroområdets kapital (20 basispoint) i 2016 i forhold til 2015, og indfasningen vil fortsætte som forventet indtil 2019.

Vi har nøje kontrolleret, hvor stort kapitalbehovet er i bankerne i euroområdet, og i den forbindelse navnlig taget højde for det "fully loadede" CET1 og det samlede kapitalkrav. For så vidt angår G-SIB afspejler kalibreringen af indfasningen og "fuldt loadede" kapitalkrav en række overvejelser, bl.a. behovet for at fremme en konsistent ramme i alle 120 institutter, den systemiske virkning af G-SIB og D-SIB og en bred sammenligning med andre landes G-SIB.

Maksimalt udlodningsbeløb

Ved anvendelsen af maksimale udlodningsbeløb henviser SSM i sin tilgang til EBA's udtalelse af 18. december 2015.

EBA Opinion 2015/24

Denne tilgang kan dog blive taget op til revision i forbindelse med en fremtidig udvikling i lovgivningen eller med anvendelsen af EBA's retningslinjer for at sikre konsistens og harmonisering på det indre marked.

Større sikkerhed i kapitalplanlægningen

I vores direkte kommunikation med bankerne giver vi dem den klarhed og vished med hensyn til tilsynet, som de har brug for til deres kapitalplanlægning. Alt andet lige giver søjle 2-kravene i SREP 2015-afgørelserne et fingerpeg om fremtiden, især fordi vi allerede tog højde for kravene til den "fuldt loadede" kapitalbevaringsbuffer. Bankerne kan også planlægge indfasningen af CRR/CRD-pakken, dvs. fradragene i CET1-kapitalen, og indfasningen af de systemiske risikobuffere. Selvom der stadig er ukendte faktorer med hensyn til den endelige udarbejdelse af Basel III, er det allerede bekendt, at disse ikke indebærer en målsætning om en væsentlig stigning i kapitalen i systemet, men forbedrer kapitalens enkelhed, sammenlignelighed og gennemsigtighed på tværs af bankerne.

Alle sider i dette afsnit

Whistleblowing