Indledende bemærkninger til pressekonferencen om årsrapporten om ECB's tilsynsvirksomhed 2015

Danièle Nouy, formand for ECB's tilsynsråd, og
Sabine Lautenschläger, næstformand for ECB's tilsynsråd,
Frankfurt am Main, 23. marts 2016

Danièle Nouy, formand for ECB's tilsynsråd

Mine damer og herrer, velkommen til vores pressekonference om årsrapporten om ECB's tilsynsvirksomhed 2015. Jeg fremlagde allerede i går årsrapporten for Europa-Parlamentet i Bruxelles og vil derfor gerne benytte lejligheden i dag til at se længere frem end årsrapporten og 2015.

I begyndelsen af året kom banksektoren igen i centrum, da volatiliteten steg, og kurserne på bankaktier faldt. Set i dette lys er det beroligende, at de europæiske banker er blevet mere modstandsdygtige i løbet af de seneste par år, fordi de har forøget deres kapitalprocent væsentligt. Siden 2012 er CET1 fx steget fra 9 pct. til 13 pct.

Samtidig afslørede den seneste episode med volatilitet usikkerhed fra investorernes side – ikke nødvendigvis med hensyn til bankernes modstandsdygtighed, men snarere deres lønsomhed. Set i lyset af en længere periode med lave renter, afmatning i den globale økonomi, trængte vækstmarkeder og faldende oliepriser, er mange investorer bekymrede for bankernes evne til at tilpasse deres forretningsmodeller og opretholde lønsomheden.

Vi ser også tilpasningen af forretningsmodellerne som den største udfordring for banksektoren i Europa. Andre udfordringer omfatter kreditrisiko og et øget niveau af misligholdte lån, en reversering af søgningen efter afkast, adfærds- og ledelsesrisiko, statsrisiko, geopolitiske risiko, voksende sårbarheder i en række vækstøkonomier samt IT- og cyberkriminalitetsrisiko.

På baggrund af disse risici har vi defineret fem prioriteter, som vil fungere som rettesnor for vores tilsynsvirksomhed i 2016:

  • For det første vil vi se på bankernes forretningsmodeller og lønsomhed.
  • For det andet vil vi se på kreditrisiko, især for så vidt angår misligholdte lån. I denne sammenhæng nedsatte vi en særlig arbejdsgruppe sidste år, som har fået til opgave at arbejde for en reduktion af beholdningerne af misligholdte lån.
  • For det tredje vil vi se på kapitaldækningen – fx med hensyn til bail-in-kapital.
  • For det fjerde vil vi se på risikostyring og -ledelse. På grund af den aktuelle situation med meget lave renter og rigelig likviditet, bliver det stadig vigtigere, at bankerne styrer deres risici hensigtsmæssigt.
  • Og for det femte vil vi se på likviditet.

Når det er sagt, er jeg sikker på, at bankerne kunne tilføje endnu en udfordring, nemlig den udfordring det er, at håndtere de mange ændringer i lovgivningen. For ja, der har været en række ændringer, og ja, det kræver en indsats at tilpasse sig dem. Det har vi forståelse for, og derfor stræber vi efter reguleringsmæssig sikkerhed, således at bankerne kan planlægge i overensstemmelse hermed og imødegå risici på en hensigtsmæssig måde.

Vi bør dog ikke glemme, hvor vi kom fra: en fragmenteret banksektor i Europa og en global finansiel krise. Set på den baggrund var en reform af regelsættet nødvendig – det, der er gjort, skulle gøres.

De nye kapital- og likviditetskrav har øget modstandskraften i den enkelte bank og hele banksystemet. Set fra et systemisk synspunkt befinder vi os i en meget stærkere position end før den sidste krise. Uanset hvilken retning den næste storm måtte komme fra, vil bankerne være mere modstandsdygtige. Og skulle en bank rent faktisk blive nødlidende, vil de nye bail-in-regler beskytte skatteyderne. Det vil også være med til at justere incitamenterne for investorerne. Udvidelsen af spændene for visse kapitalinstrumenter er et tegn på, at markederne tilpasser sig disse nye regler.

Ydermere er Basel III, kernen i reformen af regelsættet, ved at blive afsluttet i 2016. Der bliver ingen væsentlige yderligere stigninger i kapitalkravet, og vi drøfter ikke Basel IV. Reformen af regelsættet er ved at være afsluttet. Den har banet vejen for et mere stabilt banksystem. Jeg indrømmer, at det har været en lang rejse, og at den ikke har været nem. Krisen har undermineret tilliden, og det vil tage tid og kræve en indsats at genoprette den fuldt ud. Det var det seneste udbrud af volatilitet et godt eksempel på.

Vi, i vores egenskab af tilsynsmyndighed, bidrager sammen med de lovgivende myndigheder til at genoprette tilliden i banksystemet. Men bankerne skal selv sikre, at deres forretningsmodeller er holdbare. Bankerne skal selv styre deres risici på forsvarlig vis. At anerkende dette og at handle i overensstemmelse hermed er et andet nødvendigt skridt, som skal tages, hvis vi vil nå målsætningen om et stabilt banksystem, der tjener realøkonomien.

Tak for Deres opmærksomhed.

Sabine Lautenschläger, næstformand for ECB's tilsynsråd,

Mine damer og herrer, jeg vil også gerne byde Dem velkommen til vores pressekonference. Danièle Nouy har lige peget på reformen af regelsættet som en kilde til forandring af banksystemet. Der har dog også været en anden reform, som har medført en væsentlig ændring for banksystemet. Her taler jeg selvfølgelig om banktilsyn på europæisk niveau.

At få indført et banktilsyn på europæisk niveau var lige så nødvendigt, som en reform af lovgivningen, og lige som denne reform, vil et europæisk banktilsyn bidrage til at genoprette tilliden i banksystemet. Hvilke konkrete fordele er der ved et europæisk banktilsyn?

For det første stopper et europæisk banktilsyn ikke ved nationale grænser, men anlægger et europæisk perspektiv. Det kan derfor sammenligne og benchmarke banker på tværs af grænser, således at problemer kan identificeres på et tidligt tidspunkt.

For det andet kombinerer et europæisk banktilsyn erfaringen og ekspertisen i de 19 nationale tilsynsmyndigheder og ECB. Det kan derfor trække på en kæmpe pulje af analytisk kraft.

For det tredje kan et europæisk banktilsyn handle, når der er behov for handling. I sidste instans sikrer et europæisk banktilsyn, at der føres tilsyn med banker i hele euroområdet i henhold til de samme høje standarder – inden for rammerne af national lovgivning.

I 2015 tog vi en række vigtige skridt i denne retning, fx hvad angår det vigtigste værktøj til banktilsyn, nemlig tilsynskontrol- og vurderingsprocessen eller kort SREP [Supervisory Review and Evaluation Process]. Kapitalkrav – baseret på en risikobaseret og fremadskuende analyse og en del af SREP – er afgørende for at sikre stabiliteten i det finansielle system.

I 2015 blev SREP, for første gang nogensinde, gennemført i henhold til en harmoniseret metode. Banker i hele euroområdet blev vurderet på grundlag af de samme kriterier. Derfor kan vi nu observere en stærkere korrelation mellem institutternes risikoprofil og de relevante tilsynsmæssige kapitalkrav.

I 2016 vil vi videreudvikle SREP. I denne sammenhæng bad vi om en afklaring af retsgrundlaget for SREP og modtog Europa-Kommissionens interne arbejdspapir, som vi fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til. Vi hilser Kommissionens målsætning om at skabe reguleringsmæssig sikkerhed velkommen, for den er afgørende for både banker og markeder.

I 2016 bliver SREP suppleret af to stresstest: en stresstest, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) gennemfører på EU-plan, og en stresstest i euroområdet, som gennemføres af ECB. SSM bliver efterfølgende i stand til at vurdere alle signifikante institutter i euroområdet i et fremadrettet perspektiv.

For begge stresstest bliver bestemmelserne i EBA's metode relevante. Det indblik, som EBA's og ECB's stresstest giver, kommer til at indgå i SREP 2016. Det er derfor ikke en "bestå eller dump"-øvelse. Endvidere vil alle spørgsmål vedrørende datakvalitet og kvalitetssikring, der opstår i forbindelse med øvelsen, også blive inkorporeret i SREP 2016 for de pågældende institutter.

EU-lovgivningen indeholder en lang række bestemmelser, som giver tilsynsmyndighederne et vist råderum, når de skal træffe beslutning om bestemmelsernes konkrete gennemførelse. Da vi blev enige om, at disse valgmuligheder og skøn skulle gives/foretages på et harmoniseret grundlag i hele euroområdet i 2015, tog vi endnu et skridt i retning af et harmoniseret banktilsyn. Den relevante forordning samt en vejledning træder i kraft i oktober 2016.

Sammenfattende er vi i løbet af det første hele år med europæisk banktilsyn kommet langt i retning af at harmonisere banktilsynet i euroområdet. Men vi har stadig meget arbejde foran os.

Vi er fx ved at udarbejde en målrettet gennemgang af bankernes interne modeller, også kaldet TRIM [targeted review of banks’ internal models]. Baggrunden for vores gennemgang er, at mange signifikante institutter anvender interne modeller til at bestemme de lovpligtige kapitalkrav. Vores gennemgang forsøger at nedbringe den ikkerisikobaserede variation i modelbaserede kapitalkrav.

Mine damer og herrer – i disse indledende bemærkninger har vi hidtil sat fokus på de signifikante institutter, nærmere bestemt de banker, som ECB fører direkte tilsyn med. Vi må imidlertid ikke glemme de ca. 3.200 mindre signifikante institutter. I mange lande er disse små og mellemstore banker yderst vigtige for den regionale eller nationale økonomi. Og som gruppe kan de også være relevante for den nationale finansielle stabilitet.

De kompetente nationale myndigheder fører direkte tilsyn med disse banker, og det er ikke vores ambition at ændre dette og at føre direkte tilsyn med dem. SSM er derimod ansvarlig for overvågningen af systemets overordnede funktion. Sammen med de nationale tilsynsmyndigheder er vi i færd med at udvikle fælles tilsynsstandarder, som tager højde for både regionale aspekter og de enkelte institutters størrelse, forretningsaktiviteter og risikoprofil.

Derfor har vi eksempelvis aftalt en fælles standard med de nationale tilsynsmyndigheder, som vedrører de mindre signifikante institutters tilsynsplanlægning. Standarden gør det muligt for de nationale tilsynsmyndigheder at fastlægge prioriteter for "deres" mindre signifikante institutter i henhold til en fælles metodologi. Tilsvarende har vi for nylig aftalt en fælles tilsynsstandard vedrørende genopretningsplanlægning for mindre signifikante institutter.

Vi er også ved at kigge nærmere på institutsikringsordninger, som er særligt vigtige for mindre signifikante institutter. I henhold til EU-lovgivningen kan banker gives særlige privilegier, hvis de er en del af en sikringsordning. På grund af vores harmoniseringsmålsætning er der meget, der taler for, at disse privilegier gives i henhold til ensartede kriterier. Vi har nu defineret de relevante kriterier og gennemfører for tiden en offentlig høring, som løber indtil midten af april.

Kort sagt er vi – nu da reformen af regelsættet er ved at være overstået – stadig ved at videreudvikle tilsynsmetoder og -processer. I sidste ende vil vi have skabt en stærk tilsynsramme, som bidrager til sikkerhed og soliditet i banksystemet, og som fuldt ud og under stor omhu tager hensyn til det indre markeds enhed.

Tak for Deres opmærksomhed.

Medie- og pressehenvendelser