SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Flytning af bankvirksomhed til euroområdet

ECB lægger stor vægt på at oplyse banker og interesserede parter om sine tilsynsmæssige forventninger. Denne side er især relevant i forbindelse med brexit for banker i euroområdet med aktiviteter i Storbritannien og banker, der flytter aktiviteter til euroområdet.

Procedurer for bankers flytning af aktiviteter til euroområdet i forbindelse med brexit

På denne side finder du en række hyppigt stillede spørgsmål om ECB's rolle i tilsynet med bankerne i euroområdet. Spørgsmålene vedrører ECB's forventninger med hensyn til tilladelser og banklicenser, intern ledelse og risikostyring – herunder de tilsynsmæssige forventninger til bogføringsmodeller, bankernes interne modeller og det løbende tilsyn.

Siden blev senest ændret i januar 2021 for at afspejle, at overgangsperioden før brexit er udløbet.

Banktilsynets beføjelser i euroområdet

Hvem fører tilsyn med bankerne i euroområdet?

ECB og de nationale tilsynsmyndigheder i de deltagende lande – også kaldet de kompetente nationale myndigheder – fører tilsyn med bankerne i euroområdet inden for rammerne af Den Fælles Tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM).

ECB's og de nationale tilsynsmyndigheders respektive roller i og ansvar for tilsynet er fordelt på grundlag af den signifikans, som enhederne under tilsyn har.

  • Opfylder en bank en række signifikanskriterier, dvs. at den er et signifikant institut, vil den som regel blive underlagt ECB's direkte tilsyn.
  • Opfylder banken ikke disse kriterier, får den status som "mindre signifikant institut" og bliver underlagt den nationale tilsynsmyndigheds direkte tilsyn i det land, hvor den har hjemsted. (ECB har her en overvågningsfunktion og skal sikre ensartethed og kvalitet i tilsynet med de enkelte institutter og i hele systemet.)

ECB er eneansvarlig for at tildele/inddrage licenser for alle kreditinstitutter i de lande, der deltager i SSM. ECB godkender også erhvervelsen af kvalificerede andele og andre fælles procedurer for disse kreditinstitutter inden for rammerne af SSM-forordningen (se også tredje afsnit af disse hyppigt stillede spørgsmål: "Tilladelser og licenser til at drive bankvirksomhed i euroområdet").

Signifikanskriterier
Hvordan samarbejder tilsynsmyndighederne inden for SSM?

SSM består af ECB og de kompetente nationale myndigheder i de deltagende medlemslande. Systemet bygger på et koordineret banktilsyn i euroområdet, hvilket giver den fordel, at ECB's og de kompetente nationale myndigheders styrker, erfaringer og ekspertise kan udnyttes bedst muligt. ECB er ansvarlig for, at SSM fungerer effektivt og konsekvent, overvåger mekanismen og respekterer i denne forbindelse den fordeling af de tilsynsmæssige opgaver, som er fastsat i SSM-forordningen. For at sikre et effektivt tilsyn, er kreditinstitutterne blevet inddelt i kategorierne "signifikant" og "mindre signifikant". ECB fører direkte tilsyn med de signifikante banker, mens de kompetente nationale myndigheder er ansvarlige for at føre tilsyn med de mindre signifikante banker.

De kompetente nationale myndigheder og ECB arbejder tæt sammen om at føre tilsyn med bankerne i euroområdet. De anvendte processer og procedurer er blevet bragt i overensstemmelse, således at det fx sikres, at tidsfristerne ved ansøgning om tilladelse overholdes.

Yderligere information om tilsynspraksis
Hvordan fastsættes signifikans?

Et sammendrag af alle relevante kriterier findes i kriterier for fastsættelse af signifikans.

Er en omfattende vurdering obligatorisk for alle signifikante banker?

Ja. ECB gennemfører sammen med de nationale tilsynsmyndigheder finansielle sundhedstjek på de banker, der bliver – eller sandsynligvis bliver – underlagt ECB's direkte tilsyn. Disse omfattende vurderinger hjælper med at sikre, at bankerne har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kan modstå eventuelle finansielle stød. De omfatter en gennemgang af aktivkvaliteten og en stresstest.

Omfattende vurderinger
Hvornår bliver der foretaget en omfattende vurdering af de banker, der får status af signifikant som følge af en overførsel af aktiviteter/aktiver til euroområdet?

ECB beslutter i hvert enkelt tilfælde, hvornår det er tid at foretage en sådan vurdering. Det vil normalt være målet at gennemføre en omfattende vurdering, så snart det står klart, at et institut opfylder signifikanskriterierne, og overførslen af aktiviteter/aktiver fra Storbritannien til euroområdet er så tilstrækkeligt fremskreden, at en vurdering er nødvendig.

Sætter den omfattende vurdering udelukkende fokus på traditionel bankvirksomhed? Indgår investeringsselskaber, som udgør en del af en deltagende bank, også i vurderingen?

Den omfattende vurdering gennemføres på det højeste tilsynsmæssige konsolideringsniveau i de deltagende medlemsstater. Hvis et investeringsselskab udgør en del af en konsolideret bankkoncern, vil det indgå i vurderingen. Fokus vil være på at vurdere risici i tilknytning til både udlånsforretningen og investeringstjenester.

Hvad nu hvis min bank er en del af en større koncern? Kommer ECB så til at føre direkte tilsyn med alle enheder i koncernen? Vil dette påvirke min banks signifikansstatus?

Når banker er en del af en koncern, bliver der ved fastsættelsen af deres signifikans taget højde for situationen, som den ser ud på det højeste tilsynsmæssige konsolideringsniveau i euroområdet (ikke den enkelte enheds situation). Overstiger koncernens aktiver fx 30 mia. euro på ovennævnte konsolideringsniveau, betragtes alle enheder under tilsyn i koncernen som signifikante, selvom de ikke hver især opfylder grænseværdien for aktiver på 30 mia. euro.

Er en bank en del af en signifikant koncern under ECB's direkte tilsyn, gennemføres tilsynet med den pågældende bank både individuelt og på konsolideret niveau. ECB har fået særlige tilsynsmæssige beføjelser i SSM-forordningen og SSM-rammeforordningen (herefter "forordningerne") til at kunne gennemføre tilsynet på begge niveauer, ikke blot i relation til banker, men også – eksempelvis – i relation til (blandede) finansielle holdingselskaber. De skal dog have hjemsted i et land i euroområdet, og tilsynet skal gennemføres i henhold til de specifikke bestemmelser i forordningerne. Omfatter koncernen andre finansielle institutter, fx investeringsselskaber, er det ikke ECB, som fører tilsyn med det enkelte institut, men de vil være omfattet af tilsynet med koncernen på konsolideret niveau.

I henhold til artikel 2, nr. 20, i SSM-rammeforordningen betyder "enhed under tilsyn": a) et kreditinstitut etableret i en deltagende medlemsstat, b) et finansielt holdingselskab etableret i en deltagende medlemsstat, c) et blandet finansielt holdingselskab etableret i en deltagende medlemsstat, såfremt det opfylder betingelserne i nr. 21, litra b), d) en filial etableret i en deltagende medlemsstat af et kreditinstitut, som er etableret i en ikke-deltagende medlemsstat.

Vil valget af etableringsland i euroområdet føre til mere eller mindre strenge tilsynskrav?

ECB indtager en fuldstændig neutral holdning med hensyn til valget af hjemsted og sikrer et ensartet tilsyn i hele euroområdet. ECB fører direkte tilsyn med alle signifikante institutter i henhold til de samme tilsynsstandarder, uanset i hvilket land de har hjemsted. Den nationale tilsynsmyndighed i det land, hvor banken er hjemmehørende, fører direkte tilsyn med mindre signifikante institutter. ECB har en overvågningsrolle og skal sikre ensartethed og kvalitet både i tilsynet med de enkelte institutter og i hele systemet.

Omhandler disse ofte stillede spørgsmål kun signifikante institutter, som er under ECB's direkte tilsyn?

Nej. ECB og de nationale tilsynsmyndigheder er blevet enige om at anvende en ensartet tilgang i hele euroområdet til både signifikante og mindre signifikante institutter.

Storbritanniens udtræden af Den Europæiske Union

Hvad forventer ECB fra bankerne efter overgangsperiodens udløb?

Bankerne forventes at færdiggøre implementeringen af deres brexitplaner i overensstemmelse med de frister, de har aftalt med tilsynsmyndighederne.

ECB og de nationale tilsynsmyndigheder følger op på de aftalte forpligtelser og følger nøje de fremskridt, som bankerne gør i retning af de operationelle modeller, der var målet. Dette opfølgende arbejde kan blive inddraget i de centrale tilsynsprocesser, fx tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP).

Tilladelser og licenser til at drive bankvirksomhed i euroområdet

Hvem kan jeg sende min licensansøgning til? Hvordan koordineres arbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder og ECB?

De kompetente nationale myndigheder og ECB arbejder tæt sammen om både banktilsyn og banktilladelser. Procedurerne for meddelelse af tilladelse gennemføres i overensstemmelse med SSM-rammeforordningen.

I euroområdet er proceduren for udstedelse eller forlængelse af en banklicens (hvor det er relevant) én af de såkaldte "fælles procedurer". ECB er ansvarlig for disse procedurer i relation til alle institutter i euroområdet, dvs. både signifikante og mindre signifikante institutter. ECB og de nationale tilsynsmyndigheder deltager i forskellige faser af disse procedurer. I en fælles procedure skal alle ansøgninger først sendes til den nationale tilsynsmyndighed i det land, hvor banken får hjemsted, uanset om signifikanskriterierne er opfyldt eller ej. Tilsynsmyndighedernes arbejde er koordineret lige fra starten, således at der sikres en gnidningsløs proces, som ikke påvirker tidsfristerne. De nationale tilsynsmyndigheder og ECB arbejder tæt sammen under hele proceduren, der gennemføres i alle kreditinstitutter under tilsyn og slutter med, at det er ECB, der træffer en afgørelse.

Licensansøgninger skal derfor altid indsendes direkte til den relevante nationale tilsynsmyndighed, således at den fælles procedure kan sættes i gang. I overensstemmelse med artikel 22 i kapitalkravsdirektivet (CRD) bør samme procedure følges i tilfælde af erhvervelse af en kvalificeret andel i en bank.

Fælles procedurer
Er det nødvendigt at ansøge om en ny eller en supplerende tilladelse, hvis virksomheden udvides?

Det afhænger af flere forskellige faktorer. Der kan fx være lokale krav i forbindelse med arten og omfanget af den banktilladelse, som den kompetente myndighed allerede har givet, som kan variere fra den ene medlemsstat til den anden. Når en bank har til hensigt at udvide sin virksomhed, bør den kontakte ECB og/eller de kompetente nationale myndigheder (alt efter om banken er signifikant eller mindre signifikant) med henblik for at få præciseret, om der er behov for en ny eller en supplerende tilladelse.

Uanset om der er behov for en tilladelse eller ej, forventes banker, der udvider deres virksomhed, på et tidligt tidspunkt at indgå i en proaktiv dialog med tilsynsmyndighederne om deres planer. De forventes også at informere om, hvordan de vil sikre, at de har tilstrækkelige systemer og kontroller på plads til at håndtere denne nye virksomhed. Alle krav i forbindelse med meddelelse af tilladelse skal selvfølgelig opfyldes løbende.

Kan jeg kontakte ECB/de nationale tilsynsmyndigheder og drøfte min ansøgning, inden den indsendes, selvom den endnu ikke er fuldstændig?

Ja. Forberedende drøftelser med banker, der er interesserede i at etablere sig eller øge deres tilstedeværelse i euroområdet, er en positiv ting efter ECB's og de nationale tilsynsmyndigheders opfattelse. Vi opfordrer til, at spørgsmål i forbindelse med din ansøgning drøftes, så snart du har defineret de grundlæggende elementer og indsnævret eventuelle valgmuligheder i din omstrukturerings- eller omlægningsplan. I alle tilfælde begynder ECB og de nationale tilsynsmyndigheder deres dialog om ansøgningerne på et tidligt tidspunkt for at sikre, at processen forløber glat.

Er det muligt at indgive en ansøgning om tilladelse vedrørende en juridisk enhed, der endnu ikke er etableret?

Ja. ECB bearbejder også licensansøgninger, hvor der endnu mangler dokumentation for, at den virksomhed, som forventes at opnå tilladelse, eksisterer. Den pågældende dokumentation skal dog indsendes i løbet af den periode, hvor ansøgningen undersøges.

Det er værd at bemærke, at oplysningskravene i forbindelse med meddelelse af tilladelse til kreditinstitutter er blevet yderligere specificeret af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i et udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der blev offentliggjort 14. juli 2017, og som skal vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 8, stk. 2, i CRD. Det kan derfor være, at ECB's ovenfor beskrevne praksis bliver ændret for at sikre overensstemmelse med den pågældende forordning, når den træder i kraft.

Hvor lang tid tager tilladelsesproceduren? Går det går hurtigere, hvis jeg kun ansøger om en forlængelse af en eksisterende licens?

Der går normalt seks måneder fra ansøgeren har indsendt en fuldstændig licensansøgning, til der træffes en afgørelse. Det kan gå hurtigere, hvis der ansøges om en forlængelse af en eksisterende licens. Forudsætningen er dog, at der inden for rammerne af den nationale lovgivning er mulighed for en sådan forlængelse, og den eksisterende SSM-enhed ikke giver anledning til tilsynsmæssige betænkeligheder. Under alle omstændigheder skal der træffes en afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningsdatoen. (Nærmere oplysninger om de fælles procedurer findes i artikel 14 og 15 i SSM-forordningen samt i del V af SSM-rammeforordningen.) For at ansøgningen kan behandles så gnidningsløst som muligt, er det dog afgørende, at der indsendes en fuldstændig ansøgning af høj kvalitet fra starten. Institutternes interne forberedelse af al relevant dokumentation, inden ansøgningen indsendes, er derfor vigtig. Institutterne bør derfor afsætte tilstrækkelig tid til at forberede deres ansøgningsdokumenter.

Tilladelser Vejledning i vurdering af licensansøgninger
Afhænger behandlingstiden og vurderingskriterierne af, hvilket land i euroområdet jeg vælger som hjemsted?

Nej. Alle licensansøgninger behandles i henhold til den fælles procedure, som er beskrevet ovenfor, uanset hvilket land der modtager ansøgningen (se også spørgsmålet om, hvordan man indsender en licensansøgning).

Hvad er den maksimale tidshorisont for at begynde operationerne, efter at tilladelsen er blevet meddelt?

I henhold til artikel 18, litra a), i CRD kan de kompetente myndigheder bl.a. inddrage en tilladelse til et kreditinstitut, hvis det ikke har gjort brug af tilladelsen – dvs. ikke har påbegyndt nogen virksomhed – inden for en frist på 12 måneder, efter at tilladelsen er givet. I nogle medlemsstater kan fristen for påbegyndelse af virksomhed, efter at tilladelsen er givet, dog være længere eller kortere. Men i forbindelse med tilladelsesproceduren skal bankerne altid klart meddele, hvornår de påtænker at påbegynde deres virksomhed. Bankerne skal også forelægge en strategi, som klart viser, hvordan de har til hensigt at gennemføre forretningsplanen og opbygge et passende risikokontrolsystem.

Hvad sker der, hvis en afgørelse om at omstrukturere koncernen fører til ændrede beholdninger i en bank, som ECB fører direkte tilsyn med? Skal ECB underrettes direkte?

Erhvervelsen eller forøgelsen af en kvalificeret andel i et kreditinstitut – som defineret i kapitalkravsdirektivet – skal forhåndsgodkendes af ECB. Som det er tilfældet med den vurdering, der foretages, inden en banklicens udstedes, foretages denne vurdering også i henhold til en fælles procedure. Derfor er det den nationale myndighed, som skal underrettes i første omgang. ECB træffer en tilsynsafgørelse om erhvervelsen af beholdningen i tæt samarbejde med – og efter høring af – den nationale tilsynsmyndighed. For at processen kan forløbe glat, anbefales det, at ansøgerne indgår i en dialog med den pågældende kompetente nationale myndighed og ECB, inden den officielle underretning sker.

Hvad sker der med britiske kreditinstitutters filialer i EU ved overgangsperiodens udløb?

Efter overgangsperiodens udløb gælder CRD ikke længere for britiske banker, og britiske kreditinstitutters filialer i EU mister deres "EU-pas". For at kunne drive reguleret virksomhed skal disse institutter have den fornødne tilladelse.

Intern ledelse og risikostyring

Vil ECB acceptere en forretningsmodel, hvor en bank driver virksomhed, inkl. kapitalmarkedstransaktioner, i euroområdet, samtidig med at den fortsætter med at anvende koncernens infrastruktur, ekspertise og ordninger (fx en centraliseret risikostyringsfunktion) i et tredjeland?

Banker i euroområdet bør være i stand til selvstændigt og lokalt at styre alle væsentlige risici, som potentielt kan påvirke dem. De bør desuden have kontrol over balancen og alle eksponeringer. De bør være i stand til at reagere direkte og uafhængigt på potentielle forespørgsler fra ECB eller de nationale tilsynsmyndigheder om alle aktiviteter, der påvirker dem, og til hurtigt at fremlægge oplysninger. Ledelses- og risikostyringsmekanismerne bør være i overensstemmelse med virksomhedens art, omfang og kompleksitet og fuldt ud opfylde kravene i EU-lovgivningen. Oprettelsen af tomme selskaber vil ikke blive accepteret.

Tilsynsforventninger til bogføringsmodeller
Er der krav med hensyn til antallet af medarbejdere i bankerne?

Overordnet set bør kreditinstitutterne sikre, at den enkelte enhed under tilsyn har et tilstrækkeligt antal medarbejdere til at drive virksomhed. Dette gælder også risikostyrings- og front office-opgaver.

Hvis bankerne planlægger – permanent eller midlertidigt – at give medarbejderne mere end én rolle, dvs. at de arbejder for flere enheder i koncernen samtidigt ("dual hatting"), foretager ECB og de nationale myndigheder en grundig vurdering af disse planer for at sikre, at bankerne under tilsyn afsætter tilstrækkelig tid til disse opgaver. Organisationsstrukturen bør ikke være udarbejdet på en måde, så den udgør en forhindring for klare rapporteringsveje og ansvarsområder i enheden under tilsyn eller fører til interessekonflikter. Bankerne skal oprette uafhængige lokale funktioner og kontrolenheder, som rapporterer til den lokale direktion, fx med hensyn til risikokontrol, compliance og intern revision. Bestemte vigtige funktioner må ikke indgå i en ordning, hvor samme medarbejder "har to hatte på".

Det er vigtigt, at ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til at behandle risikospørgsmål. Ledelsesorganet skal være aktivt involveret i – og sikre – at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til styringen af alle væsentlige risici, samt i værdiansættelsen af aktiver, brugen af eksterne kreditvurderinger og interne modeller i relation til sådanne risici. Institutterne skal også have en risikostyringsfunktion, som er uafhængig af de driftsmæssige funktioner, og som i tilstrækkeligt omfang har autoritet, vægt og ressourcer samt adgang til ledelsesorganet.

Kan en filial i London fortsat betjene kunder i EU efter brexit?

ECB og de nationale tilsynsmyndigheder er af den opfattelse, at formålet med filialer i tredjelande er at opfylde lokale behov. ECB og de nationale tilsynsmyndigheder forventer ikke, at filialer i tredjelande udfører kritiske funktioner for selve kreditinstituttet eller betjener kunder med hjemsted i EU.

Kan jeg begynde at drive bankvirksomhed i et land i euroområdet, hvis jeg ikke har alle de nødvendige foranstaltninger på plads endnu, men regner med, at de kommer på plads i nærmeste fremtid?

Kravene til en velfungerende bank skal være opfyldt, inden et institut begynder at drive bankvirksomhed i euroområdet.

Fra dette udgangspunkt kan der, parallelt med at instituttet opbygger sin virksomhed over tid, eventuelt også opbygges yderligere lokal kapacitet og indføres lokale ordninger. Tilsynsmyndigheden kan i de enkelte tilfælde give tilladelse til sådanne ordninger, hvis de er tilpasset bankens forretningsplan. Alle ordninger skal baseres på en realistisk og detaljeret forretningsplan for udviklingen af en sådan kapacitet, som skal indgå i ansøgningen om tilladelse. Der skal tages højde for omfanget af og risikoen ved de planlagte aktiviteter, bogføringspolitikken og spredningen af modparter i forbindelse med risikoafdækning og handel, flytningen af ressourcer, SSM-enhedens rentabilitet, rapporteringskapacitet samt IT-infrastrukturen.

Ordningerne bør under ingen omstændigheder udgøre en fare for en robust intern ledelse og en sund og effektiv risikostyring eller betyde, at kapacitet og kontrolmekanismer "halter bagefter" forretningen.

Accepterer ECB anvendelsen af "back-to-back-bogføringsmodeller"? Hvilke ordninger forventer I generelt vil være på plads, for så vidt angår bogføringsmodeller?

Ser vi bort fra eventuelle midlertidige ordninger, som bankerne i hvert enkelt tilfælde kan aftale med tilsynsmyndigheden, forventer ECB og de nationale tilsynsmyndigheder, at banker, som er etableret i euroområdet, har tilstrækkelig kapacitet (herunder lokal infrastruktur, personale og risikostyringsfunktioner) til at håndtere alle væsentlige risici lokalt.

Med særlig reference til "back-to-back-bogføringsmodellen" forventer ECB og de nationale tilsynsmyndigheder, at en del af den risiko, som genereres af alle væsentlige produktgrupper, bør forvaltes og kontrolleres lokalt. Dette gælder også for mulige overgangsordninger, hvor der gives tilladelse i hvert enkelt tilfælde. For så vidt angår markedsrisiko, kan det i sidste instans betyde, at der skal oprettes en permanent lokal handelskapacitet og lokale risikoudvalg, samt at risici skal handles og afdækkes ved hjælp af forskellige eksterne modparter. De specifikke krav og mulige overgangsordninger kommer bl.a. til at afhænge af strukturen i bogføringsmodellen, forretningens omfang og kompleksitet, omfanget af koncerninterne eksponeringer samt de underliggende kontraktforhold og interne ordninger.

Hvordan vurderes bogføringsmodellerne? Hvilke tilsynsmæssige forventninger er der til back-to-back-bogføring?

ECB og de nationale tilsynsmyndigheder vurderer bogføringspraksis (herunder "back-to-back"- og "remote"-bogføring) og risici i tilknytning hertil, når der indsendes en ansøgning om licens, samt i forbindelse med det løbende tilsyn (overvågning). Tilflytterbankers og eksisterende bankers bogføringsmodeller bør ikke resultere i tomme selskaber, afhængighed af tjenester fra enheder i tredjelande eller hindringer for en hurtig gennemførelse af genopretningsforanstaltninger. Bankerne forventes også at kunne operere tilstrækkelig selvstændigt (dvs. uafhængig af støtte fra koncernen). I forbindelse med gennemgangen af bogføringsmodellerne foretager ECB og de nationale tilsynsmyndigheder en vurdering af, i hvor høj grad bankerne opfylder (eller har til hensigt at opfylde) disse tilsynsmæssige forventninger.

ECB og de nationale tilsynsmyndigheder vurderer specifikt, om bankerne gennemfører (eller planlægger at gennemføre) passende lokalt baserede rammer for ledelse og risikostyring, og ansætter personale til at identificere og styre risiko, der opstår lokalt. Der lægges især vægt på, om bankens lokale ledelsesmæssige rammer, personaleinfrastruktur og risikostyring er passende og i overensstemmelse med dens handelsaktiviteter, afdækningsstrategier og mulighed for at afdække risiko ved hjælp af forskellige eksterne modparter, den planlagte adgang til betalingsinfrastrukturer, omfanget af den interne ordning for koncerninterne transaktioner og eksponeringer samt modpartskoncentrationer og andre store eksponeringer.

Der stilles forholdsmæssige tilsynsmæssige forventninger til bogføringsmodellerne, alt efter hvor væsentlige og komplekse det enkelte instituts aktiviteter er. Det betyder, at der stilles større tilsynsmæssige forventninger til store tæt forbundne banker med komplekse kapitalmarkedsoperationer, og at de vurderes strengere.

Hvilke tilsynsmæssige forventninger er der med hensyn til outsourcingordninger? Hvilke funktioner og tjenester har banker i euroområdet mulighed for at outsource?

ECB og de nationale tilsynsmyndigheder forventer, at bankerne under tilsyn har indført robuste mekanismer til risikokontrol i de enheder, der er etableret i euroområdet. Mekanismerne skal sikre, at implementeringen af outsourcingaftaler (enten inden for eller uden for koncernen), overvåges i tilstrækkelig grad af enhedens ledelsesorganer, og at de lever fuldt ud op til lovgivningen.

Desuden bør outsourcing af funktioner eller tjenester ikke bringe en bank under tilsyns operationelle uafhængighed i fare. Der skal være passende nødprocedurer på plads, og de skal efterprøves regelmæssigt for at sikre kontinuitet i enhedernes forretningsaktiviteter. Det er også meget vigtigt, at outsourcingkontrakterne giver mulighed for lokal forvaltning. De skal desuden give tilsynsmyndighederne adgang til fuldstændige oplysninger og mulighed for at foretage inspektioner i den enhed, der leverer tjenesteydelserne.

Normalt vil ECB og de nationale tilsynsmyndigheder gennemgå og vurdere outsourcingordningerne enkeltvis.

Genopretningsplanlægning

Har Storbritanniens udtræden af EU konsekvenser for genopretningsplanlægningen i institutterne i euroområdet? Hvilke krav er der til genopretningsplanlægningen i nyetablerede banker i euroområdet?

Som det fremgår af artikel 7, stk. 1, i direktivet om genopretning og afvikling af banker (BRRD), skal EU-modervirksomheder udarbejde en koncerngenopretningsplan på det højeste konsolideringsniveau i EU. Efter overgangsperiodens udløb skal planen tage højde for, at det britiske institut ikke længere er den højeste EU-enhed i koncernen.

Både kreditinstitutter, der har fået deres tilladelse for nylig, og eksisterende banker, som planlægger en væsentlig udvidelse af deres aktiviteter, skal udarbejde en genopretningsplan, som dækker EU, og som lever op til kravene i BRRD. Planen skal afspejle de krav, som den pågældende kompetente myndighed har stillet, og skal udarbejdes inden for en passende tidsramme, dvs. tre til seks måneder efter forretningsstart. En klar og detaljeret projektplan for, hvordan instituttets ledende organ har til hensigt at opfylde disse krav inden for ovennævnte tidsramme, bør indgå i den dokumentation, der forelægges, når der søges om tilladelse.

Interne modeller

Lader ECB eksisterende tilladelser til interne modeller, som er udstedt i tredjelande, blive omfattet af undtagelsesbestemmelser?

Dette er ikke muligt i henhold til den gældende retlige ramme.

I henhold til CRR kræver den (fortsatte) brug af interne modeller i

  • en nyetableret bank i euroområdet
  • en eksisterende bank, når den har til hensigt at foretage ændringer i de underliggende porteføljer (fx at tilføje porteføljer, som skal omfattes af den interne model)

at banken indsender en ny ansøgning om tilladelse.

Hvordan bedømmer ECB interne modeller i sammenhæng med en flytning af aktiviteter eller en omstrukturering af en bankkoncern?

I sammenhæng med at Storbritannien forlader EU, kan nye banker i euroområdet, der udvider forretningen eller flytter aktiviteter fra Storbritannien til euroområdet, i en begrænset periode anvende interne modeller, der endnu ikke er godkendt af ECB.

De berørte banker har fået meddelelse om sådanne aftaler, der er underlagt strenge betingelser.

Interne modeller

Spørgsmål i relation til det løbende tilsyn

I oktober 2017 offentliggjorde EBA en udtalelse om spørgsmål i forbindelse med brexit for at sikre, at EU-lovgivningen bliver anvendt ens på virksomheder, der ønsker at etablere sig eller øge deres tilstedeværelse i EU27. Medfører EBA's udtalelse eventuelle ændringer?

I EBA's "Opinion on Brexit Issues" fastsættes principperne for mange af de emner, der også omhandles i dette dokument. ECB's holdning er i overensstemmelse med disse principper.

ECB er fx enig i, at der er behov for at fastholde høje standarder for udstedelsen af tilladelser. Det er hensigten at foretage en streng bedømmelse af ansøgningerne og ikke at give dispensation. Institutterne får ikke tilladelse til at outsource så mange af deres aktiviteter, at de får karakter af tomme selskaber, og de får pålagt at have lokal kapacitet til at identificere og styre deres risiko. ECB's holdning til interne modeller er også på linje med alle EBA's principper. Eksempelvis skal institutter, der ønsker yderligere tilladelser til interne modeller, indsende de nødvendige ansøgninger, og de kompetente myndigheder i EU27 kan basere sig på den britiske vurdering, men bør efterfølgende kontrollere den.

Hvilke regler skal følges ved flytning af aktiviteter til et land i euroområdet, for så vidt angår de tilsynsmæssige valgmuligheder og skøn, der findes i CRD-pakken?

Signifikante institutter skal følge ECB's politik med hensyn til de tilsynsmæssige valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten. Politikken fremgår af ECB's forordning og ECB's vejledning om tilsynsmæssige valgmuligheder og skøn, der har været i kraft siden 2016.

For at sikre lige vilkår for alle og en konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder i euroområdet, blev det besluttet også at harmonisere udøvelsen af valgmuligheder og skøn for så vidt angår mindre signifikante institutter. De endelige retlige instrumenter blev offentliggjort den 13. april 2017.

Hvordan behandles store koncerninterne eksponeringer?

De overordnede rammer for store eksponeringer, som de fremgår af kapitalkravsforordningen, skal anvendes direkte af alle banker. Er der specifikt tale om en mulig undtagelse af en stor eksponering i koncernenheder eller i et netværk i euroområdet, bør det undersøges, om det land, hvor banken har hjemsted, har vedtaget nationale love vedrørende undtagelsen af store koncerninterne eksponeringer. Dette skal ske ved at udøve det skøn i forbindelse med overgangsperioden, der er fastsat i artikel 493, stk. 3, i CRR.

  • Er dette tilfældet, skal de nationale love overholdes. De tages i betragtning ved vurderingen af store koncerninterne eksponeringer, som enheden ønsker at undtage fra den grænse for store eksponeringer, der er fastsat i CRR.
  • Hvis det ikke er tilfældet, skal ECB's gældende politik for udøvelsen af dette skøn overholdes. Politikken er afspejlet i ECB's ovennævnte forordning om udøvelsen af valgmuligheder og skøn (se artikel 9 og bilag I). Bemærk venligst, at ECB og de nationale tilsynsmyndigheder – i lyset af en potentiel stigning i omfanget og størrelsen af eksponeringer overfor enheder i tredjelande – overvejer at indføre en tilsynsmæssig kontrol, inden der gives tilladelse til undtagelser i forhold til grænserne.
Oversigt over de forskellige ordninger, der gælder i eurolandene
Overblik over den nationale implementering af grænser for store eksponeringer*
ECB's forordning om valgmuligheder og nationale skøn gælder i lande, som anvender artikel 400, stk. 2, i CRR. ECB's forordning om valgmuligheder og nationale skøn, gælder ikke i lande, som anvender artikel 493, stk. 3, i CRR.
IE, NL, SK, LT, EL, CY, SI, LV AT, FR, LU, ES, PT, IT , MT, FI, EE, BE, DE

* Oplysninger pr. 2. kvartal 2015.

Hvordan gennemføres tilsynsprocessen? (Baselkomiteen for Banktilsyn – "søjle 2")? Er en modervirksomhed i et tredjeland omfattet af foranstaltninger, som vedtages af ECB eller de nationale myndigheder?

Tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) er baseret på konsolideringsreglernes anvendelsesområde i EU. Ved gennemførelsen af den tages der højde for koncernens konsolideringsniveau på EU-plan. I denne sammenhæng vurderes de finansielle forhold og risici i alle koncernens enheder. Det betyder, at SREP for den pågældende bank under tilsyn omfatter modervirksomheden i EU, men ikke modervirksomheden i et tredjeland, som indgår i en koncern under tilsyn. ECB fastsætter SREP-kravene for signifikante bankkoncerner i euroområdet. Har den øverste modervirksomhed i EU hjemsted i en ikke-deltagende medlemsstat, er den kompetente myndighed i det pågældende EU-land ansvarlig for SREP-afgørelsen på koncernniveau.

Tilsynskontrol (SREP)
Er det hensigten, at ECB giver yderligere vejledning om tilsynsspørgsmål i fremtiden?

Det er muligt, at ECB offentliggør nye og/eller opdaterede "Ofte Stillede Spørgsmål" på banktilsynets websted.

Alle sider i dette afsnit

Whistleblowing