Hvad er misligholdte lån?

12. september 2016 (opdateret 15. marts 2018)

Non-performing loans

En af bankernes kerneopgaver er at yde lån, som gør det muligt for virksomheder at investere og skabe arbejdspladser. Lån gør det også muligt for enkeltpersoner at købe fx en bil, et hus eller et nyt fjernsyn, og bankerne tjener penge på de renter, de opkræver i forbindelse med disse lån.

At yde lån er dog ikke uden risiko, for bankerne kan aldrig være sikre på, at en virksomhed eller en enkeltperson betaler pengene tilbage inden for den aftalte frist. Hvis låntageren stopper tilbagebetalingen af lånet eller renterne, bliver banken efter en nærmere bestemt periode nødt til at klassificere lånet som en "uerholdelig fordring" eller som "misligholdt".

Lån, som ikke misligholdes, giver banken den nødvendige renteindtægt til at opnå et overskud, der så igen kan lånes ud. Dette er i sagens natur ikke tilfældet med et misligholdt lån.

Hvornår er et lån misligholdt?

Europæiske tilsynsmyndigheder betragter normalt et lån som misligholdt, når der er er tegn på, at låntageren sandsynligvis ikke kan tilbagebetale sit lån på grund af økonomiske problemer, eller hvis der er gået mere end 90 dage fra den dato, hvor låntageren skulle have betalt det aftalte afdrag.

Dette kan fx ske, hvis låntageren mister sit arbejde og derfor ikke kan tilbagebetale sit boliglån som aftalt, eller hvis en virksomhed kommer i økonomiske vanskeligheder.

I værste fald kan låntageren slet ikke tilbagebetale lånet, og banken bliver nødt til at korrigere lånets værdi på balancen – nogle gang endda til nul. Dette kaldes ofte at "afskrive" et lån.

Hvorfor er misligholdte lån et problem for bankerne, og hvordan påvirker dette samfundet?

Misligholdte lån er en del af bankernes dagligdag, for det hænder ind imellem, at folk mister deres arbejde, og virksomheder løber ind i økonomiske problemer. For at få succes på langt sigt, er det nødvendigt, at en bank holder andelen af dårlige lån nede på et minimum, så den stadig kan få et overskud på at yde nye lån.

Hvis værdien af de misligholdte lån overskrider et vist niveau, falder bankens rentabilitet, fordi den tjener mindre på sin udlånsvirksomhed. Banken er nødt til at sætte penge til side – dvs. foretage en hensættelse – som sikkerhedsnet i det tilfælde, at den på et tidspunkt bliver nødt til at nedskrive eller afskrive lånet.

Både den lavere indtjening og de penge, der er sat til side til et worst case-scenario, betyder, at banken har færre penge til rådighed til at yde nye lån, hvilket yderligere reducerer dens fortjeneste.

En bank med for mange uerholdelige fordringer kan ikke i tilstrækkeligt omfang yde den kredit til virksomhederne, som de har brug for til investeringer og oprettelse af nye arbejdspladser. Hvis mange banker oplever dette i et stort omfang, påvirker det økonomien som helhed og dermed den enkelte samfundsborger. Falder virksomhedernes investeringer og antallet af nye arbejdspladser bliver resultatet mindre vækst.

Hvordan kan en bank undgå, at der ophobes for mange misligholdte lån?

Banker bør forsøge at undgå at yde lån, der er meget risikobetonede lige fra starten. Det kan de gøre ved at foretage en grundig vurdering af låntagernes kreditværdighed. Det er også vigtigt, at den enkelte bank har et egentligt overvågningssystem på plads, så den på et tidligt tidspunkt kan opdage, at en låntager har fået økonomiske vanskeligheder, og tage højde for det.

I nogle tilfælde kan det være nok at rådgive kunden om hans/hendes økonomi for at undgå, at lånet ender med at blive misligholdt.

Hvad kan banken gøre?

Den har en række muligheder for at nedbringe andelen af dårlige lån i regnskabet. En mulighed er at genforhandle vilkårene i lånekontrakterne med låntagerne. Det kan fx betyde, at låntagerne får længere tid til at tilbagebetale deres lån.

En person, som har mistet sit arbejde, eller en virksomhed med midlertidige økonomiske problemer kan på denne måde få mulighed for at overleve økonomisk og i sidste ende tilbagebetale lånet.

Banken kan også beslutte at sælge sine dårlige lån til investorer, som normalt vil bede om, at værdien bliver sat ned. Det er muligt, at banken får et tab i forbindelse med en sådan transaktion, men en fuldstændig afskrivning ville typisk resultere i et endnu større tab.

Hvis ingen af forsøgene på at finde en løsning lykkes, fx fordi låntageren er insolvent, kan banken lægge sag an for ad denne vej at forsøge i det mindste at få en del af sine penge tilbage.

Hvad kan tilsynsmyndigheden gøre?

Et af de områder, som ECB prioriterer højest i sit tilsynsarbejde, er håndteringen af misligholdte lån i det europæiske banksystem. Her er flere oplysninger om, hvad ECB har gjort på dette område.