Erklæring fra SSM om risikovillighed

SSM's endelige mål er en robust og velfungerende banksektor

Den Fælles Tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM) bidrager til stabiliteten i det finansielle system ved at fremme en robust og velfungerende banksektor, som udfylder sin funktion som leverandør af tjenesteydelser til økonomien.

SSM's tilgang til tilsynet er baseret på bedste praksis for et uafhængigt, fremadrettet, retfærdigt og risikobaseret tilsyn. Samtidig med at SSM udnytter sin mulighed for at sammenligne bankerne og vurdere deres risikoprofil og i sidste instans deres levedygtighed, fokuseres ressourcerne på de områder, hvor SSM har opfattelsen af, at risiciene – på enkeltbankniveau og i banksystemet som helhed – er størst. Vurderer SSM, at der er alvorlige mangler i bankernes kapital- eller likviditetsniveau eller i deres risikostyring og -kontrol, øges intensiteten af tilsynet forholdsmæssigt. SSM bruger de beføjelser, mekanismen har fået overdraget af de lovgivende myndigheder, med det endelige mål at opnå den bedste virkning, samtidig med at nedadrettede risici og utilsigtede konsekvenser minimeres.

Det er ikke SSM's mål at forhindre bankers sammenbrud, men i stedet at nedbringe de dermed forbundne risici og virkninger

I en sund banksektor vil nogle banker have fremgang og andre forsvinde, enten på grund af konsolidering eller, i ekstreme tilfælde, et direkte sammenbrud. Dette er afgørende for et velfungerende marked med en sund konkurrence blandt markedsdeltagerne.

SSM fremmer holdbarheden af bankforretningsmodeller, der indeholder en sund risikostyring og -kontrol, og understøttes af tilstrækkelig kapital og likviditet til at kunne modstå negative økonomiske og finansielle forhold. Banker, der ikke opfylder disse minimumsbetingelser, skal træffe passende foranstaltninger til at styrke deres position. Ellers kan de blive nødt til at forlade markedet.

Det er altså ikke SSM's mål at forhindre bankers sammenbrud som sådan. Det er hverken realistisk eller ønskværdigt at føre en politik, der udelukker sammenbrud. Banker kan og bør forlade markedet, hvis de ledes på en risikabel og usund måde, eller hvis de strukturelt set er ude af stand til at sikre, at de forbliver konkurrencedygtige på grundlag af en sund forretningsmodel. Hertil kommer, at en sådan politik ikke ville være i overensstemmelse med princippet om, at bankernes ejere og ledelse i sidste instans er ansvarlige for konsekvenserne af deres beslutninger og handlinger. En sådan politik ville altså medføre moral hazard.

Efter at have vurderet holdbarheden af en banks forretningsmodel, dens risikoprofil og plausible genopretningsforanstaltninger, kan SSM fastslå, at banken ikke længere er levedygtig ud fra et kapital- eller likviditetsperspektiv, og erklære den for nødlidende eller forventeligt nødlidende. Den Fælles Afviklingsinstans (Single Resolution Board – SRB) træffer efterfølgende beslutning om, hvorvidt den pågældende bank skal afvikles.

En banks sammenbrud kan potentielt destabilisere hele banksystemet, hvis situationen ikke håndteres effektivt. Derfor er det også vores opgave at forberede bankens velordnede udtræden af markedet, hvis det bliver nødvendigt. Vi fremmer derfor også planlægningen af en velordnet genopretning og afvikling i bankerne. Dette sker i et tæt samarbejde med SRB, der har det primære ansvar for afviklingsstrategierne.