- PRESSEMEDDELELSE
Danièle Nouy udnævnt til formand for Tilsynsrådet
Rådet for Den Europæiske Union har i dag udnævnt Danièle Nouy som formand for Tilsynsrådet i den fælles tilsynsmekanisme, som oprettes i Den Europæiske Centralbank. Et forslag fra ECB's styrelsesråd om udnævnelse af Danièle Nouy er allerede blevet godkendt af Europa-Parlamentet. Danièle Nouy var indtil for nylig generalsekretær i Autorité de Contrôle Prudentiel et de Résolution (den franske tilsyns- og afviklingsmyndighed). Hun har tidligere været vicegeneralsekretær og generalsekretær i Baselkomitéen for banktilsyn.
Mario Draghi, ECB's formand, udtaler: "ECB er i færd med at oprette en fælles tilsynsmekanisme for banker i euroområdet, og udnævnelsen af formanden for Tilsynsrådet er en vigtig milepæl i denne sammenhæng. Danièle Nouy har næsten 40 års erfaring inden for banktilsyn. Hendes udnævnelse gør det muligt for Tilsynsrådet snart at gå i gang med sit arbejde og skabe alle organisatoriske forudsætninger for, at vi kan overtage tilsynsansvaret fra og med den 4. november 2014."
Danièle Nouy er udnævnt pr. 1. januar 2014 for en embedsperiode på fem år.
Forespørgsler fra medierne bedes rettet til Rolf Benders, tlf.: +49 69 1344 7455.
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt