Skaber foranstaltningerne til at afhjælpe pandemien zombievirksomheder?
14. december 2020
Coronaviruspandemien har været et stort stød for økonomien i Europa, som har ført til en hidtil uset nedgang i den økonomiske aktivitet og stor usikkerhed i hele verden. Efterspørgslen er styrtdykket på både hjemme- og verdensmarkedet, mange virksomheder er blevet nødt til at lukke som følge af nedlukningen og de dertil knyttede restriktioner, og mange mennesker, hvis indkomst afhænger af disse virksomheder, har mistet deres job.
Alt dette har gjort det svært for mange virksomheder at overleve, efterhånden som deres indtjeningskilder er tørret ud. For at hjælpe disse virksomheder – og derved beskytte arbejdspladser og økonomien som helhed – har ECB og de nationale regeringer indført foranstaltninger, der understøtter bankernes udlån til virksomheder. Disse lån hjælper sunde virksomheder til at redde sig gennem krisen.
Kritiske røster har stillet spørgsmålet, om vores kriseforanstaltninger også støtter – eller med tiden skaber – zombievirksomheder, og om de kunstigt holdes i live af lån. Giver bankerne lån til virksomheder, som ikke vil være i stand til at betale dem tilbage? Og vil antallet af misligholdte lån ryge i vejret som følge heraf? Lad os se lidt nærmere på situationen.
Bankerne skal også opretholde sunde kreditstandarder under krisen
Mange virksomheder, som har mistet deres indtægtskilder på grund af nedlukningen, er blevet nødt til at kompensere for tabet ved at bede deres bank om et lån. Regeringer har skabt offentlige garantiordninger, som skal gøre det lettere for banker at yde økonomisk støtte til de berørte virksomheder. Takket være disse garantier har bankerne været i stand til at yde flere lån end ellers. Og takket være disse lån har mange virksomheder været i stand til at fortsætte driften. Men har det ført til, at bankerne har ydet lån til zombievirksomheder?
De regler, som bankerne altid skal følge i forbindelse med udlån, gælder også for statsgaranterede lån: Bankerne skal altid bedømme kundernes kreditværdighed, med andre ord deres økonomiske situation og risikoen for, at lånet ikke bliver betalt tilbage. Det betyder, at banker kun bør yde et lån, når de mener, at låntager kan betale det tilbage. Statsgarantier ændrer ikke noget på denne regel og tilskynder derfor ikke bankerne til at yde lån til zombievirksomheder. ECB har gentagne gange understreget, at bankerne skal opretholde sunde kreditstandarder.
Bankerne skal løbende bedømme låntagernes kreditværdighed
En anden regel, som bankerne altid skal følge, er løbende at vurdere de risici, der findes i tilknytning til de lån, som de allerede har ydet. På denne måde kan bankerne tidligt opdage, at låntagere er i økonomiske vanskeligheder, og rettidigt finde passende løsninger for kunder, som ellers har en sund økonomi. Det gør det også muligt for bankerne i tide at sætte tilstrækkelige midler til side til at beskytte sig mod forventede tab – også kaldet "hensættelser til tab".
Visse kriseforanstaltninger har gjort det svært for bankerne at bedømme, om en låntager er i vanskeligheder. Normalt er det tydeligste tegn manglende betalinger. Her under krisen har banker i mange lande givet låntagerne henstand, enten på eget initiativ eller i forbindelse med et nationalt moratorium. Bankerne kan derfor ikke foretage en mekanisk vurdering af risikoen ved en låntager, men må støtte sig til mere kvalitative oplysninger. For at kunne gøre dette bliver de nødt til at indføre en effektiv risikovurdering og et varslingssystem.
For at bankerne kunne opdage zombievirksomheder på et tidligt tidspunkt af krisen, bad ECB dem om at have tilstrækkelig kapacitet til at overvåge låntagernes situation og deres lån. De skulle også i højere grad gøre brug af ekspertvurderinger i forbindelse med deres egne vurderinger. Hertil kommer, at bankerne skal forberede sig bedre på forventede tab. Tilstrækkelige hensættelser til tab bør bidrage til at afhjælpe stigningen i dårlige lån, når der ikke længere gives henstand.
Kapitalbuffere er helt præcist tiltænkt som en hjælp i krisetider
I denne krise står bankerne over for et dilemma. På den ene side bør de fortsætte eller øge deres udlån. På den anden side reducerer øgede risici bankernes udlånskapacitet, fordi de bliver nødt til at absorbere større tab.
For at hjælpe bankerne med at løse dette dilemma har ECB givet dem mulighed for at bruge deres kapitalbuffere, dvs. de penge, de har sat til side til krisetider. Bankerne kan bruge bufferne til at yde nye lån eller til at dække tab i forbindelse med eksisterende lån. I sammenhæng med de øvrige kriseforanstaltninger har det givet bankerne mulighed for at fortsætte deres långivning trods det forhøjede risikoniveau. Det betyder ikke, at bankerne har fået lov til at gå på kompromis med deres kreditstandarder eller risikostyring.
Simuleringer viser, at den økonomiske situation ville have været værre, hvis bankerne ikke havde fået lov til at bruge deres kapitalbuffere. Når alt kommer til alt opbygger bankerne kapitalbuffere i gode tider netop for at bruge dem i dårlige tider.
En vigtig hjælp til økonomien, ikke kunstigt åndedræt til zombier
ECB's kriseforanstaltninger, de offentlige garantier og henstandsordningerne har bidraget til at afdæmpe coronakrisens samlede stød til økonomien. De har været en afgørende hjælp for virksomheder, som ellers er sunde, men som løb tør for penge på grund af krisen. Risikostyringsreglerne og ECB's forventninger, som bankerne skal følge og leve op til, bør også have forhindret foranstaltningerne i at være en støtte for zombievirksomheder.
Denne målsætning er en fuldstændig integreret del af den måde, kriseforanstaltningerne og banktilsynet er udformet på. Men fordi foranstaltningerne er nye, og omfanget af de ydede lån er stort, er der dog stadig en risiko for, at udlån til virksomheder, som ikke er levedygtige, bliver overset. Derfor er bankernes, deres revisorers, tilsynsmyndighedernes og de politiske beslutningstageres samlede bestræbelser stadig nødvendige for at holde krisen under kontrol.