Hvad er "mindre signifikante institutter"?

13. december 2022

Alle enheder under tilsyn klassificeres som standard som mindre signifikante institutter. De bliver først signifikante – og falder derfor ind under ECB's direkte tilsyn – hvis de opfylder mindst et af kriterierne i rammeforordningen for Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM). Kriterierne vedrører bl.a. bankens størrelse, betydning for økonomien i hjemlandet eller i EU som helhed samt betydningen af dens grænseoverskridende aktiviteter. Pr. oktober 2022 var 111 banker klassificeret som signifikante institutter og mere end 2.000 som mindre signifikante institutter.

Mange mindre signifikante institutter leverer deres tjenester i mindre lokalsamfund eller regioner. De fleste sparekasser og andelsbanker hører fx ind under denne gruppe. Sammenlignet med signifikante institutter kan mindre signifikante institutter desuden tilbyde mere specialiserede tjenester og produkter, fx bilfinansiering, realkredit, udlån til specifikke sektorer og levering af værdipapirtjenester.

Nationale tilsynsmyndigheder fører tilsyn med de mindre signifikante institutter under overvågning af ECB. De signifikante institutter derimod er under ECB's direkte tilsyn. Tilsynet med og overvågningen af dem følger proportionalitetsprincippet. Det sikrer, at tilsynsmyndighedens forventninger og krav svarer til størrelsen, den systemiske betydning og risikoprofilen af de banker, der er under tilsyn, og at tilsynsressourcerne fordeles effektivt. Ikke desto mindre skal alle banker overholde minimumsstandarder, som derfor ikke kan fraviges af proportionalitetshensyn.

For at lette denne forholdsmæssige behandling klassificeres bankerne efter deres karakteristika. Det betyder, at differentieringen mellem signifikante institutter og mindre signifikante institutter er et vigtigt udgangspunkt for anvendelsen af proportionalitetsprincippet. En yderligere skelnen mellem mindre signifikante institutter er mulig efter indførelsen af små og ikkekomplekse institutter som følge af den reviderede kapitalkravsforordning (CRR II). Bankspecifikke egenskaber såsom risikoprofil, forretningsmodel, grænseoverskridende aktiviteter og størrelse er yderligere differentieringsfaktorer, der anvendes til at bestemme det passende tilsynsniveau (med hensyn til tilsynsgennemgangens hyppighed, omfang og dybde) og tilsynsrapportering.