SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Hvad er interne modeller?

6. april 2021 (opdateret 3. november 2021)

Interne modeller er statistiske modeller, som banker kan anvende til at bestemme deres kapitalbehov. Jo større risici, jo større kapitalbehov har banken.

I henhold til EU's banklovgivning skal bankernes kapital kunne dække uventede tab, som skyldes den risiko, de har på bogen. Dette kaldes "kapitalkrav".

Når en bank måler disse risici for at bestemme, om den opfylder kapitalkravet, kan den enten bruge

  • en standardmetode fastsat af lovgiverne eller
  • egne interne modeller, som skal leve op til visse betingelser, som lovgiverne også har fastsat.

Bankerne skal have udtrykkelig tilladelse fra deres tilsynsmyndighed til at bruge interne modeller.

Tilsyn. Hvad går det ud på? Hvorfor er bankernes kapitalbeholdninger nødvendige?

Hvordan fungerer det?

Beregning af en banks kapitalbehov

Når vi ser på, om en bank har nok kapital, bruger vi kapitalprocenter, det kan fx være kernekapitalprocenten eller CET1 (Common Equity Tier 1). CET1-kapital er den del af kapitalen, der har den højeste kvalitet i henhold til banklovgivningen. Den omfatter normalt aktier, tilbageholdt overskud og andre reserver. CET1 viser forholdet mellem en banks CET1-kapital og dens risikovægtede aktiver.

Risikovægtede aktiver er et mål for en banks risiko på bogen. De afspejler, hvor risikobetonede bankens aktiver er. En banks aktiver omfatter typisk udlån til kunder og kontante midler, kort sagt alt det, banken ejer.

En banks CET1 stiger, når kapitalen stiger (fx når banken udsteder nye aktier eller tilbageholder overskud), eller hvis dens risikovægtede aktiver falder (fx når banken reducerer sin risiko på bogen ved at sælge aktiver eller erstatte dem med mindre risikobetonede aktiver).

I henhold til standardmetoden skal bankerne anvende standardrisikovægte til deres aktiver. Interne modeller derimod giver bankerne mulighed for selv at estimere risikoen. De skræddersyes til den enkelte bank og gør det muligt at måle risiko mere nøjagtigt. Det fører til en mere effektiv anvendelse af kapitalen og bedre risikostyring. Interne modeller for kreditrisiko giver mulighed for at estimere risikoparametre som fx sandsynligheden for, at udlån misligholdes i løbet af det kommende år, eller tabets størrelse, hvis en låntager ikke kan tilbagebetale lånet.

Banker, der beslutter at anvende interne modeller, bliver nødt til at investere i at udvikle og vedligeholde modeller af høj kvalitet. De skal have sunde interne validerings- og overvågningsprocesser.

Tilsyn med interne modeller

Hvis interne modeller ikke regelmæssigt bliver opdateret og bliver overvåget nøje, kan de i nogle tilfælde også undervurdere en banks risici. Derfor er det nødvendigt, at banktilsynsmyndighederne overvåger bankernes interne modeller nøje.

Ønsker en bank at bruge egne modeller, skal den have tilladelse fra tilsynsmyndigheden. Inden en sådan tilladelse gives, kontrollerer tilsynsmyndigheden, om banken opfylder alle gældende krav.

Vi gennemførte en omfattende målrettet gennemgang af bankernes interne modeller (TRIM-projektet) fra 2016 til 2021. Et af formålene var at sikre, at bankerne opfylder lovgivernes krav, for derved at begrænse inkonsistens og uønskede (dvs. ikke-risikobaserede) variationer af risikovægtede aktiver.

Den målrettede gennemgang af interne modeller (TRIM-projektet)

Vi forklarede også, hvordan vi forstår de regler, som er fastsat for interne modeller i EU-retten, i vores Vejledning om interne modeller.

Yderligere sikkerhedsforanstaltninger

Lovgiverne besluttede at indføre en yderligere sikkerhedsforanstaltning: gulvkravet. Når det er færdigimplementeret, er det ikke længere tilladt, at output fra interne modeller (dvs. de risikovægtede aktiver, som banker beregner ved hjælp af disse modeller) befinder sig under en vis tærskelværdi. Lovgiverne har fastsat dette gulvkrav til 72,5 pct. af de risikovægtede aktiver i den samme bank beregnet ved hjælp af standardmetoden.

Gulvkravet blev indført som bagstopper for at begrænse for store variationer i de risikovægtede aktiver og for at gøre de risikovægtede kapitalprocenter mere sammenlignelige.

Whistleblowing