SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Søjle 2-vejledning

Søjle 2-vejledningen er en bankspecifik anbefaling, der angiver det kapitalniveau, som ECB forventer, at bankerne fastholder ud over deres bindende kapitalkrav, for at sikre, at de kan absorbere potentielle tab som følge af negative scenarier.

Søjle 2-vejledningen bestemmes som led i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen. I modsætning til søjle 2-kravet er den ikke juridisk bindende. Den omfatter heller ikke risikoen for uforholdsmæssig høj gearing, som er omfattet af vejledningen om søjle 2-krav til gearingsgrad.

Hvordan fastsætter tilsynsmyndighederne søjle 2-vejledningen for de enkelte banker?

Søjle 2-vejledningen for hver bank fastsættes baseret på dens resultater i de regelmæssige EU-dækkende stresstest, som undersøger effekten af et økonomisk stød på bankernes kapitalprocent (dvs. deres kapitalniveau i forhold til deres risikovægtede aktiver).

Siden 2021 har ECB Banktilsyn anvendt en undergruppeinddeling i to trin til at fastsætte søjle 2-vejledningen for de enkelte banker. Denne model sikrer lige vilkår, forbedrer konsistensen og tager højde for bankernes særlige omstændigheder, samtidig med at den har en enkel udformning.

Trin 1

På trin 1 placerer tilsynsmyndighederne bankerne i én af fire undergrupper baseret på reduktionen af deres kapitalprocent i stresstesten. Hver undergruppe har et tilsvarende interval for søjle 2-vejledning, som overlapper med naboundergrupperne for at undgå cliff-effekter.

Trin 2

På trin 2 fastsætter tilsynsmyndighederne den endelige søjle 2-vejledning for den enkelte bank inden for intervallet for undergruppen, eller i særlige tilfælde uden for den, idet der tages hensyn til bankens individuelle omstændigheder, fx dens risikoprofil og det år, hvor dens kapitalprocent nåede sit laveste punkt i stresstesten. Dette sikrer, at processen forbliver bankspecifik, og at den også resulterer i en rimelig søjle 2-vejledning for banker med en meget stor reduktion af kapitalprocenten.

Interval for søjle 2-vejledning inden for hver undergruppe (2023)

* Der er intet loft over søjle 2-vejledningen.
Bemærk: P2G står for søjle 2-vejledning.

Kilde: ECB Banktilsyn

Modellen med en undergruppeinddeling skaber en klar forbindelse mellem søjle 2-vejledningen og stresstestresultater. Som det fremgår af figuren, er søjle 2-vejledningen dog ikke lig med reduktionen af en banks kapitalprocent. En bank, hvis kapitalprocent falder med 8 procentpoint, er fx placeret i den tredje undergruppe og vil derfor sandsynligvis have en søjle 2-vejledning på højst 2,75 pct.

Undergrupperne og de tilsvarende søjle 2-vejledningsintervaller er ikke blevet ændret siden 2021.

For en bank, der ikke er omfattet af stresstesten, fastsætter tilsynsmyndighederne søjle 2-vejledningen på grundlag af en fremadrettet vurdering af bankens modstandsdygtighed og negative scenariers potentielle effekt på dens solvens.

Whistleblowing