Forord af Mario Draghi, formand for ECB

En væsentlig faktor for at sikre genopretningen i euroområdet er en stabil bank­sektor, der tjener økonomien. Og den vigtigste erfaring vi har draget af krisen er, at en streng regulering og et effektivt tilsyn er afgørende for en stabil banksektor. Over­dreven deregulering var således blandt årsagerne til den globale finansielle krise. Derfor hører skærpede regler for den finansielle sektor og et bedre tilsyn hjemme på vækstdagsor­denen. Og der er gjort store fremskridt på både europæisk og globalt plan. I november 2014 blev det europæiske banktilsyn etableret. Det var et afgø­rende skridt, som har skabt grundlaget for en mere stabil banksektor og et mere inte­­greret Europa.

I løbet af de seneste par år har de europæiske banker fået større modstandskraft, hvad angår kapital, gearing, finansiering og risikotagning. Derfor har de været i stand til at modstå den økonomiske krise i vækstøkonomierne, det voldsomme fald i olie­priserne og de umiddelbare konsekvenser af Brexit. Sundere banker er også i stand til at yde lån på kontinuerlig vis, hvilket er afgørende for at støtte den økono­miske genopretning i euroområdet.

Det europæiske banktilsyn har spillet en vigtig rolle i at sikre modstandskraften i sektoren. Indførelsen af et strengt, men retfærdigt banktilsyn – som gennemføres i hen­hold til de samme høje standarder i hele euroområdet – har skabt tillid til kvali­teten af tilsynene og dermed til bankernes stabilitet.

Der er imidlertid stadig en række udfordringer. Banksektorens kapacitet til at støtte gen­opretningen i euroområdet fuldt ud begrænses af den lave rentabilitet i sek­toren. Overkapacitet, ineffektivitet og overtagne aktiver bidrager til bankernes lave rentabi­litet. Det er op til bankerne selv at finde de rette svar på disse udfor­dringer. Og det må de gøre hurtigt, hvis vi skal sikre en kraftig genopretning i euroområdet.

Det europæiske banktilsyn bidrager i høj grad til en mere stabil banksektor i euro­området. Samtidig sikrer det ens spilleregler, som er nødvendige for at kunne etab-lere et indre marked for bankvirksomhed. For at sikre at der fortsat er tillid til dette markeds integritet, er vi dog nødt til at færdiggøre bank­unionen. Ligesom vi har skabt fælles tilsyn og afvikling i euroområdet, må også vi sørge for, at indskyderne er sikre overalt.

Indledende interview med Danièle Nouy, formand for Tilsynsrådet

I november 2016 kunne det europæiske banktilsyn fejre sin toårsdag. Er du tilfreds med resultaterne indtil nu?

Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg meget stolt over det, vi har opnået. På ganske kort tid har vi skabt en institution, som hjælper med at sikre stabilitet i hele den europæiske banksektor. Det europæiske banktilsyn er selvfølgelig meget nyt, og der er fortsat plads til forbedring. Men det fungerer, og det fungerer godt. Folk i hele Europa arbejder tæt sammen mod et fælles mål: nemlig at opnå en stabil bank­sektor. Nogle arbejder her i ECB, men langt flere arbejder i de nationale tilsynsmyn­digheder. De udgør tilsammen et virkelig europæisk team af banktilsynsmyndig­heder. Det er deres engagement, der er driv­kraften for vores succes. Jeg kan ikke takke dem nok. Det er en fornøjelse og en ære for mig at arbejde sammen med alle disse mennesker: medarbejderne i ECB, de nationale tilsynsmyndigheder og naturligvis medlemmerne af Tilsynsrådet.

Hvad var kort fortalt de vigtigste resultater for det europæiske bank­tilsyn i 2016?

Jeg må nævne tre ting: For det første begyndte vi effektivt at løse problemet med misligholdte lån. Allerede i 2015 etablerede vi en taskforce, der skulle tage sig af spørgsmålet. Og i 2016 udarbejdede vi et udkast til vejledning til bankerne i, hvordan de skal håndtere store mængder misligholdte lån. Det har været et stort skridt fremad. For det andet har vi fortsat forbedret solvensen i banksektoren i euro­området. Og endelig har vi harmoniseret banktilsynet i euroområdet yderligere med henblik på at sikre, at der ved tilsynet med alle banker anvendes samme høje stan­darder.

Hvad har I konkret gjort for at harmonisere tilsynspraksis?

Den europæiske tilsynslovgivning indeholder en række valgmuligheder og skøns­beføjelser, som giver tilsynsmyndighederne et vist spillerum, når de anvender reglerne. I 2016 indgik vi en aftale med de nationale myndigheder om at anvende disse valgmuligheder og skønsbeføjelser på en ensartet måde i hele euroområdet og udstedte efterfølgende en ECB-forordning og en vejledning. Et andet vigtigt middel til at harmonisere tilsynet er tilsynskontrol- og evalueringsprocessen (SREP). SREP sikrer, at der anvendes de samme metoder og standarder til at føre tilsyn med alle banker i euroområdet. I 2016 blev SREP videreudviklet og tilpasset. Dermed er vores tilsynsmæssige kapitaltillæg nu meget tættere forbundet med den enkelte banks risikoprofil.

Vil det sige, at bankerne i euroområdet nu opererer på lige vilkår?

Vi har gjort store fremskridt i den retning, men der er dog stadig plads til forbedring. Eksempelvis er lovgivningen fortsat temmelig fragmenteret i euroområdet. Nogle af de regler, som bankerne skal overholde, har form af EU-direktiver, som stadig skal gennemføres i den nationale lovgivning. De konkrete regler er derfor forskellige fra land til land, hvilket gør det europæiske banktilsyn mindre effektivt og dyrere. Så hvis politikerne vil tage bankunionen alvorligt, er de nødt til at harmonisere reglerne yderligere. Én mulighed kunne være at anvende færre direktiver og flere forord­ninger, da disse gælder umiddelbart i alle EU-lande. Europa-Kommis­sionens nylige lov­forslag, som ser på mange vigtige aspekter af dette regelsæt, er en god lejlighed til at harmonisere banklovgivningen i EU yderligere. Denne mulig­hed må vi ikke forpasse. Den endelige retsakt bør også sikre, at tilsynsmyndig­hederne har alle de nødvendige værktøjer og den nødvendige fleksibilitet til at kunne varetage sine opgaver tilfredsstillende.

Omfatter de ens spilleregler også de banker, som ECB ikke fører direkte tilsyn med?

ECB fører direkte tilsyn med omkring 130 af de største banker i euroområdet, som også kaldes de signifikante institutter. De resterende banker (ca. 3.200), der beteg­nes som de mindre signifikante institutter, er underlagt direkte tilsyn af de nationale kompetente myndigheder. ECB spiller en indirekte rolle i tilsynet med de mindre signifikante institutter. Sammen med de nationale tilsynsmyndigheder støtter vi også etableringen af ensartede standarder for tilsynet med dem. I 2016 udviklede vi en række af disse standarder. Vores tilgang til valgmuligheder og skøn blev også udvi­det til at omfatte mindre banker, og vi arbejder på en harmoniseret SREP for de min­dre signifikante institutter. Vi overholder naturligvis proportionalitetsprincippet, når vi behandler spørgsmål i forbindelse med de mindre signifikante institutter. Vi tilpasser niveauet af tilsyn til de risici, der bæres af de mindre banker.

Hvad angår bankerne, hvordan klarer de europæiske banker sig så?

Den gode nyhed er, at de har fået meget større modstandskraft i løbet af de seneste år. Deres kapitalbuffere er blevet væsentlig større. Samtidig står de dog stadig over for en række risici og udfordringer. Ud over at skulle finde ud af, hvordan de kan øge deres overskud i en situation med store udfordringer, hvordan de kan afhænde overtagne aktiver, og hvordan de skal håndtere cyperkriminalitet og andre IT-risici, trænger der sig i øjeblikket en række andre spørgsmål på. Vil konkurrencen fra ikke-banker blive skærpet? Hvor er økonomien i euroområdet på vej hen? Hvordan vil Brexit påvirke euroområdet? Hvordan vil andre geopolitiske spørgsmål udvikle sig? Bankerne ope­rerer i en verden, der er præget af risiko og forandring, og de er nødt til at styre den­ne risiko og tilpasse sig til denne forandring. Kun på den måde vil de kunne forblive rentable på langt sigt.

Lave renter og strengere regulering betragtes ofte som særlige udfor­dringer for bankerne. Hvad mener du om det?

For de store banker i euroområdet udgør renteindtægterne over halvdelen af deres samlede indtægter, så rentesatserne er bestemt et vigtigt spørgsmål, og lave renter er en udfordring. I 2017 vil vi se nærmere på bankernes renterisici. For eksempel vil dette års stresstest bestå af en følsomhedsanalyse, der fokuserer på konsekven­serne af renteændringer i bankbogen. Hvad angår regulering, vil regler altid være en byrde for dem, der skal overholde dem. Men vi må i dette tilfælde se på det bredere perspektiv. Skrappere regler hjælper med at forhindre kriser. Og vi har lært, at finansielle kriser har store konsekvenser for økonomien, skatteyderne og i sidste ende bankerne selv. På denne baggrund ville det være glædeligt, hvis den globale lovgivningsreform blev afsluttet som planlagt. Det sidste, vi må gøre, er at vende ryggen til den globale lovgivningsreform. Den finansielle sektor rækker ud over de nationale grænser, og det må reglerne for den derfor også gøre – det er en af de vigtigste ting, vi har lært af den finansielle krise.

Hvordan tager banktilsynet fat om de udfordringer, som bankerne står over for?

De risici og udfordringer, jeg netop har nævnt, afspejles i vores tilsynsprioriteter for 2017. For det første vil vi analysere bankernes forretningsmodeller yderligere og fortsætte med at undersøge, hvilke faktorer der fremmer deres rentabilitet. I den forbindelse vil de fælles tilsynsteam grundigt undersøge deres respektive banker. Vi vil også vurdere, hvordan udviklingen på områder som fintech og Brexit kan påvirke forretningsmodellerne i bankerne i euroområdet. I sidste ende er det natur­ligvis ikke vores opgave at foreskrive, hvilke forretningsmodeller bankerne skal benytte. Men vi kan og vil udfordre de eksisterende modeller. Vores anden prioritet er risikostyring. I den nuværende situation med lav rentabilitet og høj likviditet kan bankerne blive fristet til at kaste sig ud i en risikabel jagt på afkast. Risikostyring er i denne sam­men­hæng vigtigere end nogensinde. Og vores tredje prioritet er kreditrisiko. Det drejer sig først om fremmest om misligholdte lån – som jeg allerede har nævnt, er det et vigtigt spørgsmål.

Misligholdte lån har i den grad været et stort spørgsmål i 2016. Hvad er den aktuelle status?

Bankerne og tilsynsmyndighederne er bestemt nået langt allerede. Men misligholdte lån er dog fortsat et vigtigt spørgsmål. De udgør en dødvægt i bankernes balancer. De begrænser overskuddet og bankernes kapacitet til at yde kredit til økonomien. Vores vejledning vil hjælpe bankerne med at rydde op på deres balance. Den frem­mer konsekvent henstand, indregning, hensættelse og oplysning i forbindelse med misligholdte lån. Og den tilskynder banker med et højt niveau af misligholdte lån til at fastsætte og gennemføre bestemte mål for at nedbringe mængden af disse. Den bedste praksis, der fastlægges i vejledningen, udgør vores tilsynsmæssige forvent­ninger. Vores fælles tilsynsteam samarbejder allerede aktivt med bankerne om, hvordan de planlægger at gennemføre vejledningen. Men misligholdte lån er ikke kun et spørgsmål, der vedrører bankerne og deres tilsynsmyndigheder. Hvor hurtigt en bank kan afvikle misligholdte lån afhænger også af det nationale retlige system og retsvæsenet. Og i visse lande står disse systemer i vejen for en hurtig afvikling af misligholdte lån. I sådanne tilfælde kan de nationale beslutningstagere hjælpe ban­ker­­ne. De kan gøre retssystemerne mere effektive, forbedre adgangen til sikker­heds­stillelse, oprette hurtige udenretslige procedurer og afstemme de finanspolitiske incitamenter.

Du nævnte, at risikostyring er én af jeres prioriteter for 2017. Hvad ligger der i det?

Det er klart, at bankerne altid og overalt har brug for en forsvarlig risikostyring – de beskæftiger sig trods alt med at påtage sig og fordele risici. Men en forsvarlig risiko­styring er en kompleks størrelse, som kræver, at en række elementer er til stede. For det første kræver det den rette kultur – en kultur, hvor risikostyringen værdsættes og ikke anses som en hindring for større overskud. Mere formelt set kræver en forsvar­lig risikostyring solide styringsstrukturer – de risikoansvarlige skal have mulighed for at komme til orde og blive hørt af dem, som træffer beslutningerne. I juni 2016 offent­liggjorde vi resultaterne af en gennemgang, som viste, at mange banker fortsat skal blive bedre på dette område. Endelig kræver en forsvarlig risikostyring gode data. Derfor vil vi i 2017 vurdere, hvordan bankerne overholder de relevante internationale standarder. I den forbindelse har vi lanceret et stort projekt, som skal vurdere de interne modeller, bankerne anvender til at bestemme deres risikovægtede aktiver. De interne modeller er vigtige, fordi risikovægtede aktiver er grundlaget for at beregne kapitalkravene. Endelig vil vi iværksætte en tematisk gennemgang for at gøre status over bankernes outsourcede aktiviteter og nøje undersøge, hvordan de styrer risiciene i tilknytning hertil.

Hvad er din vision for det europæiske banktilsyn på længere sigt? Hvordan vil det gavne både offentligheden og bankerne?

For bankerne fungerer tilsynet som en modvægt, der forbedrer stabiliteten. Bankerne ser generelt afkast, mens tilsynsmyndighederne generelt ser risici. Bankerne bekym­rer sig primært om rentabiliteten, mens tilsynsmyndighederne primært bekymrer sig om stabiliteten. Når tilsynsmyndighederne udfylder deres rolle, forhindrer de banker­ne i at tage uforholdsmæssigt store risici og hjælper dermed med til at forhindre fremtidige kriser. De beskytter sparerne, investorerne, skatteyderne og økonomien som helhed. Der er desuden den fordel, at det europæiske banktilsyn anlægger et særligt euro­pæ­isk perspektiv, der ser bort fra de nationale grænser. Derfor kan det få øje på risi­ciene på et tidligt tidspunkt og forhindre dem i at spredes. Det europæiske banktilsyn handler uafhængigt af nationale interesser og kan derfor være en streng og retfærdig tilsynsmyndighed for alle banker i euroområdet. Det hjælper således med til at skabe lige vilkår for alle, så alle har de samme muligheder og det samme ansvar. Det er på dette grundlag, at en virkelig europæisk banksektor kan vokse til gavn for hele økonomien.

Tilsynets bidrag til finansiel stabilitet

2016 bød på stabile overskud for bankerne i euroområdet, som dog lå på et lavt niveau. Samtidig var deres risici og udfordringer stort set uændrede i forhold til 2015. Den største risiko er knyttet til holdbarheden af bankernes forretningsmodeller og rentabilitet. Af andre større risici kan nævnes det høje niveau af misligholdte lån og den geopolitiske usikkerhed, som fx effekten af Brexit på mellemlangt til langt sigt. Det europæiske banktilsyn opstiller prioriteter for tilsynet i overensstemmelse hermed.

Det europæiske banktilsyn fortsatte også med at forbedre det vigtigste værktøj, nærmere bestemt tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (Supervisory Review and Evaluation Process (SREP)). Det førte til, at bankernes kapitalkrav blev bedre afstemt til den enkelte banks risikoprofil. Samlet set var kapitalbehovet i henhold til SREP 2016 stort set stabilt.

I 2016 gjorde det europæiske banktilsyn gode fremskridt med hensyn til at håndtere misligholdte lån. I september offentliggjorde det et udkast til vejledning, som blev sendt i offentlig høring. Vejledningens anbefalinger og bedste praksis vil hjælpe bankerne med effektivt at nedbringe andelen af misligholdte lån.

Kreditinstitutter: største risici og generelle resultater

De største risici for banksektoren og tilsynsprioriteter

De største risici for banksektoren i Europa er uforandrede

De risici, der blev identificeret i 2016, er for størstedelens vedkommende stadig relevante i 2017. Bankerne i euroområdet driver stadig virksomhed i et økonomisk klima præget af lav økonomisk vækst. De dystre økonomiske resultater påvirker renterne og den økonomiske genopretning, og de er årsag til de største af de risici, som banksektoren i euroområdet er konfronteret med, og som er afbildet i figur 1.

Den langvarige periode med lave renter understøtter økonomien og reducerer risikoen for misligholdelser. Den sætter imidlertid også bankernes forretnings­modeller under pres, idet lave renter "presser" renteindtægterne på et tidspunkt, hvor den samlede rentabilitet allerede er lav. I 2016 var en af de største bekymringer for banksektoren i euroområdet fortsat risici i tilknytning til holdbarheden af forretningsmodeller og lav rentabilitet.

Bankerne skal nedbringe de store beholdninger af misligholdte lån

En anden kilde til bekymring er de store beholdninger af misligholdte lån i en række banker i euroområdet. Ud over faldende rentabilitet medfører de, at de berørte banker bliver mere sårbare over for stemningsskift på markedet. Bankerne har derfor brug for solide og robuste strategier til at rydde op på deres balance, herunder en aktiv styring af porteføljerne af misligholdte lån.

Brexit udgør en geopolitisk risiko for bankerne

Den geopolitiske usikkerhed er stigende. Især i forbindelse med den britiske folke­afstemning om Brexit var ECB Banktilsyn i tæt kontakt med de mest eksponerede banker for at sikre, at de fulgte situationen og risiciene nøje, og at de forberedte sig på de mulige resultater. I denne periode blev der ikke påvist nogen væsentlige likviditets-/finansieringsrisici eller operationelle risici i banksektoren. Den seneste politiske udvikling kan dog forsinke investeringerne og føre til en træg vækst.

På trods af de fordele, der er ved et sikrere finansielt system med større modstands­kraft, er uklarheden om den fremtidige regulering stadig et problem. Afslutningen af gennemgangen af Basel III, fastsættelsen af mål for minimums­kravet for kapi­tal­­grundlag og nedskrivningsrelevante passiver vil mindske den lovgivnings­mæssige usikkerhed og stabilisere bankernes operationelle vilkår. I mellemtiden er bankerne også begyndt at forberede sig på at implementere IFRS 9, der træder i kraft i begyndelsen af 2018. Samlet set vil det for visse banker formentlig fortsat være en udfordring at leve op til de strengere krav, samtidig med at de skal sikre en rimelig rentabilitet.

I 2016 gennemførte ECB Banktilsyn Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA's) stresstest på EU-niveau af banker i euroområdet og ECB Banktilsyns SREP-stresstest.^[1] Stresstesten, der blev gennemført i hele EU, omfattede 37 store signifikante institutter (der tilsammen repræsenterer ca. 70 pct. af de bankaktiver, som er underlagt det europæiske banktilsyn). Resultaterne af stresstesten blev offentliggjort af EBA den 29. juli 2016.^[2] SREP-stresstesten omfattede yderligere 56 signifikante institutter i euroområdet. Stort set samme metode blev anvendt til både at vurdere de finansielle institutioners modstandskraft over for en negativ markedsudvikling og til at give input til SREP.

Resultaterne af stresstesten viste:

• at banksystemet kan modstå en endnu alvorligere stresspåvirkning end den, der blev simuleret i den omfattende vurdering i 2014, og samtidig fastholde det samme kapitalniveau – i gennemsnit – efter stresspåvirkningen
• at de mest relevante årsager til forskellen mellem stresstestresultatet i referencescenariet og det negative scenario var en stigning i tab på udlån, lavere nettorenteindtægter og større kurstab på markedsrisikopositioner
• at banker med lavere kreditkvalitet og en højere andel af misligholdte lån i gennemsnit klarer sig dårligere for så vidt angår stresstestens effekt på både tab på udlån og nettorenteindtægter. Dette understreger vigtigheden af at imødegå høje andele af misligholdte lån.

Et hold bestående af omkring 250 medlemmer fra ECB og de kompetente nationale myndigheder/de nationale centralbanker, foretog en grundig kvalitetssikring af de stresstestresultater, som bankerne havde beregnet. Kvalitetssikringen byggede på de fælles tilsynsteams viden om de enkelte banker, peer benchmarking, ECB's egne top-down-beregninger og de kompetente nationale myndigheders ekspertise.

Den kvantitative effekt af stresstestens negative scenario er en af de faktorer, som indgår i fastsættelsen af niveauet for søjle 2-vejledning (Pillar 2 guidance eller P2G). Det kvantitative resultat af stresstestene medtages ved opgørelsen af søjle 2-kravet.^[3] Ud over de risici, som allerede var blevet identificeret ved den løbende tilsynsmæs­sige vurdering, pegede stresstesten på euroområdebankernes største sårbarheder i tilfælde af et negativt stød. Eksempelvis stammede de fleste tab på udlån fra usikre­­de detail- og erhvervseksponeringer. Stresstesten påviste også, at udlån til visse geografiske områder, som fx Latinamerika og Central- og Østeuropa, var en årsag til kredittab.

SSM's tilsynsprioriteter er de områder, som tilsynet sætter fokus på et bestemt år. De tager udgangspunkt i en vurdering af de største risici, som bankerne under tilsyn er konfronteret med, og tager højde for den seneste udvikling på det økonomiske, lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige område. Prioriteterne gennemgås hvert år, og de er et meget vigtigt redskab til at koordinere tilsynsmæssige foranstaltninger i bankerne på en tilpas harmoniseret, forholdsmæssig og effektiv måde for herved at bidrage til lige vilkår og en større effekt af tilsynet (se diagram 1).

Signifikante bankers generelle resultater i 2016

Overskuddet i de signifikante institutter i euroområdet var stabilt

Resultaterne for de første tre kvartaler af 2016 viser, at de signifikante institutters rentabilitet var stabil i 2016. ^[4] Den gennemsnitlige, årlige forrentning af egenkapitalen for et repræsentativt udsnit på 101 signifikante institutter var på 5,8 pct. i 3. kvartal 2016, hvilket var et marginalt fald år til år (6,0 pct. i 3. kvartal 2015). ^[5] Det bør dog bemærkes, at der bag disse samlede tal kan observeres meget forskellige udvik­linger.

Den tilbagevendende indtjening faldt i 2016. De signifikante institutters samlede nettorenteindtægter faldt således med 3 pct. på trods af en svag stigning i udlån (+0,5 pct. år til år), heraf især i udlån til virksomheder (+2,8 pct.). Faldet var koncen­treret i 1. kvartal 2016. Derefter stabiliserede renteindtægterne sig. Gebyrindtægter­ne faldt også (-2,8 pct. år til år). Dette skyldtes fortrinsvis et fald i gebyrer fra kapital­for­valtning og kapitalmarkedsaktiviteter i de første tre kvartaler af 2016. Denne tendens kan være vendt i 4. kvartal 2016, i takt med at kapitalmarkedsaktiviteterne igen er tiltaget.

Den negative effekt af de faldende indtægter blev delvist opvejet af lavere driftsudgifter (-1 pct.). Omkost­­ningsreduktionen var særlig markant for personale­omkostningernes vedkommende (-1,4 pct. år til år). I lyset af de omstruktureringstiltag, der på det seneste er gennemført af flere banker i euroområdet, er det muligt, at udviklingen fortsætter i de kommende kvartaler.

Forbedrede makroøkonomiske forhold havde en positiv effekt på nedskrivningerne, der var lavere end i 2015. Nedskrivninger af lån og andre finansielle aktiver faldt fra 5,5 pct. af den samlede egenkapital i 3. kvartal 2015^[6] til 4,4 pct. i 3. kvartal 2016. Størstedelen af forbedringen var koncentreret i et lille antal lande, mens kredittabene allerede befandt sig på et historisk lavt niveau i nogle af de andre lande. Erfaringerne viser, at bankernes nedskrivninger ofte er højere i fjerde kvartal, hvilket kan påvirke rentabiliteten for hele året.

Ekstraordinære indtægtskilder understøttede bankernes rentabilitet i 2016 (3,4 pct. af den samlede egenkapital i 3. kvartal 2016). Engangsgevinsterne var imidlertid lavere end i 2015 og bliver sandsynligvis ikke gentaget i de kommende kvartaler.

Gennemførelse af SSM's tilsynsmodel

Videreudvikling af SSM's SREP-metode

Som følge af forbedringer af SREP-metoden blev sammenhængen mellem bankernes risikoprofiler og kapitalkravene bedre

I 2016 gennemførte det europæiske banktilsyn for anden gang SREP i de største bankkoncerner i euroområdet på baggrund af en fælles metode. Målet var også denne gang at fremme et robust banksystem, som kan sikre en bæredygtig finansiering af økonomien i euroområdet. Harmoniseringen, der blev opnået i 2015-tilsynscyklen, førte til konkrete resultater i denne henseende. SREP-vurderingen er blevet forbedret med udgangspunkt i disse resultater. Forbedringerne viser sig i en bedre sammenhæng mellem kapitalkrav og bankernes risikoprofiler (fra 68 pct. efter SREP 2015 til 76 pct. efter SREP 2016). Samtidig bliver kvantitative og kvalitative elementer stadig kombineret i en klart defineret tilgang, som er baseret på ekspert­vurderinger. SREP-metoden er desuden blevet yderligere udbygget for at inddrage resultaterne fra stresstesten, der blev gennemført i hele EU i 2016.

Diagram 2 giver et overblik over SREP-metoden. En opdateret version af den dertil hørende SSM SREP Methodology Booklet blev offentliggjort i december 2016.

De fælles tilsynsteam leverede det vigtigste bidrag til SREP, idet de – for deres respektive banks vedkommende – vurderede alle disse fire elementer: forretnings­model, ledelse og risikostyring, kapitalrisiko og likviditets- og finansierings­risiko.

SSM's SREP-metode blev forbedret i 2016

I 2016 blev SREP-metoden til at vurdere ledelse og risikostyring forbedret på grund­lag af de fælles tilsynsteams grundige tematiske gennemgang af risikostyring og ‑villighed ^[7], der blev gennemført i 2015.

Endvidere blev der i 2016 indført søjle 2-vejledning (P2G) som fastsat af EBA i juli 2016^[8]. P2G supplerer søjle 2-kravene (P2R - Pillar 2 Requirements) og udgør en tilsynsmæssig forventning til den del af bankernes kapital, som ligger over niveauet for de bindende kapitalkrav (både minimumkrav og yderligere krav) og ud over de kombinerede buffere (se diagram 3). P2G er en tilsynsmæssig forventning og bliver som sådan ikke medtaget i beregningen af det maksimale udlod­nings­beløb, der er fastsat i artikel 141 i kapitalkravs­direktivet (CRD IV).

Under udarbejdelsen af P2G blev der anlagt en hel­heds­betragtning og taget højde for følgende: over­ordnet set kapitalforringelsen i stresstestens negative scenario, det enkelte instituts særlige risiko­profil og dets følsomhed over for stresstestscena­rierne, fore­løbige ændringer i instituttets risikoprofil efter stress­testens skæringsdato og foranstaltninger truffet af instituttet for at afhjælpe risikofølsomheder.

Selv om bankerne forventes at overholde P2G, udløser manglende overholdelse ikke automatiske restriktioner. Overholder en bank ikke sin P2G, træffer ECB Banktilsyn korrigerende foranstaltninger, som er afpasset den enkelte banks situation.

Efterspørgslen efter CET1 i 2017 er fortsat stabil i henhold til SREP

Resultaterne af SREP 2016 har fastholdt den samlede efterspørgsel efter egentlig kernekapital (CET1) i 2017 på samme niveau som i året før. Alt andet lige giver det nuværende kapitalbehov i systemet også et fingerpeg om fremtiden ^[9]. I flere enkelt­tilfælde ændrede efterspørgslen efter SREP CET1 sig, således at den afspejlede udviklingen i de pågældende institutters risikoprofil. I SREP 2016 blev kapital flyttet fra søjle 2 i 2015 til den nyligt indførte P2G, og medtagelsen af den ikke-indfasede del af kapitalbevaringsbufferen blev fjernet. Da P2G ikke er medregnet i de pågæl­dende beregninger, faldt udløseren for det maksimale udlodningsbeløb fra 10,2 pct. i gennemsnit til 8,3 pct. i gennemsnit.

Ud over kapitalforanstaltningerne er der i højere grad blevet anvendt kvalitative foranstaltninger til at imødegå specifikke sårbarheder i enkelte institutter. Sandsyn­ligheden for, at disse foranstaltninger benyttes, korrelerer med bankernes risikoprofil. Jo større risiko, jo større er sandsynligheden for, at der anvendes kvalitative foran­stalt­ninger.

SREP 2017 – ingen forventning om væsentlige ændringer

SSM's SREP-metode forventes ikke at blive væsentlig forandret i 2017. ECB Bank­tilsyn vil dog fortsætte med at finjustere den, så den stemmer overens med dets fremadskuende tilgang til at foretage en tilstrækkelig overvågning af bankernes aktiviteter og risici.

Udarbejdelsen af andre metoder

De nærmere detaljer vedrørende TRIM's målsætninger og struktur er blevet fastlagt

I 2016 var det konceptuelle arbejde på interne modeller fokuseret på den målrettede gennemgang af interne modeller (targeted review of internal models eller TRIM), der begynder i 2017. ECB Banktilsyns forberedelser til TRIM omfattede:

• en repræsentativ og risikobaseret udvælgelse af modeller, som skal gennemgås på stedet
• udarbejdelsen af en tilsynsvejledning til særlige typer af risiko og indførelse af inspektionsteknikker til at validere dem^[10]
• udarbejdelsen af organisatoriske bestemmelser med henblik på at klare det øgede antal undersøgelser af interne modeller, som skal gennemføres på stedet i de kommende år
• en regelmæssig opdatering af de signifikante institutter om projektet
• flere informationsindsamlinger, som har gjort det muligt for signifikante institutter at bidrage til den forberedende fase.

I løbet af det forgangne år blev 109 undersøgelser af interne modeller iværksat i signifikante institutioner, som førte til, at ECB traf 88 afgørelser om interne modeller. Disse tal vil sandsynligvis stige i fremtiden, når der gennemføres yderligere undersøgelser inden for rammerne af TRIM.

Der er sket yderligere fremskridt med hensyn til harmoniseringen af vurderingspraksis af interne modeller. Medarbejdere i ECB og de kompetente natio­nale myndigheder repræsenterede det europæiske banktilsyn i europæiske og internationale fora i spørgs­mål vedrørende interne modeller. De deltog også i for­skel­lige sammenhænge, som fx EBA's benchmarking af interne modeller.

Kreditrisiko: arbejdet med misligholdte lån

Betydelig stigning i misligholdte lån siden 2008

Misligholdte lån er en særlig udfordring for bankerne. Andelen af misligholdte lån er steget betydeligt siden 2008; især i medlemslande, som har gennemgået en betydelig økonomisk tilpasningsproces de seneste år. Store beholdninger af misligholdte lån bidrager til lav rentabilitet i bankerne og begrænser bankernes muligheder for at yde ny finansiering til økonomien.

Fra og med 3. kvartal 2016 var de signifikante institutters vægtede gennemsnitlige bruttoandel af misligholdte lån på 6,49 pct. Til sammenligning var andelen 6,85 pct. i 1. kvartal 2016 og 7,31 pct. i 3. kvartal 2015. Aggregerede data for de signifikante institutter viser, at beholdningen af misligholdte lån faldt med 54 mia. euro mellem henholdsvis 3. kvartal 2015 og 3. kvartal 2016 (heraf 15,59 mia. euro i 3. kvartal 2016). Fra og med 3. kvartal 2016 var beholdningen på 921 mia. euro. ^[11]

Lige siden den omfattende vurdering i 2014 har ECB til stadighed støttet afviklingen af misligholdte lån gennem en konstant tilsynsdialog med de berørte banker.

ECB støtter bankerne i at løse problemer med "nedarvede" mis­ligholdte lån og forhindre opbyg­ningen af nye misligholdte lån

For at løse de udfordringer, som misligholdte lån giver, på en målrettet og bestemt måde, etablerede det europæiske banktilsyn en særlig taskforce på området i juli 2015. Taskforcens medlemmer kommer fra de kompetente nationale myndigheder og ECB. Dens formand er Sharon Donnery, vicedirektør i Banc Ceannais na hÉireann/Central Bank of Ireland. Formålet med taskforcen er at udvikle og gennemføre en ensartet tilsynsmæssig tilgang til institutter med et højt niveau af misligholdte lån.

På baggrund af taskforcens arbejde sendte ECB en vejledning om misligholdte lån til banker i høring mellem 12. september og 15. november 2016. Der afholdtes en offentlig høring i ECB 7. november. Taskforcen modtog og vurderede mere end 700 kommentarer i løbet af den formelle høringsproces. Den endelige vejledning blev offentliggjort i marts 2017. Vejledningen er et vigtigt skridt på vejen til at opnå en betydelig reduktion i mængden af misligholdte lån.

Vejledningen omhandler centrale aspekter med hensyn til strategi, ledelse og opera­tioner, der er afgørende for, at det kan lykkes at afvikle misligholdte lån. Som beskre­vet nedenfor indeholder vejledningen anbefalinger til bankerne. Den indeholder også eksempler på bedste praksis, som er identificeret af det europæiske banktilsyn, og som udgør ECB's forventninger til tilsynet.

• I vejledningen anbefales det, at banker med et højt niveau af misligholdte lån indfører en klar strategi – som er på linje med deres forretningsplan og risiko­styringsrammer – til effektivt og rettidigt at styre og nedbringe deres beholdning af misligholdte lån på troværdig og realistisk vis. Strategien skal indeholde kvanti­tative mål på porteføljeniveau, som understøttes af en detaljeret plan for implementeringen.
• Den er et incitament til bankerne om at indføre strukturer for ledelse og operationer, som er hensigtsmæssige til at sikre en effektiv afvikling af misligholdte lån. For at nå dette mål bør bankerne inddrage den øverste ledelse, etablere særlige enheder til omlægning af misligholdte lån og indføre klare politikker for omlægningen.
• Den giver bankerne en ensartet metode til at medtage misligholdte lån i regnskabet og til at beregne hensættelser til tab på udlån og afskrivninger i henhold til internationale anbefalinger og bedste praksis.
• Den fremskynder øgede oplysningskrav på området med henblik på at øge tilliden på markedet.

De fælles tilsynsteam gør allerede en aktiv indsats over for banker under tilsyn for at understøtte implementeringen af vejledningen.

Hvis mængden af misligholdte lån skal nedbringes effektivt, er der ikke blot behov for tilsynsaktiviteter, men også for retlige og institutionelle reformer

Håndteringen af misligholdte lån er fortsat en central tilsynsmæssig prioritet for det europæiske banktilsyn. Afviklingen af disse lån afhænger imidlertid af mange forskel­lige interessenters indsats. Problemet kan ikke klares alene af tilsynsmyndigheder og banker. Der er behov for yderligere reguleringsmæssige og politiske tiltag på EU- og nationalt plan til at fjerne de hindringer, som afholder banker fra at afvikle og restrukturere misligholdte lån.

ECB Banktilsyn har sammen med de kompetente nationale myndigheder foretaget en kortlægning af den nationale tilsynspraksis og de nationale retlige rammer for misligholdte lån i otte lande i euroområdet. En endelig rapport, som også dækker de øvrige eurolande bliver offentliggjort i løbet af 2017. Nogle lande har truffet pro­aktive og samordnede tilsynsforanstaltninger samt retlige og andre foranstaltning­er til at tackle problemet. Andre kunne yderligere forbedre deres retlige og juridiske rammer med henblik på at fremme en rettidig omlægning af misligholdte lån. Det er desuden nødvendig at udvikle sekundære markeder for misligholdte lån, således at det bliver lettere at sælge nødlidende aktiver. I denne sammenhæng er det nødven­dig at fremme udviklingen af markedet for misligholdte lån med henblik på at forbed­re datakvaliteten og adgangen til data og for at fjerne skattemæssige og juridiske hindringer for omstrukturering af gæld.

Tilsyn på stedet

Den anden cyklus af inspektioner på stedet

Den anden cyklus af inspektioner på stedet indgik i planlægningen af det samlede tilsyns­program for 2016, der blev godkendt i januar 2016. I den halvårlige opdatering af planlægningen fra juli 2016 blev nogle inspektioner på stedet aflyst, mens andre blev godkendt til at finde sted i andet halvår. I alt 185 inspektioner på stedet blev god­kendt i 2016.

Planlægningen af inspektioner på stedet blev yderligere forbedret i 2016

For at videreudvikle og forbedre planlægningen af inspektioner på stedet blev følgende strategiske tiltag gennemført i 2016 og anvendt i forbindelse med 2017-planlægningscyklussen. For det første formaliserer et målrettet engagement den forbedrede risikobaserede tilgang ved at opstille vejledende mål for antallet af missioner pr. institution og emne i en treårig periode. For det andet påviser et system til opsporing af blinde vinkler mulige huller i inspektionerne eller outliers, som end­nu ikke er blevet undersøgt. For det tredje forkortes missionernes varighed, således at resultaterne hurtigere kan behandles.

Inspektioner på stedet planlægges og bemandes i tæt samarbejde med de kompe­ten­te nationale myndigheder, som fortsat stiller de fleste missionschefer og team­med­lemmer til rådighed. Pr. 31. december 2016 havde de kompetente nationale myn­­digheder stillet 167 eller 90 pct. af missionscheferne til rådighed, mens 10 pct. af missionscheferne var fra ECB Banktilsyn.

I 2016 stod ECB Banktilsyn i spidsen for 18 missioner i eurolandene. Det primære fokus var på kreditrisiko, mens kapitalkravene kom ind lige efter på en andenplads.

Den internationale bemanding af missionerne understøttes nu af et værktøj til inspektioner på stedet, en såkaldt "markedsplads". Dette instrument giver alle kom­pe­tente nationale myndigheder adgang til listen over kommende inspektioner på stedet, som egner sig til at blive bemandet med blandede/grænseoverskridende team ^[12] , og til at give udtryk for deres interesse i at deltage i eller lede disse inspek­tioner.

Der blev gennemført i alt 74 missioner med blandede team, hvilket var 40 pct.^[13] af det samlede antal inspektioner på stedet.

For at sikre et tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder om alle emner med relation til inspektioner på stedet blev der arrangeret i alt 10 netværks­møder i 2016 ud over de 15 bilaterale møder med enkelte kompetente nationale myndigheder. Der blev afholdt seminarer og workshopper for missionschefer med henblik på at skabe ensartethed i arbejdet i tilknytning til inspektioner på stedet inden for det europæiske banktilsyn. En webbaseret platform gør det nu muligt at kom­munikere med alle interne ECB-interessenter og partnere på SSM-plan.

Løbende overvågningsaktiviteter

ECB's centraliserede afdeling for inspektioner på stedet i) gennemgår i den forbere­dende fase notatet forud for inspektionen, hvor det fælles tilsynsteam opstiller mål­sæt­ningen for missionen, ii) overvåger, at der sker fremskridt i inspektionerne på ste­det, og iii) udfører kvalitetskontrol af alle inspektionsrapporter for at sikre en ensartet anvendelse af metoden til kontrol på stedet.

Den centraliserede afdeling for inspektioner på stedet har en risikoorienteret tilgang. Den afsætter ekstra ressourcer til at overvåge kritiske missioner og sikrer i denne forbindelse, at Tilsynsrådet bliver informeret i god tid, hvis resultatet af en inspektion på stedet giver anledning til større bekymring. ECB og de kompetente nationale myndigheder arbejder tæt sammen om at udføre alle aktiviteter for at støtte udvik­lingen af gensidig forståelse og en fælles fremgangsmåde.

Arbejdet på metoderne

Metoden, som alle inspektører inden for det europæiske banktilsyn anvender i forbindelse med kontrol på stedet, er ved at blive udarbejdet og bliver løbende opdateret. I 2016 blev kreditrisikometoden revideret for at give missionschefer praktisk vejledning i at gennemgå lånedokumenter. Den opdaterede metode omfatter nu:

• en række hyppigt anvendte teknikker til at tage stikprøver af eksponeringer samt en minimumstørrelse på stikprøven
• vejledning i at klassificere eksponeringer
• teknikker til at beregne enkeltstående og samlede værdiforringelser
• vejledning i at vurdere sikkerhed.

Metoden til at vurdere IT-risiko blev også revideret, så den afspejler nye tilsyns­prioriteter i tilknytning til IT-risiko, som fx cyberrisiko og datakvalitet. Den afspejler også Baselkomiteen for Banktilsyns (BCBS) 239 principper for en effektiv aggrege­ring af risikodata og risikorapportering i sammenhæng med den tilhørende tematiske gennemgang.

To specifikke spørgsmål er ved at blive behandlet i to særlige arbejdsgrupper om metoder: i) en horisontal gennemgang af shippingporteføljer med henblik på at analysere og sammenligne kvaliteten af disse porteføljer og risikostyringstiltagene i de mest relevante signifikante institutter og ii) styrkelsen af metoden til at vurdere IT-risiko, så bedste tilsynspraksis kan blive videreudviklet, især med hensyn til cyber­risiko.

Endelig er en vejledning i inspektioner på stedet under udarbejdelse, hvori det forkla­res, hvordan disse udføres. Den bliver et nyttigt referencedokument for banker, som er genstand for sådanne missioner.

Udarbejdelse af tematiske gennemgange

Forretningsmodeller og rentabilitetsfremmende faktorer

I 2016 iværksatte det europæiske banktilsyn en tematisk gennemgang af den indgå­ende vurdering af de fleste signifikante institutters forretningsmodeller og rentabili­tets­fremmende faktorer.

Bankernes forretningsmodeller og rentabilitetsfremmende faktorer har fortsat høj prioritet for det europæ­iske banktilsyn

Bankernes forretningsmodeller og rentabilitetsfremmende faktorer har høj prioritet for det europæiske banktilsyn. Rentable banker kan generere kapital organisk og såle­des bibeholde tilstrækkelige buffere, samtidig med at der opretholdes en fornuftig risiko­villighed, og tilstrækkelig långivning til realøkonomien. For tiden er rentabiliteten i bankerne i euroområdet ikke kun udfordret af lave renter og fortsat store nedskriv­nings­strømme (se afsnit 1.1). Den er også udfordret af strukturelle faktorer, som fx overkapacitet på nogle markeder, hårdere konkurrence fra ikke-banker, kundernes stigende efterspørgsel efter digitale tjenester samt nye reguleringsmæssige krav.

Den tematiske gennemgang ser på de rentabilitetsfremmende faktorer i bankerne både på virksomhedsniveau og på tværs af forretningsmodeller. Gennemgangen, der løber over to år, har flere mål. Ud over at vurdere bankernes evne til at imødegå svagheder i deres forretningsmodel, vil effekten af lav rentabilitet på bankernes adfærd blive overvåget, og gennemgangen af den horisontale analyse blive forbed­ret, bl.a. ved at samle de fælles tilsynsteams erfaringer og harmonisere opfølgningen af dem på tværs af bankerne.

I den tematiske gennemgangs første år er det europæiske banktilsyns værktøjs­kasse til at vurdere bankernes forretningsmodeller og rentabilitet blev forbedret på flere forskellige måder. Klassificeringen af signifikante institutters forretnings­­model blev forbedret for at gøre det lettere at sammenligne de enkelte banker ind­byr­des. Klassificeringen supplerer en række andre benchmarkingkriterier, som fx virksomhedens størrelse, risikorating eller geografiske tilhørsforhold. Forskellige værktøjer til benchmarking er desuden blev udviklet for at understøtte de fælles tilsynsteam i rentabilitetsvurderingen af deres banker.

ECB Banktilsyn har også indsamlet data om bankernes prognosticerede resul­tater samt de underliggende antagelser. Resultaterne viser, at bankernes indtæg­ter vil være under fortsat pres på kort sigt. Dette skyldes hovedsagelig de lave renter, som påvirker nettorenteindtægten negativt, men også en svagere udlåns­vækst, der – i gennemsnit – vil ligge under bankernes egne forventninger. Denne øvelse vil blive gentaget i år.

ECB Banktilsyn har også udarbejdet en detaljeret vejledning, som skal under­støtte de fælles tilsynsteams rentabilitetsanalyse på virksomhedsniveau i 2017. Vejledningen dækker flere forskellige aspekter i relation til bankernes renta­bilitet, fra bankernes kernekapacitet til at generere indtægter til deres evne til at styre overskuddet. Bilaterale drøftelser mellem tilsynsmyndigheder og banker bør sikre, at forretningsmodellerne og de rentabilitetsfremmende faktorer er blevet vurderet grundigt inden udgangen af den tematiske gennemgang i 2017 for alle signifikante institutters vedkommende. Der vil blive anvendt en forholdsmæssig tilgang for at tage hensyn til de enkelte institutters størrelse og kompleksitet.

Resultaterne af alle de fælles tilsynsteams grundige vurdering vil indgå i SREP, primært i 2018, samt i det tilsynsmæssige engagement og i planlægningen for de enkelte institutter. Analyserne vil give mulighed for at benchmarke sammenlignelige bankers praksis.

IFRS 9 – Finansielle instrumenter

ECB Banktilsyn er i færd med at foretage en toårig tematisk gennemgang, som strækker sig over 2016 og 2017. Formålet er nærmere at undersøge, hvordan bankerne implementerer den nye regnskabsstandard IFRS 9. Det primære fokus for undersøgelsen er den nye værdiforringelsesmodel. Gennemgangen vurderer også, om bankerne tager højde for de principper, som opstilles i Baselkomiteens vejledning om kreditrisiko og regnskabsprincipper for forventede kredittab. EBA indarbejdede disse principper i sin høring om et udkast til retningslinjer for kreditinstitutters praksis for styring af kreditrisiko og regnskabsprincipper for forventede kredittab.

Den tematiske gennemgang omfatter alle signifikante institutter, der anvender International Financial Reporting Standards (IFRS). De specifikke mål med gennemgangen er i) at vurdere, hvordan institutterne har forberedt indførelsen af IFRS 9, ii) at vurdere den mulige effekt på institutternes hensættelsespraksis og iii) at bidrage til, at implementeringen af IFRS 9 bliver af høj kvalitet.

I 2016 udviklede ECB Banktilsyn en relevant intern metode til tilsynsmæssig vurdering. Metoden tager højde for den reguleringsmæssige udvikling, ny bedste praksis og gennemførelsesspørgsmål, baseret på drøftelser med fagfolk (institutter, revisorer, konsulenter). ECB Banktilsyn bidrog endvidere – i samarbejde med ledende regnskabseksperter – med at uddanne ca. 250 tilsynsførende i IFRS 9 og vurderingsmetoden.

Den tematiske gennemgang blev − baseret på vurderingsmetoden − iværksat i koordination med en EBA-undersøgelse^[14] af mere end 100 signifikante institutter i december 2016, hvor de fælles tilsynsteam skal bedømme bankernes parathed og gennemførelsespraksis. Bedømmelsen vil blive fulgt op af en horisontal analyse, der – alt imens den tager højde for resultaterne af ovennævnte EBA-undersøgelse − vil benchmarke bankerne i forhold til tilsvarende banker. Resultaterne af den tematiske gennemgang forventes at bidrage til en korrekt og ensartet gennemførelse af IFRS 9 samt hensættelsespolitikkerne heri inden 1. januar 2018, hvor IFRS 9 træder i kraft.

Aggregering af risikodata og risikorapportering

En sund risikostyring er afhængig af datakvaliteten på virksomhedsplan, en effektiv aggregering af risikodata og den interne rapporteringspraksis. En af de vigtigste erfaringer, som kan drages af den finansielle krise, er imidlertid, at visse banker ikke var i stand til at identificere det fulde omfang af deres risikoeksponeringer. Årsagerne hertil var, at den rigtige risikoinformation manglede, og at praksis i forbindelse med aggregeringen af risikodata var svag. De berørte bankers evne til at træffe rettidige beslutninger havde lidt svær skade, hvilket fik vidtrækkende konsekvenser for bankerne og den finansielle sektor som helhed.

Det var baggrunden for, at den tematiske gennemgang af aggregering af risikodata og risikorapportering var en af tilsynsprioriteterne i 2016. Målsætningen var at vurdere effektiviteten af den anvendte praksis til aggregering af risikodata og risikorapportering samt den dertil knyttede IT-infrastruktur. Vurderingen skete hovedsagelig på baggrund af BCBS's 239 principper for en effektiv aggregering af risikodata og risikorapportering.

I begyndelsen af 2016 iværksatte ECB Banktilsyn den tematiske gennemgang af en effektiv aggregering af risikodata og risikorapportering i en gruppe af banker under ECB's direkte tilsyn. Dette udsnit af banker kunne igen opdeles i to grupper. Den første var banker, der havde deltaget i egenvurderingen på grundlag af BCBS 239, som Baselkomiteen gennemførte i 2013 og 2014. Denne gruppe var stort set identisk med den gruppe banker, som var klassificeret som systemisk vigtige banker på det tidspunkt. Den anden var yderligere en gruppe af banker, som blev inkluderet for at opnå et bredere udsnit af banker.

Den tematiske gennemgang foretages af fælles tilsynsteam med støtte fra en central arbejdsgruppe, som består af medlemmer fra ECB og de kompetente nationale myndigheder. Sidstnævnte udsteder en operationel vejledning og sikrer, at de anvendes ens. Arbejdet, der udføres i overensstemmelse med proportionalitets­princippet, blev inddelt i to hovedfaser i 2016. I løbet af den første fase blev der udarbejdet en operationel vejledning for analysen og vurderingen af overholdelses­status med fokus på risikotypen (kreditrisiko, likviditetsrisiko, modpartsrisiko, operationel risiko, renterisiko i bankbogen – IRRBB – og markedsrisiko). Den anden fase omfattede en indgående analyse af både likviditets- og kreditrisiko. De berørte banker blev indledningsvis bedt om at levere et specifikt datasæt om likviditets- og kreditrisiko inden for et komprimeret tidsrum (SSM Fire Drill Exercise). Derefter blev de samme banker bedt om at vise, hvordan deres data var blevet ekstraheret, samt deres proces til styring og rapportering af udvalgte parametre for udlån og likviditet fra et end-to-end-perspektiv (dataoprindelsesøvelse^[15]).

Flere banker behøver mere tid for at overholde BCBS 239 fuldt ud

Resultaterne af den tematiske gennemgang vil bidrage til at videreudvikle de tilsynsmæssige tiltag og vil indgå i den næste SREP-cyklus. Analysen af de samlede resultater vil give mulighed for at drage overordnede konklusioner. I henhold til BCBS' 239 principper forventedes det, at de globalt systemisk vigtige banker ( global systemically important banks eller G-SIB'er) ville overholde principperne i januar 2016, og at de nationale systemisk vigtige banker ville overholde dem tre år efter, at de blev udpeget (dvs. efter udgangen af 2019). G-SIB'ernes fuldstændige overholdelse af BCBS 239 vil imidlertid ikke blive opnået i nærmeste fremtid, idet tidsplanerne for flere bankers implementering går til udgangen af 2018 eller senere. Overholdelsen af BCBS' principper er en løbende proces. Derfor bør ændringer i bankernes forretningsmodeller og risikoprofiler håndteres på den rigtige måde. Bankerne bliver også med jævne mellemrum nødt til at vurdere, om aggregeringen af deres risikodata og deres risikorapporteringskapacitet er tilstrækkelig.

Risikoledelse og risikovillighed

I 2016 fortsatte det europæiske banktilsyn arbejdet med bankernes ledelse. Arbejdet byggede videre på resultaterne fra den tematiske gennemgang af ledelse og risiko­villighed, der blev gennemført i 2015 for at fremme ensartethed og overholdelse af de højeste standarder.

I 2016 uddybede det europæiske banktilsyn forventningerne til tilsynet for så vidt angår ledelse og risikovillighed

I begyndelsen af 2016 sendte alle 113 tilsynsteam, der deltog i den tematiske gennemgang, opfølgningsbreve til deres institutter, hvori de bad dem om at implementere konkrete foranstaltninger. I løbet af året overvågede de fælles tilsynsteam aktivt implementeringen af disse anbefalinger som led i deres løbende tilsyn.

Den tematiske gennemgang havde en positiv effekt med hensyn til at øge effektiviteten i bankernes ledelsesorganer og risikostyringsfunktioner. Næsten alle banker er nu ved at udarbejde egenvurderinger af bestyrelsen, procedurer for personaleudskiftninger og rammer til at forhindre interessekonflikter i deres bestyrelser. Nogle banker tilpasser også sammensætningen af deres bestyrelser. Desuden er kvaliteten af relevant dokumentation, som bestyrelser har modtaget, blevet bedre, og bankerne er begyndt at definere og benytte sig af et dashboard, som viser risikovillighed.

Da nogle af anbefalingerne stadig er ved at blive implementeret, vil opfølgningen fortsætte i 2017. De fælles tilsynsteam vil især være opmærksomme på bestyrelsernes evne til selvstændigt at udfordre den øverste ledelse og til at inddrage risikoperspektivet i beslutningsprocessen. De vil også nøje overvåge i) omfanget af rammen for risikovillighed (og især deres inddragelse af ikke-finansielle risici), ii) effektiviteten af grænser, iii) samspillet mellem risikovillighed og strategi samt iv) anvendelsen af rammen for risikovillighed.

Siden slutningen af 2016 er der desuden foretaget to indgående analyser i 25 banker, som vedrører bestyrelsens overvågende rolle samt overvågning af de interne kontrolfunktioner og grænser for risikovillighed. Undersøgelserne bliver afsluttet i 1. halvår 2017.

I juni 2016 offentliggjorde ECB en SSM-tilsynserklæring om ledelse og risiko­villighed, der skal tjene som vejledning for institutterne i implementeringen af bedste internationale praksis. Den 23. juni 2016 organiserede ECB Banktilsyn desuden en konference om ledelse for topchefer og bestyrelsesmedlemmer med henblik på at styrke dialogen mellem bankernes bestyrelser og tilsynsmyndig­hederne^[16]. I 2017 vil ECB fortsætte med at fremme dialogen med bankernes bestyrelser og med at spille en aktiv rolle på EU- og internationalt plan, når det gælder definitionen af interna­tionale standarder.

Gearet finansiering

I 2016 offentliggjorde ECB et udkast til vejledning om gearede trans­aktioner, som blev sendt i offentlig høring

Fra slutningen af november 2016 til slutningen af januar 2017 afholdt ECB en offentlig høring om sit udkast til vejledning om gearede transaktioner. Målet var at udarbejde klare og konsekvente definitioner, som muliggør en ensartet over­vågning, samt at definere passende foranstaltninger med hensyn til gearede trans­aktioner. Udkastet til vejledning er opfølgningen på en tematisk gennemgang, der blev iværksat som en del af SSM's tilsynsprioriteter i 2015.

Gennemgangen omfattede en indgående undersøgelse af euroområdebankers aktivitet og risikostyringsrammer, for så vidt angår gearet finansiering. I første halvår 2016 sendte 17 fælles tilsynsteam opfølgningsbreve til deres institutter, hvori de bad dem om at implementere konkrete foranstaltninger – der især havde tilknytning til deres risikostyringspraksis – og udarbejde handlingsplaner til at udbedre resulta­terne af gennemgangen.

ECB besluttede endvidere at definere en række overordnede forventninger til tilsynet i form af ovennævnte vejledning. Bankerne anbefales i vejledningen at indføre en unik og samlet definition på gearede transaktioner. De bør ydermere klart definere deres strategi for gearede transaktioner og deres risikovillighed som tegningsgarant for og ved syndikering af sådanne transaktioner. Bankerne bør også sikre sig, at realiserede transaktioner lever op til deres standarder for risikovillighed. Dette kan opnås ved hjælp af en grundig kreditbevillingsproces og regelmæssig overvågning af gearede porteføljer. Endelig skal der udarbejdes regelmæssige og omfattende rapporter om gearede transaktioner, som skal sendes til bankernes øverste ledelse.

I 2017 vil ECB følge op på den offentlige høring og offentliggøre den endelige vej­ledning om gearede transaktioner. Dette tiltag vil blive suppleret af en særlig over­våg­ning af udviklingen i de mest relevante bankers risikovillighed med hensyn til gearede transaktioner.

Indirekte tilsyn med mindre signifikante institutter og tilsynsmæssig overvågning

ECB er i henhold til SSM-forordningen forpligtet til at sikre SSM's effektive og kon­sekvente virkemåde. Forordningen giver dermed ECB en overvågningsopgave, mens de kompetente nationale myndigheder fortsat har hovedansvaret for tilsynet med de mindre signifikante institutter. På baggrund af den samlede målsætning med denne opgave, dvs. at sikre, at der konsekvent anvendes høje tilsynsstandarder i hele euroområdet, har ECB Banktilsyn samarbejdet med de kompetente nationale myndigheder om at udvikle en operationel ramme for det indirekte tilsyn med mindre signifikante institutter.

Fælles tilsynsstandarder og ensartede metoder til tilsynet med de mindre signifikante institutter

Fælles tilsynsstandarder og ensartede metoder skal påvirke konvergensen i retning af en ensartet praksis af høj kvalitet

Fælles tilsynsstandarder og ensartede metoder er vigtige instrumenter til at sikre, at de samme høje tilsynsstandarder anvendes i hele euroområdet. Med deres vejled­ning om, hvordan tilsynsprocesserne skal gennemføres, hjælper de med til at kon­ver­gere mod en fælles tilsynspraksis.

De fælles tilsynsstandarder udvikles sammen med de kompetente nationale myndig­heder, og de er i fuld overensstemmelse med EU's fælles regelsæt og med EBA's standarder og retningslinjer. I 2016 afsluttedes udarbejdelsen af fælles tilsynsstan­darder for planlægningen af tilsyn og genopretningsplanlægningen, der for en stor dels vedkommende blev udarbejdet i 2015.

Efter at disse standarder var færdiggjort, blev der i 2016 gjort en stor indsats for at udvikle en række andre standarder.

Den fælles tilsynsstandard for gennemførelsen af inspektioner på stedet i mindre signifikante institutter omfatter definitionen af og målsætningen for inspektioner på stedet samt de hovedprincipper, som skal følges under gennemførelsen af dem. Stan­darden dækker også planlægningen af inspektioner, der indgår i tilsynsprogram­met samt det laveste engagementsniveau med hensyn til hyppighed, varighed og ressourcer. Standarden indeholder endvidere vejledning om selve inspektions­processen, idet den dækker de vigtigste trin i en inspektion på stedet: forberedelse, undersøgelse, rapportering og opfølgning.

En anden fælles tilsynsstandard, som blev udarbejdet i 2016, vedrører tilsyn med bilfinansieringsinstitutter (car financing institutions eller CFI'er). CFI'er er kreditinstitutter, der som hovedaktivitet indgår leasingkontrakter eller yder lån til at finansiere købet af motorkøretøjer. Hovedmålet med den fælles standard er som følge af en indledende gennemgang af de risici, der findes i tilknytning til denne forretningsmodel, at sikre en ensartet og proportionel tilgang til tilsynet med CFI'er af høj kvalitet inden for det europæiske banktilsyn.

Arbejdet blev sat i gang på en fælles standard om licensudstedelse til mindre signifikante institutter med fintech-forretningsmodeller, dvs. institutter, hvis bankrelaterede aktiviteter er centreret omkring teknologibaseret innovation. Målet med den fælles standard er at sikre, at der tages hånd om de specifikke risici i forbindelse med disse innovative forretningsmodeller på den rette måde under licensprocessen, og at det sker i overensstemmelse med standarder, der svarer til dem, der gælder for andre typer af kreditinstitutter.

ECB Banktilsyn har også etableret rammer for krisehåndteringssamarbejdet mel­lem ECB og de kompetente nationale myndigheder. Formålet med rammerne for kri­se­håndteringssamarbejdet med de mindre signifikante institutter er at bistå de kom­pe­tente nationale myndigheder i deres egenskab af ansvarlig myndighed for beslut­ninger om fælles procedurer.

I 2016 gjorde ECB sammen med de kompetente nationale myndigheder også yder­ligere fremskridt med hensyn til at udarbejde en fælles metode for tilsynskontrol- og evalueringsprocessen (SREP) for mindre signifikante institutter. Da SREP er det vigtigste værktøj til banktilsyn, bliver harmoniseringen af det et vigtigt skridt i retning af at skabe konvergens i tilsynet med mindre signifikante institutter. Projektet blev sat i gang i 2015. Arbejdet, der blev påbegyndt i 2016, tog sigte på at kvanti­fi­ce­re kapital og likviditet. Metoden vil blive testet i 2017, og målet er at nå frem til et fæl­les SREP-system for et første udsnit af mindre signifikante institutter fra og med 2018. Udgangspunktet for forslaget om en SREP-metode for mindre signifikante in­sti­tutter er SSM's SREP-metode for signifikante institutter. Metoden vil blive anvendt proportionelt på de mindre signifikante institutter og tilpasset deres særlige forhold.

Samarbejde mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder om tilsynet med de mindre signifikante institutter

Det er meget vigtigt, at ECB og de kompetente nationale myndigheder samarbejder om at udvikle et ensartet tilsyn med de mindre signifikante institutter, som er af høj kvalitet. Generelt omfatter samarbejdet en række løbende processer i forbindelse med de daglige aktiviteter og definitionen af fælles tilsynsstandarder og -metoder med relation til mindre signifikante institutter. I ECB-regi udveksler de kompetente nationale myndigheder deres forskellige erfaringer og øger deres viden om euro­områdets sektor for mindre signifikante institutter og tilsynet med den.

Workshops og projekter med deltagelse af de kompetente nationale myndigheder og ECB supplerede de normale arbejds­områder, der indgår i tilsynet med mindre signifikante institutter

Udviklingen af tilsynsstandarder for mindre signifikante institutter blev understøttet af et stigende antal projekter, der udføres af ECB og de kompetente nationale myndig­heder i fællesskab. Samarbejdet mellem ECB og de kompetente nationale myndig­heder bidrog desuden til den løbende overvågning af sektoren for mindre signifikan­te institutter.

I det betragtede år var der en markant stigning i antallet af sådanne fælles initiativer. I lyset af det arbejde, som bliver påbegyndt på SREP-metoden for mindre signifikan­te institutter, blev der fx afholdt workhops om de kompetente nationale myndigheders SREP-metoder til at dele viden i hele SSM. For så vidt angår de enkelte mindre sig­ni­fi­kante institutter, omfattede de fælles aktiviteter flere tekniske missioner og fem inspektioner på stedet, som havde til formål at analysere visse risikoområder for de mindre signifikante institutter. Desuden begyndte udvekslingen af personale mellem de kompetente myndigheder og ECB.

Fokus for det daglige samarbejde om tilsynet med de mindre signifikante institutter er at gennemgå og fremme de kompetente nationale myndigheders konsekvente anvendelse af høje tilsynsstandarder. For at sikre ensartede resultater er det nød­ven­digt at forstå både fællestræk og forskelle inden for sektoren for mindre signifi­kante institutter i euroområdet samt særlige nationale forhold.

Hvad angår mindre signifikante institutter, følger ECB nøje proportionalitetsprincippet

Proportionalitetsprincippet er af afgørende betydning for det indirekte tilsyn med min­dre signifikante institutter og derfor stærkt forankret i både de løbende processer og udviklingen af fælles standarder og metoder. Med dette princip in mente har ECB sam­men med de kompetente nationale myndigheder udviklet en særlig prioritise­ringsramme. Inden for denne ramme inddeles mindre signifikante institutter i kate­gorierne lav, mellem og høj prioritet ud fra deres indbyggede risiko og potentielle indvirkning på det relevante nationale finansielle system. Klassificeringen giver mulig­hed for at tilpasse tilsynets fokus og intensiteten i tilsynsaktiviteterne til den risiko, som det enkelte institut løber.

En særlig meddelelsesprocedure er et centralt element i det daglige samarbejde med ECB og de kom­pe­tente nationale myndigheder.

De kompetente nationale myndigheder sender løbende meddelelser til den centrale modtagelsesfunktion i Generaldirektorat for Mikroprudentielt Tilsyn III (DG MS III) i henhold til en særlig meddelelsesprocedure. Den gør det muligt for ECB at sam­menligne praksis og gennemgå den i henhold til SSM's tilsynsstandarder. De kompe­tente nationale myndigheder giver fx på forhånd meddelelse om væsentlige tilsyns­procedurer og udkast til væsentlige afgørelser i relation til højt prioriterede mindre signifikante institutter, som dækker en bred vifte af tilsynsspørgsmål (fx kapital, lik­viditet, SREP, intern ledelse). De giver også meddelelse om en eventuel hurtig og markant forværring af mindre signifikante institutters finansielle forhold. Målet med disse meddelelser er at sikre, at ECB informeres rettidigt informeret om relevante tilfælde, hvilket gør det muligt at vurdere og drøfte de mest hensigtsmæssige tiltag sammen med den relevante kompetente nationale myndighed. ECB Banktilsyn mod­tog i alt 79 meddelelser fra kompetente nationale myndigheder i 2016.

Erfaringerne med meddelelsesproceduren har vist, at det er nødvendigt at gøre med mere ensartede i alle kompetente nationale myndigheder. En arbejdsgruppe er derfor ved at udforske måder til at forbedre procedurer og kriterier i sammenhæng med meddelelseskravene.

De særlige landekontorer i GD MS III er i løbende dialog med de kompetente nationale myndigheder for at overvåge udviklinger i banksektoren, som kan påvirke de mindre signifikante institutter. De indsamler information via meddelelserne og føl­ger situationen i højt prioriterede mindre signifikante institutter. De overvåger også udviklingen i institutter, der er konfronteret med en væsentlig forværring af de finan­sielle forhold eller likviditetsstress (som kunne udvikle sig til en krise), og som kræver en ECB-afgørelse om kvalificerede andele, inddragelser og licenser). I nogle tilfælde arbejder landekontorerne også sammen med de kompetente nationale myndigheder om at udføre aktiviteter på stedet i tilknytning til mindre signifikante institutter.

Endelig understøttes det aktuelle samarbejde mellem ECB og de kompetente natio­nale myndigheder af løbende bestræbelser på yderligere at afstemme proces­­ser og metoder til at føre tilsyn med sektoren for mindre signifikante institutter. De kompe­tente nationale myndigheders aktiviteter og opgaver, for så vidt angår de mindre sig­ni­fikante institutter og analysen og identificeringen af risici og sårbarheder i sektoren for mindre signifikante institutter, bliver regelmæssigt sammenfattet, bl.a. i særlige rapporter, som tilsynsmyndigheder i hele euroområdet har adgang til. Samarbejde og interaktion er også meget afhængig af udveksling og fælles benyttelse af data. Der­for er ECB og de kompetente nationale myndigheder ved at udarbejde meka­nismer til at forbedre informationsudvekslingen.

Makroprudentielle opgaver

I 2016 drøftede ECB anvendelsen af makroprudentielle instrumenter i euroområdet med de nationale myndigheder.^[18] For at sikre at mikro- og makroprudentielle redska­ber supplerer hinanden effektivt, tjener Det Makroprudentielle Forum som diskus­sionsplatform for medlemmerne af Styrelsesrådet og Tilsynsrådet. Her samles mikro- og makroprudentielle synsvinkler fra hele SSM. I dette forum udveksler repræsen­tanter for det mikroprudentielle tilsyn og den makroprudentielle politik synspunkter og information. Denne udveksling indgår efterfølgende i den makroprudentielle proces, idet der udnyttes synergieffekter og ekspertise i tilsynsfunktionen til at identificere fælles holdninger, fx vedrørende tilsynsspørgsmål. I overensstemmelse med adskil­lelsesprincippet og integriteten i Styrelsesrådets og Direktionens beslutnings­tagning (artikel 12.1 i statutten) fører disse fælles drøftelser imidlertid ikke til en formel beslut­ningstagning.

I løbet af 2016 modtog ECB over 100 makroprudentielle meddelelser fra nationale myndigheder om deres politik. De fleste meddelelser vedrørte de kvartalsvise afgørelser om fastsættelsen af kontracykliske kapitalbuffere og afgørelser om iden­tifikationen og kapitalbehandlingen af globale og andre systemisk vigtige kredit­institutter. ECB og de nationale myndigheder fulgte BCBS' metode og identifi­cerede otte globale systemisk vigtige institutter ^[19] med hovedsæde i Frankrig, Holland, Italien, Spanien og Tyskland. Disse blev opdelt i kategorier, som førte til indfasnings­buffersatser på mellem 0,75 pct. og 1,5 pct. i 2018. (Efter indfasningen er afsluttet i 2019 bliver de endelige buffersatser for disse banker på mellem 1,0 pct. og 2,0 pct.). De nationale myndigheder traf også beslutning om kapitalbuffersatser for 110 andre systemisk vigtige institutter i overensstemmelse med ECB's metode til at vurdere disse institutter og fastsætte deres buffere. ECB modtog endvidere medde­lelser om implementeringen af den systemiske risikobuffer og minimumsgrænserne for risiko­vægte fra en række nationale myndigheder, samt meddelelser om gensidig­heden af makroprudentielle foranstaltninger truffet i andre medlemslande. ^[20]

Endelig intensiverede ECB kommunikationen i 2016 med offentliggørelsen af den første makroprudentielle erklæring. Dette skete efter drøftelser i Det Makropruden­tielle Forum.

Tilladelser, håndhævelse og sanktionssager

Selv om ECB kun varetager det direkte tilsyn med signifikante institutter, er ECB den kompetente myndighed for alle euroområdets kreditinstitutter, når det drejer sig om at udstede eller fratage licenser til at udøve bankvirksomhed og vurdere erhver­velsen af kvalificerede andele (under ét kendt som "fælles procedurer"). ECB er også ansvarlig for at vurdere medlemmer af ledelsen i signifikante kreditinstitutters egnethed og hæderlighed og for pasordningsprocedurer. Samlet set vedrører en betydelig del af det europæiske banktilsyns afgørelser tilladelsesprocesser.

ECB fik meddelelse om over 3.000 tilladelsesprocedurer i 2016, som primært ved­rørte vurderinger af egnethed og hæderlighed. Der blev gjort en stor indsats for at gøre processerne mere enkle og proportionelle og for at udarbejde politiker på en række områder.

ECB opfyldte også sin pligt til at sikre effektive indberetningsordninger for overtræ­delser af relevant EU-lovgivning. I 2016 modtog ECB 102 indberetninger af overtræ­delser, hvoraf 73 lå inden for ECB's tilsynsopgaver. Disse indberetninger vedrørte primært ledelsesspørgsmål og beregningen af kapitalgrundlag og kapitalkrav.

Udvikling i antallet af signifikante institutter og fælles procedurer

Ændringer i antallet af institutter under ECB's direkte tilsyn

Den omfattende vurdering i 2016

Der skal gennemføres en omfattende vurdering i alle banker, som bliver eller sand­syn­ligvis vil blive underlagt ECB's direkte tilsyn, på baggrund af de signifikans­krite­rier, der fremgår af artikel 6, stk. 4, i SSM-forordningen.

Udsnittet af banker, som bliver genstand for en omfattende vurdering, omfatter bank­er med en øget sandsynlighed for at blive signifikante ved begyndelsen af det efter­følgende kalenderår, uden at det berører resultatet af den fuldstændige signifikans­vurdering, som kun kan afsluttes, når al relevant information (fx det reviderede regn­skab ultimo det foregående år) er tilgængelig.

Fra marts til november 2016 gennemførte ECB en omfattende vurdering af følgende fire banker:

• Abanka d.d. (Slovenien)
• Akciju sabiedrība "Rietumu Banka" (Letland)
• Banca Mediolanum S.p.A. (Italien)
• Citibank Holdings Ireland Limited (Irland)

2016-udgaven af den omfattende vurdering svarede til de meget grundige vurde­ringer, der blev foretaget af i alt 130 banker i 2014 og 9 banker i 2015. Den bestod af en gennemgang af aktivkvaliteten og en stresstest.

Den anvendte metode til gennemgangen af aktivkvaliteten var den samme som i 2014 og 2015. Metoden var tilsynsbaseret snarere end regnskabsbaseret. Gennem­gangen gav et øjebliksbillede af bankernes bogførte aktivværdier ultimo 2015 og fastslog, om der var behov for at styrke den enkelte banks kapitalgrundlag. Påvis­ning­en af yderligere misligholdte eksponeringer og stigninger i specifikke og kollek­tive hensættelser udgjorde den væsentligste årsag til justeringer af aktivkvaliteten i CET1.

Til stresstesten anvendtes samme metode, som EBA anvendte til sin stresstest i 2016. Resultaterne af gennemgangen af aktivkvaliteten dannede udgangspunkt for stresstesten, hvor udviklingen i bankernes kapitalpositioner blev fremskrevet over tre år (2016-18) i et basisscenario og et negativt scenario.

De anvendte tærskelværdier til påvisning af kapitalbehov var fastholdt på samme niveau som i 2014 og 2015: CET1 på 8 pct. for gennemgangen af aktivkvaliteten og stresstestens basisscenario og CET1 på 5,5 pct. for stresstestens negative scenario. De maksimale kapitalbehov i de forskellige dele af testen var bestemmende for ban­kens samlede kapitalbehov. I tabel 3 findes en oversigt over resultaterne for tre af de deltagende banker, der gav deres samtykke til at offentliggøre dem.

Ingen af de tre banker kom under de relevante tærskelværdier som følge af effekten af gennemgangen af aktivkvaliteten og stresstesten. De har derfor ikke et kapital­behov som følge af den omfattende vurdering. Bankerne forventes dog at træffe for­anstaltninger til at rette op på en række kvalitative konklusioner fra gennem­­gang­en af aktivkvaliteten, som fx mangelfulde politikker og processer samt svag­heder i data­systemer. Dette er i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der blev anvendt ved de tidligere omfattende vurderinger i 2014 og 2015.

Den årlige signifikansvurdering

I overensstemmelse med SSM-rammeforordningen undersøger ECB mindst en gang om året, om en enhed under tilsyn eller en koncern under tilsyn opfylder et eller flere af de kriterier, i henhold til hvilke banker er klassificeret som signifikante ifølge artikel 6, stk. 4, i SSM-forordningen, fx samlede aktiver, grænseoverskridende aktiviteter.

Denne årlige vurdering finder sted parallelt med den omfattende vurdering. Den vedrører kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holding selskaber, som er etableret i euroområdet, samt filialer af kreditinstitutter, der er etableret i andre EU-lande.

Efter vurderingen klassificeres bankerne enten som signifikante eller mindre signi­fikante. Signifikante banker og bankkoncerner er under ECB's direkte tilsyn. De kom­petente nationale myndigheder fører tilsyn med de mindre signifikante institutter. Her har ECB dog en overvågningsrolle.

I løbet af 2016-gennemgangen, var ECB og de kompetente myndigheder i de delta­gende medlemslande sammen om at vurdere, om i) enheder, der aktuelt klassifice­res som signifikante, stadig opfylder de respektive kriterier, ii) om enheder, der aktu­elt er klassificeret som mindre signifikante, for nylig har opfyldt kriterierne, og iii) om særlige omstændigheder, der blev identificeret det foregående år, fortsat er aktuelle.

Nye signifikante institutter

Efter den årlige vurdering i 2016, der blev gennemført medio november 2016, faldt antallet af signifikante institutter fra 129 til 127: Citibank Holdings Ireland Limited^[21] blev for nylig kategoriseret som signifikant som følge af en væsentlig forøgelse af bankens stør­relse og blev underlagt ECB's direkte tilsyn pr. 1. januar 2017. Samtidig ophørte WGZ Bank med at eksistere efter fusionen med DZ Bank, og to koncerners omstrukturering betød, at de ikke længere er klassificeret som signifikante (State Street bank Luxembourg S.C.A. og RFS Holdings B.V.).

Det skal bemærkes, at fortegnelsen over signifikante institutter opdateres løbende. Ved udgangen af 2016 var antallet af signifikante institutter faldet yderligere til 126. Den seneste version af fortegnelsen findes på ECB Banktilsyns websted.

Fælles procedurer (licenser og kvalificerede andele), vurderinger af egnethed og hæderlighed og pasordningsprocedurer

Antallet af procedurer var stort set stabilt

I 2016 gav de kompetente nationale myndigheder ECB Banktilsyn meddelelse om i alt 3.182 tilladelsesprocedurer, herunder 24 licensansøgninger, 42 inddragelser af licens, 178 licensbortfald ^[22], 142 erhvervelser af kvalificerede andele, 2.544 udnæv­nelser af ledere og medlemmer af tilsynsråd ^[23] og 252 pasordningsprocedurer.

I 2016 blev i alt ca. 2.686 tilladelsesprocedurer godkendt af Tilsynsrådet og Styrel­ses­rådet.^[24] Desuden blev 214 tilladelsesprocedurer afsluttet, som ikke krævede en formel afgørelse fra ECB's side, herunder pasordningsprocedurer og procedurer vedrørende bortfald.

Når man ser bort fra licensbortfald, var antallet af fælles procedurer stort set stabilt i forhold til året før. En række beskedne afvigelser blev anset for at være inden for normale margener. Antallet af procedurer vedrørende egnethed og hæderlighed og licenser faldt, mens antallet af inddragelser steg en anelse. Antallet af procedurer vedrørende kvalificerede andele forblev stort set stabilt. Stigningen i antallet af procedurer vedrørende bortfald afspejler delvis indirekte virkninger (fx fusion af en koncern på over 100 koncernbundne banker til en enkelt enhed). Den er imidlertid også resultatet af forbedrede processer og en øget bevidsthed om, at det er nød­vendigt at meddele ECB om disse procedurer.

Antallet af pasordningsprocedurer faldt som følge af den forbedrede meddelelsesproces

For så vidt angår pasordningsprocedurerne, skyldes det markante fald primært resultatet af den forbedrede meddelelsesproces. De kompetente nationale myn­digheder kan nu i samme procedure meddele om, at den samme enhed under tilsyn har flere pas eller tjenesteydelser. Uden denne forbedring ville det samlede antal pasordningsprocedurer have været på samme niveau som sidste år.

Udviklingen i de fælles procedurer

Med hensyn til licensudstedelse er der flere forretningsmodeller, som integrerer traditionelle bankydelser med mobile enheder

De fleste licensudstedelsesprocedurer vedrørte eksisterende institutter, som enten blev nødt til at foretage en omstrukturering (fx en fusion eller opspaltning af ban­ker/bankkoncerner, hvorefter den nye enhed blev nødt til at ansøge om en licens) eller til at udvide deres licens som følge af forslagene til ændring af de aktiviteter, som de udøver. Blandt de helt nye banker, som blev tildelt en licens, var der en stigning i forretningsmodeller, som integrerer traditionelle bankydelser med mobile enheder. Denne tendens afspejler, at banksektoren har større fokus på teknologisk innovation. Eksempler på sådanne fintech-forretningsmodeller var indførelsen af et onlinebankprodukt, som henvendte sig til teknologileverandører, der ønskede at tilbyde produkter med integrerede bankydelser og insourcing af bank­ydelser via mobile løsninger.

Inddragelses- og bortfaldsprocedurer skyldes for en stor dels vedkommende kredit­institutter, der frivilligt afslutter deres bankaktiviteter eller banker, som fusio­nerer eller gennemgår en omstrukturering. Et begrænset, men relevant, antal inddragelses­procedurer blev dog udløst af en (ufrivillig) likvidation eller afvikling af de berør­­te institutter (der alle var mindre signifikante institutter).

Procedurerne vedrørende kvalificerede andele vedrørte for størstedelens vedkom­mende, ligesom det var tilfældet i 2015, kun interne omstruktureringer (fx koncern­interne konsolideringer), der ofte skyldtes udgiftsbesparende politikker. Andre af disse procedurer vedrørte kapitalfonde og statsejede fondes investeringer i banker, som involverede særlige aspekter i tilknytning til komplekse selskabs­strukturer, mulige korte investeringshorisonter eller anvendelsen af gearet finansiering (spe­cifikke erhververe^[26]).

Udviklingen i vurderingerne af egnethed og hæderlighed

Overordnet set er der tre typer af procedurer for egnethed og hæderlighed, som afhænger af den rolle, som det udpegede medlem spiller: ledende medlemmer af ledelsesorganet, menige medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøgle­funktioner.^[27] Omkring to tredjedele af disse procedurer vedrører menige medlemmer. Den resterende tredjedel vedrører medlemmer af ledelsesorganet. Antallet af vurde­ringer af personer i nøglefunktioner er meget lavt^[28].

Mange af vurderingerne førte til en grundigere analyse. Omkring en femtedel af alle tilfælde gav anledning til bekymring, der som oftest vedrørte erfaring og afsættelse af tilstrækkelig tid. I mange af disse tilfælde pålagde ECB betingelser, forpligtelser eller fremkom med anbefalinger til, hvordan specifikke problemer skulle imødegås, fx ved at gøre afgørelsen afhængig af yderligere uddannelse eller at opgive en opgave uden for banken på grund af problemer med en interessekonflikt eller afsættelse af tilstrækkelig tid.

I 2016 blev vurderingerne af egnethed og hæderlighed gjort mere effektive

I 2016 gennemførtes foranstaltninger til at forkorte den gennemsnitlige behandlings­tid for vurderinger af egnethed og hæderlighed med betydelig succes. Efterslæbet på dette område blev reduceret betydeligt, således at ca. 98 pct. af alle vurderinger af egnethed og hæderlighed blev vedtaget inden for de frister, der gælder i den natio­na­le lovgivning.

Ændringer i tilladelsesprocesserne

I 2016 blev der gjort en ekstra indsats for at fremskynde behandlingsprocessen for både at kunne klare den store indstrømning af tilladelsesprocedurer og nedbringe antallet af udestående igangværende procedurer. På baggrund af de erfaringer, der blev gjort i 2015, blev de interne arbejdsprocesser forbedret, og samarbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder og ECB tog fart.

I 2. halvår 2016 blev der tilføjet en tilladelsesmodul til IMAS^[29]. Systemet giver en bedre og mere automatiseret arbejdsgang for ECB og de kompetente nationale myndigheder og er et vigtigt skridt i retning af det endelige mål, en fuldautomatisk behandling af procedurerne.

Udvikling af politiske strategier

Sammen med de kompetente nationale myndigheder arbejder ECB på at harmonisere tilladelsesprocedurerne

På trods af den opnåede harmonisering via CRD IV og EBA's retnings­linjer og reguleringsmæssige standarder, er der stadig stor forskel i de forskellige medlems­lande på de gældende bestemmelser, som implementerer CRD IV i den nationale lovgivning, og tilsynspraksis i forbindelse med tilladelsesprocedurer. ECB Banktilsyn har på denne baggrund fortsat arbejdet på at opnå en harmonisering ved at udvikle politiske strategier i samarbejde med de kompetente nationale myndig­heder og relevante forretningsområder i ECB med henblik på at nå frem til en fælles tilsyns­praksis for tilladelsesprocedurer.

Ud over de politiske strategier, der allerede blev vedtaget i 2015 (fx vedrørende omdømme, afsættelse af tilstrækkelig tid og kollektiv egnethed), er der udarbejdet yderligere strategier vedrørende anvendelsen af interview som værktøj til indsamling af information, når der foretages vurderinger af egnethed og hæderlighed, herunder den anbefalede praksis for at gennemføre interview. Interview, som vedrører egnet­hed og hæderlighed, bliver som hovedregel obligatoriske for nyudpegede i stillinger som admini­strerende direktør og formand i signifikante selvstændige banker og de største banker i koncerner, når ECB Banktilsyn har offentliggjort sin vejledning i vurdering af egnethed og hæderlighed ^[30]. Der blev også udarbejdet politiske strategier for i) vurderinger af kandidaternes erfaring, ii) en ensartet anvendelse af betingede godkendelser og iii) revurderinger. Proceduren ved vurdering af yderligere bestyrelsesposter og kombinationen af stillingerne som formand/admi­nis­trerende direktør var også omfattet.

De politiske strategier, der er udviklet for kvalificerede andele, sætter fokus på vurde­ringen af "specifikke erhververe" samt rækkevidden, procedurer for og formatet af de afgørelser, som ECB vedtager. Udarbejdelsen af praksis for vurderingen af kriterier for kvalificerede andele er langt fremme og forventes at blive tilendebragt i 2017.

ECB Banktilsyn har investeret kraftigt i uddannelse af personalet og kommunikation­en med banksektoren og den bredere offentlighed for at understøtte den effektive gennemførelse af disse politiske strategier.

Hvad angår licensudstedelse, er arbejdet på at udvikle politiske strategier i forbin­delse med rækkevidde, vurdering af licenskriterier og proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med udstedelsen af licenser gået i gang. Et andet projekt er blevet iværksat for at udvikle en fælles europæisk banktilsynspolitik for udstedelsen af banklicenser til fintech-virksomheder.

Indberetning af overtrædelser og sager vedrørende håndhævelse og sanktioner

Håndhævelse og sanktioner

I henhold til SSM-forordningen og SSM-rammeforordningen afhænger fordelingen af håndhævelses- og sanktionsbeføjelser mellem ECB og de kompetente nationale myn­digheder af den formodede overtrædelse, den person, der er ansvarlig for over­trædelsen, og den foranstaltning, som skal vedtages. (se Årsrapport om ECB's tilsynsvirksomhed, 2014).

Antallet af sanktionssager indledt af ECB steg betydeligt i 2016

I det europæiske banktilsyns indledende fase var fokus primært at opnå viden om enhedernes tilsynsmæssige forhold (af de blot fire sager, der blev indledt i 2015, blev to også afsluttet i 2015). I løbet af 2016 indledte ECB 41 sanktionssager og én håndhævelsesprocedure i forbindelse med formodede overtrædelser begået af 36 signifikante enheder.

Hvis to igangværende sager, der allerede var i gang ved udgangen af 2015, også regnes med, behandlede ECB 44 sager i 2016, Heraf vedrørte 42 sanktioner, og to handlede om håndhæ­velses­foranstaltninger (se tabel 6).

Selv om 30 ud af de 42 sanktionssager, der blev behandlet i 2016, vedrører formo­dede overtrædelser af direkte gældende EU-lov (herunder ECB's afgørelser og forordninger). Sagerne vedrører 26 signifikante enheder under tilsyn og områder som kapitalgrundlag, rapportering, offentliggørelse, likviditet og store eksponeringer. To af sagerne blev afsluttet i løbet af 2016, hvilket primært skyldtes, at retsgrund­­laget for at pålægge sanktioner i de pågældende sager manglede. Undersøgelsen af de øvrige formodede overtrædelser er i gang.

De resterende 12 af de 42 sanktionssager knytter sig til formodede overtrædelser af national lov, der gennemfører bestemmelser i CRD IV, og vedrører signifikante enhe­­der under tilsyn eller fysiske personer. Disse sager vedrører formodede over­træ­­delser i relation til ledelse, herunder interne kontrolmekanismer, ledelses­organets funktion og aflønning. Tre af sagerne blev afsluttet i 2016, fordi de formodede over­trædelser ikke var væsentlige. I løbet af 2016 stilede ECB også tre anmodninger til kompetente nationale myndigheder, hvori de blev bedt om at indlede sanktionssager inden for deres nationale kompetenceområde.

Det smidige samarbejde mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder er et centralt element i udøvelsen af ECB's håndhævelses- og sanktionsbeføjelser

De to håndhævelsessager, der blev behandlet i 2016, vedrørte en formodet overtræ­delse af nationale aflønningsregler og manglende overholdelse af en tilsynsafgørelse fra ECB. En af sagerne blev afsluttet i 2016 som følge af manglende rets­grundlag for at pålægge effektive håndhævelsesforanstaltninger i den pågæl­dende sag, mens den anden er i gang.

I figur 5 ses en samlet oversigt over formodede overtrædelser (fordelt på overtræ­del­sesområde), der er omfattet af en håndhævelses- eller sanktionssag, og som er behandlet af ECB i 2016.

Hvis ECB har grund til at nære mistanke om, at der er blevet begået en straffelovs­overtrædelse, anmodes den pågældende kompetente nationale myndighed om at henvise sagen til de behørige myndigheder med henblik på undersøgelse og even­tuel strafferetlig forfølgelse i overensstemmelse med national lov. I 2016 blev en enkelt anmodning stilet til den relevante kompetente nationale myndighed og fire andre forhold var ved at blive undersøgt ultimo 2016.

Erfaring med indberetning af overtrædelser i henhold til SSM‑forordningens artikel 23

Det er ECB's pligt at sikre, at der etableres effektive mekanismer, således at alle har mulighed for at indberette overtrædelser af relevant EU-lovgivning (en proces, der ofte omtales som "whistleblowing"). ECB oprettede derfor en mekanisme til indberet­ning af overtrædel­ser, som omfatter en webbaseret platform, der er tilgængelig via ECB Banktilsyns websted.

I 2016 modtog ECB 100 indberetninger af overtrædelser, hvilket svarer til en stigning på 27 pct. i forhold til året før. Af disse vedrørte 70 formodede overtrædelser af rele­vant EU-lovgivning, og heraf blev 68 anset for at falde ind under ECB's kompetence­­områder (to indberetninger om overtrædelser faldt ind under de kompetente natio­nale myndigheders kompetenceområder). Resten vedrørte hovedsagelig nationale spørgsmål, som ingen relation har til tilsynskrav og derfor ikke falder ind under me­ka­­nismens anvendelsesområde (fx forbrugerbeskyttelse).

Blandt de mest almindelige formodede overtrædelser var ledelsesspørgsmål (76 pct.) og ukorrekt beregning af kapitalgrundlag og kapitalkrav (18 pct.). En samlet oversigt er vist i figur 6. De ledelsesrelaterede spørgsmål vedrørte hovedsagelig risikostyring og interne kontroller, ledelsesorganets funktion og kravene til egnethed og hæderlighed^[31].

Undersøgelsen af indberettede overtrædelser har siden november 2014 fortrinsvis taget form af:

• inspektioner på stedet (37 pct. af tilfældene)
• anmodninger om en intern undersøgelse/revision eller dokumenter/forklaringer stilet til enheden under tilsyn (31 pct. af tilfældene)
• intern vurdering med eksisterende dokumentation (32 pct. af tilfældene).

Nogle af indberetningerne har ført til eller kan bidrage til, at der ind­ledes en sanktionssag

Fem indberetninger har ført til, eller kan bidrage til, at der indledes en sanktionssag mod tre enheder under tilsyn.

SSM's rolle i den europæiske og globale tilsynsstruktur

Europæisk og internationalt samarbejde er et af de områder, som ECB Banktilsyn prioriterer højest. Derfor har ECB allerede forhandlet og er indgået vigtige aftale­memoranda med en række andre institutioner, fx Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). Arbejdet på kommende aftalememoranda med tilsynsmyndigheder, nationale markedstilsyns­myndigheder og tilsynsmyndigheder i EU-lande uden for euroområdet er i gang. Det europæiske banktilsyn bidrager også til arbejdet i tilsynskollegierne, der spiller en vigtig rolle for banker under tilsyn med tilstedeværelse i lande uden for euroområdet.

I 2016 ydede det europæiske banktilsyn endnu et bidrag til EU's regelsæt for gen­opretning og afvikling. ECB vurderede de genopretningsplaner, som bankerne havde udarbejdet, lige som SRB hørte ECB, hvad angår afviklingsplaner. ECB var også aktiv i europæiske og internationale fora, der er ved at udarbejde politikker i relation til kriseledelse.

For så vidt angår de globale regler for banksektoren var ECB involveret i Basel­komiteen for Banktilsyns arbejde og deltog i mere end 30 af komiteens grupper, under­­grupper og taskforcer. ECB Banktilsyn deltog også i EBA's arbejde og fik ret til at deltage i plenarmøder i Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB).

Europæisk og internationalt samarbejde

Samarbejde med andre nationale/EU-tilsynsmyndigheder

I 2016 indledte ECB forhandlinger af i alt 24 samarbejdsaftaler med banktilsyns­myndigheder i EU-lande uden for euroområdet, tredjelande og tilsyn med marked­erne i EU. Der er indgået fire sådanne aftalememoranda.

Samarbejde inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

ECB har indgående drøftelser med tilsynsmyndighederne i EU-landene.

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i SSM-forordningen arbejder ECB på at ind­gå egne aftalememoranda med ni kompetente nationale myndigheder i EU-lande uden for euroområdet. Da samarbejde og informationsudveksling mellem kompe­tente myndigheder i EU allerede finder sted inden for rammerne af CRD IV, inde­holder disse aftalememoranda med europæiske kompetente nationale myndigheder nærmere detaljer om samarbejdet.

I december 2016 indgik ECB et aftalememorandum med tilsynsmyndighederne i Danmark, Finland, Norge og Sverige, og for så vidt angår tilsynet med filialer, der betragtes som signifikante i henhold til CRD IV. Samarbejdsaftalerne omhandler anliggender i tilknytning til det løbende tilsyn, som fx deltagelse i tilsynskollegier, informationsudveksling og inspektioner på stedet.^[32]

ECB forhandler også med nationale markedstilsynsmyndigheder i EU om at indgå et aftalememorandum baseret på den model, som ECB tidligere har udarbejdet i sam­arbejde med ESMA. Et sådant aftalememorandum er allerede indgået med én myn­dighed. Forhandlinger er i gang med to andre nationale markedstilsynsmyndig­heder.

ECB har også indgået aftalememoranda med både EBA og ESMA.

Samarbejde med tredjelande

Med tidens løb vil aftalememoranda mellem kompetente nationale myndigheder og tredjelande blive erstattet af aftalememoranda mellem ECB og tredjelande

Hvor det har været muligt, har ECB tilsluttet sig eksisterende aftalememoranda, som kompetente nationale myndigheder har indgået med tilsynsmyndigheder fra tredje­lande, inden SSM blev etableret, for at lette det løbende tilsyn. Disse aftalememo­randa vil med tiden blive erstattet af aftalememoranda, som ECB selv indgår med myndighederne i tredjelande.

I 2016 indledte ECB forhandlinger om indgåelse af aftalememoranda med ti tredje­landes tilsynsmyndigheder. Målsætningen er at fremme udførelsen af de respektive tilsynsopgaver. Derfor er det hensigten, at disse aftalememoranda skal dække bl.a. informationsudveksling, samarbejde under det løbende tilsyn samt, i nødstilfælde, inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller.

I 2016 og begyndelsen af 2017 indgik ECB aftalememoranda med to tredjelandes tilsynsmyndigheder. Det ene af disse var om tilsyn med kreditinstitutter, og det andet var om informationsudveksling om systemisk vigtige institutter.

Tilsynskollegier

Tilsynskollegier er vigtige for koordineringen af tilsynet med grænseoverskridende bank­koncerner

Tilsynskollegier er permanente, men fleksible koordineringsenheder, som bringer de kompetente myndigheder, der er involveret i tilsynet med grænseoverskridende bankkoncerner, sammen. Kollegierne spiller en vigtig rolle for SSM-banker med tilstede­værelse i lande uden for euroområdet.

I 2016 styrkede ECB kollegierne i deres arbejde for, i overensstemmelse med CRD IV, at gøre de europæiske rammer for udveksling af oplysninger, den fælles risikovurdering og de fælles afgørelser om kapital- og likviditetskrav mere effektive.

I sin egenskab af konsoliderende tilsynsmyndighed er ECB Banktilsyn ansvarlig for 29 EU-kollegiers opbygning og virkemåde. Kollegierne består af de relevante EU-medlemmer, EBA og – som observatører – de myndigheder, som fører tilsyn med de væsentlige dattervirksomheder og filialer, som den enkelte bankkoncern har i tredje­lande. Disse omfatter de mest relevante tilsynsmyndigheder på de globale markeder for bankvirksomhed og de globale finansielle markeder.

For hvert enkelt signifikant institut, som ECB er den konsoliderende tilsynsmyndig­hed for, har de fælles tilsynsteam etableret relevante processer og procedurer til at sikre, at det enkelte kollegium fungerer efter hensigten.^[33]

ECB Banktilsyn har i sin egenskab af værtstilsynsmyndighed for signifikante institutter i euroområdet, som har hovedsæde i ikke-deltagende EU-lande (syv bankkoncerner) bidraget aktivt til kollegierne for de grænseoverskridende bank­koncerner gennem en passende repræsentation af de fælles tilsynsteam.

For så vidt angår andre internationalt aktive signifikante institutter i euroområdet, fungerede ECB Banktilsyn i 2016 som konsoliderende tilsynsmyndighed for fire bankkoncerner med hovedsæde i deltagende medlemslande, som kun har væsent­lige grænseoverskridende aktiviteter uden for EU. Samtidig bidrog ECB Banktilsyn som værtstilsynsmyndighed for kollegier for fem grænseoverskridende bankkoncer­ner med hovedsæde i tredjelande og med datterselskaber, der er signifikante institut­ter i euroområdet.

Aktuel status for tæt samarbejde

EU-lande, der ikke har euroen som valuta, kan deltage i SSM inden for en ordning om tæt samarbejde. De vigtigste betingelser for dette samarbejde findes i SSM-forordningens artikel 7, og procedurerne findes i afgørelse ECB/2014/5. ECB modtog ingen formelle anmodninger om tæt samarbejde i 2016.

Involvering i EU's regelsæt for genopretning og afvikling

EU's regelsæt for genopretning og afvikling udgør et vigtigt anker, når det drejer sig om at fremme stabiliteten i EU's banksektor. ECB Banktilsyn spiller en vigtig rolle i denne forbindelse, som blev større i 2016. Dette skyldtes delvis, at Den Fælles Afviklingsmekanisme blev yderligere operationel.

ECB Banktilsyns engagement i opgaver vedrørende EU's regelsæt for genopretning og afvikling vokser

Vurdering af genopretningsplaner er en vigtig del af ECB's Banktilsyns arbejde med at øge signifikante institutters modstandskraft i perioder med øget stress. 2015-cyklen for fremlæggelse af genopretningsplaner, for hvilken der blev gennemført en vurdering i 2016, var en overgangsfase. Da institutterne fremlagde genopretnings­planerne for ECB, var direktivet om genopretning og afvikling af banker ( Bank Recovery and Resolution Directive, BRRD) endnu ikke implementeret i alle medlemslande, og visse af de relevante forordninger om udarbejdelse af genopretningsplaner var endnu ikke gennemført. ECB Banktilsyns mål var at modtage de første genopret­ningsplaner for alle institutter og sikre, at disse planer hurtigt ville være i stand til at opfylde mindstekravene i BRRD og Kommissionens relevante delegerede forord­ninger. Hvis planerne havde betydelige mangler, skulle bankerne rette op på dem inden næste fremlæggelse af planen.

Med udgangspunkt i disse vurderinger gennemførte ECB en benchmarking, som viste, at der på væsentlige områder kunne gøres forbedringer med hensyn til bl.a. dataenes fuldstændighed og kvalitet, genopretningsmodellernes troværdighed, scenariernes alvor og kalibreringen af genopretningsindikatorer. Dette indgik i de feedbackbreve, som blev sendt til bankerne efter vurderingen. Genopretningsplaner­ne for 2016 blev fremlagt i september og december 2016, og de er i øjeblikket ved at blive vurderet. Det vil sikre, at bankerne har troværdige genopretningsmodeller, som de kan implementere for at øge deres modstandsdygtighed i perioder med stress.

ECB Banktilsyn samarbejder regelmæssigt med Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) om spørgsmål vedrørende afviklingsplanlægning

I 2016 gennemførte SRB og ECB det bilaterale aftalememorandum om opstilling af regler for samarbejde og udveksling af information, som blev indgået i slutningen af 2015. Mere generelt delte ECB genopretningsplaner og andre oplysninger og data med SRB som bestemt i aftalememorandummet.

SRB hørte i 2016 ECB Banktilsyn om udkastet til afviklingsplaner for en række signifikante institutter. ECB foretog sin vurdering og sendte feedback til SRB. Frugtbare drøftelser og en værdifuld udveksling af informationer mellem ECB og SRB fandt også sted i forbindelse med SRB's arbejde med at fastsætte minimums­krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL).

En repræsentant for ECB deltog i SRB's møder, og SRB's formand blev inviteret til flere af Tilsynsrådets møder, hvilket fremmede en dialog på højt plan mellem de to organer. Konstruktiv deltagelse af medarbejdere i ECB og SRB i disses respektive udvalgsstrukturer forbedrede også samarbejdet på teknisk plan, sideløbende med samspillet mellem de fælles tilsynsteam og de interne afviklingsgrupper, hvad angår individuelle banker. Ved årets udgang foretog ECB en teknisk ændring af sine syste­mer, hvilket gav SRB's medarbejdere og medlemmer mulighed for at få direkte ad­gang til IT-systemet for tilsynsinformation og de data, der opbevares på tilsyns­platformen, i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalememorandummet. Det erstattede den tidligere praksis med manuel udveksling af information. Informations­udvekslingen er dermed blevet mere effektiv, og bankernes indberetningsbyrde holdes på et minimum.

ECB Banktilsyn bidrog til flere lovgivningsmæssige tiltag

I 2016 bidrog ECB Banktilsyn til europæiske og internationale fora, der udarbejder politikker for kriseledelse. For eksempel kom ECB Banktilsyn med input til Europa-Kommissionens lovforslag, som blev offentliggjort i november 2016, om bl.a. en ændring af rammen for MREL og kreditorernes rangorden i BRRD. Derudover deltog ECB i EBA's og FSB's udvalg med ansvar for udvikling af lovgivningsmæssige standarder for kriseforebyggelse og krisestyring.

Endvidere deltog ECB i 4. kvartal af 2016 i et tiltag med udgangspunkt i internationa­le myndigheders igangværende arbejde, som involverede ledere af relevante myn­dig­­heder i Storbritannien og USA samt inden for bankunionen, med henblik på at forbedre samarbejdet mellem landene i tilfælde af, at en stor grænseoverskridende bank går konkurs.

EBA's Review Panel

ECB Banktilsyn deltog aktivt i EBA's Review Panel, som er ansvarligt for at foretage peerevalueringer med det formål at sikre konsekvens i tilsynsresultaterne.

I 2016 gennemførte EBA's Review Panel en peerevaluering af de gennemførelses­mæssige tekniske standarder for de tilsynsmæssige indberetningskrav (Kommis­sionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014).

Formålet med peerevalueringen var at vurdere de kompetente myndigheders til­synspraksis med hensyn til institutternes tilsynsmæssige rapporteringsforpligtelser. Evalueringen så på de indførte processer, fx procedurerne for og IT-redskaberne til at indsamle data, sikre datakvaliteten, ajourføre rapporteringsram­men samt brugen af EBA's Q&A-værktøj. Desuden så den også på spørgs­mål vedrørende ledelse.

Peerevalueringen konkluderede, at ECB har indført komplette processer på alle de evaluerede områder.

IMF's programmer til vurdering af den finansielle sektor

IMF's programmer til vurdering af den finansielle sektor er omfattende og dybde­gående vurderinger af et lands finansielle sektor. De omfatter i) identificering af de største svagheder og vurdering af den finansielle sektors modstandskraft, ii) vurde­ring af rammerne for et lands politik, for så vidt angår finansiel stabilitet, samt dets tilsynsmæssige rammer og praksis og iii) evaluering af finansielle sikkerhedsnet og det finansielle systems evne til at styre og løse en finansiel krise.^[34]

ECB er meget engageret i IMF's programmer til vurdering af den finansielle sektor i eurolandene

IMF's programmer til vurdering af den finansielle sektor gennemføres på landeplan, og det er derfor de nationale myndigheder, som står for dem. ECB er dog sammen med de respektive nationale myndigheder dybt engageret i disse overvågninger i eurolandene på grund af sit ansvar inden for mikroprudentielt banktilsyn og makro­pru­dentiel politik.

I 2016 gennemførte IMF vurderinger i Finland, Holland, Irland og Tyskland og igang­satte vurderinger i Luxembourg og Spanien, som vil blive afsluttet i løbet af 2017. Vurderinger i Belgien, Frankrig og Italien forventes at blive iværksat senere på året og afsluttet i 2018.

På grund af karakteren af IMF's programmer til vurdering af den finansielle sektor vil de fleste resultater og henstillinger fortsat blive stilet til de respektive nationale myn­digheder. Som følge af den nye banktilsynsstruktur i euroområdet kan de anbefa­linger, der vedrører SSM's funktionsmåde, dog stiles til ECB, hvor det er juridisk hensigtsmæssigt. For at sikre, at IMF's overvågning og rådgivning fremover fortsat er effektiv og relevant, må den fuldt ud afspejle de politiske rammer og de respektive kompetencer i de enkelte medlemslande, i euroområdet og på EU-plan.

ECB Banktilsyns bidrag til udarbejdelsen af regulering på europæisk og internationalt plan

Bidrag til Baselprocessen

I januar 2016 vedtog Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer, som er tilsynsorganet under Baselkomiteen for Banktilsyn (BCBS), den gennemgribende evaluering af standarden for markedsrisiko. Derudover opstillede den et arbejdspro­gram for BCBS for 2016, der fastsatte, at BCBS skulle afslutte sit arbejde med at mindske store variationer i risikovægtede aktiver ved at revidere rammerne for risikovægtede aktiver samt kalibreringen af gearingsgraden som led i processen med at færdiggøre Basel III-pakken. ECB Banktilsyn har været aktivt involveret i det politiske arbejde og de kvantitative vurderinger vedrørende begge dele.

Basel III-reformerne er endnu ikke afsluttet

I januar 2017 udtrykte Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer tilfreds­­hed med BCBS' fremskridt i retning af at afslutte lovreformerne efter krisen. Den be­mærkede dog, at der var brug for mere tid til at afslutte reformforslagene, inden den kunne evaluere dem. Arbejdet forventes at blive afsluttet i den nærmeste fremtid.

Mere generelt deltager ECB Banktilsyn i over 30 af BCBS' grupper, undergrupper og taskforcer. Ud over den reviderede ramme for markedsrisiko blev følgende reformer vedtaget i 2016: behandling af IRRBB, ændringer af rammerne for securitisering og en standard for den reguleringsmæssige kapitalbehandling af bankers investeringer i den samlede kapacitet til at absorbere tab (total loss-absorbing capacity eller TLAC). BCBS iværksatte også offentlige høringer om den reguleringsmæssige behandling af regnskabsmæssige hensættelser og om offentliggørelseskrav under søjle 3.

Bidrag til EBA's arbejde

På EU-niveau fortsatte ECB Banktilsyn med at arbejde sammen med EBA om at nå den fælles målsætning om at harmonisere tilsynsreglerne for finansielle institutioner, hvilket er afgørende for at sikre et konsekvent tilsyn i hele den europæiske bank­sektor.

I 2016 deltog repræsentanter for ECB Banktilsyn i over 35 EBA-understrukturer (stå­ende udvalg og undergrupper) samt i den vigtigste komite, EBA's tilsynsråd, hvor ECB Banktilsyn deltager som medlem uden stemmeret.

ECB Banktilsyn bidrager aktivt til alle de arbejdsgrupper, det deltager i. Hvad angår søjle 2, arbejdede ECB Banktilsyn i 2016 for eksempel tæt sammen med EBA om at udvikle og gennemføre tiltag til at forbedre den tilsynsmæssige konvergens i tilsynskontrol- og evalueringsprocessen (SREP) og foranstaltninger under søjle 2. ECB Banktilsyn deltog især aktivt i udviklingen af retningslinjer for SREP (EBA's retningslinjer 2014/13) og for renterisici i bankbogen (EBA's retningslinjer 2015/08 for IRRBB), i EBA's udtalelse om samspillet mellem søjle 1-krav, søjle 2-krav og kombinerede bufferkrav og restriktioner på udlodninger offentliggjort den 16. december 2015 samt i udviklingen af en fælles EU-tilgang til vejledning om søjle 2-kapital. Derudover samarbejdede ECB Banktilsyn med EBA om udarbejdelsen af EBA's årsrapport om tilsynsmæssig konvergens.

ECB Banktilsyn arbejdede også tæt sammen med EBA i udviklingen af de regule­rings­mæssige produkter, der er defineret som en del af gennemgangen af den inter­ne ratingbaserede metode (Internal Ratings-Based Approach, IRB-metoden) ^[35]. ECB har delt formandskab for EBA's taskforce for modelvalidering, som skal hjælpe EBA med at gennemføre sine reguleringsmæssige beføjelser forbundet med kredit­risiko med særlig vægt på IRB-relaterede opgaver.

I den forbindelse arbejdede ECB sammen med EBA og mange andre kompetente nationale myndigheder om udviklingen af en række reguleringsmæssige produkter, som er blevet planlagt som følge af EBA's arbejde med at udpege de væsentligste grunde til variationer i gennemførelsen af IRB-modeller. Disse reguleringsmæssige produkter har form af reguleringsmæssige tekniske standarder og retningslinjer og indføres løbende over de næste par år.

Hvad angår gearingsgraden, var ECB Banktilsyn meget engageret i EBA's udarbej­delse af rapporten med anbefalinger om kalibreringen af gearingsgraden til institutter i EU (offentliggjort i august 2016).^[36] ECB Banktilsyn hjalp især EBA ved at koordinere de underliggende kvantitative analyser. Rapporten blev udarbejdet i henhold til CRR og er et vigtigt grundlag for Europa-Kommissionens indførelse af gearingsgraden i minimumskravene under søjle 1.

Gennemførelse af valgmuligheder og nationale skøn i CRR/CRD IV

I 2015 indledte ECB et projekt, der har til formål at harmonisere valgmuligheder og nationale skøn i CRR, CRD IV og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61^[37], som giver tilsynsmyndigheder eller nationale lovgivende myndigheder visse skønsbeføjelser men hensyn til gennemførelsen af den relevante EU-lovgivning.

I 2016 afsluttede ECB Banktilsyn sit projekt vedrørende valgmuligheder og skøn for signifikante institutter

I 2016 afsluttede ECB projektet vedrørende valgmuligheder og nationale skøn efter at have afholdt to offentlige høringer. ^[38] ECB vedtog herefter en forordning og en vejledning for at harmonisere anvendelsen af alle valmuligheder og nationale skøn, som ligger inden for ECB's direkte kompetence. ^[39] Gennemførelsen af disse retsakter giver mulighed for en homogen anvendelse af over 130 tilsynsmæssige valgmulig­heder og skøn inden for tilsynsrammerne og bidrager i høj grad til at mindske de lovgivningsmæssige forskelle i euroområdet. Signifikante banker kan drive virk­somhed i de deltagende medlemslande i henhold til ensartede regler og konse­kvente kriterier, som fungerer som rettesnor for tilsynsmæssige vurderinger.

I 2016 udvidede ECB Banktilsyn sit projekt vedrørende valgmuligheder og skøn til også at omfatte mindre signifikante institutter

ECB har i meget tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder udvidet projektet vedrørende valgmuligheder og skøn til at omfatte tilsynet med mindre signifikante institutter. Hensigten er at sikre lige vilkår for alle og en konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder i hele euroområdet, samtidig med at propor­tionalitetsprincippet overholdes fuldt ud. Et udkast til retningslinje og en henstilling til de kompetente nationale myndigheder blev sendt i offentlig høring mellem den 3. november 2016 og den 5. januar 2017. Under hensyntagen til resultatet af den offentlige høring forventes de to retsakter at blive vedtaget sidst på foråret 2017.

På trods af ECB Banktilsyns store harmoniseringsindsats er der fortsat forskel på lovgivningen på tværs af de nationale grænser. Det skyldes, at dele af lovgivningen har form af EU-direktiver, som først skal gennemføres i den nationale lovgivning. Det giver mulighed for forskelle i den nationale gennemførelse, hvilket i visse tilfælde fører til en fragmenteret lovgivningsmæssig ramme. Det gør det europæiske bank­tilsyn mindre effektivt og dyrere. Der er derfor behov for, at beslutningstagerne tager lovgivningsmæssige skridt til at mindske forskelle i lovgivningen, som i et tilsynsper­spektiv anses for at være uberettigede. Det omfatter de valgmuligheder og nationale skøn, som kun lovgiverne har kontrol over.

Bidrag til FSB's arbejde

I 2016 bidrog ECB Banktilsyn fortsat til Rådet for Finansiel Stabilitets (FSB) arbejde, særligt inden for områderne krisestyring (gennem FSB's Resolution Steering Group), men også inden for ledelse, risiko for forseelser og kompen­sationsspørgsmål (gen­nem de relevante FSB-undergrupper).

ECB Banktilsyn deltager i FSB's plenarmøder

På plenarmødet i Chengdu den 21. juli 2016 besluttede FSB ^[40] at ændre sine proce­duremæssige ordninger for at give en repræsentant fra ECB Banktilsyn mulighed for at deltage i FSB's plenarmøder. Tilsynsrådets næstformand er således blevet ECB Banktilsyns repræsentant i FSB på beslutningsniveau.

I lyset af de ændringer af dagsordenen, der kan forventes under Tysklands kommen­de formandskab for G20, vil ECB Banktilsyn arbejde på at øge sit bidrag til FSB's arbejde. Fokus vil blive flyttet fra afslutningen af uafsluttede finansielle reformer i perioden efter finanskrisen til en fuld, rettidig og konsekvent gennemførelse af dem.

Organisatorisk opbygning af ECB Banktilsyn

I 2016 traf Tilsynsrådet og Styrelsesrådet omkring 1.800 afgørelser efter ikke-indsigelsesproceduren. Ligesom i det foregående år vedrørte de fleste af disse afgørelser vurderinger af bankdirektørers egnethed og hæderlighed. På grund af det høje antal afgørelser har ECB taget skridt til at strømline beslutningsprocessen yderligere. Først og fremmest er der udarbejdet en ramme for vedtagelse af visse typer tilsynsafgørelser efter uddelegering.

Reguleringsmæssig fragmentering i euroområdet er en udfordring for det europæiske banktilsyn

Beslutningstagningen sættes fortsat på prøve på grund af de forskellige måder, hvorpå medlemslandene har gennemført CRD IV i deres nationale lovgivning. Det resulterer i en reguleringsmæssig fragmentering, som hæmmer det europæiske banktilsyns arbejde med at sikre lige vilkår for alle. Det skaber også mere bureau­krati og øger omkostningerne, fordi ECB er nødt til at opbygge ekspertise inden for hver af de 19 forskellige nationale lovgivninger. Lovgivningen fragmenteres yderlig­ere, idet nogle medlemslande omsætter ikke-bindende tilsynspraksis til bindende retsakter. Endvidere har nationale foranstaltninger til gennemførelse af CRD IV og nationale lovkrav, som går videre end EU-retten, i visse tilfælde ført til en debat om ECB's præcise tilsynsbeføjelser. I 2016 præciserede ECB i tæt samarbejde med Europa-Kommissionen afgrænsningen af ECB's og de kompetente nationale myn­dig­heders respektive beføjelser ved at udpege de tilfælde, hvor ECB har direkte kompetence til at udøve sine tilsynsbeføjelser i henhold til national lovgivning.

Opfyldelse af krav om ansvarlighed

ECB Banktilsyn fortsatte sit tætte samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Denne årsrapport er udarbejdet som en af ECB Banktilsyns primære kanaler for ansvarlighed i overensstemmelse med SSM-forordningen. I henhold til forordningen bør overdragelsen af tilsynsopgaver til ECB afbalanceres ved hjælp af passende krav om gennemsigtighed og ansvarlighed. Vedligeholdelse og forbedring af ram­mer­­ne for ansvarlighed – der blev etableret på grundlag af den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og ECB og aftalememorandummet mellem Rådet og ECB – var fortsat én af ECB's prioriteter i 2016.

Hvad angår Europa-Parlamentet, fremlade Tilsynsrådets formand i 2016 på et møde i Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg årsrapporten om ECB's tilsynsvirksomhed i 2015 (22. marts), og hun deltog i to ordinære offentlige høringer (13. juni og 9. november) samt i tre ad hoc-udvekslinger af synspunkter (22. marts, 13. juli og 9. november). Blandt de centrale emner, som blev drøftet, var misligholdte lån, SREP og lovgivningssager på banktilsynsområdet.

I 2016 offentliggjorde ECB 34 svar på parlamentsmedlemmers spørgsmål om til­syns­­anliggender på sit websted. I brevene blev der gjort rede for retsgrundlaget og for ECB's politikker vedrørende en bred vifte af tilsynsemner, fx EBA's stresstest i 2016, ECB's tilsynsmæssige tiltag, SREP og misligholdte lån.

Desuden sendte ECB referaterne af møderne i Tilsyns­rådet til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale. I 2016 blev der indført et nyt format for at forbedre referaterne af møderne yder­ligere, og Europa-Parlamentet informeres nu bedre om de emner, der er blevet drøftet på Tilsynsrådets møder. Europa-Parlamentet har udtrykt tilfredshed med det nye format.

Hvad Rådet angår, deltog formanden for Tilsynsrådet i 2016 i to møder i Eurogruppen i dens bankunions­sammensætning: den 22. april fremlagde hun årsrap­porten om ECB's tilsynsvirksomhed i 2015, og den 9. november deltog hun i en udveksling af syns­punkter om emner som EBA's stresstest, SREP i 2016, mislig­hold­te lån og harmonisering af valgmuligheder og natio­nale skøn i CRR/CRD IV.

Som en del af rapporteringskravene i SSM-forordning­en deltog repræsentanter for ECB, der arbejder med banktilsyn, i udvekslinger af synspunkter med nationale parlamenter.

Samspillet med Den Europæiske Revisionsret

Som led i Den Europæiske Revisionsrets revision af "effektiviteten af ECB's forvalt­ning", som gennemføres i henhold til SSM-forordningens artikel 20, stk. 7, indgik ECB Banktilsyn i omfattende udvekslinger med Revisionsretten. I november 2016 offentliggjorde Revisionsretten sin første særberetning om Den Fælles Tilsynsme­kanisme med titlen "God start, men der er behov for yderligere forbedringer". Revi­sionsretten fokuserede på effektiviteten af ECB's forvaltning inden for området bank­tilsyn og anerkendte ECB's resultater med hensyn til at etablere det europæiske bank­tilsyn. Ikke desto mindre indeholder rapporten 13 anbefalinger, som ECB i selve rapporten fremførte sine foreløbige synspunkter til, og som den i øjeblikket følger op på. Revisionsrettens vigtigste anbefalinger fokuserer på fire områder: i) ledelse (dvs. strømlining af den tilsynsmæssige beslutningsproces), ii) ansvarlighed (dvs. udvik­ling og offentliggørelse af en formel resultatramme), iii) fælles tilsynsteam (dvs. at sikre, at de nationale myndigheder deltager fuldstændigt og proportionelt i tilsyns­­teamenes arbejde) og iv) kontrol på stedet (dvs. øget tilstedeværelse af ECB's med­arbejdere ved inspektioner på stedet).

Beslutningstagning

Tilsynsrådet og Styringsudvalget

Tilsynsrådet afholdt i alt 28 møder i 2016. 24 af dem fandt sted i Frankfurt am Main, mens fire blev afholdt i form af en telekonference. På disse møder drøftede Tilsynsrådet en bred vifte af spørgsmål vedrørende både individuelle banker og mere generelle politiske spørgsmål. Tilsynsrådet traf i 2016 størstedelen af sine afgørelser ved skriftlig procedure^[41]. Ligesom i 2015 vedrørte de fleste af disse afgørelser vurderinger af egnethed og hæderlighed.

En lang række afgørelser vedrørte individuelle banker (se diagram 7) og blev vedtaget efter ikke-indsigel­sesproceduren. Med denne proces i to trin forelægges de enkelte udkast til afgørelser først for Tilsynsrådet til godkendelse. Derefter sendes de endelige udkast til afgørelser til Styrelsesrådet til vedtagelse ved ikke-indsigelse. 38 af de 126 bankkoncerner, som var under­lagt ECB's direkte tilsyn i 2016, anmodede om at mod­ta­ge formelle afgørelser fra ECB på et andet officielt EU-sprog end engelsk.

Ud over de bankspecifikke afgørelser traf Tilsynsrådet afgørelse om flere horisontale spørgsmål, herunder især anvendelsen af fælles metoder og rammer inden for konkrete områder af tilsynet. Nogle af disse afgørel­ser blev udarbejdet af midlertidige organer med mandat fra Tilsynsrådet. Organerne bestod af højtstående lede­re fra ECB og de kompetente nationale myndig­heder. De forberedte SREP-metoden og udarbejdede en ens­artet tilsynsmæssig tilgang til institutter med et højt ni­veau af misligholdte lån. Tilsynsrådet afsluttede også sit arbejde vedrørende udøvelsen af valgmulig­heder og skøn i EU-lovgivningen. Det relevante tillæg til ECB's vejledning om valgmuligheder og skøn blev offentliggjort i august 2016.

Tilsynsrådet

Forreste række (fra venstre mod højre): Mathias Dewatripont, Elisa Ferreira, Tatiana Dubinova (suppleant for Vladimír Dvořáček), Julie Dickson, Anneli Tuominen, Danièle Nouy, Sabine Lautenschläger, Jeļena Ļebedeva (suppleant for Pēters Putniņš), Cyril Roux, Alexander Demarco

Midterste række (fra venstre mod højre): Raimund Röseler (suppleant for Felix Hufeld), Ignazio Angeloni, Luc Coene, Zoja Razmusa, Norbert Goffinet, Claude Simon, Marko Bošnjak, Fernando Restoy Lozano

Bagerste række (fra venstre mod højre): Helmut Ettl, Jouni Timonen, Andreas Dombret, Fabio Panetta, Andreas Ittner , Karol Gabarretta, Andres Kurgpõld (suppleant for Kilvar Kessler), Vytautas Valvonis (suppleant for Ingrida Šimonytė), Yiangos Demetriou, Ilias Plaskovitis, Jan Sijbrand, Robert Ophèle.

I 2016 strømlinende ECB sine beslutningsprocesser yderligere

I 2016 tog ECB skridt til at strømline sin beslutningsproces yderligere. Ud over at standardisere visse dele af dokumentationen og bundte relaterede afgørelser i en enkelt skriftlig procedure, har ECB udarbejdet en ramme for vedtagelse af visse typer tilsynsafgørelser efter uddelegering. I 2017 vil rammen gøre det muligt at uddelegere de fleste afgørelser til højtstående ledere i ECB Banktilsyn inden for to områder: vurdering af opfyldelse af kravene til egnethed og hæderlighed og ændring af signifikansen for enheder under tilsyn. Rammen sigter mod i vidt omfang at udde­legere rutineafgørelser, som omfatter et begrænset skøn. Uddelegeringen af beslut­ningsmæssige beføjelser vil gøre den tilsynsmæssige beslutningsproces meget mere effektiv. Det vil også give Tilsynsrådet og Styrelsesrådet mulighed for at foku­sere på spørgsmål og afgørelser med stor effekt, som kræver en mere indgående vurdering.

Styringsudvalget støtter Tilsynsrådet og tager sig af det forberedende arbejde inden dets møder. Det omfatter otte medlemmer af Tilsynsrådet. I 2016 afholdt det 18 møder, som alle fandt sted i Frankfurt am Main.^[42] Den sædvanlige rotation af de fem medlemmer fra de kompetente nationale myndigheder, som udnævnes for et år, fandt sted i april.

Derudover afholdt Styringsudvalget 15 møder i sin udvidede sammensætning, hvilket vil sige med deltagelse af højtstående repræsentanter fra alle 19 kompetente na­tionale myndigheder. Ti af møderne fandt sted i Frankfurt am Main, mens fem blev afholdt i form af en telekonference. Møderne omhandlede gennemførelsen af stresstesten i 2016.

Det Administrative Klagenævns aktiviteter

I 2016 modtog Det Administrative Klagenævn^[43] otte anmodninger om en admini­strativ revision af ECB's tilsynsafgørelser (se figur 8).

I de fleste tilfælde førte Klagenævnets udtalelse ikke til en retssag. Det var derfor med til at reducere omkostningerne til revision af tilsynsafgørelser for alle involve­rede parter. "Hurtig sagsbehandling" var også en af EU-lovgivernes primære årsager til at anbefale oprettelsen af Klagenævnet.^[44]

Emner, der har været genstand for revision, og relevante spørgsmål

De anmodninger, der blev forelagt Det Administrative Klagenævn, vedrørte flere for­skellige emner og typer af tilsynsafgørelser: corporate governance, opfyldelse af til­synskrav og inddragelse af licenser.

Revisionen af ECB's afgørelser i 2016 angik hovedsageligt overholdelsen af proce­du­rereglerne, herunder kravene om en retfærdig proces, en korrekt fremstilling af omstændighederne og en tilstrækkelig begrundelse samt overholdelse af proportio­nalitetsprincippet. Klagenævnet undersøgte også samarbejdet mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder, hvilket i visse tilfælde involverede banker uden for SSM (som indgik i en signifikant bankkoncern under ECB's direkte tilsyn).

Revisionen af ECB's afgørelser blev især udfordret af den reguleringsmæssige frag­mentering (forskelle i gennemførelsen af europæisk lovgivning på nationalt plan) og de fortsat brede nationale skønsbeføjelser.

Det Administrative Klagenævn afholdt mundtlige høringer i to sager i 2016. Ved mundtlige høringer får klagerne lejlighed til at blive hørt og ECB lejlighed til at frem­sætte sine synspunkter. Mundtlige høringer har i tidens løb vist sig at være et vigtigt element i revisionsprocessen.

Ansættelse af personale i ECB Banktilsyn

Siden oprettelsen af SSM den 4. november 2014 er det blevet klart, at der er behov for flere ressourcer end først antaget til en række nøgleopgaver. I september 2015 besluttede ECB's styrelsesråd derfor trinvist at øge antallet af medarbejdere til disse opgaver i løbet af 2016 og 2017.

I 2016 blev der godkendt 160 nye stillinger (faste og tidsbegrænsede) inden for de tilsynsrelaterede forretningsområder. De respektive ansættelsesprocedurer, som begyndte med leder- og rådgiverstillinger, var gennemsigtige og konkurrencebase­rede og anvendte en "top down"-tilgang. Udvælgelsen af kandidater tog sigte på at rekruttere de bedst kvalificerede medarbejdere, hvad angår kompetencer, effektivitet og integritet. I overensstemmelse med ECB's standardrekrutteringsprocedure skulle alle ansøgere bevise, at de ikke blot har de nødvendige solide tekniske kompeten­cer, men også adfærdsmæssige kompetencer og lederevner, alt efter omstændighe­derne. Figur 9 viser fordelingen af de godkendte fuldtidsstillinger pr. 31. december 2016 på de fem af ECB's forretningsområder, der er beskæftiget med banktilsyn.

Ved udgangen af 2016 var ca. 97 pct. af de godkendte fuldtidsstillinger til de SSM-relaterede kerneforretningsområder besat eller ved at blive besat.

Kønsfordelingen fremgår af diagram 8:

I september 2015 godkendte Styrelsesrådet en midlertidig yderligere forøgelse af antallet af stillinger inden for banktilsynet i 2017. I den forbindelse bad Styrelsesrådet ECB om i løbet af 2016 at fremlægge en rapport for at bekræfte det faktiske perso­na­le­behov på grundlag af erfaringerne fra de første 18 måneder med SSM og de forventede ressourcebesparelser. Rapporten blev koordineret af formanden og næst­formanden for Tilsynsrådet. Med udgangspunkt i rapportens resultater godkend­te Styrelsesrådet i december 2016 141,5 faste og tidsbegrænsede fuldtidsstillinger for 2017 under hensyntagen til i) nye behov forårsaget af stigningen i antallet af opgaver siden 2015 (især en stigning i antallet af signifikante institutter under tilsyn og etable­ringen af EU's nye rammer for krisehåndtering), ii) behovet for at give kompetente nationale myndigheder tid til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til ansættelse af personale i de fælles tilsynsteam, og iii) ressourcebesparelser udpeget af ECB (fx synergier i tilsynet med værtsenheder, der tilhører samme ikke-SSM-koncern).

Gennemførelse af adfærdskodeksen

I henhold til SSM-forordningens artikel 19, stk. 3, skal ECB have en adfærdskodeks for den del af ECB's personale og ledelse, der er involveret i banktilsyn, som især behandler spørgsmål vedrørende interessekonflikter. De relevante bestemmelser findes i ECB's etiske grundlag, som implementeres af kontoret for Compliance og Governance. Kontoret rådgiver alle medarbejdere i ECB om etiske spørgsmål.

I løbet af 2016 modtog kontoret for Compliance og Governance over 1.500 henven­­delser fra medarbejdere i ECB om en bred vifte af emner. En tredjedel af henven­delserne kom fra medarbejdere, der er involveret i banktilsyn, og angik bl.a. private finansielle transaktioner, restriktioner efter et ansættelsesforhold og gaver og repræ­sentation samt andre spørgsmål vedrørende interessekonflikter (se figur 10). Konto­ret identificerede et begrænset antal tilfælde af manglende overholdelse, hvor­af ca. en tredjedel vedrørte personale og ledelse involveret i banktilsyn. Ingen af tilfældene vedrørte overlagte forseelser eller andre alvorlige tilfælde af manglende regelefter­levelse.

Blandt de medarbejdere og ledere inden for banktilsyn, som fratrådte deres stilling i 2016, var der ingen tilfælde, som udløste en afkølingsperiode i overensstemmelse med det etiske grundlag.

For at skabe en passende virksomhedskultur og etisk kultur i hele SSM har de kom­pe­tente nationale myndigheder oplyst ECB om de tiltag, de har taget for at gennem­føre og overholde ECB's retningslinje om fastsættelse af de fælles principper for et etisk grundlag for både ECB og de kompetente nationale myndigheder. En særlig taskforce for etik bistod disse aktiviteter og fortsatte med at støtte Styrelsesrådet i denne henseende.

ECB's Etiske Komite rådgiver medlemmerne af de organer, der er involveret i ECB's beslutningsproces, om etiske spørgsmål. Komiteen gav i 2016 SSM-relateret vejled­ning i otte tilfælde. For eksempel anbefalede Den Etiske Komite en forlængelse på seks måneder af en tidligere fastsat periode, hvori et medlem af Tilsynsrådet skulle undlade at stemme, efter at medlemmets ægtefælle var fratrådt en bestyrelsespost i en bank under tilsyn. Anbefalingen blev givet med henblik på at udvise forsigtighed og undgå eventuelle opfattelser af interessekonflikter. Medlemmer af Tilsynsrådet og andre deltagere på Tilsynsrådets møder oplyste desuden Den Etiske Komite om erhvervsaktiviteter efter ansættelsesophør i offentlige eller internationale organisa­tioner og i selskaber uden for den finansielle sektor. Den Etiske Komite vurderede, at disse var uproblematiske. Komiteen rådgav også om den passende kompensation, der skulle betales til et tidligere medlem af Tilsynsrådet i løbet af den gældende afkølingsperiode.

Anvendelsen af princippet om adskillelse mellem pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaver

I 2016 påvirkede anvendelsen af princippet om adskillelse mellem pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaver primært udvekslingen af oplysninger mellem forskellige politikområder.^[45] I overensstemmelse med afgørelse ECB/2014/39 om gennemførel­sen af adskillelsen mellem ECB's pengepolitiske funktion og tilsynsfunktion skal udvekslingen af oplysninger foregå ud fra "need to know"-princippet, således at det enkelte politikområde skal påvise, at de oplysninger, der anmodes om, er nødvendi­ge for at opnå dets politiske målsætninger. De fleste tilfælde vedrørte ikke enkeltban­kers data. Den ECB-funktion, som var indehaver af de fortrolige oplysninger, gav direkte adgang til disse. Derfor var der ikke behov for Direktionens mellemkomst for at løse eventuelle interessekonflikter. I henhold til afgørelse ECB/2014/39 var det dog alligevel nødvendigt at inddrage Direktionen i ni tilfælde for at give tilladelse til at dele ikke-anonymiserede FINREP- og COREP-data^[46] samt andre rådata. Der blev kun givet midlertidig adgang til dataene for at sikre, at need to know-kravet hele tiden var opfyldt. Adskillelsen på beslutningsniveau gav ikke anledning til problemer, og det var ikke nødvendigt at inddrage Mæglingspanelet.

Rammer for datarapportering og informationsstyring

Udvikling med hensyn til rammerne for datarapportering

I overensstemmelse med SSM-rammeforordningen har ECB ansvaret for at organi­sere processen vedrørende indsamling og gennemgang af kvaliteten af de data, som enhederne under tilsyn har indberettet.^[47]

Hovedformålet er at sikre, at SSM anvender pålidelige og nøjagtige tilsynsdata. Derfor arbejder ECB tæt sammen med de kompetente nationale myndigheders rapporteringskontorer, som er de første modtagere af kreditinstitutters tilsynsmæs­sige rapportering, og som foretager den første kvalitetskontrol af dataene. For at nå dette mål samarbejder ECB med de kompetente nationale myndigheder (og enhe­derne under tilsyn i tilfælde af direkte rapportering til ECB) ved hjælp af "den sekven­tielle metode"^[48].

Den sekventielle metode er i øjeblikket ved at blive forbedret på både kort og langt sigt. På kort sigt skal de kompetente nationale myndigheder, som drøftet med interes­senterne i 2016, videregive data til ECB inden ECB's skæringsdato uafhæn­gig af status under de kompetente nationale myndigheders eventuelle interne valide­ringsregler. Det skal sikre, at a) den tidsmæssige forskydning mellem enhedernes indsendelse af rapporter og de SSM-tilsynsansvarliges adgang til dataene forkortes, og b) der skabes overensstemmelse mellem indholdet af de kompetente nationale myndigheders og ECB's respektive databaser. På langt sigt er hensigten at udpege bedste praksis i de enkelte kompetente nationale myndigheder og at foreslå en harmo­­­niseret bedste praksis.

Når ECB har modtaget datarapporterne, videresendes de i forskellige formater til IMAS-systemet^[49] for at gøre dataene tilgængelige for slutbrugerne såsom de fælles tilsynsteam og horisontale funktioner inden for SSM. Udvalgte data fra en underaf­deling af institutter (primært signifikante institutter) sendes også automatisk videre til EBA efter modtagelse.

Hyppigheden af dataindsamlingen varierer fra månedligt, kvartalvis, halvårligt til årligt, og data fra både signifikante og ikke-signifikante institutter er tilgængelige fra referenceperioden december 2014 (i det omfang det er relevant) og fremefter.

Særligt i løbet af 2016 og efter offentliggørelsen af de tilgrundliggende retsakter^[50], begyndte SSM regelmæssigt at indsamle rapporterne om yderligere parametre for likviditetsovervågning (ALMM) og de tilsynsmæssige benchmarkporteføljer (SBP) samt rapporterne om likviditetsdækningsgraden (LCR) og gearingsgrader (LR) i henhold til ændrede rapporteringsrammer.

Siden 2016 har ECB offentliggjort omfattende data om den europæiske banksektor

ECB udarbejder regelmæssig tilsynsstatistik, nøglerisikoindikatorer, rapporter og resultattavler til slutbrugerne. Derudover er aggregerede bankdata ^[51] for signifikante institutter på højeste konsolideringsniveau siden 2015 blevet offentliggjort på ECB Banktilsyns websted. I 2016 blev disse data væsentligt forbedret i form af yderligere statistik og mere dybdegående opdelinger (fx efter bankernes geografiske beliggen­hed eller klassificering), og offentliggørelsen finder nu sted hvert kvartal (se også afsnit 7).

Databehandling og -formidling inden for SSM – IMAS

IMAS-systemet er fortsat et afgørende element med hensyn til at støtte de centrale SSM-processer og sikre en harmoniseret tilsynstilgang i alle eurolandene. I 2016 gennemgik IMAS en væsentlig udvikling ikke bare ved at dække SSM-tilsynsproces­ser som SREP, inspektioner på stedet, operationel planlægning og tilladelsesproce­durer mere bredt, men også ved at gøre grænsefladen mere brugervenlig, styrke mulighederne for informationsanalyse og generelt forbedre det tilgængelige indhold.

Hvad angår funktionerne i IMAS, varetager ECB rapporteringsforskrifterne (fx med hensyn til data efter de gennemførelsesmæssige standarder, brugen af databaser og hvordan man søger efter bestemte informationer) og yder teknisk støtte til slutbru­ger­ne.

Rapportering om budgetforbruget

I henhold til SSM-forordningen skal ECB kunne disponere over tilstrækkelige res­sour­cer til at varetage sine tilsynsopgaver effektivt. Disse ressourcer finansieres via et tilsynsgebyr, som opkræves fra enhederne under ECB's tilsyn.

Udgifterne til tilsynsopgaver opføres særskilt i ECB's budget.^[53] Budgetmyndigheden i ECB ligger hos Styrelsesrådet. Dette organ vedtager ECB's årlige budget på bag­grund af et forslag fra Direktionen i samråd med formanden og næstformanden for Tilsynsrådet for anliggender i tilknytning til banktilsyn. Styrelsesrådet bistås af Budget­komiteen (BUCOM), hvis medlemmer kommer fra alle nationale centralban­ker i Eurosystemet og ECB. BUCOM evaluerer ECB's rapporter om budgetplan­lægning og -overvågning og aflægger beretning om dem direkte til Styrelsesrådet.

ECB forventer stigende udgifter i 2017 til det direkte tilsyn med signifikante institutter. Denne stigning er knyttet til de forskellige aktiviteter, der er fastsat i "ECB Banktilsyn: SSM's tilsynsprioriteter i 2017", især lanceringen af den målrettede gennemgang af interne modeller. Som forklaret i afsnit 4.3 traf Styrelsesrådet desuden i december 2016 en afgørelse om i 2017 at øge antallet af ECB-medarbejdere, som arbejder med banktilsyn. Udgifterne til det indirekte tilsyn med mindre signifikante institutter i 2017 forventes derimod at forblive på samme niveau som i 2016.

Udgifter i 2016

ECB's udgifter til udførelsen af de tilsynsrelaterede opgaver udgøres primært af direkte udgifter til generaldirektoraterne i ECB Banktilsyn og Sekretariatet for Tilsynsrådet. ECB Banktilsyn benytter sig også af fælles tjenester, som leveres af ECB's eksisterende forretningsområder, fx byggeforvaltning, personaleforvaltning, administrative tjenester, budget og kontrol, regnskab, juridiske tjenester, kommunikations- og oversættelsestjenester, intern revision, statistik og IT.

Udgifterne i 2016 var 10 pct. lavere end anslået

I april 2016 vedtog Styrelsesrådet ECB's afgørelse om det beløb, der skulle dækkes ind via tilsynsgebyrer i 2016. Ifølge afgørelsen blev de årlige udgifter til banktilsyns­opgaverne beregnet til 423,2 mio. euro. ^[54] Ved udgangen af 2016 beløb ECB's udgif­ter til banktilsynsopgaverne sig til 382,2 mio. euro. Det var 10 pct. lavere end anslået og betød dermed et overskud på 41,1 mio. euro i forhold til de anslåede udgifter for 2016. I henhold til ECB's forordning om tilsynsgebyrer (gebyrforordning­en) vil dette overskud blive modregnet fuldt ud i det beløb, som skal opkræves i 2017. ^[55]

Stigningen år til år i de samlede udgifter til tilsynsopgaver i 2016 skyldes delvis virk­ning­en over hele året af de afgørelser, der blev truffet, og den udvikling, der fandt sted i løbet af 2015. Det omfatter bl.a. stigningen i det samlede antal ECB-medar­bejdere, som arbejder med banktilsyn, flytningen til det permanente hovedsæde og etableringen af statistik- og IT-infrastrukturer.

Andre omkostningsstigninger skyldes ECB's deltagelse i den stresstest, som gen­nemføres af EBA hver andet år. De beslægtede aktiviteter blev så vidt muligt dækket ved at omprioritere opgaver og trække på personale i de kompetente natio­nale myn­dig­heder og eksterne konsulenter. Udgifterne til de eksterne ressour­cer udgjorde 2,2 mio. euro for udstationerede medarbejdere fra kompetente natio­nale myndig­heder og 8,2 mio. euro for konsulenter.

Løn og ydelser

Løn og ydelser omfatter alle lønrelaterede udgifter, inkl. overtidsbetaling, tillæg og omkostninger i forbindelse med ydelser efter fratrædelse til tilsynsmedarbejdere og medarbejdere i de fælles tjenester.

I 2016 var den faktiske udgift til løn og ydelser på 180,6 mio. euro, hvilket svarer til 47 pct. af de samlede udgifter til banktilsynsopgaver. De faktiske udgifter i denne kategori har en udnyttelsesgrad på 93 pct. i forhold til de anslåede udgifter, hvilket udgør en underudnyttelse på 13 mio. euro. Underudnyttelsen skyldes delvis en lavere gennemsnitlig beskæftigelsesgrad end forventet. Ved udgangen af 2016 var ca. 97 pct. af de godkendte fuldtidsstillinger til de SSM-relaterede kerneforretnings­områder besat eller ved at blive besat.

Leje og vedligeholdelse af bygninger

Ved regnskabsårets udgang var de faktiske udgifter til leje og vedligeholdelse af bygninger, inkl. afskrivning af bygningsrelaterede aktiver, på 58,1 mio. euro. I 2016 afsluttede ECB Banktilsyn sin flytning til det nye permanente hovedsæde. Som følge af det bekræftede lokalebehov ligger de faktiske udgifter 5,1 mio. euro over det udarbejdede skøn.

Andre driftsomkostninger

Kategorien "Andre driftsomkostninger" omfatter udgifter, som fx konsulenttjenester, IT-tjenester, statistiske tjenester, nedskrivning af anlægsaktiver (dog ikke bygnings­relaterede), forretningsrejser og uddannelse.

Samlet set udgør budgetresultatet for denne kategori 143,4 mio. euro, hvilket ligger under det forventede i henhold til fremskrivningerne af udgifterne i april 2016. Under­udnyttelsen i denne kategori afspejler primært tilsynsfunktionens etablerings­fase og en overvurdering af de budgetmæssige behov i forbindelse med aktiviteter som forretningsrejser og uddannelse.

Ud over EBA's stresstest, som gennemføres hvert andet år, omfatter andre drifts­udgifter i 2016 også ekstern støtte, som blev indhentet for at bidrage til de "normale" omfattende vurderinger, gennemførelsen af inspektioner på stedet og den forbere­dende fase af TRIM-gennemgangen, som alle er forklaret nærmere i afsnit 1.

Gebyrrammen for 2016

Sammen med SSM-forordningen udgør gebyrforordningen den retlige ramme for ECB's opkrævning af et årligt tilsynsgebyr til dækning af udgifterne i forbindelse med tilsynsopgaverne. I gebyrforordningen opstilles metoden til: i) at fastsætte den samlede størrelse af det årlige tilsynsgebyr, ii) at beregne det beløb, som hvert enkelt institut under tilsyn skal betale, og iii) at inddrive det årlige tilsynsgebyr.

I 2016 gennemførte ECB den anden cyklus for tilsynsgebyrer. I løbet af 2017 vil der blive foretaget en gennemgang af gebyrforordningen særligt med fokus på de metoder og kriterier, der anvendes til at beregne det årlige tilsynsgebyr. Yderligere oplysninger om, hvordan enheder under tilsyn kan bidrage til gennemgangen, vil blive offentliggjort på ECB Banktilsyns websted.

Samlet opkrævet beløb

I 2016 opkrævede ECB i alt 404,5 mio. euro i gebyrer til udgifterne i forbindelse med tilsynsopgaverne. Det beløb bygger på de anslåede udgifter for hele 2016, som beløb sig til 423,2 mio. euro korrigeret for: i) det overskydende beløb på 18,9 mio. euro, som blev overført fra gebyrperioden 2015, ii) andre indtægter knyttet til renter ved forsinket betaling på 0,1 mio. euro og iii) 0,3 mio. euro, som blev tilbage­betalt til enkeltbanker for gebyrperioden 2014-15.

Det beløb som skal dækkes ind via de årlige tilsynsgebyrer, er opdelt i to dele. Denne opdeling er knyttet til status for enhederne under tilsyn som enten signifikant eller mindre signifikant, hvilket afspejler de varierende grader af ECB's tilsynsmæs­sige kontrol. Beløbet fastsættes derefter på baggrund af de omkostninger, som påfø­res de af ECB's forretningsområder, der er ansvarlige for henholdsvis tilsynet med signifikante enheder og dem, der overvåger tilsynet med de mindre signifikante enheder.

Som forklaret i afsnit 5.1 er der et overskud på 41,1 mio. euro mellem de faktiske udgifter til banktilsynsopgaverne i 2016 og det beløb, der blev opkrævet samme år. Dette overskud vil blive modregnet fuldt ud i det beløb, som skal opkræves i 2017. Det vil blive fordelt mellem de signifikante og de mindre signifikante institutter ba­seret på de faktiske omkostninger, der var allokeret til de relevante funktioner i 2016.

Individuelle tilsynsgebyrer

På bankniveau beregnes gebyrerne i henhold til bankens størrelse og risikoprofil ved hjælp af årlige gebyrfaktorer, som alle banker under tilsyn indberetter med reference­datoen 31. december det foregående år. Det tilsynsgebyr, som beregnes pr. bank, op­­kræves efterfølgende årligt med betaling i regnskabsårets sidste kvartal.

Tilsynsgebyret fastsættes på det højeste konsolide­ringsniveau i de deltagende SSM-medlemslande. Det omfatter en variabel gebyrkomponent og en minimums­gebyrkomponent. Sidstnævnte gælder for alle banker og udgør 10 pct. af det beløb, der skal inddrives.^[56]

I forbindelse med beregningen af de årlige tilsynsge­byrer, som skulle betales i 2016, indberettede gebyr­debitorerne oplysninger om gebyrfaktorerne med refe­rencedatoen 31. december 2015 til de kompetente nationale myndigheder inden den 1. juli 2016. Den 8. august fremlagde ECB de indsendte gebyrfaktorer for gebyrdebitorerne og opfordrede dem til at fremsen­de kommentarer inden for fem arbejdsdage, hvis de ikke mente, at dataene var korrekte. ECB beregnede derefter den enkelte banks eller bankkoncerns indivi­duelle gebyr.

I henhold til artikel 7 i gebyrforordningen kræves der en ændring af det individuelle tilsynsgebyr for enheder under tilsyn på det højeste konsolideringsniveau, såfremt: i) status for en enhed under tilsyn ændres, dvs. at enheden omklassificeres fra signifi­kant til mindre signifikant eller omvendt, ii) der gives tilladelse til en ny enhed under tilsyn, eller iii) en eksisterende tilladelse inddrages. I løbet af 2015 beløb sådanne ændringer, som førte til nye afgørelser om tilsynsgebyrer fra ECB, sig til 0,3 mio. euro. Dette beløb blev tilbagebetalt i starten af 2016 og taget med i betragt­ning ved beregningen af det samlede beløb, der skulle opkræves som godkendt i april 2016. Derefter blev yderligere ændringer af individuelle tilsyns­gebyrer, som blev opkrævet i første faktureringscyklus (november 2014 til udgangen af 2015), udpeget, hvilket førte til en yderligere nettotilbagebetaling på 0,4 mio. euro. Dette beløb vil blive taget med i betragtning ved beregningen af det beløb, som skal opkræves fra enhederne under tilsyn i 2017.

Disse ændringer vedrørte hovedsageligt mindre signifikante institutter og førte til et mindre antal mindre signifikante institutter på højeste konsolideringsniveau. Som følge heraf, særligt hvad angår minimumsgebyrkomponenten, blev den procentvise stigning i det individuelle tilsynsgebyr, der skulle betales i 2016, for visse enkelt­banker uundgåeligt højere end, hvad der kunne forventes ud fra den procentvise stigning i det samlede beløb, der skulle opkræves.

ECB behandler i øjeblikket anmodninger om statusændring i henhold til gebyrfor­ordningens artikel 7. De beløb, som tilbagebetales eller opkræves, vil blive modreg­net fuldt ud i det samlede beløb, som skal opkræves i 2017.

Nærmere oplysninger om tilsynsgebyrer findes på ECB Banktilsyns websted. Det opdateres jævnligt og indeholder nyttig og praktisk information på alle officielle EU-sprog.

Retsakter vedtaget af ECB vedrørende banktilsyn

I nedenstående tabel ses en liste over de retlige instrumenter på banktilsynsom­rådet, der blev vedtaget af ECB i 2016 og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og/eller på ECB's websted. Den omfatter retsakter, der er vedtaget i hen­hold til SSM-forordningens artikel 4, stk. 3, og andre relevante retsakter.

ECB's forordninger

• ECB/2016/4 Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2016/445 af 14. marts 2016 om udøvelsen af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten (EUT L 78 af 24.3.2016, s. 60)

Andre retlige instrumenter end forordninger

• ECB/2016/1 Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/256 af 5. februar 2016 om udvidelsen af fælles regler og mindstestandarder med henblik på at beskytte fortrolig statistisk information, der indsamles af Den Europæiske Centralbank med bistand fra de nationale centralbanker, til at omfatte de kompetente nationale myndigheder i de deltagende medlemslande og Den Europæiske Centralbank i forbindelse med udførelsen af dens tilsynsopgaver (EUT L 47 af 25.2.2016. s. 16)
• ECB/2016/7 Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/661 af 15. april 2016 om det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2016 (EUT L 114 af 28.4.2016, s. 14)
• ECB/2016/19 Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/1162 af 30. juni 2016 om videregivelse af fortrolige oplysninger i forbindelse med strafferetlig efterforsk­ning (EUT L 192 af 16.7.2016, s. 73)
• ECB/2016/37 Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/1993 af 4. november 2016 om fastsættelse af principperne for koordinering af vurderingen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 og overvågning af institutsikringsordninger, herunder signifikante og mindre signifikante institut­ter (EUT L 306 af 15.11.2016, s. 32)
• ECB/2016/38 Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/1994 af 4. november 2016 om fastsættelse af de kompetente nationale myndigheders procedure til anerkendelse af institutsikringsordninger af tilsynsmæssige formål i overens­stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 306 af 15.11.2016, s. 37)
• ECB/2016/44 Den Europæiske Centralbanks henstilling af 13. december 2016 om politikker vedrørende udlodning af udbytte (EUT C 481 af 23.12.2016, s. 1)

Den europæiske banksektor i tal

Siden december 2016 er aggregerede data om sammensætningen af balancen, rentabiliteten, solvensen og kreditrisikoen i banker under tilsyn blevet offentliggjort på ECB Banktilsyns websted. Disse banktilsynsstatistikker offentliggøres hvert kvartal og omfatter opdelinger efter geografisk beliggenhed og bankklas­sificering.

De vigtigste statistikker for den betragtede periode vises nedenfor.

Hvis man ser på udsnittet af signifikante institutter på det højeste konsoliderings­niveau (tabel 1), kan der observeres en tendens i retning af højere kapitalprocenter siden begyndelsen af 2015. Den samlede kapitalprocent var på 17,2 pct. i tredje kvartal af 2016, hvilket var en stigning fra 16,1 pct. i det foregående år. Lignende stigninger kan observeres for den egentlige kernekapitalprocent (CET1) og kernekapitalprocenten (Tier 1).

Derudover er den samlede andel af misligholdte lån faldet stødt fra 7,3 pct. i 3. kvartal 2015 til 6,5 pct. i 3. kvartal 2016.

Bankernes samlede aktiver og passiver (se tabel 3a og 3b) afspejler dataene for ud­snit­tet af enheder på bestemte tidspunkter. Udsnittet af banker, som anvendes i de forskellige referenceperioder, varierer, da a) listen over signifikante institutter er ble­vet ændret, og b) banker, som udarbejder deres konsoliderede regnskaber i over­ensstemmelse med nationale regnskabsstandarder, og banker, som kun indberetter på institutniveau, er begyndt at indberette i FINREP.

Ordliste