Oversigt over mindre signifikante institutter

Mindre signifikante institutter er beliggende i alle lande, der deltager i Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM). Mens mindre signifikante institutters markedsandel i de nationale banksystemer varierer betydeligt mellem landene, er mindre signifikante institutters aktiviteter mere geografisk koncentreret end signifikante institutters. Mange mindre signifikante institutter leverer tjenester til mindre samfund eller regioner, afhængigt af deres placering. Desuden er de produktporteføljer, der tilbydes af mindre signifikante institutter, normalt snævrere og mere specialiserede end dem, der tilbydes af signifikante institutter. De segmenter, som nogle mindre signifikante institutter specialiserer sig i, omfatter bilfinansiering, realkreditvirksomhed, udlån til bestemte sektorer og levering af værdipapirtjenester.

Både nedenfor og i ECB's rapport om tilsyn med mindre signifikante institutter finder du mere detaljerede oplysninger om mindre signifikante institutter i Europa. Der er også medtaget specifikke oplysninger om institutsikringsordninger (IPS'er), da et stort antal mindre signifikante institutter er medlemmer af en institutsikringsordning.

Oversigt over sektoren for mindre signifikante institutter

Sektoren for mindre signifikante institutter i Europa består af omkring 2.000 bankenheder på det højeste konsolideringsniveau. Yderligere 250 enheder fungerer som datterselskaber af andre mindre signifikante institutter, mens ca. 60 mindre signifikante institutter opererer som individuelle filialer. Dette beløber sig til ca. 2.400 enheder, som de kompetente nationale myndigheder i de 21 deltagende lande fører tilsyn med. Størstedelen af sektoren for mindre signifikante institutter er stadig koncentreret i Tyskland, Østrig og Italien, hvor der findes store decentrale opsparings- og/eller andelsbanker.

Sektoren for mindre signifikante institutter efter forretningsmodel på tværs af deltagerlandene

(efter antal enheder)

Fra december 2021

Det er ikke kun markedsandelen for sektoren for mindre signifikante institutter, der varierer betydeligt mellem de deltagende lande – det samme gælder for de mindre signifikante institutters fremherskende forretningsmodeller på nationalt plan. Der er således mindre signifikante institutter i en række dynamiske markedssegmenter, fra forbrugerkredit og ejendomslån til privat bankvirksomhed og formueforvaltning. De mindre signifikante institutters aktiviteter er ofte mere geografisk koncentrerede end de signifikante institutters, idet detailudlån er den fremherskende forretningsmodel.

Sektor for mindre signifikante institutter efter land

(antal enheder og samlede aktiver)

Fra december 2021

Yderligere oplysninger om sektoren for mindre signifikante institutter findes i følgende ECB-publikationer:

• Rapport om tilsyn med mindre signifikante institutter
• Årsrapport om ECB's tilsynsvirksomhed
• Statistik over mindre signifikante institutter (kommer i 2. kvartal 2023)
• Supervision Newsletter

Oversigt over institutsikringsordninger

En institutsikringsordning defineres i kapitalkravsforordningen (CRR) som en kontraktmæssig eller vedtægtsmæssig ansvarsordning, der i) beskytter de institutter, der har indgået den, og ii) sikrer deres likviditet og solvens med henblik på at undgå konkurs, hvis det bliver nødvendigt. De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med betingelserne i kapitalkravsforordningen undlade at anvende udvalgte tilsynskrav – fx vedrørende likviditet i henhold til kapitalkravsforordningens artikel 8, stk. 4, eller ved hensyntagen til koncerninterne eksponeringer ved beregningen af de risikovægtede eksponeringer i henhold til kapitalkravsforordningens artikel 113, stk. 7 – eller tillade visse undtagelser (fx anvendelse af en lavere udgående procentsats og en højere indgående procentsats til beregning af likviditetsdækningsgraden (kapitalkravsforordningens artikel 422, stk. 8, og artikel 425, stk. 4) for institutter, der har indgået en institutsikringsordning.

Institutsikringsordninger anerkendes i øjeblikket til CRR-formål i fire lande, der deltager i SSM: Østrig, Tyskland, Italien og Spanien. Institutsikringsordninger er betydeligt relevante, da deres medlemmer tegner sig for ca. 50 pct. af bankerne i euroområdet og ca. 10 pct. af banksystemets samlede aktiver. Faktisk er signifikante institutter under ECB's banktilsyn og mindre signifikante institutter ofte medlemmer af samme institutsikringsordning. De to hovedsektorer, der er omfattet af institutsikringsordninger i de fire pågældende eurolande, er andels- og sparekasser.

I 2016 offentliggjorde ECB retningslinjer for, hvordan institutsikringsordninger skal vurderes, og hvordan ECB's og de kompetente nationale myndigheders aktiviteter skal koordineres i den henseende. Retningslinjerne sikrer, at ECB og de kompetente nationale myndigheder foretager en harmoniseret vurdering af nye ansøgninger om en institutsikringsordning, og at de konsekvent overvåger, at institutsikringsordningerne overholder de retlige krav.

• Retningslinje om fastsættelse af principperne for koordinering af vurderingen (ECB/2016/37)
• Retningslinje om fastsættelsen af de kompetente nationale myndigheders procedure til anerkendelse af institutsikringsordninger af tilsynsmæssigt formål (ECB/2016/38)