- INTERVIEW
Interview med Børsen
Interview med Kerstin af Jochnick, medlem af ECB's tilsynsråd, gennemført 25. august 2022 af David Bentow
13. september 2022
Hvordan vurderer I for tiden den finansielle stabilitet i bankerne i eurozonen?
I forhold til den finansielle stabilitet er det vores vurdering, at bankerne i eurozonen er modstandsdygtige, og er kommet sig oven på den globale finansielle krise i 2008. Vi ser, at bankerne står i en solid position i forhold til at have den nødvendige likviditet og kapital, og vi kan også se, at de har gjort en indsats for at nedbringe andelen af nødlidende lån, så de nu er på under to procent af det samlede udlån.
Hvad ser I som den primære risiko for bankerne i Europa for tiden?
Overordnet set er det vores vurdering, at bankerne kan styre de risici, vi har identificeret. Men når det er sagt, så er der en betydelig usikkerhed. Invasionen af Ukraine påvirker klart den globale økonomi negativt. Dette er bekymrende og noget, som bankerne er nødt til at følge meget tæt.
Hvad er jeres fokusområde som tilsynsmyndighed for de 110 største banker i eurozonen?
Vi udfordrer til stadighed bankerne i forhold til, hvor godt de egentlig forstår og måler deres risici. Kreditrisiko var naturligvis et af vores fokusområder, da corona-pandemien ramte, hvor vi især så på hvordan pandemien direkte kunne påvirke bestemte erhvervssektorer, eksempelvis servicebrancher som turismen. Og vi mener stadig der bør holdes grundigt øje med kreditrisici, men nu fokuserer vi også på de meget energiintensive sektorer og sektorer, der er særligt følsomme over for stigende renter.
Hvad er jeres fokus, når I taler med de banker I fører tilsyn med?
Vi udfordrer bankerne for at være sikre på, at de har et godt nok overblik over, og forståelse for, alle deres risici. Det gælder selvfølgelig kreditrisici, men også andre risikoområder. Eksempelvis vurderes cyber-risici at være mere alvorlige i dag, end de har været tidligere. Bankerne er også nødt til at forbedre deres styring af klimarisiko.
Både I og andre tilsynsmyndigheder frygtede store kredittab, da corona-pandemien ramte. Men det skete ikke?
I forbindelse med covid var der en meget stor koordineret indsats fra regeringer og myndigheder, og det handlede i høj grad om, at bankerne skulle stå i en situation, hvor de fortsat kunne understøtte samfundsøkonomien. Vi mener, at denne indsats satte bankerne i stand til at opfylde deres rolle og ansvar i den situation.
Nu har vi jo set markante rentestigninger i 2022. Hvad kommer det til at betyde for bankerne?
Vi må erkende, at udsigterne for den brede samfundsøkonomi ikke er alt for positive, blandt andet på grund af krigen i Ukraine, men også på grund af normaliseringen af pengepolitikken rundt omkring i verden. Generelt er erfaringen, at banker får stigende nettorenteindtægter når renteniveauet stiger. Betingelsen er dog, at det samtidig går godt for realøkonomien, fordi et fald i den økonomiske aktivitet ofte fører til tab på bankernes udlån.
Så selv om udgangspunktet er, at stigende renter er positivt for bankerne, så er det nu for tidligt at sige, hvad den samlede effekt bliver.
Hvad anser I overordnet set for at være den største udfordring for bankerne?
Generelt set er bankerne i euroområdet godt positioneret, men de har fortsat nogle strukturelle problemer. Dette er noget, vi længe har påpeget, men der er mere, der skal gøres.
Et centralt problem er, at bankerne ikke er profitable nok. Det kan der være mange forskellige grunde til, herunder at der er for mange banker i nogle områder, at der stadig er mange filialer, og at nogle banker ikke i tilstrækkelig grad har digitaliseret sig. Men man må nok også sige, at der er nogle banker, der ikke længere har en holdbar forretningsmodel.
Der er dog forskelle på tværs af Europa. Eksempelvis ser vi, at de nordiske banker er mere profitable og generelt klarer sig bedre end banker i euroområdet. Det skyldes, ud over at de er mere omkostningseffektive, at de har været bedre til at introducere nye digitale tjenester til kunderne, og tilbyde attraktive produkter, som kunderne gerne vil bruge og betale for.
Men der er ikke tvivl om, at der er en del banker, der bliver nødt til at se kritisk på deres nuværende forretningsmodel, blandt andet ved at indføre nye digitale teknologier, men også som svar på andre udfordringer, som eksempelvis hvordan de vil håndtere klimarisici. Det sidste er noget, der kan blive meget dyrt, hvis man ikke håndterer det effektivt. De banker, der på et tidligere tidspunkt forbereder sig på omstillingen til CO2-neutralitet, vil have en konkurrencefordel.
Bankernes interesseorganisationer har gennem længere tid klaget over, at de mener at reguleringen er blevet for vidtgående detaljeret og dyr at følge, og at I som tilsynsmyndigheder blander jer mere og mere. Hvad siger du til den kritik?
Banker spiller en meget vigtig rolle i vores samfund. Derfor er vi nødt til at have nogle krav – både til bankerne og til deres ledelser – for at sikre, at vi har et sikkert og sundt finansielt system.
Der er nu engang omkostninger forbundet med at være en bank. Og det at drive en bank på en god måde er ikke nogen nem opgave. Der er brug for dygtige medarbejdere, og de rette værktøjer til at forstå de risici, der er.
Derfor vil vi blive endnu mere krævende i vores forventninger til bankerne og deres ledelser. Det skyldes, at deres aktiviteter er særdeles komplekse, og kompleksiteten øges hele tiden.
Jeres tilsyn er en del af EU’s bankunion, der også omfatter en fælles afviklingsmyndighed og desuden skulle omfatte en fælles indskydergarantifond. Men selv om I har været i gang med tilsynet siden 2014, så er der fortsat ingen fælles indskydergaranti. Så har vi overhovedet en bankunion?
Vi har en bankunion. Tilsynssøjlen fungerer – den blev oven i købet krisetestet i forbindelse med covid-krisen, og den fungerede fint. Vi har også en effektiv fælles afviklingsmyndighed.
Men for at være ærlige, så er vi skuffede over at en fælles indskydergaranti ikke er blevet implementeret. Den ville øge tilliden til bankerne og til bankunionen. Og vi mener, at det er nødvendigt at vi får den på plads. Det er ikke tilfredsstillende, at vi efter ti år stadig ikke har fundet en model, som alle kan blive enige om.
Et andet formål med bankunionen var at gøre det nemmere for banker inden for eurozonen, men i forskellige lande, at fusionere. Men det har vi ikke rigtigt set nogle eksempler på?
Set fra vores synsvinkel vil vi gerne se mere fusionsaktivitet og aktivitet på tværs af landegrænserne. Det ville udbygge integrationen af EU's bankmarked, hvilket burde føre til en generelt mere effektiv og profitabel sektor. Men når det er sagt, er vores rolle ikke at presse bankerne til flere fusioner på tværs af grænserne, men snarere at sikre, at tilsynsrammerne ikke står i vejen for sådanne aktiviteter. På samme måde har vi også understreget, at det er vigtigt at forbedre den grænseoverskridende integration af bankkoncerner, som allerede opererer i bankunionen, for at styrke deres evne til at anvende deres ressourcer fleksibelt og effektivt over for stød og herved begrænse risiciene for den finansielle stabilitet. Vi har taget nogle initiativer på dette område, men der er grænser for, hvad vi kan gøre inden for de nuværende lovrammer.
Du kommer selv fra Norden, der har en lang historik for en stor grad af åbenhed. Synes du, at I er åbne nok over for offentligheden i forhold til jeres tilsyn og de enkelte banker?
I blandt andet Danmark og Sverige er der en meget lang tradition for en høj grad af transparens, mens andre lande har andre traditioner.
Jeg synes, at vi altid bør tilstræbe at være så transparente som muligt. ECB Banktilsyn står til ansvar over for EU-institutionerne, herunder Parlamentet, Rådet og Kommissionen, på forskellige måder. En hel del af de informationer, der er forbundet hermed – f.eks. vores høringer og udvekslinger af synspunkter i Parlamentet, vores svar på parlamentsmedlemmers skriftlige spørgsmål og vores årsrapporter – er offentligt tilgængelige. Desuden offentliggør vi rigtigt meget information på vores hjemmeside. Resultaterne af stresstests, der dækker hele EU, er offentlige, også resultaterne for de enkelte banker. Vi offentliggør også de aggregerede resultater af vores tilsynskontrol- og vurderingsproces (SREP). Hvad angår vores individuelle søjle 2-kapitalkrav, som vi pålægger de enkelte banker, bad vi om bankernes tilladelse til at offentliggøre tallene. Så dette er et område, hvor vi faktisk har fået mere gennemsigtighed.
Den Europæiske Centralbank
Generaldirektoratet Kommunikation
- Sonnemannstrasse 20
- 60314 Frankfurt am Main, Tyskland
- +49 69 1344 7455
- media@ecb.europa.eu
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Pressekontakt