Forord af Mario Draghi, formand for ECB

Da det i 2012 blev besluttet at oprette en fælles tilsynsmekanisme i euroområdet, lød der mange kritiske røster om, at det enten var umuligt eller ville tage meget lang tid. Men nu har vi allerede fejret 1-årsdagen for Den Fælles Tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM) og kan se tilbage på et meget vellykket første år med et europæisk banktilsyn.

SSM var dog hverken begyndelsen eller slutningen på den vifte af institutionelle reformer, som vi er nødt til at gennemføre for at genskabe den stabilitet i Europa, som er forudsætningen for, at vi igen kan få en holdbar vækst. Men det var et afgørende skridt og på mange måder nøglen til de efterfølgende.

I de første år med euroen levede vi i den illusion, at vi havde oprettet en fuldt færdig monetær union. Men da penge for langt størstedelens vedkommende udstedes af private banker, kan man kun have en fælles valuta, hvis man har et fælles banksystem. Hvis en valuta skal være fælles i egentlig forstand, skal den være fuldt ud fungibel, uafhængig af dens form, og uafhængig af hvor den befinder sig. Dette kræver en stærkere fælles styring af banksektoren i lande med samme valuta.

Oprettelsen af SSM var til dels en reaktion på denne nødvendighed. En fælles tilsynsmyndighed, der anvender ensartede metoder, opbygger gensidig tillid. Og dette indebærer ikke blot en større beskyttelse for borgerne, men medfører også store fordele for medlemslandene. Deres finansielle institutioner kan udnytte stordriftsfordelene i det indre marked fuldt ud.

Bankunionen bygger imidlertid på tre søjler: en fælles tilsynsmekanisme, en fælles afviklingsmekanisme og en ensartet indskydergarantiordning. Alle tre søjler skal være på plads, før vi har en egentlig fælles valuta. Tilsynet var nødt til at komme først, fordi det var en grundlæggende forudsætning for de andre søjler i bankunionen. I begyndelsen af 2015 blev Den Fælles Afviklingsmekanisme oprettet som den anden søjle. For at bankunionen kan fuldføres, er vi nødt til at bygge den tredje søjle: en ensartet indskydergaranti. Først når den er på plads, er bankunionen en stabil konstruktion.

Bankunionen er ikke et mål i sig selv, men et vigtigt skridt i opbygningen af et fælles europæisk marked for bankvirksomhed og finansielle tjenesteydelser. Integrerede og velfungerende bank- og kapitalmarkeder er vigtige betingelser for en stabil og fremgangsrig euro og er med til at fremme vækst og beskæftigelse til gavn for alle borgere i EU.


Forord af Danièle Nouy, formand for Tilsynsrådet

Da den første årsrapport blev offentliggjort i marts 2015, var Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM) ikke engang et halvt år gammel. Den havde en lovende fremtid, men næsten ingen historie. Med denne anden udgave af årsrapporten kan vi se tilbage på halvandet år med europæisk banktilsyn[1]. SSM har stadig en lovende fremtid foran sig, men fortiden er også opmuntrende.

I løbet af 2015 gjorde vi store fremskridt med at fremme det europæiske banktilsyns mål. Vi bidrog til kreditinstitutters sikkerhed og soliditet og til det finansielle systems stabilitet. Desuden fremmede vi det indre markeds enhed og integritet ved at sørge for ligebehandling af kreditinstitutterne. SSM skabte harmonisering, anvendte en indgribende tilgang til banktilsynet og intensiverede samarbejdet og kommunikationen med EU-institutioner og andre tilsynsmyndigheder. Vi har ganske vist endnu ikke nået vores mål om at skabe et egentligt europæisk banktilsyn, men vi er kommet meget nærmere.

Integration og harmonisering – fortidens succeser og fremtidens udfordringer

I 2015 tog det europæiske banktilsyn et stort skridt fremad imod et harmoniseret og uvildigt tilsyn, da en tilsynskontrol- og vurderingsproces (SREP) blev gennemført i euroområdet på baggrund af en fælles metode. For første gang blev alle signifikante institutioner i euroområdet vurderet ud fra samme kriterier. Kvantitative og kvalitative elementer blev kombineret i en klart defineret tilgang baseret på ekspertvurderinger, som sikrede konsistens, forhindrede overbærenhed i tilsynet og tog højde for institutionernes særlige forhold. I forbindelse med udarbejdelsen af den fælles metode blev der draget stor fordel af de kompetente nationale myndigheders tidligere erfaringer og bedste praksis. Alt i alt er der gjort meget positive erfaringer med den første harmoniserede SREP, hvilket lover godt for de kommende år.

Der kan imidlertid ikke opnås større harmonisering af tilsynspraksis i SSM, hvis ikke der sker en yderligere harmonisering af reglerne. EU-lovgivningen – CRR/CRD IV – indeholder mere end 160 bestemmelser, som giver tilsynsmyndigheder eller nationale regeringer visse beføjelser til selv at beslutte, hvordan de relevante europæiske regler konkret skal gennemføres. Nogle af disse "valgmuligheder og nationale skøn" tilgodeser specifikke nationale karakteristika. Mange af dem afspejler dog blot uanfægtede traditioner, rene nationale interesser og private interessers påvirkning af lovgivningsprocessen til deres egen fordel (regulatory capture). De har en væsentlig indvirkning på, hvilket forsigtighedsniveau lovgivningen indebærer, og på sammenligneligheden af kapitalprocenterne. De tilføjer også et ekstra lag af kompleksitet, idet de er en kilde til regelarbitrage.

Vi nedsatte en gruppe på højt niveau til at behandle denne problematik. Gruppen identificerede ca. 120 valgmuligheder og nationale skøn, som kan overføres til ECB, og hvor der er mulighed for harmonisering. De dækker en lang række emner som fx udskudte skatteaktiver, koncerninterne undtagelser ved store eksponeringer og koncerninterne undtagelser fra likviditetskravet. Vi har aftalt en fælles implementering af disse nationale valgmuligheder og skøn for hele euroområdet, således at implementeringen bringes i overensstemmelse med globale standarder, eller der anvendes den mest konservative tilgang, hvis der ikke findes en global standard. Dette gav anledning til at udarbejde en forordning og en vejledning, som blev sendt i offentlig høring og vedtaget af ECB. Forordningen træder i kraft i oktober 2016. Dette er et stort skridt hen imod en harmoniseret lovgivning i euroområdet.

Lovgivningen er dog stadig fragmenteret i et vist omfang. For så vidt angår CRD IV har medlemsstaterne fx fortolket flere bestemmelser forskelligt. Den nationale lovgivning varierer lige fra en streng ordret gennemførelse af europæisk lovgivning til national overregulering. Og nogle landes nationale lovgivere øger fragmenteringen yderligere ved at gøre ikkebindende tilsynspraksis til bindende retsakter.

De nationale lovgivere har beføjelse til at gennemføre EU-direktiver. En fragmenteret lovgivning stemmer imidlertid ikke overens med de overordnede mål for bankunionen. Samtidig er det slet ikke ideelt, at den fælles europæiske tilsynsmyndighed skal håndtere en lang række forskellige nationale lovgivninger. Derfor tilskynder vi aktivt til yderligere harmonisering af lovgivningsrammerne for banksektoren. Så længe reguleringen er fragmenteret, kan konvergens i tilsynspraksis ikke sikre lige vilkår. I denne henseende bidrager SSM aktivt til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) indsats med indførelsen af et fælles regelsæt og den fælles tilsynshåndbog på EU-plan.


Banksektoren og tilsynsvirksomheden i 2015

Resultaterne af den omfattende vurdering i 2014 udgjorde udgangspunktet for vores tilsynsarbejde i 2015. Det blev forstærket af en analyse af de makroøkonomiske forhold og en omfattende analyse af de vigtigste risici for banksektoren. På dette grundlag definerede Tilsynsrådet fem prioriteter, der fungerede som rettesnor for vores tilsynsvirksomhed i 2015. Prioriteterne var:

  • forretningsmodeller og rentabilitetsfremmende faktorer
  • ledelse og risikovillighed
  • kapitaldækning
  • kreditrisiko
  • cyberrisiko og dataintegritet.

I hele 2015 var de fælles tilsynsteam i kontakt med bankernes øverste ledelse for at gøre klart rede for SSM's tilsynsmæssige forventninger og undersøge, hvor holdbare forretningsmodellerne og de rentabilitetsfremmende faktorer var. En ekspertgruppe med omfattende deltagelse af de kompetente nationale myndigheder gennemførte horisontale analyser af "peer-grupper", hvor der blev taget hensyn til særlige forhold i forbindelse med de forskellige forretningsmodeller.

Med hensyn til ledelse og risikovillighed blev der iværksat en omfattende tematisk gennemgang i marts 2015, som blev inkorporeret i SREP. Gennemgangen blev afsluttet i januar 2016, hvor der blev udsendt opfølgningsbreve til institutterne. Som en del af tilsynscyklen gav resultatet af den tematiske gennemgang de fælles tilsynsteam mulighed for at identificere opfølgende tilsynsmæssige tiltag i 2016 samt områder, hvor der i fremtiden skulle gennemføres inspektioner på stedet. En rapport om den bedste praksis, som blev identificeret under den tematiske gennemgang, vil blive offentliggjort senere på året.

I 2015 var kapitaldækning en prioritet, som løbende blev behandlet. Resultaterne af den omfattende vurdering gav de fælles tilsynsteam et godt udgangspunkt for deres opfølgning. Arbejdet med valgmuligheder og nationale skøn var et stort skridt hen imod en mere harmoniseret definition af bankernes lovpligtige kapital i hele SSM. Et andet fokus var forberedelsen af en målrettet gennemgang af bankernes interne modeller for at sikre, at de samlede risikovægtede aktiver er tilstrækkelige. Formålet er at sikre, at de overholder reguleringsmæssige standarder, og fremme konsistens på tværs af institutionerne. Der blev i 2015 gjort status for første gang, ligesom der blev udarbejdet et forslag til en målrettet gennemgang af interne modeller i de kommende år.

Hvad angår kreditrisiko, blev der i 2015 indledt en tematisk gennemgang vedrørende "leveraged finance". Formålet med gennemgangen var at få et bedre indblik i leveraged finance-aktiviteterne i institutter under tilsyn, vurdere de vigtigste drivkræfter og dynamikken bag dette marked samt identificere bedste praksis. Et andet sigte med gennemgangen var at kunne benchmarke institutter med hensyn til leveraged finance. Desuden nedsatte Tilsynsrådet en midlertidig taskforce, som skal udvikle og implementere en konsistent tilsynsmæssig tilgang til institutioner under tilsyn med et stort omfang af misligholdte lån.

Med hensyn til cyberrisiko og dataintegritet blev der indledt en tematisk gennemgang vedrørende IT-cybersikkerhed i begyndelsen af 2015 med det formål at afdække de signifikante institutters cyberrisikoprofil og foretage en benchmarking ud fra de data, som indsamles fra bankerne. De første resultater blev anvendt til at identificere de banker, hvor der skulle udføres inspektioner på stedet i 2015 og 2016. Tilsynsrådet godkendte også en handlings- og kommunikationsmodel i tilfælde af cyberkriminalitet og oprettelsen af en database over tilfælde af cyberkriminalitet. Der blev nedsat en ekspertgruppe med deltagelse af de kompetente nationale myndigheder, som skal støtte arbejdet på disse områder.


Den europæiske banksektor i begyndelsen af 2016

I 1. kvartal 2016 oplevede den europæiske banksektor en forværring af den globale finansielle situation. I dag er den europæiske banksektor dog meget anderledes end før i tiden. Først og fremmest har bankerne forbedret kvaliteten og kvantiteten af den kapital, de besidder. Siden 2012 er CET1 i signifikante institutter i euroområdet steget fra 9 pct. i gennemsnit til ca. 13 pct. Disse institutter er godt forberedte til at opfylde lovgivningens fuldt indfasede kapitalkrav, når de træder i kraft fra 2019. Og hvad angår de tilsynsmæssige kapitalkrav, har det europæiske banktilsyn klart fastsat, hvor stor en søjle 2-kapital det forventer, at bankerne besidder under stabile forhold. Alt andet lige vil tilsynskravene ikke blive forhøjet yderligere.

Samlet set er den europæiske banksektor langt bedre forberedt til at klare uventede problemer end for bare nogle få år siden. De signifikante institutter oplevede desuden en yderligere resultatfremgang i 2015. De kunne derfor foretage en passende udlodning, samtidig med at de opfyldte de lovgivnings- og tilsynsmæssige kapitalkrav. Dette gælder også for udlodninger på hybride kernekapitalinstrumenter.

Der findes dog stadig en gruppe europæiske banker, som har et højt niveau af nødlidende lån. Disse lån blev identificeret under den omfattende vurdering i 2014, hvor der for første gang nogensinde blev anvendt en harmoniseret definition. Hvad der er lige så vigtigt, er, at der er i rimelig grad taget højde for disse nødlidende lån. Vi er derfor rimeligt godt klædt på til at sørge for yderligere fremskridt med at bringe niveauet for de nødlidende lån ned over de næste par år på en velordnet måde.

Endelig har der været et gennembrud med hensyn til banksystemets opbygning. Med direktivet om genopretning og afvikling af banker (krisehåndteringsdirektivet) og Den Fælles Afviklingsinstans har vi nu en afviklingsordning, som muliggør en velordnet afvikling af banker. Denne ordning sikrer, at det ikke længere er skatteyderne, der betaler for afviklingen, men derimod bankernes aktionærer og kreditorer. Mens krisehåndteringsdirektivet på passende vis øger markedsdisciplinen, synes den udvidelse af spændene, som er iagttaget i 1. kvartal 2016, imidlertid ikke at være begrundet set i lyset af bankernes langt højere kapitalniveau.


Prioriteter for tilsynet i 2016

I 2016 vil bankernes forretningsmodeller og rentabilitetsfremmende faktorer fortsat være et vigtigt fokusområde for det europæiske banktilsyn. Begge disse områder er udfordret på grund af den lange periode med lave renter og stor værdiforringelse af aktiverne. Andre vigtige risikoelementer, hvis betydning varierer fra land til land, er kreditrisici og flere misligholdte lån, som nævnt ovenfor, reversering af søgen efter afkast, adfærds- og ledelsesrisici, statsrisici, geopolitiske risici, voksende sårbarheder i vækstøkonomier samt, igen, IT- og cyberkriminalitetsrisici. Bankerne skal også forberede sig til nye tilsynsmæssige kapitalkrav.

Disse risici og udfordringer dannede udgangspunkt for fastlæggelsen af vores prioriteter for tilsynet i 2016. Da mange af de største risici og udfordringer ikke har ændret sig betydeligt siden 2015, overlapper vores prioriteter for tilsynet i 2016 sidste års prioriteter. Desuden blev nogle af prioriteterne for 2015 fra begyndelsen fastlagt over en tidshorisont på mere end et år. På baggrund heraf har SSM vedtaget fem tilsynsprioriteter for 2016, som blev offentliggjort i begyndelsen af 2016, nemlig:

  • risiko i forhold til forretningsmodel og rentabilitet
  • kreditrisiko
  • kapitaldækning
  • risikoledelse og datakvalitet
  • likviditet.

Risiko i forhold til forretningsmodel og rentabilitet er fortsat en vigtig prioritet i 2016. På grundlag af de analyser, der blev udarbejdet i 2015, er der iværksat en tematisk gennemgang af bankernes rentabilitetsfremmende faktorer på virksomhedsniveau og på tværs af forretningsmodeller. I denne forbindelse vil et af tilsynets fokusområder være at undersøge, hvorvidt der bl.a. opnås rentabilitet med mindre stramme standarder for kreditbevilling, større anvendelse af kortfristet finansiering eller en stigning i risikoeksponeringerne.

Kreditrisiko er også stadig en vigtig prioritet. Forringelsen af kreditkvaliteten af lån til virksomheder og husholdninger og i udlånspolitikken samt det vedvarende høje niveau af misligholdte lån er en kilde til bekymring i en række eurolande, navnlig dem, der blev hårdt ramt af krisen. Ud over at følge op på det arbejde, der blev indledt i 2015, vil ECB Banktilsyn også undersøge uforholdsvis store risikokoncentrationer på visse områder, fx ejendomssektoren. Et emne, som er tæt tilknyttet hertil, er gennemførelsen af den nye regnskabsstandard "IFRS 9 – Finansielle instrumenter", som har en indflydelse på målingen af kreditforringelse samt værdiansættelsen af finansielle instrumenter. En relevant tematisk gennemgang iværksættes snarest.

Et andet prioriteret område i 2016 er kapitaldækning. Af særlig relevans i denne sammenhæng er konsistensen og kvaliteten af bankernes proces til vurdering af den interne kapital (ICAAP), herunder deres kapacitet i forbindelse med interne stresstest samt gennemførelsen af tilsynsmæssige stresstest, som fx den EU-dækkende stresstest, der blev koordineret af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Andre omdrejningspunkter for tilsynet i 2016 omfatter opfølgningen med hensyn til kvalitet og sammensætning af bankernes kapital (også i relation til valgmuligheder og nationale skøn) samt undersøgelsen af, hvorvidt bankerne er parate til nye reguleringsmæssige standarder som fx minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver og den samlede kapacitet til at absorbere tab. Den målrettede gennemgang af bankernes interne modeller og omfanget af risikovægtede aktiver vil også være højeste prioritet i 2016 og de kommende år.

Også bankernes risikostyring og datakvalitet prioriteres højt i 2016 på baggrund af en lav indtjening og en potentiel jagt efter afkast samt billig og rigelig finansiering. Desuden viste den finansielle krise klart, at bankernes ledelsesorganer ofte manglede de oplysninger, som de skulle bruge for at træffe gode forretningsbeslutninger. SSM vil nu prioritere en klar formidling af de tilsynsmæssige forventninger til bankerne, hvad dette angår. Der vil endvidere blive gennemført en tematisk gennemgang for at vurdere overholdelsen af Baselkomiteen for Banktilsyns principper for en effektiv aggregering af risikodata og risikorapportering. Gennemgangen vil også styrke de opfølgende tiltag efter SSM's tematiske gennemgang i 2015 af risikoledelse og risikovillighed. Endelig kræver det den nyeste IT-infrastruktur til at sikre datakvaliteten og datasikkerheden. Derfor vil IT-risiko indgå i analysen.

Endelig blev likviditet tilføjet som en ny tilsynsprioritet i 2016. Erfaringen med SREP i 2015 har vist, at mange banker stadig ikke opfylder alle de tilsynsmæssige forventninger til en sund styring af likviditetsrisici. Derfor videreudvikles SREP-metoderne vedrørende likviditetsrisiko. Dette omfatter en detaljeret analyse af, hvor robust bankens likviditetsdækningsgrad er, og en indsigt i, hvor pålidelig bankens likviditetsrisikostyring og risikovillighed er, som de kommer til udtryk i processen til vurdering af den interne likviditet (ILAAP) eller en sammenlignelig ramme.

Disse prioriteter gælder på mange måder for både de signifikante banker, som er underkastet ECB's direkte tilsyn, og mindre signifikante institutioner, som er underlagt de kompetente nationale myndigheders direkte og ECB's indirekte tilsyn. Der sikres en konsistent tilgang i hele SSM med en nøje koordinering med de kompetente nationale myndigheder og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.


Konsolidering af SSM's tilsynsmodel

Tilsynsprioriteterne for 2015 og 2016 er en understregning af, at SSM har en fremadskuende tilgang til banktilsyn. Vores hovedformål er at håndtere potentielle problemer rettidigt. På baggrund af øgede muligheder for benchmarking og indbyrdes sammenligning fremmer vi også forskellige synsvinkler på risici. Vores mål er at opbygge en grundig forståelse af de enkelte institutters risikofaktorer, risikovillighed og forretningsmodel under behørig hensyntagen til de europæiske bankers forskelligartede forretningsmodeller. Det er en klar styrke ved en europæisk banktilsynsmyndighed.

De hidtidige resultater skyldes først og fremmest det engagement og hårde arbejde, som vores team har lagt for dagen. I 2016 vil vi fortsætte opbygningen af en SSM-holdånd i ECB og de kompetente nationale myndigheder. En sådan holdånd er helt afgørende, da alle de højt kvalificerede medarbejdere, som bidrager til SSM, er ansat hos forskellige myndigheder med arbejdspladser i forskellige lande og deltager i en helt enestående form for integreret samarbejde. I tråd med EU-lovgivernes generelle opfordring vil vi løbende udvikle personalepolitikker med hensyn til uddannelse, feedback og intern mobilitet i SSM for at fremme en fælles tilsynskultur og en fuldt integreret tilsynsmekanisme.

Der venter stadig meget arbejde forude for SSM med hensyn til at implementere bedste praksis for et uafhængigt, indgribende og fremadskuende tilsyn, som sikrer lige vilkår for bankerne i euroområdet. Efterhånden som vi samler erfaring og arbejder tættere og tættere sammen, vil vi hurtigere nærme os målet.


Den organisatoriske struktur ECB Banktilsyn

ECB Banktilsyns[2] organisatoriske struktur viste sig allerede i det første år at være særdeles velegnet til at støtte arbejdet i Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM). I betragtning af projektets størrelse og den korte forberedelsesfase ville det dog være overraskende, hvis der ikke havde været noget, som skulle forbedres. Der er derfor taget skridt til yderligere forbedringer af de organisatoriske rammer, og der vil blive taget yderligere skridt hen ad vejen.

De mange beslutninger, som skal træffes inden for SSM, har givet anledning til en række foranstaltninger, som er indført for at strømline beslutningsprocessen. I løbet af det første driftsår stod det også klart, at nogle af de centrale opgaver havde større ressourcebehov end forventet. Derfor vil der blive ansat flere medarbejdere i løbet af de næste to år.

For at sikre god governance blev det etiske grundlag for alle ECB's medarbejdere revideret, så det afspejler de nye banktilsynsopgaver. Grundlaget trådte i kraft 1. januar 2015. Samtidig blev der oprettet et Compliance og Governance-kontor, som skal rådgive medarbejderne og støtte implementeringen af grundlaget. Adskillelsen af de pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaverne i beslutningstagningen blev også sikret i 2015, og der blev ikke brug for Mæglingspanelets mellemkomst. Tilgængeligheden af data af høj kvalitet til tilsynsformål og informationsstyringssystemer for hele SSM blev yderligere forbedret.

Opfyldelse af krav om ansvarlighed

Denne årsrapport er udarbejdet som et af ECB Banktilsyns primære kanaler for ansvarlighed i overensstemmelse med SSM-forordningen. I henhold til forordningen bør overdragelsen af tilsynsopgaver til ECB afbalanceres ved hjælp af passende krav om gennemsigtighed og ansvarlighed. Vedligeholdelse og forbedring af rammerne for ansvarlighed – der blev etableret på grundlag af den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og ECB og aftalememorandummet mellem Rådet og ECB – var blandt ECB's løbende prioriteter i 2015.

Hvad angår Europa-Parlamentet, deltog Tilsynsrådets formand i 2015 i et møde i Parlamentets Økonomi og Valutaudvalg, hvor hun fremlagde Årsrapporten om ECB's tilsynsvirksomhed 2014 (31. marts), i to ordinære offentlige høringer (25. juni og 19. oktober) og to ad hoc-udvekslinger af synspunkter (25. juni og 19. oktober). Blandt de centrale emner, som blev drøftet, var "valgmuligheder og nationale skøn" i CRR/CRD IV og tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP). I 2015 offentliggjorde ECB 26 svar på parlamentsmedlemmers spørgsmål om tilsynsanliggender på sit websted. I brevene blev der gjort rede for retsgrundlaget og for ECB's politikker med tilknytning til en bred vifte af tilsynsemner, fx den omfattende vurdering i 2014, ECB's tilsynsmæssige tiltag, tilsynsbeslutningernes proportionalitet og specifikke risici for banker under tilsyn.

Desuden sendte ECB referaterne af møderne i Tilsynsrådet til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale.

Hvad Rådet angår, deltog formanden for Tilsynsrådet i 2015 i to møder i Eurogruppen i dens bankunionssammensætning: Den 24. april fremlagde formanden Årsrapport om ECB's tilsynsvirksomhed 2014, og 7. december deltog Danièle Nouy i en udveksling af synspunkter om emner som implementeringen af tilsynsrammerne, harmoniseringen af valgmuligheder og nationale skøn i CRR/CRD IV og den omfattende vurdering 2015.

Som en del af rapporteringskravene ifølge SSM-forordningen deltog repræsentanter for ECB, der arbejder med banktilsyn, i udvekslinger af synspunkter med nationale parlamenter.


Beslutningstagning

Tilsynsrådet og Styringsudvalget

2015 var SSM's første hele driftsår. Tilsynsrådet afholdt i alt 38 møder. 22 fandt sted i Frankfurt am Main, og 16 blev afholdt i form af en telekonference. På disse møder drøftede Tilsynsrådet en bred række spørgsmål vedrørende både individuelle banker under tilsyn og mere generelle spørgsmål som udarbejdelse af "policy notes" og fælles metoder. Ud over møder og telekonferencer kan Tilsynsrådet træffe afgørelse ved skriftlig procedure[3]. I 2015 blev størstedelen af afgørelserne truffet på denne måde, navnlig afgørelser om egnethed og hæderlighed.

Figur 1

Tilsynsrådets aktiviteter i tal

≈ 1,500 38 984 921 213 137 123 34 møder skriftlige procedurer afgørelser afgørelserne var rettet til SREP-afgørelser afgørelser vedrørende kapitalgrundlaget tilladelses- procedurer 1 mest almindelige afgørelser signifikante bankkoncerner og (potentielle) erhververe af SSM-banker heraf kommunikerer på et andet sprog end engelsk

* Anm.:Tallene i denne figur vedrører individuelle tilsynsafgørelser, der er rettet til enheder under tilsyn eller deres potentielle købere. Desuden traf Tilsynsrådet afgørelse i en række horisontale spørgsmål (fx fælles metoder) og institutionelle spørgsmål.
1 De 921 afgørelser om tilladelsesprocedurer omfatter over 2.000 enkelte procedurer (se afsnit 3.1.2).

ECB vedtog en lang række afgørelser om individuelle banker (se figur 1). Dette kræver en effektiv ledelse af beslutningsprocessen. De enkelte udkast til afgørelser skal forelægges Tilsynsrådet til godkendelse og derefter Styrelsesrådet til endelig vedtagelse ifølge ikkeindsigelsesproceduren. Desuden er det ikke alle banker under tilsyn, som har accepteret at modtage formelle afgørelser fra ECB på engelsk. 34 banker fik tilsendt afgørelserne på et andet officielt EU-sprog.

Selv om ECB Banktilsyn bygger på EU-retten, især CRR/CRD IV, har medlemslandene gennemført CRD IV i den nationale lovgivning på forskellige måder. Dette skaber endnu en operationel udfordring for beslutningstagningen, da det kræver ekspertise inden for hver enkelt af de 19 forskellige nationale lovgivninger, også på centralt niveau. Og disse lovgivninger bliver mere og mere fragmenterede, da nogle lande omsætter ikkebindende tilsynspraksis til bindende retsakter. Endvidere har nationale foranstaltninger til gennemførelse af CRD IV og nationale lovkrav, som går videre end de europæiske regler, i visse tilfælde ført til en debat om ECB's præcise tilsynsbeføjelser. Dette har i flere tilfælde medført, at ECB har ført tilsyn via instrukser til de kompetente nationale myndigheder.

I 2015 blev der taget flere skridt til at strømline beslutningsprocessen. For at kunne håndtere den store mængde forslag til afgørelser vil man se nærmere på mulighederne for uddelegering.

Ud over de bankspecifikke afgørelser traf Tilsynsrådet afgørelse om flere horisontale spørgsmål, herunder især anvendelsen af fælles metoder og rammer på konkrete områder af tilsynet. I tre tilfælde besluttede Tilsynsrådet, at der skulle oprettes midlertidige organer (to grupper på højt niveau og en taskforce) bestående af højtstående ledere fra ECB og de kompetente nationale myndigheder. De fik til opgave at udføre forberedende arbejde vedrørende henholdsvis i) udøvelsen af valgmuligheder og skøn i EU-lovgivningen, ii) SREP-metoderne og iii) en konsistent tilsynsmæssig tilgang til institutter under tilsyn med et højt niveau af nødlidende lån.

Tilsynsrådet

Første række (fra venstre mod højre): Alexander Demarco, Jouni Timonen, Cyril Roux, António Varela
Anden række (fra venstre mod højre): Andreas Dombret, Fabio Panetta, Julie Dickson, Luc Coene, Danièle Nouy, Sabine Lautenschläger, Anneli Tuominen, Stanislava Zadravec Caprirolo, Jan Sijbrand
Tredje række (fra venstre mod højre): Mathias Dewatripont, Vladimír Dvořáček, Robert Ophèle, Ignazio Angeloni, Karol Gabarretta, Yiangos Demetriou, Claude Simon, Fernando Restoy Lozano, Zoja Razmusa
Fjerde række (fra venstre mod højre): Raimund Röseler, Andreas Ittner, Andres Kurgpõld (suppleant for Kilvar Kessler), Helmut Ettl, Ingrida Šimonytė, Norbert Goffinet, Ilias Plaskovitis

Formand

Danièle Nouy

Cypern

Yiangos Demetriou (Central Bank of Cyprus)

Næstformand

Sabine Lautenschläger

Letland

Kristaps Zakulis (Finanðu un kapitāla tirgus komisija)

(indtil 28. januar 2016)

Pēters Putniņš (Finanšu un kapitāla tirgus komisija)

(fra 15. februar 2016)

Zoja Razmusa (Latvijas Banka)

ECB's repræsentanter

Ignazio Angeloni

Luc Coene (fra 11. marts 2015)

Julie Dickson

Sirkka Hämäläinen

Litauen

Ingrida Šimonytė (Lietuvos bankas)

Belgien

Mathias Dewatripont (Nationale Bank van België/ Banque Nationale de Belgique)

Luxembourg

Claude Simon (Commission de Surveillance du Secteur Financier) Norbert Goffinet (Banque centrale du Luxembourg)

Tyskland

Elke König (Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht) (indtil 28. februar 2015)

Felix Hufeld (Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht) (fra 1. marts 2015) Andreas Dombret (Deutsche Bundesbank)

Malta

Karol Gabarretta (Malta Financial Services Authority) Alexander Demarco (Bank Ċentrali ta’ Malta/Central Bank of Malta)

Estland

Kilvar Kessler (Finantsinspektsioon) Madis Müller (Eesti Pank)

Holland

Jan Sijbrand (De Nederlandsche Bank)

Irland

Cyril Roux (Banc Ceannais na hÉireann/Central Bank of Ireland)

Østrig

Helmut Ettl (Finanzmarktaufsicht) Andreas Ittner (Oesterreichische Nationalbank)

Grækenland

Vassiliki Zakka (Bank of Greece) (indtil 31. juli 2015)

Ilias Plaskovitis (Bank of Greece) (fra 31. juli 2015)

Portugal

António Varela (Banco de Portugal) (indtil 7. marts 2016)

Spanien

Fernando Restoy Lozano (Banco de España)

Slovenien

Stanislava Zadravec Caprirolo (Banka Slovenije)

Frankrig

Robert Ophèle (Banque de France)

Slovakiet

Vladimír Dvořáček (Národná banka Slovenska)

Italien

Fabio Panetta (Banca d’Italia)

Finland

Anneli Tuominen (Finanssivalvonta) Kimmo Virolainen (Suomen Pankki – Finlands Bank) (indtil 1. januar 2016)

Jouni Timonen (Suomen Pankki – Finlands Bank) (fra 1. januar 2016)

Styringsudvalget, der omfatter otte medlemmer af Tilsynsrådet, støtter det i dets aktiviteter og forbereder dets møder, holdt 22 møder i 2015. 19 af møderne blev holdt i Frankfurt am Main, 3 via telekonference.[4] I april fandt den første rotation af de fem medlemmer fra kompetente nationale myndigheder, som er udnævnt for et år, sted.


Det Administrative Klagenævns aktiviteter

I 2015 modtog Det Administrative Klagenævn otte anmodninger om en administrativ revision af ECB's tilsynsafgørelser.[5] Det Administrative Klagenævn vedtog seks udtalelser. To af dem foreslog at opretholde den oprindelige afgørelse, mens fire foreslog at ændre afgørelsen eller forbedre begrundelsen. De to øvrige anmodninger blev trukket tilbage af klagerne.

Klagenævnets revisioner: procedure og formål

Ud fra en proceduremæssig synsvinkel har en mundtlig høring af klageren/klagerne, der er en mulighed ifølge Klagenævnets forretningsorden[6], vist sig at være et vigtigt element i revisionsprocessen. Herved får klagerne, som ofte er repræsenteret ved den øverste ledelse, lejlighed til at blive hørt i Det Administrative Klagenævn, og ECB får lejlighed til at fremsætte sine synspunkter.

I de to tilfælde, hvor en anmodning om revision blev trukket tilbage, før Det Administrative Klagenævn udstedte en udtalelse, bidrog Klagenævnet, herunder dets sekretariat, til opklaringen af spørgsmål til både klagernes og ECB's tilfredshed ved at mægle mellem de to parter.

Som anført i artikel 24. stk. 1, og 64. betragtning til SSM-forordningen bør Det Administrative Klagenævns revision vedrøre ECB's afgørelsers proceduremæssige og materielle overensstemmelse med SSM-forordningen, samtidig med at den respekterer ECB's skønsmargin. Hvor ECB har udøvet dette skøn, har Klagenævnets revision i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols praksis været begrænset til at klarlægge, hvorvidt den anfægtede afgørelse var behæftet med en åbenbar fejl eller magtfordrejning, og hvorvidt den tydeligt overskred grænserne for ECB's skønsmæssige beføjelser. Klagenævnet har ligeledes kontrolleret, om de relevante procedureregler var overholdt, og hvorvidt de faktiske omstændigheder, som lå til grund for de omtvistede afgørelser, var anført korrekt.


Emner, der har været genstand for revision, og relevante spørgsmål

Det Administrative Klagenævn behandlede følgende hovedemner i forbindelse med undersøgelsen af de afgørelser, det reviderede: det konsoliderede tilsyns omfang (fx ECB's beføjelser i forhold til holdingselskabet som moderselskab for en bankkoncern, joint ventures' status i bankkoncerner) og corporate governance-bestemmelser, navnlig vedrørende adskillelsen af tilsynsfunktioner og ledelsesfunktioner i kreditinstitutterne.

Under behandlingen af disse emner har Det Administrative Klagenævn observeret en manglende harmonisering i gennemførelsen af EU-lovgivning på nationalt plan på områder som bankkonsolidering og krav til egnethed og hæderlighed. I forbindelse med undersøgelsen af anmodningerne om revision bemærkede Klagenævnet, at kreditinstitutternes mulighed for at anlægge flere fortolkninger vanskeliggør en konsistent revision af ECB's afgørelser.

Endelig har Det Administrative Klagenævn haft lejlighed til at understrege betydningen af god intern ledelse i kreditinstitutterne, navnlig hvad angår ledelsesorganets ansvar for at indføre et første kontrolled i kreditinstituttet.


Ansættelse af personale i ECB Banktilsyn

Ansættelse af personale i 2015

Rekrutteringen til ECB Banktilsyn blev gennemført med et godt resultat. En kritisk masse af nye medarbejdere blev ansat tids nok til, at SSM kunne begynde sit virke i november 2014. Ved udgangen af 2014 var ca. 85 pct. af de 1.073,5 stillinger, omregnet til fuldtidsstillinger[7], som var godkendt til 2015, besat, fordelt på 769 godkendte stillinger til de fem ECB-forretningsområder, som beskæftiger sig med banktilsyn, og 304,5 fuldtidsstillinger i de relaterede fælles tjenester[8]. I 2015 fortsatte rekrutteringen af de resterende stillinger, og ved årets slutning var ca. 96 pct. af de godkendte stillinger blevet besat. Ud over de ovennævnte fuldtidsstillinger, hvor medarbejderne er ansat med en tidsubegrænset eller tidsbegrænset kontrakt, gjorde ECB Banktilsyn brug af 40,5 fuldtidsstillinger med kortvarige kontrakter[9].

Diagram 1

Godkendte stillinger til ECB Banktilsyn pr. 31. december 2015 omregnet til fuldtidsstillinger

GD MS I 27% GD MS II 25% GD MS III 11% GD MS IV 33% Sekretariat 4%

Diagram 1 viser fordelingen af de godkendte fuldtidsstillinger pr. 31. december 2015 på de fem ECB-forretningsområder, der er beskæftiget med banktilsyn.

Siden ansættelsen af personale i ECB Banktilsyn begyndte i 2013, har der været i alt 113 ansættelseskampagner, som medførte over 25.000 enkeltansøgninger.

Ansættelseskampagnen var tilrettelagt, så den var gennemsigtig, konkurrencebaseret og "top down", således at lederne kunne ansætte personalet til deres egne team. Udvælgelsen tog sigte på at rekruttere de bedst kvalificerede medarbejdere med hensyn til kompetencer, effektivitet og integritet. I den meget krævende rekrutteringsproces skulle alle ansøgerne bevise, at de ikke blot havde de påkrævede solide tekniske kompetencer, men også adfærdsmæssige kompetencer og lederevner, alt efter omstændighederne. Forskellige værktøjer og teknikker blev taget i brug til at vurdere de kvalifikationer og kompetencer, som krævedes i den pågældende stilling, bl.a. onlinetest, skriftlige øvelser, fremlæggelser og strukturerede interview.

I forbindelse med rekrutteringsprocessen tages der sigte på at ansætte medarbejdere i en passende blanding af nationaliteter, aldre, køn og baggrund. 38 pct. af de nyansatte var kvinder og 62 pct. mænd. De nye kolleger er kommet med forskellige former for erhvervserfaring, men hovedparten kommer fra centralbank- eller tilsynsområdet.

Kønsfordelingen fremgår af tabel 1:

Tabel 1

Kønsfordelingen i ECB Banktilsyn

Kvindelige medarbejdere/samlet antal medarbejdere, i pct. 38 pct. Kvindelige medarbejdere (ekskl. ledende stillinger)/samlet antal medarbejdere (ekskl. ledende stillinger), i pct. 40 pct. Kvindelige medarbejdere i ledende stillinger/samlet antal medarbejdere i ledende stillinger, i pct. 31 pct.


Revision af ressourcerne i ECB Banktilsyn (afgørelser truffet i 2015 til gennemførelse i 2016)

Det oprindelige antal medarbejdere i ECB Banktilsyn blev beregnet i 2013 ud fra den viden, der var til rådighed dengang. Da var organisationen imidlertid stadig i sin opstartsfase, og man havde kun begrænsede operationelle erfaringer. Efterhånden som ECB har fået mere viden om bankerne under tilsyn og nu har næsten et års tilsynserfaring, er det blevet tydeligt, at en række vigtige opgaver kræver flere ressourcer end forventet.

Det var fx nødvendigt at øge antallet af medarbejdere til det direkte tilsyn med signifikante banker, især til de små og mellemstore signifikante banker og bankkoncerner, for at sikre et tilstrækkeligt højt mindsteniveau i tilsynsprogrammet, men også i lyset af bankernes risikoprofiler. Desuden kræves der for alle banker under direkte tilsyn, uanset størrelse, men under hensyntagen til kvalitative kriterier, ressourcer til bl.a. i) opgradering af metoder, ii) inspektioner på stedet og iii) gennemgangen af interne modeller.

I september 2015 besluttede ECB's styrelsesråd at øge antallet af relevante medarbejdere over de næste to år. I 2016 vil stillingerne i de tilsynsrelaterede forretningsområder stige med et antal (tidsubegrænsede og tidsbegrænsede kontrakter), der svarer til 160 fuldtidsstillinger[10]. Stigningen i 2017 (som højst sandsynligt bliver væsentligt mindre) er under overvejelse og vil blive vedtaget i løbet af 2016.

2016-rekrutteringerne er allerede i gang. De første stillinger blev slået op i oktober 2015, for at de nye medarbejdere kan blive ansat så hurtigt som muligt. Rekrutteringskampagnerne tilrettelægges, så de er gennemsigtige, konkurrencebaserede og "top down" og begynder med ledere og rådgivere. Udvælgelsen af kandidater tager sigte på at rekruttere de bedst kvalificerede medarbejdere, hvad angår kompetencer, effektivitet og integritet. I overensstemmelse med ECB's standardrekrutteringsprocedure skal alle ansøgerne bevise, at de ikke blot har de påkrævede solide tekniske kompetencer, men også adfærdsmæssige kompetencer og lederevner, alt efter omstændighederne.


Andre initiativer i forbindelse med ansættelse

ECB har ændret sine ansættelsesregler for praktikanter, så unge nyuddannede får mulighed for at lægge en del af deres praktikperiode i op til to kompetente nationale myndigheder ud over deres ophold i ECB. Praktikanternes mulighed for at flytte rundt mellem institutioner i SSM giver nyuddannede mulighed for at opnå arbejdserfaring flere steder i Europa, hvilket bidrager til, at der opstår en fælles europæisk banktilsynskultur, og at der skabes en ung talentpulje for hele systemet. Det første program for praktikanter i SSM blev iværksat i 2015 med henblik på at fremme samarbejdet internt i SSM. I april 2016 vil 38 praktikanter, som er blevet udvalgt blandt ca. 1.000 ansøgere, påbegynde deres praktikperiode.


Gennemførelse af adfærdskodeksen

Styrelsesrådet skal i henhold til SSM-forordningens artikel 19, stk. 3, udarbejde og offentliggøre en adfærdskodeks for den del af ECB's personale og ledelse, der er involveret i banktilsyn. Den 1. januar 2015 trådte ECB's reviderede etiske grundlag i kraft, og der blev oprettet et compliance og governance-kontor, som skal implementere grundlaget og rådgive medarbejderne i etiske spørgsmål.

I 2015 modtog Compliance og Governance-kontoret over 1.300 forespørgsler fra alle ECB's medarbejdere. Forespørgslerne vedrørte mange forskellige emner (bl.a. private finansielle transaktioner, gaver og repræsentation og eksterne aktiviteter). Compliance og Governance-kontoret identificerede et begrænset antal tilfælde, hvor det reviderede etiske grundlag ikke var blevet overholdt. En tredjedel af disse vedrørte personale og ledelse involveret i banktilsyn. Ingen af disse tilfælde – der primært vedrørte (opfattede) interessekonflikter – involverede nogen form for overlagt forseelse begået af medarbejdere i ECB Banktilsyn.

Blandt de medarbejdere og ledere inden for banktilsyn, som fratrådte deres stilling i 2015, var der et tilfælde, som udløste en afkølingsperiode i overensstemmelse med det reviderede etiske grundlag.

For at sikre høje etiske standarder hos alle dele af SSM vedtog ECB's styrelsesråd i marts 2015 en retningslinje om fastsættelse af de fælles principper for en etisk ramme for både ECB og de kompetente nationale myndigheder. En særlig taskforce støtter Styrelsesrådet i gennemførelsen af disse principper for en passende virksomhedskultur og etisk kultur i hele SSM.

En etisk komite på højt niveau, som ligeledes blev nedsat i 2015 for at rådgive medlemmerne af ECB's besluttende organer, gav i to tilfælde SSM-relateret vejledning. Begge tilfælde drejede sig om aktiviteter udført i egenskab af privatperson.


Anvendelsen af princippet om adskillelse mellem pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaver

I 2015 påvirkede anvendelsen af princippet om adskillelse mellem pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaver primært udvekslingen af oplysninger mellem forskellige politikområder.[11] I overensstemmelse med afgørelse ECB/2014/39 om gennemførelsen af adskillelsen mellem ECB's pengepolitiske funktion og tilsynsfunktion skal udvekslingen af oplysninger foregå ud fra "need to know"-princippet, således at det enkelte politikområde skal påvise, at de oplysninger, der anmodes om, er nødvendige for at opnå dets politiske målsætninger. De fleste tilfælde vedrørte ikke enkeltbankers data, og ECB's pengepolitiske funktion, som var indehaver af de fortrolige oplysninger, gav direkte adgang til disse. Derfor var der ikke behov for Direktionens mellemkomst for at løse eventuelle interessekonflikter.

I et par tilfælde var det dog nødvendigt at inddrage Direktionen i henhold til afgørelse ECB/2014/39 for at give tilladelse til at dele ikkeanonymiserede FINREP- og COREP-data[12] og andre rådata. Den pågældende udveksling af oplysninger vedrørte primært kreditinstitutter i lande med økonomiske tilpasningsprogrammer. Der blev kun givet midlertidig adgang til dataene for at sikre, at need to know-kravet hele tiden var opfyldt.

Adskillelsen på beslutningsniveau gav ikke anledning til problemer, og Mæglingspanelets[13] mellemkomst var ikke påkrævet.


Rammer for datarapportering og informationsstyring

Udvikling med hensyn til rammerne for datarapportering

Datakvalitet og aggregering af risikodata på virksomhedsplan samt evne til risikorapportering er en vigtig forudsætning for en solid, risikobaseret beslutningstagning i bankerne. De to faktorer bestemmer tilsammen kvaliteten af risikoledelsen. På denne baggrund blev der, i overensstemmelse med SSM's tilsynsprioriteter for 2015, udviklet scorer og parametre for datakvaliteten. De hjælper SSM med at implementere de principper for en effektiv aggregering af risikodata og risikorapportering, som Baselkomiteen for Banktilsyn har opstillet.

For at imødekomme behovet for rettidige, granulære data af høj kvalitet anvender SSM en "sekventiel metode", hvor de kompetente nationale myndigheder er det første led i dataindsamlingen og kontrollen af datakvaliteten. Erfaringerne i 2015 viste, at harmoniserede procedurer i alle SSM-lande er en forudsætning for data af høj kvalitet, og at de er vigtige som første led i kontrollen af datakvaliteten. Som følge heraf har ECB og de kompetente nationale myndigheder indledt et arbejde, som skal skabe større harmonisering i den sekventielle metode.

Derudover er der oprettet et andet led i kvalitetskontrollen, som finder sted i ECB. Disse kontroller bidrager til, at de samme standarder for datakvaliteten anvendes i alle institutter under tilsyn. De giver også tilsynsmyndighederne et tydeligt billede af den datakvalitetskontrol og -processer, som udføres af de rapporterende institutioner selv, sådan som det kræves i CRD IV.

I denne forbindelse blev forbindelsesmulighederne i det tilsynsmæssige bankdatasystem udvidet for at forbedre kommunikationen med de kompetente nationale myndigheder. For at lukke datahuller, som ikke er omfattet af den regelmæssige indberetning, blev projekterne "Agile Collection Environment" og "Stress Test Accounts Reporting" lanceret. De vil bidrage til at opfylde fremtidige datakrav, som ECB opstiller for at udføre både sine makroprudentielle og mikroprudentielle funktioner. For at opnå en bedre balance mellem nødvendigheden af en fuldstændig, konsistent og regelmæssig indberetning og behovet for at undgå en unødig stor rapporteringsbyrde vil yderligere krav effektivt implementere proportionalitetsprincippet og blive varslet med en rimelig frist.

ECB's forordning om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed

ECB's forordning om indberetning at finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (ECB/2015/13) blev vedtaget 17. marts 2015. I overensstemmelse med SSM-forordningen havde forordningsforslaget været i offentlig høring i 2014. Med forordningen lukkes nogle af datahullerne i tilsynsrapporteringen på en permanent og harmoniseret måde. Bl.a. udvides den harmoniserede, regelmæssige rapportering af regnskabsdata til konsoliderede rapporter fra banker, der anvender nationale regnskabsregler, samt til rapporter på individuelt grundlag, fx for enheder under tilsyn, som ikke er koncerner.

I forordningen er der taget behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet ved at skelne mellem forskellige grupper af rapporteringspligtige afhængig af, om de er signifikante eller mindre signifikante, indberetter på konsolideret eller individuelt grundlag, og hvorvidt deres samlede aktiver er over eller under en tærskelværdi på 3 mia. euro.

Forordningen berører ikke de regnskabsstandarder, som anvendes af koncerner og enheder under tilsyn i deres konsoliderede regnskaber eller årsregnskaber, ligesom den heller ikke ændrer de regnskabsstandarder, der anvendes til tilsynsrapporteringen.

Forordningen anvender skemaer udviklet af EBA, som indgår i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014. Der er bl.a. specifikke nationale GAAP-rapporteringsskemaer, der harmoniserer rapporteringen foretaget af enheder i henhold til disse regnskabsstandarder, samtidig med at forskelle i forhold til IFRS respekteres. Desuden arbejder ECB sammen med de kompetente nationale myndigheder om yderligere vejledning af nationale GAAP-banker for at lette indberetningen for dem.


Udviklingen inden for informationsstyring

SSM's aktiviteter er afhængige af IT-værktøjer til at støtte de tilsynsførende i både ECB og de kompetente nationale myndigheder i deres daglige arbejde. De systemer, der blev implementeret før SSM's officielle startdato 4. november 2014, havde en central, støttende funktion i den første tilsynscyklus. I denne sammenhæng er det især værd at bemærke IMAS-systemet (Information Management for SSM), som er blevet en vigtig, støttende faktor i de centrale SSM-processer, som også sikrer en harmoniseret tilsynstilgang i alle eurolande.

IMAS har gennemgået væsentlige forbedringer i 2015. Systemet er bl.a. blevet indbygget i en tilsynsportal, der fungerer som en enkelt indgang til alle informationsressourcer og IT-værktøjer, som anvendes i SSM.


Tilsynets bidrag til finansiel stabilitet

I 2015, hvor de største risici for bankerne i euroområdet var relateret til forretningsmodeller og rentabilitetsfremmende faktorer, blev rentabiliteten forbedret for bankerne i euroområdet, hovedsagelig på grund af mere stabile makroøkonomiske forhold og lave finansieringsomkostninger. En del af forbedringen skyldtes imidlertid også engangsgevinster. Desuden lå rentabiliteten for et stort antal banker i euroområdet stadig under de anslåede egenkapitalomkostninger.

Grækenland kom igen i fokus, efter at politisk usikkerhed førte til alvorlige likviditetsbegrænsninger for græske banker. Mens bankernes likviditetsstilling blev sikret med nødlikviditet, forværredes deres solvens også i løbet af 2015. For at begrænse krisens virkning blev der truffet en række tilsynsmæssige foranstaltninger, bl.a. en omfattende vurdering for de fire signifikante institutter i Grækenland. De kapitalbehov, der fremkom ved vurderingen af aktivkvaliteten og basisscenariet, blev dækket af private investorer, mens det i nogle tilfælde var nødvendigt med yderligere statsstøtte for at dække de kapitalbehov, som var en følge af det negative scenario.

Der blev i 2015 taget store skridt i retning af en harmonisering af det europæiske banktilsyn med anvendelsen af en harmoniseret metode til tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (Supervisory Review and Evaluation Process – SREP). For første gang nogensinde blev alle signifikante institutter i euroområdet vurderet ud fra de samme kriterier. Den harmoniserede SREP vil uden tvivl spille en vigtig rolle i indsatsen for at gøre bankerne mere modstandsdygtige. ECB bidrog også til etableringen af en krisestyringsramme for bankunionen. Rammerne bygger på direktivet om genopretning og afvikling af banker (krisehåndteringsdirektivet) og Den Fælles Afviklingsmekanisme. De sikrer, at potentielle bankkrak håndteres problemfrit, og at kriser så vidt muligt forhindres.

Med hensyn til makroprudentiel politik var 2015 også det første hele år, hvor ECB udøvede sine beføjelser på dette område. På baggrund af det aktuelle tidspunkt i konjunkturcyklen fandt ECB's styrelsesråd det ikke nødvendigt at indføre bredt funderede kontracykliske makroprudentielle foranstaltninger i 2015.

Kreditinstitutternes vigtigste risici og generelle resultater i 2015

Vigtigste risici i 2015

Blandt de vigtigste risici, som prægede euroområdets banksektor i 2015, var forretningsmodellens holdbarhed og lav rentabilitet blandt de største.[14] De øvrige identificerede risici var af forskellig relevans i eurolandene. I dette afsnit gives et overblik over nogle af de vigtigste risici i 2015, idet størstedelen af dem stadig er relevante i 2016.

I 2015 blev både bankernes forretningsmodeller og deres rentabilitet udfordret, især på grund af en stor værdiforringelse af aktiverne og den lange periode med lave renter. Indtjeningen var fortsat under pres, og den gennemsnitlige forrentning af egenkapitalen lå fortsat under kapitalomkostningerne. Lav rentabilitet kan påvirke holdbarheden af nogle bankers forretningsmodel på mellemlangt sigt og hæmme deres evne til at skabe kapital og adgang til de finansielle markeder. Banksektorens rentabilitet blev hæmmet af en række udfordringer. Den vigtigste faktor er den lave nominelle vækst og de lave renter, som påvirker traditionel bankvirksomhed (fx detaillångivning), der er afhængig af løbetidsændring. Ydermere lægger beholdningen af overtagne problematiske aktiver en bremse på rentabiliteten.

Kreditrisici gav ikke anledning til bekymring i alle eurolande, men er stadig et problem for de fleste af de lande, som er blevet hårdt ramt af finanskrisen. Kreditrisici omfatter forringelse af kreditkvaliteten af lån til SMV'er, virksomheder eller husholdninger samt af kreditstandarder.

Den nuværende situation med historisk lave risikopræmier og investorer, der søger efter afkast, har potentiale til at skabe et pludseligt skift i de globale risikopræmier. Det kan påvirke bankerne på flere måder. Det kan for det første være nødvendigt at revaluere deres værdipapirbeholdninger, hvilket især kan medføre tab for aktiver, der måles til dagsværdi. For det andet kan lavere priser på aktiver føre til højere krav til sikkerhedsstillelse. Det påvirker banker med en større andel af sikret finansiering. For det tredje vil højere risikopræmier sandsynligvis medføre højere finansieringsomkostninger for banker, som overvejende gør brug af engrosfinansiering. Endelig kan stigende volatilitet hæmme rentabiliteten for banker med betydelige kapitalmarkedsaktiviteter. En indikator for komprimerede risikopræmier er de risikojusterede renter på statsobligationer. De har været faldende siden 2006, hvilket tyder på, at investorerne accepterer et lavere afkast for det samme risikoniveau. Andre tegn på, at investorerne accepterer lavere udbytte, var en observeret udjævning af rentekurven og indsnævring af CDS-spændene (credit default swap) mellem obligationer med højt afkast og investment grade-obligationer.

Adfærds- og governance-risici – også med hensyn til moralske og etiske standarder – er også blevet fremhævet som nogle af de største risici. Adskillige banker i euroområdet er blevet retsforfulgt og har i de seneste år fået bøder for overtrædelser af regler, love og standarder. Det har haft konsekvenser for deres indtjening og omdømme. Andre retssager verserer stadig og kan skabe usikkerhed om fremtidige omkostninger for de involverede banker. Fremtrædende tilfælde af forseelser vedrører bl.a. uhensigtsmæssigt salg, kursmanipulation, hvidvaskning af penge, skattesvindel og tilsidesættelse af amerikanske sanktioner.

Geopolitiske spændinger i Rusland og Ukraine og voksende sårbarheder i Kina og vækstøkonomierne medførte risici – ikke kun via direkte eksponeringer af bankerne, men også gennem afsmittende effekter. De direkte eksponeringer er begrænset til nogle enkelte signifikante institutter, mens anden runde-effekter fra finansielle eller makroøkonomiske forbindelser kan skade hele euroområdets banksektor.

Omkostningsbegrænsende programmer samt øget brug af IT-løsninger, der bliver stadig mere komplekse, påvirker soliditeten af bankernes IT-systemer og eksponerer dem for cyberkriminalitet. De efterfølgende risici kan føre til driftstab, skader på deres omdømme og forretningsforstyrrelser. Indirekte kan dårlige IT-systemer skade kvaliteten af ledelsesrapporteringen og hæmme fleksibiliteten ved tilpasning til nye krav. Et andet problem er, at datakvaliteten for den interne og eksterne rapportering kan være utilstrækkelig og føre til, at de risici, der er forbundet med institutternes forretninger, opfattes forkert.


Signifikante bankers generelle resultater i 2015

Tabel 2

Signifikante banker i euroområdet

Aktiver i alt (i mia. euro) Risikovægtede aktiver (i mia. euro) CET1-kapital (i mia. euro) CET1-kvotient (i pct.) Forhold omkostninger/indtægt (i pct.) Signifikante institutter i SSM 21.573 8.046 1.027 12,77 61,50 SSM G-SVB 11.247 3.980 474 11,92 63,88 Alle EU's G-SVB 17.669 G-SVB på verdensplan 41.929

Anm.: Alle tal pr. ultimo september 2015; G-SVB står for globale systemisk vigtige banker (for SSM-området: BNP Paribas, Deutsche Bank, BBVA, Groupe BPCE, Groupe Crédit Agricole, ING Bank, Santander, Société Générale og Unicredit Group).

Diagram 2

Faldende omkostninger i forbindelse med værdiforringelse er stadig en af de største drivkræfter bag forbedringen af signifikante bankers rentabilitet i 2015.

(Alle poster er vægtede gennemsnit udtrykt som pct. af egenkapitalen)

-10 -5 0 5 10 15 2014 2015 Driftsoverskud før nedskrivninger minus nedskrivninger* minus andet = egenkapitalforrentning

* Data for 3. kvt. 2015 annualiseret
Kilde: FINREP-rammen (102 signifikante institutter, der indberetter IFRS-data på højeste konsolideringsniveau).

I 2015 forbedredes de signifikante bankers rentabilitet, omend fra et meget lavt niveau. Foreløbige tal viser, at forrentningen af egenkapitalen samlet set steg til 4,6 pct. ved udgangen af 2015 (fra 2,8 pct. et år tidligere) for et repræsentativt udsnit på 101 institutter (se diagram 2), men at den var et godt stykke under benchmarkene for omkostninger ved egenkapitalfinansiering (8 pct. i henhold til de seneste beregninger, se ECB's Financial Stability Review fra november 2015).

Forbedringen skyldtes primært stabiliseringen af makroøkonomiske forhold, som mindskede kredittabene. Nedskrivningerne af lån og andre finansielle aktiver faldt således fra 7,7 pct. af den samlede egenkapital i 2014 til 5,9 pct. i 2015. Mens forbedringen kunne mærkes i hele euroområdet, var der stadig store forskelle landene imellem med hensyn til kredittab. Samtidig steg nedskrivninger af ikkefinansielle aktiver, som fx goodwill, fra 0,7 pct. til 1,0 pct. af egenkapitalen mellem 2014 og 2015, i takt med at bankerne fortsatte bestræbelserne på at tilpasse værdiansættelser fra før krisen til de nuværende markedsforhold.

Nettorenteindtægterne, der er den primære indtægtskilde for signifikante banker, viste sig at være ret modstandsdygtige i 2015 på trods af de lave renter. Samlet set opvejer de lavere finansieringsomkostninger fuldt ud de lave renters negative effekt på renteindtægterne. Disse blev delvist understøttet af en moderat vækst i beholdningerne af lån til husholdninger og virksomheder (+2,6 pct.) koncentreret på de største institutter). På samme måde voksede gebyrindtægterne målt i absolutte tal som følge af kapitalforvaltnings- og privatkundeaktiviteter.

Omkostningerne steg på linje med indtægterne. Det gennemsnitlige forhold mellem omkostninger og indtægter forblev stabilt på 63,3 pct.

Endelig skyldtes bankernes forbedrede rentabilitet delvis udbytte og kapitalgevinster opgjort til markedspris ved afhændelse af obligationsbeholdninger og engangsgevinster, der sandsynligvis ikke vil forekomme igen i de næste kvartaler.

.


Involvering i krisestyring

Involvering i den græske krise, herunder den omfattende vurdering af landets signifikante institutter

Fra begyndelsen af december 2014 førte den politiske usikkerhed i Grækenland til alvorlige likviditetsbegrænsninger for bankerne på grund af: i) stor udstrømning af indskud; ii) kortfristet engrosfinansiering (sikret og usikret), som ikke rulles; iii) voksende likviditetsbehov hos udenlandske datterselskaber og filialer og iv) høje eksponeringer over for låntagere i den offentlige sektor, som blev anset for mindre holdbare på grund af omstændighederne. Som følge heraf øgede græske banker anvendelsen af ELA i 1. halvår 2015. De stabiliserede sig først i slutningen af juni 2015 efter banklukkedagen og gennemførelsen af kapitalrestriktioner.

De fire græske signifikante institutters solvens forringedes også i løbet af 2015, især i 2. kvartal, hvor der blev foretaget et større antal hensættelser for at foregribe resultatet af den omfattende vurdering.

Omfattende vurdering af de fire græske signifikante institutter

På denne baggrund gennemførte ECB en omfattende vurdering af de fire græske signifikante institutter for at få en fremadrettet vurdering af deres kapitalbehov. Denne omfattende vurdering blev gennemført på anmodning af ECB i dens tilsynsfunktion på grundlag af et aftalememorandum undertegnet 19. august 2015 af den europæiske stabilitetsmekanisme, Den Hellenske Republik og Bank of Greece. Den bestod i en gennemgang af aktivkvaliteten og en stresstest og blev gennemført i perioden fra begyndelsen af juli til slutningen af oktober 2015.

Gennemgangen af aktivkvaliteten var en øjebliksvurdering af nøjagtigheden af bankernes bogførte aktivværdier pr. 30. juni 2015 og dannede udgangspunkt for stresstesten. I gennemgangen af aktivkvaliteten var der et minimumskrav til de græske bankers egentlige kernekapital (CET1) på 9,5 pct. Stresstesten var en fremadrettet undersøgelse af, hvor modstandsdygtig bankernes solvens var over for to hypotetiske scenarier: I basisscenariet skulle bankerne fastholde en egentlig kernekapitalprocent (CET1) på mindst 9,5 pct. I det negative scenario skulle de fastholde en CET1 på mindst 8 pct.

Metoden, der blev anvendt til gennemgangen af aktivkvaliteten, var baseret på ensartede og harmoniserede definitioner, som tog højde for gældende lovbestemmelser om regnskab og tilsyn. Den var også i overensstemmelse med metoden til gennemgang af aktivkvaliteten, der blev anvendt i 2014 i den omfattende vurdering for hele euroområdet. På nogle områder omfattede ECB's metode yderligere antagelser for bedre at afspejle markedsforholdene, fx med hensyn til faktorer, der udløser værdiforringelse, beregningen af individuelle specifikke hensættelser og værdiansættelse af sikkerhed. Stresstesten blev udført centralt på grundlag af dataformularer og informationer om banklån ("loan tapes"), som bankerne forelagde. Fremskrivningerne blev udarbejdet af ECB. Der blev afholdt møder med hver af de fire banker, hvor de foreløbige resultater af den omfattende vurdering blev formidlet og drøftet i en tilsynsdialog.

De endelige resultater blev anvendt som grundlag for rekapitaliseringsprocessen i slutningen af 2015, der omfattede fuld dækning af de kapitalbehov, som blev identificeret i den omfattende vurdering. Resultatet af den omfattende vurdering 2015, som blev offentliggjort i slutningen af oktober, viste et samlet kapitalbehov i de fire græske signifikante institutter på 4,4 mia. euro i stresstestens basisscenario (minimumsgrænse på 9,5 pct. CET1) og 14,4 mia. euro i det negative scenario (minimumsgrænse på 8,0 pct. CET1).

Tabel 3

Resultat af den omfattende vurdering af fire græske signifikante institutter

CET1, udgangspunkt før AQR CET1, udgangspunkt efter AQR CET1, basisscenario 1 CET1, negativt scenario Maks. kapitalbehov (negativt scenario) (i basispoint) (i mia. euro) Alpha Bank 12,7% 9,6% 9,6% 2,1% 590 2,74 Eurobank 13,7% 8,6% 8,7% 1,3% 670 2,12 National Bank of Greece 11,6% 8,1% 7,3% - 0,2% 822 4,60 Piraeus Bank 10,8% 5,5% 5,2% - 2,3% 1.035 4,93 Aggregeret 12,1% 7,9% 7,6% 0,1% 14,40

1) CET-kvotienterne for basisscenariet og det negative scenario er kvotienterne pr. december 2017 og afspejler, for basisscenariets vedkommende, ikke nødvendigvis de laveste kvotienter i stresstestens 2,5 års horisont.

For at opfylde de kapitalbehov, som blev identificeret i den omfattende vurdering, blev bankerne anmodet om at forelægge ECB en plan, hvor de gjorde rede for, hvordan de ville dække det identificerede kapitalbehov. Foranstaltningerne i planerne skulle være implementeret senest 11. december 2015. To institutioner var i stand til at rejste tilstrækkelig kapital fra private investorer til at dække deres samlede behov, mens de to øvrige institutioner fik yderligere statsstøtte inden for de rammer for retsbevarende rekapitalisering, der er beskrevet i direktiv 2014/59/EU, hvor der opstilles en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber. Den offentlige støtte havde til formål at dække de kapitalbehov, som var en følge af stresstestens negative scenario. Behovene som følge af gennemgangen af aktivkvaliteten og/eller stresstestens basisscenario var allerede blevet dækket af den private sektor.


Grundig overvågning af det græske banksystem og tilsynsmæssige tiltag for at begrænse virkningen af krisen

Ud over den omfattende vurdering fortsatte arbejdet i 2015 med fokus på tre supplerende aktiviteter:

  1. En grundig overvågning af de vigtigste risici i det græske banksystem.
  2. Løbende udveksling af oplysninger og rapportering til alle, der er involveret i spørgsmål vedrørende de græske banker.
  3. Tiltag til at begrænse virkningen af krisen.

I 2015 var tilsynsarbejdet fortsat meget intenst og krævede nøje overvågning fra de fælles tilsynsteams side (de bestod af medarbejdere fra ECB og Bank of Greece) i samarbejde med ECB's afdeling for krisestyring. I forbindelse med overvågningen af mindre signifikante institutter arbejdede Generaldirektorat for Mikroprudentielt Tilsyn III også tæt sammen med Bank of Greece, som gennemførte en omfattende vurdering af disse banker.

For at fremme udvekslingen af oplysninger og et smidigt samarbejde var ECB Banktilsyn i tæt kontakt med alle relevante interessenter: de græske myndigheder, herunder Bank of Greece og den græske finansielle stabiliseringsfond (Hellenic Financial Stabilisation Fund), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) samt tilsynsmyndigheder i bankernes værtslande (fra Storbritannien, Bulgarien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Rumænien, Serbien og Tyrkiet).

I 2015 blev der indført flere tilsynsmæssige tiltag til at håndtere den vanskelige situation, som påvirkede den græske banksektor, og begrænse virkningerne af krisen. Disse tiltag omfattede beslutninger om at beskytte de fire signifikante institutters likviditetsstilling, fx ved at begrænse nogle investeringer og forretninger samt en indsats for at sikre, at der ikke skete en afsmitning til de græske bankers udenlandske enheder, hvor der især blev sat fokus på likviditeten i de udenlandske datterselskaber og filialer.


Bidrag til EU's nye rammer for krisehåndtering

I 2015 bidrog ECB Banktilsyn til etableringen af EU's krisehåndteringsrammer, som er baseret på krisehåndteringsdirektivet og forordningen om Den Fælles Afviklingsmekanisme.

EU's rammer for krisehåndtering forpligter tilsyns- og afviklingsmyndigheder til at samarbejde. På den ene side skal SSM som kompetent myndighed arbejde tæt sammen med Den Fælles Afviklingsinstans om genopretningsplanlægningen, gennemførelsen af foranstaltninger til tidlig indgriben og vurderingen af nødlidende eller forventeligt nødlidende banker. På den anden side skal Afviklingsinstansen arbejde sammen med ECB om afviklingsplanlægningen og vurderingen af mulighederne for bankers afvikling samt gennemførelsen af afviklingsforanstaltninger.

Der blev indledt et tæt samarbejde med Afviklingsinstansen, der blev oprettet i januar 2015, og som pr. 1. januar 2016 har påbegyndt afviklingsarbejdet for enheder og koncerner under ECB's direkte tilsyn og andre grænseoverskridende koncerner i bankunionen. I denne forbindelse har ECB fast observatørstatus på SRB's eksekutiv- og plenarmøder. ECB begyndte også at invitere formanden for Den Fælles Afviklingsinstans, Elke König, til at deltage som observatør i Tilsynsrådets møder, når der drøftes spørgsmål af relevans for Den Fælles Afviklingsinstans. Endvidere blev der i slutningen af 2015 underskrevet et Aftalememorandum mellem ECB og Den Fælles Afviklingsinstans (se også afsnit 4.1.1).

Som en del af EU's rammer for kriseforebyggelse skal alle institutter udarbejde og vedligeholde en genopretningsplan, der beskriver de foranstaltninger, som instituttet skal træffe for at genoprette sin finansielle stilling i tilfælde af en betydelig forværring. I løbet af 2015 begyndte signifikante institutter at forelægge deres genopretningsplaner for ECB Banktilsyn med henblik på at foretage en fuldstændig vurdering. ECB vurderer, om planerne er fyldestgørende, således at de på en troværdig måde og rettidigt vil kunne genoprette et instituts levedygtighed i stressperioder.

Hvis et instituts finansielle situation forværres, og foranstaltninger til tidlig indgriben overvejes, vil udvekslingen af oplysninger mellem det relevante fælles tilsynsteam, ECB's afdeling for krisestyring og Den Fælles Afviklingsinstans blive intensiveret. Hvis ingen tilsynsmæssige eller private foranstaltninger kan genoprette en banks soliditet, kan det besluttes at erklære instituttet for "nødlidende eller forventeligt nødlidende". Hvis der er tale om et signifikant institut, træffes denne afgørelse af ECB efter høring af Afviklingsinstansen. Europa-Kommissionen og de øvrige eksterne interessenter såsom tilsyns- og afviklingsmyndighederne i værtslandet, den/de relevante indskydergarantiordning(er) eller de kompetente ministerier vil blive underrettet. Når det er afgjort, at et institut er "nødlidende eller forventeligt nødlidende", vil ECB nøje koordinere de nødvendige opfølgningstiltag, som fx tilladelsen til et broinstitut og inddragelse af det "gamle" instituts licens, med Afviklingsinstansen.

I 2015 deltog SSM i krisehåndteringsammenhæng i en række grænseoverskridende fora for specifikke institutioner, som fx krisehåndteringsgrupper. SSM bidrog også til det politiske arbejde i internationale fora som fx Financial Stability Board (FSB) for at mindske problemer i forbindelse med "too big to fail"-spørgsmålet og forbedre bankernes soliditet og den finansielle stabilitet.


De "normale" omfattende vurderinger

Opfølgning af 2014-vurderingen, herunder implementering af kapitalplaner

ECB skal foretage en omfattende vurdering af den relevante bank, der består i en gennemgang af aktivkvaliteten og en stresstest, før tilsynsansvaret overdrages til ECB. I stresstesten undersøges det, hvor modstandsdygtig bankens solvens er over for to hypotetiske scenarier, et basisscenario og et negativt scenario.

I 2014 udførte ECB en omfattende vurdering af 130 banker for at forberede overtagelsen af ansvaret for banktilsynet i november 2014. Resultaterne heraf blev offentliggjort i oktober 2014 (vedrørende opfølgende tiltag, se Årsrapport om ECB's tilsynsvirksomhed 2014). I april 2015 skønnede ECB, at ud af de samlede justeringer af bogførte aktivværdier, som blev fundet i forbindelse med gennemgangen af aktivkvaliteten for de signifikante institutter (42 mia. euro), var omkring to tredjedele opført i bankernes 2014-regnskaber. Den sidste tredjedel blev behandlet som tilsynskrav. Desuden gennemførte bankerne under ECB's direkte tilsyn i de ni første måneder af 2015 over 75 pct. af de nødvendige tiltag for at korrigere de kvalitative konklusioner. I nogle tilfælde var det nødvendigt at indlede mellemlang- og langsigtede projekter. Det overvåges nøje i SSM, hvordan disse projekter skrider frem.

En sammenholdelse af gennemgangen af aktivkvaliteten og stresstesten viste 25 banker med et samlet kapitalbehov på 24,6 mia. euro. 12 af bankerne havde allerede truffet kapitalforanstaltninger, før resultaterne af den omfattende vurdering blev offentliggjort. Derfor var der kun 13 banker tilbage, som skulle træffe yderligere kapitalforanstaltninger for at dække et kapitalbehov på 9,5 mia. euro. Alle banker med et kapitalbehov skulle i princippet forelægge ECB en kapitalplan, hvor de forklarede, hvordan de ville dække dette behov. Et kapitalbehov, der var en følge af gennemgangen af aktivkvaliteten eller stresstestens basisscenario, skulle være dækket inden seks måneder. Kapitalbehov som følge af stresstestens negative scenario skulle være dækket inden ni måneder.

For de resterende 13 bankers vedkommende omfattede nogle af kapitalplanerne foranstaltninger, som blev gennemført omgående af en af følgende tre grunde:

  1. Der var intet eller næsten intet kapitalbehov ifølge den dynamiske balanceantagelse.[15]
  2. Banken var under afvikling.[16]
  3. Banken havde anvendt foranstaltninger med henblik på i tilstrækkelig grad at forbedre den strukturelle rentabilitet for at dække kapitalbehovet.[17]

De resterende kapitalplaner blev gennemgået af Tilsynsrådet og derefter gennemført af bankerne. Blandt de foranstaltninger, som bankerne iværksatte, var afhændelser, rejsning af ny kapital, omstrukturering og forbedringer inden for risikostyring.

Samlet set har den kombinerede opfølgning af den omfattende vurdering fra 2014 nået de erklærede mål, nemlig at styrke bankernes balancer, forbedre gennemsigtigheden og opbygge tillid.

Dette understøttes af et væsentligt fald i CDS-spændene i perioden fra oktober 2014 til juli 2015 for de 25 banker, som ikke bestod den omfattende vurdering i 2014.[18]


Den omfattende vurdering af nye signifikante institutter i 2015

Da en omfattende vurdering foretaget af ECB er et krav, der gælder for alle banker, som kommer under, eller sandsynligvis vil komme under, ECB's direkte tilsyn, gennemgik ni banker, som ikke deltog i vurderingen i 2014, en tilsvarende vurdering i 2015. For fem af disse banker var ECB's direkte tilsyn allerede blevet påbegyndt i november 2014, da SSM trådte i kraft[19], mens det for de øvrige fire begyndte i januar 2016.

Tabel 4

Banker, der deltager i den omfattende vurdering 2015

Navn Land Starttidspunkt for direkte tilsyn Sberbank Europe AG Østrig 4. november 2014 VTB Bank (Østrig) AG Østrig 4. november 2014 Banque Degroof S.A. B elgien 4. november 2014 Kuntarahoitus Oyj (Municipality Finance plc) Finland 1. january 2016 Agence Française de Développement Frankrig 1. january 2016 J.P. Morgan Bank Luxembourg S.A. Luxembourg 1. january 2016 Medifin Holding Limited Malta 1. january 2016 Novo Banco SA Portugal 4. november 2014 Unicredit Slovenia Slovenien 4. november 2014

I 2015 anvendte vurderingen de samme metoder som i 2014 og bestod også af en gennemgang af aktivkvaliteten og en stresstest. Tærskelværdierne til påvisning af et kapitalbehov var de samme som i 2014: CET1 på 8 pct. for gennemgangen af aktivkvaliteten og stresstestens basisscenario og CET1 på 5,5 pct. for stresstestens negative scenario.

Gennemgangen af aktivkvaliteten førte til samlede justeringer på 453 mio. euro i de deltagende bankers bogførte aktivværdier, som hovedsagelig skyldtes påvisningen af yderligere misligholdte eksponeringer og den heraf følgende stigning i hensættelser. Resultaterne af gennemgangen af aktivkvaliteten dannede udgangspunkt for stresstesten, hvor udviklingen i bankernes kapitalposition blev fremskrevet over tre år (2015-17). I det negative scenario[20] havde de deltagende banker et vægtet gennemsnitligt fald på 6,1 procentpoint i deres egentlige kernekapitalprocent, CET1.

Ingen af bankerne kom under CET1-grænsen på 8 pct. efter gennemgangen af aktivkvaliteten. Ved en sammenlægning af virkningerne af gennemgangen af aktivkvaliteten og stresstesten faldt fem banker under CET1-grænsen på 5,5 pct. i det negative scenario. Det samlede kapitalbehov var 1,74 mia. euro. Heraf var en del allerede blevet dækket af kapitalforhøjelser og andre godkendte foranstaltninger, som bankerne havde gennemført siden januar 2015.

Ligesom i 2014-vurderingen kræves det, at bankerne dækker det resterende kapitalbehov inden for ni måneder efter offentliggørelsen af resultaterne af den omfattende vurdering 14. november 2015. I denne forbindelse skulle de forelægge kapitalplaner senest to uger efter offentliggørelsen med en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, de havde planlagt eller allerede truffet. Der tages højde for gennemførelsen og overvågningen af disse foranstaltninger i forbindelse med den årlige SREP, som udføres af de fælles tilsynsteam, der er ansvarlige for tilsynet med de pågældende banker. De påkrævede korrigerende foranstaltninger er ikke begrænset til at dække kapitalbehov, men vedrører også de kvalitative konklusioner af gennemgangen af aktivkvaliteten, fx svagheder i bankernes systemer og processer.


Gennemførelsen af SSM's tilsynsmodel

Gennemførelsen af SSM's SREP-metode

De fælles tilsynsteam – bestående af medarbejdere i ECB og de kompetente nationale myndigheder – er hjørnestenen i gennemførelsen af SSM's tilsynsmodel. De er de operationelle enheder, der er ansvarlige for det direkte tilsyn med de signifikante institutter og varetager det daglige, løbende tilsyn. Sammen med resultatet af de tematiske gennemgange, inspektioner på stedet og arbejdet med interne modeller udgør dette et vigtigt bidrag til tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP).

I 2015 gennemførte SSM for første gang SREP for de dengang 123 største bankkoncerner i euroområdet i henhold til en fælles metode. Formålet med SREP er at fremme et robust banksystem, som kan finansiere euroområdets realøkonomi på en sund og bæredygtig måde. Tidligere finanskriser blev delvis udløst som følge af overmodige, underkapitaliserede banksystemer, der indstillede långivningen ved krisens begyndelse for at nedgeare, hvorved de bremsede en bæredygtig økonomisk vækst. Samlet set opvejer de langsigtede fordele ved et korrekt kapitaliseret banksystem langt de eventuelle kortsigtede omkostninger for de involverede banker.

Figur 2

SSM's SREP-metode

1. Vurdering af forretningsmodel 2. Vurdering af governance og risikostyring 3. Vurdering af risici for kapitalen 4. Vurdering af risici for likviditet og finansiering Forretningsmodellens holdbarhed og bæredygtighed Passende governance og risikostyring Kategorier: fx kredit-, markeds- og operationel risiko og IRRBB Kategorier: fx koncentrationen på modparter, behæftelse Samlet SREP-vurdering – holistisk tilgang Tilsynsforanstaltninger Kvantitative kapitalforanstaltninger Kvantitative likviditetsforanstaltninger Andre tilsynsforanstaltninger resultat + rationale/hovedkonklusioner

SSM-metoden, der er illustreret i figur 2, blev udviklet af ECB i tæt samarbejde med de 19 nationale tilsynsmyndigheder. Den er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og EBA's retningsinjer[21] og er baseret på bedste praksis inden for SSM samt bedste praksis anbefalet af internationale organer. SSM SREP Methodology Booklet blev offentliggjort 19. februar 2016.

Udviklingen og implementeringen af den nye fælles metode inden for en så kort tidsramme krævede en enorm arbejdsindsats i SSM med koordinering, analyse, kalibrering, afprøvning og undervisning.

Primært på grundlag af de vigtige bidrag fra de fælles tilsynsteam blev følgende fire hovedelementer vurderet i SREP 2015:

  • forretningsmodeller – en gennemgang af holdbarheden af institutternes forretningsmodeller og indtjeningens bæredygtighed
  • ledelse og risikostyring – en gennemgang af institutternes operationelle struktur og organisationsstruktur og deres overordnede rammer for risikostyring
  • risici for kapitalen – en vurdering af kapitalrelaterede risici og risikokontrol, af behovet for at fastsætte yderligere kapitalkrav og af kapitaldækningen
  • risici for likviditet og finansiering – en analyse af institutternes likviditets- og finansieringsposition, den relevante risikokontrol og behovet for yderligere likviditetsbuffere.

Hvert enkelt element blev vurderet ved brug af "byggestensmetoden" med en bottom up-evaluering af risici opdelt i kategorier og underkategorier. Der blev anlagt flere forskellige perspektiver i vurderingerne, eksempelvis ved at fokusere på den aktuelle situation og benytte en mere fremadskuende tilgang.

Kvantitative og kvalitative elementer blev kombineret i en klart defineret tilgang med ekspertvurderinger. Med denne tilgang sikres konsistens på alle områder, samtidig med at der også tages hensyn til institutternes særlige forhold. For første gang var der også mulighed for omfattende indbyrdes sammenligninger og tværgående analyser.

Alt i alt gav den harmoniserede SREP mulighed for at foretage en helhedsvurdering af institutternes situation og levedygtighed i et fremadrettet perspektiv og ved at anvende proportionalitetsprincippet. Den konsistente vurdering af alle institutter bidrager til yderligere integration af det indre marked for bankvirksomhed. Som følge af SREP 2015 er kapital- og likviditetskravene til banker, der er under ECB's direkte tilsyn, blevet opstillet i forhold til deres risikoprofil. Der er anvendt yderligere tilsynsforanstaltninger, hvor det blev anset for nødvendigt.

De gennemsnitlige søjle 2-kapitalkrav[22] for bankerne blev forhøjet med 30 basispoint fra 2015 til 2016. En del af disse 30 basispoint kan tilskrives det sted i konjunkturcyklen, hvor euroområdet befinder sig, og som kræver, at kapitalen i banksystemet opretholdes og i nogle tilfælde styrkes. Mange banker er endnu ikke helt kommet sig over den finansielle krise og er stadig konfronteret med risici og modvind.

Yderligere 20 basispoint af kapitalkravene er effekten af indfasningen af de systemiske stødpuder. Disse buffere er begrundet i en af de vigtigste erfaringer fra krisen, som er afspejlet i EU-lovgivningen, nemlig at det er nødvendigt at inddæmme eksternaliteter i hele systemet, som især udspringer fra globale systemisk vigtige banker (G-SIB) og nationale systemisk vigtige banker (D-SIB), og som påvirker hele det finansielle system og i sidste instans realøkonomien i euroområdet. For at inddæmme disse effekter tilføjes systemiske buffere (hvad enten det er for G-SIB eller D-SIB eller den systemiske risikobuffer) til søjle 2-kravene, hvilket også er i overensstemmelse med den relevante EBA-retningslinje. Indfasningen af disse systemiske buffere vil som forventet fortsætte indtil 2019.

Hvad angår anvendelsen af det maksimale udlodningsbeløb, tager SSM's tilgang udgangspunkt i EBA's udtalelse, som blev offentliggjort 18. december 2015. Denne fremgangsmåde kan dog blive taget op til revision som respons på fremtidig udvikling i lovgivningen på EU- og internationalt plan eller på anvendelsen af EBA's retningslinjer for at sikre konsistens og harmonisering på det indre marked.

Figur 3

Kapitalkravenes elementer

Søjle 1 (mindstekrav til kernekapitalprocenten (CET1)) Søjle 2 Kapitalbevaringsbuffer Kontracyklisk buffer Systemiske risikobuffere G-SII buffer O-SII buffer Tærskelværdi for varslingssystemet maksimum gælder Tærskelværdi for det maksimale udlodningsbeløb

Kapitalkravsniveauet blev kontrolleret nøje for de signifikante bankers vedkommende, især under hensyntagen til de "fully loadede" CET1-krav. For så vidt angår G-SIB, afspejler kalibreringen af indfasningen og "fully loadede" kapitalkrav en række overvejelser, bl.a. behovet for at fremme en konsistent ramme i alle institutter under ECB's tilsyn, den systemiske virkning af G-SIB og D-SIB og en bred sammenligning med andre landes G-SIB.

Det er SSM's mål at opbygge sammenhængende rammer, som er de mest hensigtsmæssige i forhold til den specifikke sammenhæng. Det er en forskelligartet banksektor, som er under SSM's ansvarsområde. Sammenlignet med andre områder dækker SSM en meget bredere række af forskelligartede institutter i forskellige lande, der stadig har delvis heterogene retssystemer. Derfor vil SSM's metode løbende blive udviklet, når det er nødvendigt:

  • for at afspejle udviklingen i de gældende lovrammer, bl.a. tilsynsregulering, EBA's henstillinger eller retningslinjer og Baselkomiteens "Core Principles"
  • for at indarbejde bedste praksis, forbedringer og større detaljeringsgrad.

I en direkte kommunikation med bankerne giver ECB Banktilsyn de forklaringer og det perspektiv på tilsynsområdet, som de har behov for til deres kapitalplanlægning.

I 2015 vedtog ECB bl.a. to henstillinger om politikker vedrørende udlodning vedrørende regnskabsårene 2014 og 2015 (henholdsvis ECB/2015/2 og ECB/2015/49). Desuden sendte ECB et brev til bankernes administrerende direktører vedrørende politikker for variabel aflønning. I disse dokumenter anføres SSM's forventninger med hensyn til institutternes udlodninger og udbetalinger på en måde, der stemmer overens med en lineær kurs hen imod de foreskrevne "fully loaded" kapitalprocent.

Alt andet lige giver søjle 2-kravene i SREP 2015-afgørelserne også et fingerpeg om fremtiden. Bl.a. vil kapitalbevaringsbufferen være faset ind i 2019, mens søjle 2-kravene reduceres tilsvarende[23]. Bankerne kan også planlægge efter indfasningen af CRR/CRD IV, dvs. fradragene i CET1-kapitalen, og indfasningen af de systemiske risikobuffere. Selv om der stadig er ukendte faktorer med hensyn til den endelige udvikling, hvad angår Basel III, er det allerede bekendt, at de ikke er til at rejse kapital i væsentlig grad i systemet, men til at forbedre kapitalens enkelhed, sammenlignelighed og gennemsigtighed på tværs af bankerne.


Arbejdet på andre metoder

Arbejdet på interne modeller

Ved slutningen af 2015 anvendte 73 signifikante institutter mindst én intern model til at beregne kapitalgrundlagskravene under søjle 1.

Efter at have udformet en godkendelsesproces og rammer for undersøgelser af interne modeller, som gælder for hele SSM, godkendte Styrelsesrådet 137 undersøgelser af interne modeller i 2015 under den nye ordning.

Diagram 3

Undersøgelser af interne modeller i 2015, opdelt efter risikotype

Kreditrisiko 99 Markedsrisiko 12 Operationel risiko 11 Modpartskredit- og justeringsrisiko 5

Der blev oprettet en ensartet ramme for den løbende modelovervågning. Rammen er blevet fuldt integreret i minimumstilsynsniveauet og er blevet anvendt til 2016-tilsynsprogrammet. Den gjorde det nemmere for signifikante institutter at deltage i de benchmarkingtiltag, som EBA og Baselkomiteen for Banktilsyn har foretaget. Der blev oprettet et netværk for at fastlægge processen for en harmoniseret indsamling af backtesting-data for signifikante institutter med modeller for markedsrisiko. På dette grundlag udføres en analyse af horisontale og bankspecifikke data, som anvendes i den løbende overvågning af modellen.

For at fremme en ensartet, korrekt gennemførelse af søjle I-modeller samt harmoniseringen af tilsynspraksis i SSM påbegyndte man arbejdet på et forslag til en målrettet gennemgang af interne modeller. Til dette formål er der oprettet et netværk bestående af senioreksperter på området fra de kompetente nationale myndigheder og ECB til at styre processen. Denne målrettede gennemgang omfatter undersøgelser på stedet af udvalgte modeller for kredit-, markeds- og modpartskreditrisiko, som finder sted fra 2017 til 2018 (eller til 2019, hvis projektet forlænges vedrørende kreditrisiko), mens 2016 helliges den påkrævede horisontale analyse, som vil fastlægge harmoniseringsmålet for projektet.

Blandt det omfattende arbejde med tilsynsmæssige metoder til interne modeller, som blev udført i 2015, var den stadig igangværende udarbejdelse af vejledning i modelvalidering samt vejledning i vurdering af væsentligheden af udvidelser og ændringer af modpartskreditrisikomodeller.


Arbejdet på metoder til inspektioner på stedet

Der blev oprettet flere team bestående af eksperter fra ECB og de kompetente nationale myndigheder, som skal se på en række risikotyper og yderligere udvikle metoderne til inspektion på stedet. Metodedokumenter, der specifikt tager fat på forretningsmodel og rentabilitet samt processen til vurdering af den interne likviditet (ILAAP), blev færdiggjort i 2015. Andre specialiserede team er i gang med arbejde på emner som kreditrisiko, modpartskreditrisiko, depotvirksomhed, bogføring, markedsrisiko og IT-risiko. Desuden er et offentligt charter, der fastsætter betingelserne for og de nærmere regler for inspektion på stedet, under udarbejdelse.


Tilsyn på stedet

Den første cyklus af inspektioner på stedet

Den første cyklus af inspektioner på stedet var en del af den overordnede planlægning i 2015-tilsynsprogrammet, som blev godkendt i december 2014. I juli 2015 blev en midtvejsopdatering af planlægningen godkendt, som omfattede yderligere inspektioner på stedet, der skulle udføres i 2. halvdel af året. I alt 250 inspektioner på stedet blev godkendt i 2015.

Tabel 5

Opgaver på stedet: opdelt efter risiko

Omfattede hovedrisikokategorier I alt Rentabilitet Kapital Kredit Ledelse IRRBB Likviditet Markedsrisiko Operationel risiko Inspektioner i alt 6 20 62 55 9 29 13 56 250

Tabel 6

Tilsyn på stedet: opdelt efter bankklynge[24]

Klynge I alt 1 2 3 4 5 Antal signifikante institutter 118 7 7 28 27 49 Inspektioner i alt 250 42 35 69 54 50

Inspektionerne på stedet planlægges og bemandes i tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder, som stiller med størstedelen af lederne og teammedlemmerne til inspektionen. Pr. oktober 2015 havde de kompetente nationale myndigheder stillet 906 inspektører til rådighed, hvilket udgjorde 95 pct. af ressourcerne til inspektioner på stedet. De resterende 5 pct. kom fra ECB's særlige afdeling for centraliserede inspektioner på stedet. Disse inspektører stod også i spidsen for 26 af de inspektioner, som var planlagt i 2015.

Med henblik på at fremme inspektioner på stedet, der udføres af blandede team, vedtog Tilsynsrådet i maj 2015 en udstationeringsordning for inspektører fra kompetente nationale myndigheder.

For at sikre et tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder om alle emner i forbindelse med inspektioner på stedet blev der arrangeret i alt 8 netværksmøder i 2015 ud over de 21 særlige bilaterale møder, der fandt sted med 16 kompetente nationale myndigheder. Endvidere blev der arrangeret en række seminarer og workshops for inspektionsledere med det formål at fremme netværksdannelsen i SSM-regi.


Løbende overvågningsaktiviteter

For at sikre en homogen anvendelse af metoderne til inspektion på stedet udfører ECB's afdeling for centraliserede inspektioner på stedet en række overvågningsaktiviteter i løbet af hele inspektionscyklen:

  • under den forberedende fase gennemgås noten til brug før inspektionen
  • under inspektionsfasen ydes støtte til det team, der udfører inspektionen på stedet
  • kvalitetssikring af alle inspektionsrapporter fra inspektionslederne.

Alle aktiviteterne udføres i en dialogbaseret proces, som har til formål at støtte udviklingen af gensidig forståelse og en fælles fremgangsmåde sammen med de kompetente nationale myndigheder.

For at harmonisere arbejdet i de team, der foretager inspektioner på stedet stillede ECB i 2015 forslag om en række retningslinjer for og skabeloner til inspektionsrapporter.


Tematiske gennemgange med hensyn til risikoledelse og risikovillighed, risici i forbindelse med IT- og cybersikkerhed samt leveraged finance

Risikoledelse og risikovillighed

Indhold, metode og mål

På baggrund af den overordnede effekt, som corporate governance har på institutternes risikoprofil og forretningsbæredygtighed, godkendte Tilsynsrådet iværksættelsen af en tematisk gennemgang af risikostyring og risikovillighed på SSM-plan i 2015. Som en del af SREP foretog 113 fælles tilsynsteam[25] dybtgående og detaljerede vurderinger af i) bankers ledelsesorganer med ansvar for tilsyns- og ledelsesfunktioner og ii) bankernes rammer for risikovillighed. Der blev udviklet en forholdsmæssig tilgang, hvor der blev taget hensyn til de enkelte institutters størrelse og kompleksitet. Blandt de relevante tilsynsværktøjer var møder med personer i centrale funktioner, vurderingen af dokumentation fra direktionen og mødeprotokoller samt deltagelse i direktionsmøder med observatørstatus. Konklusioner fra inspektioner på stedet med relation til disse spørgsmål blev også taget i betragtning.

Figur 4

Dybtgående vurdering for 113 signifikante institutter efter den samme fremgangsmåde

opfølgende breve og tiltag vurderinger foretaget af de fælles tilsynsteam bankspecifikke resultater horisontal tilgang tilsynsdialog med banken 2 moduler direktionernes sammensætning og effektivitet rammer for risikovillighed samme tilsynstilgang indgår i SREP-processen baseret på EU-lovgivning (CRR/CRD IV) nationale love bedste praksis internationalt

For at fremme den størst mulige konsistens fulgte vurderingen en fremgangsmåde, der bestod af to lag:

  1. vurdering af overensstemmelse med national og EU-lovgivning
  2. vurdering af konsistens med bedste internationale praksis.

Gennemgangen tog højde for forskelle i de nationale lovrammer og for, at en effektiv ledelsesstruktur er en mulighed i alle virksomhedsmodeller. Endelig drøftede de fælles tilsynsteam deres konklusioner med institutterne på møder, som fandt sted i oktober og november 2015. Formålet med denne tilsynsdialog var at styrke kontakten med direktionerne.


Resultat

Den tematiske gennemgang gav de fælles tilsynsteam mulighed for at udvide deres kendskab til og finjustere deres vurdering af ledelsesstrukturen i de institutter, de fører tilsyn med. Desuden gav den horisontale tilgang anledning til drøftelser blandt eksperter fra ECB og de kompetente nationale myndigheder, både i de fælles tilsynsteam og i de horisontale funktioner.

Den horisontale tilgang har gjort det muligt at identificere:

  1. samlede konklusioner: den tematiske gennemgang viste, at signifikante institutter – selv om de opfylder den nationale lovgivning – langtfra opfylder international bedste praksis. De områder, som primært kræver opmærksomhed, er direktionernes udlignende kapacitet, inddragelse af risikobetragtninger i direktionernes drøftelser og samspillet mellem rammer for risikovillighed og strategi.
  2. efterlevelse af god praksis: den tematiske gennemgang har gjort det muligt at identificere bedste praksis i den operationelle gennemførelse af internationale standarder. Den vil indgå i en SSM-rapport om identificeret bedste praksis, som offentliggøres senere på året.
  3. konsistente henstillinger: den tematiske gennemgang var handlingsorienteret og førte til konkrete henstillinger til institutterne for at forbedre deres ledelse og rammer for risikovillighed. Den horisontale tilgang sikrede, at der var konsistens i henstillingerne, således at de samme konklusioner førte til de samme henstillinger.

Som en del af tilsynsaktiviteterne i 2016 vil de fælles tilsynsteam følge op på gennemførelsen af de tiltag, som var anført i de individuelle opfølgende breve, der blev sendt ud til bankerne. En række fælles tilsynsteam vil iværksætte en øget overvågning af de aspekter, som er identificeret som områder, der især kræver opmærksomhed.


Tematisk gennemgang af risici vedrørende IT- og cybersikkerhed

Indhold, metode og mål

Risiko vedrørende IT- og cybersikkerhed blev identificeret som en af de vigtigste risici for euroområdets banksektor (se afsnit 2.1.1). For at få større indsigt i disse risici blev der nedsat en SSM-ekspertgruppe om IT-risiko. Gruppen består af eksperter fra kompetente nationale myndigheder og ECB, og en tematisk gennemgang af risiko vedrørende cybersikkerhed blev iværksat med følgende mål:

  1. at fastlægge specifikke og fælles SSM-rammer for analysen af risici i forbindelse med cybersikkerhed
  2. at foretage individuelle vurderinger af risikoprofiler og kontrolprocedurer, for så vidt angår risiko i forbindelse med cybersikkerhed, inden for en udvalgt stikprøve bestående af 12 signifikante institutter (gennemgang på stedet)
  3. at udvikle en horisontal fremgangsmåde for at få et første indblik i signifikante institutters eksponeringer og kontrolprocedurer, hvad angår risici i forbindelse med cybersikkerhed, samt benchmarkpraksis i forhold til tilsvarende institutter, hvis det er muligt (ekstern kontrol).

Til den eksterne kontrol tog ECB udgangspunkt i NISTs[26] "Framework for Improving Critical Infrastructure Cybersecurity". NIST-rammen blev videreudviklet og integreret af ECB med henblik på at etablere et skræddersyet analyseværktøj, "Cybercrime risk questionnaire", som blev udsendt til 110 signifikante institutter. Den indsamlede information blev derefter analyseret pr. bank og horisontalt på tværs af bankerne.


Resultat

Den tematiske gennemgang mundede ud i en række konklusioner på forskellige planer:

  1. løbende tilsyn og risikoanalyse: Der blev for første gang indsamlet struktureret information på euroområdeniveau om signifikante institutters risikoprofil med hensyn til cybersikkerhed. Indsamlingen skete på en konsistent måde, som betød, at de fælles tilsynsteam kunne følge op i forhold til de enkelte banker. Disse højere risici bør blive reduceret med ovennævnte gennemsnitskontrol.
  2. tilsyn på stedet: Den tematiske gennemgang gav anledning til 12 undersøgelser på stedet, som førte til specifikke henstillinger på virksomhedsniveau.
  3. metode: Den indsamlede information bidrog til videreudviklingen af SSM's metoder til tilsyn på stedet, for så vidt angår risici i forbindelse med cybersikkerhed.

Ud over ovennævnte konklusioner blev der iværksat sideløbende aktiviteter for at opstille en specifik operationel procedure og kommunikationsprocedure, som de signifikante institutter bør følge ved cyberangreb. Proceduren implementeres i 2016 som en pilotordning med et begrænset antal institutter.


Tematisk gennemgang vedrørende leveraged finance

Indhold, metode og mål

Den lange periode med meget lave renter og den deraf følgende søgen efter afkast har skabt behov for specifikt at overvåge kreditkvaliteten. Derfor besluttede Tilsynsrådet i 2015 at gennemføre en tematisk gennemgang vedrørende leveraged finance. Gennemgangen omfattede gearede lån, obligationer med højt afkast og låneforpligtelser mod sikkerhed, som alle har draget stor fordel af de gunstige finansieringsvilkår.

Der blev fastsat tre hovedmål:

  1. De fælles tilsynsteam informeres om den løbende udvikling på SSM- og institutniveau.
  2. Outliers med hensyn til risikovillighed og -styring, samt generelle sårbarheder i systemet, identificeres.
  3. Der rådgives om passende korrigerende tiltag i stikprøven.

For at sikre en konsistent analyse blev der udarbejdet et omfattende spørgeskema, som blev uddelt til 37 banker, hvor leveraged finance er et tema. Spørgeskemaet havde til formål at registrere udviklingen i eksponeringen for leveraged finance, størrelsen af underwriting pipeline, potentielle eksponeringskoncentrationer og den overordnede kreditkvalitet.


Resultat

Markedet for leveraged finance har globalt set oplevet en stor fremgang siden krisen og præges af hård konkurrence. De låntagervenlige forhold har ført til lempeligere vilkår (øget gearingsniveau og indførelse af såkaldte "cov-lite-lån" (med ringere beskyttelse for långiveren) på de europæiske markeder) og har i mange tilfælde ført til større lemfældighed i bankernes udlånspolitik.

Både villigheden til at være garant for en transaktion og tilbøjeligheden til at beholde dele af eksponeringen er vokset i de største banker, som er under tilsyn i SSM. Denne udvikling kræver en nærmere tilsynsmæssig kontrol i overvågningen af syndikeringsrisiko og eksponeringers grundlæggende kreditkvalitet. Endelig er der identificeret en række områder, hvor bankernes overvågningspraksis kan forbedres.

Diagram 4

De 13 SSM-banker med størst gearet långivningsvirksomhed – underwriting-aktivitet og andel af "arranged deals" med henblik på fordeling eller tilbageholdelse

(i mio. euro)

0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 2012 2013 2014 Kvartalsvis gennemsnit af gearede lån i "underwriting pipeline" 0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000 Samlet fiktiv værdi af gearede lån i 2014 tilbageholdt fordelt 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.

Som reaktion på disse bekymringer – der er sammenfattet i individuelle rapporter pr. bank og en fælles samlet rapport – er der iværksat følgende tiltag:

  • Der blev sendt tilsynsbreve til et udvalgt antal banker med opfordring til at udbedre de identificerede mangler.
  • Et særligt dashboard, som skal anvendes til den regelmæssige overvågning af bankernes eksponeringer, er ved at blive udviklet.
  • En vejledning er under udarbejdelse med en klar formulering af SSM's forventninger, for så vidt angår leveraged finance.

Indirekte tilsyn med mindre signifikante institutter og tilsynsmæssig overvågning

Rammerne for indirekte tilsyn med mindre signifikante institutter omfatter en række løbende processer i det daglige samarbejde mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder samt projektbaserede initiativer, som hovedsagelig vedrører udviklingen af fælles tilsynsstandarder og -metoder.

Løbende processer i det indirekte tilsyn og den tilsynsmæssige overvågning

Det daglige samarbejde mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder om tilsynet med mindre signifikante institutter tilrettelægges ved hjælp af særlige løbende processer. Disse processer giver mulighed for en effektiv informationsudveksling, således at Generaldirektoratet for Mikroprudentielt Tilsyn III (GD MS III) kan opfylde sin tilsynsfunktion og bidrage til de kompetente nationale myndigheders direkte tilsyn med mindre signifikante institutter med støtte og input.

Ved brug af en særlig meddelelsesprocedure modtog og vurderede ECB i 2015 i alt 54 ex ante-meddelelser fra kompetente nationale myndigheder om væsentlige tilsynsprocedurer og om udkast til afgørelser om højt prioriterede mindre signifikante institutter.[27] Meddelelserne dækkede en bred vifte af tilsynsspørgsmål (fx kapital, likviditet og ledelse). Meddelelserne krævede i mange tilfælde en opfølgning, som indebar, at ECB og de relevante kompetente nationale myndigheder i fællesskab drøftede og vurderede, hvilke tiltag der var mest hensigtsmæssige. ECB deltog ligeledes i vurderingen af fælles procedurer (procedurer for udstedelse/inddragelse af tilladelser og kvalificerede andele) i relation til de mindre signifikante institutter.

De særlige landekontorer i GD MS III var i løbende dialog med de kompetente nationale myndigheder om udviklingen på sektor- og institutniveau, og navnlig i institutter, der er klassificerede som højt prioriterede. Der var særligt fokus på overvågningen af kriserelaterede foranstaltninger vedrørende en række institutter, som oplever en væsentlig forværring af deres finansielle situation.

Ovennævnte funktioner blev understøttet af bestræbelser på yderligere at harmonisere de kompetente nationale myndigheders metoder til tilsynsmæssige vurderinger. Desuden blev der udført forskellige analyser af banker og sektorer for at identificere risici og sårbarheder. Resultaterne af disse analyser blev regelmæssigt sammenfattet i særlige risikorapporter, som tilsynsmyndigheder i hele SSM efterfølgende fik adgang til.


Udvikling af fælles tilsynsstandarder, analyser og fælles metoder i relation til mindre signifikante institutter og andre projektbaserede initiativer

Det primære formål med det indirekte tilsyn og den tilsynsmæssige overvågning er at sikre en konsistent anvendelse af høje tilsynsstandarder i SSM. De væsentligste værktøjer til tilsynet med mindre signifikante institutter er fælles tilsynsstandarder og fælles metoder, som udvikles sammen med de kompetente nationale myndigheder. De fælles standarder er udformet, så de er helt på linje med gældende EBA-krav.

Fælles tilsynsstandarder udviklet i 2015

En af de fælles standarder, der blev udviklet i 2015, vedrører den tilsynsmæssige planlægningsproces, som de kompetente nationale myndigheder anvender til at prioritere, planlægge og overvåge udførelsen af centrale tilsynsaktiviteter på stedet samt resten af tilsynsaktiviteterne for de mindre signifikante institutters vedkommende. Med den fælles standard vil man sikre konsistens i processen over hele SSM.

Konsistens er også særlig relevant i forbindelse med genopretningsplanlægningen, hvor der tages højde for bestemmelserne i direktivet om genopretning og afvikling af banker (krisehåndteringsdirektivet), som giver de kompetente myndigheder skønsmæssige beføjelser til under visse omstændigheder at fastsætte forenklede forpligtelser for ikkesystemiske institutters genopretningsplanlægning. Et betydeligt antal mindre signifikante institutter forventes at være omfattet af sådanne forenklede forpligtelser. Arbejdet på dette område er derfor gået i gang, og der fokuseres på tre centrale aspekter:

  1. Vurderingen af, hvorvidt institutter er berettiget til forenklede forpligtelser og fritagelser
  2. Et fælles mindsteindhold i genopretningsplaner omfattet af forenklede forpligtelser.
  3. Vurderingen af genopretningsplaner.

Spare- og andelskasser udgør en væsentlig del af banksystemet, der er omfattet af SSM. I nogle medlemsstater har institutter fra disse sektorer indført institutsikringsordninger, hvor der ydes gensidig støtte med henblik på at sikre likviditet og solvens. Kapitalkravsforordningen (CRR) gør det muligt for de kompetente myndigheder at give institutter, der er medlem af en institutsikringsordning, særbehandling for så vidt angår visse aspekter, fx en risikovægt på 0 pct. for eksponeringer mod andre medlemmer af ordningen. I flere tilfælde er der både signifikante og mindre signifikante institutter inden for den samme institutsikringsordning.

For at sikre en ensartet behandling af medlemmer af institutsikringsordninger i SSM arbejdede ECB sammen med de kompetente nationale myndigheder i 2015 om at udvikle en fælles fremgangsmåde til at foretage en tilsynsmæssig vurdering af institutsikringsordninger. Heri indgik definitionen af fælles kriterier til at vurdere, om betingelserne i CRR var opfyldt, samt en proces, der sikrer koordination mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder, når signifikante og mindre signifikante institutter er medlem af den samme institutsikringsordning.


Analyse og metoder

Proportionalitetsprincippet er af grundlæggende betydning for det indirekte tilsyn med mindre signifikante institutter, da antallet af disse institutter er meget højt (over 3.100[28] pr. 30. december 2015), og da de er forskellige med hensyn til størrelse og forretningsmodeller). Der anvendes derfor et prioriteringssystem i forbindelse med de løbende processer (fx meddelelsesprocessen og kommunikationen mellem landekontorerne, der er beskrevet ovenfor) samt i udviklingen af fælles standarder og metoder. Inden for dette system opdeles mindre signifikante institutter i kategorierne lav, mellem og høj prioritet ud fra deres indbyggede risici og potentielle indvirkning på det nationale finansielle system. Denne klassificering giver mulighed for at tilpasse tilsynets overvågning og intensitet til det pågældende niveau. Metoden bag systemet blev videreudviklet i 2015 og anvendes i 2016-tilsynscyklen.

En anden vigtig del af det løbende arbejde vedrører udviklingen af en fælles metode til mindre signifikante institutters risikovurderingssystemer.

Risikovurderingssystemerne er en central del af SREP, som udføres af de kompetente nationale myndigheder. Det overordnede mål for projektet er at skabe konvergens i gennemførelsen af SREP for mindre signifikante institutter ved at give de kompetente nationale myndigheder en fælles ramme til at tilpasse og finjustere deres metoder og i sidste ende gennemføre SREP, således at risici kan blive vurderet på samme måde i hele euroområdet uden at glemme den særlige kontekst, som de enkelte institutter befinder sig i. I lyset af det overordnede mål, nemlig at sikre, at SSM fungerer som et fælles, integreret system, vil de metoder, der anvendes i risikovurderingssystemerne til mindre signifikante institutter, blive baseret på dem, der bruges til signifikante institutter. De bliver dog tilpasset af hensyn til proportionaliteten, og således at det sikres, at der tages højde for forskellene mellem signifikante og mindre signifikante institutter med hensyn til tilgængeligheden af tilsynsdata, samt specifikke forhold som følge af nationale regnskabsprincipper i nogle medlemsstater.

Projektet til udvikling af metoder til risikovurderingssystemer blev indledt i 2015. Det havde særligt fokus på analyse af forretningsmodeller, vurdering af intern ledelse og samt vurderingen af risici for kapitalen samt risici for likviditet og finansiering. Arbejdet fortsætter i 2016. Her sættes fokus på kvantificering af kapital og likviditet samt test af den nye foreslåede metode.


Tilsynsstøtte

Støtteprojekter på tilsynsområdet er midlertidige initiativer, der tager sigte på at dække konkrete behov for yderligere ressourcer og/eller ekspertise, som måtte opstå under de kompetente nationale myndigheders løbende direkte tilsyn med mindre signifikante institutter. Eksperter fra ECB, og eventuelt fra andre kompetente nationale myndigheder, arbejder i en periode sammen med de kompetente nationale myndigheders personale på et givet projekt. I 2015 arbejdede eksperter fra ECB's GD MS III fx sammen med medarbejdere fra kompetente nationale myndigheder i forbindelse med en inspektion på stedet i et mindre signifikant institut. Tilsynsstøtteprogrammet blev testet og godkendt i 2015 og vil blive udvidet i 2016.


Boks Indirekte tilsyn – behov for konvergens hen imod ensartede høje tilsynsstandarder i SSM

ECB har fået en overvågningsopgave for at sikre en ensartet anvendelse af høje tilsynsstandarder i overensstemmelse med EU-krav under hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

Som et led i sin overvågning af tilsynet med mindre signifikante institutter og for at få et overblik over situationen ved SSM's start lavede ECB en statusopgørelse over en række centrale emner i forbindelse med de kompetente nationale myndigheders tilsyn med mindre signifikante institutter i 2014. Blandt emnerne var de kompetente nationale myndigheders ansvarsområder og organisation, deres medarbejderressourcer til tilsynet med mindre signifikante institutter, udførelsen af tilsyn på stedet og eksternt tilsyn (herunder tilsynsafgørelser og -tiltag) samt risikovurderingsmetoderne og anden tilsynspraksis.

Selvom 2014 var et enestående år for banktilsynet i euroområdet (på grund af oprettelsen af SSM og gennemførelsen af den omfattende vurdering) og derfor ikke kan anses for et helt konsistent basisscenario, bekræfter denne første vurdering af tilsynspraksis før iværksættelsen af SSM, hvor vigtigt det er at nå frem til en fælles terminologi og et grundigere indblik i tilsynspraksis og at udvikle konsistente fremgangsmåder. Der blev meldt om signifikante variationer på områder som:

  • medarbejderressourcer pr. mindre signifikant institut under tilsyn
  • antallet af tilsynsafgørelser, som de kompetente nationale myndigheder træffer om mindre signifikante institutter (et tegn på forskelle i de kompetente nationale myndigheders tilgang til beslutningstagning)
  • den gennemsnitlige varighed af inspektion på stedet i mindre signifikante institutter
  • hyppighed af og form for regelmæssig interaktion med mindre signifikante institutter
  • forskellige risikovurderingsmetoder (fx med hensyn til hyppighed, scoringsskala eller aggregeringsmetode).

Nogle af disse variationer hænger sammen med midlertidige faktorer, forskelle med hensyn til terminologi eller forskellige kendetegn i de relevante sektorer i SSM, mens andre afslører mere grundlæggende forskelle i den måde, tilsynet blev udført på ved starten på SSM.

Konklusionerne af statusopgørelsen støtter ECB's bestræbelser, som allerede var sat i gang i 2015, på at nå det overordnede mål for SSM, nemlig at anvende ensartede og høje tilsynsstandarder. I 2016 vil arbejdet med de kompetente nationale myndigheder fortsætte på de områder, hvor behovet for konvergens er blevet tydeligt, fx udviklingen af det fælles risikovurderingssystem for mindre signifikante institutter og en bredere undersøgelse af aspekter af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) samt forberedelsen af fælles tilsynsstandarder inden for områder som inspektioner på stedet. Mere overordnet sker der fremskridt i arbejdet på et kompendium med fælles tilsynsstandarder og retsakter, som skal skabe konsistens på de vigtigste områder af de kompetente nationale myndigheders tilsyn med mindre signifikante institutter.

Makroprudentielle opgaver

2015 var også det første hele år, hvor ECB udøvede sine beføjelser på området for makroprudentiel politik som omhandlet i SSM-forordningens artikel 5. Inden for denne definerede ramme er ECB's mandat todelt:

  1. ECB kan stille højere krav om kapitalbuffere end dem, der stilles af de nationale myndigheder. ECB kan også, med forbehold af de procedurer, der er fastsat i den relevante EU-lovgivning, anvende strengere foranstaltninger til at bekæmpe systemiske eller makroprudentielle risici. ECB kan fx stille højere krav til bankerne i forbindelse med: kontracykliske kapitalbuffere, systemiske risikobuffere, ekstra kapitalkrav til systemisk vigtige institutter, risikovægte for ejendomshandel og eksponeringer internt i den finansielle sektor samt yderligere oplysningskrav.
  2. De nationale myndigheder skal underrette ECB, når de har til hensigt at gennemføre eller ændre en makroprudentiel foranstaltning i CRR eller CRD IV. ECB gennemgår derefter de planlagte foranstaltninger og har mulighed for at gøre indsigelse. De nationale myndigheder tager ECB's kommentarer i betragtning, inden de træffer den endelige afgørelse. Der gælder en lignende underretningspligt i forhold til de kompetente nationale myndigheder, hvis ECB beslutter at anvende højere krav.

ECB's styrelsesråd har det endelige ansvar for at træffe makroprudentielle afgørelser ved at godkende, gøre indsigelse mod eller ændre forslag til afgørelser fra Tilsynsrådet. Styrelsesrådet kan desuden på eget initiativ anmode Tilsynsrådet om at forelægge et forslag om at anvende højere krav til de makroprudentielle instrumenter.

I 2015 vurderede Styrelsesrådet, at det på baggrund af det sted, vi aktuelt befinder os i den finansielle cyklus, ikke var nødvendigt at indføre bredt funderede kontracykliske makroprudentielle foranstaltninger. Denne vurdering tog også højde for, at der i eurolandene allerede var truffet mere end 80 foranstaltninger på det makroprudentielle område med det formål at øge banksystemets modstandsdygtighed og forhindre, at der opstår eventuelle ubalancer, navnlig inden for ejendomsbranchen.

I 2015 underrettede de nationale myndigheder i de 19 SSM-lande ECB om 48 makroprudentielle foranstaltninger. Der var 28 underretninger om kontracykliske kapitalbuffere, 18 om "andre systemisk vigtige institutter" og 2 om indførelsen af en systemisk risikobuffer (se Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis oversigt over nationale makroprudentielle politiske foranstaltninger). Der er formelt indført kontracykliske kapitalbuffere i alle lande, men deres koefficient er holdt på nul – hvilket tyder på, at der ikke er nogen cyklisk effekt på kapitalopbygningen. I næsten alle tilfælde modtog ECB en uformel underretning før den formelle, hvilket er et udtryk for det gode samarbejde mellem ECB og de nationale myndigheder. Efter at være blevet underrettet om nationale kompetente og udpegede myndigheders makroprudentielle afgørelser foretog Styrelsesrådet en vurdering af foranstaltningerne i overensstemmelse med SSM-forordningens artikel 5, stk. 1, og besluttede ikke at gøre indsigelse mod disse myndigheders afgørelser.

For at sikre, at der sker en effektiv kombination af de mikroprudentielle og makroprudentielle synsvinkler, og at der stilles passende analytiske oplysninger til rådighed, drøftes makroprudentielle spørgsmål af Styrelsesrådet og Tilsynsrådet på fælles møder (Det Makroprudentielle Forum). Det Makroprudentielle Forum mødtes en gang i kvartalet i 2015 for at drøfte de risici, som SSM-området og de enkelte lande i SSM står overfor, samt andre relevante emner ud fra en makroprudentiel synsvinkel.



Tilladelser, indberetning af overtrædelser, håndhævelse og sanktionssager

Selv om ECB kun varetager det direkte tilsyn med signifikante kreditinstitutter, er ECB den kompetente myndighed for alle euroområdets kreditinstitutter med hensyn til at udstede eller fratage licenser til at udøve bankvirksomhed og vurdere erhvervelsen af kvalificerede andele (under ét kendt som "fælles procedurer"). ECB er også ansvarlig for at vurdere egnethed og hæderlighed, for så vidt angår medlemmer af ledelsen i signifikante kreditinstitutter, og for pasprocedurer. Samlet set vedrører en betydelig del af afgørelserne i det europæiske banktilsyn tilladelsesprocesser.

I 2015 fik ECB meddelelse om over 3.000 tilladelsesprocedurer – primært vedrørende vurderinger af egnethed og hæderlighed og kun et mindre antal ansøgninger om banklicens. Der blev lagt et stort arbejde i at forbedre processerne med hensyn til forenkling og proportionalitet, og i at udarbejde vejledninger på en række områder.

ECB opfyldte også sin pligt til at sikre effektive ordninger, som gør det muligt for alle at indberette overtrædelser af relevant EU-lovgivning. I 2015 modtog ECB 79 indberetninger af overtrædelser, hvoraf 51 vedrørte ECB's tilsynsopgaver. Disse indberetninger vedrørte primært ledelsesspørgsmål og beregning af kapitalgrundlag og kapitalkrav.

Tilladelser

Ændringer i antallet af institutter under ECB's direkte tilsyn

Den 4. november 2014 indledte ECB sit direkte tilsyn med 120 enheder, som ifølge SSM-forordningens artikel 6, stk. 4, er identificeret som signifikante institutter (dvs. institutter, der overskrider en vis grænse med hensyn til størrelse, betydning for økonomien og omfanget af grænseoverskridende aktiviteter, som har anmodet om eller modtager offentlig finansiel støtte, eller er blandt de tre mest signifikante institutter i hvert enkelt deltagende medlemsland). Alle andre institutter defineres som mindre signifikante. Den første liste over signifikante institutter og mindre signifikante institutter blev offentliggjort 4. september 2014.

Ifølge SSM-rammeforordningen skal klassificeringen af enheder og koncerner under tilsyn som henholdsvis signifikante eller mindre signifikante revurderes mindst en gang om året. I forbindelse med den årlige vurdering af signifikans gennemgår ECB alle koncerner under tilsyn, der ikke har været genstand for en ad hoc-afgørelse om signifikans siden den tidligere generelle vurdering, for at konstatere: i) om enheder, der aktuelt klassificeres som signifikante, stadig opfylder de respektive kriterier, og ii) om enheder, der aktuelt klassificeres som mindre signifikante, nu opfylder kriterierne. Det vurderes også, om der skal tages hensyn til eventuelle ekstraordinære omstændigheder.

I 2015 bragte den årlige signifikansvurdering antallet af banker og bankkoncerner under ECB's direkte tilsyn op på 129. Den opdaterede fortegnelse over enheder under tilsyn blev offentliggjort på ECB Banktilsyns websted 30. december 2015.

Otte enheder, bestående af syv kreditinstitutter/bankkoncerner og én filial, blev senest defineret som signifikante pr. referencedatoen 31. december 2014:

  • RCI Banque SA, den franske filial af Barclays Bank plc, Credito Emiliano S.p.A., Kuntarahoitus Oyj (Municipality Finance Plc) og Agence Française de Développement overskred grænsen for samlede aktiver på 30 mia. euro.
  • J.P. Morgan Bank Luxembourg S.A.'s samlede aktiver udgjorde over 20 pct. af Luxembourgs BNP.
  • Medifin Holding Limited og Abanka d.d. tilhører de tre største kreditinstitutter i henholdsvis Malta og Slovenien.

ECB bemærkede endvidere, at Deutsche Bank (Malta) Ltd og Unicredit Banka Slovenija d.d. ændrede placering i de respektive lande på grund af deres størrelse. Som følge heraf er de to enheder ikke længere blandt de tre største kreditinstitutter i en deltagende medlemsstat og opfylder således ikke signifikanskriterierne på delkonsolideret niveau. Da begge enheder tilhører koncerner under tilsyn, der er klassificeret som signifikante i en anden deltagende medlemsstat, er de dog stadig under ECB's direkte tilsyn.

Det direkte tilsyn med ovennævnte institutter, som for nylig blev kategoriseret som signifikante, blev indledt mellem 1. januar og 1. februar 2016 afhængig af datoen, hvor de enkelte afgørelser om signifikans blev meddelt de pågældende institutter.

Ud over den årlige vurdering medførte følgende begivenheder ændringer i det oprindelige antal signifikante institutter (120) i 2015:

  • Da Litauen indtrådte i euroområdet 1. januar 2015, blev landets tre største kreditinstitutter (SEB bankas, Swedbank og DNB bankas) tilføjet listen over signifikante institutter under ECB's direkte tilsyn.
  • Catalunya Banc, S.A. blev overtaget af Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, S.A. og blev derfor ikke længere kategoriseret som signifikant på det højeste konsolideringsniveau eller på selvstændigt grundlag.
  • En omstrukturering i State Street Group førte til dannelsen af en ny signifikant enhed under tilsyn, nemlig State Street Europe Holdings S.a.r.l. & Co. KG, ud over den eksisterende State Street Bank Luxembourg S.A.

Det skal bemærkes, at en omstruktureringsproces i en bankkoncern i nogle tilfælde medførte, at et nyt institut øverst i koncernen blev kategoriseret som signifikant, uden at det førte til en samlet stigning i antallet af signifikante institutter.

Med de ovennævnte ændringer i antallet af signifikante institutter udgør de samlede aktiver under direkte tilsyn fortsat ca. 82 pct. af euroområdets samlede bankaktiver.

Tabel 7

Signifikante og mindre signifikante institutter i SSM

Aktiver i alt (i mia. euro) på konsolideret niveau på konsolideret niveau på institutniveau Signifikante institutter 21.818,10 129 1.117 Mindre signifikante institutter 4.689,10 3.167 3.443 Institutter i SSM 26.507,20 3.296 4.560

Anm.: Aktiver i alt pr. 30. december 2015 med referencedatoen 31. december 2014 (eller 30. juni 2015, hvis data forelå); antal mindre signifikante institutter med referencedato for koncernstruktur pr. ultimo september 2015.


Fælles procedurer (licenser og kvalificerede andele), vurderinger af egnethed og hæderlighed og pasprocedurer

Et højt antal procedurer

I 2015 meddelte de deltagende kompetente nationale myndigheder ca. 3.400 tilladelsesprocedurer til ECB Banktilsyn, herunder 37 licensansøgninger, 61 inddragelse af licens (herunder udløb), 137 erhvervelser af kvalificerede andele, 435 pasprocedurer og 2.730 udnævnelser af ledere og medlemmer af tilsynsråd (dvs. vurderinger af egnethed og hæderlighed i forbindelse med kravene om, at ledere skal have et godt omdømme, viden, kompetence og erfaring).[29] Alt i alt vedrører en betydelig del af afgørelserne i det europæiske banktilsyn tilladelsesprocesser.

I 2015 blev i alt ca. 2.000 tilladelsesprocedurer godkendt af Tilsynsrådet og Styrelsesrådet.[30] Desuden blev ca. 650 tilladelsesprocedurer afsluttet, som ikke krævede en formel afgørelse fra ECB's side, herunder pasprocedurer og procedurer vedrørende bortfald samt fejlagtige og afbrudte procedurer.[31]

Tabel 8

Tilladelsesprocedurer meddelt ECB[32]

Udstedelse af licens Inddragelse og bortfald Kvalificerede andele Egnethed og hæderlighed Passporting 2014 2015 2014 2015 2014 2015 2014 2015 2014 2015 7 37 5 61 9 137 115 2.730 34 435

Ca. halvdelen af de fælles procedurer (dvs. procedurer vedrørende tildeling/inddragelse af tilladelser og kvalificerede andele), som blev meddelt ECB, vedrører signifikante institutter, i de fleste tilfælde datterselskaber af signifikante institutter, hvilket bekræfter en tendens hen imod forenkling af nogle bankkoncerner via intern omstrukturering.

Tilladelsesprocedurerne var fordelt ret uensartet mellem de deltagende medlemsstater og afspejler sandsynligvis forskelle i de nationale bankmarkeders opbygning.

Alt i alt er der modtaget et ret beskedent antal anmodninger om banklicens (selv uden sammenligningstal for tidligere år). Størstedelen af de meddelte licensansøgninger vedrørte forlængelse af eksisterende licenser eller omstrukturering af eksisterende banker. Kun nogle enkelte vedrørte oprettelsen af et helt nyt institut. Der var kun et begrænset antal anmodninger om nye tilladelser til traditionel bankvirksomhed, for tendensen gik i retning af flere ansøgninger om tilladelse til kontrollerede/eksklusive aktiviteter (bil- eller teknologisektoren). Desuden blev der udstedt fire licenser til overgangsinstitutter i 2015. Mange meddelte inddragelses- og bortfaldsprocedurer var resultatet af en fusion af to kreditinstitutter inden for samme koncern, hvorved den overtagne enhed ophørte med at eksistere. I disse tilfælde anmoder de fleste medlemsstater om bortfald af det overtagne instituts tilladelse, mens de kun i enkelte tilfælde anmodede ECB om en eksplicit inddragelsesafgørelse.


Tilladelsesprocedurerne blev forbedret ...

Behandlingen af tilladelsesprocedurerne kræver grundige undersøgelser, men først og fremmest et tæt samarbejde mellem ECB's afdeling for tilladelser og de kompetente nationale myndigheder, de fælles tilsynsteam og Sekretariatet for Tilsynsrådet. På grundlag af erfaringerne fra 2015 er de processer og skemaer, som anvendes til meddelelse af procedurer til ECB, blevet yderligere forbedret efter de ændringer, som blev foretaget allerede i 2014.

Processen til vurdering af egnethed og hæderlighed er blevet forenklet, og der sættes fokus på større effektivitet og en forbedret tidsplan. Af proportionalitetshensyn blev der indført nye skemaer, hvor der skelnes mellem væsentlige og ikkevæsentlige dattervirksomheder af signifikante institutter. De kompetente nationale myndigheder har nu større ansvar for ikkevæsentlige datterselskaber. De vil også få større ansvar for genudnævnelsesprocedurer i alle datterselskaber. Hvad angår kvalificerede andele, er der aftalt en forenklet fremgangsmåde ved interne omstruktureringer, og der blev indført en revideret metode for erhvervelser, som foretages af specifikke erhververe, fx private equity-fonde, hedgefonde og statsejede fonde. Desuden er parallelprocedurer, som påvirker datterselskaber i den samme koncern i flere medlemsstater, blev koordineret, således at ECB kan træffe konsistente afgørelser.


... men der var stadig udfordringer

Denne indsats til trods var den rettidige behandling af tilladelsesprocedurerne stadig en udfordring. Især det store antal vurderinger af egnethed og hæderlighed var vanskeligt at håndtere, dels fordi alle datterselskaber af signifikante institutter er underlagt egnetheds- og hæderlighedsprocessen, dels på grund af de gældende lovreglers forskelligartethed. Dette, kombineret med kapacitetsbegrænsninger, resulterede lidt efter lidt i et efterslæb i vurderingerne af egnethed og hæderlighed. Som følge heraf blev der i løbet af 2015 truffet flere foranstaltninger, bl.a. ansættelse af flere medarbejdere. Sammen med et fald i antallet af anmeldte procedurer hen imod slutningen af 2015 var disse foranstaltninger med til at nedbringe efterslæbet. Der er dog stadig behov for en indsats for at reducere det til et acceptabelt niveau.

Især hvad angår vurderingerne af kvalificerede andele og, i mindre omfang, licensudstedelsesprocedurer, var det vanskeligt at overholde de korte frister, som SSM-rammeforordningen sætter for afgørelser – 15 dage for kvalificerede andele og 10 dage for udstedelse af licens. Tidsrummet fra det endelige forslag blev forelagt af den kompetente nationale myndighed til fristen for at vedtage en afgørelse, var ofte meget kort og betød, at ECB foretog vurderingen af de endelige forslag under tidspres (idet der også skal tages højde for den regelmæssige beslutningsproces). Et lignende tidspres opstod i forbindelse med egnetheds- og hæderlighedsprocedurer i tilfælde, hvor den nationale lovgivning fastsætter korte frister.[33] Dette resulterede alt for ofte i forkortede vedtagelsesfrister på tilsynsrådsniveau. Det viste sig, at det var helt afgørende at fremme samarbejde og kommunikation med alle involverede parter i hele perioden mellem den første meddelelse af proceduren til den kompetente nationale myndighed og fremsættelse af forslaget til ECB for at kunne styre tidspres og overholde lovbestemte frister.


Udvikling af politiske strategier

I 2015 blev der også gjort et stort stykke arbejde for at udarbejde politiske retningslinjer på en række områder. Selvom kravene i CRD IV er gennemført i national lovgivning, har de deltagende medlemsstater og interessenter fortolket bestemmelserne forskelligt, hvilket potentielt vil kunne føre til divergerende resultater. Der blev defineret politiske strategier og tilsynsmæssig praksis for euroområdet for at sikre en harmoniseret anvendelse af kravene. Ved hjælp af et specielt netværk af eksperter lykkedes det ECB og de kompetente nationale myndigheder i fællesskab at udvikle fælles politiske strategier for SSM på flere områder, bl.a. i tilknytning til vurderinger af egnethed og hæderlighed og vurderingen af erhvervelser af kvalificerede andele.

Hvad angår procedurer for egnethed og hæderlighed blev der bl.a. udviklet politiske strategier vedrørende:

  • vurderingen af verserende straffesager og forvaltningsretlige sager
  • afsættelse af tilstrækkelig tid til at varetage en ledelsesfunktion
  • optællingen af bestyrelsesposter, som medlemmer af ledelsesorganet kan have
  • oplysning om og vægtning af mulige interessekonflikter
  • vurderingen af et ledelsesorgans kollektive egnethed.

I begyndelsen af 2016 afsluttedes yderligere politiske strategier, bl.a. vedrørende interview med ansøgere, evaluering af relevant erfaring og kriterier for betingede godkendelser.

Hvad angår vurderingen af kvalificerede andele, er der udarbejdet harmoniserede retningslinjer til at vurdere forslag til erhvervelse af kvalificerede andele foretaget af erhververe, som er kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet eller manglende gennemsigtighed (specifikke overtagende virksomheder), som fx private equity-fonde, hedgefonde og statsejede investeringsfonde. I forbindelse med denne type erhververe kan det være en udfordring at finde frem til de reelle ejere for at vurdere deres omdømme. Det sker desuden ofte, at denne type erhververe finansierer deres køb ved en form for gearing, der måske kan have en effekt på deres finansielle soliditet og stabilitet samt på deres langsigtede forpligtelser. Den politiske strategi, som er udarbejdet i denne forbindelse, indeholder vejledning om disse aspekter.


Indberetning af overtrædelser og sager vedrørende håndhævelse og sanktioner

Erfaring med indberetning af overtrædelser i henhold til SSM-forordningens artikel 23

Det er ECB's pligt at sikre, at der etableres effektive mekanismer, således at alle har mulighed for at indberette overtrædelser af relevant EU-lovgivning. For at opfylde denne forpligtelse oprettede ECB en mekanisme til indberetning af overtrædelser, som omfatter en særlig webplatform, som der er adgang til via ECB's banktilsynswebsted.

I 2015 modtog ECB 79 indberetninger om overtrædelser. Af disse vedrørte 60 en mistanke om overtrædelse af relevant EU-lovgivning, og heraf blev 51 anset for at falde ind under ECB's tilsynsopgaver. Yderligere ni indberetninger om overtrædelser faldt ind under de kompetente nationale myndigheders tilsynsopgaver. Resten vedrørte hovedsagelig nationale spørgsmål, som ingen relation har til tilsynskrav og derfor ikke falder ind under mekanismens anvendelsesområde (fx forbrugerbeskyttelse). De indberetninger, som faldt ind under ECB's eller de kompetente nationale myndigheders tilsynsopgaver, blev sendt videre til opfølgning i de relevante tilsynsteam eller de nationale kompetente tilsynsmyndigheder. Blandt de mest almindelige mistanker om overholdelse var governance-spørgsmål (73 pct.) og ukorrekt beregning af kapitalgrundlag og kapitalkrav (20 pct.). En samlet oversigt er vist i figur 5. De governance-relaterede spørgsmål vedrørte hovedsagelig risikostyring og interne kontroller, ledelsesorganets funktion og kravene til egnethed og hæderlighed. "Risikostyring og interne kontroller" omfatter de mekanismer eller processer, som en enhed skal have på plads, for at de risici, som den er eller kan blive eksponeret for, kan påvises, styres og indberettes korrekt. "Ledelsesorganets funktion" henviser til i hvor høj grad de personer, der reelt leder et instituts virksomhed – eller dem, der har beføjelser til at fastlægge instituttets strategi, mål og generelle ledelsesprincipper, og som kontrollerer og overvåger ledelsens beslutningstagning – lever op til deres ansvar.

Diagram 5

Påståede overtrædelser fordelt på overtrædelsesområde

Kapitalgrundlage 11,8% Kapitalkrav 8,1% Offentliggørelse 1,5% Kvalificerende andele 1,5% Andet 3,7% Risikostyring/interne kontroller 25,0% Ledelsesorganets funktion 21,0% Andet 3,0% Egnethed og hæderlighed 24,0% Governance 73%

Opfølgende feedback modtaget fra fælles tilsynsteam eller kompetente nationale myndigheder vedrørende indberetninger, som er modtaget siden november 2014, viser, at de væsentligste tilsynsmæssige tiltag, som blev truffet, var:

  • inspektion på stedet (32 pct. af tilfældene, der vedrører seks enheder under tilsyn)
  • anmodninger om en intern revision eller intern undersøgelse (17 pct. af tilfældene, der vedrører otte enheder under tilsyn)
  • anmodninger om dokumenter eller forklaringer fra enheden eller anklagede (17 pct. af tilfældene, der vedrører ni enheder under tilsyn).

Håndhævelse og sanktioner

I henhold til SSM-forordningen og SSM-rammeforordningen afhænger fordelingen mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder af håndhævelses- og sanktionsbeføjelser over for kreditinstitutter af den påståede overtrædelse, den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, og foranstaltningen, som skal vedtages (se Årsrapport 2014).

I 2015 indledte ECB en sanktionssag i forbindelse med mistanke om, at en signifikant enhed under tilsyn havde overtrådt direkte gældende EU-lovgivning. ECB behandlede desuden to anmodninger til kompetente nationale myndigheder om at indlede en sag vedrørende håndhævelse, der falder inden for deres nationale kompetenceområde.

ECB indledte endvidere en håndhævelsesprocedure i forbindelse med en mistanke om, at en signifikant enhed under tilsyn havde overtrådt en af ECB's tilsynsafgørelser.

De formodede overtrædelser er ved at blive undersøgt. De vedrører ledelse, store eksponeringer, kapitalkrav samt oplysnings- og indberetningskrav.

Efter SSM's indledende fase, hvor fokus var på at få kendskab til enhedernes tilsynsmæssige forhold, kan ECB's tilsynspolitik i den næste cyklus forventes at føre til en øget anvendelse af håndhævelses- og sanktionsbeføjelserne.


SSM's rolle i den europæiske og globale tilsynsstruktur

Europæisk og internationalt samarbejde har høj prioritet for ECB Banktilsyn. ECB har derfor indgået en række aftalememoranda med de øvrige EU-institutioner, fx Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB). ECB er også blevet en del af de eksisterende aftalememoranda mellem kompetente nationale myndigheder inden for SSM og kompetente nationale myndigheder uden for euroområdet. Ydermere har ECB udarbejdet samordnings- og samarbejdsordninger for de relevante tilsynskollegier og været involveret i IMF's program til vurdering af den finansielle sektor (Financial Sector Assessment Programme, FSAP) og undersøgelser, som EBA foretager.

ECB bidrog også til yderligere at udvikle europæisk og international lovgivning. I sin egenskab af medlem af Basel-komiteen for Banktilsyn (BCBS) har ECB bidraget til forskellige lovgivningsmæssige initiativer. På europæisk plan har ECB understøttet EBA's arbejde på det fælles europæiske regelsæt. I 2015 blev der taget endnu et stort skridt i retning af en harmonisering af lovgivningen, da der blev taget fat på spørgsmålet om valgmuligheder og nationale skøn i CRD IV, som havde været en kilde til manglende ensartethed i reglerne.

Europæisk og internationalt samarbejde

Samarbejde med andre relevante nationale/EU-myndigheder og den aktuelle situation med hensyn til tæt samarbejde

Etableringen af SSM har på ingen måde mindsket betydningen af "det EU-interne samarbejde", fx sikring af en korrekt udveksling af information og samarbejde med andre tilsynsmyndigheder i EU.

ECB har arbejdet på – og fortsætter i 2016 – med at arbejde hen imod at indgå egne aftalememoranda med kompetente nationale myndigheder i lande uden for euroområdet, markedstilsynsmyndigheder og EU-institutioner.

Myndigheder inden for Det Europæiske Finanstilsynssystem

Der er støt og roligt ved at opstå et samarbejde med de kompetente nationale tilsynsmyndigheder uden for euroområdet i overensstemmelse med EU-lovgivningen og især i henhold til betingelserne, som er fastsat i CRD IV.

ECB blev også en del af de aftalememoranda, som allerede eksisterer mellem kompetente nationale myndigheder i lande uden for euroområdet. Derfor gælder de specifikke bestemmelser heri for tilsynet med signifikante institutter.

I overensstemmelse med SSM-forordningen har ECB også arbejdet på et standardaftalememorandum – som vil blive forelagt de kompetente nationale myndigheder til forhandling – hvis sigte er at lægge særlig vægt på tilsynet med globale, systemisk vigtige institutter.

Den 13. marts 2015 indgik ECB et aftalememorandum med EBA og andre banktilsynsmyndigheder i EU om etablering af en ramme for udveksling af data (opdelt pr. bank) vedrørende væsentlige risikoindikatorer, som EBA indsamler hos de kompetente myndigheder i EU. ECB har dermed udvidet muligheden for at anvende peeranalyse og benchmarking af banker uden for euroområdet. Det vil overordnet set øge effektiviteten af tilsynet i hele EU.

ECB arbejdede på et aftalememorandum med Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA), som vedrører både ESMA's tilsyns- og centralbankopgaver. Aftalen blev underskrevet 27. januar 2016. For så vidt angår banktilsynsopgaverne, dækker aftalememorandummet bl.a. myndighedernes samarbejde i forbindelse med deres respektive opgaver i henhold til EU-lovgivningen, herunder også i forhold til finansielle institutioner og markeder. Begge myndigheder anerkender desuden vigtigheden af de forbindelser, der eksisterer mellem kreditinstitutters sikkerhed og soliditet og stabiliteten og effektiviteten i det finansielle system.

I 2015 arbejdede ECB også – sammen med ESMA – på at færdiggøre et standardaftalememorandum, som ECB og de nationale markedstilsynsmyndigheder frivilligt kan indgå for at sikre et korrekt tilsyn med finansielle institutioner, som er omhandlet i SSM-forordningen og finansmarkedslovgivningen. Standardaftalememorandummet dækker bl.a. emner som informationsudveksling og samarbejde om inspektioner på stedet.


Tilsynskollegier

Tilsynskollegier er permanente, men fleksible koordineringsenheder, som består af kompetente myndigheder involveret i tilsynet med grænseoverskridende bankkoncerner. Kollegierne spiller fortsat en vigtig rolle for SSM-banker med tilstedeværelse i lande uden for euroområdet.

I henhold til artikel 115 i CRD IV, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/99 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/98 om tilsynskollegiernes virkemåde, skal den konsoliderende tilsynsmyndighed og de øvrige kompetente myndigheder have skriftlige koordinerings- og samarbejdsordninger på plads til at styre tilsynskollegiernes virkemåde, både i going concern-situationer og i nødsituationer.

De fælles tilsynsteam har på grundlag af et fælles skema, som EBA har udformet, udarbejdet skriftlige koordinerings- og samarbejdsordninger for hvert enkelt signifikant institut med et tilknyttet tilsynskollegium.

Ordningerne indeholder bl.a.:

  • information om den overordnede koncernstruktur, samt om kollegiets medlemmer og observatører
  • en beskrivelse af praksis med hensyn til at udveksle information, herunder behandlingen af fortrolig information og indikatorer til at påvise advarselstegn, potentielle risici og sårbarheder for bankerne.
  • en beskrivelse af rammerne for at planlægge og koordinere tilsynsaktiviteter i både going concern og nødsituationer.

Den Fælles Afviklingsinstans

I 2015 begyndte ECB Banktilsyn samarbejdet med Den Fælles Afviklingsinstans (se afsnit 2.2.2) og de nationale afviklingsmyndigheder. I henhold til relevant EU- og national lovgivning skal ECB og afviklingsmyndighederne udveksle al information, der er nødvendig for at udføre deres opgaver. SSM har derfor i samarbejde med Den Fælles Afviklingsinstans og de nationale afviklingsmyndigheder fastlagt procedurer til udveksling af information.

Medarbejdere i ECB Banktilsyn deltog i møder og workshops på højt plan i Den Fælles Afviklingsinstans. Medarbejdere i ECB deltog i opbygningen af Den Fælles Afviklingsinstans med den ekspertise, de havde opnået under etableringen af SSM. Eksperter fra ECB deltog eksempelvis i arbejdet i udvalgene under Den Fælles Afviklingsinstans og ydede et bidrag i de politiske drøftelser og redegørelser samt til manualer og rammer.

Den 22. december 2015 indgik ECB og Den Fælles Afviklingsinstans et bilateralt aftalememorandum og opstillede overordnede regler for samarbejde og udveksling af information. Det vil forhindre dobbelt indberetning af data og en unødvendig forøgelse af bankernes indberetningsbyrde. Aftalememorandummet vil bidrage til at bygge bro mellem bankunionens forskellige søjler.


Tæt samarbejde

EU-medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, kan deltage i SSM inden for en ordning om tæt samarbejde. De vigtigste betingelser for dette samarbejde findes i SSM-forordningens artikel 7, og procedurerne findes i afgørelse ECB/2014/5[34].

ECB modtog ingen formelle anmodninger om tæt samarbejde i 2015. Der fandt dog i en række tilfælde uformelle udvekslinger af information sted på et teknisk plan for at afklare aspekter vedrørende proceduren for at indlede et tæt samarbejde.


IMF's programmer til vurdering af den finansielle sektor

I perioden 2015-18 er der planlagt IMF-programmer til vurdering af den finansielle sektor (Financial Sector Assessment Programmes, FSAP) for 10 lande i euroområdet: Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Spanien, Tyskland og Østrig.[35] Arbejdet med FSAP-vurderingen i Finland, Irland og Tyskland blev iværksat i 2015.

IMF's FSAP er en omfattende og dybdegående vurdering af et lands finansielle sektor og består af tre dele:

  1. En identificering af de største sårbarheder og en vurdering af den finansielle sektors modstandsdygtighed over for alvorlige, men troværdige stød, normalt gennemført ved hjælp af stresstest.
  2. En vurdering af både rammerne for et lands politik for så vidt angår finansiel stabilitet, herunder især den mikro- og den makroprudentielle lovgivning, og dets tilsynsmæssige rammer, samt tilsynspraksis, med fokus på en vurdering af, hvorvidt Baselkomiteens hovedprincipper for effektivt banktilsyn er overholdt.
  3. En evaluering af finansielle sikkerhedsnet og det finansielle systems evne til at styre og løse en finansiel krise, hvor der sættes fokus på at vurdere, om Financial Stability Board's (FSB's) nøgleelementer i en effektiv afviklingsordning – vedrørende banksektoren – er overholdt.

Da FSAP gennemføres på landeplan, er det de nationale myndigheder, som står for den. ECB er dog sammen med de respektive nationale myndigheder dybt involveret i disse overvågninger i eurolandene som følge af institutionens ansvar inden for både det mikro- og det makroprudentielle tilsyn med banker.

Det primære formål med ECB's involvering er:

  1. at sikre sammenlignelighed på tværs af lande og konsekvens i banksektordelen af FSAP for eurolande
  2. at udnytte, så vidt muligt, eventuelle synergier med stresstest, som gennemføres for banker på EU- og euroområdeplan
  3. at sikre, at de centrale dele af det mikro- og det makroprudentielle tilsyn med bankerne, der er resultatet af etableringen af SSM, afspejles nøjagtigt på nationalt plan, og at de områder, som trænger til yderligere udvikling fremgår af IMF's anbefalinger.

Da FSAP primært indgår i IMF's landeovervågning, vil de fleste resultater og anbefalinger også fremover blive stilet til de respektive nationale myndigheder. Som følge af den nye banktilsynsstruktur i euroområdet vil de anbefalinger, der vedrører SSM's funktionsmåde, dog blive stilet til ECB, hvor det er juridisk hensigtsmæssigt. For at IMF's overvågning og rådgivning kan forblive effektiv og relevant, er det nødvendigt, at den afspejler de nye rammer for beslutningsprocessen og de respektive kompetencer på henholdsvis medlemsstats-, euroområde- og EU-plan.


EBA Review Panel

I 2015 deltog ECB Banktilsyn i peerevalueringer på EU-plan. ECB er medlem af EBA's Review Panel, som har til formål at bistå EBA med at opfylde sit mandat. Panelet gennemfører peerevalueringer af tilsynsaktiviteter, som de kompetente myndigheder gennemfører med det formål at opnå mere konsekvens.

I 2015 foretog EBA Review Panel en vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner ("Assessment of the suitability of members of the management body and key function holders"). Resultaterne blev offentliggjort af EBA 16. juni 2015. Panelet har udpeget bedste praksis og områder, som kan forbedre de kompetente myndigheders tilsynspraksis med hensyn til at vurdere egnetheden af ledere og personer i nøglefunktioner.

ECB har også bidraget til en evaluering af implementeringen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for institutters indberetning med henblik på tilsyn i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013. Evalueringen, som stadig er i gang, skal foretage en vurdering af, hvordan kompetente myndigheder implementerer og foretager kvalitetssikring af data, som er indberettet af det enkelte institut, samt af proceduren for at gennemføre ændringer af de gennemførelsesmæssige tekniske standarder.


Aftalememoranda med lande uden for EU

For at sikre et smidigt samarbejde med tredjelande (lande uden for EU) stillede ECB i 2015 forslag om at "træde ind" i de aftalememoranda, som de kompetente nationale myndigheder allerede har indgået med myndighederne i tredjelande. Artikel 152 i SSM-rammeforordningen indeholder bestemmelser herom, hvorved der opnås kontinuitet i de eksisterende tilsynsordninger.

Der blev indgået en aftale med alle relevante modparter i løbet af 2015, hvilket betyder, at ECB nu er blevet en del af de samarbejdsordninger, som alle kompetente nationale myndigheder har med 38 myndigheder i tredjelande.

I 2015 arbejdede ECB også på et udkast til et standardaftalememorandum, som det er hensigten at anvende som udgangspunkt i forhandlinger med prioriterede tredjelande i 2016.


ECB Banktilsyns bidrag til udarbejdelsen af regulering på europæisk og internationalt plan

Bidrag til Basel-processen og EBA's arbejde med det fælles regelsæt

Basel-komiteen for Banktilsyn og Rådet for Finansiel Stabilitet

Sidst i 2014 blev ECB Banktilsyn medlem af Basel-komiteen for Banktilsyn (BCBS). Som en konsekvens heraf deltog det efterfølgende i arbejdet i komiteen og dens tilsynsorgan, Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer, i 2015.

Som berettet på G20-ledernes topmøde i Antalya i november 2015[36] har BCBS i løbet af det seneste år gjort fremskridt i retning af at afslutte lovreformerne efter krisen og holde udformningen af disse op imod de overordnede målsætninger om risikofølsomhed, enkelthed og sammenlignelighed.

ECB Banktilsyn tilførte ekspertise og gav input til ca. 30 arbejdsgrupper inden for BCBS. Dette blev koordineret af ECB's Afdeling for Tilsynspolitikker sammen med kolleger fra ECB's GD Makroprudentiel Politik og Finansiel Stabilitet og sammen med flere andre kompetente myndigheder og nationale centralbanker i euroområdet, Europa-Kommissionen og EBA, der også er repræsenteret i BCBS.

De udestående Basel III-reformer var fortsat et prioriteret område for ECB Banktilsyn, som bidrog til drøftelser, der førte til:

  • Høringer om: i) forslag til ændringer af standardtilgangen for kreditrisiko og operationel risiko, ii) udformningen af et kapitalgulv i forbindelse hermed og (iii) en reformpakke, som skal øge sammenligneligheden af risikovægtede aktiver, som er beregnet ved hjælp af ratingbaserede metoder for kreditrisiko.
  • Afslutningen af den gennemgribende gennemgang af handelsbeholdninger (de ændrede rammer for minimumskapitalkrav vedrørende markedsrisikoen).
  • En høring om et forslag om fradrag af bankers investeringsbeholdninger af TLAC (den samlede kapacitet til at absorbere tab).
  • En kommende undersøgelse, herunder endelig kalibrering, af gearingsgraden (med henblik på dens overflytning til søjle 1 pr. 1. januar 2018).
  • En høring med henblik på at fremme kapitalbehandlingen af "simple, transparente og sammenlignelige securitiseringer" inden for kapitalkravsreglerne.
  • Et høringsdokument om risikostyring, kapitalbehandling og tilsyn med renterisiko i handelsbeholdningerne (den såkaldte "banking book").

ECB Banktilsyn bidrog også til en kommende revision af mulighederne for reguleringsmæssig konsolidering, samt til en løbende debat om den potentielle revision af den tilsynsmæssige behandling af statseksponeringer – et arbejde, som BCBS laver omhyggeligt, holistisk og gradvist.

BCBS forventes at have afsluttet arbejdet med dagordenen for policy-reformerne ved udgangen af 2016. Fokus for BCBS' arbejde skifter fortsat gradvist til: i) overvågning af betimeligheden og konsistensen af den indenlandske gennemførelse af reformer – primært ved hjælp Regulatory Consistency Assessment Programmes (RCAPS) – og, hvad der er nok så vigtigt, af deres resultater; og ii) operationelle tilsynsspørgsmål, herunder overvågning af effektiviteten i kollegierne, søjle 2's rolle i kapitalrammerne, praksis i forbindelse med gennemførelsen af stresstest og corporate governance. Det er områder, som ECB Banktilsyn også har fulgt tæt, og hvor det også er parat til at øge indsatsen.

Et vigtigt skridt for ECB Banktilsyn i 2015 var, at det som institution blev repræsenteret i Financial Stability Board (FSB). På FSB's plenarmøde i Frankfurt 26. marts blev det besluttet at tildele ECB Banktilsyn en plads som medlem af Standing Committee on Supervisory and Regulatory Cooperation (SRC). ECB Banktilsyn er begyndt at bidrage til SRC's arbejde. SRC er ansvarlig for at behandle centrale spørgsmål om finansiel stabilitet i tilknytning til udformningen af reguleringsmæssige og tilsynsmæssige politikker (vedrørende emner som fx "too big to fail"-spørgsmålet og risici, der er forbundet med markedsbaseret finansiering) og koordineringen af spørgsmål med tværsektorielle konsekvenser, der opstår blandt de finansielle myndigheder.


Bidrag til EBA's arbejde

På EU-niveau fortsatte ECB Banktilsyn med at arbejde sammen med EBA om at nå den fælles målsætning om at skabe både et effektivt og konsekvent tilsyn og en effektiv og konsekvent lovgivning for den europæiske banksektor.

EBA's hovedopgave er at udarbejde et fælles europæisk regelsæt – single European rulebook – på bankområdet, således at der er et harmoniseret regelsæt for tilsynet med kreditinstitutter i EU. EBA spiller også en vigtig rolle med hensyn til at fremme konvergens i tilsynspraksis, således at der sikres en harmoniseret anvendelse af tilsynsregler. Med dette for øje deltog repræsentanter for ECB Banktilsyn i omkring 50 EBA-arbejdsgrupper samt i den vigtigste komite, EBA's tilsynsråd, hvor ECB deltager som medlem uden stemmeret.

Mere overordnet fremmer SSM harmoniseringen af tilsynspraksis blandt de kompetente nationale myndigheder for at sikre en konsekvent implementering af det fælles europæiske regelsæt. Dette sker ved hjælp af de fælles tilsynsteam, der har ansvaret for det operationelle tilsyn med signifikante institutter og den ekspertise, som bidraget fra ECB's horisontale funktioner udgør i alle faser af tilsynscyklen.

På reguleringsområdet havde EBA i 2015 primært fokus på CRR/CRD IV, direktivet om genopretning og afvikling af banker (krisehåndteringsdirektivet) og revisionen af direktivet om indskudsgarantiordningen.

Inden for rammerne af CRR/CRD IV, der trådte i kraft 1. januar 2014, og som følger tilsynsreglerne i Basel III, er der ca. 250 resultater, som EBA skal udarbejde. I 2015 havde størstedelen af disse resultater relation til kreditrisiko, markedsrisiko, likviditet og gearing.

I henhold til krisehåndteringsdirektivet har EBA mandat til at udstede retningslinjer og udarbejde udkast til regulerings- og gennemførelsesmæssige tekniske standarder på afviklingsområdet, herunder afviklingskollegiernes funktionsmåde. ECB deltager i EBA's afviklingsudvalg, der blev nedsat pr. 1. januar 2015, og som har fået til opgave at forberede EBA's afgørelser på dette område.

På overvågningsområdet har EBA udvidet både det politiske arbejde og overvågningsarbejdet med hensyn til at skabe tilsynskonvergens under søjle 2 og udstedt detaljerede retningslinjer for risikostyringen under søjle 2, som er basis for den SREP-metode, der anvendes i hele SSM.

Hvad angår stresstest, skal EBA i samarbejde med Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) tage initiativ til og koordinere stresstest på EU-niveau med henblik på at vurdere de finansielle institutioners modstandsdygtighed over for en negativ markedsudvikling. ECB Banktilsyn er ansvarlig for: i) at instruere de relevante banker om, hvordan disse test skal gennemføres, ii) kvalitetssikringsprocessen og iii) den tilsynsmæssige reaktion.

Inden for dette setup har ECB Banktilsyn arbejdet tæt sammen med EBA om at forberede den næste stresstest for hele EU, som bliver gennemført i 2016. Resultaterne heraf, inkl. bankernes individuelle resultater, forventes at blive offentliggjort i begyndelsen af 3. kvartal 2016, hvilket betyder, at afslutningen af testen vil falde sammen med afslutningen af den årlige SREP-cyklus.


Gennemførelse af valgmuligheder og skøn i CRR/CRD IV

Valgmuligheder og nationale skøn i det fælles europæiske regelsæt: en fortsat hindring for gennemførelsen af bankunionen

Sigtet med CRR/CRD IV og, mere generelt, det fælles europæiske regelsæt er at etablere lige konkurrencevilkår for bankvirksomhed i Europa ved at reducere muligheden for divergerende og inkonsekvente regler i de forskellige lande. Opbygningen af sammenhængende lovrammer er af afgørende betydning for at kunne etablere et fælles integreret bankmarked, men det er også en kompleks opgave, både teknisk og politisk set. Derfor har lovgiver givet mulighed for, at der stadig er en vis grad af fleksibilitet for medlemsstaterne – normalt via deres tilsynsmyndigheder – med hensyn til hvorvidt og hvordan specifikke regler skal anvendes. Denne fleksibilitet skulle efter hensigten tage højde for nationale særtræk og forskellige tilsynsmæssige tilgange og blev indført på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var planer om at etablere en fælles tilsynsmyndighed (CRR/CRD IV blev afsluttet i 2013).

Disse fleksible bestemmelser – ofte omtalt som "valgmuligheder og nationale skøn"[37] – og en inkonsekvent gennemførelse af bestemmelserne i CRD IV virker konkurrenceforvridende og hæmmer dermed både det indre markeds og selve bankunionens funktionsmåde. Den måde, de tidligere blev anvendt på nationalt plan, har ført til en heterogen og i mange tilfælde mere lempelig anvendelse af bestemmelserne i CRR/CRD IV i de forskellige lande i euroområdet.

Dette har negative konsekvenser ikke blot for kreditinstitutter og de kompetente myndigheder, men også for andre interessenter, som fx analytikere og investorer. Heterogenitet påvirker fx sammenligneligheden af indberettede procenter og øger usikkerheden med hensyn til bankernes faktiske kapital- og likviditetspositioner. Den påvirker også konsistensen af tilsynsafgørelserne under søjle 2, især fordi der har været betydelig forskelle i den nationale gennemførelse af overgangsbestemmelserne for kapital.

Etableringen af en fælles europæisk tilsynsmyndighed har givet mulighed for at fremme integrationen ved hjælp af tilsynsmæssige tiltag, ved at anvende valgmuligheder og udøve skøn på en harmoniseret måde i alle deltagende medlemsstater. Den primære målsætning i SSM-forordningen er "kreditinstitutters sikkerhed og soliditet og stabiliteten af det finansielle system, […] idet der fuldt ud og under stor omhu tages hensyn til det indre markeds enhed og integritet baseret på ligebehandling af kreditinstitutterne med henblik på at undgå regelarbitrage". Hvis mandatet skal opfyldes, forudsætter det, at der opnås lige konkurrencevilkår for alle banker, der deltager i SSM.

De valgmuligheder og nationale skøn, der er identificeret i CRR/CRD IV, påvirker alle områder af tilsynet og dækker mange former for behandling. Heraf vedrører mange definitionen af egenkapital og kapitalkrav i forbindelse med kredit-, modparts- og markedsrisici, men der er også vigtige bestemmelser om store eksponeringer, likviditet samt institutternes governance-ordninger.

ECB's formål med at iværksætte projektet vedrørende valgmuligheder og nationale skøn er at afhjælpe lige netop de ovenstående konsekvenser og at fremme harmonisering og integration af banksystemet, hvilket er helt i overensstemmelse med ECB's mandat.


Projektet vedrørende valgmuligheder og nationale skøn

At det hastede meget med at iværksætte dette projekt, blev understreget i forbindelse med den omfattende vurdering i 2014, hvor det blev fastslået, at harmoniseringen af valgmuligheder og nationale skøn var et af de problemer, som SSM burde prioritere. Efter at have undersøgt effekten af de nationale overgangsjusteringer, hvoraf de fleste er klassificeret som valgmuligheder og nationale skøn og vedrører definitionerne på egenkapital i CRR, blev det i forbindelse med den omfattende vurdering estimeret, at CET1-effekten pr. 1. januar 2014 var på 126,2 mia. euro[38] for alle banker i euroområdet, og at overgangsjusteringer forbedrede den gennemsnitlige[39] CET1 i de signifikante institutter med 1,5 pct. af de risikovægtede aktiver. Effekten af justeringerne var dog uensartet og forskellig i de forskellige lande[40] og virkede således konkurrenceforvridende. Projektet blev også støttet af Eurogruppen, der 24. april 2015 opfordrede ECB til en koordineret indsats på området for hurtigst muligt at opnå mere lige konkurrencevilkår inden for bankunionen.

De kompetente nationale myndigheder bidrog til ECB's arbejde, der bestod af følgende tre trin: i) en kortlægning af omfanget af valgmuligheder og nationale skøn, ii) udformning af politikanbefalinger og specifikationer for de enkelte valgmuligheder og nationale skøn og iii) gennemførelse af den aftalte politik.


Omfanget af projektet vedrørende valgmuligheder og nationale skøn

På baggrund af en række tilbagevendende træk i de omkring 167 valgmuligheder og nationale skøn, som er identificeret hidtil, er bestemmelserne blevet opdelt i henhold til et sæt af kriterier. De væsentligste kriterier er:

  • Den retsakt, hvor de befinder sig.
  • Den enhed, som har fået en valgmulighed, eller som kan foretage et skøn (dvs. medlemsstat, kompetent myndighed eller begge).
  • Anvendelsesmetoden; nemlig hvorvidt det er muligt overordnet set at give valgmuligheder og udøve nationale skøn ex ante og gøre dem gældende for alle institutter, eller hvorvidt der kræves en vurdering fra sag til sag baseret på institutspecifikke elementer.

Til slut havde ECB behandlet 122 valgmuligheder og nationale skøn, som kompetente myndigheder kunne træffe/udøve, fordi de lå inden for ECB's direkte kompetence, udelukkende med fokus på signifikante institutter, og truffet/udøvet på overordnet såvel som sag til sag-basis. Blandt disse valgmuligheder og nationale skøn er de 12 valgmuligheder og nationale skøn i den delegerede retsakt om likviditetsdækningskravet[41], der ikke blot blev indbefattet, fordi de er forbundet til likviditetsbestemmelserne i CRR, men også for at imødekomme ECB's operationelle behov, idet den delegerede retsakt trådte i kraft fra og med 1. oktober 2015.

Figur 5

Omfanget af projektet vedrørende valgmuligheder og nationale skøn

Kompetence Omfang Eksempler Kompetent myndighed [119 valgmuligheder og nationale skøn] Alle banker (generel beslutning) [44 valgmuligheder og nationale skøn] Sag til sag (individuel afgørelse) [66 valgmuligheder og nationale skøn] Fritagelse fra likviditets- og kapitalkrav på institutniveau og udarbejdelse af fælles specifikationer, særbehandling i forbindelse med likviditetskrav Makroprudentiel [9 valgmuligheder og nationale skøn] [ikke inden for rammerne af projektet vedrørende valgmuligheder og nationale skøn] Medlemsstater [36 valgmuligheder og nationale skøn] Alle banker (generel beslutning) [36 valgmuligheder og nationale skøn] I alt: 155 (+12 valgmuligheder og nationale skøn i den delegerede retsakt vedrørende likviditetsdækningsgraden _ 167) Fokus for projektet: 110 mikroprudentielle valgmuligheder og nationale skøn på kompetent myndighedsniveau i CRR/CRD IV + 12 valgmuligheder og nationale skøn i den delegerede retsakt om likviditetsdækningsgraden I alt: 122 (+45 uden for projektets rammer → 167) Valgmuligheder og nationale skøn – i en overgangsperiode – vedrørende kapital, definition på misligholdelse, behandling af eksponeringer mod offentlige enheder


Udformning af politikken og konsekvensanalyse

Det andet trin i udformningen af tilsynspolitikken – som en gruppe på højt niveau bestående af suppleanter til Tilsynsrådet havde fået til opgave at udarbejde, så der kunne drages fordel af det omfattende samarbejde mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder – var baseret på en række overordnede, vejledende principper. Forsigtighed var det grundlæggende princip for at fastlægge ECB's politik, idet konvergens i retning af den laveste standard ikke ville have været mulig af hensyn til den finansielle stabilitet. I overensstemmelse med målsætningerne for bankunionen og forsigtighedsprincippet forsøgte man at fremme et åbent og integreret bankmarked.

Overholdelse af internationale tilsynsstandarder blev også taget i betragtning, især de globale standarder, som Baselkomiteen for banktilsyn står bag, og de europæiske standarder, som EBA har udarbejdet. De af Baselkomiteens og EBA's standarder, som var relevante for dette arbejde, blev fulgt, men der blev dog givet mulighed for en vis forskelligartethed, hovedsagelig for at sikre en problemfri overgang til den nye ordning. Hvor Basel-standarderne enten ikke gav specifikke retningslinjer eller kunne gennemføres på flere forskellige måder, blev der foretrukket en tilstrækkelig konservativ tilgang, som var i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet.

Princippet om ligebehandling havde også en grundlæggende betydning under udarbejdelsen af politikken, idet de samme regler skulle gælde for den samme virksomhed og de samme risici, samtidig med at der i et passende omfang blev taget højde for de tilfælde, som kan være berettigede til en anden behandling. Overholdelse af dette princip spiller en vigtig rolle i indsatsen for at fremme finansiel integration. Det var også vigtigt, at der blev holdt et vågent øje med markedsdeltagernes berettigede forventninger, bl.a. dem, der blev skabt af de nationale myndigheders tidligere beslutninger.

For alle valgmuligheder og nationale skøn, der falder inden for rammerne af projektet, har ECB foretaget en grundig analyse af tidligere national gennemførelse og praksis, herunder en kvantitativ konsekvensanalyse af udvalgte bestemmelser. De kompetente nationale myndigheder deltog i stor udstrækning i dette arbejde, og der blev opnået enighed om de 122 valgmuligheder og nationale skøn.

I nogle tilfælde er der behov for yderligere analyser for at tage højde for den fremtidige udvikling på både europæisk og internationalt niveau – nærmere bestemt på EBA-, Europa-Kommissions- og Baselkomiteniveau.


Gennemførelse af politikken for valgmuligheder og skøn

Efter at Tilsynsrådet havde vedtaget indholdet af ECB's politik, begyndte arbejdet på det tredje trin, dvs. gennemførelsen af den vedtagne politik. Valgmuligheder og skøn blev opdelt mellem et udkast til forordning og en vejledning på baggrund af den måde, de anvendes på (dvs. overordnet eller fra sag til sag). 35 af de generelle valgmuligheder og skøn, der er indeholdt i CRD IV-pakken og i den delegerede retsakt om likviditetsdækningsgraden, bliver givet/udøvet direkte ved hjælp af en ECB-forordning, der er juridisk bindende og gælder umiddelbart. ECB har også vedtaget en specifik tilgang i en vejledning, som vedrører yderligere 82 valgmuligheder og skøn, herunder dem, der gives/udøves fra sag til sag.[42] Udkastet til forordningen og til vejledningen blev sendt i offentlig høring i november og december 2015. Da de var færdigbearbejdede, og der var taget højde for resultatet af høringen, blev de vedtaget af ECB i marts 2016. Forordningen træder i kraft i oktober 2016.


Yderligere arbejde med valgmuligheder og skøn

Efter at første fase af projektet er afsluttet, er anden fase iværksat i 2016. I denne fase er målet at afslutte kortlægnings- og policy-arbejdet, idet der gennemgås et mindre sæt bestemmelser med lavere prioritering end i første fase, eller hvor der var behov for en yderligere indsats.[43] Desuden er ECB Banktilsyn i færd med at undersøge, i hvilket omfang politikken på området kan gennemføres i forhold til de mindre signifikante institutter – efter at der er sket den nødvendige tilpasning til deres særlige forhold – med henblik på i højere grad at skabe lige vilkår i hele SSM. Endelig vedrører et fremtidigt arbejdsområde, som der vil blive taget fat på sammen med Europa-Kommissionen og de relevante nationale myndigheder, de valgmuligheder og nationale skøn, der er givet/udøvet via den nationale lovgivning, som fortsat er en relevant kilde til asymmetri i tilsynet i euroområdet.


Åbne spørgsmål vedrørende harmoniseringen af lovgivningen

Arbejdet med valgmuligheder og skøn er et væsentligt skridt hen imod en harmoniseret lovgivning i euroområdet. På trods heraf er der i Europa ikke så ensartede regler, som der burde være.

Fragmenteringen synes primært at have to årsager. Den første er den nationale gennemførelse af CRD IV. Eftersom CRD IV er et direktiv, kan medlemsstaterne frit vælge, hvordan de vil gennemføre EU's regler i den nationale lovgivning. Det har resulteret i, at adskillige bestemmelser i CRD IV er blevet gennemført forskelligt i eurolandene. Det er selvfølgelig ikke et problem i sig selv, så længe forskellene har rødder i landespecifikke risici. Der er dog mange ubegrundede forskelle.

Den anden kilde til manglende ensartethed i reglerne er de tilsynsbeføjelser i den nationale lovgivning, som ikke eksplicit er nævnt i CRD IV. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt ECB, som EU-institution, direkte kan udøve sådanne beføjelser. Indtil videre er spørgsmålet kun blevet besvaret fra sag til sag. Der er behov for en mere ensartet tilgang, nu da det europæiske banktilsyn er på plads.

Mange forskelle i de nationale lovgivninger kan ikke længere begrundes. I henhold til artikel 1 i SSM-forordningen skal ECB's tilsyn udføres således, at "der fuldt ud og under stor omhu tages hensyn til det indre markeds enhed". I artiklen henvises der også til "ligebehandling af kreditinstitutterne med henblik på at undgå regelarbitrage". En fragmenteret lovgivning gør det vanskeligt for ECB at leve op disse krav.

Og der opstår hele tiden nye forskelle. Nogle nationale lovgivere er i færd med at omsætte ikkebindende tilsynspraksis til bindende retsakter, hvilket gør det sværere for ECB at harmonisere denne praksis. Et af de seneste eksempler er den tyske lov om bankafvikling. Loven giver den tyske finansminister beføjelse til at udstede forordninger på områder som fx intern forvaltning og risikostyring (Finansministeriet har ikke gjort brug af denne beføjelse indtil videre).

National lovgivning på bankområdet, som er vedtaget efter etableringen af SSM, bør tage tilstrækkelig højde for ECB's nye ansvarsområder for at fremme harmoniseringen af tilsynspraksis i bankunionen.


Rapportering om budgetforbruget

I henhold til SSM-forordningen skal ECB kunne disponere over tilstrækkelige ressourcer til at varetage sine tilsynsopgaver effektivt. Det fremgår også af forordningen, at disse ressourcer skal finansieres via et tilsynsgebyr, som vil blive opkrævet fra de enheder, som er underlagt ECB's tilsyn.

Udgifterne til tilsynsopgaver opføres særskilt i ECB's budget som foreskrevet i SSM-forordningen. Budgetmyndigheden i ECB ligger hos Styrelsesrådet, der vedtager ECB's årlige budget for anliggender i tilknytning til banktilsyn på baggrund af et forslag fra Direktionen efter høring af formanden og næstformanden i Tilsynsrådet. Styrelsesrådet bistås i budgetspørgsmål af Budgetkomiteen (BUCOM), hvis medlemmer kommer fra alle nationale centralbanker i Eurosystemet og ECB. BUCOM evaluerer ECB's rapporter om budgetplanlægning og -overvågning og aflægger beretning om dem direkte til Styrelsesrådet.

Udgifter i 2015

ECB's udgifter i forbindelse med de tilsynsrelaterede opgaver består primært af de direkte udgifter til generaldirektoraterne i ECB Banktilsyn og Sekretariatet for Tilsynsrådet. Tilsynet benytter sig også af fælles tjenester, som leveres af ECB's eksisterende forretningsområder, fx byggeforvaltning, personaleforvaltning, administrative tjenester, budget og kontrol, kommunikation, regnskab, juridiske tjenester, intern revision, statistik og IT-tjenester. De dermed forbundne udgifter indgår i ECB's budget, men opføres særskilt.

I april 2015 vedtog Styrelsesrådet ECB's afgørelse om det beløb, som skulle opkræves i tilsynsgebyrer i 2015. I henhold til afgørelsen blev de årlige udgifter til banktilsynsopgaverne beregnet til 296,0 mio. euro i 2015.[44] Ved udgangen af 2015 beløb disse udgifter sig til 277,1 mio. euro, hvilket var 6 pct. mindre end de skønnede årlige udgifter og ensbetydende med et overskud på 18,9 mio. euro i forhold til det fakturerede beløb for 2015. I overensstemmelse med gældende bestemmelser skal hele overskuddet modregnes i det samlede beløb, som skal opkræves i 2016.[45]

Som omtalt i kapitel 1.3 har Styrelsesrådet besluttet at styrke ECB Banktilsyns ressourcer i 2016. Dette vil sammen med tiltag inden for specifikke områder, som kræver yderligere tilsynsmæssig opmærksomhed som meddelt i dokumentet med titlen "ECB Banking Supervision: SSM priorities 2016", føre til en stigning i de samlede udgifter til banktilsyn fra og med 2016. Derfor vil det kun være muligt at nå et stabilt niveau for ECB's samlede årlige tilsynsudgifter på mellemlangt sigt.

Tabel 9

Udgifter til tilsynsvirksomhed i 2015

Faktiske udgifter 2015 (i mio. euro) Beregnede udgifter 2015 (i mio. euro) Faktiske udgifter 2014 (i mio. euro) Løn og ydelser 141,3 151,7 68,9 Leje og vedligeholdelse af bygninger 25,5 22,6 13,2 Andre driftsomkostninger 110,3 121,8 74,8 Udgifter i forbindelse med banktilsyn i alt 277,1 296,0 156,9

Løn og ydelser

Løn og ydelser omfatter alle lønrelaterede udgifter, inkl. overtidsbetaling, tillæg og omkostninger i forbindelse med ydelser efter fratræden til tilsynsmedarbejdere og medarbejdere i de fælles tjenester.

I 2015 var den faktiske udgift til løn og ydelser på 141,3 mio. euro, hvilket svarer til 93 pct. af de forventede udgifter og 51 pct. af de samlede udgifter til banktilsynsopgaver. Forskellen på 10,4 mio. euro mellem de forventede og de faktiske udgifter kan stort set forklares af den lavere end forventede gennemsnitlige beskæftigelsesgrad. Pr. 31. december 2015 var ca. 96 pct. af de tilsynsrelaterede stillinger besat.

En udgiftsstigning til løn og ydelser kan forventes som følge af Styrelsesrådets beslutning om yderligere at styrke ECB's tilsynsressourcer i 2016, som det fremgår af kapitel 1.3.


Leje og vedligeholdelse af bygninger

Ved udgangen af 2015 var de faktiske udgifter til leje og vedligeholdelse af bygninger, inkl. afskrivning af bygningsrelaterede aktiver, på 25,5 mio. euro, dvs. 113 pct. af de forventede udgifter. De faktiske udgifter, der lå 2,9 mio. euro over de udarbejdede skøn, skyldes primært en stigning i de afskrivningsrelaterede afgifter på bygningsrelaterede investeringer.

Eurotower, som ECB Banktilsyn flytter til, blev i løbet af 2015 ombygget. I henhold til den nuværende tidsplan for projektet forventes flytningen at være overstået medio 2016. Derfor – og på grund af den ovenfor omtalte planlagte stigning i antallet af tilsynsmedarbejdere – kan der forventes en stigning i de leje- og bygningsrelaterede udgifter fra 2016.


Andre driftsomkostninger

Kategorien "Andre driftsomkostninger" omfatter udgifter, som fx konsulenttjenester, IT-tjenester, statistiske tjenester, nedskrivning af anlægsaktiver (dog ikke bygningsrelaterede), forretningsrejser og uddannelse.

Samlet set ligger budgetresultatet for "Andre driftsomkostninger" lavere, end det blev forventet i henhold til fremskrivningerne af udgifterne fra april 2015, og var med 110,3 mio. euro ensbetydende med en udnyttelsesgrad på 91 pct. Dette skyldtes hovedsagelig omprioriteringen af ressourcer til det tilsynsmæssige bidrag til hasteopgaver i relation til finansiel stabilitet, som førte til lavere omkostninger til forretningsrejser, uddannelse og dermed forbundne omkostninger. Den lavere end forventede gennemsnitlige beskæftigelsesgrad bidrog også til underudnyttelsen.

De faktiske omkostninger i 2015 indbefatter den eksterne støtte til ECB's tilsynsmæssige bidrag til opgaver i relation til finansiel stabilitet, nemlig den omfattende vurdering af græske signifikante institutter, den "normale" omfattende vurdering i 2015 og gennemførelsen af inspektioner på stedet, som forklares nærmere i kapitel 2.


Gebyrrammen: november 2014 - december 2015

Sammen med SSM-forordningen udgør ECB-forordningen om tilsynsgebyrer den retlige ramme for ECB's opkrævning af et årligt tilsynsgebyr til dækning af ECB's udgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne. I Gebyrforordningen opstilles metoden til: i) at fastsætte den samlede størrelse af det årlige tilsynsgebyr; ii) at beregne det beløb, som hver enkelt bank under tilsyn skal betale; og iii) at inddrive det årlige tilsynsgebyr.

I 2015 sendte ECB for første gang individuelle gebyrmeddelelser til alle institutter under opsyn til dækning af de faktiske udgifter i november og december 2014 (der tog højde for, at ECB overtog det operationelle ansvar for banktilsynet i november 2014) samt hele den årlige periode 2015.

Samlet opkrævet beløb

Det samlede gebyrbeløb, som blev opkrævet af ECB til dækning af tilsynet med banksektoren i euroområdet i perioden 2014-15, var 326 mio. euro.

Beløbet er opdelt i:

  • 30 mio. euro til udgifterne i de to sidste måneder af 2014 (som offentliggjort i ECB's årsregnskab for 2014)
  • 296 mio. euro til de forventede udgifter i hele 2015, som ECB oplyste om i april 2015.

Beløbet, som skal dækkes ind via de årlige tilsynsgebyrer, er opdelt i to dele efter den status, som enheden under tilsyn har (signifikant eller mindre signifikant), og afspejler således de varierende grader af ECB's tilsynsmæssige kontrol. Opdelingen fastsættes på baggrund af de omkostninger, som påføres de af ECB's forretningsområder, der er ansvarlige for henholdsvis tilsynet med signifikante enheder og dem, der overvåger tilsynet med de mindre signifikante enheder.

Tabel 10

Tilsynsgebyrer

Faktiske indtægter 2015 (i mio. euro) Samlet opkrævet beløb i 2015 (i mio. euro) Samlet opkrævet beløb i 2014 1 (i mio. euro) Tilsynsgebyrer 277,1 296,0 30,0 heraf: Gebyrindtægter fra signifikante enheder eller koncerner 245,6 264,1 25,6 Gebyrindtægter fra mindre signifikante enheder eller mindre signifikante koncerner 31,5 31,9 4,4 Indtægter i forbindelse med banktilsynsopgaver i alt 277,1 296,0 30,0

1) For så vidt angår 2014, dækkede ECB omkostningerne i forbindelse med banktilsynet med tilsynsgebyrer fra og med november 2014, hvor tilsynsopgaverne blev overdraget til ECB.

Overskuddet på 18,9 mio. euro (forskellen på de faktiske udgifter i 2015 og det opkrævede beløb i 2015) bliver som forklaret i afsnit 5.1 modregnet fuldt ud i det samlede beløb, som bliver opkrævet i 2016, og fordelt til de forskellige kategorier af signifikante institutter og mindre signifikante institutter i henhold til de faktiske omkostninger i 2015 allokeret til de relevante funktioner.


Individuelle tilsynsgebyrer

På bankniveau beregnes gebyrerne i henhold til bankens størrelse og risikoprofil ved hjælp af årlige gebyrfaktorer, som alle banker under tilsyn indberetter med referencedatoen 31. december det foregående år. Det tilsynsgebyr, som beregnes pr. bank, opkræves efterfølgende årligt med betaling i regnskabsårets sidste kvartal.

Tilsynsgebyret fastsættes på det højeste konsolideringsniveau i de deltagende SSM-medlemsstater. Det er summen af en minimumsgebyrkomponent for alle banker, som udgør 10 pct. af beløbet, der skal inddrives[46], og en variabel gebyrkomponent til dækning af de sidste 90 pct. af det beløb, der skal inddrives.

Gebyrdebitorerne skulle inden 1. juli 2015 indsende information om gebyrfaktorer med referencedatoen 31. december 2014 til de kompetente nationale myndigheder med henblik på beregning af det årlige tilsynsgebyr for den enkelte enhed og koncern under tilsyn i 2015. Den 30. juli 2015 videregav ECB de indsendte gebyrfaktorer til gebyrdebitorerne og opfordrede dem til at fremsende kommentarer inden for fem arbejdsdage, hvis de ikke mente, at dataene var korrekte. Efterfølgende beregnede ECB den enkelte banks eller bankkoncerns individuelle gebyr.

Figur 6

Hvad bestemmer den variable gebyrkomponent?

Bankens størrelse målt ved samlede aktiver Bankens risikoprofil målt ved samlet risikoeksponering størrelse og risikoprofil vægtes ligeligt ved beregningen af gebyret Tilsynsgebyrer beregnet på højeste konsolideringsniveau i den deltagende medlemsstat

De årlige tilsynsgebyrer, som skulle betales i 2015, var stort set i overensstemmelse med de foreløbige skøn, som ECB havde angivet i forbindelse med den offentlige høring i begyndelsen af 2014. I overensstemmelse med den indledende konsekvensanalyse blev næsten 50 pct. af de signifikante enheder bedt om at betale et årligt tilsynsgebyr på mellem 700.000 euro og 2,0 mio. euro i gebyråret 2015. Tilsvarende viste den indledende konsekvensanalyse for de mindre signifikante institutter, at næsten 75 pct. af de mindre signifikante institutter skulle betale et gebyr på mindre end 7.000 euro. I henhold til resultatet af beregningen af det årlige gebyr for 2015 tilhørte 70 pct. af enhederne under tilsyn denne gruppe.

Som det fremgår af kapitel 3.1, har ECB godkendt en række ændringer af individuelle bankers situation. I henhold til artikel 7 i Gebyrforordningen kræves en ændring af det individuelle tilsynsgebyr for enheder under tilsyn på det højeste konsolideringsniveau, såfremt

  • status for en enhed under tilsyn ændres, dvs. at enheden omklassificeres fra signifikant til mindre signifikant eller omvendt
  • der gives tilladelse til en ny enhed under tilsyn
  • en eksisterende tilladelse inddrages.

I disse tilfælde træffer ECB en ny gebyrafgørelse med henblik på at foretage en tilbagebetaling eller anmode om betaling af yderligere gebyrer til/fra enheden under tilsyn.

Efter udstedelsen af meddelelserne om tilsynsgebyrerne modtog ECB et mindre antal anmodninger om statusændring i henhold til bestemmelserne i artikel 7. Beløbene, som enten tilbagebetales eller opkræves i henhold til denne bestemmelse, vil blive modregnet i fuldt omfang i det samlede beløb, som bliver opkrævet.


Den første fakturering og opkrævning af gebyrer

I oktober 2015 udstedte ECB to sæt tilsynsgebyrmeddelelser til enhederne under tilsyn. Det første dækkede de faktiske udgifter i de to sidste måneder af 2014 (som offentliggjort i ECB's regnskab for 2014), mens det andet dækkede de forventede udgifter for hele 2015.

En gebyrmeddelelse, der er udstedt til en koncern under tilsyn, dækker tilsynsgebyrer for hele koncernen. En særskilt gebyrmeddelelse udstedes til selvstændige enheder under tilsyn, som ikke er en del af en koncern under tilsyn.

Ved udgangen af december 2015 havde ECB modtaget over 99 pct. af de gebyrer, der var opkrævet for banktilsynsopgaverne. ECB træffer alle de nødvendige foranstaltninger for at opkræve udestående beløb fra enheder under tilsyn. I den løbende gebyrperiode har ECB indkrævet et beløb på 0,05 mio. euro i renter på for sent indbetalte tilsynsgebyrer hos enheder under tilsyn. Som det fremgår af Gebyrforordningen, tages der højde for dette beløb ved fastsættelsen af det samlede beløb, der skal inddrives i 2016.

Mere information om tilsynsgebyrer findes på ECB's banktilsynswebsted, som opdateres jævnligt og indeholder nyttig og praktisk information på alle officielle EU-sprog.


Retsakter vedtaget af ECB vedrørende banktilsyn

I nedenstående tabel ses en liste over de retlige instrumenter på banktilsynsområdet, der blev vedtaget af ECB i 2015 og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og/eller på ECB's websted. Det er bl.a. retlige instrumenter, der er vedtaget i henhold til Rådets forordning (EU) nr.1024/2013, artikel 4, stk. 3, og andre relevante retlige instrumenter.

Den Europæiske Centralbanks forordninger

Nummer

Titel

ECB/2015/13

ECB's forordning (EU) nr. 2015/534 af 17. marts 2015 om indberetning at finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (EUT L 86, 20.1.2009, s. 13)


Andre retlige instrumenter end forordninger

Nummer

Titel

ECB/2014/59

ECB's afgørelse (EU) 2015/433 af 17. december 2014 om nedsættelse af en etisk komite og forretningsordenen for denne (EUT L 70, 14.3.2015, s. 58)

ECB/2015/2

ECB's henstilling af 28. januar 2015 om politikker vedrørende udlodning (EUT C 51, 13.2.2015, s. 1)

ECB/2015/4

ECB's afgørelse (EU) nr. 575/2013 af 4. februar 2015 om betingelserne, hvorunder kreditinstitutter har tilladelse til at medregne foreløbige overskud og overskud ved årets udgang i den egentlige kernekapital i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 107, 25.4.2015, s. 76)

ECB/2015/7

ECB's afgørelse (EU) 2015/530 af 11. februar 2015 om metoden til og procedurerne for fastsættelse og indsamling af data om de gebyrfaktorer, der anvendes til beregning af de årlige tilsynsgebyrer (EUT L 84, 28.3.2015, s. 67)

ECB/2015/8

ECB's afgørelse (EU) 2015/716 af 12. februar 2015 om ændring af afgørelse ECB/2004/2 om vedtagelse af forretningsordenen for ECB (EUT L 114, 5.5.2015, s. 11)

ECB/2015/12

ECB's retningslinje (EU) 2015/856 af 12. marts 2015 om fastsættelse af principperne for en etisk ramme for Den Fælles Tilsynsmekanisme (EUT L 135, 2.6.2015, s. 29)

ECB/2015/16

ECB's afgørelse (EU) 2015/811 af 27. marts 2015 om aktindsigt i ECB's dokumenter som er i de kompetente nationale myndigheders besiddelse (EUT L 128, 23.5.2015, s. 27)

ECB/2015/17

ECB's afgørelse (EU) 2015/727 om det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for den første gebyrperiode og for 2015 (EUT L 115, 6.5.2015, s. 36)

ECB/2015/21

ECB's afgørelse (EU) 2015/839 af 27. april 2015 om fastsættelse af de kreditinstitutter, der er underlagt en omfattende vurdering (EUT L 132, 29.5.2015, s. 88)

ECB/2015/36

ECB's afgørelse (EU) 2016/3 af 18. november 2015 om fastsættelse af principper for at give feedback vedrørende de opgaver som de kompetente nationale myndigheders underkoordinatorer udfører i de fælles tilsynsteam i Den Fælles Tilsynsmekanisme (EUT L 1, 5.1.2016, s. 4)

ECB/2015/38

ECB's afgørelse (EU) 2015/2218 af 20. november 2015 om proceduren til udelukkelse af medarbejdere fra formodningen om, at de har en væsentlig indflydelse på et kreditinstitut under tilsyns risikoprofil (EUT L 314, 1.12.2015, s. 66)

ECB/2015/49

ECB's henstilling af 17. december 2015 om politikker vedrørende udlodning (EUT C 438, 13.2.2015, s. 1)

"Decision of 23 November 2015 on whether instruments to be issued by National Bank of Greece S.A. (‘the Supervised Entity’) meet the criteria for Common Equity Tier 1 instruments in accordance with Article 31 of Regulation (EU) No 575/2013", offentliggjort under "Letters to banks" på ECB's banktilsynswebsted

"Decision of 23 November 2015 on whether instruments to be issued by Piraeus Bank S.A. (‘the Supervised Entity’) meet the criteria for Common Equity Tier 1 instruments in accordance with Article 31 of Regulation (EU) No 575/2013", offentligjort under "Letters to banks" på ECB's banktilsynswebsted

Memorandum of Understanding between the Single Resolution Board and the ECB in respect of cooperation and information exchange, 22. december 2015


Ordliste

Bankunion: en af byggestenene i gennemførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union. Den består af en integreret finansiel ramme med en fælles tilsynsmekanisme, en fælles afviklingsmekanisme for banker og et fælles regelsæt, herunder harmoniserede indskudsgarantiordninger, som muligvis vil udvikle sig til en fælles europæisk indskudsgarantiordning.

CRR/CRD IV: Kapitalkravsforordning og kapitalkravsdirektiv: Forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) og direktiv 2013/16/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV). De omtales ofte under ét som CRD IV.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA): EBA er en uafhængig EU-myndighed oprettet 1. januar 2011, der skal sikre effektiv og konsekvent tilsynsregulering og tilsyn i banksektoren i hele EU. Dens hovedopgave er at bidrage til oprettelsen af det europæiske fælles regelsæt for bankvæsen, hvis formål er at opstille fælles harmoniserede tilsynsregler i hele EU. EBA spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme konvergensen mellem tilsynspraksisser i EU. EBA har også mandat til at vurdere risici og sårbarheder i EU's banksektor.

Den Fælles Afviklingsmekanisme: en mekanisme, der blev fuldt funktionsdygtig pr. 1. januar 2016, og som fastlægger ensartede regler og en ensartet procedure for afviklingen af kreditinstitutter med hjemsted i bankunionen. Den understøttes af en fælles afviklingsinstans, som er den europæiske afviklingsmyndighed for bankunionen, og som arbejder tæt sammen med de deltagende landes nationale afviklingsmyndigheder. Til afviklingsformål råder Den Fælles Afviklingsmekanisme over en fælles afviklingsfond.

Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM): en mekanisme, der består af ECB og de kompetente nationale myndigheder i de deltagende medlemsstater, og som har til formål at udøve de tilsynsmæssige opgaver, som er pålagt ECB. ECB har ansvaret for, at denne mekanisme, som er en del af bankunionen, fungerer effektivt og konsekvent.

Det maksimale udlodningsbeløb (MDA): hvis det kombinerede bufferkrav ikke overholdes, medfører det obligatoriske restriktioner på udlodninger (fx udbytte, rentebetalinger på hybride kernekapitalinstrumenter, diskretionære bonusbeløb). Hvis en bank ikke overholder sit kombinerede bufferkrav, vil det automatisk udløse et forbud mod at udlodde mere end det maksimale udlodningsbeløb. Det maksimale udlodningsbeløb er bankens overskud til udlodning multipliceret med en faktor mellem 0,6 og 0, afhængigt af, hvor meget af dens hybride kernekapital der ligger under det kombinerede bufferkrav.

ECB's tilsynsafgørelse: en retsakt vedtaget af ECB i forbindelse med udøvelsen af de opgaver og beføjelser, som den er blevet overdraget ved SSM-forordningen. Den er rettet til en eller flere enheder under tilsyn, koncerner under tilsyn eller en eller flere andre personer og er ikke almengyldig.

Fælles regelsæt: det fælles regelsæt for bankvæsen har til formål at opstille fælles harmoniserede regler for tilsyn, som kreditinstitutter i hele EU skal overholde. Ud over den lovgivning, som Europa-Parlamentet og Rådet har uddybet i samarbejde med Europa-Kommissionen, har EBA kompetence til yderligere at udvikle det fælles regelsæt og overvåge dets gennemførelse.

Fælles tilsynsteam (JST): et team af tilsynsførende, som består af medarbejdere hos ECB og de kompetente nationale myndigheder, og som har til opgave at føre tilsyn med en signifikant enhed under tilsyn eller en signifikant koncern under tilsyn.

Håndhævelses- og sanktionsbeføjelser: ECB's beføjelser, som tager sigte på henholdsvis at i) tvinge en enhed eller person under tilsyn til at overholde tilsynskravene, dvs. håndhævelse; og ii) straffe en enhed under tilsyn for manglende overholdelse af tilsynskravene ved brug af en bøde.

Ikkeindsigelsesprocedure: standardbeslutningsproces, som er fastsat i SSM-forordningen, i forbindelse med ECB's tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet vedtager udkast til afgørelser, som derefter forelægges Styrelsesrådet til vedtagelse. Afgørelserne anses for vedtaget, medmindre Styrelsesrådet gør indsigelse inden for en bestemt frist på højst 10 arbejdsdage.

Intern model: en metode til risikomåling og risikostyring, der anvendes ved beregningen af kapitalgrundlagskrav, og som tilhører et kreditinstitut og kræver den kompetente myndigheds tilladelse i overensstemmelse med tredje del i CRR.

Kompetent national myndighed: en offentlig myndighed eller et offentligt organ, som er officielt anerkendt i henhold til national lovgivning, og som i henhold til national lovgivning er bemyndiget til at føre tilsyn med institutter som led i tilsynsordningen i den pågældende medlemsstat.

Kvalificeret andel: en besiddelse på mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne i et kreditinstitut eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve betydelig indflydelse på driften af det pågældende kreditinstitut.

Minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL): et krav gældende for alle kreditinstitutter i EU, således at kreditinstitutterne kan absorbere tab, hvis de går konkurs. MREL er en del af direktivet om genopretning og afvikling af banker. Det har det samme mål som TLAC-kravet. De specifikke kapitalkrav ifølge MREL beregnes imidlertid på en anden måde, idet der anvendes kriterier fastsat af EBA.

Nødlidende eller forventeligt nødlidende: en af de tre kumulative betingelser, der bestemmer, hvorvidt afviklingsmyndighederne skal iværksætte afviklingstiltag for kreditinstitut. I artikel 32, stk. 4, i direktivet om genopretning og afvikling af banker fastsættes, hvornår et kreditinstitut skal anses for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende (hvilket en tilsyns- eller afviklingsmyndighed vil afgøre).

Pasprocedure: procedure vedrørende fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser i andre medlemsstater vedrørende ethvert kreditinstitut, der er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn af en anden medlemsstats kompetente myndigheder, forudsat at disse aktiviteter er omfattet af tilladelsen (i henhold til bestemmelserne i artikel 33-46 i CRD IV).

Proces til vurdering af den interne kapital (ICAAP): de strategier og processer, som bankerne skal opstille med henblik på en løbende vurdering og opretholdelse af en intern kapital af en størrelse, type og fordeling, som de anser for passende til at dække arten og omfanget af de risici, som de er eller vil kunne blive eksponeret for. De kompetente myndigheder evaluerer ICAAP som en del af SREP.

Proces til vurdering af den interne likviditet (ILAAP): de strategier, politikker, processer og systemer, som bankerne skal opstille til styringen og overvågning af likviditetsrisikoen og finansieringspositionerne. De kompetente myndigheder evaluerer ILAAP som en del af SREP.

Samlet tabsabsorberende kapacitet (TLAC): et krav for globalt systemisk vigtige banker (global systemically important banks, G-SIBs), som blev vedtaget af Financial Stability Board i november 2015. Den er udformet således, at globalt systemisk vigtige banker vil råde over tilstrækkelig tabsabsorberende kapacitet og rekapitaliseringskapacitet i en afvikling, således at de kan gennemføre en velordnet afvikling med minimal indvirkning på den finansielle stabilitet, der sikrer kontinuitet for kritiske funktioner og med stor troværdighed ikke eksponerer skatteyderne for tab. TLAC-minimumskravet måles i forhold til et risikovægtet og et ikkerisikovægtet benchmark. TLAC-kravet vil gælde fra 2019.

Signifikans: det kriterium, der er afgørende for, om ECB eller de kompetente nationale myndigheder har det tilsynsmæssige ansvar inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme. Kreditinstitutternes signifikansgrad er baseret på kriterier, som er fastlagt i SSM-forordningen og præciseret i SSM-rammeforordningen.

SSM-forordning: den retsakt, der ligger til grund for oprettelsen af en fælles tilsynsmekanisme for kreditinstitutter i euroområdet og eventuelle andre EU-medlemsstater, og er et af hovedelementerne i den europæiske bankunion. SSM-forordningen pålægger ECB bestemte opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsynet med kreditinstitutter.

SSM-rammeforordning: den retlige ramme, der bl.a. fastlægger praktiske forhold vedrørende samarbejdet mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder, som deltager i Den Fælles Tilsynsmekanisme, i henhold til SSM-forordningen.

Tilsynskontrol og evalueringsproces (SREP): er den proces, der blev anvendt som retningslinje for tilsynskontrollen af signifikante og mindre signifikante kreditinstitutter og til at bestemme, hvorvidt der skulle pålægges mulige yderligere krav (ud over mindstekravet til kapital) med hensyn til kapitalgrundlag, oplysning eller likviditet, eller om der eventuelt skulle træffes andre tilsynsforanstaltninger.

Tilsynsmanual: en manual, der udførligt beskriver de almindelige principper, processer og procedurer samt de metoder, der skal anvendes i tilsynet med signifikante og mindre signifikante institutter under hensyntagen til principperne for mekanismens virkemåde. Den beskriver procedurerne for samarbejdet i SSM og med myndigheder uden for SSM. Tilsynsmanualen er et internt dokument for SSM's personale. En kortere vejledning om banktilsyn, der forklarer, hvordan SSM fungerer, og beskriver SSM's tilsynspraksis, blev offentliggjort i november 2014.

Tilsynsprogram: i overensstemmelse med artikel 99 i CRD IV fastlægger ECB Banktilsyn en gang om året et tilsynsprogram for institutterne under dets tilsyn. Dette program fastlægger for den enkelte signifikante institution de primære tilsynsaktiviteter, som vil blive udført for at overvåge risici og håndtere svagheder. Det angiver, hvilke institutter der kan forventes at blive sat under skærpet tilsyn. Tilsynsprogrammet for en signifikant institution dækker løbende tilsynsaktiviteter, inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller.


Forkortelser

Lande

AT Østrig

BE Belgien

BG Bulgarien

CH Schweiz

CY Cypern

CZ Tjekkiet

DK Danmark

DE Tyskland

EE Estland

IE Irland

ES Spanien

FI Finland

FR Frankrig

GR Grækenland

HR Kroatien

HU Ungarn

IT Italien

JP Japan

LT Litauen

LU Luxembourg

LV Letland

MT Malta

NL Holland

PL Polen

PT Portugal

RO Rumænien

SE Sverige

SI Slovenien

SK Slovakiet

UK Storbritannien

Andre forkortelser

AQR vurdering af aktivkvalitet

BCBS Baselkomiteen for Banktilsyn

COREP common reporting

CRD IV kapitalkravsdirektivet

CRR kapitalkravsforordningen

EBA Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

ECB Den Europæiske Centralbank

ELA emergency liquidity assistance

ESRB Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici

EU Den Europæiske Union

FINREP Financial reporting

GAAP Generally Accepted Accounting Principles

FSB Financial Stability Board

IFRS International Financial Reporting Standard

JST fælles tilsynsteam

LSI mindre signifikant institut

MoU aftalememorandum

NCA kompetent national myndighed

RAS risikovurderingssystem

SEP tilsynsprogram

SREP tilsynskontrol- og vurderingsproces

SSM Den Fælles Tilsynsmekanisme

© Den Europæiske Centralbank, 2016

Postadresse 60640 Frankfurt am Main, Tyskland

Telefon +49 69 1344 0

Websted www.bankingsupervision.europa.eu

Alle rettigheder forbeholdt. Kopiering til uddannelsesformål eller i ikkekommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives.

ISSN 2443-5821 ISBN 978-92-899-2136-7 DOI 10.2866/66692 EU-katalognummer QB-BU-16-001-DA-N



[1]I henhold til stilistiske konventioner for ECB-tekster bør Den Fælles Tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism, SSM) normalt omtales som "europæisk banktilsyn". Den Fælles Tilsynsmekanisme/SSM kan dog stadig anvendes til at beskrive, hvordan tilsynet udføres (og ikke af hvem) og kan ligeledes bibeholdes i retsakter og beskrivelser af banktilsynets opgaver og opbygning.
[2]Betegnelsen ECB Banktilsyn henviser til de forretningsområder, der arbejder med tilsyn.
[3]I henhold til artikel 6.7 i Tilsynsrådets forretningsorden kan der også træffes afgørelse ved skriftlig procedure, medmindre mindst tre medlemmer af Tilsynsrådet med stemmeret gør indsigelse. I så fald sættes punktet på dagsordenen for det næstfølgende møde i Tilsynsrådet. Skriftlig procedure kræver normalt, at Tilsynsrådet har mindst fem arbejdsdage til behandlingen.
[4]Se artikel 26, stk.10, i SSM-forordningen.
[5]Det Administrative Klagenævn har fem medlemmer: Jean-Paul Redouin (formand), Concetta Brescia Morra (næstformand), F. Javier Arístegui Yáñez, André Camilleri og Edgar Meister samt to suppleanter: René Smits og Kaarlo Jännäri (indtil 6. november 2015)/Ivan Šramko (fra 3. februar 2016).
[6]Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 14. april 2014 om nedsættelse af et administrativt klagenævn og forretningsordenen for dette (ECB/2014/16).
[7]Heraf 984,5 tidsubegrænsede stillinger og 89 tidsbegrænsede stillinger, begge tal omregnet til fuldtidsstillinger.
[8]ECB-forretningsområder, som fx IT, HR , budget, juridiske tjenester, statistik, kommunikation og administration, leverer tjenester til ECB Banktilsyn, på samme måde som til andre ECB-opgaver.
[9]Kortvarige kontrakter kan vare op til 12 måneder og kan ikke forlænges ud over dette år. Formålet med disse kontrakter er typisk at give ECB mere fleksibilitet for at imødekomme akutte og kortsigtede behov.
[10]I tallet indgår 125 tidsubegrænsede og 35 tidsbegrænsede stillinger. Andelen af tidsbegrænsede stillinger i forhold til tidsubegrænsede stillinger til de nye opgaveområder er 24 pct., hvilket er langt højere end de 8 pct., der gælder for det eksisterende godkendte antal stillinger. Der blev godkendt yderligere ressourcer for de fælles tjenester, nemlig 43 stillinger (heraf var 29 tidsubegrænsede og 14 tidsbegrænsede).
[11]Afgørelse ECB/2014/39 indeholder også bestemmelser om organisatoriske aspekter.
[12]FINREP (FINancial REPorting) og COREP (COmmon REPorting) er en del af EBA's gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Med FINREP varetages indsamlingen af finansielle oplysninger fra banker. FINREP fremstiller deres årsregnskaber (balance, resultatopgørelse og detaljerede bilag) i et standardiseret format. Med COREP varetages indsamlingen, ligeledes i et standardiseret format, af oplysninger, der vedrører beregningen af søjle 1, dvs. oplysninger om kapitalgrundlag, fradrag og kapitalkrav (kredit-, markeds- og operationelle risici) samt store eksponeringer.
[13]Mæglingspanelet blev oprettet i medfør af forordning ECB/2014/26 med henblik på at sikre adskillelsen af pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaver, som det er foreskrevet i SSM-forordningens artikel 25, stk. 5.
[14]ECB Banktilsyn vurderer de centrale risici, som kreditinstitutterne er eksponeret for, i tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder. Her benytter de sig af bidrag fra de fælles tilsynsteam, ECB's øvrige forretningsområder og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB).
[15]Dette var tilfældet for Eurobank og National Bank of Greece, jf. Aggregate Report on the Comprehensive Assessment, s. 10.
[16]Dette var tilfældet for Dexia, jf. Aggregate Report on the Comprehensive Assessment, s. 10.
[17]Dette var tilfældet for Nova Ljubljanska Banka og Nova Kreditna Banka Maribor. I begge banker indikerede overskuddet før hensættelser bankernes evne til at omstrukturere deres omkostningsgrundlag.
[18]Se S. Steffen, "Capital shortfalls in SSM banks: How much progress has been made?", redegørelse udarbejdet på anmodning af Europa-Parlamentets Økonomi og Valutaspørgsmål, oktober 2015.
[19]Sberbank Europe AG, VTB Bank (Østrig) AG og Banque Degroof S.A. indgik ikke i vurderingen i 2014, fordi kriteriet for, om de ville blive signifikante (omfanget af deres grænseoverskridende aktiver og passiver) endnu ikke var fuldt defineret i retsgrundlaget på det tidspunkt, da listen over banker, som skulle underkastes vurderingen, blev udarbejdet. Unicredit Slovenia indgik ikke, fordi den på det tidspunkt endnu ikke var blevet klassificeret som det tredjestørste kreditinstitut i Slovenien. Novo Banco SA eksisterede ikke som en enhed, da den omfattende vurdering 2014 blev påbegyndt, da banken først blev oprettet i 2014 som resultat af afviklingsforanstaltninger, der blev truffet i forhold til Banco Espírito Santo.
[20]Det negative scenario viste en række makrofinansielle risici, bl.a. en stigning i de globale obligationsrenter, en yderligere forringelse af kreditkvaliteten i sårbare lande, som bremser politiske reformer, og en mangel på den genopretning af bankbalancerne, som er nødvendig for at opretholde markedsfinansiering til en overkommelig pris.
[21]Retningslinjer for fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol og vurderingsprocessen (SREP) (SREP) (EBA/GL/2014/13), EBA, 19. december 2014.
[22]Søjle 2-kapitalkrav er de krav, som pålægges af den kompetente tilsynsmyndighed – oven i minimumskapitalkravene – på grundlag af resultaterne af SREP.
[23]SREP-afgørelserne tager højde for forskellene mellem SSM-landene, for så vidt angår indfasningen af kapitalbevaringsbufferen, og fremmer herved lige vilkår for alle SSM-banker.
[24]Bankkoncerner under ECB's direkte tilsyn er opdelt i fem klynger, hvor klynge 1 indeholder de største og klynge 5 de mindste. Det anførte antal signifikante institutter (118) omfatter ikke de signifikante institutter, der er datterselskaber af et større institut i SSM (fx tælles Deutsche Bank AG og Deutsche Bank Malta Ltd som én i tabellen).
[25]Af det samlede antal signifikante institutter blev de, der var under afvikling eller havde meget specifikke forretningsmodeller, udelukket.
[26]National Institute of Standards and Technology – the Framework (12. februar 2014) findes på: http://www.nist.gov/cyberframework/upload/cybersecurity-framework-021214-final.pdf
[27]Prioriteringsrammerne for mindre signifikante institutter beskrives senere i dette afsnit.
[28]Optalt på konsolideret niveau.
[29]Inklusive et begrænset antal anmodninger om yderligere direktør- eller bestyrelsesposter (18).
[30]Disse 2.000 tilladelsesprocedurer indgik i 921 ECB-retsakter (se figur 1 i afsnit 1.2). Nogle af retsakterne omfatter mere end én tilladelsesprocedure (fx vurderinger af egnethed og hæderlighed vedrørende flere medlemmer af ledelsesorganer i det samme signifikante institut eller erhvervelser af kvalificerede andele i forskellige datterselskaber som resultat af en enkelt transaktion).
[31]Fejlagtige og afbrudte procedurer omfatter alle procedurer, som formelt er forelagt af de kompetente nationale myndigheder, men som af forskellige årsager, efter anmodning af de kompetente nationale myndigheder, blev afsluttet, før de var bragt til ende. Årsagerne til afbrydelsen indbefatter: i) valg af forkert procedure, ii) ansøgeren trak sin ansøgning tilbage, iii) færdiggørelsen hørte under de kompetente nationale myndigheders kompetenceområder (fx afgørelsen om afslag på ansøgning om tilladelse) og iv) der blev valgt en anden løsning (navnlig hvis proceduren vedrører en påtænkt afvikling), osv.
[32]Bemærk: 2014 omfatter kun november og december. Desuden var skæringsdatoen for 2014 15. januar 2015. Der er derfor en begrænset overlapning mellem tallene for 2014 og 2015.
[33]Ca. 10 pct. af afgørelserne om egnethed og hæderlighed (til medlemsstater med en tidsfrist) blev ikke truffet inden for den fastsatte tidsfrist i henhold til national lovgivning.
[34]Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 31. januar 2014 om et tæt samarbejde med de nationale myndigheder i deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (ECB/2014/5).
[35]Disse lande er en undergruppe af de 29 lande, som har en finansiel sektor, der af IMF anses for at være systemisk vigtig, og hvor vurderingen af stabiliteten i det finansielle system, der indgår i FSAP, er en obligatorisk del af IMF's artikel IV-overvågning.
[36]Finalising post-crisis reforms: an update, A report to G20 Leaders, BCBS, november 2015, findes på adressen: https://www.bis.org/bcbs/publ/d344.pdf
[37]Der er ingen bindende definition på valgmuligheder eller nationale skøn. I henhold til EBA's sammendrag henviser en "valgmulighed" til en situation, hvor kompetente myndigheder eller medlemsstater får mulighed for at vælge, hvordan de vil overholde en given bestemmelse ved at vælge blandt forskellige muligheder i EU-lovgivningen, og "nationalt skøn" henviser til en situation, hvor kompetente myndigheder eller medlemsstater får mulighed for at vælge at anvende – eller ikke anvende – en given bestemmelse.
[38]Beløbet omfatter både valgmuligheder og nationale skøn i en overgangsperiode samt andre overgangsbestemmelser.
[39]Der er anvendt et vægtet gennemsnit til beregningen.
[40]Nationale regler skal forstås som den mindstehastighed, hvormed banker skal udfase overgangsbestemmelser. Derfor kan banker – selv inden for et land – udøve et vist skøn med hensyn til den måde, de anvender overgangsbestemmelserne på.
[41]Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om likviditetsdækningsgraden.
[42]De fem resterende valgmuligheder og skøn blev ikke medtaget i udkastet til retsakter, fordi ECB undlader at udøve dem.
[43]Bestemmelserne om, hvilke yderligere tiltag der er behov for, findes i afsnit III af ECB's Guide on Options and Discretions.
[44]Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/727 om det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for den første gebyrperiode og for 2015 (ECB/2015/17)
[45]Artikel 9 i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1163/2014 af 22. oktober 2014 om tilsynsgebyrer (ECB/2014/41).
[46]For de mindste signifikante banker med samlede aktiver, der ikke overstiger 10 mia. euro, halveres minimumsgebyrkomponenten.