Forord af Christine Lagarde, formand for ECB

Skæringsdatoen for formandens forord og interviewet med formanden for Tilsynsrådet var 28. februar 2023.

2022 var et udfordrende år for alle i euroområdet. Økonomien var godt på vej til genopretning efter pandemien, men blev påvirket negativt af Ruslands uberettigede invasion af Ukraine. Umiddelbart havde krigen begrænset indvirkning på bankerne, da kun få dem havde betydelige eksponeringer over for de berørte regioner, men bankerne befandt sig pludselig i en situation præget af dyb økonomisk usikkerhed og historisk høj inflation.

Den energikrise, som krigen havde forårsaget, førte i kombination med ophobet efterspørgsel fra pandemien og flaskehalse i forsyningskæden til et stærkt inflationspres. I en sådan situation er det de pengepolitiske beslutningstageres opgave at sikre, at inflationen ikke hager sig fast, og at den rettidigt vender tilbage til sit mål. ECB handlede i overensstemmelse hermed og påbegyndte normaliseringen af pengepolitikken ved at afslutte nettoopkøbene og derefter forhøje renterne.

De stigende renter påvirkede resultaterne i bankerne under tilsyn i 2022. Rentabiliteten, der er bankernes første værn mod stød, blev understøttet af nettorenteindtægterne, som steg for første gang i flere år. Sammen med den fortsatte forbedring af aktivkvaliteten, hvor misligholdte lån er faldet til det laveste niveau siden 2015, hvor vi begyndte at måle data fra bankunionen, sikrer dette, at bankerne gnidningsløst overfører vores pengepolitiske impulser til euroområdets økonomi.

I en situation, hvor finansieringsforholdene strammes, skal bankerne dog fortsætte med at tackle bekymringer vedrørende deres ledelse og interne rammer for risikostyring. Derfor holder det europæiske banktilsyn grundigt øje med, om der opbygges risici.

I mellemtiden var bankerne allerede inden 2022 nødt til at tilpasse deres forretningsmodeller til de strukturelle udfordringer, som digitaliseringen og klimaændringerne udgør, og som er blevet forværret af Ruslands uberettigede krig i Ukraine. Krigen har yderligere øget risikoen for cyberangreb, og efterhånden som Europa bliver uafhængigt af russisk olie og gas, accelererer omstillingsrisiciene. Disse og de stigende fysiske risici kræver en proaktiv og omfattende tilgang fra bankernes side, så de kan blive mere modstandsdygtige over for klima- og omstillingsstød.

ECB har allerede taget en række vigtige skridt for at sikre, at bankerne kan klare udfordringen. Vi vil ikke slække vores indsats, og vi vil fortsat gøre, hvad vi kan, for at sikre, at europæerne altid kan sætte deres lid til en robust banksektor.

Interview med Andrea Enria, formand for Tilsynsrådet

Skæringsdatoen for formandens forord og interviewet med formanden for Tilsynsrådet var 28. februar 2023.

Der skete meget i 2022. Hvordan gik året for ECB Banktilsyn?

På den ene side var 2022 et år, hvor vi gik fra krise til krise. I begyndelsen af året pegede alt hen imod en støt genopretning efter en pandemi, der havde vendt vores liv og økonomier fuldstændig på hovedet. Jeg husker tydeligt, at banker og analytikere for første gang i lang tid så på den nærmeste fremtid med en vis optimisme – lige på det tidspunkt, hvor Rusland uberettiget invaderede Ukraine. Først og fremmest har Ruslands krig forårsaget ubeskrivelige lidelser for hele den ukrainske befolkning. Men den har også skabt økonomisk og finansiel uro i Europa og resten af verden, som efterhånden har udviklet sig til et fuldt makroøkonomisk stød.

Vi måtte reagere hurtigt og være smidige i vores tilsyn for at imødegå de hurtigt skiftende økonomiske forhold og de deraf følgende udfordringer for banksektoren. En håndfuld banker blev direkte berørt af krigen og sanktionerne på grund af deres direkte eksponeringer over for eller forbindelser med Rusland. Men alle banker risikerede at blive negativt påvirket af energi- og råvarestødet og af den nye situation med vedvarende høj inflation kombineret med den hurtige normalisering af pengepolitikken.

Men på den anden side var 2022 et år med udvikling for ECB Banktilsyn. Vores medarbejdere begyndte igen at arbejde fysisk på kontoret, og det har været en sand fornøjelse at opleve vores kontorer fulde af aktivitet igen. Jeg har nydt at lede flere af Tilsynsrådets møder fysisk igen, og jeg var meget glad for, at jeg kunne besøge flere kompetente nationale myndigheder personligt.

Vi opnåede også gode fremskridt hen imod øget integration mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder, der deltager i Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM). Vi arbejder for at fremme en fælles SSM-kultur og integrerede karriereforløb, skabe muligheder for, at tilsynsmedarbejdere kan arbejde tættere sammen i hele tilsynscyklen, sikre bedre koordineret planlægning og budgettering, videreudvikle SSM's samarbejdsværktøjer og indføre fælles tilsyns- og uddannelsesteknologier.

Hvordan har bankerne klaret sig i forbindelse med Ruslands krig i Ukraine?

Vi bør her skelne mellem banker med direkte forbindelser til Rusland og alle andre banker.

En håndfuld banker blev påvirket direkte af de geopolitiske begivenheder, hovedsagelig på grund af sanktionerne. Sberbank Europe AG, en bankkoncern med hovedsæde i Østrig med russisk ejerskab, blev sammen med dens datterselskaber i Kroatien og Slovenien ramt af omdømmemæssige virkninger og oplevede en betydelig udstrømning af indskud. Banken blev i sidste ende erklæret nødlidende eller forventeligt nødlidende og trak sig ud af markedet. Et andet eksempel af denne type var RCB Bank LTD, en cypriotisk bank, hvor den russiske bank VTB indtil for nylig var storaktionær. Efter indførelsen af sanktioner og den ændrede geopolitiske situation besluttede banken frivilligt at afvikle sin bankvirksomhed, hvilket førte til inddragelse af bankens banklicens.

Bankkoncerner i euroområdet med direkte tilstedeværelse i Rusland risikerer også at lide tab, hvis de ønsker og er i stand til at forlade dette marked. For nogle er denne risiko allerede blevet til virkelighed, men med en begrænset og håndterbar virkning.

Indtil videre har banksektoren som helhed vist sig at være meget modstandsdygtig over for det makroøkonomiske stød, som krigen har forårsaget – faktisk i højere grad, end vi havde forventet på grundlag af den sårbarhedsanalyse, vi offentliggjorde i maj 2022. Den egentlige kernekapitalprocent (CET1) var 14,7 pct. ved udgangen af 3. kvartal 2022 – kun lidt under niveauet ved udgangen af 2019. Aktivkvaliteten blev fortsat forbedret, idet signifikante bankers beholdninger af misligholdte eksponeringer var faldet til 349 mia. euro ved udgangen af september 2022, hvilket er det laveste niveau siden den første offentliggørelse af tilsynsdata om signifikante banker i 2015. Rentabiliteten var også den hidtil stærkeste, idet bankernes gennemsnitlige egenkapitalforrentning nåede op på 7,6 pct. i 3. kvartal 2022.

På baggrund af disse positive resultater har bankerne planlagt udlodninger for 2023, som er nogenlunde på linje med efterslæbet af udbytte og de tilbagekøb, de foretog i 2022, efter at de var kommet igennem de pandemirelaterede restriktioner. Vi har ikke gjort indsigelse mod bankspecifikke planer, men vi har indledt en bilateral tilsynsdialog med alle bankerne som led i vores "business as usual"-vurdering af kapitaludviklingen.

Mod slutningen af 2022 begyndte de makroøkonomiske udsigter igen at blive bedre. Det betyder dog ikke, at det makroøkonomiske stød er overstået. Hvis inflationspresset fortsætter, kan den nødvendige hurtige normalisering af pengepolitikken igen påvirke specifikke bankers porteføljer og forretningsområder, hvilket vil medføre en lang række udfordringer og skabe potentielle vindere og tabere.

Hvilke udfordringer står de europæiske banker overfor efter din mening?

De første udfordringer er konjunkturbestemte.

Hvis energikrisen ikke afhjælpes, kan kreditrisikoen stige i de erhvervsudlåns­porteføljer, hvor den økonomiske aktivitet er mest afhængig af energi. Mere generelt blev afmatningen i vores økonomi mod slutningen af sidste år ledsaget af en fornyet stigning i antallet af virksomhedskonkurser, og det kræver øget årvågenhed med hensyn til aktivernes kvalitet.

Den hurtige normalisering af pengepolitikken – og især de stigende renter – var en vigtig drivkraft bag forbedringen af rentabiliteten. Det kan dog også føre til en forringelse af aktivernes kvalitet, idet låntagere kæmper for at tilbagebetale deres gæld på tværs af en række låneporteføljer, der er særligt rentefølsomme.

Dette skift i renteforholdene kan også medføre ustrukturerede tilpasninger i visse segmenter af det finansielle marked og i finansielle institutioner uden for banksektoren, og det kan øge modpartskreditrisikoen blandt banker, der har koncentreret deres eksponeringer mod disse særlige markeder og markedsdeltagere.

Ud over konjunkturerne kan normaliseringen af renterne og den kvantitative stramning tvinge nogle banker til at revidere deres mellemfristede finansieringsstrategier og i højere grad fokusere på likviditets- og finansieringsrisici.

Tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) i 2022 kastede nyt lys over en række vedvarende svagheder. Mangler i risikostyringen påvirker stadig kreditrisikoscorerne, og der blev konstateret en række forhold vedrørende effektiviteten af ledelsesorganer, risikostyring, compliance og interne revisionsfunktioner. Vores bekymringer over bankernes risikokontrol og ledelse forværres af den meget usikre eksterne situation, da bagudrettede indikatorer for risikoniveauer kan give et unøjagtigt billede, når vi skal forudsige fremtidige tendenser og risici.

Den digitale omstilling samt klima- og miljørelaterede risici er også centrale udfordringer på mellemlangt sigt for vores banker, og de kræver øjeblikkelig og målrettet opmærksomhed.

Du nævnte normalisering af pengepolitikken. Hvordan er de europæiske banker i stand til at håndtere den nye situation med hensyn til renterne?

Stigende renter er normalt godt nyt for bankerne. Det betyder, at de kan tjene mere på grund af rentemarginalen, dvs. forskellen mellem den rente, de opkræver for lånene, og den rente, de betaler på indlån. Rentenormaliseringen og det boost, som dette længe ventede skift til nettorenteindtægter har medført, er kernen i bankernes positive resultater i 2022. For første gang i flere år steg nettorenteindtægterne ikke kun som følge af stigende udlån, men også som følge af øgede rentemarginaler.

Både banker og analytikere forventer, at rentabilitetsudsigterne forbliver lige så positive i år. Hvis makroøkonomien udvikler sig som forventet på nuværende tidspunkt, vil yderligere velordnede rentestigninger ifølge vores data sandsynligvis understøtte sektorens gennemsnitlige indtjeningsniveau.

Hvis vi imidlertid afviger fra basisscenariet og forudsætter en mere negativ udvikling, kan tingene gå anderledes. For specifikke porteføljer og forretningsområder kan omkostningerne ved en forringelse af aktivernes kvalitet opveje indkomstfordelene, efterhånden som renterne stiger, især hvis den økonomiske vækst aftager. Låntagere kan have svært ved at tilbagebetale deres gæld på tværs af porteføljer, der traditionelt er meget følsomme over for kreditomkostningerne. Forbrugslån, boliglån og gearet finansiering er vigtige eksempler på fokusområder for tilsynet.

Som nævnt kan de finansielle markeder udvikle sig på en ustruktureret måde under rentetilpasningsprocessen. Den lange periode med lave renter gav anledning til en hidtil uset stigning i gældsniveauet, idet nogle mindre eller ikke-regulerede enheder indtog højt gearede og ofte meget koncentrerede positioner, hvilket hurtigt kan udvikle sig, hvis de økonomiske udsigter eller renteforholdene ændrer sig uventet. Archegos' konkurs i 2021 og uroen i forbindelse med de passivdrevne investeringer i Storbritannien i 2022 viser, hvordan sådanne situationer let kan smitte af på banksektoren, hvis der ikke foretages politiske indgreb.

Stigende renter og kvantitativ opstramning kræver, at bankerne skærper deres fokus på likviditets- og finansieringsrisici. Hvis bankerne ikke hurtigt tilpasser deres risikostyringskapacitet og deres strategiske styringskapacitet, kan et mere udfordrende finansieringsmiljø skabe udfordringer for overforenklede og klart forældede strategier for forvaltning af aktiver og passiver, f.eks. den "carry trade"-praksis, som nogle banker anvender for at drage fordel af den ekstraordinære pengepolitiske støtte. Dette kan ramme banker, der ikke er tilstrækkeligt forberedte.

Bankernes risikostyring og interne ledelse var et fokusområde i 2022. I hvor høj grad forventer du yderligere forbedringer fra bankernes side på dette område?

For at være ærlig er det et område, hvor der ikke sker tilstrækkelige fremskridt.

For det første var der i 2022 fortsat mangler i dataaggregeringen og -rapporteringen på grund af utilstrækkelig effektivitet i procedurerne for dataforvaltning og datakvalitetsstyring, fragmenterede IT-systemer og det begrænsede omfang af og ambitionsniveau for bankernes planer for afhjælpende tiltag. Dette gør det vanskeligt for bankernes ledelsesorganer at få de oplysninger, de skal bruge, for at de kan håndtere risici og styre deres organisations strategi.

For det andet skal flere banker stadig og i højere grad forbedre deres interne kontrolfunktioner, navnlig for at løse problemerne med utilstrækkelig bemanding, kontrolfunktionens ringe vægt og mangler i processerne (eksempelvis programmer til compliancekontrol og definition af bankens risikovillighed). De målrettede revisioner, der blev gennemført i 2022, omfattede bankernes risikostyringspraksis på områder med tilknytning til pandemien og normaliseringen af renterne, navnlig på udlån til erhvervs- og boligejendomme, rente- og kreditspændsrisici uden for handels­beholdningen og modpartskreditrisiko.

For at fremme konkrete fremskridt, hvor der er størst behov for det, er vi fast besluttet på at gøre fuld brug af alle de tilsynsværktøjer og -beføjelser, vi har til rådighed i henhold til EU-retten og national lovgivning. Hvis kvalitative foranstaltninger ikke har været effektive nok til at sikre, at bankerne rettidigt følger op på og afhjælper konstaterede svagheder, vil vi muligvis anvende målrettede søjle 2-kapitalkrav, håndhævelsesforanstaltninger eller sanktioner for at sikre, at der gøres passende fremskridt. For at gøre tilsynet endnu mere effektivt, navnlig når bankernes fremskridt er for langsomt, og deres resultater vedvarende er utilfredsstillende, vil ECB genoverveje, hvordan tilsynsforanstaltningerne kan eskaleres inden for en klart defineret tidsramme.

Nogle mener, at det europæiske banktilsyn er for indgribende og for belastende, og at det pålægger højere krav, som er skadelige for EU-bankernes konkurrenceevne. Hvad mener du om det?

For det første er det ganske enkelt ikke rigtigt at sige, at de lovgivnings- og tilsynsmæssige krav er højere i EU end i andre jurisdiktioner som fx USA eller Storbritannien. Vi mødes ofte med vores kolleger hos de amerikanske og de britiske myndigheder og sammenligner de krav, vi stiller til vores banker, og jeg må sige, at vi er helt på linje med vores kolleger. Om noget stilles der faktisk lidt lettere kapitalkrav til de største systemisk vigtige europæiske banker – som er de banker, der virkelig konkurrerer på de globale markeder.

Når det er sagt, er vi altid villige til at lytte til kritik. Vi foretager i øjeblikket ændringer i vores tilsynsprocesser, som sandsynligvis vil imødekomme nogle af branchens bekymringer.

Vi indfører en ramme for risikotolerance, som vil gøre det muligt for tilsynsmyndighederne at målrette deres indsats mod de områder, hvor behovet er størst, og vi gør det lettere at omsætte strategiske SSM-dækkende prioriteter til konkrete tilsynsplaner for hver enkelt bank. Rammen for risikotolerance lemper ikke tilsynsstandarderne eller intensiteten af vores tilsyn med en given bank. I stedet øger den vores fokus på risikobaseret tilsyn. Det betyder også, at bankerne bør forvente færre tjeklistetilsyn, potentielt færre anmodninger og en reduceret indberetningsbyrde, da vi ikke vil anvende hele den omfattende tilsynshåndbog på hver enkelt bank. Vi vil i stedet tage udgangspunkt i bankspecifikke prioriteter. Dette er et vigtigt skridt i retning af at gøre vores tilsynsprocesser mere smidige, fleksible, forholdsmæssige og risikobaserede.

Gennem den nye flerårige SREP bliver vores tilsyn også mindre besværligt, fordi vi fordeler vores tilsyn med bankerne på forskellige risikoområder over flere år i stedet for at forsøge at dække alt på ét år. Dette vil også hjælpe os med at blive mere risikofokuserede, fordi vi kan prioritere de risikoområder, der er de vigtigste i et givet år. Vi afventer også resultaterne fra et uafhængigt ekspertpanel, der evaluerer vores SREP-proces, og vi vil overveje at øge gennemsigtigheden af vores metoder yderligere. Alle disse initiativer har til formål at tilpasse vores tilsynsprocesser så vidt muligt til de risici, som bankerne under tilsyn kan blive konfronteret med i fremtiden.

1 Banktilsynet i 2022

1.1 Bankerne under europæisk banktilsyn i 2022: resultater og største risici

1.1.1 Bankerne under europæisk banktilsyn er robuste

Signifikante institutter gik ind i 2022 godt på vej mod genopretning efter covid-19-pandemien og havde solide kapitalpositioner. Den umiddelbare virkning af Ruslands krig mod Ukraine var begrænset og påvirkede kun et meget begrænset antal banker med direkte eksponeringer over for de områder, der var involveret i krigen. Dette udviklede sig imidlertid hurtigt til en energikrise og et bredere makroøkonomisk stød, der var kendetegnet ved vedvarende inflationspres og en hurtig normalisering af pengepolitikken. På trods af et fald i 1. halvår 2022 forblev banksektoren i euroområdet robust, og den egentlige kernekapitalprocent (CET1) var 14,7 pct. ved udgangen af 3. kvartal 2022 (figur 1) – kun lidt under niveauet ved udgangen af 2019. Banksektoren rapporterede et rekordhøjt rentabilitetsniveau i løbet af 2022, og faldet i CET1-procenten kunne derfor primært tilskrives væksten i aktiver.

Mindre signifikante institutter oplevede en forringelse af deres kapitalpositioner. De var dog fortsat stærke, idet den gennemsnitlige CET1-procent faldt med 54 basispoint år-til-år til 17,0 pct. i 3. kvartal 2022 som følge af udlånsvækst og svagheder i den samlede rentabilitet. Værdien af risikoeksponering steg med 112 mia. euro eller 4,8 pct., mens den kvalificerede CET1 kun steg med 1,5 pct.

Figur 1

Signifikante institutters kapitalprocent (overgangsdefinition)

(venstre akse: mia. euro; højre akse: pct.)

Den samlede gearingsgrad for signifikante institutter var 5,2 pct. i 3. kvartal 2022 (figur 2). Det er et af de laveste niveauer siden starten af det europæiske banktilsyn, men stadig et godt stykke over de lovgivningsmæssige krav og buffere. Faldet (-90 basispoint) i de første tre kvartaler af 2022 kunne hovedsagelig tilskrives stigningen i eksponeringer, som afspejlede væksten i aktiver i banksektoren, men også, om end i mindre grad, udløbet ved udgangen af marts 2022 af undtagelsen for centralbankeksponeringer ved beregningen af gearingsgraden. Den samlede gearingsgrad for mindre signifikante institutter var 8,6 pct. i 3. kvartal 2022, hvilket var lavere end i 3. kvartal 2021.

Figur 2

Signifikante institutters gearingsgrad

(i pct.)

Boks 1
Sårbarhedsanalyse af bankernes modstandskraft: krig i Europa

Vurdering af anden- og tredje runde-effekterne af Ruslands krig i Ukraine på signifikante institutter

Efter den pludselige ændring i de geopolitiske forhold som følge af Ruslands krig i Ukraine gennemførte ECB en sårbarhedsanalyse af bankernes modstandskraft i 1. halvår 2022. Denne ad hoc-vurdering gav tilsynsmyndighederne et bedre overblik over bankernes generelle robusthed.

Sårbarhedsanalysen vurderede signifikante institutters robusthed og solvens i forskellige negative scenarier, som afspejlede den store usikkerhed ved krigens begyndelse. Resultaterne bekræftede, at bankerne under europæisk banktilsyn generelt er robuste, selv når der tages højde for anden- og tredje runde-effekter som følge af Ruslands krig i Ukraine. Den "fully-loadede" CET1-procent blev anslået til 11,6 pct. i et hårdt scenarie med en kapitalforringelse på 3,6 procentpoint. I det negative scenarie var den 13,1 pct. med en kapitalforringelse på ca. 2,1 procentpoint.

Figur A

Vandfaldsdiagram over aggregerede resultater i henholdsvis et negativt og hårdt scenarie efter risikotype

(procentpoint af fully-loaded CET1)

I denne interne undersøgelse blev eksisterende tilsynsdata kombineret med data fra Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA's) EU-dækkende stresstest og ECB's SREP-stresstest i 2021, hvor det var relevant. Den anvendte metode fulgte i store træk den metode, der blev anvendt i EBA's omfattende stresstest 2021. ECB's top-down-modeller blev anvendt til at vurdere bankernes kredit- og markedsrisici samt risici for deres rentabilitet. Nye moduler undersøgte bankernes eksponeringer over for sårbare sektorer, eksisterende beholdninger af misligholdte lån, tilbagebetalingseffekter af målrettede langfristede markedsoperationer og eventuelle effekter af et fuldstændigt tab som følge af eksponeringer over for Belarus, Rusland og Ukraine (såkaldte "walk-away-effekter").

Figur B

Banker, der ligger under kapitalkravene i udvalgte stresstest

(i pct. af den samlede risikoeksponering i det respektive udsnit af signifikante institutter)

De tre scenarier (basisscenarie, negativt scenarie og hårdt scenarie), som blev undersøgt, var baseret på ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra marts 2022 og er nærmere beskrevet i Financial Stability Review (engelsk) fra maj 2022.

Resultaterne af sårbarhedsanalysen dannede grundlag for, at de direkte tilsynsmyndigheder forholdt sig kritisk til bankerne under deres tilsyn, navnlig de banker, der udviste størst sårbarhed over for de aktuelle forhold. Nogle af de aspekter, der blev drøftet, var scenariernes hårdhed i forhold til bankinterne stresstest, stresstestmetoder, sektorkoncentrationer, hensættelsers tilstrækkelighed og de udfordringer for rentabiliteten, som stigende renter medfører. Denne top-down-undersøgelse kan endnu ikke fuldt ud erstatte bottom-up-stresstest, som udføres af bankerne selv. Det viste sig imidlertid, at tilsynsmyndighederne var nødt til at kunne kvantificere stressvirkningerne for hurtigt at kunne vurdere de mulige virkninger af Ruslands krig i Ukraine.

Aktivkvaliteten forbedredes fortsat i løbet af 2022. Uden tegn på væsentlige kreditrisikoniveauer og i lyset af de betydelige hensættelser, der blev opbygget under pandemien, begyndte de gennemsnitlige risikoomkostninger – efter en lille stigning i begyndelsen af Ruslands krig i Ukraine – at falde igen i 2. og 3. kvartal 2022 og vendte generelt tilbage til niveauet før pandemien. Desuden faldt beholdningerne af misligholdte lån i stort set alle porteføljer i 1. halvår 2022, om end de steg let i forbruger- og SMV-porteføljerne i 3. kvartal. Tilsvarende var udviklingen ved udgangen af 3. kvartal stabil på trods af en vis stigning i svage lån ("underperforming loans"), eller stadie 2-lån, som de kaldes regnskabsteknisk. Den lå dog stadig over toppunktet under pandemien. På trods af disse positive takter er den fremtidige udvikling fortsat usikker, idet der er visse tegn på øget risiko i form af mindre lommer af tidlige restancer, der begyndte at udvikle sig i nogle lande i 3. kvartal 2022. Dette kan tyde på opbygning af øget kreditrisiko og en potentiel stigning i beholdningerne af misligholdte lån på kort sigt. I denne henseende vil der fortsat blive ført tilsyn med udviklingen i stadie 2-lån, navnlig i forhold til banker, som er eksponerede over for sektorer, der er sårbare over for stigninger i gas- og energipriserne, men også over for porteføljer som fx gearet finansiering, forbrugslån og boliglån, som er følsomme over for en hurtig normalisering af renterne. I den forbindelse påvirkede energiprisstødet som følge af Ruslands krig i Ukraine typisk de økonomiske sektorer, der er involveret i produktion eller forarbejdning af råstoffer, energiforsynings­selskaber og energiintensive sektorer. For nogle industrier kan energiprisstødet forværre allerede eksisterende forstyrrelser i forsyningskæden som følge af covid-19-restriktioner i Kina og en generel mangel på mikrochip. Høje inputpriser påvirkede også byggeriet negativt og kan yderligere påvirke store gasforbrugere som fx producenter af metaller, kemikalier samt føde- og drikkevarer. Tilsynsaktiviteterne vil fortsat være målrettet mod vurderingen af bankernes tiltag til at håndtere potentielt sårbare porteføljer.

Figur 3

Sårbare sektorer

a) Lån til sårbare sektorer

b) Udviklingen i stadie 2-lån i sårbare sektorer

De akutte geopolitiske spændinger i 2022 resulterede i vedvarende inflationspres og volatile energi- og råvarepriser. Det påvirkede en allerede høj inflation på et tidspunkt, hvor centralbankerne begyndte at normalisere pengepolitikken, og det bidrog til korrektionen på aktiemarkederne. Den efterfølgende hurtige normalisering af renterne gav et betydeligt løft til bankernes nettorenteindtægter, som ikke kun steg som følge af stigende udlån, men også som følge af øgede rentemarginaler. Handelsindtægterne, især for globale systemisk vigtige banker, var generelt positivt påvirket af højere renter og højere volatilitet (figur 4 og figur 5).

Figur 4

Væksten i nettorenteindtægter

(procentvis ændring, rullende over fire kvartaler)

Figur 5

Handels- og investeringsindkomststrømme efter udvalgte forretningsmodeller

(kvartalsvise strømme i mia. euro)

Likviditets- og finansieringsforholdene for signifikante institutter nød fortsat godt af de pengepolitiske foranstaltninger, der blev vedtaget i 2020 og 2021. Pr. 30. september 2022 var likviditetsdækningsgraden 162 pct., hvilket er lavere end niveauet ved udgangen af 2021, men et godt stykke over niveauet før pandemien og de lovgivningsmæssige minimumskrav (figur 6).

Figur 6

Udviklingen i likviditetsbufferen, de udgående nettopengestrømme og likviditetsdækningsgraden

(venstre akse: mia. euro; højre akse: pct.)

På samme dato lå net stable funding ratio på 127,1 pct., hvilket stort set var på linje med de værdier, der blev observeret i 2021, og et godt stykke over niveauet før pandemien og mindstekravene (figur 7).

Figur 7

Udviklingen i net stable funding ratio, tilgængelig stabil finansiering og krævet stabil finansiering

(venstre akse: mia. euro; højre akse: pct.)

Hvad angår mindre signifikante institutter, var de respektive tilsynsparametre 188,4 pct. for likviditetsdækningsgraden og 130,2 pct. for net stable funding ratio. Begge var således en smule lavere end i 3. kvartal 2021, men stadig betydeligt over de reguleringsmæssige tærskler.

I 4. kvartal 2022 forhøjede ECB fortsat renterne, ændrede vilkårene og betingelserne for den tredje række af målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO III) og tilbød bankerne yderligere datoer for frivillig førtidsindfrielse med virkning fra 23. november 2022. Normaliseringen af pengepolitikken vil skabe mere udfordrende forhold for bankfinansiering og et nedadrettet pres på bankernes likviditetsgrader.

2022 var således præget af robuste kapital- og likviditetsgrader samt begrænset kreditrisiko og øget rentabilitet. ECB Banktilsyn holder nøje øje med de fordelingsmæssige virkninger af denne udvikling ved fortsat at overvåge bankernes særlige sårbarheder. Samtidig er ECB Banktilsyn fortsat opmærksom på potentielle usikkerheder i forbindelse med volatile markeder eller en uventet udvikling i de makroøkonomiske forhold, fx en potentiel nedgang i den økonomiske aktivitet, kraftigere rentestigninger eller et øget inflationspres.

Udfordringerne i forbindelse med pandemien og de nye kombinerede arbejdsmetoder, der blev indført, blev mindre relevante i løbet af 2022. Derimod var forholdene for bankerne under tilsyn fortsat udfordrende ud fra et synspunkt om operationel robusthed som følge af usikkerheden i forbindelse med Ruslands krig i Ukraine og de voksende geopolitiske spændinger.

Banker med kritiske operationer i lande, der er direkte berørt af Ruslands krig i Ukraine, gennemførte forretningskontinuitetsplaner, der viste sig at være robuste under de hastigt skiftende forhold i krigens første fase. Disse signifikante institutter var i stand til at sikre beskyttelse af og om nødvendigt flytte nøglemedarbejdere, samtidig med at de fortsatte deres aktiviteter. I nogle tilfælde blev kritiske operationer overført til team, der arbejdede andre steder, herunder i EU-enheder. Erfaringerne fra covid-19-pandemien var i høj grad medvirkende til, at institutterne hurtigt kunne tilpasse deres aktiviteter.

Ligesom i de foregående år udviklede bankerne sig også i 2022 hen imod digital omstilling. Det betød større afhængighed af IT-infrastrukturer og brug af tredjeparter, herunder cloudtjenester til levering af kritiske tjenester. Denne udvikling medfører ganske vist en række fordele for bankerne, men er også forbundet med yderligere risici og udfordringer ud fra et operationelt perspektiv. Det gælder fx styringen af det stigende antal cyberangreb, der bliver stadig mere sofistikerede, og den potentielle koncentration på et lille antal kritiske tredjepartsudbydere. Derfor var cyberrisici og afhængighed af tredjeparter fortsat en prioritet for ECB Banktilsyn (se afsnit 1.2.3.1, som redegør nærmere for nye risici inden for IT og outsourcing). Det er nødvendigt, at bankerne fortsætter arbejdet med at sikre, at de er modstandsdygtige over for potentielle operationelle forstyrrelser fra alle farlige situationer, herunder alvorlige, men plausible cybersikkerhedshændelser, som kan udgøre en risiko for det finansielle system som helhed^[1].

Hvad angår ledelsesstrukturerne i bankerne under tilsyn, understregede ECB behovet for, at de fortsat forbedrer deres ledelsesrammer. Covid-19-pandemien og Ruslands krig i Ukraine viste endnu en gang, hvor vigtigt det er at have solide ledelsesordninger, interne kontrolfunktioner og kapacitet til dataaggregering.

Nærmere bestemt, og på baggrund af Ruslands krig i Ukraine, identificerede ECB Banktilsyn en række områder, der kræver særlig opmærksomhed: for det første ledelsesorganers, juridiske afdelingers og complianceafdelingers kapacitet til nøje at overvåge virkningen af sanktionsordninger; for det andet hensigtsmæssige godkendelsesprocesser i forbindelse med kundetransaktioner, herunder tilstrækkelig kapacitet til aggregering af risikodata for at identificere kritiske eksponeringer; og endelig nødvendigheden af at tilpasse nogle bankers interne revisionsaktiviteter for at tage højde for alle relevante risici som følge af ændringerne i de nuværende eksterne forhold.

Covid-19-pandemien og Ruslands krig i Ukraine forstærkede også allerede eksisterende svagheder i en række generelle ledelses- og risikostyringsordninger. For det første var der fortsat mangler i dataaggregeringen og -rapporteringen på grund af effektivitetsmangler i forvaltningen af data (fx utilstrækkelig uafhængig validering af datakvalitet) og datakvalitetsstyringsprocedurer, fragmenterede IT-systemer og det begrænsede omfang af og ambitionsniveau for bankernes planer for afhjælpende tiltag. Disse mangler kan hæmme bankernes beslutningsprocesser. For det andet skal flere banker stadig forbedre deres interne kontrolfunktioner yderligere, navnlig for at løse problemer med utilstrækkelig bemanding, den ringe betydning, der tillægges kontrolfunktionen, og mangler i processerne (fx programmer til compliancekontrol og definition af bankens risikovillighed).

Ses der bort fra risikoaspekterne, gjorde nogle banker fortsat fremskridt efter ECB Banktilsyns målrettede foranstaltninger. Dette omfattede specifikke områder som fx kollektiv egnethed, antallet af uafhængige bestyrelsesmedlemmer, udvalgsstrukturer, diversitetspolitikker og graden af inddragelse af bestyrelsesmedlemmer. Ikke desto mindre er der fortsat visse svagheder i de fleste banker, nemlig: i) ledelsesorganets begrænsede deltagelse i bankens tilsynsfunktion og dets mulighed for at bestride strategiske beslutninger på de områder, der er hårdest ramt af de aktuelle kriser, ii) utilstrækkelig ekspertise inden for bankdrift og risikostyring blandt bestyrelsesmedlemmerne i enkelte banker, iii) utilstrækkelig fremme af diversitet i visse banker og iv) en lav andel af uafhængige bestyrelsesmedlemmer i nogle banker, som yderligere hindrer ledelsesorganet i at udfordre den administrerende direktør konstruktivt som led i dets tilsynsfunktion. Øget tilsynskontrol med disse mangler udføres som led i arbejdet med ledelsesorganets effektivitet og diversitet (se afsnit 1.2.2.2).

1.1.2 Generelle resultater i bankerne under europæisk banktilsyn

Rentabiliteten i signifikante institutter under europæisk banktilsyn viste stor modstandsdygtighed over for de forværrede erhvervsforhold som følge af Ruslands krig i Ukraine, forstyrrelser i forsyningskæderne og kraftigt stigende energipriser. Bankernes samlede årlige forrentning af egenkapitalen steg til 7,6 pct. i 3. kvartal 2022 (figur 8) – det højeste niveau i flere år, men stadig under bankernes gennemsnitlige egenkapitalomkostninger. Denne stigning skyldtes hovedsagelig en stærk indtjening, der i vid udstrækning kunne tilskrives stigende renter, men den blev også understøttet af lave risikoomkostninger, da den negative makroøkonomiske udvikling på nuværende tidspunkt ikke har påvirket aktivkvaliteten væsentligt. Bankerne var også stadig i stand til at drage fordel af de hensættelser, der blev foretaget under pandemien, som de nu kunne omdirigere til den aktuelle krise.

Figur 8

Den aggregerede egenkapitalforrentning opdelt efter indtægts-/udgiftskilde

Stigning i rentabiliteten som følge af høje indtægter understøttet af lave nedskrivninger

(pct. af egenkapital)

Stigningen i driftsindtægterne skyldtes hovedsagelig stigende nettorenteindtægter (+9,3 pct. år-til-år), som nød godt af en avancestigning, der kunne tilskrives stigende renter og en stejlere rentekurve, samt vækst i udlån. Derimod steg de samlede finansieringsomkostninger. Navnlig steg omkostningerne ved ikke-finansielle selskabers indlån betydeligt i 2022, selvom denne udvikling varierede fra bank til bank. I de tre første kvartaler af 2022 var nettoindtægterne fra gebyrer og provisioner stadig højere end i de foregående år, om end der var beskedne fald som følge af de forværrede erhvervsforholds negative indvirkning på gebyrer i forbindelse med porteføljeadministration og investeringsbankvirksomhed. Den kraftige vækst i indkomsten resulterede i en øget omkostningseffektivitet på trods af stigende udgifter. For hver euro, der blev tjent, havde bankerne pr. 3. kvartal 2022 en udgift på 61 cent mod 64 cent i det foregående år (figur 9).

Figur 9

Forholdet mellem omkostninger og indtægter og indekserede komponenter

(i pct.)

På omkostningssiden steg administrationsomkostningerne og afskrivningerne med 3 pct., primært som følge af øgede personaleomkostninger og IT-relaterede omkostninger, efterhånden som den stigende inflation slog igennem i de signifikante institutters omkostningsstrukturer. Stigningen i personaleomkostningerne var forholdsvis beskeden. Da overenskomstløn er fastsat på forhånd, kan inflationen imidlertid påvirke denne post yderligere med en vis forsinkelse. Ikke desto mindre fastholdt de signifikante institutter deres bredere strategiske mål om at reducere udgifterne og investere i IT, selv under de aktuelle forhold, i takt med at de pandemirelaterede restriktioner gradvis blev ophævet.

Bankernes indtjening var samlet set robust over for den aftagende vækst og nød godt af stigende renter. Områder, der kunne påvirke rentabiliteten negativt, omfattede en potentiel stigning i nedskrivninger og behovet for værdireguleringer, højere driftsudgifter, stigende finansieringsomkostninger, et nedadrettet pres på indtægterne fra gebyrer og provisioner samt utilstrækkeligt holdbare handelsindtægter. De første tegn på, at rentabiliteten var under øget pres, kunne ses i signifikante institutter med speciale i forbrugerkredit.

For at konsolidere sig og yderligere forbedre de positive resultater, der blev opnået i 2022, bør bankerne derfor fortsat aktivt styre deres forretningsmodeller og fokusere deres strategier på at opfylde sunde risikojusterede rentabilitetsmål. Tilsynsmyndighederne fortsatte med at overvåge holdbarheden af bankernes forretningsmodeller i lyset af usikkerheden på kort sigt og de strukturelle udfordringer på langt sigt.

Ved første øjekast udviklede mindre signifikante institutters rentabilitet sig i en anden retning, idet den årlige forrentning af egenkapitalen faldt til 1,3 pct. efter 3. kvartal 2022 (-4,3 pct. år-til-år). Den primære årsag til dette samlede resultat var et betydeligt fald i andre nettodriftsindtægter – et fald, som dog hovedsagelig kunne tilskrives udviklingen i Tyskland. Her oplevede bankerne betydelige værdiansættelsestab som følge af de stigende renter og den regnskabsmæssige indvirkning heraf på værdipapirbeholdningerne, idet det strenge princip om værdiansættelse til laveste værdi af anskaffelsespris eller markedspris udløste bogførte tab. I de fleste lande var de mindre signifikante institutter faktisk i stand til at forbedre deres fortjeneste i forhold til det foregående år. Rentestigningen havde en positiv indvirkning på rentabiliteten på linje med den generelle udvikling i signifikante institutter – både nettorenteindtægter og nettoindtægter fra gebyrer og provisioner forbedredes med henholdsvis 7,2 pct. og 1,5 pct. år-til-år. Også nettoindtægterne fra handelsaktiviteter steg betydeligt (89 pct. år-til-år). Forholdet mellem omkostninger og indtægter fortsatte dog med at stige og nåede op på 85,6 pct., hvilket var betydeligt højere end for de signifikante institutter, og afspejlede en væsentlig nedgang i nettodriftsindtægterne. Administrationsomkostninger og afskrivninger steg med i alt 3,6 pct. Samtidig steg de samlede aktiver en smule (3,2 pct. år-til-år) som følge af vækst i erhvervs- og detailudlån, hvilket yderligere pressede afkastningsgraden ned – fra 0,54 pct. det foregående år til 0,12 pct. Som resultat heraf forbedredes udsigterne til at kunne skabe indtægter fra kerneaktiviteter midlertidigt, men højere udgifter udgjorde en risiko for sektoren for mindre signifikante institutter, især i lyset af de fortsatte regionale forskelle.

Siden den globale finanskrise har antallet af banker, der deltager i fusioner og overtagelser, været begrænset. På linje med den globale udvikling faldt værdien af fusioner og overtagelser, målt som de samlede aktiver i "target-bankerne", med ca. to tredjedele i perioden efter 2008 i forhold til tiåret før krisen, mens faldet i det samlede antal fusioner og overtagelser var mindre markant.

Antallet af fusioner og overtagelser steg tilsyneladende noget i løbet af 2020 og 2021, hvor bankerne deltog mere aktivt i målrettede konsolideringer inden for konkrete forretningsområder. Det gjaldt fx leasing, factoring, formueforvaltning samt depot- eller værdipapirtjenester. Flere af disse overtagelser af forretningsområder omfattede også grænseoverskridende elementer. I 2022 lagde forværringen af de makroøkonomiske forhold som følge af geopolitisk usikkerhed og aftagende vækstudsigter en dæmper på bankernes bestræbelser på yderligere at øge aktiviteten inden for fusioner og overtagelser.

Ligesom tidligere er fuldt gennemførte bankfusioner og -overtagelser stadig overvejende indenlandske og omfatter mindre enheder. Nogle af de mere målrettede transaktioner havde dog en grænseoverskridende dimension og bidrog således også til finansiel integration inden for EU. En anden mulighed for at fremme grænseoverskridende integration kunne være, at bankerne tager deres grænseoverskridende organisationsstrukturer op til fornyet overvejelse.

Figur 10

Samlede aktiver i "target-bankerne" og antal fusioner og overtagelser i euroområdet

1.2 Tilsynsprioriteter for 2022

1.2.1 Tilsynsprioriteter for 2022: Indledning

I 2022 målrettede ECB Banktilsyn sin tilsynsindsats mod tre forskellige prioriterede områder med det formål at sikre: i) at bankerne kommer robuste ud af pandemien (prioritet 1), ii) at de benytter lejligheden til at tage fat om strukturelle svagheder ved brug af effektive digitaliseringsstrategier og forbedret ledelse (prioritet 2), og iii) at de håndterer nye risici, herunder klima- og miljørelaterede risici, eksponeringer over for modpartsrisiko samt IT-outsourcing og cyberrisici (prioritet 3). I 2022 blev der udført en række tilsynsaktiviteter til imødegåelse af disse udfordringer, som omfattede en bred vifte af banker og fulgte en risikobaseret tilgang. ECB Banktilsyn udviste også fleksibilitet ved at justere omfanget af, tidsplanen for og intensiteten af de planlagte aktiviteter for at imødegå de nye risici som følge af Ruslands krig i Ukraine, herunder høj inflation og den efterfølgende pengepolitiske reaktion.

1.2.1.1 Rammer for kreditrisikostyring og eksponeringer mod sårbare sektorer, herunder fast ejendom

Bankernes aktivkvalitet forbedredes fortsat på baggrund af en vedvarende reduktion af beholdningerne af misligholdte lån i 1. halvår 2022 med kun mindre stigninger i SMV- og forbrugerporteføljerne frem til udgangen af 3. kvartal. Denne positive udvikling i aktivkvaliteten er meget velkommen. Bankernes konkrete tiltag bærer nu frugt, efter at der i de seneste år er blevet gennemført en række målrettede tilsynsforanstaltninger for at bekæmpe kreditrisiko. Den positive udvikling i kreditkvaliteten, herunder den fortsatte reduktion af misligholdte lån, bidrog til marginale forbedringer i bankernes gennemsnitlige kreditrisikoscore til SREP-cyklen 2022. Der er tydelige tegn på, at bankerne gør en indsats for at afhjælpe de mangler, der er konstateret med hensyn til kreditrisikorammer og -kontrol. Det ses bl.a. af faldet i antallet af foranstaltninger målrettet kreditrisiko i SREP 2022, men det går stadig for langsomt med at gøre fremskridt. Som følge heraf var kreditrisikokontrolscorerne i SREP 2022 fortsat lave.

På trods af denne positive udvikling lægger de ændrede kreditrisikoforhold med strammere finansieringsforhold og en stigende risiko for recession i hele Europa en naturlig dæmper på fremskridtene. Dette har påvirket husholdninger, virksomheder og stater, om end i forskellig grad, afhængigt af faktorer som fx deres gældsniveau eller følsomhed over for de makrofinansielle forhold. De tilsynsaktiviteter, der hidtil er udført, og de tilsynsmæssige forventninger, der er blevet meddelt siden pandemiens udbrud med henblik på at afhjælpe strukturelle mangler i bankernes rammer for kreditrisikostyring, er derfor fortsat relevante for håndteringen af yderligere udfordringer, der kan opstå.

Dette er særlig relevant, når det gælder udstedelse og overvågning af lån, markering af kreditlempelser, klassificering af nødlidende låntagere som misligholdte lån og disses rammer for hensættelse, samt inden for sårbare sektorer. De fleste signifikante institutter har ganske vist udarbejdet konkrete afhjælpende handlingsplaner for at afhjælpe de mangler, der blev konstateret i det brev, som blev sendt til bankernes administrerende direktører i december 2020^[2], men mange af dem er stadig ikke blevet afhjulpet. Forventningen var, at disse mangler ville blive afhjulpet ved hjælp af arbejdsprogrammet for kreditrisiko i 2023 og frem. En horisontal analyse af kreditrisikomønstre og -tendenser, der blev udført i 2022, bekræftede klart denne tendens i sektoren for mindre signifikante institutter.

Efter en kraftig priskorrektion, da pandemien brød ud, gav forholdene på markedet for erhvervsejendomme fortsat anledning til bekymring. Dette var særlig tydeligt i erhvervsejendomssektorens delsektorer for kontor- og detailbygninger i hele Europa, som blev udfordret af stigende renter og den kraftige stigning i byggeomkostningerne. Trods vedvarende tegn på overvurdering i euroområdet steg boligpriserne i 1. halvår 2022, hvilket yderligere udvidede gabet i forhold til lejepriserne. Sammen med stigningen i leveomkostningerne og den dermed forbundne nedgang i reallønnen gav dette anledning til bekymring for en pludselig voldsom stigning i misligholdte lån, navnlig i de banker, der er meget eksponerede for variabelt forrentede realkreditlån.

For at kaste lys over bankernes parathed til at håndtere en forværring af markedet for erhvervsejendomme og i overensstemmelse med Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling om sårbarheder i erhvervsejendomssektoren i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde gennemførte ECB Banktilsyn en målrettet gennemgang af sektoren for erhvervsejendomme med fokus på delsektorerne for kontor- og detailbygninger. Der blev indsamlet ad hoc-data for at analysere disse delsektorers risikoprofil og væsentlighed i en indledende dataindsamlingsfase, som omfattede 32 banker. Udsnittet blev herefter indsnævret til 15 banker i den efterfølgende dybdegående kvalitative fase. De vigtigste problemer, der blev identificeret i denne analyse, vedrørte effektiviteten af bankernes rammer for kreditrisikostyring. I denne forbindelse blev der konstateret mangler i de fleste banker med hensyn til deres vurdering af låntagernes tilbagebetalingsevne ved kreditoptagelse, navnlig i lyset af de mere udfordrende forhold med stigende finansieringsomkostninger og stagnerende lejeindtægter. Desuden blev evnen til at identificere nye risici også anerkendt som et område, hvor der er plads til forbedring, hovedsagelig fordi nogle bankers rammer ikke i tilstrækkelig grad tog højde for den fremadrettede risiko og i nogle tilfælde også i for høj grad var baseret på manuelle processer. Hvad angår indarbejdelsen af klimarisiko i kreditrisikostyringen, manglede bankerne stadig de data, der er nødvendige for at kunne vurdere risikoen tilstrækkeligt, og der blev i udstrakt grad anvendt tilnærmede værdier til at estimere de manglende "virkelige" data. Der blev efterfølgende udsendt detaljerede resultater og anmodninger om afhjælpende handlingsplaner til alle de banker, der indgik i denne undersøgelse, og de fælles tilsynsteam var løbende involveret i dette arbejde^[3].

En lignende undersøgelse blev iværksat i 2. kvartal 2022 vedrørende sektoren for beboelsesejendomme. Denne undersøgelse fokuserede på at vurdere potentielle risici i eksisterende eksponeringer, på at afhjælpe bankspecifikke mangler i risikostyringen af nye lån i forbindelse med indenlandsk beboelsesejendom og endelig på at identificere mangler i kreditrisikostyringen og udvikle afhjælpende handlingsplaner. Sektoren for beboelsesejendomme betragtes som en væsentlig aktivklasse på signifikante bankers balance. Udsnittet i denne undersøgelse omfatter 29 banker, som tegner sig for ca. 40 pct. af de signifikante institutters eksponeringer mod beboelsesejendomme. Resultaterne af denne undersøgelse forventes i 2. kvartal 2023 og vil blive indarbejdet i SREP 2023-vurderingen.

1.2.1.2 Eksponeringer mod gearet finansiering

I de sidste fire år er beholdningen af gearede lån i de signifikante institutter^[4] under europæisk banktilsyn samlet set steget med 80 pct., samtidig med at der har været en stigning i andelen af højt gearede transaktioner^[5] foretaget af signifikante institutter. Denne udvikling varede indtil midten af 2022, hvor signifikante institutter fortsat bevilgede nye syndikerede lån. Værdien af signifikante institutters eksponering lå i 2. kvartal 2022 tæt på de rekordværdier, der blev registreret i 4. kvartal 2021. Siden er det primære marked i betydeligt omfang lukket ned. De største aktører i Europa og resten af verden har måttet foretage betydelige nedskrivninger på deres porteføljer af lån til erhvervsejendomme, der besiddes med henblik på salg.

Figur 11

Udviklingen i gearede transaktioner

Fordeling af garanterede transaktioner efter gearingsniveau

(andel af samlede signifikante institutter, fiktiv)

Euroområdets bankers eksponering og andel i forhold til egentlig kernekapital, aggregerede niveauer for banker under tilsyn

(venstre akse: mia. euro; højre akse: pct. af egentlig kernekapital)

Da der også var bekymring over den stigende risikotagning i segmentet for gearet finansiering under pandemien, besluttede ECB i marts 2022 at sende et brev vedrørende gearede transaktioner til de administrerende direktører i signifikante banker. Formålet med brevet var nærmere at præcisere ECB's forventninger til rammerne for risikovillighed med hensyn til gearede transaktioner og i sidste ende at omsætte ECB's vejledning om gearede transaktioner, som blev offentliggjort i 2017, til praksis.

Svarene på brevet bekræftede, at der var betydelige mangler både i robustheden af bankernes overordnede rammer for risikovillighed og i deres styring af markedsrisiko. De fælles tilsynsteam arbejder i øjeblikket tæt sammen med de enkelte banker for at finde frem til, hvordan de effektivt kan afhjælpe de identificerede mangler og opfylde forventningerne.

ECB er allerede begyndt at pålægge enkelte banker kapitalkrav, fordi deres risici i forbindelse med gearede udlånsaktiviteter blev anset for at være for høje – på grund af niveauet af eksponeringer med meget høj risiko og/eller på grund af svagheder i risikostyringspraksis. ECB vil fortsætte med at pålægge nødvendige kapitalkrav i forbindelse med SREP i 2023. Disse omkostninger afspejler bankernes utilstrækkelige fremskridt med hensyn til at opfylde forventningerne i ovennævnte vejledning og pålægges kun, så længe de konstaterede mangler varer ved.

1.2.1.3 Modpartskreditrisiko

Lavrentemiljøet frem til 2022 ansporede mange forskellige typer investorer til at anvende search-for-yield-strategier ("jagt på afkast"). Det fik nogle banker til at øge omfanget af de kapitalmarkedstjenester, som de tilbyder til mere risikobetonede og mindre gennemsigtige modparter, ofte finansielle institutioner uden for banksektoren, herunder gennem betydelig gearing.

Sammen med en stigning i volatiliteten på flere markeder (fx energi og renter) og en normalisering af de monetære og finansielle forhold i løbet af 2022 har den betydelige effekt, som modparters konkurser (fx hedgefonde og family offices) tidligere havde på nogle banker i 2021, sat fokus på de risici, der skyldes svag ledelse eller tredjeparters utilstrækkelige risikostyringspraksis.

Med dette for øje og i overensstemmelse med sine tilsynsprioriteter traf ECB Banktilsyn en række foranstaltninger for at imødegå potentielle risici på dette område. For det første offentliggjorde ECB i august 2022 en artikel i Supervision Newsletter, som præciserede de tilsynsmæssige forventninger til mæglertjenester. For det andet gennemførte ECB fra april til oktober 2022 en målrettet horisontal gennemgang med fokus på ledelse og risikostyring af modpartskreditrisici i et bredere udsnit af banker, der er aktive inden for derivat- og værdipapirfinansierings­transaktioner, herunder både finansielle institutioner uden for banksektoren og ikke-finansielle modparter. For det tredje blev der foretaget inspektioner på stedet i udvalgte institutter.

Bankerne har gjort fremskridt med hensyn til at identificere, måle og kontrollere modpartskreditrisici, men der er stadig en lang række væsentlige mangler på centrale områder, både i lyset af tilsynsmæssige forventninger og i forhold til god praksis i branchen. Det gælder fx due diligence, definition af risikovillighed, stresstest, risikoreduktion og håndtering af misligholdelse. Fremover vil de fælles tilsynsteam fortsat samarbejde med bankerne i 2023 om at få afhjulpet manglerne på de områder, der er blevet identificeret som mere væsentlige.

1.2.1.4 Følsomhed over for rente- og kreditspændsrisiko

I 2022 foretog ECB en gennemgang af praksis for styring af rente- og kreditspændsrisiko blandt et udsnit af signifikante institutter, der er særligt eksponerede over for disse risici. For de fleste banker vil et rentestød på +200 basispoint (figur 12) have en positiv indvirkning på rentabiliteten, selv i et basisscenarie med økonomisk afmatning som det, der indgår i ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger. Hvad angår potentielle stigninger i hensættelserne, der afspejler låntagernes vanskeligheder, viser ECB's seneste analyser, at de negative effekter på kapitalgrundlaget – i gennemsnit – fortsat vil være ret afdæmpede, selv med stød på op til 300 basispoint.

Uanset de gældende tilsyns- og regnskabsregler bør bankerne være opmærksomme på den typisk negative indvirkning, som stigende renter har på den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag. De bør anvende en sund og forsigtig modelleringspraksis ved forvaltningen af aktiver og passiver for at tage højde for ændringer i forbrugerpræferencer og -adfærd, når renterne ændres. De bør også nøje overvåge risici, der opstår som følge af afdækning af derivater.

Kreditspændsrisiko bør måles og styres på passende vis, herunder for statspapirer og andre instrumenter, der bogføres til amortiseret kostpris. I denne forbindelse bør navnlig kalibreringen af interne stresstest afspejle alvoren af historiske stressepisoder.

Ovenstående gælder også for mindre signifikante institutter, for hvem eksponering over for rente- og kreditspændsrisiko kan være meget relevant. Den konkrete effekt af de pludselige rentestigninger afhang ikke kun af den åbne risikoposition, men også af de gældende nationale regnskabsregler. Nogle banker blev påvirket af betydelige værdireguleringer af deres værdipapirporteføljer, som skulle afspejles i resultatopgørelsen, hvorved den lovpligtige kapital blev reduceret. På mellemlangt sigt vil indvirkningen på rentabilitet og kapital afhænge af, om værdipapirerne sælges eller holdes til udløb, og naturligvis af den fremtidige renteudvikling.

Figur 12

Effekt på signifikante institutter af en rentestigning på 200 basispoint

Teoretisk effekt af rentabilitet og kapitalgrundlagets økonomiske værdi på CET1-procenten

(basispoint)

1.2.2 Forretningsmodellens holdbarhed og ledelse

1.2.2.1 Bankernes strategier for digital omstilling

En af tilsynsprioriteterne for 2022-24 var at tackle de udfordringer, som den digitale omstilling udgør for bankerne.

Bankernes ledelsesorganer har hovedansvaret for at fastsætte strategiske mål for den digitale omstilling og brugen af innovative teknologier. ECB Banktilsyns fokusområde var at vurdere bankernes kapacitet til at udvikle og gennemføre digitale strategier, der er tilstrækkelige til at styrke deres forretningsmodels holdbarhed og håndtere relaterede risici på en forsvarlig måde. Det var også fortsat en prioritet at øge forståelsen af markedsudviklingen i tilsynsøjemed og at holde trit med indvirkningen fra teknologiske systemer i hastig udvikling.

Derfor tog ECB Banktilsyn vigtige skridt til at behandle disse emner i 2022. Efter en dialog på højt plan med nogle af de førende modparter på markedet (som led i et markedsinformationsinitiativ) for at forstå markedsudviklingen blev alle signifikante institutter anmodet om at besvare en spørgeundersøgelse vedrørende digital omstilling og brugen af fintech. Gennem denne undersøgelse blev der indsamlet oplysninger, som ikke tidligere havde været tilgængelige, i et ensartet format på tværs af signifikante institutter, og nogle af de kompetente nationale myndigheder bad også en række af deres mindre signifikante institutter om at besvare undersøgelsen.

En oversigt over de vigtigste resultater fra undersøgelsen, der omfatter hele systemet, kan findes i Supervision Newsletter fra februar 2023 med et link til de aggregerede resultater. Generelt bekræftede undersøgelsesresultaterne, at bankerne i stigende grad bliver digitaliserede og anvender innovative teknologier. Måden, som finansielle tjenesteydelser og produkter leveres på, er under forandring. Ifølge bankerne er digitalisering og innovative teknologier afgørende for at opretholde markedsandele og øge deres rentabilitet. For at nå målene i deres strategi for digital omstilling benytter bankerne sig ofte af outsourcing og eksterne partnerskaber i et marked, der er præget af konkurrence om at tiltrække, fastholde og udvikle IT-ekspertise og digital ekspertise. I takt med at bankerne åbner deres IT-infrastruktur, øges deres risici imidlertid med hensyn til afhængighed af tredjeparter og cybersikkerhed. Disse risici kræver yderligere overvågning og skal tages i betragtning i bankernes ledelses- og risikovillighedsrammer.

Når det er sagt, er svarene forskelligartede, da der øjensynligt ikke er en fælles forståelse af, hvad digital omstilling egentlig betyder – det er fortsat et meget generelt koncept, som omfatter forretningsmodeller, processer og kulturelle ændringer, som muliggøres af teknologier. Der skal derfor gennemføres yderligere undersøgelser og inspektioner på dette område i de kommende år.

Undersøgelsens samlede resultat vil være et vigtigt redskab til i) at udarbejde vejledning til tilsynsmyndigheder med henblik på at vurdere bankernes risici og bedste praksis, ii) at identificere risici i specifikke enheder under tilsyn eller tilfælde, hvor brugen af teknologi kræver yderligere målrettet undersøgelse, og iii) potentielt at opstille yderligere tilsynsmæssige forventninger. Det vil også være relevant for udformningen af SREP-metoden for de forretningsmodeller og den styring, der ligger til grund for anvendelsen af nye teknologier.

ECB Banktilsyn fortsatte også sin indsats for aktivt at bidrage til udformningen af den kommende regulering på europæisk og internationalt plan vedrørende digitalisering ved fortsat at samarbejde med de europæiske tilsynsmyndigheder og internationale standardiseringsorganer om, hvordan forskellige aspekter i forbindelse med digitalisering og innovation i den finansielle sektor skal reguleres. ECB Banktilsyn deltog desuden fortsat i drøftelser om de reguleringsmæssige rammer og de lovgivningsmæssige forslag, der blev fremsat i forbindelse med EU-strategien for digital finans, fx forordningen om markeder for kryptoaktiver^[6], forordningen om digital operationel modstandsdygtighed^[7] og forordningen om kunstig intelligens^[8].

1.2.2.2 Mangler i ledelsesorganernes styringskapacitet

Solide ledelsesordninger, robuste interne kontrolprocedurer og pålidelige data er afgørende for at fremme hensigtsmæssig beslutningstagning og begrænse overdreven risikoadfærd – både i normale tider og i krisetider. På trods af de fremskridt, som bankerne har gjort gennem de seneste år på dette område, melder de tilsynsførende stadig om et stort antal strukturelle mangler i de interne kontrolfunktioner, ledelsesorganernes funktion samt aggregering af risikodata og rapporteringskapacitet.

Derfor har ECB Banktilsyn været inddraget i en række aktiviteter, der har til formål at gøre fremskridt på dette område, især med henblik på at styrke den interne ledelse og den strategiske styringskapacitet. I perioden 2022-24 vil disse aktiviteter omfatte målrettede gennemgange af banker med mangler i deres ledelsesorganers sammensætning og funktion, inspektioner på stedet, målrettede risikobaserede fit & proper-vurderinger, udvikling af en tilgang, der afspejler diversitet i fit & proper-vurderinger, opdatering af tilsynserklæringen fra 2016^[9] samt dataindsamlinger.

I 2022 afsluttede ECB Banktilsyn en dataindsamling om bankernes ledelsesorganers sammensætning og funktion. Undersøgelsen viste, at den formelle uafhængighed i bankernes bestyrelser var stigende, men at der i en række tilfælde var plads til yderligere forbedring. Undersøgelsen viste også, at diversiteten med hensyn til både køn og ekspertise (især på områder som IT), som længe har været betragtet som afgørende for en effektiv styring, stadig kan forbedres. Behovet for bedre politikker for bestyrelsers successionsplanlægning var et andet område, hvor der er behov for yderligere udvikling. ECB Banktilsyn fulgte op på disse resultater i forbindelse med SREP 2022 ved at anmode banker, der stadig ikke havde en diversitetspolitik eller et diversitetsmål, om at indføre sådanne rammer. I den forbindelse gjorde de tilsynsmæssige forventninger, der blev meddelt bankerne, det klart, at målrettede politikker bør omfatte kvoter for det underrepræsenterede køn i bankernes ledelsesorganer og omfatte flere dimensioner som fx alder, køn, geografisk oprindelse samt uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund. De fælles tilsynsteam følger op på bankernes gennemførelse af disse rammer som led i deres løbende tilsynsaktiviteter.

Ledelsesordninger er vigtige for alle banker – uanset deres størrelse. Derfor gennemførte ECB Banktilsyn også en tematisk gennemgang af ledelsesordningerne i mindre signifikante institutter^[10] i 2021-22 baseret på data fra et udsnit på over 200 mindre signifikante institutter i 21 deltagende lande. Resultaterne afslørede flere svagheder i de mindre signifikante institutter og understregede betydningen af løbende forbedringer, som fremmes af en løbende dialog mellem tilsynsmyndighederne på alle niveauer. ECB Banktilsyn og de nationale tilsynsmyndigheder vil fortsat fremme større overensstemmelse mellem de europæiske tilsynsmæssige forventninger og standarderne for intern ledelse, herunder imødegå eventuelle svagheder, som konstateres undervejs.

1.2.3 Nye risici

1.2.3.1 IT- og cyberrisiko

På trods af Ruslands krig i Ukraine var antallet af cyberhændelser, der blev indberettet til ECB, forholdsvis stabilt i de tre første kvartaler af 2022 set i forhold til samme periode i 2021.

ECB Banktilsyn gennemførte en række eksterne tilsynsaktiviteter og tilsynsaktiviteter på stedet med hensyn til IT- og cyberrisiko i 2022, som udmøntede sig i følgende: For det første blev omkring halvdelen af de alvorlige forhold konstateret i forbindelse med de inspektioner på stedet af IT-risiko, som blev udført i 2022. Disse alvorlige forhold var koncentreret på området for IT-sikkerhed og cyberrisiko, og det viser, at der stadig er plads til forbedring med hensyn til bankernes gennemførelse af grundlæggende cybersikkerhedsforanstaltninger. For det andet havde afhængigheden af forældede systemer stabiliseret sig efter at være steget støt i nogle år, om end på et meget højt niveau. For det tredje var datakvalitetsstyring fortsat det mindst udviklede risikokontrolområde, og nogle af de vigtigste kontroller var endnu ikke fuldt implementeret i flere banker. For det fjerde var antallet af kritiske projekter med indvirkning på IT-systemer steget betydeligt, hvilket understreger vigtigheden af at have indført passende procedurer til styring af IT-udvikling og IT-projekter.

Det var desuden for første gang muligt for ECB Banktilsyn at indsamle alle outsourcingregistre fra signifikante institutter i 2022. En foreløbig analyse af disse oplysninger bekræftede dette emnes store relevans. Bankerne indberettede ca. 60.000 aktive outsourcingkontrakter, hvoraf halvdelen dækkede deres kritiske funktioner. Ca. 40 pct. af alle disse kontrakter vedrører IKT-tjenester, men bankerne anvender outsourcingordninger til alle former for kritiske funktioner, herunder bl.a. intern kontrol, kundeservice og administrative tjenester, betalingstjenester og likviditetsstyring.

De oplysninger, der blev indsamlet om tredjepartsafhængighed, bidrog også til at identificere en række nye risici og udfordringer, som skal håndteres korrekt. Det gælder fx flere udbydere af kritiske tjenester, som er vanskelige at erstatte, bankernes betydelige operationelle afhængighed af virksomheder i tredjelande og af tjenester, som leveres fra tredjelande, samt et betydeligt antal kontrakter, der stadig ikke var i fuld overensstemmelse med hverken Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA's) retningslinjer eller ECB's tilsynsforventninger i denne henseende.

I 2022 bidrog ECB Banktilsyn også til aktiviteterne i internationale arbejdsgrupper om IT- og cyberrisiko, herunder de grupper, der ledes af EBA, Baselkomitéen for Banktilsyn og Rådet for Finansiel Stabilitet, og til arbejdet med nye lovgivningsforslag, fx forordningen om digital operationel modstandsdygtighed^[11].

Samlet set understreger denne udvikling behovet for, at bankerne fortsat forbedrer deres rammer for operationel modstandsdygtighed for at sikre en passende forretningskontinuitet, herunder for deres kritiske tjenester, i et stadig mere komplekst miljø, og behovet for, at de tilpasser sig de nye og kommende lovgivningsmæssige krav.

1.2.3.2 Klima- og miljørelaterede risici

Efter offentliggørelsen af ECB's vejledning om klima- og miljørelaterede risici i november 2020 iværksatte ECB en række tilsynsaktiviteter for at vurdere bankernes evne til at styre klima- og miljørelaterede risici og tilpasse deres praksis til tilsynsforventningerne. Efter gennemgangen af bankernes selvevalueringer og gennemførelsesplaner i 2021 fulgte ECB op med en tematisk gennemgang i 2022. I denne tematiske gennemgang vurderede ECB forsvarligheden og fuldstændigheden af institutternes vigtigste politikker og procedurer samt deres evne til effektivt at styre deres klima- og miljørisikostrategier og risikoprofiler.

Gennemgangen blev gennemført sideløbende med den første tilsynsmæssige stresstest af klimarelaterede risici (se boks 3) og blev suppleret af en målrettet gennemgang af erhvervsejendomssektoren og målrettede inspektioner på stedet. Den tematiske gennemgang blev udført af ECB og 21 kompetente nationale myndigheder og omfattede 107 signifikante institutter og 79 mindre signifikante institutter.

Den tematiske gennemgang viste^[12] for det første, at de fleste institutter nu har udformet en institutionel arkitektur til håndtering af klima- og miljørelaterede risici, og at de klart har opbygget kapacitet i det seneste år (figur 13). Desuden blev væsentligheden af disse risici i stigende grad anerkendt, og der blev anvendt en bred vifte af forskellige former for god praksis i en række institutter. ECB offentliggjorde en samling eksempler på god praksis i et særligt kompendium^[13] for at imødekomme banksektorens efterspørgsel efter yderligere indsigt i god praksis og for at vise, at det er muligt at gøre hurtige fremskridt. Alligevel havde næsten alle institutter behov for at gøre en vidtrækkende og vedvarende indsats for at bringe deres praksis i overensstemmelse med tilsynsforventningerne. Generelt var tilgangen til disse spørgsmål stadig præget af manglende metodisk detaljering, manglende anvendelse af granulære oplysninger om klima- og miljørelaterede risici og/eller manglende aktiv forvaltning af porteføljen og således også risikoprofilen. Der blev eksempelvis konstateret blinde vinkler i forbindelse med identificeringen af klima- og miljørelaterede risici i 96 pct. af institutterne, og for mere end halvdelen af dem blev der udtrykt bekymring over deres evne til effektivt at gennemføre deres strategier og processer.

Endvidere offentliggjorde ECB i marts 2022 en opdateret vurdering af bankernes fremskridt med hensyn til at oplyse om klima- og miljørelaterede risici (se ECB's vejledning fra november 2020). Der var ganske vist sket forbedringer siden ECB's første vurdering i slutningen af 2020, men ingen banker opfyldte de tilsynsmæssige forventninger fuldt ud. Sammenlignet med 2020 var flere banker nu i stand til at offentliggøre relevante oplysninger om klima- og miljørelaterede risici, men samlet set var gennemsigtigheden stadig utilstrækkelig. Ca. 75 pct. af bankerne oplyste ikke, om klima- og miljørelaterede risici havde en væsentlig indvirkning på deres risikoprofil, selvom ca. halvdelen af de samme banker over for ECB oplyste, at de anså sig selv for at være eksponeret for sådanne risici. Næsten 60 pct. af bankerne i udsnittet beskrev desuden ikke, hvordan omstillingsrisici eller fysiske risici kunne påvirke deres strategi. ECB sendte individuelle breve med feedback til bankerne, hvori ECB redegjorde for deres vigtigste mangler og bad dem om at træffe målrettede foranstaltninger. Dette blev også gjort for at hjælpe bankerne med at forberede sig på nye lovgivningsmæssige krav som fx de bindende standarder for offentliggørelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici under søjle 3. ECB iværksatte en gennemgang af bankernes klima- og miljørelaterede oplysninger igen ved udgangen af 2022. Resultaterne heraf forventes offentliggjort i løbet af 2023.

Som opfølgning på de forskellige tilsynsaktiviteter sendte ECB individuelle breve med feedback til alle signifikante institutter, hvori der blev fastsat institutspecifikke frister for deres gradvise opfyldelse af alle tilsynsmæssige forventninger inden udgangen af 2024^[14]. Fristerne vil blive overvåget nøje, og om nødvendigt vil der blive truffet håndhævelsesforanstaltninger. ECB havde allerede medtaget bankspecifikke klima- og miljørelaterede resultater i SREP. I den forbindelse blev mere end 30 banker pålagt bindende kvalitative krav, som for et mindre antal banker førte til en ændring af deres SREP-scorer og dermed en indirekte indvirkning på søjle 2-kapitalkravene.

Figur 13

Resultater fra tilsynsvurderingerne i 2021 og 2022

Løbetiden af institutternes praksis i forhold til de enkelte tilsynsforventninger (bank for bank)

(i pct. af de enkelte tilsynsforventninger)

1.3 Direkte tilsyn med signifikante institutter

1.3.1 Eksternt tilsyn

ECB Banktilsyn tilstræber at føre tilsyn med signifikante institutter på en forholdsmæssig og risikobaseret måde, der er både krævende og konsekvent. I dette øjemed defineres hvert år en række løbende kernetilsynsaktiviteter. Aktiviteterne bygger på de eksisterende lovkrav, tilsynsmanualen SSM Supervisory Manual og tilsynsprioriteterne, og de indgår i tilsynsprogrammet for de enkelte signifikante institutter. Ud over disse aktiviteter, der adresserer systemiske risici, kan tilsynsprogrammet omfatte andre tilsynsaktiviteter, der er tilpasset bankernes særlige karakteristika. Det giver de fælles tilsynsteam råderum til at analysere og håndtere idiosynkratiske risici. Tilsynsprogrammets eksterne aktiviteter omfatter i) risikorelaterede aktiviteter (fx SREP), ii) andre aktiviteter i forbindelse med organisatoriske, administrative eller retlige krav (fx den årlige signifikansvurdering) og iii) ekstra aktiviteter, som planlægges af de fælles tilsynsteam med henblik på at tilpasse tilsynsprogrammet yderligere til den pågældende koncerns eller enheds særlige karakteristika (fx analyser af bankens forretningsmodel eller ledelsesstruktur).

1.3.1.1 Forholdsmæssighed

Tilsynsprogrammet følger proportionalitetsprincippet. Det vil sige, at tilsynets omfang afhænger af det enkelte instituts størrelse, systemiske betydning, risiko og kompleksitet.

Som i tidligere år afspejler det gennemsnitlige antal planlagte tilsynsaktiviteter pr. signifikant institut i tilsynsprogrammet dette proportionalitetsprincip. De fælles tilsynsteam, der fører tilsyn med større signifikante institutter med højere risiko, planlægger således i gennemsnit et større antal aktiviteter inden for tilsynsprogrammet (figur 14).

Figur 14

Det gennemsnitlige antal planlagte aktiviteter pr. signifikant institut i 2022

Antallet af udførte aktiviteter i 2022 var marginalt lavere end det, der oprindeligt var planlagt ved årets begyndelse (figur 15). Det skyldes hovedsagelig, at et mindre antal administrative opgaver blev aflyst i løbet af året, hvilket svarer til tidligere år.

Figur 15

Det gennemsnitlige antal aktiviteter pr. signifikant institut i 2022

1.3.1.2 En risikobaseret tilgang

Tilsynsprogrammet følger en risikobaseret tilgang, der har fokus på de systemiske og institutspecifikke risici, der er mest relevante for det enkelte signifikante institut. Eksempelvis udførte de fælles tilsynsteam flere kreditrisikorelaterede aktiviteter for banker med et højt NPL-niveau end for den gennemsnitlige bank. Tilsvarende er procentdelen af markedsrisikorelaterede aktiviteter, som de fælles tilsynsteam udfører, højere for banker med store eksponeringer over for markeds- og handelsaktiviteter end for den gennemsnitlige bank (figur 16).

Figur 16

Aktiviteter inden for tilsynsprogrammet i 2021 og 2022: kredit- og markedsrisikoaktiviteters andel af alle aktiviteter

Kreditrisiko

(i pct.)

Markedsrisiko

(i pct.)

1.3.1.3 Højdepunkter fra det eksterne tilsyn i 2022

SREP (tilsynskontrol- og vurderingsprocessen) er det centrale tilsynsværktøj, som anvendes til at sammenfatte alle de informationer, der er indsamlet for et individuelt institut i et givet år, med henblik på at udarbejde den årlige risikovurdering for det pågældende institut (se også afsnit 1.3.1.5 om den horisontale SREP-analyse i 2022).

Eksempler på særlige eksterne aktiviteter, som de fælles tilsynsteam udførte i 2022 i forbindelse med SREP 2022 og den samlede SREP-vurdering, er 2022-klimarisikostresstesten (se boks 3) og en målrettet gennemgang af erhvervsejendomme.

Den målrettede gennemgang af erhvervsejendomme krævede betydelige ressourcer. Denne gennemgang, der blev annonceret i december 2021, fokuserede på kreditrisikostyring af nye risici i bankernes indenlandske erhvervsejendomsporteføljer og anvendte peerbenchmarking som grundlag for at vurdere kritiske elementer i kreditrisikostyringen.

ECB gennemførte også en klimarisikostresstest i signifikante institutter under tilsyn som sin årlige stresstest. De vigtigste resultater af denne klimarisikostresstest blev offentliggjort i juli 2022.

1.3.1.4 Tilsynskonklusioner

Tilsynskonklusioner er et af de vigtigste resultater af det regelmæssige tilsynsarbejde og er udtryk for mangler, som bankerne skal rette op på. Det er de fælles tilsynsteams ansvar at overvåge, hvordan bankerne følger op på disse konklusioner. I 2022 faldt det samlede antal registrerede konklusioner i forhold til 2021 og vendte tilbage til et niveau, der svarer til niveauet før pandemien. Dette skyldtes hovedsagelig et fald i antallet af konklusioner vedrørende undersøgelser af interne modeller i forhold til det foregående år. Størstedelen af konklusionerne var resultat af undersøgelser af interne modeller, inspektioner på stedet og tilladelsesrelaterede aktiviteter. Det største antal konklusioner vedrørte kreditrisiko (figur 17).

Figur 17

Tilsynskonklusioner

1.3.1.5 Horisontal SREP-analyse

I 2021 vendte SREP tilbage til de fulde SREP-vurderinger, og disse blev genoptaget i SREP 2022-cyklen. Som i tidligere SREP-cykler lå SREP-scorerne samlet set på det samme niveau, og selvom der var en vis genopretning efter covid-19-pandemien, var tilsynsmyndighederne fortsat forsigtige på baggrund af de eksogene stød fra virkningerne af pandemien og Ruslands krig i Ukraine.

På linje med tidligere SREP-cykler og tilsynsprioriteterne for 2022 var de fleste kvalitative foranstaltninger rettet mod mangler i kreditrisikostyringen og den interne ledelse, men for første gang blev der også truffet et betydeligt antal foranstaltninger for at imødegå klimarisici.

Kreditrisiko var et primært fokusområde for SREP-vurderingen. Til trods for forbedringer i risikoniveauerne og en positiv udvikling i kreditkvaliteten (fx reduktionen af NPL-eksponeringer) forbedredes de gennemsnitlige scorer kun marginalt. Dette skyldtes fortsat usikkerhed om den makroøkonomiske udvikling og udviklingen på de finansielle markeder samt de resterende strukturelle svagheder i kreditrisikokontrollen. Som følge af Ruslands fortsatte krig i Ukraine og den dermed forbundne indvirkning på energi- og råvarepriserne samt den hurtige afvikling af de lave renter blev spirende tegn på latent risiko stadig tydeligere. Kreditlempelser og andelen af stadie 2-lån er nu steget til over niveauet før pandemien. Det betyder, at der kan konstateres lommer af risici inden for fx gearet finansiering og eksponeringer i forbindelse med sårbarheder i specifikke sektorer samt modpartsrisici som følge af de negative virkninger af Ruslands krig i Ukraine.

En tredjedel af de foranstaltninger, der blev truffet for at imødegå kreditrisiko, vedrørte strategiske og operationelle planer eller dækning af misligholdte eksponeringer. I overensstemmelse med tilsynsprioriteterne for kreditrisiko blev 10 pct. af alle foranstaltninger desuden truffet på grund af mangler, der er relevante for de fokusområder, der er omhandlet i brevet til bankerne af 4. december 2020 og i EBA's retningslinjer for oprettelse og overvågning af lån.

Intern ledelse giver fortsat anledning til bekymring. Mangler i ledelsesorganernes effektivitet, risikovillighed, manglende opmærksomhed på compliance- og interne revisionsfunktioner samt vedvarende fragmenterede og ikke-harmoniserede IT-systemer påvirker bankernes evne til at aggregere risikodata.

En tredjedel af de kvalitative foranstaltninger vedrørende intern ledelse var rettet mod behovet for at forbedre ledelsesorganernes effektivitet. Ledelsesorganer, der ikke er optimalt sammensat, og fordelingen af deres ansvarsområder samt utilstrækkelig successionsplanlægning for bestyrelsesmedlemmer er de vigtigste problemer, som disse foranstaltninger søger at løse. I løbet af 2022 blev der gjort fremskridt i de institutioner, der ikke tidligere havde diversitetspolitikker eller interne mål for kønsdiversitet på bestyrelsesniveau. I de fleste banker under tilsyn blev der dog konstateret andre svagheder med hensyn til diversitet end køn, fx alder og geografisk oprindelse.

Hvad angår klimarisici, blev mere end 30 signifikante institutter pålagt at vedtage/træffe 40 kvalitative foranstaltninger som led i deres SREP-vurdering. De fleste kvalitative foranstaltninger havde spørgsmål med relation til strategisk og operationel planlægning som fokuspunkt. Tilsynsmyndighederne betragtede således dette område som en vigtig katalysator for bedre styring af klima- og miljørelaterede risici. Resultaterne dækkede en bred vifte af områder for at sikre, at klima- og miljørelaterede risici blev integreret i strategifastlæggelses- og risikostyrings­rammerne på en sund og veldokumenteret måde. De vedrørte forbedringer i væsentlighedsvurderingerne på tværs af relevante risici, finjustering af interne stresstest og scenarieanalyser, etablering og overvågning af passende centrale risikoindikatorer, tilpasninger af ledelsens rapporteringsomfang og -hyppighed samt yderligere indarbejdelse af klimarisiko i rammen for risikovillighed.

Trods de vanskelige økonomiske forhold var kapitalgrundlaget stort set stabilt med gennemsnitlige søjle 2-krav og søjle 2-vejledninger på linje med de foregående år. Der blev endnu en gang indført specifikke tillæg til søjle 2-kravet for utilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer. For første gang vurderede ECB Banktilsyn risikoen for overdreven gearing som led i SREP 2022-vurderingen med henblik på at identificere de banker, for hvilke det kan være nødvendigt at træffe kvalitative foranstaltninger eller pålægge søjle 2-krav specifikt for gearingsgraden. Vurderingen resulterede i, at der blev identificeret kvalitative foranstaltninger for fire institutter. Risikoen for overdreven gearing var forbundet med eksponeringer over for mulig gearing eller tegn på såkaldt "window dressing".

Den gennemsnitlige søjle 2-vejledning forblev stort set uændret, da der i 2022 ikke blev gennemført kapitalstresstest på systemniveau.

Yderligere oplysninger kan findes i de samlede resultater af SREP 2022.

1.3.1.6 ECB udnævner eksterne eksperter til at gennemgå SREP

SREP har altid været et centralt element i ECB's tilsynsaktiviteter og er det vigtigste redskab til at sikre konsekvent tilsyn af høj kvalitet inden for en heterogen banksektor.

SREP er blevet ændret væsentligt på en række områder, bl.a. for at indarbejde ændringer som følge af nye eller opdaterede forordninger, ligesom der er blevet foretaget praktiske tilpasninger til de hurtigt skiftende forhold. Otte år efter indførelsen af europæisk banktilsyn besluttede ECB at overveje, hvorvidt den nuværende SREP fuldt ud imødekommer de eksisterende behov og prioriteter, og om det var muligt at strømline den nuværende proces. I september 2022 gav ECB en gruppe af internationale eksperter på højt niveau mandat til at udstede anbefalinger med henblik på at forbedre effektiviteten af det europæiske banktilsyn på grundlag af deres gennemgang af SREP.

I den indledende fase af arbejdet deltog denne ekspertgruppe på højt niveau i en række opstartsmøder for at få nærmere indsigt i de centrale begreber og processer bag SREP, så de kunne indsamle de oplysninger, der var vigtige for deres gennemgang og etablere kontakt med de relevante områder inden for ECB Banktilsyn. På disse møder blev det også afdækket, hvordan SREP knytter de forskellige andre tilsynsaktiviteter sammen med den eksisterende retlige ramme.

I projektets næste fase interviewede ekspertgruppen vigtige relevante interessenter fra de kompetente nationale myndigheder, EBA, andre internationale tilsynsmyndigheder og repræsentanter for branchen. Formålet med disse møder var at lære om bedste praksis og drøfte fremadrettede perspektiver for banktilsynets udformning samt at hjælpe gruppen med at finde frem til de anbefalinger, der eventuelt skal udstedes.

I projektets sidste fase, fra januar til marts 2023, vil ekspertgruppen på højt niveau koncentrere sig om at formulere anbefalinger til forenkling af SREP-processen og forbedre dens overordnede effektivitet.

1.3.2 Inspektioner på stedet

I 2022 blev de fleste inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller udført ved hjælp af den blandede tilgang, hvor den traditionelle tilstedeværelse i lokalerne hos enheden under tilsyn^[17] blev kombineret med fjernarbejdsordninger, idet tilstedeværelsen på stedet blev øget, da covid-19-pandemien gjorde det muligt.

I 2022 blev der iværksat 158 inspektioner på stedet og 100 undersøgelser af interne modeller for signifikante institutter. Antallet har således været stigende siden pandemiens udbrud og er for inspektioner på stedet lidt højere end niveauet før pandemien (figur 18).

Hvad angår inspektioner på stedet, blev metoden med kampagner, som blev anvendt i de foregående år, også anvendt i 2022^[18] på en række risikoområder som supplement til de bankspecifikke inspektioner på stedet, som de fælles tilsynsteam havde anmodet om. I overensstemmelse med tilsynsprioriteterne for 2022 blev de vigtigste kampagner videreført fra det foregående år, herunder i) kampagnen vedrørende erhvervsejendomme^[19], ii) kampagnen vedrørende store SMV'er/virksomheder, iii) IFRS 9-kampagnen vedrørende detaljerede porteføljer, iv) kampagnen vedrørende gearet finansiering, v) kampagnen vedrørende den interne procedure til vurdering af kapitalgrundlaget, vi) kampagnen vedrørende forretningsmodel og rentabilitet og vii) kampagnen vedrørende aggregering og rapportering af risikodata, som var en ny kampagne til vurdering af, hvorvidt kapaciteten til aggregering af risikodata og praksis for risikorapportering understøttede den overordnede risikostyring og gjorde det muligt for bankernes ledelsesorganer at træffe informerede beslutninger. Nye risici blev håndteret ved hjælp af inspektioner på stedet med fokus på klima- og miljørelaterede risici, modpartskreditrisiko samt IT-outsourcing og cyberrobusthed. Der blev også iværksat en række målrettede inspektioner på stedet med fokus på bankernes strategier for digital omstilling for at afhjælpe strukturelle svagheder ved at forbedre effektive digitaliseringsstrategier og -styring.

Ligesom i 2021 vedrørte de vigtigste emner i undersøgelserne af interne modeller gennemførelsen af EBA's nye standarder og retningslinjer, modellernes midlertidige tolerance i forbindelse med brexit og opfølgningen af den målrettede gennemgang af interne modeller.

Figur 18

Inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller iværksat i 2020, 2021 og 2022

(antal undersøgelser)

1.3.2.1 De vigtigste resultater af inspektionerne på stedet

Den følgende analyse giver et overblik over de vigtigste konklusioner fra inspektionerne på stedet^[20].

Kreditrisiko

Som et skift i forhold til det foregående år fokuserede de inspektioner på stedet i 2022, der vedrørte kreditrisiko, i højere grad på den kvantitative tilgang, herunder mere specifikt på gennemgang af kreditporteføljer og vurdering af IFRS 9-rammen for hensættelser (dette blev også understøttet af de nyligt implementerede challenger-metoder til detailporteføljer og granulære porteføljer). Disse gennemgange førte til yderligere omklassificeringer af eksponeringer fra ikke-misligholdte til misligholdte på 4,2 mia. euro samt yderligere hensættelser på 2,3 mia. euro.

Resultaterne af de inspektioner med fokus på kreditrisiko, der blev foretaget på stedet i 2022, viste følgende vigtige svagheder i faldende rækkefølge efter forekomst og alvor:

• Regnskabsmæssig risikoklassificering og stadiefastsættelse: mangelfuld vurdering af låntageres finansielle vanskeligheder, som bevirker, at inspektionsteamene omklassificerer eksponeringer til "usandsynligt, at gælden vil blive indfriet" eller "eksponeringer med kreditlempelser", og at de identificerer yderligere eksponeringer i henhold til IFRS 9, som har stadie 2-status.
• Individuel og kollektiv beregning af hensættelse: mangler i parametrene for sandsynlighed for misligholdelse og tab givet misligholdelse i de kollektive hensættelsesmodeller, svagheder i den betydelige stigning i kreditrisiko, utilstrækkelig indarbejdelse af fremadrettede oplysninger, mangel på eller optimistiske pengestrømsanalyser ved skønsmæssig fastsættelse af individuel hensættelse, overvurdering eller ukorrekt vurdering af sikkerhedsstillelse, overtagne aktiver og garantier.
• Bevillings- og overvågningsproces: mangler i beslutningstagningsprocessen ved kreditbevilling, ukorrekt måling af gældsbetalingsevne, utilstrækkelig vurdering af refinansieringsrisiko ved stående lån og ufuldstændige kreditbevillingskriterier.
• Datakvalitet: ringe datakvalitet i de informationer om lån, som de inspicerede institutter leverer, og interne IT-systemer, der ikke understøtter en passende detektering, overvågning og klassificering af kreditrisiko.

Intern ledelse

Ligesom året før omfattede inspektioner på stedet, der blev gennemført i 2022, forskellige ledelsesmæssige spørgsmål med særligt fokus på tilsynsprioriteterne. De mest kritiske konklusioner^[21] afslørede mangler på følgende ledelsesområder:

• Interne kontrolfunktioner (herunder compliance, risikostyring og intern revision): alvorlige mangler med hensyn til alle interne kontrolfunktioners status, ressourcer og rækkevidde.
• Aggregering af risikodata og risikorapportering: utilstrækkelige ledelsesordninger, svagheder i datakvalitetsstyringen, som gav anledning til bekymring over evnen til at generere nøjagtige og pålidelige risikodata og over unøjagtig og utilstrækkelig rapportering af risikostyring.
• Outsourcing: utilstrækkelige risikovurderinger i forbindelse med beslutningstagning om outsourcing og fejl i leveringen og overvågningen af outsourcede tjenester, særligt med hensyn til IT-tjenester.
• Selskabsstruktur og organisation: en svag risikokultur på institutniveau, mangler i de interne kontrolrammer og utilstrækkelige menneskelige og tekniske ressourcer.

IT-risiko

I overensstemmelse med tilsynsprioriteterne for 2022-24 steg antallet af IT-risikorelaterede inspektioner på stedet, der fokuserede på styringen af IT- og cybersikkerhedsrisiko, og konklusionerne på dette område tegnede sig for ca. halvdelen af de alvorligste konklusioner i forbindelse med inspektionerne på stedet af IT-risiko i 2022.

Af de resterende konklusioner vedrørte den største andel mangler i IT-projektstyringen (dvs. 12 pct. af alle alvorlige konklusioner med hensyn til IT-risiko i 2022). På den ene side bekræftede dette, at den primære årsag til kritiske tjenesters nedetid var softwareændringer, som bankerne også anførte i deres besvarelse af spørgeskemaet om IT-risiko^[22]. På den anden side var antallet af konklusioner på dette område bekymrende, da der var forventet større smidighed i forhold til softwareændringer, hvis formål var at støtte den digitale omstilling (et andet fokusområde for tilsynsprioriteterne).

Yderligere oplysninger om IT- og cyberrisiko findes i afsnit 1.2.3.1.

Lovpligtig kapital og den interne procedure til vurdering af kapitalgrundlaget

Kampagnen vedrørende den interne procedure til vurdering af kapitalgrundlaget (ICAAP), der blev iværksat i 2020, blev yderligere udrullet i 2021 og 2022 for at afhjælpe strukturelle svagheder i risikokvantificeringen og kapitalfremskrivningerne med henblik på at styrke kapitalplanlægningen.

Hovedkonklusionerne om den lovpligtige kapital (søjle 1) vedrørte: i) utilstrækkelig formalisering af processen til beregning af lovpligtige kapitalkrav, ii) utilstrækkelig kontrolramme for processen til beregning af kapitalkrav og egenportefølje og iii) ukorrekt fordeling af eksponeringer i eksponeringsklasser eller utilstrækkelig tildeling af risikovægte til eksponeringer.

De alvorligste problematikker, som blev identificeret under ICAAP-inspektionerne, vedrørte i) svage interne kvantificeringsmetoder (fx vedrørende kreditrisiko, markedsrisiko eller renterisiko), ii) manglende robusthed i den flerårige kapitalplanlægningsproces, iii) utilstrækkelig metode til at identificere væsentlige risici som led i risikoidentifikationsprocessen og iv) manglende eller inkonsekvent sammenhæng med ICAAP og forretningsstrategien, risikostrategien samt rammen for risikovillighed.

Forretningsmodel og rentabilitet

På grundlag af inspektionskampagnen på stedet vedrørende forretningsmodel, der blev iværksat i 2021, blev der igen i 2022 gennemført inspektioner på stedet på dette område med fokus på kampagnens centrale aspekter (fx gennemgang af strategi, rentabilitetsanalyse, prisfastsættelse af lån og finansielle fremskrivninger).

De mest kritiske konklusioner vedrørte de alt for optimistiske og ustrukturerede finansielle fremskrivninger, som nogle finansielle institutioner foretager. Desuden blev der konstateret følgende mangler:

• Svag strategiproces, der er kendetegnet ved utilstrækkelig overvågning, og som bevirker, at de strategiske mål ikke nås.
• Utilstrækkelig rentabilitetsanalyse med mangelfuld styring på grund af uhensigtsmæssige strategiske processer til vurdering af nøgleresultatindikatorer og manglende gennemførelse af disse indikatorer i praksis.
• Ineffektiv prisfastsættelsesramme, der bringer den faktiske rentabilitet og de strategiske mål i fare.

Markedsrisiko

De inspektioner på stedet vedrørende markedsrisiko, som blev gennemført i 2022, fokuserede på risikoen ved værdiansættelse af brexit-banker – denne risiko blev vurderet som en del af renterisikoen på poster uden for handelsbeholdningen – og på modpartsrisiko.

De vigtigste svagheder, som blev konstateret i 2022, vedrørte dagsværdimåling og yderligere værdijusteringer (utilstrækkeligt pålidelige markedsdata og utilstrækkelig dækning af uafhængig kurskontrol, uhensigtsmæssige metoder vedrørende dagsværdihierarkiet og yderligere værdireguleringer samt bekymringer vedrørende ordningerne for medtagelse af overskud fra dag ét i regnskabet). Der blev også konstateret mangler i rammerne for modelrisikostyring (navnlig i forbindelse med modelvalideringsprocessen og korrektioner af risikoparametre) og modpartsrisikostyring (hovedsagelig vedrørende rammer for stresstest i forbindelse med modpartsrisikostyring, identifikation, måling og fastsættelse af grænser samt forvaltning af sikkerhedsstillelse).

Likviditetsrisiko

Der var ingen ændringer i omfanget af de inspektioner, der blev foretaget på stedet vedrørende likviditetsrisiko. De fleste af de meget alvorlige konklusioner vedrørte svagheder i risikomålingen og -overvågningen (mangler i parametrenes og antagelsernes robusthed), lovpligtig rapportering (fejlklassificering af likviditetsdækningsgradens underkomponenter) og rammerne for stresstest (mangler ved udformningen af scenarier).

Renterisiko på poster uden for handelsbeholdningen

Størstedelen af de kritiske konklusioner vedrørte svagheder i rammerne for stresstestscenarier (mangler i udformningen af scenarier og i anvendelsen af den tilsynsmæssige outlier-test) samt i målingen og overvågningen af renterisikoen på poster uden for handelsbeholdningen. Dette vedrørte især utilstrækkeligheden af de kvantificeringsmodeller, der blev anvendt til modelantagelser om adfærd, mangler i modelvalideringen og backtesting.

1.3.2.2 De vigtigste konklusioner fra undersøgelserne af interne modeller

I 2022 fokuserede undersøgelserne af interne modeller på følgende aspekter:

EBA's program til udbedring af IRB-metoden: Der blev modtaget et stort antal anmodninger fra banker, som ønskede tilladelse til ændre deres modeller med henblik på at opfylde de nye krav, som EBA havde fastsat som led i den lovpligtige gennemgang af den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden) (ofte benævnt IRB-reparationsprogrammet). Fristen for at opfylde de fleste af disse krav var udgangen af 2021. Derfor blev et meget stort antal anmodninger fra disse banker vurderet i 2022.

De mest kritiske konklusioner vedrørte datakvalitetsprocesser. Hvad angår rammen for modeller til estimering af sandsynligheden for misligholdelse, vedrørte de mest kritiske konklusioner beregningen af det langsigtede gennemsnit og forsigtighedsmargener, mens der for estimering af tab givet misligholdelse var et stort antal alvorlige konklusioner vedrørende beregningen af det realiserede tab givet misligholdelse og estimeringen af tab givet misligholdelse under en økonomisk nedgangsperiode.

Opfølgningen på TRIM: De 200 undersøgelser på stedet, der blev gennemført i forbindelse med den målrettede gennemgang af interne modeller (TRIM), viste, at bankerne var nødt til at gøre mere for at forbedre den måde, hvorpå de gennemførte og anvendte interne modeller. En løbende tilsynskontrol betragtes som vigtig for at sikre, at bankerne effektivt afhjælper de konstaterede mangler. Hvad angår den interne ratingmodel, blev TRIM-opfølgningen generelt foretaget i kombination med de undersøgelser af interne modeller, som havde fokus på EBA's tidligere nævnte IRB-reparationsprogram.

Nye institutter under ECB's direkte banktilsyn: Som følge af Storbritanniens udtræden af EU og flytningen af institutter inden for bankunionen anmodede nogle institutter om ECB's godkendelse til fortsat at anvende deres interne modeller, som var blevet godkendt uden for det europæiske banktilsyns anvendelsesområde. Et betydeligt antal af de undersøgelser af interne modeller, der blev gennemført i 2022, havde til formål at gennemgå sådanne modeller, herunder navnlig metoden med interne modeller for markedsrisiko og modpartskreditrisiko.

Som resultat af undersøgelserne af interne modeller for markedsrisiko, ledelse og outsourcing blev der konstateret flest mangler hos brexit-banker på grund af deres udbredte anvendelse af koncernfunktioner eller andre enheder i koncernen uden for europæisk banktilsyn til risikostyring, modeludvikling og overvågning. Det blev endvidere konstateret, at disse banker sakker bagud i forhold til andre institutter med hensyn til overholdelse af reguleringsmæssige standarder og ECB's forståelse af sådanne reguleringsmæssige krav. Det gjorde sig fx gældende med hensyn til gennemførelsen af en model, som omfatter de risici, der ikke indgår i den interne model (risk-not-in-the-model engine)^[23], og med hensyn til at backteste endnu ikke udløbne markedsrisikoporteføljer. I nogle markedsrisikokategorier dækkede markedsrisikomodellerne ikke en væsentlig andel af positionerne, hvilket er en forudsætning for, at interne modeller kan anvendes.

Som resultat af undersøgelserne af interne modeller vedrørende modpartskreditrisiko kunne der også drages en række brexit-specifikke konklusioner vedrørende ledelse og outsourcing. Det blev konstateret, at brexit-institutterne i vid udstrækning var afhængige af koncernen med hensyn til risikostyring, modeludvikling og overvågning. Det samme var tilfældet for markedsrisiko. Konklusionerne omfattede også aspekter vedrørende interne modeller, som var atypiske for brexit-institutter, fx validering (især med hensyn til omfanget af backtesting), datakvalitet, stresskalibrering og modellering af handelsrelaterede pengestrømme i margenrisikoperioden^[24].

Endelig modtog og vurderede ECB ansøgninger om at vende tilbage til mindre avancerede metoder, især i forbindelse med de initiativer, bankerne iværksatte for at forenkle deres modelsamling i overensstemmelse med ECB's tilsynsforventninger. Der blev lagt særlig vægt på at forhindre, at kun de mest profitable elementer blev udvalgt i forbindelse med en sådan tilbagevenden til mindre avancerede metoder.

1.4 Indirekte tilsyn med mindre signifikante institutter

1.4.1 Strukturen i sektoren for mindre signifikante institutter

Sektoren for mindre signifikante institutter er generelt stadig temmelig fragmenteret. 83 pct. af alle mindre signifikante institutter i Europa er dog beliggende i Tyskland, Østrig og Italien. Derfor har disse lande også været drivkraften bag konsolideringen i sektoren for mindre signifikante institutter.

Konsolideringen af mindre signifikante institutter i banksektoren fortsatte i 2022, hvor det samlede antal mindre signifikante institutter faldt yderligere fra 2.089 ved udgangen af 2021 til 2.032 i 3. kvartal 2022 (tabel 1). Tyskland tegnede sig for størstedelen af dette fald. I de første ti måneder af 2022 blev i alt 39 enheder enten opkøbt eller fusioneret, hvoraf 33 var tyske mindre signifikante institutter, og fem var østrigske mindre signifikante institutter. Sammenlignet med året før faldt antallet af institutter, hvis tilladelse blev inddraget, betydeligt fra ti mindre signifikante institutter i alle SSM-lande i 2021 til kun ét mindre signifikant institut i 2022. Der var også kun ét tilfælde af bortfald af tilladelse. Dette fald blev kun delvis opvejet af fire nye tilladelser, der blev udstedt i fire forskellige jurisdiktioner, og tre andre enheder (filialer eller finansielle holdingselskaber), der ønskede at operere under europæisk banktilsyn.

Tabel 1

Antal mindre signifikante institutter pr. land

På trods af det faldende antal mindre signifikante institutter udgør denne sektor fortsat en relevant andel af den samlede europæiske banksektor, idet den tegner sig for ca. 15 pct. af de samlede bankaktiver, ekskl. finansielle markedsinfrastrukturer, og 18 pct., inkl. finansielle markedsinfrastrukturer. Andelen af mindre signifikante institutters aktiver i de forskellige landes samlede bankaktiver forklarer, hvorfor sektoren for mindre signifikante institutter har så stor betydning i visse medlemslande. Det er også en god indikator for, hvor forskelligt de nationale banksystemer er sammensat i de 21 lande, der er underlagt europæisk banktilsyn. I Luxembourg, Tyskland og Østrig tegnede mindre signifikante institutter sig for mere end en tredjedel af de samlede aktiver i den indenlandske banksektor. I lande, hvor banksektoren er mere koncentreret, er sektoren for mindre signifikante institutter derimod forholdsvis lille. I Frankrig, Grækenland og Belgien udgjorde den fx kun henholdsvis 2,6 pct., 3,5 pct. og 5,5 pct. af de samlede bankaktiver.

Figur 19

Markedsandele for signifikante institutter og mindre signifikante institutter

(i pct. af de samlede bankaktiver)

Sektoren for mindre signifikante institutter er sammensat af en række dynamiske markedssegmenter, der rækker fra forbrugerkredit- og ejendomslån til privat bankvirksomhed og formueforvaltning. De mindre signifikante institutters aktiviteter var ofte mere geografisk koncentrerede end de signifikante institutters, idet detailudlån var den fremherskende forretningsmodel. Sektoren for mindre signifikante institutter var derfor domineret af et stort antal regionale spare- og/eller andelskasser. De fleste banker i Tyskland og Østrig var desuden medlemmer af institutsikringsordninger – det var tilfældet for mere end to tredjedele af alle mindre signifikante institutter i Østrig og ca. 90 pct. i Tyskland.

Figur 20

Klassificering af mindre signifikante institutters forretningsmodel

(i pct. i forhold til antallet af nationale mindre signifikante institutter)

1.4.2 Udvalgte overvågningsaktiviteter

Selvom NPL-niveauet har været støt faldende i de seneste år, er kreditrisiko fortsat en betydelig kilde til bekymring for de mindre signifikante institutter som følge af den aktuelle makroøkonomiske og geopolitiske usikkerhed. Den samlede NPL-andel (ekskl. centralbankfinansiering) var 2,1 pct. i september 2022 mod 2,3 pct. i september 2021. Tilsvarende fortsatte antallet af mindre signifikante institutter med et højt NPL-niveau^[25] med at falde fra 208 til 183 år-til-år.

Efter en lang række tilsynsaktiviteter vedrørende kreditrisiko i de senere år blev der i 2022 udviklet og indført en fælles ramme for den regelmæssige, strukturerede overvågning af mindre signifikante institutters udvikling med hensyn til kreditrisiko. De kompetente nationale myndigheder fik herved mere detaljerede benchmarks, som gjorde det muligt regelmæssigt at sammenligne forskellige kerneindikatorer. Det kunne fx være bankernes identifikation af eksponeringer med kreditlempelser og eksponeringer, der ikke forventes indfriet, samt hensættelsespraksis i sektoren for mindre signifikante institutter.

Intern ledelse var fortsat en vigtig prioritet for de europæiske tilsynsmyndigheder. ECB Banktilsyn gennemførte en tematisk gennemgang af mindre signifikante institutters ledelsesordninger i 2021-22 i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder ved hjælp af data fra et udsnit på næsten 300 mindre signifikante institutter i de 21 deltagende lande. Gennemgangen omfattede en bred vifte af aspekter vedrørende intern ledelse, herunder bestyrelsernes funktion i mindre signifikante institutter, suppleret med en undersøgelse af relevant national tilsynspraksis. ECB Banktilsyn og de nationale tilsynsmyndigheder vil fortsat fremme større overensstemmelse mellem de tilsynsmæssige forventninger og standarderne for intern ledelse og vil i denne forbindelse behandle eventuelle svagheder, som konstateres undervejs.

Samtidig gav rentabiliteten fortsat anledning til bekymring i store dele af sektoren for mindre signifikante institutter (se afsnit 1.1.2). De europæiske tilsynsmyndigheder gennemførte derfor en lang række aktiviteter på dette område, herunder aktiviteter vedrørende digitalisering på områder som fx mindre signifikante institutters brug af indlånsplatforme eller nøje overvågning af mindre signifikante institutter, der anvender fintech-forretningsmodeller. Endvidere gennemførte tilsynsmyndighederne også særlige sektorspecifikke analyser inden for en række områder som fx kreditforeninger og realkreditinstitutter, overvågning af andels- og sparekasser og institutsikringsordninger samt brexit med fokus på forretningsmodeller og rentabilitet.

Desuden blev der i 2022 iværksat et pilotprojekt, der skulle understøtte det overordnede mål om at forbedre konsistensen i tilsynsresultaterne for mindre signifikante institutter under europæisk banktilsyn. Formålet med projektet var at måle effektiviteten af tilsynet med og overvågningen af mindre signifikante institutter under europæisk banktilsyn på grundlag af både kvantitative og kvalitative oplysninger. Fokusområderne omfattede tilsynsressourcer, tilsynsaktiviteter (fx inspektioner på stedet), intensiteten af tilsynsdialogen med mindre signifikante institutter og efterlevelse af EBA's retningslinjer.

Yderligere initiativer til overvågning af mindre signifikante institutter omfattede tematisk arbejde vedrørende klimarisici, krisestyring og en gennemgang af de kompetente nationale myndigheders stresstestpraksis. Yderligere oplysninger om disse og en række andre initiativer findes i rapporten om tilsynet med mindre signifikante institutter 2022.

1.4.3 Kortlægning af national praksis for stresstest af mindre signifikante institutter

ECB Banktilsyn fortsatte med at fremme den overordnede konvergens inden for de tilsynsmæssige stresstest af mindre signifikante institutter ved at kortlægge national stresstestpraksis i de mindre signifikante institutter. Benchmarking af de nuværende metoder på nationalt plan dannede grundlag for yderligere fremskridt i retning af at fremme konsekvens, hvor det er relevant – fx ved at gøre det nemmere at anvende fælles scenarier. Udvekslingen af god praksis blandt de kompetente nationale myndigheder vil også bidrage til harmoniseringen af praksis for stresstest i de mindre signifikante institutter, i det omfang det er hensigtsmæssigt ud fra de nationale mindre signifikante institutters særlige karakteristika, samtidig med at proportionalitetsprincippet respekteres fuldt ud.

1.5 ECB's makroprudentielle opgaver

I 2022 fortsatte ECB sit aktive samarbejde med de nationale myndigheder i overensstemmelse med de makroprudentielle opgaver, som ECB har fået overdraget i henhold til SSM-forordningens artikel 5^[26]. I den forbindelse modtog og vurderede ECB som i tidligere år makroprudentielle underretninger fra relevante nationale myndigheder om deres politik. Disse underretninger vedrørte afgørelser om fastsættelse af kontracykliske kapitalbuffere, afgørelser om identifikation og kapitalbehandling af globale systemisk vigtige institutter eller andre systemisk vigtige institutter samt afgørelser om andre makroprudentielle foranstaltninger, fx om oprettelse af systemiske risikobuffere og foranstaltninger i henhold til kapitalkravsforordningens artikel 458.

Under covid-19-pandemien besluttede flere nationale myndigheder at frigive kapitalbuffere til støtte for långivningen i denne periode. I 2021 begyndte nogle nationale myndigheder imidlertid at genindføre krav om en positiv kontracyklisk buffer for at imødegå den voksende cykliske risiko. Denne udvikling fortsatte ind i 2022, hvor flere nationale myndigheder øgede de cykliske og strukturelle kapitalbuffere på baggrund af stigende makrofinansielle sårbarheder. De nationale myndigheder identificerede også 129 andre systemisk vigtige institutter og fastsatte kapitalbuffersatser for disse banker. Disse satser var i overensstemmelse med den mindstekravsmetode til fastsættelse af kapitalbuffere for andre systemisk vigtige institutter, som ECB har fulgt siden 2016. Den 21. december 2022 meddelte ECB, at ECB fra 1. januar 2024 vil anvende en revideret mindstekravsmetode til fastsættelse af kapitalbuffere for andre systemisk vigtige institutter (O-SII-buffere)^[27]. Den reviderede mindstekravsmetode er udformet med henblik på at styrke andre systemisk vigtige institutters evne til at absorbere tab, yderligere reducere risikoen for heterogenitet i O-SII-buffere og fremme en mere konsekvent behandling af andre systemisk vigtige institutter i de lande, der er omfattet af europæisk banktilsyn.

I marts 2022 offentliggjorde ECB sit svar på Europa-Kommissionens anmodning om rådgivning om gennemgangen af EU's makroprudentielle rammer^[28]. Denne anmodning om rådgivning var også blevet rettet til EBA og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som offentliggjorde deres svar samtidig^[29].

I maj 2022 foretog Baselkomitéen for Banktilsyn en ændring af sin G-SIB-metode for at anerkende de fremskridt, der er gjort med udviklingen af den europæiske bankunion. Den reviderede metode giver tilsynsmyndighederne mulighed for at reducere den vægt, der tillægges EU-interne aktiver og passiver i vurderingen af bankernes systemiske betydning^[30]. Som opfølgning udsendte ECB 27. juni 2022 en udtalelse om behandlingen af den europæiske bankunion i sin vurderingsmetode for globale systemisk vigtige banker^[31]. I overensstemmelse med G-SIB-metoden identificerede ECB og de nationale myndigheder otte globale systemisk vigtige institutter (G-SII) under europæisk banktilsyn i 2022, som pålægges at holde yderligere kapitalbuffere på mellem 1,0 pct. og 1,5 pct. i 2024^[32].

Den 2. november 2022 udsendte Styrelsesrådet en udtalelse om, at en række nationale myndigheder og ECB var ved at undersøge, om der i nogle lande var behov for at øge de makroprudentielle kapitalbuffere for at bevare modstandskraften og sikre, at bankerne var i stand til at modstå systemiske risici, hvis de skulle opstå på et senere tidspunkt^[33]. Udtalelsen anerkendte og tilsluttede sig også den advarsel om sårbarheder i det finansielle system, som ESRB udsendte 22. september 2022, og som ECB var en af adressaterne for^[34].

ECB Banktilsyn deltog også aktivt inden for flere områder af ESRB's arbejde. Dette omfattede ESRB's arbejde med erhvervs- og beboelsesejendomme^[35], cyberrisici og klimarelaterede risici, kryptoaktiver og decentraliseret finansiering. Det omfattede også det negative scenarie for EBA's EU-dækkende stresstest i 2023 og den sammenfattende rapport om overholdelse i forbindelse med ESRB's henstillinger om begrænsning af udlodninger under covid-19-pandemien^[36].

1.6 Risici og tilsynsprioriteter for 2023-25

ECB Banktilsyn vurderer og overvåger løbende de risici og sårbarheder, som institutter under ECB's direkte tilsyn er konfronteret med. Resultatet af denne vurdering, som også afspejler viden opnået fra tilsynskontrol- og vurderings­processen (SREP), understøtter udviklingen og opdateringen af strategien på mellemlangt sigt og de tilsvarende tilsynsprioriteter. Disse tilsynsprioriteter fremmer effektivitet og konsekvens i de fælles tilsynsteams tilsynsplanlægning og støtter derved en mere effektiv ressourcefordeling. Tilsynsprioriteterne er også en hjælp til de nationale tilsynsmyndigheder, således at de – på en forholdsmæssig måde – kan opstille deres egne prioriteter for tilsynet med mindre signifikante institutter (se afsnit 1.4).

Det geopolitiske stød, der blev forårsaget af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, og dets umiddelbare makrofinansielle konsekvenser i form af højere energi- og råvarepriser – og dermed stigende inflation – øgede usikkerheden om, hvordan økonomien og de finansielle markeder ville udvikle sig. Det betød, at også risiciene for banksektoren voksede. Under disse udfordrende forhold opdaterede ECB Banktilsyn i tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder sine strategiske prioriteter for 2023-25. Institutterne under tilsyn vil for det første blive pålagt at styrke deres modstandsdygtighed over for de umiddelbare konsekvenser af de makrofinansielle og geopolitiske stød (prioritet 1), for det andet at imødegå digitaliseringsudfordringer og styrke ledelsesorganernes styringskapacitet (prioritet 2) og for det tredje at øge deres indsats for at håndtere klimaændringer (prioritet 3) (se diagram 1).

Diagram 1

Tilsynsprioriteter for 2023-25, der omhandler identificerede sårbarheder i banker

1.6.1 Prioritet 1: Styrke modstandsdygtigheden over for umiddelbare makrofinansielle og geopolitiske stød

I 1. halvår 2022 klarede institutterne under tilsyn sig generelt godt, idet de blev understøttet af det økonomiske opsving efter den gradvise lempelse af restriktionerne i forbindelse med covid-19-pandemien og den trinvise normalisering af renterne. Bankerne indberettede solide kapitalprocenter og rigelige likviditetsbuffere i hele perioden, hvilket afspejler sektorens generelt store modstandskraft. Den direkte indvirkning af Ruslands krig i Ukraine har indtil videre været begrænset for de fleste institutter under tilsyn, men det makroøkonomiske stød, som forværrede allerede eksisterende inflationspres og tilbageværende forsyningsflaskehalse, spredte sig, især i Europa. Som følge heraf voksede de finansielle og ikke-finansielle risici for den europæiske finansielle sektor. På denne baggrund er ECB Banktilsyns hovedmål på kort sigt at sikre, at banker under dets direkte tilsyn styrker deres modstandsdygtighed over for umiddelbare makrofinansielle og geopolitiske stød. Den EU-dækkende stresstest i 2023, som koordineres af EBA, vil støtte denne indsats og indgå i resultatet af den næste SREP-cyklus og således bidrage til tilsynsprioriteterne for 2023.

Kombinationen af lavere vækst, vedvarende høj inflation og stigende renter vil sandsynligvis påvirke virksomhedernes og husholdningernes tilbagebetalingsevne, især dem med høj gældsætning. Stigende renter øger også presset på ejendomssektoren, hvor der er opbygget sårbarheder. Dette ses af de vedvarende tegn på overvurdering af boligpriserne, stigende byggeomkostninger og skiftet hen imod fjernarbejde, som især tynger erhvervsejendomssektoren. På denne baggrund bør bankerne være i stand til hurtigt at identificere og afbøde enhver opbygning af risici i deres krediteksponeringer mod sektorer, der er mere følsomme over for de aktuelle makroøkonomiske forhold. Bankerne har ganske vist gjort visse fremskridt i de senere år, men SREP 2022-vurderingen viste, at der fortsat er mangler i deres risikokontroller, navnlig med hensyn til oprettelse og overvågning af lån, klassificering af nødlidende låntagere og rammer for hensættelse. ECB Banktilsyn vil derfor styrke og intensivere sin indsats på dette område. De fleste af de planlagte aktiviteter i de kommende år er ganske vist en fortsættelse af sidste års prioriterede arbejdsprogram, men fokus vil blive justeret, så det også omfatter de sektorer, der er mest påvirket af konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine (fx energiintensive sektorer) og af de makroøkonomiske forhold.

De ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, der blev indført under pandemien, gav bankerne rigelig likviditet til lavere omkostninger. I denne periode øgede bankerne relativt set deres afhængighed af centralbankfinansiering på bekostning af andelen af markedsfinansiering. Den kraftige stigning i inflationen, siden Rusland indledte sin krig i Ukraine, og den efterfølgende stramning af pengepolitikken i de udviklede økonomier markerede afslutningen på en æra, der var kendetegnet ved lave renter gennem lang tid. Den direkte konsekvens for bankerne var en stigning i centralbankernes finansieringsomkostninger og spændene på engrosmarkederne. Fremover kan bankerne derfor stå over for finansieringsudfordringer, hvis de i højere grad begynder at anvende engrosfinansieringskilder på et tidspunkt, hvor netop denne finansiering bliver dyrere, og på et tidspunkt, hvor investorernes risikovillighed er faldende. Det kan påvirke bankernes rentabilitet og evne til at fastholde deres nuværende likviditetsdækningsgrad og funding ratio. Risici som følge af bankernes store afhængighed af TLTRO III-midler og deres exitstrategier i forbindelse hermed kræver fortsat tilsynskontrol, som nogle af de fælles tilsynsteam også fremhævede i dette års SREP. I den forbindelse vil ECB Banktilsyn styrke sit samarbejde med et udvalgt antal banker med mere sårbare finansieringsstrukturer og/eller svagere praksis for styring af likviditets- og finansieringsrisiko. Institutter under tilsyn vil blive bedt om at udarbejde, gennemføre og om nødvendigt justere en sund og pålidelig likviditets- og finansieringsplan, der omfatter exitstrategier, mindskelse af rolloverrisici og koncentrationer i finansieringsstrukturer.

1.6.2 Prioritet 2: Imødegå digitaliseringsudfordringer og styrke ledelsesorganernes styringskapacitet

Bankerne er også nødt til at imødegå de strukturelle udfordringer og risici, der er forbundet med at operere i en stadig mere digitaliseret verden, for at sikre, at deres forretningsmodeller er modstandsdygtige og holdbare.

Digitalisering er ikke kun en vigtig drivkraft bag effektivitetsgevinster, men også afgørende for, at bankerne forbliver konkurrencedygtige. I den forbindelse er bankerne nødt til at tilpasse deres strategier for den digitale omstilling, både for at tage højde for forbrugernes præferencer, der til stadighed udvikler sig, og for at modstå den stadig hårdere konkurrence med digitale frontløbere i banksektoren og digitale indfødte uden for banksektoren, der tilbyder banktjenester. I de kommende år vil ECB Banktilsyn opdatere og offentliggøre sine tilsynsmæssige forventninger til strategier for den digitale omstilling. I den forbindelse vil der blive foretaget en vurdering af bankernes nuværende strategier i form af både målrettede inspektioner på stedet og målrettede gennemgange. Desuden vil tilsynsmyndighederne følge op på outlier-institutter som et supplement til den overordnede strategi og som led i at tilskynde bankerne til at afhjælpe konstaterede strukturelle mangler.

Digitalisering kan også udgøre en betydelig trussel mod bankernes operationelle modstandsdygtighed. Bankerne er navnlig nødt til at imødegå risici som følge af den udstrakte anvendelse af tredjeparter til kritiske IT-tjenester og mangler i IT-outsourcingordninger, som kan medføre stigende tab, fordi de outsourcede tjenester enten ikke er tilgængelige eller er af dårlig kvalitet. De er også nødt til proaktivt at håndtere cyberrisici i forbindelse med IT-sikkerhed. Sandsynligheden for, at de opstår, er steget som følge af de øgede geopolitiske spændinger og Ruslands krig i Ukraine. På denne baggrund vil ECB Banktilsyn fortsat gennemgå bankernes outsourcingordninger og cybersikkerhedsforanstaltninger og vil foretage målrettede gennemgange og inspektioner på stedet for at følge op på eventuelle konstaterede mangler.

Forsvarlige interne ledelsesordninger og effektiv strategisk styring er afgørende for at sikre, at bankernes forretningsmodeller er holdbare. Bankerne har gjort fremskridt med hensyn til at forbedre deres ledelsesorganers kollektive egnethed og tilpasse deres diversitetspolitikker, men nogle områder kræver stadig opmærksomhed. Det gælder fx overholdelse af målene for kønsrepræsentation og diversitet i kompetencer. Der er også konstateret mangler i successionsplanlægningsprocessen og ledelsesorganernes kapacitet til at varetage overvågningsfunktioner og forholde sig kritisk til ledelsesfunktioner. I nogle af disse banker er der ligeledes konstateret mangler i ledelsesorganernes formelle uafhængighed. ECB Banktilsyn vil fortsat bestræbe sig på at gøre fremskridt på disse områder ved at foretage målrettede gennemgange, inspektioner på stedet og målrettede risikobaserede fit & proper-vurderinger. Tilsynsmyndighederne vil også opdatere og offentliggøre de tilsynsmæssige forventninger til ledelse og risikostyring.

Adgang til rettidige og nøjagtige data og rapporter er ikke kun en forudsætning for effektiv strategisk styring, men også for risikostyring og forsvarlig beslutningstagning. Alligevel er der i forbindelse med de årlige SREP-vurderinger gentagne gange konstateret væsentlige mangler inden for aggregering og rapportering af risikodata. Bankerne har gjort for langsomme og utilstrækkelige fremskridt med hensyn til at afhjælpe de resterende mangler i forhold til tilsynsforventningerne og med hensyn til at overholde Baselkomitéen for Banktilsyns principper. ECB Banktilsyn vil derfor styrke sin indsats for at sikre, at institutter under tilsyn gør betydelige fremskridt med hensyn til at afhjælpe de konstaterede strukturelle mangler, bl.a. gennem målrettet samarbejde med bankerne og inspektioner på stedet.

1.6.3 Prioritet 3: Øge indsatsen for at håndtere klimaændringer

Klimaændringerne kan ikke længere kun betragtes som en langsigtet eller ny risiko, da deres indvirkning allerede er synlig og forventes at vokse betydeligt i de kommende år. Behovet for at håndtere udfordringerne og udnytte de muligheder, som klimaomstillingen indebærer, er derfor ved at blive presserende for bankerne.

De stadig mere ekstreme vejrforhold i hele Europa øger sandsynligheden for og alvoren af risikoen for fysiske tab. Samtidig har forstyrrelserne på energimarkedet som følge af Ruslands krig i Ukraine yderligere understreget behovet for, at Europa fastholder tempoet i omstillingen til vedvarende energikilder. Bankerne er derfor nødt til i tilstrækkelig grad at indarbejde klima- og miljørelaterede risici i deres forretningsstrategi og i deres ledelses- og risikostyringsrammer for at afbøde og kortlægge disse risici, og de skal bringe deres praksis i overensstemmelse med gældende lovkrav og tilsynsforventninger. Med henblik herpå vil ECB Banktilsyn følge op på de mangler, der blev konstateret i klimarisikostresstesten i 2022^[37] og den tematiske gennemgang^[38], overvåge bankernes fremskridt og om nødvendigt træffe håndhævelsesforanstaltninger for at sikre fuld overensstemmelse med dets forventninger inden udgangen af 2024.

2 Tilladelser, håndhævelse og sanktionsprocedurer

2.1 Tilladelser

2.1.1 Signifikansvurderinger, omfattende vurderinger og identifikation af mindre signifikante institutter med stor indvirkning

2.1.1.1 Signifikansvurderinger

Den årlige vurdering af, hvorvidt en bank eller bankkoncern opfylder et eller flere af signifikanskriterierne^[39], blev afsluttet i november 2022. Vurderingen sker i henhold til SSM-rammeforordningen^[40]. Den blev suppleret af ad hoc-signifikansvurderinger (der førte til 60 signifikansafgørelser), som blev gennemført som følge af ændringer i koncernstrukturerne.

Det betød, at 113 institutter^[41] var klassificeret som signifikante pr. 30. november 2022, en nedgang fra 115 efter den forrige årlige signifikansvurdering.

I 2022 medførte den årlige vurdering, at AS LHV Group blev klassificeret som signifikant, fordi koncernen opfyldte kriteriet om økonomisk betydning 31. december 2021. ECB indledte det direkte tilsyn med AS LHV Group 1. januar 2023.

Efter at fire klasse 1-investeringsselskaber blev klassificeret som signifikante kreditinstitutter, blev to nye individuelle signifikante institutter føjet til fortegnelsen over enheder under tilsyn: Citigroup Global Markets Europe AG pr. 15. oktober 2022 og BofA Securities Europe SA pr. 8. december 2022. To andre signifikante kreditinstitutter blev føjet til eksisterende signifikante koncerner: Morgan Stanley Europe SE til Morgan Stanley Europe Holding SE med virkning fra 2. september 2022 og Portzamparc til BPCE S.A. med virkning fra 3. november 2022.

Samtidig blev fire institutter fjernet fra fortegnelsen over signifikante enheder.

• J.P. Morgan Bank Luxembourg S.A. blev fjernet, da den blev fusioneret gennem overtagelse med J.P. Morgan AG med virkning fra 22. januar 2022.
• Banque Degroof Petercam SA; Bank Degroof Petercam NV og dens datterselskaber blev omklassificeret som mindre signifikante institutter. ECB's direkte tilsyn med disse enheder ophørte 25. februar 2022.
• Sberbank Europe AG in Abwicklungs licens ophørte med virkning fra 15. december 2022.
• RCB Bank LTD's licens blev inddraget af ECB med virkning fra 23. december 2022.

Derudover var der følgende ændringer i koncernstrukturerne, som påvirkede antallet af signifikante enheder under tilsyn:

• Swedbank Baltics AS blev klassificeret som signifikant på grundlag af størrelse efter overtagelsen af Swedbank AS, "Swedbank" AS og "Swedbank" AB, der blev datterselskaber af Swedbank Baltics AS. Banken har været under ECB's direkte tilsyn siden 4. januar 2022.
• Banca Carige S.p.A. – Cassa di Risparmio di Genova e Imperia og dens datterselskaber blev overtaget af BPER Banca S.p.A. og blev en del af den signifikante koncern under tilsyn, der ledes af BPER Banca S.p.A., med virkning fra 3. juni 2022.

Endelig var der følgende ændringer i koncernstrukturerne, uden at det påvirkede antallet af signifikante enheder under tilsyn:

• CrelanCo SC; CrelanCo CV blev klassificeret som signifikant efter størrelse efter erhvervelsen af mere end 50 pct. af kapitalen og stemmerettighederne i AXA Bank Belgium SA, som blev et datterselskab af CrelanCo SC; CrelanCo CV. ECB indledte det direkte tilsyn med CrelanCo SC; CrelanCo CV 1. februar 2022.
• Quintet Private Bank (Europe) S.A. blev den øverste enhed i dens signifikante koncern under tilsyn efter overførslen af Precision Capital S.A.'s vedtægtsmæssige hjemsted, forretningssted og centrale forvaltning fra Luxembourg til Qatar og Banque Puilaetco Dewaay Luxembourg S.A.'s fusion gennem overtagelse med Quintet Private Bank (Europe) S.A. med virkning fra 25. februar 2022.

Fortegnelsen over enheder under tilsyn opdateres ofte. Den seneste version findes på ECB Banktilsyns websted.

Tabel 2

Signifikante bankkoncerner eller selvstændige banker under europæisk banktilsyn efter den årlige vurdering i 2022

2.1.1.2 Omfattende vurderinger og gennemgange af aktivkvaliteten

I 1. halvår 2022 afsluttede ECB tre omfattende vurderinger, der var blevet iværksat i 2021. Hver af de tre vurderede banker opfyldte et kriterium for at være under ECB's direkte tilsyn: Addiko Bank AG i Østrig (betydelig grænseoverskridende aktivitet), Agri Europe Cyprus Limited i Slovenien (blandt de tre største kreditinstitutter i medlemsstaten Slovenien) og Barclays Bank Ireland PLC i Irland (størrelse).

Gennemgangen af aktivkvaliteten og den tilsynsmæssige stresstest blev adskilt i 2022, hvilket betyder, at de nu behandles som to separate og uafhængige tilsynsøvelser.

I 2022 iværksatte ECB en gennemgang af aktivkvaliteten for fire banker. Gennemgangen af aktivkvaliteten i AS "Citadele banka" i Letland (blandt de tre største kreditinstitutter i medlemsstaten) og den belgiske bank Crelan SA (størrelse) blev iværksat i maj 2022, mens gennemgangen af aktivkvaliteten i Goldman Sachs Bank Europe SE (størrelse) og Morgan Stanley Europe SE (størrelse) blev iværksat i september 2022. Gennemgangene af aktivkvaliteten forventes afsluttet ved udgangen af marts 2023.

2.1.1.3 Mindre signifikante institutter med stor indvirkning

På grund af det store antal mindre signifikante institutter og deres forskel i størrelse, kompleksitet og risikoprofil klassificerer det europæiske banktilsyn disse institutter på grundlag af deres indvirkning på det finansielle system og deres risikoprofil. Siden 2022 er kriterierne for indvirkning og risikokriterierne blevet vurderet særskilt. Mindre signifikante institutter med stor indvirkning identificeres én gang om året for hvert land, der deltager i det europæiske banktilsyn.

Et mindre signifikant institut anses for at have stor indvirkning, hvis det opfylder et af følgende kriterier:

• Størrelse
  Instituttet har samlede aktiver på over 15 mia. euro.
• Betydning for økonomien
  Instituttets samlede aktiver overstiger 15 pct. af landets BNP,
  eller det er et "andet systemisk vigtigt institut" som omhandlet i kapitalkravsdirektivet^[42].
• Potentielt signifikant institut
  Det mindre signifikante institut er et "stort institut" som omhandlet i den reviderede kapitalkravsforordning (CRR II)^[43] (et institut, der opfylder et af signifikanskriterierne, men ikke er klassificeret som signifikant).
• Grænseoverskridende aktivitet
  Det mindre signifikante institut ejer et eller flere kreditinstitutter i et eller flere andre deltagende lande.
• Forretningsmodel
  Det mindre signifikante institut er en finansiel markedsinfrastruktur, der har en banklicens, en central sparekasse eller central andelsbank eller det centrale institut i en institutsikringsordning.
• Regel om minimumsdækning
  Hvis der ud fra ovennævnte kriterier identificeres færre end tre mindre signifikante institutter med stor indvirkning i en jurisdiktion, gælder reglen om minimumsdækning. Ifølge reglen om minimumsdækning skal der vælges yderligere mindre signifikante institutter efter størrelse, indtil der er identificeret tre mindre signifikante institutter med stor indvirkning.

Hvis et mindre signifikant institut ikke længere opfylder kriterierne – undtagen i tilfælde, hvor årsagen til stor indvirkning-status var grænseoverskridende aktiviteter, forretningsmodel eller reglen om minimumsdækning – bevarer det sin stor indvirkning-status i de følgende to år i henhold til den såkaldte stabilitetsregel.

Et mindre signifikant institut, der anses for et lille og ikke-komplekst institut som omhandlet i CRR II, kan ikke udpeges som et mindre signifikant institut med stor indvirkning, medmindre det er det største mindre signifikante institut i en jurisdiktion, hvor alle mindre signifikante institutter er små og ikke-komplekse institutter.

2.1.1.4 Konsekvenserne af, at et institut udpeges som et mindre signifikant institut med stor indvirkning

Når et institut udpeges som et mindre signifikant institut med stor indvirkning, tager de kompetente nationale myndigheder højde for denne faktor, når de fastsætter hyppigheden og detaljeringsgraden af deres tilsyn, fx tilsynskontrol- og vurderingsprocessen og inspektioner på stedet. I henhold til SSM-rammeforordningens artikel 97 og 98 er de kompetente nationale myndigheder desuden forpligtet til at underrette ECB om alle væsentlige tilsynsprocedurer og tilsynsafgørelser, som de agter at gennemføre vedrørende disse institutter.

Nedenstående tabel indeholder en fortegnelse over mindre signifikante institutter med stor indvirkning under tilsyn i 2023, som er vedtaget af ECB's tilsynsråd. For at sikre en gennemsigtig klassifikation er begrundelsen for hvert enkelt instituts status som mindre signifikant institut med stor indvirkning anført.

Tabel 3

Fortegnelse over mindre signifikante institutter med stor indvirkning, som er under tilsyn i 2023

Belgien
Bulgarien
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Kroatien
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Malta
Nederlandene
Østrig
Portugal
Slovenien
Slovakiet
Finland

2.1.2 Tilladelsesprocedurer

I 2022 blev ECB Banktilsyn underrettet om i alt 759 tilladelsesprocedurer (tabel 4). Disse underretninger omfattede 30 licensansøgninger, 22 licensinddragelser, 64 bortfald af tilladelse, 87 erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede kapitalandele, 549 pasordningsprocedurer og syv tilladelser til finansielle holdingselskaber. De kompetente nationale myndigheder og ECB deltog også i godkendelsen af investeringsselskaber som kreditinstitutter efter ikrafttrædelsen af den nye ramme for tilsyn med investeringsselskaber i juni 2021.

Tabel 4

Underretninger om tilladelsesprocedurer indgivet af signifikante institutter og mindre signifikante institutter til ECB

244 afgørelser om tilladelsesprocedure^[44] blev afsluttet i 2022. Heraf forelagde Tilsynsrådet 108 udkast til afgørelser, som efterfølgende blev godkendt af Styrelsesrådet. De resterende 136 blev godkendt af den øverste ledelse inden for rammen for delegation^[45]. Disse omfatter 98 operationer (fx bortfald af tilladelser og pasordningsprocedurer), som ECB^[46] implicit godkendte ved ikke at gøre indsigelse inden for de lovbestemte frister.

De 244 afgørelser om tilladelsesprocedurer svarer til 9 pct. af alle ECB's individuelle tilsynsafgørelser i 2022.

Én tilladelsesprocedure førte til afslag. Desuden blev 14 licensansøgninger og syv underretninger om erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede kapitalandele trukket tilbage, før der var truffet en endelig afgørelse, på grund af en negativ vurdering. I ét tilfælde blev der truffet en tilsynsforanstaltning i overensstemmelse med artikel 21a, stk. 6, i det reviderede kapitalkravsdirektiv (CRD V)^[47] i forhold til et finansielt holdingselskab.

Sammenlignet med 2021 var antallet af anmeldte tilladelsesprocedurer i 2022 stort set uændret.

2.1.2.1 Udviklingen i de fælles procedurer

Samlet set var antallet af fælles procedurer vedrørende licensudstedelse, kvalificerede andele og inddragelser, der blev anmeldt til ECB i 2022, det samme som i året før.

ECB Banktilsyn vurderede et stort antal kvalificerede kapitalandele. I nogle få procedurer, hvor tilsynsmyndighederne havde givet udtryk for betænkeligheder ved den indledende vurdering, eller ECB havde udstedt en negativ afgørelse, besluttede ansøgerne at trække deres anmeldelser tilbage eller at udøve retten til at blive hørt. I andre tilfælde besluttede ansøgerne at trække deres ansøgning tilbage på grund af de langvarige usikre makroøkonomiske forhold eller af årsager, der var knyttet til deres konkrete sag. Adskillige procedurer vedrørende kvalificerede andele udsprang af interne omstruktureringer, som var genstand for den forenklede vurderingsmetode vedrørende kvalificerede kapitalandele. På trods af en ny trend i retning af transformation og aktiv konsolidering var den grænseoverskridende konsolidering – som i tidligere år – begrænset.

I 2022 havde de fleste licensudstedelsesprocedurer tilknytning til oprettelsen af nye mindre signifikante institutter. De få licensudstedelsesprocedurer, der vedrørte signifikante institutter, vedrørte primært behovet for at udvide licenser til at omfatte yderligere regulerede aktiviteter, som var under planlægning i bankerne. Der blev desuden givet flere tilladelser i henhold til EU's nye lovgivningsrammer for investeringsselskaber, som blev indført med anvendelsen af forordningen og direktivet om investeringsselskaber fra den 26. juni 2021.

Som det var tilfældet i de foregående år, var den primære baggrund for nye ansøgninger øget brug af digitale innovationer til at levere tjenester til kunder i EU (fx fintech-forretningsmodeller). De fleste ansøgninger vedrørende forretningsmodeller, der omfatter aktiviteter og tjenester vedrørende kryptoaktiver, blev indgivet af kreditinstitutter med hjemsted i Tyskland på grund af det særlige licenskrav, der gælder i henhold til tysk ret. Nogle af disse licensansøgninger i Tyskland blev trukket tilbage under den indledende vurdering. Et institut med hjemsted i Luxembourg indgav desuden en licensansøgning vedrørende en kryptoaktivrelateret forretningsmodel.

De nationale rammer for kryptoaktiver er meget forskellige. ECB er derfor i gang med at harmonisere vurderingen af licensanmodninger, der vedrører kryptoaktiver.

Også i 2022 modtog ECB et stort antal licensansøgninger fra banker med en fintech-forretningsmodel. Vurderingerne viste, at fintech-virksomheder ofte er meget afhængige af outsourcede kritiske tjenester, fordi de har så få ansatte. Outsourcing af kritiske tjenester til eksterne tjenesteudbydere øger den operationelle risiko, navnlig inden for IT-tjenester og cloud-datalagring, men også i forbindelse med autentificerings- og kundeidentifikationsprocedurer. Fintech-virksomheder gjorde ofte brug af pasordningen, som gør det muligt for kreditinstitutter i EU at levere tjenesteydelser eller oprette filialer i et andet EU-land i henhold til den oprindelige licens.

En række inddragelsesprocedurer blev iværksat, efter at institutter blev direkte eller indirekte underlagt den sanktionsordning, som EU og USA gennemførte som reaktion på Ruslands krig i Ukraine. De berørte institutter havde forretningsmodeller, der var blevet urentable eller ikke overholdt de tilsynsmæssige krav. Andre licensinddragelser blev iværksat, fordi de berørte institutter manglede finansiel soliditet og havde en urentabel forretningsmodel, andre alvorlige tilsynsmæssige mangler eller mangler vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Et mindre signifikant institut trak sig ud af markedet gennem insolvensbehandling. Inddragelser blev også udløst af frivilligt ophør af forretningsaktiviteter eller af fusioner og andre former for omstrukturering.

2.1.2.2 Udviklingen i pasordningsprocedurer og (blandede) finansielle holdingselskaber

ECB og de kompetente nationale myndigheder behandlede 549 pasordnings­procedurer i 2022.

Godkendelser og undtagelser for (blandede) finansielle moderholdingselskaber blev indført i henhold til artikel 21a i CRD V. I 2021 traf ECB primært beslutninger vedrørende eksisterende (blandede) finansielle holdingselskaber^[49]. I 2022 godkendte ECB 11 finansielle holdingselskaber, hvoraf ét var nyoprettet i koncernen under tilsyn. Andre godkendelser vedrørte forsinkelser i gennemførelsen af artikel 21a i national lovgivning (dvs. efter 29. december 2020), hvilket igen havde forsinket underretningerne. ECB traf også sin første "fælles afgørelse" som den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor det (blandede) finansielle holdingselskab var etableret, med en anden kompetent myndighed som konsoliderende tilsynsmyndighed i henhold til artikel 21a, stk. 8, i CRD V. Endelig fandt en række omstruktureringer sted i koncerner under tilsyn, som fjernede (blandede) finansielle holdingselskaber fra koncernstrukturen.

2.1.2.3 Nye ECB-rammer for investeringsselskaber

ECB og de kompetente nationale myndigheder fortsatte også arbejdet med at udstede tilladelser til investeringsselskaber. I juni 2021 trådte en ny ramme for tilsynet med investeringsselskaber i kraft. Rammen omfatter kriterier, som investeringsselskaber skal opfylde for at søge godkendelse som kreditinstitut. Godkendelsen skal være baseret på både kvalitative kriterier (udførte aktiviteter) og kvantitative kriterier (aktivernes værdi), på enten individuel basis eller koncernbasis. I 2021 og 2022 fandt en forældet ordning anvendelse på investeringsselskaber, der opfylder betingelserne for at blive godkendt som kreditinstitutter. Ca. 20 institutter ventes at være opfattet af kravet om banklicens. Indtil videre har de kompetente nationale myndigheder underrettet ECB om 11 ansøgninger, og i 2022 blev der udstedt licens til fem selskaber, primært i Tyskland, Frankrig og Nederlandene.

For at fremme en ensartet vurdering på tværs af investeringsselskaber og lande, der deltager i det europæiske banktilsyn, har ECB udviklet en specifik metode, der har til formål at finde en balance mellem i) behovet for at vurdere disse selskaber som ethvert andet institut, der ansøger om en banklicens, og ii) det forhold, at disse investeringsselskaber har været underlagt tilsynskrav pålagt af nationale myndigheder, før de blev kreditinstitutter.

2.1.2.4 IMAS-portalen

IMAS-portalen er en onlineplatform, der gør interaktionen og udvekslingen af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder og enheder/tredjeparter under tilsyn nemmere. IMAS-portalen er en del af strategien for at digitalisere tilsynsprocesser og dækker hele tilsynscyklen^[50].

I 2022 blev de resterende tilladelsesprocedurer, dvs. licensansøgninger, frivillig inddragelse af tilladelser og tilladelser til finansielle holdingselskaber, føjet til IMAS-portalen. En væsentlig andel af fit & proper-procedurerne blev fortsat behandlet via IMAS-portalen.

2.2 Fit & proper-procedurer

I 2022 blev ECB Banktilsyn underrettet om i alt 2.445 individuelle fit & proper-procedurer (individuelle vurderinger af medlemmer af ledelses- og tilsynsorganer, personer med nøglefunktioner og filialledere i tredjelande og godkendelser af yderligere bestyrelsesposter) (tabel 5).

Tabel 5

Fit & proper-procedurer anmeldt til ECB

Omkring 67 pct. af alle de fit & proper-procedurer, der blev modtaget i 2022, vedrørte medlemmer af ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion, og 27 pct. vedrørte medlemmer af ledelsesorganet i dets forvaltningsfunktion. De resterende procedurer vedrørte personer med nøglefunktioner (4 pct.), filialledere i tredjelande (1 pct.) og yderligere bestyrelsesposter (1 pct.).

I fortsættelse af en positiv tendens siden 2019 faldt den samlede behandlingstid for fit & proper-procedurer til i gennemsnit 102 dage. Dette er under den maksimumperiode på fire måneder, der er anført i punkt 179 i ESMA's og EBA's fælles retningslinjer for vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner.

2.2.1 Udviklingen i antallet af fit & proper-vurderinger

ECB gav udtryk for betænkeligheder med hensyn til et eller flere af fit & proper-kriterierne i 32 pct. af procedurerne. I lighed med tidligere år vedrørte de mest almindelige problemer bestyrelsesmedlemmers mulighed for at afsætte tilstrækkelig tid, deres erfaringer og eventuelle interessekonflikter. For at afbøde disse betænkeligheder pålagde ECB de signifikante institutter tilknyttede bestemmelser, nemlig 58 betingelser, 225 forpligtelser og 95 henstillinger. ECB's politik, der ligger til grund for sådanne tilknyttede bestemmelser, blev revideret i 2022 (se boks 5).

Hvis der rejses alvorlig tvivl om en persons egnethed som bestyrelsesmedlem eller person med nøglefunktioner, trækkes den pågældende fit & proper-ansøgning ofte tilbage. I sådanne tilfælde kan tilsynsdialogen med bankerne foregribe negative fit & proper-afgørelser fra ECB's side. I 2022 blev 16 ansøgninger trukket tilbage på denne måde.

ECB foretog også 15 revurderinger af medlemmer af bankers ledelsesorganer. Syv af disse revurderinger vedrørte omdømmemæssige problemer, og fire vedrørte mangler på området for bekæmpelse af hvidvask af penge. Fire bestyrelses­medlemmer trådte tilbage som følge af disse revurderinger^[51]. Der blev taget højde for relevante oplysninger vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ved vurderingen af bestyrelsesmedlemmers egnethed i forbindelse med i alt 23 ansøgninger.

For at fremme mangfoldigheden inden for de banker, som ECB fører tilsyn med, foretager ECB også en kollektiv egnethedsvurdering, hvor der tages hensyn til kriterier som kønsdiversitet, erfaring og baggrund. I denne forbindelse henvises der i fit & proper-afgørelser til relevante diversitetsresultater, og der indføres tilknyttede bestemmelser, hvor national lovgivning tillader det.

For at gøre fit & proper-vurderingerne mere effektive fortsætter ECB med at udvikle sine IT-værktøjer. Ved udgangen af 2022 havde alle lande, der deltager i det europæiske banktilsyn, adgang til IMAS-portalen, som gør det muligt for signifikante institutter at indgive deres fit & proper-ansøgninger og overvåge deres fremskridt, indtil der træffes en endelig afgørelse. I 2022 steg bankernes brug af IMAS-portalen til fit & proper-ansøgninger fra 84 pct. til 89 pct., hvilket forbedrede den samlede behandlingstid for disse procedurer. ECB vil fortsat fremme alle signifikante bankers fulde anvendelse af IMAS-portalen.

Der blev desuden gjort betydelige fremskridt med udviklingen af Heimdall-værktøjet, som strømliner fit & proper-processen ved automatisk at læse de spørgeskemaer, som bankerne har udfyldt, og markere problemer på grundlag af deres indhold. Værktøjet gør brug af optisk tegngenkendelse, automatisk oversættelse og dataanalyse for at mindske den manuelle arbejdsbyrde og muligheden for menneskelige fejl.

2.3 Whistleblowing, håndhævelse og sanktioner

2.3.1 Håndhævelses- og sanktionsforanstaltninger

I henhold til SSM-forordningen og SSM-rammeforordningen afhænger fordelingen af håndhævelses- og sanktionsbeføjelser mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder af den formodede overtrædelse, den ansvarlige person og den foranstaltning, som skal vedtages (se Årsrapport om ECB's tilsynsvirksomhed 2014). I overensstemmelse med den gældende retlige ramme offentliggøres de sanktioner, som ECB pålægger inden for rammerne af sine tilsynsopgaver, på ECB Banktilsyns websted. De sanktioner, som de kompetente nationale myndigheder pålægger efter anmodning fra ECB, offentliggøres på samme websted.

I 2022 behandlede ECB ti sanktionssager, som resulterede i otte afgørelser fra ECB (tabel 6).

Tabel 6

ECB's håndhævelse og sanktioner i 2022

Af de ti sager, som blev behandlet i 2022, vedrørte otte formodede overtrædelser af direkte gældende EU-lovgivning (herunder også ECB's afgørelser og forordninger) begået af signifikante institutter. Seks af disse sager blev afsluttet i 2022, og ECB's afgørelser om at pålægge bøder beløb sig til 12.240.000 euro. Tre af disse afgørelser bekræftede de sanktionsafgørelser, der oprindeligt blev truffet i 2018, men som derefter delvist blev annulleret af Den Europæiske Unions Domstol i 2020. To sager verserede stadig ved udgangen af 2022.

De to resterende sager, der blev behandlet i 2022, vedrørte formodede overtrædelser af national lovgivning om gennemførelse af kapitalkravsdirektivet og vedrørte erhvervelser af kvalificerede andele i to mindre signifikante institutter. Sagerne blev afsluttet med anmodninger fra ECB til de kompetente nationale myndigheder om at indlede en sag.

I figur 21 vises en samlet oversigt over de formodede overtrædelser (fordelt på overtrædelsesområde), som har været omfattet af en håndhævelses- og sanktionssag, der er blevet behandlet af ECB i 2022.

Figur 21

Formodede overtrædelser, som var omfattet af en håndhævelses- og sanktionssag i 2022

Efter ECB's tidligere anmodninger om, at der blev indledt en sag – og efter at have vurderet sagerne i henhold til den nationale lovgivning – udstedte en kompetent national myndighed i 2022 tre bøder på i alt 6.000 euro.

Hvis ECB har grund til at nære mistanke om, at der er blevet begået en straffelovsovertrædelse, bliver den pågældende kompetente nationale myndighed desuden bedt om at henvise sagen til de behørige myndigheder med henblik på undersøgelse og eventuel strafferetlig forfølgelse i overensstemmelse med national lovgivning. Én sådan anmodning blev forelagt den relevante kompetente nationale myndighed i 2022.

Årsrapporten om Den Fælles Tilsynsmekanismes aktiviteter på sanktionsområdet i 2022 (Annual Report on Sanctioning Activities in the SSM in 2022) vil indeholde mere detaljerede oplysninger, bl.a. omfattende statistikker om aktiviteterne på sanktionsområdet i relation til overtrædelser af tilsynsmæssige krav, som ECB og de kompetente nationale myndigheder har gennemført i forbindelse med det europæiske banktilsyn. Rapporten bliver offentliggjort på ECB Banktilsyns websted i 2. kvartal 2023.

2.3.2 Whistleblowing

I henhold til artikel 23 i SSM-forordningen skal ECB sikre, at der etableres effektive mekanismer, som gør det muligt for alle at indberette overtrædelser af relevant EU-lovgivning, en proces, der ofte omtales som whistleblowing. ECB har derfor en whistleblowerordning, som omfatter en webbaseret platform, der kan tilgås via ECB Banktilsyns websted.

ECB sikrer fuld fortrolighed for indberetninger fra whistleblowere via webplatformen eller andre kanaler (fx e-mail eller brev) og tager højde for alle tilgængelige oplysninger under udførelsen af tilsynsopgaverne.

I 2022 modtog ECB 204 indberetninger fra whistleblowere. Det er en stigning på 34 pct. i forhold til året før). Af disse vedrørte 86 formodede overtrædelser af relevant EU-lovgivning. Heraf blev 78 anset for at falde ind under ECB's tilsynsansvar, og otte blev anset for at falde ind under de kompetente nationale myndigheders ansvarsområde. De resterende vedrørte hovedsagelig formodede overtrædelser af ikke-tilsynsmæssige krav (fx forbrugerbeskyttelse) og faldt dermed ikke ind under whistleblowerordningen.

Blandt de mest almindelige formodede overtrædelser inden for ECB's tilsynsansvar var ledelsesspørgsmål (90 pct.) og ukorrekt beregning af kapitalgrundlag og kapitalkrav (5 pct.). En samlet oversigt er vist i figur 22. De ledelsesrelaterede spørgsmål vedrørte hovedsagelig risikostyring og interne kontroller, ledelsesorganets funktion, fit & proper-krav og den organisatoriske opbygning^[52].

Figur 22

Påståede overtrædelser indberettet via whistleblowerordningen

(i pct.)

De relevante fælles tilsynsteam blev gjort bekendt med de oplysninger, der blev indberettet via whistleblowerordningen. Der blev taget behørigt hensyn til oplysningerne, og ECB fulgte op på dem som led i tilsynsopgaverne.

I 2022 omfattede undersøgelsen af indberetninger fra whistleblowere af overtrædelser af relevant EU-lovgivning, som blev modtaget i løbet af året eller det foregående år, primært:

• anmodninger om dokumenter eller forklaringer stilet til enheden under tilsyn (52 pct.)
• interne vurderinger baseret på eksisterende dokumentation (36 pct.)
• anmodninger om intern revision eller inspektion på stedet (7 pct.)
• afhøring af den eller de personer, der beskyldes for overtrædelse (5 pct.).

3 Bidrag til krisestyring

3.1 Virkningen af Ruslands krig i Ukraine på banker under tilsyn – krisetilfælde i 2022

Den geopolitiske situation i Rusland og Ukraine havde en afsmittende effekt på både signifikante og mindre signifikante institutter. Nogle banker var omfattet af foranstaltninger under krisestyringsrammen, som viste sig at være effektive.

3.1.1 Sagen vedrørende Sberbank Europe AG

Inden for EU's rammer for krisestyring kan ECB – efter samråd med Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) – konstatere, at en enhed under tilsyn er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Den 28. februar 2022 fastslog ECB, at det østrigske signifikante institut Sberbank Europe AG og dets to datterselskaber i bankunionen, Sberbank d.d. i Kroatien og Sberbank banka d.d. i Slovenien, var nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til artikel 18, stk.1, litra a), og artikel 18, stk. 4, litra c), i forordningen om Den Fælles Afviklingsmekanisme^[53] på grund af en uoprettelig forværring af deres likviditetssituation^[54].

3.1.1.1 Tiden inden Sberbank Europe AG blev konstateret nødlidende eller forventeligt nødlidende

Bankerne oplevede en betydelig udstrømning af indskud som følge af den omdømmemæssige effekt af de geopolitiske spændinger, der kulminerede med Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022. Det førte til en hurtig og væsentlig forringelse af deres likviditetsposition. Der var ingen tilgængelige foranstaltninger med en realistisk chance for at genoprette likviditetspositionen på koncernniveau og i hvert af Sberbank Europe AG's datterselskaber inden for bankunionen. Den 28. februar 2022 konkluderede ECB, at enhederne sandsynligvis ikke var i stand til at betale deres gæld eller andre forpligtelser, efterhånden som de forfaldt.

3.1.1.2 Samarbejde og udveksling af oplysninger med Den Fælles Afviklingsinstans og andre myndigheder

ECB intensiverede sit samarbejde med Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) efter optrapningen af de geopolitiske spændinger og traf indledende forberedende foranstaltninger. ECB's og SRB's team med direkte ansvar for Sberbank Europe AG samarbejdede tæt, og bankens likviditetssituation blev drøftet indgående med repræsentanter for SRB på krisestyringsmøder afholdt af ECB. SRB blev også indbudt til at deltage som observatør i de relevante møder i ECB's tilsynsråd. En repræsentant for ECB deltog som observatør i alle SRB's eksekutivmøder, der vedrørte sagen, herunder også det møde, hvor SRB besluttede at træffe afviklingsforanstaltninger. ECB og SRB anerkendte det tætte og effektive samarbejde under krisesituationen.

Som følge af Sberbank Europe AG's tilstedeværelse i forskellige jurisdiktioner samarbejdede ECB også med en række kompetente nationale myndigheder i og uden for EU. Eksistensen af en fælles krisestyringsramme – direktivet om genopretning og afvikling af banker – understøttede dette samarbejde. De nationale lovbestemmelsers fragmenterede karakter gjorde imidlertid processen endnu mere kompleks.

3.1.1.3 Tiltag, efter at Sberbank Europe AG blev konstateret nødlidende eller forventeligt nødlidende

Efter et moratorium på to dage vedtog SRB den 1. marts 2022 afviklingsafgørelser for de kroatiske og slovenske datterselskaber og besluttede, at der ikke var behov for afviklingsforanstaltninger for moderselskabet i Østrig^[55]. Derefter pålagde ECB samme dag det østrigske finanstilsyn at udpege en regeringskommissær og at forbyde Sberbank Europe AG at fortsætte sine aktiviteter. Alle aktier i det kroatiske datterselskab Sberbank d.d. blev overført til Hrvatska Poštanska Banka d.d., og alle aktier i det slovenske datterselskab Sberbank banka d.d. blev overført til Nova ljubljanska banka d.d. (NLB d.d.). De tidligere Sberbank Europe AG-datterselskaber genåbnede den 2. marts 2022 som normalt uden forstyrrelser for indskydere eller kunder. Det østrigske moderselskab undgik insolvensbehandling og var indstillet på at gennemføre en frivillig afvikling i overensstemmelse med national ret. Den 21. april 2022 godkendte Sberbank Europe AG's generalforsamling likvidationsplanen, opløsningen og likvidationen af banken og udnævnelsen af fire bestyrelses­medlemmer som likvidatorer og bemyndigede dem til at returnere banklicensen ved afslutningen af afviklingsprocedurerne. I efteråret 2022 havde Sberbank Europe AG gennemført det meste af likvidationsplanen, solgt størstedelen af sine aktiver og tilbagebetalt næsten alle indskydere, hvilket gjorde det muligt for Sberbank Europe AG at returnere sin banklicens i december 2022.

3.1.2 Sagen vedrørende RCB Bank LTD

RCB Bank LTD er en cypriotisk bank, hvor den russiske bank VTB indtil for nylig var storaktionær.

Efter indførelsen af sanktioner som følge af Ruslands invasion af Ukraine traf ECB i marts 2022 flere beslutninger vedrørende RCB Banks operationer. ECB i) godkendte specifikt salget af en del af RCB Banks låneportefølje til Hellenic Bank Public Company Ltd, ii) indskrænkede RCB Banks virksomhed ved at forhindre den i at modtage nye indskud, yde nye lån eller foretage nye investeringer, og iii) udnævnte en midlertidig administrator til at arbejde sammen med ledelsen og nøje overvåge dens likviditet og kapital.

Den ændrede geopolitiske situation fik RCB Bank til at gennemgå sin overordnede forretningsstrategi og træffe beslutning om en frivillig afvikling af sin bankvirksomhed med henblik på at tilbagebetale alle indskydere fuldt ud og give afkald på sin banklicens ved processens afslutning^[56]. I efteråret 2022 havde RCB Bank tilbagebetalt, overført eller konverteret alle sine indskud og anmodet om inddragelse af bankens banklicens, som ECB godkendte i sin afgørelse af 22. december 2022^[57].

3.2 Samspillet med Den Fælles Afviklingsinstans

ECB Banktilsyn og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) fortsatte det tætte samarbejde på alle niveauer i 2022. ECB's tilsynsråd inviterede formanden for SRB til at deltage som observatør i de møder, hvor der var punkter på dagsordenen, som vedrørte SRB's ansvarsområder. Tilsvarende deltog en repræsentant for ECB som observatør i alle SRB's eksekutivmøder og plenarmøder. Der var desuden en regelmæssig udveksling af synspunkter mellem formændene samt den øverste ledelse og mellemlederne i ECB og SRB om emner af fælles interesse, fx opdateringen af aftalememorandummet mellem SRB og ECB, planlægning af genopretning og afvikling samt politikarbejde vedrørende krisestyring. Endelig delte de to organisationer i overensstemmelse med aftalememorandummet en bred vifte af relevante data og oplysninger, som de allerede havde til rådighed, med hinanden. Dette bidrog til at lette bankernes indberetningsbyrde.

I 2022 indledte ECB Banktilsyn og SRB den anden revision af deres bilaterale aftalememorandum. Formålet med revisionen er at trække på de seneste års erfaringer og overveje ny lovgivning og nye samarbejdsområder. Revisionen vil yderligere forbedre samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem ECB Banktilsyn og SRB. Som tidligere deltog ECB desuden i SRB's krisesimuleringsøvelse og Trilateral Principal Level Exercise, der havde deltagelse af afviklingsmyndigheder, tilsynsmyndigheder, centralbanker og finansministerier fra USA, Storbritannien og bankunionen. Formålet med disse regelmæssige øvelser og udvekslinger er at øge forståelsen af de afviklingsordninger, der gennemføres i de enkelte jurisdiktioner, og at styrke koordineringen af grænseoverskridende afviklingsplanlægning og -procedurer.

Derudover var det regelmæssige samspil mellem ECB's fælles tilsynsteam og SRB's interne afviklingsgrupper fortsat en vigtig del af samarbejdet mellem de to organisationer. Samarbejdet var særlig tæt for banker inden for rammerne af ECB's krisestyring, dvs. banker med forværrede finansielle forhold, for at sikre fuld overensstemmelse mellem tilsynsmyndigheder og afviklingsmyndigheder i en krisesituation (se afsnit 3.1).

I overensstemmelse med lovgivningen blev SRB hørt om de genopretningsplaner, som de signifikante institutter havde forelagt ECB Banktilsyn. Der blev taget højde for SRB's bemærkninger ved vurderingen af disse planer og ved udarbejdelsen af feedback til enhederne under tilsyn. Disse bemærkninger vedrørte bl.a. kalibreringen af tærsklerne for genopretningsindikatorer vedrørende minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL) samt virkningen af genopretningsmodeller på afviklingsmulighederne.

Endelig hørte SRB ECB Banktilsyn om udkast til afviklingsplaner i overensstemmelse med SRM-forordningen. Denne høring omfattede som tidligere bl.a. fastsættelsen af MREL, herunder anvendelse af interne MREL-undtagelser, og vurderinger af afviklingsmulighederne. Desuden blev ECB også hørt om anmodninger fra nationale afviklingsmyndigheder i henhold til artikel 12d, stk. 5, i SRM-forordningen. Ligesom i de foregående år hørte SRB også ECB Banktilsyn i forbindelse med beregningen af signifikante institutters ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond. ECB's vurdering fokuserede i denne sammenhæng på observationer set fra et tilsynsmæssigt going concern-perspektiv.

3.3 Krisestyring, der involverer mindre signifikante institutter

Krisestyring i et mindre signifikant institut kræver et tæt samarbejde mellem den relevante kompetente nationale myndighed og ECB. Selvom det er den kompetente nationale myndighed, der er direkte ansvarlig for tilsynsmæssige tiltag rettet mod mindre signifikante institutter, opstår der et behov for et intensiveret samarbejde og udveksling af oplysninger, når et mindre signifikant institut nærmer sig det punkt, hvor det ikke kan overleve. Når det sker, tager ECB som den kompetente myndighed for fælles procedurer kontakt til den kompetente nationale myndighed vedrørende en eventuel inddragelse af licens.

I 2022 arbejdede ECB og de kompetente nationale myndigheder tæt sammen og udvekslede oplysninger om flere mindre signifikante institutter, hvor det var blevet påvist, at der var sket en forværring af den finansielle situation, eller at de var i krise. De kompetente nationale myndigheder underrettede ECB om otte nye sager, som vedrørte en forværring af mindre signifikante institutters finansielle situation. ECB og de kompetente nationale myndigheder fortsatte også det tætte samarbejde og udvekslede oplysninger om 20 tilfælde af finansiel forværring. Ni af disse tilfælde krævede, at der blev oprettet særlige kontaktgrupper vedrørende krisestyring. Som det var tilfældet i tidligere år, sikrede disse grupper – bestående af repræsentanter fra både ECB og de relevante kompetente nationale myndigheder – at kriser blev overvåget nøje, og at tilsynsforanstaltninger og -afgørelser blev truffet rettidigt og blev koordineret. I 2022 blev der som led i arbejdsplanen for mindre signifikante institutter for perioden 2022-23 nedsat en fælles arbejdsgruppe mellem ECB og kompetente nationale myndigheder, som skal gennemgå og yderligere forbedre samarbejdet om krisetilfælde vedrørende mindre signifikante institutter.

I 2022 underrettede de kompetente nationale myndigheder også ECB om tre sager med relation til inddragelse af mindre signifikante institutters tilladelser. ECB vedtog en afgørelse om inddragelse af licens i alle tre tilfælde.

Uholdbare forretningsmodeller, en fortsat lav rentabilitet, som fører til solvensproblemer, og mangelfulde ledelsessystemer (herunder utilstrækkelige rammer for bekæmpelse af hvidvask af penge) var hovedårsagerne til forværringen af den finansielle situation i de mindre signifikante institutter i 2022.

4 Interinstitutionelt samarbejde

4.1 Europæisk og internationalt samarbejde

Et vigtigt resultat i 2022 var vedtagelsen af enklere godkendelsesregler vedrørende overførsel af tilsynsmæssige oplysninger til myndigheder uden for Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM). Med den tilsvarende retsakt^[58] gøres reglerne om godkendelse af overførsel mere enkle og gennemsigtige i overensstemmelse med gældende ret.

4.1.1 Samarbejde med andre EU-tilsynsmyndigheder og myndigheder i tredjelande

4.1.1.1 ECB og tilsynskollegier

Et godt samarbejde mellem tilsynsmyndigheder på både EU-plan og globalt plan er afgørende for et effektivt tilsyn med grænseoverskridende bankkoncerner. ECB fungerer som den konsoliderende tilsynsmyndighed for signifikante bankkoncerner med hovedsæde i et land, der deltager i det europæiske banktilsyn. For signifikante bankkoncerner, der opererer på tværs af grænserne inden for bankunionen, er ECB den fælles tilsynsmyndighed med ansvar for moderselskabet og eventuelle grænseoverskridende datterselskaber eller filialer.

For signifikante bankkoncerner med aktiviteter uden for bankunionen, deltager ECB i tilsynskollegier – permanente, men fleksible strukturer for samarbejde, koordinering og udveksling af oplysninger mellem de myndigheder, der er ansvarlige for og involveret i tilsynet med grænseoverskridende bankkoncerner. Tilsynskollegier giver ECB mulighed for at udvikle koordinerede tilgange og afgørelser på tilsynsområdet og sikre fælles arbejdsprogrammer med andre tilsynsmyndigheder, der er involveret i tilsynet med den samme grænseoverskridende bankkoncern. ECB organiserer kollegier i tilfælde, hvor ECB som hjemlandstilsynsmyndighed er den myndighed, der er ansvarlig for tilsynet med en bankkoncern på konsolideret grundlag. Hvis ECB er værtstilsynsmyndighed og fører tilsyn med specifikke enheder i en bankkoncern, deltager den i tilsynskollegier, når hjemlandstilsynsmyndigheden anmoder herom.

I 2022 var der oprettet et tilsynskollegium for 43 af de banker, der er underlagt ECB's direkte tilsyn. ECB var hjemlandstilsynsmyndighed for kollegiet i 25 tilfælde. I 18 af disse tilfælde bestod kollegiet udelukkende af EU-tilsynsmyndigheder. Som værtstilsynsmyndighed deltog ECB i yderligere syv EU-kollegier samt 11 kollegier oprettet af myndigheder i tredjelande. Der var desuden indgået 29 skriftlige samarbejds- og koordineringsaftaler – samarbejdsrammer aftalt mellem en tilsynsmyndighed og andre kollegiemedlemmer med henblik på at koordinere input og udveksling af fortrolige oplysninger. ECB forventer, at der vil blive oprettet ca. otte nye tilsynskollegier i 2023, hvilket vil sikre overholdelse af den gældende forordning.

Et tværgående team bestående af repræsentanter fra de tre direktorater med ansvar for det direkte eksterne tilsyn med de enkelte banker yder løbende støtte til de fælles tilsynsteam, når de opfylder deres samarbejdsrelaterede forpligtelser i overensstemmelse med EU-forordninger og -direktiver (fx kortlægning af koncernenheder, udveksling af finansielle nøgleindikatorer mellem kompetente myndigheder og det tilsynsmæssige undersøgelsesprogram for kollegier). Det tværgående team fremmer også harmonisering og bedste tilsynspraksis i forbindelse med internationalt samarbejde.

4.1.1.2 Styrkelse af samarbejdet med myndighederne i EU-medlemsstater, der er uden for Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM)

ECB sigter mod yderligere at styrke tilsynssamarbejdet på europæisk plan ved at fremme en fælles tilsynskultur og søge at harmonisere tilsynspraksis og -metoder. Med henblik herpå indgik ECB i 2022 et multilateralt aftalememorandum med de kompetente nationale myndigheder i de seks ikke-deltagende EU-medlemsstater (Tjekkiet, Danmark, Ungarn, Polen, Rumænien og Sverige) i overensstemmelse med SSM-forordningens artikel 3, stk. 6. Dette aftalememorandum indeholder bestemmelser om et styrket samarbejde mellem ECB og disse myndigheder med henblik på at udføre deres respektive tilsynsopgaver i forhold til institutter under tilsyn og deres grænseoverskridende virksomheder. Dette vil bidrage til at sikre større informationsudveksling, fx om cyberhændelser, samt et styrket samarbejde for at mindske risikoen for fragmentering af de europæiske bankmarkeder i stressperioder^[59]. ECB's aftalememoranda vedrørende tilsyn offentliggøres på ECB Banktilsyns websted.

4.1.1.3 Samarbejde med andre sektortilsynsmyndigheder i EU og tilsynsmyndigheder i tredjelande

Finansielle konglomerater er finansielle koncerner eller delkoncerner, der leverer tjenesteydelser og produkter i forskellige sektorer af de finansielle markeder, fx bankvirksomhed, forsikring og/eller investering. Nogle af disse konglomerater er blandt de største finansielle koncerner, der er aktive på de finansielle markeder, og de leverer tjenesteydelser på globalt plan.

I henhold til direktivet om finansielle konglomerater skal den koordinerende myndighed og de øvrige relevante kompetente myndigheder for det supplerende tilsyn med finansielle konglomerater indføre koordineringsordninger for at lette samarbejdet mellem dem. For koncerner, der ledes af enheder, for hvilke ECB er den konsoliderende tilsynsmyndighed, er ECB ansvarlig for at etablere disse koordineringsordninger. I 2022 godkendte Tilsynsrådet og Styrelsesrådet koordineringsordningerne for det supplerende tilsyn med finansielle konglomerater, der ledes af 16 signifikante institutter.

I 2022 fortsatte ECB også med at styrke samarbejdet med de nationale markedstilsynsmyndigheder i EU. I den forbindelse opdaterede ECB og den italienske Commissione Nazionale per le Società e la Borsa deres bilaterale aftalememorandum.

Endelig blev der indgået to aftalememoranda om tilsyn med tilsynsmyndighederne i tredjelande, et med Office of the Superintendent of Financial Institutions of Canada og et andet med Japan Financial Services Agency.

4.1.2 IMF's programmer til vurdering af den finansielle sektor

Den Internationale Valutafonds (IMF's) programmer til vurdering af den finansielle sektor er omfattende og dybdegående vurderinger af et lands finansielle sektor.

I sit 2018-program til vurdering af den finansielle sektor i euroområdet undersøgte IMF banktilsyns- og afviklingsstrukturen i euroområdet. ECB Banktilsyn har implementeret mange af IMF's anbefalinger i sin tilsynspraksis. Sideløbende hermed har EU's medlovgivere behandlet – og behandler stadig – de anbefalinger, der kræver ændringer af EU-lovgivningen. IMF's næste program til vurdering af den finansielle sektor i euroområdet forventes iværksat i 2024.

I 2022 afsluttede IMF programmer til vurdering af den finansielle sektor for Tyskland, Irland og Finland og iværksatte et tilsvarende program for Belgien. I disse nationale programmer vurderes ikke-bankrelaterede aspekter, såsom indenlandsk forsikringsvirksomhed og makroprudentielle rammer. Programmerne indebærer også en helhedsvurdering af bankspørgsmål, herunder spørgsmål, som hører under det område, som de nationale myndigheder, der fører tilsyn med mindre signifikante institutter, er ansvarlige for, eller aspekter vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

ECB's deltagelse i IMF's nationale artikel IV-konsultationer i lande, der deltager i det europæiske banktilsyn, vedrører mikroprudentielle og makroprudentielle spørgsmål i overensstemmelse med ECB's ansvar på disse områder.

4.2 Bidrag til udarbejdelsen af regulering på europæisk og internationalt plan

4.2.1 Bidrag til FSB's arbejde

I 2022 fokuserede Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) på at koordinere de finansielle politiske tiltag i kølvandet på covid-19-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine, styrke robustheden af den finansielle formidlingssektor ekskl. banksektoren, reagere på udfordringerne i forbindelse med teknologisk innovation og tackle finansielle risici som følge af klimaændringer. I lyset af de skiftende makroøkonomiske og finansielle forhold intensiverede FSB sin overvågning af sårbarheder og arbejdede på at styrke det finansielle systems modstandsdygtighed.

Som medlem af FSB var ECB Banktilsyn aktivt involveret i forskellige arbejdsområder, herunder i) den årlige identifikation af globale systemisk vigtige banker (G-SIB'er), som afspejlede Baselkomitéen for Banktilsyns gennemgang af behandlingen af grænseoverskridende eksponeringer inden for den europæiske bankunion, ii) arbejdet med tilsyns- og reguleringsmæssige tilgange til klimarelaterede risici, klimarelaterede oplysninger og analyse af klimascenarier efter jurisdiktion, iii) den politiske pakke om aktiviteter vedrørende kryptoaktiver, der er offentliggjort med henblik på høring, og iv) høringsdokumentet om større konvergens i indberetningen af cyberhændelser.

I løbet af året deltog ECB Banktilsyn i møderne i FSB's plenarforsamling, i Standing Committee on Standards Implementation og i Standing Committee on Supervisory and Regulatory Cooperation. ECB deltog også i Afviklingsstyringsgruppen og i FSB's regionale rådgivende gruppe for Europa.

ECB Banktilsyn vil fortsat bidrage til FSB's arbejdsprogram, især på ovennævnte områder. ECB vil desuden samarbejde med FSB om spørgsmål vedrørende tredjepartsrisici og outsourcing, en global stresstest for banker, der skal gennemføres i samarbejde med Baselkomitéen for Banktilsyn, og en ny vurdering af virkningerne af G20-securitiseringsreformer.

4.2.2 Bidrag til Baselprocessen

I 2022 bidrog ECB fortsat betydeligt til arbejdet i Baselkomiteen for Banktilsyn (BCBS). ECB deltog aktivt i flere arbejdsområder, hvor den bidrog med ekspertise i BCBS-grupper og samarbejdede med BCBS-medlemmer i EU og resten af verden.

De vigtigste milepæle i dette arbejde omfattede: i) gennemførelse af den målrettede gennemgang af behandlingen af grænseoverskridende eksponeringer i bankunionen i forbindelse med vurderingsmetoden for globale systemisk vigtige banker, som repræsenterer en klar anerkendelse af de fremskridt, der er gjort i udviklingen af den europæiske bankunion^[63], ii) offentliggørelse af principperne for effektiv styring af og effektivt tilsyn med klimarelaterede finansielle risici, som har til formål at fremme en principbaseret tilgang til at forbedre både bankernes risikostyring og tilsynsmyndighedernes praksis i forbindelse med klimarelaterede finansielle risici, iii) offentliggørelse af den globale tilsynsstandard for bankers eksponeringer for kryptoaktiver og iv) offentliggørelse af den anden evalueringsrapport om virkningen og effektiviteten af de gennemførte Baselreformer i forhold til buffernes anvendelighed og konjunkturudviklingen.

ECB deltog desuden i BCBS' taskforce om revision af Basel-principperne, som har til formål at vurdere, om der er behov for ændringer i forudsætningerne for et effektivt banktilsyn, de centrale principper og vurderingsmetoderne, og i givet fald hvilke ændringer.

ECB deltog endvidere i en række ad hoc-møder i BCBS for at drøfte risici og sårbarheder i det globale banksystem og virkningerne af Ruslands krig i Ukraine.

Endelig delte ECB fortsat formandskabet for BCBS' Task Force on Climate-related Financial Risks og BCBS' Policy and Standard Group, der er ansvarlig for at udvikle og implementere fælles tilsynsstandarder. I oktober 2022 var ECB vært for det første fysiske møde i Policy and Standards Group i Frankfurt am Main siden pandemiens udbrud.

4.2.3 Bidrag til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds arbejde

I 2022 fortsatte ECB Banktilsyn sit tætte samarbejde med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) om at fremme et ensartet tilsyn med den europæiske banksektor og om at styrke kreditinstitutternes sikkerhed og soliditet samt det finansielle systems stabilitet. Det stærke samarbejde med EBA om de EU-dækkende stresstest fortsatte i 2022, hvor ECB bidrog til den EU-dækkende stresstestpakke for 2023. ECB var også involveret i EBA's lovgivningsarbejde og ydede input og støtte til en række projekter, herunder udarbejdelsen af EBA's retningslinjer for renterisici i forbindelse med positioner uden for handelsbeholdningen og kreditspændsrisici som følge af ikke-handelsmæssige aktiviteter. ECB har også deltaget aktivt i EBA's arbejde som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine, overvågning af risici, volatilitet på energimarkederne og virkningerne af sanktioner og krig på økonomien. ECB fortsatte også med at bidrage til EBA's arbejde med suptech og forslagene til retsakter om markeder for kryptoaktiver og digital operationel modstandsdygtighed.

Endvidere bidrog ECB til afslutningen af EBA's gennemgang af gennemsigtigheden i hele EU i 2022 ved at sikre rettidig levering af nøjagtige tilsynsdata for 98 signifikante institutter under ECB's direkte tilsyn. Denne gennemgang gav detaljerede oplysninger om banker, der deltager i det europæiske banktilsyn.

ECB deltog fortsat som observatør i EBA's stående udvalg for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT ) og deltog i flere arbejdsområder, hvor den ud fra et tilsynsmæssigt synspunkt bidrog til udviklingen af reguleringsmæssige produkter, fx retningslinjer for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder, AML/CFT-tilsynsmyndigheder og finansielle efterretningsenheder og de reviderede SREP-retningslinjer, som vejleder tilsynsmyndighederne i, hvordan risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme integreres i SREP. Efter at retningslinjerne var færdige, gennemførte ECB de ændringer, der udsprang af de retlige rammer, og indførte, hvor det var nødvendigt, nye interne procedurer for at overholde bestemmelserne (se boks 8).

ECB samarbejdede med EBA og andre interessenter om at udarbejde et forslag om oprettelse af et fælles rådgivende og koordinerende udvalg – som fastsat i EBA's gennemførlighedsundersøgelse – for at lette forberedelserne til et integreret indberetningssystem, der har til formål at reducere bankernes indberetningsbyrde. Der blev afholdt to workshopper for de nationale myndigheder 18. november og 1. december 2022, hvor repræsentanter fra branchen deltog 1. december. Alle workshopdeltagerne udtrykte stærk støtte til initiativet og forventer, at fælles udvalg om bankindberetning vil blive oprettet med et mandat og en arbejdsplan i 2023.

For så vidt angår EBA's "efterlev-eller-forklar"-procedure, underrettede ECB Banktilsyn i 2022 EBA om sin hensigt med hensyn til 15 retningslinjer, således som det fremgår af ECB Banktilsyns websted. ECB Banktilsyn har forpligtet sig til at efterleve alle gældende retningslinjer, som EBA eller Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder udsteder.

5 ECB Banktilsyns organisatoriske opbygning

5.1 Opfyldelse af kravene om ansvarlighed

Denne årsrapport er et af ECB Banktilsyns primære midler til at opfylde SSM-forordningens krav om ansvarlighed over for Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. I henhold til forordningen skal overdragelsen af tilsynsopgaver til ECB følges af passende krav om gennemsigtighed og ansvarlighed. ECB tillægger det stor betydning, at rammerne for ansvarlighed – der fremgår nærmere af den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og ECB og af aftalememorandummet mellem EU-Rådet og ECB – bevares og anvendes fuldt ud.

I 2022 fandt interaktionen mellem Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (ECON) og formanden for Tilsynsrådet sted fysisk i Bruxelles for første gang siden pandemiens udbrud. Formanden deltog i en offentlig høring i ECON-udvalget 31. marts 2022, hvor han fremlagde ECB's årsrapport om tilsynsvirksomhed 2021, samt i to ordinære offentlige høringer 30. juni og 1. december 2022. Drøftelserne fokuserede hovedsagelig på risiciene for den finansielle sektor som følge af Ruslands krig i Ukraine, de makroøkonomiske forhold, den høje inflation, normaliseringen af pengepolitikken og energikrisen. Andre spørgsmål drejede sig om styrkelse af bankunionen med fokus på gennemførelsen af Basel III-reformerne, ECB Banktilsyns program for indarbejdelse af klimahensyn i tilsynet og tilsynet med kryptoaktivtjenester.

I 2022 besvarede Tilsynsrådets formand seks skriftlige forespørgsler fra medlemmer af Europa-Parlamentet om forhold vedrørende banktilsyn. Alle de skriftlige svar blev offentliggjort. Svarene vedrørte forskellige emner, fx indvirkningen af Ruslands krig i Ukraine på banksektoren, klima- og miljørelaterede risici samt realkreditrenter.

I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale gav ECB desuden Europa-Parlamentet adgang til referaterne af møderne i Tilsynsrådet og sammendrag af Tilsynsrådets seminarer.

For yderligere at fremme dialogen mellem Europa-Parlamentet og ECB som led i ECB's stærke forpligtelse til ansvarlighed besvarede ECB Banktilsyn desuden de bemærkninger og forslag, som Europa-Parlamentet havde fremsat i sin beslutning om bankunionen – Årsberetning 2021. I sit svar^[71] kommenterede ECB den generelle situation for det europæiske banksystem, virkningen af den digitale euro, kønsbalancen i finansielle institutioner, klima- og miljørelaterede risici, udlånsrenterne for indehavere af realkreditlån og små og mellemstore virksomheder, bekæmpelse af hvidvask af penge, gennemsigtighed og fuldførelse af bankunionen.

Med hensyn til interaktionen med Rådet i 2022 deltog Tilsynsrådets formand fysisk i to udvekslinger af synspunkter med Eurogruppen 4. april og 7. november. ECB offentliggjorde en oversigt over ECB's relevante tilsynsaktiviteter forud for drøftelserne med Eurogruppen^[72]. Det europæiske banksystems generelle tilstand i det ekstraordinære makroøkonomiske og geopolitiske miljø i 2022 og tilsynsprioriteterne var blandt de vigtigste emner, som blev drøftet.

I 2022 samarbejdede ECB også med Den Europæiske Revisionsret om revisioner i relation til banktilsyn, nemlig Revisionsrettens revision af ECB's effektivitet i tilsynet med bankernes forvaltning af misligholdte lån, som forventes afsluttet i 2023.

Det aftalememorandum, der blev indgået mellem ECB og Revisionsretten i 2019, var desuden befordrende for den praktiske udveksling af oplysninger mellem de to institutioner i forbindelse med opfølgningen på Revisionsrettens revisioner af ECB Banktilsyn. ECB følger op på status med hensyn til implementeringen af Revisionsrettens anbefalinger til ECB, og Revisionsretten følger ligeledes op på implementeringen af tidligere anbefalinger. I den forbindelse fortsatte Revisionsretten i 2022 sin gennemgang af de foranstaltninger, som ECB har truffet for at efterkomme konklusionerne og anbefalingerne i Revisionsrettens første beretning om Den Fælles Tilsynsmekanismes funktion og Revisionsrettens anden beretning om krisestyring^[73]. Resultaterne af opfølgningen på Revisionsrettens beretning om krisestyring blev medtaget i Revisionsrettens beretning om EU-budgettets performance, som blev offentliggjort i november 2022^[74].

5.2 Gennemsigtighed og kommunikation

ECB Banktilsyn gør i vid udstrækning brug af digitale kanaler og platforme til at sikre en aktuel, gennemsigtig og effektiv formidling af oplysninger. For bedre at nå ud til den brede offentlighed fortsatte ECB med at bruge visuel formidling og udfærdige tekster i et enkelt, lettilgængeligt sprog. Der blev anvendt forskellige formater, fx swipe posts på de sociale medier, videoer, podcast og blogindlæg, til at forklare tilsyn og bankvirksomhed til målgrupper med forskellig uddannelsesmæssig og faglig baggrund og med forskellige videns- og forståelsesgrundlag.

Disse kommunikationsværktøjer blev også anvendt til at fremhæve centrale budskaber, der formidles med traditionelle midler, fx taler og interview. I 2022 holdt formanden og næstformanden 26 taler, og ECB's repræsentanter i Tilsynsrådet holdt 13 taler. De gav tilsammen 29 interview i medierne og postede ni blogindlæg og debatartikler. Formanden for Tilsynsrådet holdt desuden en pressekonference om resultaterne af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) 2021. ECB Banktilsyn udsendte tre podcastafsnit og offentliggjorde 23 pressemeddelelser og andre offentliggørelser, herunder breve til medlemmer af Europa-Parlamentet, vejledninger til bankerne og tilsynsstatistikker. Supervision Newsletter – en digital publikation med over 9.000 abonnenter, der udkommer hvert kvartal – indeholdt oplysninger og opdateringer om igangværende tilsynsprojekter og -resultater.

I 2022 offentliggjorde ECB Banktilsyn de samlede resultater af den første klimarisikostresstest og iværksatte én offentlig høring om et udkast til en vejledning om procedurer vedrørende kvalificerede andele. ECB Banktilsyn reagerede også hurtigt på krisesituationer, bl.a. ved at sørge for gennemsigtig kommunikation om beslutningen om, hvorvidt Sberbank Europe AG var nødlidende eller forventeligt nødlidende. Som i tidligere år udvekslede ECB Banktilsyn også oplysninger om flere sanktionssager. ECB og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) var desuden værter for deres første fælles konference, der omfattede taler og drøftelser på ekspertniveau om et årti med bankunionen, operationel modstandsdygtighed, krisestyring og banksektorens fremtid.

For at fremme dialogen mellem ECB Banktilsyn og markedsdeltagere fra hele branchen, der er involveret i spørgsmål vedrørende banksektoren, afholdt ECB to møder i BSMCG (Banking Supervision Market Contact Group). Gruppen drøftede bl.a. risikoudsigterne for den europæiske banksektor.

I 2022 besvarede ECB 1.007 henvendelser fra offentligheden om banktilsyn, fx vedrørende generelle spørgsmål om tilsyn, klager over banker eller påståede overtrædelser af EU-lovgivning, tilladelser, klimarisikostresstesten og reaktionen på Ruslands krig i Ukraine. Gennem besøgscentret var ECB vært for seks fysiske og fem virtuelle foredrag om banktilsyn med deltagelse af henholdsvis 182 og 187 deltagere og modtog 963 besøgende (617 fysisk og 346 virtuelt), som blev introduceret til ECB's hovedopgaver og grundelementerne i det europæiske banktilsyn.

5.3 ECB Banktilsyns personale

5.3.1 Rekruttering

ECB Banktilsyn annoncerer generelt først ledige stillinger internt, bortset fra stillinger på grundniveau, som annonceres eksternt. I 2022 ansatte ECB Banktilsyn 24 eksterne ansøgere i længerevarende stillinger.

Figur 23

Antal ansættelser pr. personalegruppe 2022

ECB Banktilsyn ansætter ofte ansøgere med erfaring fra praktikophold i analytikerstillinger på grundniveau. Tidligere praktikanter med grundlæggende erfaring inden for banktilsyn var fortsat en kilde til talent til disse stillinger i 2022.

ECB Banktilsyn ansatte 131 praktikanter i 2022, herunder praktikanter, der blev ansat via to nye typer praktikkampagner. I den første kampagne blev seks ukrainske praktikanter ansat til at arbejde med banktilsynsspørgsmål knyttet til Ruslands invasion af Ukraine. I den anden kampagne ansatte ECB Banktilsyn fire praktikanter fra autismespektret som led i ECB's mangfoldighedsstrategi.

Som led i den årlige rotation blev 45 medarbejdere overført til et nyt fælles tilsynsteam for at forhindre "tilsynsmæssige interesser" og for at fremme deres personlige og faglige udvikling. For første gang var Generaldirektoratet for Horisontalt Tilsyn omfattet af rotationen med henblik på yderligere at styrke samarbejdet mellem horisontalt og vertikalt tilsyn.

5.3.2 Jobbytteordninger

Ud over SSM's jobbytteordning (se afsnit 5.4) deltog ECB Banktilsyns forretningsområder i Schumanprogrammet, som giver medarbejdere fra hele Det Europæiske System af Centralbanker og det europæiske banktilsyn mulighed for at arbejde i forskellige institutioner om fælles projekter. ECB Banktilsyn foreslog to projekter og støttede tre medarbejdere, der var interesserede i at deltage i andre projekter.

5.3.3 Kapacitetsopbygning

I 2022 foretog ECB Banktilsyn en vurdering af den organisatoriske parathed og identificerede tre udviklingsområder: IT- og cyberrisiko, klimarisiko og digital omstilling.

Denne mangelanalyse var grundlaget for SSM's kapacitetsopbygningsplan for 2023. Planen vil omfatte foranstaltninger til bedre at identificere og matche talent med organisatoriske behov, uddannelse og andre læringsmuligheder og til at forbedre rekrutteringen af nye talenter. På den baggrund er 17,5 stillinger blevet tildelt SSM's fleksibilitetspulje for 2023 med det formål at støtte initiativer inden for de tre udviklingsområder.

I slutningen af 2022 blev der lanceret en jobbytteordning mellem ECB og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions­ordninger for at fremme samarbejdet om tilsyn med finansielle konglomerater. To medarbejdere fra hver organisation forventes at bytte job fra 1. februar 2023.

5.3.4 Diversitet og inklusion

ECB Banktilsyn er i sagens natur forskelligartet, og medarbejderne kommer fra hele Europa. 9 pct. af personalet har flere nationaliteter, 56 pct. er forældre, og 46 pct. er kvinder. ECB Banktilsyn er fast besluttet på at fremme mangfoldighed og inklusion ud fra et holistisk perspektiv, men kønsbalancen er fortsat en central strategisk prioritet. Andelen af kvindelige medarbejdere i ECB Banktilsyn varierer en smule på tværs af hierarkiet. På analytikerniveau lå andelen af kvindelige medarbejdere uændret på 50 pct. På ekspertniveau steg den med 2 procentpoint til 43 pct. På teamlederniveau faldt andelen med 1 procentpoint til 32 pct., og på ledelsesniveau steg den med 2 procentpoint til 34 pct.

5.4 Integration i SSM

SSM-integrationsprojektet, som blev godkendt af ECB's tilsynsråd i 2021, blev lanceret i 2022 og er åbent for repræsentanter fra alle kompetente nationale myndigheder, nationale centralbanker og ECB Banktilsyns forretningsområder. Der blev planlagt en række initiativer med det formål yderligere at fremme fælles SSM-kultur og -karriereforløb, skabe muligheder for at arbejde tættere sammen i hele tilsynscyklen, forbedre planlægningsintegrationen, videreudvikle SSM's samarbejdsværktøjer og indføre fælles tilsyns- og uddannelsesteknologier.

Der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at lette adgangen til oplysninger og fælles IT-værktøjer, herunder øget adgangsret til tilsynsdokumenter (med passende sikkerhedsforanstaltninger). Dette forbedrede udvekslingen af erfaringer på SSMnet, intranetplatformen for alle medarbejdere, der arbejder med europæisk banktilsyn. Bidragydere fra alle de nationale tilsynsmyndigheder og ECB Banktilsyn producerede fortsat nyt indhold til SSMnet. Dette omfatter udveksling af de vigtigste erfaringer fra den første europæiske banktilsynsundersøgelse om samarbejde inden for SSM og oprettelse af et nyt indholdsområde, der giver medarbejderne mulighed for at finde mobilitetsmuligheder inden for det europæiske banktilsyn. ECB Banktilsyn modtog Central Bankings Financial Stability Initiative Award 2022 for oprettelsen af SSMnet.

Med hensyn til intern mobilitet i SSM og SSM's jobbytteordning, der blev afprøvet i 2021, deltog fire par medarbejdere fra Banco de España og ECB i en etårig jobbytteordning i 2022. Tilsynsmedarbejdere fra de kompetente nationale myndigheder havde desuden adskillige muligheder for at samarbejde virtuelt i ekspertgrupper, der beskæftiger sig med centrale tilsynsspørgsmål. På baggrund af denne positive erfaring overvejes yderligere muligheder for kortsigtet samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder med henblik på passende projekter.

I 2022 blev der lanceret en ny form for samarbejde mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder: SSM-Hub om securitisering blev som planlagt sat i drift 1. april 2022 og bistår nu ECB i forbindelse med tilsynet med overholdelsen af kravene om risikotilbageholdelse, gennemsigtighed og resecuritisering^[75].

Det igangværende samarbejde blev også udvidet ved at fremme et tættere samarbejde mellem medarbejdere, der foretager inspektion på stedet. I en pilotordning blev der endvidere oprettet to kompetencecentre – ét for forretningsmodeller og rentabilitet og et andet for renterisiko uden for handelsbeholdningen – med det formål at fremme et tættere samarbejde på disse risikoområder.

Inden for tilsynsuddannelse blev der i samarbejde med udbyderne INSEAD og Coursera indført nye formater for at udforske digital omstilling og innovation (se afsnit 5.5). Yderligere muligheder for uddannelse og vidensdeling forventes at blive skabt gennem ECB Banktilsyns partnerskab med Det Europæiske Universitetsinstitut.

For at bane vejen for et tættere samarbejde blev den tilsynsmæssige planlægningsproces moderniseret, og det sikrer nu stærkere forbindelser til de kompetente nationale myndigheder. Den reviderede proces omfatter periodiske kontaktpunkter med Tilsynsrådet og de kompetente nationale myndigheder med henblik på risikoanalyse og fastsættelse af prioriteter samt tidlig vejledning om prioriterede sårbarheder med henblik på operationel planlægning og organisatorisk parathed.

5.5 SSM's digitale dagsorden

Banksektoren er blevet stadig mere teknologi- og datadrevet, og det betyder, at det europæiske banktilsyn skal holde trit med og fremme brugen af tilsynsteknologier (suptech). I 2022 høstede det europæiske banktilsyn meningsfulde fordele af den digitale omstilling, der blev indledt i 2020. Idriftsættelsen af 14 suptech-værktøjer var en vigtig milepæl for SSM's digitale dagsorden. Ved udgangen af 2022 brugte mere end 1.100 tilsynsmedarbejdere aktivt de nye suptech-værktøjer i deres daglige arbejde.

Som et bemærkelsesværdigt eksempel har Virtual Lab sat skub i samarbejdet og den digitale udveksling inden for det europæiske banktilsyn med en moderne cloudbaseret platform og et fælles sæt samarbejds- og kommunikationsværktøjer for medarbejdere i ECB og de kompetente nationale myndigheder. Virtual Lab fremmer også innovation ved at tilbyde kode- og modeldelingsmiljøer til udvikling af projekter inden for datavidenskab og kunstig intelligens (AI). På samme måde har Athena, tekstanalyseplatformen til ustrukturerede data, skabt nye muligheder som fx emnemodellering, stemningsanalyse, automatisk oversættelse, tekstsammenfatning og insight engines. Derved kan tilsynsmedarbejderne øjeblikkeligt behandle og analysere de mange dokumenter, de møder i deres arbejde. Derudover findes der Agora, som er en fælles kilde til alle tilsynsdata, der anvendes i det europæiske banktilsyn, og Navi – selvbetjeningsplatformen for netværksanalyse og avancerede visualiseringer, som giver vigtig indsigt fra forbundne data, fx de signifikante institutters ejerskabsstrukturer. Disse værktøjer anvendes af tilsynsmyndighederne i hele det europæiske banktilsyn og fremmer integrationen.

Den digitale omstilling omfattede også initiativer med fokus på kultur og opkvalificering af personale for at sætte tilsynsmyndighederne i stand til at opfylde nuværende og fremtidige digitale behov. I 2022 tilmeldte mere end 1.000 tilsynsmedarbejdere fra kompetente nationale myndigheder og ECB sig uddannelsesinitiativer som fx SSM's kurser i kunstig intelligens og datavidenskab, der blev gennemført i samarbejde med førende akademiske institutioner. Forskellige blandede formater, herunder livesessioner og e-læringsmoduler, sikrede, at deltagerne fik en avanceret og ajourført uddannelsesoplevelse.

Disse digitale tiltag blev bredt anerkendt eksternt – for andet år i træk fik ECB tildelt en FinTech RegTech Global Award af Central Banking, idet ECB vandt en Cloud Innovation Award for ECB's Virtual Lab.

I 2022 iværksatte det europæiske banktilsyn også et ambitiøst initiativ kaldet Project Olympus. Det har til formål at skabe grundlaget for et fælles og integreret IT-landskab for ECB og for de nationale tilsynsmyndigheder. Som led i initiativet har eksperter defineret konkrete indsatsområder for at sikre fælles og forbundne værktøjer, gnidningsløs adgang og navigation på tværs af systemer, fælles IT-standarder og datadrevet tilsyn.

Endelig er det europæiske banktilsyn i gang med at opbygge en suptech-funktion for at kunne opfylde det stigende behov for teknologi og datadrevet tilsyn. Hovedmålet er at sikre resultater af høj kvalitet, løbende innovation og effektiv indførelse og udvikling af suptech i hele det europæiske banktilsyn.

5.6 Beslutningstagning

5.6.1 Tilsynsrådets og Styringsudvalgets møder og afgørelser

ECB's tilsynsråd mødtes 23 gange i 2022. Efter en lempelse af pandemi­restriktionerne blev der afholdt to møder i Frankfurt am Main og ét i Athen. Alle andre møder blev afholdt via videokonference. Derudover afholdt Tilsynsrådet fem seminarer for at udveksle foreløbige synspunkter om emner vedrørende tilsyn. Efter invitation fra Deutsche Bundesbank afholdt Tilsynsrådet også et strategisk retreat i Berlin i oktober 2022, hvor medlemmerne mødtes med det lokale fintech-samfund og udvekslede synspunkter om vejen frem for integrationen af SSM og mulige metoder til at øge effektiviteten af tilsynet.

Tilsynsrådets styringsudvalg^[76] holdt syv møder i 2022, som alle blev afholdt via videokonference.

Styringsudvalget holdt yderligere 12 møder med fokus på digitalisering, forenkling af SSM's procedurer og SSM's integration. Alle disse møder blev afholdt som videokonferencer, og alle medlemmer af Tilsynsrådet, som udtrykte interesse herfor, havde mulighed for at deltage.

Tilsynsrådet

I 2022 traf ECB 2.582 tilsynsafgørelser^[77] vedrørende specifikke enheder under tilsyn (diagram 2). Af disse blev 1.360 afgørelser vedtaget af ledere af arbejdsenheder i ECB i overensstemmelse med de generelle rammer for delegation af beslutningsbeføjelser, der vedrører retsakter med relation til tilsynsopgaverne. 1.222 afgørelser blev vedtaget af Styrelsesrådet under ikke-indsigelsesproceduren efter udkast til forslag fra Tilsynsrådet. Disse tal omfatter 213 operationer^[78] (fx etablering af filialer), som ECB implicit har godkendt ved ikke at gøre indsigelse inden for de lovbestemte frister.

Hovedparten af tilsynsafgørelserne vedrørte procedurer for fit & proper-vurderinger (44,9 pct.), SREP (8,7 pct.), nationale beføjelser (9,7 pct.), interne modeller (8,5 pct.), kapitalgrundlaget (7,7 pct.) og ad hoc-rapportering (4,7 pct.).

Ud over endelige udkast til bankspecifikke afgørelser, der blev forelagt Styrelsesrådet til vedtagelse, traf Tilsynsrådet afgørelse om flere horisontale spørgsmål. Disse afgørelser vedrørte navnlig de tilsynsforanstaltninger, der blev iværksat for at imødegå konsekvenserne af den forværrede geopolitiske situation i begyndelsen af året, udarbejdelsen og gennemførelsen af klimarisikostresstesten, forenklingen af vurderingerne af genopretningsplaner og revisionerne af metoden til gennemgang af aktivkvaliteten. Nogle af afgørelserne blev udarbejdet af midlertidige organer med mandat fra Tilsynsrådet. Disse organer bestod af højtstående repræsentanter fra ECB og de kompetente nationale myndigheder. De udførte det forberedende arbejde om emner som fx revisioner af SREP-metoden for markedsrisiko, kreditrisiko og søjle 2-vejledning.

Desuden blev nogle af Tilsynsrådets afgørelser udmøntet i offentlige vejledninger og rapporter, fx ECB's reviderede vejledning om valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten, vejledningen om meddelelse af securitiseringstransaktioner og ECB's rapport om bankernes fremskridt med hensyn til gennemsigtighed i oplysningerne om deres klima- og miljørelaterede risikoprofiler.

Tilsynsrådet traf størstedelen af sine afgørelser ved skriftlig procedure^[79].

32 af de 113 bankkoncerner, som var underlagt ECB's direkte tilsyn i 2022, anmodede om at modtage formelle afgørelser fra ECB på et andet officielt EU-sprog end engelsk (samme antal som i 2021).

Diagram 2

Tilsynsrådets afgørelser i 2022

5.6.2 Arbejdet i Det Administrative Klagenævn

Det Administrative Klagenævn (ABoR) er et ECB-organ, som består af medlemmer, der individuelt og kollektivt er uafhængige af ECB, og som har fået til opgave at revidere afgørelser truffet af Styrelsesrådet i tilsynsspørgsmål, når der foreligger en anmodning om revision, som kan antages til behandling.

I 2022 modtog Det Administrative Klagenævn tre anmodninger om en administrativ revision af ECB's tilsynsafgørelser (tabel 7). En af disse anmodninger blev trukket tilbage af klageren, efter at ECB havde afklaret sagen med klageren uden for Det Administrative Klagenævns procedurer. I det andet tilfælde fandt Det Administrative Klagenævn, at anmodningen ikke kunne antages til behandling, fordi meddelelsen om revision var ufuldstændig og ikke opfyldte de formelle krav i SSM-forordningen og ABoR-afgørelsen.

I det tredje tilfælde vedtog Det Administrative Klagenævn en udtalelse, hvori det foreslog Tilsynsrådet at ændre den påklagede afgørelse, navnlig for yderligere at afspejle proportionalitetsprincippet. I forbindelse med denne sag gennemførte Det Administrative Klagenævn som led i undersøgelsesfasen en mundtlig høring i ECB's lokaler, som gav klageren og ECB endnu en mulighed for at udtale sig om den påklagede afgørelse.

I december 2022 offentliggjorde Det Administrative Klagenævn et dokument om sine otte års erfaring med at revidere ECB's tilsynsafgørelser. I dokumentet beskrives Det Administrative Klagenævns revisionsprocedure, og der redegøres for de vigtigste proceduremæssige og materielle spørgsmål, som Det Administrative Klagenævn har behandlet, og de kriterier, som det har lagt til grund for sine udtalelser.

Concetta Brescia Morra var formand for Det Administrative Klagenævn i 2022. De øvrige medlemmer var Pentti Hakkarainen (fra 1. februar 2022 og næstformand), F. Javier Aríztegui Yáñez, André Camilleri og René Smits. Suppleanterne var Christiane Campill og Damir Odak. Pentti Hakkarainen blev udpeget som formand fra 1. januar 2023. Klagenævnets sammensætning kan ses på ECB Banktilsyns websted.

Tabel 7

Antal revisioner udført af Det Administrative Klagenævn

5.6.3 Reviderede interesseområder for ECB's repræsentanter i Tilsynsrådet

I henhold til SSM-forordningen og afgørelse ECB/2014/4^[80] udnævner Styrelsesrådet fire repræsentanter for ECB til Tilsynsrådet, hvoraf ingen udfører opgaver med direkte tilknytning til ECB's pengepolitiske funktion eller opgaver for en kompetent national myndighed.

ECB's nuværende repræsentanter i Tilsynsrådet er Kerstin af Jochnick, Edouard Fernandez-Bollo, Elizabeth McCaul og Anneli Tuominen. I deres daglige arbejde støtter repræsentanterne formanden og næstformanden for Tilsynsrådet og repræsenterer ECB Banktilsyn både internt og eksternt.

Efter udnævnelsen af Anneli Tuominen 15. juni 2022 blev ECB's repræsentanters interesseområder i Tilsynsrådet revideret og fordelt som vist i tabel 8.

Tabel 8

Interesseområder for ECB's repræsentanter i Tilsynsrådet

5.7 Gennemførelse af adfærdskodeksen

I overensstemmelse med SSM-forordningens artikel 19, stk. 3, har ECB udarbejdet en etisk ramme for højtstående embedsmænd i ECB samt for ECB's ledelse og medarbejdere. Den omfatter den fælles Adfærdskodeks for højtstående embedsmænd i ECB, et særligt kapitel i ECB's personaleregler og Retningslinjen om fastsættelse af en etisk ramme for SSM. Gennemførelsen og den videre udvikling af rammen støttes af ECB's etiske komité, Compliance og Governance-kontoret (CGO) og Etik- og Compliancekomitéen.

På forslag af ECB's uafhængige etiske komité vedtog Styrelsesrådet i november 2022 en forbedret adfærdskodeks for højtstående embedsmænd i ECB, som indførte yderligere restriktioner med hensyn til private finansielle transaktioner samt øgede gennemsigtighedsforpligtelser^[81]. Fra 1. januar 2023 må højtstående embedsmænd kun købe bredt diversificerede instrumenter med en mellemlang til lang investeringshorisont, og de skal indsende lister over private finansielle transaktioner, der er gennemført i det foregående kalenderår.

I overensstemmelse med sit mandat foretog Den Etiske Komité den årlige vurdering af Tilsynsrådets medlemmers interesseerklæringer, inden de blev offentliggjort på ECB Banktilsyns websted. Komitéen besvarede også anmodninger om rådgivning fra højtstående embedsmænd i ECB, der var involveret i banktilsyn, og afgav i den forbindelse 15 udtalelser, hvoraf størstedelen vedrørte aktiviteter efter fratrædelse. I overensstemmelse med sin gennemsigtighedspolitik fortsatte ECB med at offentliggøre Den Etiske Komités udtalelser i forbindelse med alle sager om interessekonflikter, om indtægtsgivende erhvervsvirksomhed efter mandatets ophør samt, fra februar 2022, om planlagte private aktiviteter^[82].

I 2022 indførte CGO en chatbot om etik for hurtigt at besvare ukomplicerede etiske spørgsmål fra medarbejderne. Denne automatisering reducerede antallet af spørgsmål, der krævede input fra CGO-medarbejdere, med næsten 20 pct. fra omkring 2.050 i 2021 til 1.690 i 2022. Omkring 42 pct. af spørgsmålene kom fra medarbejdere i ECB Banktilsyn.

Figur 24

Oversigt over spørgsmål fra medarbejdere i ECB Banktilsyn i 2022

CGO tilbød fortsat specialiserede kurser og e-læringsprogrammer til medarbejderne og organiserede også oplysningskampagner om de etiske rammer, fx Ethics Awareness Week og Open Ethics Days for nye medarbejdere. Oplysnings­kampagnen 2022 fokuserede bl.a. på ECB's restriktioner efter fratrædelse og regler for forhandling af fremtidige erhvervsaktiviteter^[83]. Med henblik på at undgå faktiske eller opfattede "svingdørssituationer" vurderede CGO mulige interessekonflikter, der kunne opstå, hvis medarbejdere overvejede jobtilbud fra den private sektor, og oplyste om gældende regler og afbødende foranstaltninger.

Blandt de medarbejdere, der beskæftigede sig med banktilsyn, og som fratrådte deres stilling i 2022, fik tre midlertidigt forbud mod at påtage sig anden erhvervsmæssig beskæftigelse i overensstemmelse med de etiske rammer. I ni tilfælde blev der indført yderligere beskyttelsesforanstaltninger for at undgå en svingdørssituation. Dette omfattede omfordeling af opgaver, overførsel af personale til andre stillinger og/eller indskrænkning af adgangsrettighederne, således at afkølingsperioden reelt blev gennemført i ansættelsesperioden.

CGO overvågede regelmæssigt, om medarbejderne og de højtstående embedsmænd i ECB efterlevede reglerne om private finansielle transaktioner. Som i de foregående år blev der i denne forbindelse kun identificeret et begrænset antal tilfælde af manglende overholdelse, hvoraf ca. halvdelen havde relation til medarbejdere i ECB Banktilsyn. Ingen af tilfældene vedrørte overlagte forseelser eller andre alvorlige tilfælde af manglende overholdelse af reglerne.

For at afspejle den stigende betydning af etik og compliance blev etik- og compliancekonferencen omdannet til Etik- og Compliancekomitéen (ECC). Efter vedtagelsen af SSM's styrkede etiske rammer i 2021 arbejdede ECC for at fremme en harmoniseret og konsekvent anvendelse af de nye regler blandt de kompetente nationale myndigheder i de lande, der deltager i SSM. Med henblik herpå støttede ECC den igangværende implementering ved at deltage i regelmæssige udvekslinger af synspunkter og ved at rådgive og oplyse om bedste praksis.

5.8 Anvendelse af princippet om adskillelse af de pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaverne

I 2022 blev princippet om adskillelse mellem de pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaverne hovedsagelig anvendt i forbindelse med udvekslingen af oplysninger mellem forskellige politikområder.

I henhold til afgørelse ECB/2014/39 om gennemførelsen af adskillelsen mellem ECB's pengepolitiske funktion og tilsynsfunktion^[84] skulle udvekslingen af oplysninger foregå ud fra "need to know"-princippet. Det enkelte politikområde skulle således påvise, at de oplysninger, der blev anmodet om, var nødvendige for at nå dets politiske mål. I de fleste tilfælde blev adgangen til fortrolige oplysninger givet direkte af den politiske funktion i ECB, der var indehaver af oplysningerne. Dette skete i overensstemmelse med afgørelse ECB/2014/39, som giver mulighed for, at de politiske funktioner direkte kan give adgang til oplysninger, der vedrører anonymiserede data, eller oplysninger, som ikke er politisk følsomme. Der var ikke behov for Direktionens mellemkomst for at løse eventuelle interessekonflikter.

I enkelte tilfælde var det dog nødvendigt at inddrage Direktionen i henhold til afgørelse ECB/2014/39 for at give tilladelse til at udveksle ikke-anonymiserede oplysninger om individuelle banker eller politisk følsomme vurderinger. Der blev givet adgang til dataene efter need to know-princippet – i et begrænset tidsrum – efter at der var foretaget en vurdering af, om der var en forretningsmæssig begrundelse for at sikre, at need to know-kravet hele tiden var opfyldt.

Hvad angår data vedrørende indvirkningen af Ruslands krig i Ukraine på banksektoren, blev nødbestemmelsen i artikel 8 i afgørelse ECB/2014/39 aktiveret af Direktionen i februar 2022. Denne aktivering ophævede kravet om, at udveksling af relaterede oplysninger skal godkendes særskilt af Direktionen, med forbehold af et strengt need to know-krav. I 2021 blev denne undtagelse anvendt på en række dataudvekslinger om bankdata indsamlet i forbindelse med covid-19-pandemien. Også her blev der givet adgang til dataene efter need to know-princippet – i et begrænset tidsrum – efter at der var foretaget en vurdering af, om der var en forretningsmæssig begrundelse for at sikre, at need to know-kravet hele tiden var opfyldt.

Adskillelsen på beslutningsniveau gav ikke anledning til problemer, og det var ikke nødvendigt at inddrage Mæglingspanelet.

5.9 Rammer for datarapportering

5.9.1 Udvikling af rammerne for datarapportering

ECB's Centralised Submission Platform (CASPER) giver eksterne organisationer mulighed for sikkert at indberette strukturerede data til ECB via ECB Identity Portal med henblik på central identifikation. Dataene valideres automatisk, og resultaterne kan drøftes med de relevante ECB-team via platformen. CASPER havde 3.100 interne og eksterne brugere i 2022 og nåede dermed en væsentlig milepæl i brugstesten. ECB vil fortsat bruge CASPER til at indsamle tilsynsmæssige ad hoc-forespørgsler fra bankerne med det formål at erstatte mindre effektive procedurer, fx e-mail-udvekslinger eller fælles mapper.

I 2022 gjorde ECB og de kompetente nationale myndigheder betydelige fremskridt med hensyn til at gennemføre foranstaltninger til yderligere harmonisering af den fælles praksis for indsamling af tilsynsdata ved hjælp af den "sekventielle metode"^[85]. Disse krav har til formål at skabe et sæt fælles minimumsstandarder, der skal harmonisere de fremgangsmåder, der anvendes i SSM til indsamling, validering og formidling af tilsynsdata, og at skabe lige vilkår for institutterne under tilsyn.

Formålet med databasen til indsamling af data inden for rammerne af SSM^[86] er at identificere metoder til at mindske bankernes indberetningsbyrde ved at fjerne overlappende dataanmodninger fra tilsynsmyndigheder. Databasen blev regelmæssigt opdateret i 2022 og blev anvendt i de tematiske gennemgange om strømlining af indberetningskravene, og inden der blev sendt nye horisontale anmodninger til signifikante institutter.

I 2022 udvidede ECB indholdet af den kvartalsvise banktilsynsstatistik, der offentliggøres i afsnittet Supervisory data på banktilsynets websted, med nye indikatorer for lån og forskud, der er genstand for en gennemgang af værdiforringelser (faser), fra april 2022. Desuden begyndte ECB fra 2. kvartal 2022 at offentliggøre net stable funding ratio og andelen af misligholdte lån ekskl. kassebeholdninger i centralbanker og andre anfordringsindskud. Statistikkernes synlighed blev forbedret betydeligt med tilføjelsen af et visuelt banner på startsiden for ECB Banktilsyns websted, som viser de vigtigste parametre. For første gang offentliggjorde ECB også søjle 3-oplysninger for individuelle enheder om udvalgte oplysningsskemaer om modpartsrisiko. ECB sammenholdt de udvalgte offentliggørelseskrav under søjle 3 og den lovpligtige indberetning, hvilket medførte en betydelig forbedring af datakonsistensen.

5.9.2 Informationsstyring

SSM's informationsstyringssystem (IMAS) er en integreret række centrale IT-systemer, der dagligt anvendes af de europæiske banktilsynsmyndigheder og de institutter, som de fører tilsyn med. Systemet omfatter procesapplikationer, som tilsynsmedarbejderne bruger til at udføre deres daglige opgaver (IMAS), en indberetnings- og analysetjeneste, der bruges til at hente og behandle tilsynsrapporter (IDRA), og en internetapplikation, hvor banker under tilsyn kan oprette digital forbindelse til tilsynsmyndighederne ved at indsende ansøgninger og meddelelser via onlineformularer (IMAS-portalen). IMAS integrerer nyudviklede suptech-værktøjer, hvor det er relevant og nødvendigt.

I 2022 fortsatte udviklingen af IMAS i takt med ændringerne i det finansielle system og dets lovgivningsmæssige rammer og i takt med ændringer af SSM's metode og strategi. De nye tiltag i 2022 påvirkede de centrale tilsynsprocesser og omfattede i) nye procedurer, der blev føjet til IMAS for at afspejle den opdaterede SREP-metode for 2022, ii) forbedringer af det rapporteringsoutput, som SSM's besluttende organer har modtaget, iii) et nyt modul til signifikansvurdering og -registrering af institutter, iv) en modernisering af modulet til sporing og overvågning af tilsynsresultater og dertil knyttede tilsynsforanstaltninger og v) implementering af de nye specialiserede elementer vedrørende fit & proper-vurderinger. Parallelt hermed blev der gennemført en betydelig teknisk opgradering af IMAS' centrale infrastruktur for at muliggøre integrationen med andre ECB-systemer, fx suptech-applikationer.

I 2022 blev IMAS-portalen udvidet med nye tilsynsprocesser, navnlig indgivelse af ansøgninger om nye licenser fra kreditinstitutter og investeringsselskaber, finansielle holdingselskabers godkendelser og undtagelser for signifikante koncerner under tilsyn og frivillig inddragelse af licenser samt meddelelser om ikke-væsentlige modelændringer og outsourcingordninger. Yderligere forbedringer af de procedurer, der allerede behandles via IMAS-portalen, omfatter en fælles formular til indgivelse af fit & proper-ansøgninger og en forbedret formular til indgivelse af ansøgninger under pasordningen i overensstemmelse med Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds opdaterede retningslinjer.

6 Rapportering om budgetforbruget

6.1 Udgifter i 2022

I henhold til SSM-forordningen skal ECB afsætte tilstrækkelige ressourcer til at varetage sine tilsynsopgaver effektivt. Disse ressourcer finansieres via et tilsynsgebyr, som opkræves fra de enheder, der er underlagt ECB's direkte og indirekte tilsyn.

Udgifterne til tilsynsopgaver opføres særskilt i ECB's budget. Udgifterne består af direkte udgifter til ECB Banktilsyns funktion. Tilsynsfunktionen benytter sig også af fælles tjenester, som leveres af ECB's eksisterende støtteforretningsområder^[87].

Budgetmyndigheden i ECB ligger hos Styrelsesrådet. Det vedtager ECB's årlige budget på grundlag af et forslag fra Direktionen i samråd med formanden og næstformanden for Tilsynsrådet vedrørende anliggender i tilknytning til banktilsyn. Styrelsesrådet bistås af Budgetkomitéen, hvis medlemmer kommer fra alle de nationale centralbanker i Eurosystemet og ECB. Budgetkomitéen bistår Styrelsesrådet ved at evaluere ECB's rapporter om budgetplanlægning og overvågning.

I 2022 var de faktiske årlige udgifter til ECB's tilsynsopgaver 593,8 mio. euro, hvilket var 4,9 pct. lavere end det skøn på 624,1 mio. euro, der blev meddelt i marts 2022.

Udgifterne til tilsynsopgaver i 2022 steg med 2,8 pct. i forhold til 2021, hvor de lå på 577,5 mio. euro. Dette afspejler den igangværende gradvise tilbagevenden til et mere normalt aktivitetsniveau inden for banktilsyn, navnlig i forbindelse med det direkte tilsyn med signifikante institutter, hvor antallet af inspektioner på stedet er vendt tilbage til niveauet før pandemien (se afsnit 1.3.2). Stigningen i horisontale opgaver og omkostninger til specialiserede tjenesteydelser kan tilskrives den løbende udvikling i og forbedringer af IT-systemer til banktilsyn. Yderligere oplysninger om disse aktiviteter findes i afsnit 5.9.

Tabel 9

Udgifter til ECB's tilsynsopgaver opdelt efter funktion (2020-22)

(mio. euro)

Klassifikationerne i tabel 9 anvendes til at identificere, hvilken andel af de årlige udgifter der skal dækkes af de årlige tilsynsgebyrer, som enhederne under tilsyn betaler på grundlag af deres tilsynsstatus som henholdsvis signifikant eller mindre signifikant. Ifølge den metode til opdeling af årlige tilsynsgebyrer, der er fastsat i gebyrforordningens artikel 8^[88], skal udgifterne til horisontale opgaver og specialiserede tjenester tildeles proportionelt i forhold til de samlede udgifter til henholdsvis tilsynet med signifikante institutter og udgifterne til overvågningen af tilsynet med mindre signifikante institutter. For hver gruppe er der også opgivet indberettede udgifter til de fælles tjenester, som ydes af ECB's støtteforretningsområder.

Tabel 10 indeholder mere granulære data om udgifterne baseret på de gennemførte aktiviteter, navnlig:

• eksternt tilsyn og overvågning, hvor udgifterne til ECB's deltagelse i de fælles tilsynsteam og overvågningen af mindre signifikante banker eller bankkoncerner er indarbejdet
• ECB's deltagelse i inspektioner på stedet, herunder grænseoverskridende missioner
• politiske, rådgivende og lovgivningsmæssige funktioner, herunder signifikansvurderinger, tilladelser, samarbejde med andre organer, metodologi og planlægning, kvalitetssikring af tilsynet og håndhævelses- og sanktionsprocedurer
• krisestyring
• makroprudentielle opgaver, herunder opgaver i forbindelse med stresstest og tilsynspolitikker
• tilsynsstatistikker vedrørende rammerne for datarapportering
• Tilsynsrådets, dets sekretariats og de juridiske tjenesters beslutningstagning.

Tabel 10

Udgifter til ECB's tilsynsopgaver

(mio. euro)

Udgifterne til inspektioner på stedet steg med næsten 60 pct. i 2022, hvilket afspejler en tilbagevenden til et mere normalt aktivitetsniveau på stedet efter nedlukningen, hvor antallet af inspektioner på stedet nu er vendt tilbage til niveauet før pandemien. De løbende forbedringer af IT-systemer til banktilsyn medførte øgede omkostningerne inden for de politiske, rådgivende og lovgivningsmæssige funktioner. I disse funktioner afspejles også en omfordeling af omkostninger i forbindelse med tilsynsteknologier (suptech-projekter) fra Tilsynsråd, sekretariat og tilsynslovgivning i 2022. Stigninger i udgifterne til tilsyn blev delvis opvejet af et fald i udgifterne til makroprudentielle opgaver, da Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds toårige stresstest ikke blev gennemført i 2022.

Som supplement til de interne ressourcer gør ECB brug af ydelser, som leveres af eksterne konsulenter. Som en løsning på midlertidige ressourceproblemer yder konsulenterne enten specialiseret ekspertbistand eller integreret konsulentbistand under kvalificeret intern vejledning. I 2022 var ECB's udgifter til konsulentbistand til centrale tilsynsopgaver på 40,8 mio. euro, en stigning på 2,0 mio. euro i forhold til 2021. Disse udgifter omfattede 13,2 mio. euro til udvikling af IT-systemer, 7,0 mio. euro til omfattende vurderinger og 20,0 mio. euro til tilsynsopgaver på stedet, herunder grænseoverskridende missioner. Yderligere oplysninger om disse aktiviteter findes i kapitel 1. Desuden blev konsulentomkostninger på 10,4 mio. euro henført direkte til banktilsyn. Disse omkostninger stammede fra områder, der understøtter banktilsynsfunktionen, og vedrørte primært drift og videreudvikling af IT-systemer.

I 2022 var der en betydelig stigning i udgifterne til forretningsrejser i forbindelse med det direkte tilsyn med signifikante institutter og mindre signifikante institutter, idet udgifterne beløb sig til 6,8 mio. euro mod 0,3 mio. euro i 2021. Dette afspejler ECB Banktilsyns tilbagevenden til et mere normalt aktivitetsniveau for tilsyn på stedet.

Opdelingen af omkostninger mellem udgifter, der direkte kan tilskrives ECB Banktilsyn, og udgifter til fælles tjenester var stort set den samme som året før (figur 25).

Figur 25

Omkostninger til ECB's tilsynsopgaver efter omkostningskategori

(mio. euro)

De direkte tilknyttede udgifter består af udgifter til personale, der udfører centrale tilsynsopgaver, tilsynsmæssige initiativer (herunder omkostninger relateret til omfattende vurderinger), andre driftsudgifter som fx forretningsrejser og uddannelse, særlig IT-teknologi som fx IMAS og STAR-platformen (Stress Test Account Reporting) og relaterede projekter samt suptech.

Kategorien fælles tjenester omfatter tjenester, der anvendes af både ECB's centralbank- og banktilsynsdel. De er opdelt som følger: bygnings- og facilitetsforvaltning, personaleforvaltning, fælles IT-tjenester, fælles juridiske, revisions- og administrative tjenester, kommunikations- og oversættelsestjenester samt øvrige tjenester. Omkostningerne til de fælles tjenester fordeles mellem de enkelte funktioner ved hjælp af en omkostningsfordelingsmekanisme, der anvender branchestandardiserede parametre som fx fuldtidsækvivalenter, kontorareal og antal oversættelsesanmodninger. Da ECB gør sit yderste for at gennemføre effektivitetsforbedringer, justeres parametrene for omkostningsfordelingen rutinemæssigt.

I 2022 beløb de samlede faktiske udgifter sig til 593,8 mio. euro. De direkte tilknyttede omkostninger beløb sig til 351,4 mio. euro, og de fælles tjenester beløb sig til 242,4 mio. euro, dvs. henholdsvis 59,2 pct. og 40,8 pct. af de faktiske udgifter (hvilket stort set svarer til 2021, hvor de var henholdsvis 58,5 pct. og 41,5 pct.).

Amortiseringen af IMAS og STAR bidrog til øgede udgifter til direkte tilknyttet informationsteknologi og relaterede projekter, som beløb sig til 22,9 mio. euro i 2022. Direkte tilknyttede udgifter til suptech udgjorde 20,8 mio. euro. Stigningen i andre driftsudgifter afspejler udgifter som følge af en gradvis tilbagevenden til et mere normalt aktivitetsniveau for tilsyn på stedet.

I 2022 faldt udgifterne til fælles tjenester let med 2,8 mio. euro i forhold til 2021. Stigningen kan ses på tværs af de fleste omkostningskategorier, hvilket igen hovedsagelig afspejler en tilbagevenden til et mere normalt aktivitetsniveau.

6.2 Banktilsynsgebyrer i 2023

Under hensyntagen til det tidligere og forventede forbrug af de planlagte udgifter har ECB fortsat sin konservative tilgang i forbindelse med skøn over udgifterne for 2023, hvilket har resulteret i et anslået tilsynsgebyr for 2023 på 649,0 mio. euro. ECB's budgetloft for tilsynsopgaverne i 2023 er på 705,6 mio. euro. I dette skøn tages der hensyn til den forventede fortsatte tilbagevenden til et mere normalt aktivitetsniveau, indførelsen af nye IT-tjenester i forbindelse med de løbende investeringer i suptech-projekter samt internaliseringen af konsulentomkostninger i forbindelse med undersøgelser af lokale og interne modeller, som opvejes af et fald i udgifterne til konsulentbistand.

I overensstemmelse med ECB's forpligtelse til at stabilisere omkostningerne for hele organisationen senest i 2023 forventer ECB en stabilisering af de planlagte udgifter inden for de nuværende mandater. ECB vil dog fortsat være fleksibel i sin reaktion på uventede eksterne faktorer. Der er truffet foranstaltninger til at sikre, at ECB holder sig inden for stabiliseringsmålet, også under hensyntagen til virkningen af inflationen.

Tabel 11

ECB Banktilsyns anslåede udgifter i 2023 opdelt efter funktion

(mio. euro)

De årlige tilsynsgebyrer i 2023, som bliver opkrævet i 2024, kendes først efter udgangen af gebyrperioden. De vil omfatte de faktiske udgifter for hele 2023 korrigeret for beløb tilbagebetalt til eller opkrævet fra enkelte banker i forbindelse med tidligere gebyrperioder, betalinger af påløbne renter som følge af sene betalinger og gebyrer, som det ikke har været muligt at inddrive. Andelen af det samlede beløb, der skal opkræves hos de enkelte kategorier i 2023, anslås at være 95,3 pct. for de signifikante institutters vedkommende og 4,7 pct. for de mindre signifikante institutter.

Tabel 12

Anslåede udgifter i 2023 til ECB's tilsynsopgaver

(mio. euro)

6.3 Gebyrrammen for 2022

Gebyrforordningen udgør sammen med SSM-forordningen den retlige ramme for ECB's opkrævning af et årligt tilsynsgebyr til dækning af udgifterne i forbindelse med tilsynsopgaverne. I gebyrforordningen og den dermed forbundne afgørelse^[89] opstilles metoden i) til at fastsætte de samlede årlige tilsynsgebyrer, ii) til at beregne det beløb, som det enkelte institut under tilsyn skal betale, og iii) til opkrævning af det årlige tilsynsgebyr.

6.3.1 Det samlede beløb, der skal opkræves for gebyrperioden 2022

Det årlige tilsynsgebyr, der skal opkræves for gebyrperioden 2022, udgør 593,7 mio. euro. Dette beløb består næsten udelukkende af de faktiske årlige omkostninger i 2022 på 593,8 mio. euro, med en korrektion på 37.690 euro for en (netto)godtgørelse til individuelle banker for tidligere gebyrperioder og 133.955 euro for modtagne morarenter, hvilket svarer til en samlet korrektion på 96.265 euro.

Det årlige tilsynsgebyr kan også korrigeres for afskrevne beløb, som ikke kunne inddrives. En sådan korrektion var ikke nødvendig i 2022.

Det beløb, som skal dækkes ind gennem de årlige tilsynsgebyrer, opdeles i to dele. Opdelingen er knyttet til den status, som enhederne under tilsyn har, som enten signifikant eller mindre signifikant, og som afspejler, i hvor høj grad de er underlagt ECB's tilsynsmæssige kontrol. Udgifterne fordeles på institutkategorierne på grundlag af en metode, der giver mulighed for løbende forbedringer og rettidige korrektioner, og som sikrer, at fordelingen løbende forbedres over tid.

I 2022 er det samlede beløb, som skal opkræves fra signifikante institutter, 566,7 mio. euro. For de mindre signifikante institutters vedkommende er det 27,0 mio. euro. Det svarer til henholdsvis 95,5 pct. og 4,5 pct. af de samlede omkostninger til banktilsyn.

Tabel 13

Indtægter i forbindelse med banktilsynsopgaver i alt

(mio. euro)

6.3.2 Individuelle tilsynsgebyrer

På bankniveau beregnes gebyrerne i forhold til bankens størrelse og risikoprofil ved hjælp af de årlige gebyrfaktorer, som bankerne under tilsyn indberetter. For de fleste bankers vedkommende er referencedatoen for dataene 31. december det foregående år. For banker, der for nylig er kommet under tilsyn på det højeste konsolideringsniveau inden for gebyrperioden, baserer ECB beregningen på de samlede aktiver og den samlede risikoeksponering, som banken har indberettet på referencedatoen tættest på den 31. december. Disse tal anvendes derefter til at beregne en variabel gebyrkomponent for alle de måneder, som gebyrdebitor skal betale et tilsynsgebyr for^[90]. Det beregnede tilsynsgebyr pr. bank opkræves og betales efterfølgende årligt.

Diagram 3

Den variable gebyrkomponent afhænger af bankens størrelse og risikoprofil

Tilsynsgebyret fastsættes på det højeste konsolideringsniveau i de medlemsstater, der deltager i Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM). Det omfatter en variabel gebyrkomponent og en minimumsgebyrkomponent. Sidstnævnte gælder for alle banker og udgør 10 pct. af det samlede beløb, der skal inddrives. For de mindste signifikante banker med samlede aktiver, der ikke overstiger 10 mia. euro, og de små mindre signifikante banker med samlede aktiver, der ikke overstiger 1 mia. euro, halveres minimumsgebyrkomponenten.

I henhold til gebyrforordningens artikel 7 ændres tilsynsgebyret i tilfælde af følgende ændringer i en individuel banks situation: i) enheden under tilsyn ændrer status, dvs. at enheden omklassificeres fra signifikant til mindre signifikant eller omvendt, ii) der gives tilladelse til en ny enhed under tilsyn, eller iii) en eksisterende tilladelse inddrages. Overgangen til fakturering efter gebyrperiodens afslutning betyder, at hovedparten af ændringerne med relation til artikel 7, som finder sted inden for året, medtages i standardgebyrberegningerne. Som følge heraf beløb ECB's nye afgørelser om tilsynsgebyrer sig kun til 37.690 euro i 2022, som indgår i de årlige tilsynsgebyrer, der faktureres for gebyrperioden 2022.

Nærmere oplysninger om tilsynsgebyrer findes på ECB Banktilsyns websted. Afsnittet opdateres jævnligt og indeholder nyttig, praktisk information på alle officielle EU-sprog.

6.4 Andre indtægter i relation til banktilsynsopgaverne

ECB har ret til at pålægge enheder under tilsyn administrative sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelser i henhold til EU's gældende banklovgivning om tilsynsmæssige krav (herunder ECB's tilsynsafgørelser). De dermed forbundne indtægter medtages ikke i beregningen af de årlige tilsynsgebyrer, ligesom tilbagebetalingen af sådanne sanktioner ikke medregnes, hvis tidligere afgørelser om sanktioner ændres eller ophæves. I stedet indregnes de pågældende beløb i ECB's resultatopgørelse. I 2022 beløb de indtægter, der opstod som følge af sanktioner, som ECB pålagde enheder under tilsyn, sig til 12,2 mio. euro.

7 Retsakter vedtaget af ECB

De retsakter, som ECB har vedtaget, omfatter forordninger, afgørelser, retningslinjer, henstillinger og instrukser til kompetente nationale myndigheder (omtalt i artikel 9, stk. 1, tredje afsnit, i SSM-forordningen og artikel 22 i SSM-rammeforordningen). I dette afsnit findes en liste over de retlige instrumenter på banktilsynsområdet, der blev vedtaget af ECB i 2022 og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og på EUR-Lex. Listen omfatter retsakter, der er vedtaget i henhold til SSM-forordningens artikel 4, stk. 3, og andre relevante retsakter.

7.1 ECB's forordninger

ECB/2022/14
Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2022/504 af 25. marts 2022 om ændring af forordning (EU) 2016/445 om udøvelsen af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten (ECB/2016/4) (ECB/2022/14) (EUT L 102 af 30.3.2022, s. 11)

7.2 Andre retlige instrumenter end forordninger

ECB/2022/2
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2022/134 af 19. januar 2022 om fastsættelse af fælles regler for Den Europæiske Centralbanks overførsel af tilsynsmæssige oplysninger til myndigheder og organer med henblik på at udføre de opgaver, som den er blevet overdraget ved Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (ECB/2022/2) (EUT L 20 af 31.1.2022, s. 275)

ECB/2022/6
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2022/368 af 18. februar 2022 om ændring af afgørelse (EU) 2015/2218 om proceduren til udelukkelse af medarbejdere fra formodningen om, at de har en væsentlig indflydelse på et kreditinstitut under tilsyns risikoprofil (ECB/2022/6) (EUT L 69 af 4.3.2022, s. 117)

ECB/2019/7
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2022/514 af 1. marts 2022 om det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2021 (ECB/2022/7) (EUT L 103 af 31.3.2022, s. 14)

ECB/2022/12
Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2022/508 af 25. marts 2022 om ændring af Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2017/697 om kompetente nationale myndigheders udøvelse af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten, for så vidt angår mindre signifikante institutter (ECB/2017/9) (ECB/2022/12) (EUT L 102 af 30.3.2022, s. 34)

ECB/2022/13
Den Europæiske Centralbanks henstilling af 25. marts 2022 om ændring af henstilling ECB/2017/10 om fælles specifikationer for kompetente nationale myndigheders udøvelse af nogle af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten, for så vidt angår mindre signifikante institutter (ECB/2022/13) (EUT C 142 af 30.3.2022, s. 1)

ECB/2022/33
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2022/1981 af 10. oktober 2022 om de kompetente myndigheders anvendelse af Det Europæiske System af Centralbankers tjenester (ECB/2022/33) (EUT L 272 af 22.10.2022, s. 22)

ECB/2022/34
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2022/1982 af 10. oktober 2022 om de kompetente myndigheders og samarbejdende myndigheders anvendelse af Det Europæiske System af Centralbankers tjenester og om ændring af afgørelse ECB/2013/1 (ECB/2022/34) (EUT L 272 af 20.10.2022, s. 29)