Menu

Forord af Christine Lagarde,
formand for ECB

2020 var et år præget af coronapandemien (covid-19) og den kraftige økonomiske nedgang, som fulgte. ECB, det europæiske banktilsyn og de nationale regeringer arbejdede sammen om en koordineret reaktion på krisen og ydede i den forbindelse en hidtil uset støtte for at holde hånden under folk, virksomheder og økonomien som helhed i denne vanskelige tid.

Den nuværende krise har vist fordelene ved at have et fælles europæisk regelsæt og en fælles tilsynsmyndighed i bankunionen. ECB Banktilsyn har ved at kræve, at hele banksystemet skal leve op til en højere fælles tilsynsstandard, sikret, at bankerne er bedre rustede til at modstå alvorlige stød som det aktuelle. Jeg er i denne sammenhæng også glad for at have hilst Bulgarien og Kroatien velkommen i bankunionen sidste år. Jeg ser frem til, at de kan høste de fordele, som harmoniserede regler og – i sidste instans – en fælles valuta kan have for finansiel stabilitet, modstandskraft og økonomisk vækst.

De europæiske banker havde ved begyndelsen af krisen solide kapital- og likviditetsbuffere og en robust operationel kapacitet. Og de har indtil videre vist, at de har stor modstandskraft. De har været i stand til at modstå tab og holde kreditudbuddet stort set stabilt og forhindrer derved en stor stigning i antallet af konkursramte virksomheder og husholdninger.

Når støtteforanstaltningerne begynder at udløbe i de forskellige europæiske lande, er det dog sandsynligt, at der kommer flere sårbarheder til syne, i takt med at den stigende gældsætning i økonomien bliver tydelig. Som konsekvens heraf vil bankerne blive mere eksponerede over for kreditrisiko, som – sammen med potentielle markedsjusteringer – kan forværre deres kapitalposition.

Samtidig vil krisen forværre de strukturelle problemer, der har været en hindring for effektiviteten i den europæiske banksektor de senere år. De europæiske bankers indtjening har i lang tid været afdæmpet. Dette vil sandsynligvis også være tilfældet i 2021, idet kredittabene ventes at stige. Sammen med den nuværende overkapacitet i banksystemet vil det betyde, at bankerne fortsat bliver nødt til at styrke deres governance, forbedre omkostningseffektiviteten og sprede deres indtægtskilder for bedre at kunne understøtte den økonomiske genopretning.

Endelig bliver vi nødt til at fortsætte med at se fremad. I 2020 offentliggjorde vi ECB's vejledning vedrørende klima- og miljørelaterede risici, som har gjort os førende på verdensplan, når det gælder håndteringen af risici i forbindelse med klimaforandringer. Pandemien har desuden givet et klart skub i retning af digitalisering. I denne sammenhæng vil det nødvendigvis være en prioritet at holde sig ajour med cyber- og IT-risici.

Sidst men ikke mindst er vi nødt til at fuldføre bankunionen. En styrket fælles europæisk tilgang, hvor det er muligt, viste sig at være effektiv til at løse udfordringerne i 2020. Den vil også spille en afgørende rolle i skabelsen af en holdbar genopretning i de kommende år.


Indledning: interview med Andrea Enria, formand for Tilsynsrådet

2020 var et helt usædvanligt år. Hvad er de vigtigste erfaringer, du har gjort dig i løbet af året?

Det var et usædvanligt år med mange udfordringer. Ikke alene oplevede vi et økonomisk stød uden lige, der blev udløst af pandemien, vi var også pludselig – ligesom alle andre i Europa – nødt til at blive hjemme og havde kun virtuel kontakt til vores kolleger. Mange af os har en slægtning, ven eller kollega, der har haft coronavirus (covid-19). Og vi har desværre også mistet kolleger under pandemien.

Men på trods af vanskelighederne tog vi allesammen udfordringen op. Vi arbejdede sammen, og vi kom med en hurtig europæisk reaktion på den krise, der var under udvikling. Vi bekendtgjorde vores første beslutninger 12. marts 2020, kun tre dage efter de første landsdækkende nedlukninger i Europa.

Jeg var imponeret over den fælles målbevidsthed, som prægede vores arbejde. Den var synlig på alle niveauer: i Tilsynsrådet, i og på tværs af afdelingerne i deres samarbejde med de kompetente nationale myndigheder, i de fælles tilsynsteam og mere generelt. Dette udfordrende år mindede os om, hvor vigtig en rolle vi har, og hvor tilfredsstillende det er at arbejde sammen til fælles bedste – for at beskytte den finansielle stabilitet i en tid med øget usikkerhed og stor bekymring.

Hvordan bidrog det europæiske banktilsyn helt præcist til den globale reaktion på pandemien?

Vores umiddelbare mål var at sikre, at bankerne kunne fortsætte med at yde finansiel støtte til levedygtige husholdninger og små og store virksomheder, så man kunne undgå anden runde-effekter af en kreditklemme. Dette krævede, at vi ret hurtigt ændrede vores fokus i tilsynet. Vi tilbød bankerne midlertidige kapitallettelser og operationelle lempelser, så de fik et pusterum og kunne fortsætte långivningen til husholdninger og små og store virksomheder og absorbere de tab, der var skabt af en af de mest barske recessioner, vi har set.

De lempelser, du nævner, blev opfattet som et ønske om at være mindre streng. Er du enig i det synspunkt?

Lempelserne er på ingen måde i strid med vores mandat, nemlig at varetage et stringent banktilsyn af høj kvalitet. Efter krisen i 2008-09 gjorde vi en stor indsats for at sikre, at bankerne opbyggede kapital- og likviditetsbuffere i gode tider, som så kunne bruges i dårlige tider. De dårlige tider er kommet med covid-19-krisen. Derfor har vi handlet i overensstemmelse med ånd og bogstav i de finansielle reformer, som blev vedtaget efter den finansielle krise.

Derudover opretholdt vi hele tiden vores grundige tilsynskontrol og anmodede bankerne om at måle og styre deres risici korrekt, samtidig med at vi stillede kritiske spørgsmål til deres vurderinger for at sikre, at forsigtighedsniveauet var i overensstemmelse med den øgede usikkerhed, som pandemien havde skabt.

Hvor kommer den pragmatiske SREP så ind i billedet?

Som tilsynsmyndighed skal vi være agile. Vi er nødt til at tilpasse os til situationen og justere vores indsats, så vi er mere effektive. Samtidig med at vi fortsatte med at følge Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer, besluttede vi, at tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) i 2020 skulle fokusere på, hvordan bankerne håndterede de udfordringer og risici for kapital og likviditet, der skyldtes krisen. Samtidig holdt vi søjle 2-kravene (P2R) og søjle 2-vejledningen (P2G) uændrede og besluttede ikke at opdatere SREP-scorerne, medmindre særlige omstændigheder, som berørte individuelle banker, begrundede en ændring. Vi meddelte bankerne vores tilsynsmæssige bekymringer ved brug af kvalitative henstillinger og anvendte en målrettet tilgang til indsamlingen af information til de interne procedurer til vurdering af kapital- og likviditetsgrundlaget. Hvis vi havde gennemført SREP på samme måde som i de foregående år ved brug af informationer, som ville have været forældede og bagudrettede, ville vi ikke have opfyldt vores tilsynsmæssige formål i den særlige situation, som var forårsaget af covid-19.

Hvordan har covid-19-krisen påvirket europæiske banker?

Da pandemikrisen begyndte, var bankerne i langt bedre form end ved starten af den foregående krise. Da krisen tog rigtig fat, oplevede nogle banker at blive overvældet af et meget højt antal låneanmodninger, især da der blev indført statsstøtteprogrammer med statsgaranterede lån og moratorier for tilbagebetaling. Men de pågældende banker var i stand til hurtigt at tilpasse sig, og de bidrog til at sikre en jævn strøm af kreditgivning til virksomheder og husholdninger. Långivningen til virksomheder og husholdninger fortsatte med at stige i 2020, selvom stigningen blev langsommere i 3. kvartal. Og sammenlignet med udviklingen under den finansielle krise meldte bankerne om en langt mere moderat stramning af kreditstandarderne efter pandemiens første bølge.

I 2. kvartal 2020 analyserede vi banksektorens potentielle sårbarheder i forskellige scenarier. Analysen viste, at banksektoren i et centralt scenario med en meget hård recession, hvor BNP i euroområdet faldt med 8,7 pct. i 2020, efterfulgt af en temmelig robust genopretning i 2021-22, ville være i stand til at modstå virkningerne af stødet på dens aktivkvalitet og kapital.

Hvilken risiko viste sig at være den mest presserende for bankerne under pandemien?

Covid-19-krisen har øget risikoen for en yderligere opbygning af misligholdte lån (NPL), fordi kvaliteten af aktiverne på bankernes balancer forringes. Det høje aggregerede NPL-niveau i euroområdet var allerede blevet identificeret som et fokusområde for tilsynet i begyndelsen af 2020, dvs. før covid-19-krisen, og der er nu en øget risiko for alvorlige "cliff-effekter", når de offentlige støtteforanstaltninger begynder at udløbe.

Hvordan vil ECB Banktilsyn imødegå denne risiko?

Da krisen begyndte, meddelte vi bankerne, at vi ville være fleksible på flere områder, når vi gennemfører ECB's vejledning om NPL, for at hjælpe dem med at håndtere virkningen af den økonomiske nedgang. Vi gav også banker med et højt NPL-niveau mere tid, indtil marts 2021, til at forelægge deres strategier for reduktion af NPL.

Samtidig forsøgte vi at få et klart billede af kvaliteten af bankernes aktiver og sikre, at de proaktivt håndterer nye NPL. Bankerne skal have faste strategier for overvågning og håndtering af forringelser af udlån, så de kan identificere risiciene på et tidligt tidspunkt og aktivt håndtere eksponeringer mod nødlidende kunder. Vi vil fortsat holde et vågent øje med, hvor effektivt bankerne implementerer disse strategier under krisen, og vi vil være i løbende kontakt med bankerne for at finde måder, hvorpå værdiforringede bankaktiver hurtigt kan håndteres.

Hvilke andre bankrisici er opstået under krisen?

Den europæiske banksektor led allerede under en strukturel ineffektivitet, da krisen satte ind. Det europæiske banktilsyn havde allerede identificeret lav rentabilitet, lav omkostningseffektivitet og bekymring om holdbarheden af bankernes forretningsmodeller som de højest prioriterede bekymringer, der skulle adresseres. Krisen har fremhævet disse svagheder yderligere og vist, hvor bydende nødvendigt det er at adressere dem.

Sidste år udtalte du, at konsolidering var en af de måder, lav rentabilitet kunne håndteres på. Er der gjort fremskridt på det område?

Ja det er der. Jeg synes, ECB og bankerne har taget nogle skridt i den rigtige retning.

I 2020 lancerede vi en offentlig høring om vejledningen om den tilsynsmæssige tilgang til konsolidering i banksektoren. Den færdige vejledning, der blev offentliggjort i begyndelsen af 2021, præciserer vores tilgang til spørgsmålet og bekræfter, at vi støtter virksomhedssammenslutninger, der er veludformede og velgennemførte.

Vi ser også en opmuntrende tendens til, at bankerne går i gang med konsolideringer. Intesa Sanpaolo og UBI Banca, CaixaBank og Bankia og Unicaja Banco og Liberbank har alle været proaktive i denne henseende. Det har sat gang i nye drøftelser i bestyrelserne i andre banker. Ikke alene kan velplanlagte virksomhedssammenslutninger bidrage til, at bankerne bliver mere omkostningseffektive, investerer mere i digital omstilling og i sidste ende styrker deres rentabilitet, de kan også være med til at fjerne den overskydende kapacitet i banksystemet, som blev skabt i tiden op til den finansielle krise.

Hvordan adresserer ECB Banktilsyn klimarelaterede risici?

Bankerne bør anvende en strategisk, fremadrettet og omfattende tilgang til klimarelaterede risici. De europæiske tilsynsmyndigheder vil fokusere på, hvorvidt bankerne lever op til de forventninger, som er opstillet i ECB's vejledning om klima- og miljørelaterede risici, der blev offentliggjort i november 2020 efter en offentlig høring. I 2021 vil vi anmode bankerne om at foretage en selvevaluering i lyset af de tilsynsforventninger, der er opstillet i vejledningen, og udarbejde handlingsplaner på dette grundlag. Vi vil så benchmarke bankernes selvevalueringer og planer og stille kritiske spørgsmål til dem under tilsynsdialogen. I 2022 foretager vi en fuld tilsynsvurdering af bankernes praksis og træffer om nødvendigt konkrete opfølgende foranstaltninger.

Den nye næstformand for Tilsynsrådet, Frank Elderson, er formand for Network for Greening the Financial System og medformand for Baselkomitéen for Banktilsyns Task Force on Climate-related Financial Risks. Han agter at udnytte synergieffekten fra disse funktioner og ECB's arbejde.

I juli 2020 vedtog ECB afgørelser om etablering af et tæt samarbejde med centralbankerne i Bulgarien og Kroatien. Hvad betyder det for det europæiske banktilsyn?

Det er første gang, to medlemsstater uden for euroområdet har tilsluttet sig Den Fælles Tilsynsmekanisme. Det er en vigtig milepæl for Bulgarien og Kroatien, da det baner vejen for indførelse af euroen i de to lande.

For os betyder det, at ECB i oktober 2020 – efter at have færdiggjort de relevante omfattende vurderinger – påbegyndte det direkte tilsyn med fem banker i Bulgarien og otte banker i Kroatien. Bulgarske og kroatiske tilsynsførende blev medlemmer af de relevante fælles tilsynsteam, og repræsentanter fra landenes centralbanker blev medlemmer af Tilsynsrådet med de samme rettigheder og forpligtelser som alle de øvrige medlemmer, herunder stemmeret. Det var en stor glæde at kunne byde dem velkommen i familien!

I 2020 bidrog ECB til de politiske drøftelser om en europæisk ramme for krisehåndtering. Hvad lagde ECB vægt på i den forbindelse?

Vi fremhævede nogle af de spørgsmål, som er opstået i forbindelse med vores praktiske erfaringer. Et eksempel er overlapningen mellem tilsynsforanstaltninger og foranstaltninger til tidlig indgriben. Det har skabt forvirring og har betydet, at de sidstnævnte foranstaltninger sjældent bliver taget i brug. Lovgivningen bør klart skelne mellem de to sæt af værktøjer, og ECB's beføjelser til tidlig indgriben bør indgå i en EU-forordning. Dette ville forhindre de uønskede forskelle, der opstår, når reglerne gennemføres i national ret. Vi rejste også spørgsmålet om banker, der erklæres for "nødlidende eller forventeligt nødlidende", men som ifølge den nationale ret ikke opfylder de kriterier, der udløser likvidations- og licensinddragelsesprocedurer, og derfor havner i et slags limbo.

Mere overordnet fremførte vi det synspunkt, at der bør tages mere modige skridt til at fuldføre bankunionen. Det skal ske ved at oprette en europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS) og ved at give Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) bredere administrative beføjelser, hvad angår likvidation af banker. Her kan USA's Federal Deposit Insurance Corporation bruges som en model. Indtil da vil yderligere harmonisering på nationalt plan og en mere centraliseret koordinering på europæisk plan (fx via SRB) dog allerede være et skridt i den rigtige retning.

Endelig foreslog Edouard Fernandez-Bollo og jeg i et fælles blogindlæg en mere effektiv tilgang til håndteringen af problemer i grænseoverskridende banker. Hvis datterselskaber og moderselskaber i bankkoncerner kunne indgå en formel aftale om gensidig likviditetsstøtte, som var til deres genopretningsplaner, ville det bidrage til kortlægningen af, hvordan koncernens enheder kunne støtte hinanden, når der opstår problemer, under hensyntagen til lokale behov og begrænsninger. Det ville også gøre det muligt at opstille passende faktorer, der udløser den støtte, som formelt er aftalt, på et tidligt tidspunkt. Dette kunne desuden bidrage til en mere integreret forvaltning af likviditet i gode tider.

Lige siden du tiltrådte embedet, har et af dine primære mål været gennemsigtighed og forudsigelighed i det europæiske banktilsyn. Hvilke fremskridt er der gjort her?

Jeg synes i hvert fald, at vi har gjort tilsynsresultaterne og vores politikker mere gennemsigtige.

Gennemsigtige tilsynsresultater er godt for markederne. Vi fik positive tilbagemeldinger, da vi for første gang offentliggjorde bankspecifikke P2R i januar 2020. Individuelle krav giver et konkret og grundigt indblik i tilsynsmyndighedens opfattelse af en bank med hensyn til det overordnede risikobillede, som kan hjælpe investorerne med at træffe beslutninger på et bedre grundlag. Og det betyder, at bankerne bedre kan vurdere, hvor de står i forhold til andre banker. Vi fortsatte denne praksis i januar i år.

Gennemsigtighed om vores politikker er godt for vores effektivitet og som følge heraf vores omdømme. De banker, der er underlagt tilsyn, er nødt til at forstå, hvad der ligger til grund for vores afgørelser, og vi bør være konsekvente i vores fremgangsmåder, så de kan danne pålidelige forventninger. Jeg synes, vi opnåede en god grad af gennemsigtighed vedrørende covid-19-hjæpeforanstaltningerne med vores skriftlige og mundtlige kommunikation med bankerne og vores kommunikation med offentligheden. Denne gennemsigtighed bør være vores nye normale niveau.

I slutningen af 2020 gennemførte ECB Banktilsyn nogle ændringer i den organisatoriske struktur. Hvad var årsagen til det?

Efter seks år var det på tide, at ECB Banktilsyn gik fra at være en opstartsorganisation til en mere moden organisation med et mere risikofokuseret tilsyn og et øget samarbejde mellem forskellige team.

For at opnå dette organiserede vi generaldirektoraterne for det bankspecifikke tilsyn, så strukturen svarer til forretningsmodellerne i bankerne under tilsyn. Vi indførte et nyt direktorat, Direktoratet for Tilsynsstrategi & Risiko, som varetager strategisk planlægning, foreslår tilsynsprioriteter og sikrer en ensartet behandling af alle banker. Vi oprettede et særligt generaldirektorat for funktioner vedrørende tilsyn på stedet og gav Generaldirektoratet for Horisontalt Tilsyn til opgave at styrke de fælles tilsynsteams risikoekspertise, foretage benchmarkvurderinger, udvikle politikker og vedligeholde metodologier. Et særskilt generaldirektorat, Generaldirektoratet for SSM-Governance & Daglig Drift, understøtter den tilsynsrelaterede beslutningstagning og innovation og administrerer tilladelsesprocedurer. Reorganiseringen bundede i ønsket om at forenkle vores processer og inkorporere teknologisk innovation i tilsynet på tværs af afdelinger.

Jeg er meget stolt af, at vi var i stand til at udarbejde og gennemføre disse ændringer ved hjælp af interne drøftelser og ved at lytte til medarbejderne. Omkring 60 medarbejdere beskæftiget med tilsyn fungerede som forandringsagenter, der sammen med den øverste ledelse hjalp deres kolleger med at tilpasse sig til forandringerne og var stærkt medvirkende til, at reorganiseringen blev en succes.


1 Banktilsynet i 2020

1.1 Bankerne under tilsyn i 2020: resultater og største risici

1.1.1 Euroområdets banksektor er robust

Da covid-19-krisen begyndte, var de signifikante institutters kapitalposition stærkere end under den seneste finansielle krise

Da coronakrisen (covid-19) begyndte, var euroområdets bankers kapitalposition stærkere end under den finansielle krise. Deres aggregerede egentlige kernekapital (CET1) var 14,9 pct. ved udgangen af 2019 (figur 1), og den holdt sig stort set stabil i 2020, med 15,2 pct. i 3. kvartal 2020. Dette skyldtes til dels de ekstraordinære tilsynsmæssige, lovgivningsmæssige og finanspolitiske hjælpeforanstaltninger, der blev truffet som reaktion på krisen. Det blev også midlertidigt henstillet til bankerne, at de undlod at udlodde udbytte eller tilbagekøbe aktier indtil 1. januar 2021, og at de udviste ekstrem forsigtighed med hensyn til udbytte, aktietilbagekøb og variabel løn indtil 30. september 2021.[1]

Figur 1

Signifikante institutters kapitalprocent (overgangsdefinition)

(venstre akse: mia. euro; højre akse: pct.)

Kilde: ECB.

Den samlede gearingsgrad har også været robust under pandemien, idet den var på 5,6 pct. i 3. kvartal 2020 mod 5,7 pct. ved udgangen af 2019. Det er imidlertid muligt, at risici for kapitalgrundlaget først slår igennem på bankernes balancer senere, og at de kan blive forstærket af "cliff-effekter", der indtræffer, når de støtteforanstaltninger, som blev indført i 2020, udløber, fx moratorier, hjemsendelsesordninger, statsgarantier og andre midlertidige lovgivningsmæssige ordninger.[2]

Figur 2

Signifikante institutters gearingsgrad

Kilde: ECB.

Ved årets begyndelse havde bankerne i euroområdet rigelige likviditetsbuffere. I marts begyndte et alvorligt pres fra covid-19-stødet imidlertid at manifestere sig

Basel III-reformerne medførte, at bankerne i euroområdet ved årets begyndelse havde større likviditetsbuffere end ved starten af den finansielle krise. I løbet af marts 2020 begyndte et alvorligt pres fra covid-19-stødet imidlertid at manifestere sig. På efterspørgselssiden efterspurgte erhvervskunder fra sektorer, der var ramt af krisen, omfattende finansiel støtte fra banksektoren ved at trække på deres allerede bevilgede kreditrammer. Desuden udløste store stigninger i volatiliteten på de fleste finansielle markeder marginbetalinger fra centrale clearingsmodparter, mens pengemarkedsforeninger oplevede en udstrømning uden fortilfælde og krævede, at nogle internationalt aktive banker købte deres udestående commercial paper tilbage.

På udbudssiden var bankernes likviditet også begrænset. Centrale finansieringsmarkeder tørrede ud i løbet af marts, hvorved bankerne blev forhindret i at udstede gældspapirer i det usikrede markedssegment, uanset løbetid, samtidig med at de kun var i stand til at rejse midler på det sikrede segment (repoer) med meget korte løbetider. På denne baggrund blev offshore-markederne for finansiering i amerikanske dollar særlig dyre, når de var tilgængelige, hvilket yderligere forstærkede bankernes tilflugt til interne likviditetsbuffere og yderligere kredit fra ECB.

Som led i reaktionen på covid-19-krisen tillod ECB Banktilsyn også bankerne at gøre brug af deres lovbestemte likviditetsbuffer, således at de midlertidigt undlod at opfylde kravet til likviditetsdækningsgrad (liquidity coverage ratio, LCR).[3] Samtidig sikrede en særdeles lempelig pengepolitik, hvor bl.a. reglerne om belånbar sikkerhed blev lempet, en bred adgang til centralbankfinansiering for banker, der er underlagt det europæiske banktilsyn. Eurosystemets gennemsnitlige udestående tilgodehavender steg fra 659 mia. euro i 4. kvartal 2019 til 1.605 mia. euro i 3. kvartal 2020 (figur 3).

Figur 3

Udviklingen i Eurosystemets udestående tilgodehavender

(mia. euro)

Kilde: ECB.

Som følge af en kraftig, samordnet politisk reaktion lettede presset på markederne gradvis i årets 2. kvartal. Fra april 2020 begyndte bankernes finansieringsforhold at forbedres. Nogle banker var igen i stand til at udstede usikrede gældsinstrumenter, også i det efterstillede markedssegment, omend til højere renter end før krisen. Samtidig gav en stigning i kundernes indskud, der hovedsagelig var drevet af husholdningernes opsparing af forsigtighedshensyn, generelt set ekstra likviditetsbuffere. Samlet set øgede de signifikante institutter deres likviditetsbuffere, hvilket fremgår af en gennemsnitlig LCR på 170,94 pct. i 3. kvartal 2020 mod 145,91 pct. i 4. kvartal 2019.

Figur 4

Udviklingen i likviditetsbuffer og nettolikviditetsudstrømning samt LCR

(venstre akse: mia. euro; højre akse: pct.)

Kilde: ECB.

Det voldsomme fald i aktiekurserne i marts havde en negativ effekt på bankernes markedsrisikopositioner

Covid-19-pandemiens udbrud i Europa og USA førte til et voldsomt fald i aktiekurserne, en kraftig stigning i volatiliteten og en generel udvidelse af kreditspændene for stats- og erhvervsobligationer i hele marts måned. Dette havde ikke kun en negativ effekt på bankernes balancer, men også på deres kapitalkrav vedrørende markedsrisiko på grundlag af interne modeller og deres forsigtighedsbaserede værdiansættelsesjusteringer (navnlig med hensyn til usikkerheden om markedskurserne og modelrisiko), som er korreleret med den seneste volatilitet. Som reaktion på stødet blev der indført tilsynsmæssige lempelser for at begrænse krisens procykliske virkninger på kapitalkravene vedrørende markedsrisiko og værdiansættelsesjusteringer (fx udelukkelse af visse tilfælde af overskridelser ved backtestingen af interne modeller, øget spredningsgevinst ved forsigtighedsbaserede værdiansættelsesjusteringer). Situationen blev afhjulpet yderligere, da markedsforholdene bedredes i 2. og 3. kvartal.

Figur 5

Udviklingen i risikovægtede aktiver og forsigtighedsbaserede værdiansættelsesjusteringer for markedsrisiko

(mia. euro)

Kilde: ECB.

Samlet set gav de kapital- og likviditetsforanstaltninger, som blev indført, sammen med de ekstraordinære offentlige støtteforanstaltninger, som myndighederne vedtog i begyndelsen af covid-19-pandemien, bankerne mulighed for at udjævne udviklingen med hensyn til kreditrisiko og fortsætte med at stille finansiering til rådighed for realøkonomien. Niveauet for udlån og forskud til husholdninger og ikke-finansielle selskaber var stort set stabilt fra udbruddet af covid-19-pandemien og fremefter (-1,3 pct. for ikke-finansielle selskaber og +0,8 pct. for husholdninger fra marts til september 2020). Offentlige garantier var især relevante for tilvejebringelsen af finansiering til ikke-finansielle selskaber (260 mia. euro pr. september 2020).

De ekstraordinære foranstaltninger, der blev indført for at lempe finansieringsforholdene og støtte husholdninger, små virksomheder og selskaber, bidrog også til, at det samlede beløb af misligholdte lån (NPL) på bankernes balancer forblev stort set stabilt gennem hele året. Det forventes dog, at NPL-beholdningerne stiger i fremtiden, efterhånden som støtteforanstaltningerne udløber. I denne sammenhæng fremhævede ECB Banktilsyn i kommunikationen med bankerne i juli og december[4], at det er afgørende, at bankerne rettidigt finder hensigtsmæssige løsninger til levedygtige nødlidende debitorer og således bidrager til at bremse opbygningen af problematiske aktiver i bankerne og om muligt minimere "cliff-effekter". I dette øjemed bør bankerne sikre, at risikoen er tilstrækkelig vurderet, klassificeret og målt på deres balancer. De bør have indført en effektiv risikostyringspraksis, således at de kan identificere, vurdere og implementere løsninger, som på den bedst mulige måde kan støtte disse debitorer og samtidig beskytte bankerne mod negative kreditrisikoeffekter. Samtidig bør bankerne fortsætte den effektive håndtering af NPL-beholdningen, som allerede fandt sted, før pandemien brød ud.

Figur 6

Udviklingen i signifikante institutters NPL (samlede udlån)

(venstre akse: mia. euro; højre akse: pct.)

Kilde: ECB.

Figur 7

Udlån omfattet af støtteforanstaltninger som andel af samlede udlån

Kilde: ECB.

De operationelle risici er vokset siden udbruddet af covid-19-pandemien. Ingen af bankerne under tilsyn indberettede dog nogen større operationelle eller IT-relaterede hændelser i 2020

De operationelle risici er vokset siden udbruddet af covid-19-pandemien. Det skyldes ændringer i bankernes driftsmodeller og yderligere komplekse forhold som følge af gennemførelsen af statslige hjælpeprogrammer. Ingen af bankerne under tilsyn indberettede dog nogen større operationelle eller IT-relaterede hændelser i 2020. Selvom der var en stigning i antallet af forsøg på cyberangreb, navnlig DDoS (distributed denial of service, distribueret servicenægtelse) og phishing mod bankkunder, som blev gjort nemmere af pandemien, havde dette en meget begrænset effekt på IKT-systemers tilgængelighed og på omfanget af tab på grund af disse angreb.[5] De signifikante institutter iværksatte deres kontinuitetsplaner på et tidligt tidspunkt i pandemien, og andelen af medarbejdere, der arbejdede hjemmefra, steg således betydeligt (figur 8). I løbet af sommeren begyndte bankerne langsomt at gå over til governanceordninger under "den nye normal", hvor personalet bl.a. gradvis vendte tilbage til kontoret. Denne tendens vendte imidlertid, da smittetallene begyndte at stige igen i efteråret, og mange banker igen gjorde fjernarbejde til den foretrukne eller obligatoriske løsning.

Figur 8

Fjernarbejde i signifikante institutter

(procent af arbejdsstyrken, der arbejder hjemmefra)

Kilde: ECB.
Anm.: Der blev anvendt en ensartet stikprøve af signifikante institutter, som indberettede alle datapunkter i den betragtede periode.

I 2020 udførte ECB Banktilsyn en sårbarhedsanalyse af 86 signifikante institutter for at estimere covid-19-krisens potentielle effekt på euroområdets banksektor. De aggregerede resultater blev offentliggjort 28. juli 2020.[6] På samme måde er der for sektoren af mindre signifikante institutter foretaget en vurdering af de sårbarheder med hensyn til kredit- og likviditetsrisiko, som en forværring af den økonomiske situation kan forårsage.[7]

Resultaterne af vurderingen viste, at euroområdets banksektor generelt set kan modstå den stress, som pandemien har forårsaget. Der er dog stadig en betydelig usikkerhed med hensyn til, i hvilket omfang aktivkvaliteten vil blive forringet, når moratorierne ophæves, især inden for de økonomiske sektorer, der er mest berørt. Denne usikkerhed om udviklingen i aktivkvaliteten afspejles i de forskellige hensættelsespolitikker, som anvendes i bankerne, og er fortsat genstand for tilsynets fokus.

I sårbarhedsanalysen blev der testet to pandemirelaterede scenarier, som i vidt omfang omfattede virkningen af de pengepolitiske, tilsynsmæssige og finanspolitiske hjælpeforanstaltninger, der var truffet som reaktion på covid-19-krisen. I det centrale scenario – som ifølge Eurosystemets stab er det mest sandsynlige – faldt de signifikante institutters gennemsnitlige CET1 fra 14,5 pct. til 12,6 pct., hvilket bekræfter, at de banker, der er omfattet af det europæiske banktilsyn, på nuværende tidspunkt har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at modstå en kortvarig dyb recession. De eksisterende kapitalbuffere vil generelt set indebære, at sektoren også kan modstå effekten af det hårde scenario, som byggede på antagelsen om en dybere recession og en langsommere økonomisk genopretning. Her faldt bankernes gennemsnitlige CET1 fra 14,5 pct. til 8,8 pct. I dette scenario ville nogle banker dog skulle træffe foranstaltninger for fortsat at kunne overholde kapitalkravene.

Resultatet af de to scenarier bekræftede, at euroområdets banker ved covid-19-krisens begyndelse havde et betydelig højere kapitalniveau og langt større modstandskraft over for uventet finansiel stress, end det var tilfældet under den finansielle krise. Resultaterne af sårbarhedsanalysen bidrog kvalitativt til tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) og kunne således anvendes af tilsynsmyndighederne til at stille kritiske spørgsmål til bankernes fremskrivning af kapitalen, skabe konsistens i risikovurderingen og fremme forsigtige hensættelsespolitikker.[8]

Figur 9

Overgangsfremskrivninger til 2022 for CET1 (forskellige scenarier)

(pct.)

Kilde: Oversigt over resultaterne af Covid-19-sårbarhedsanalysen.

1.1.2 Generelle resultater i euroområdets banker

Pandemien havde en negativ indvirkning på de signifikante institutters rentabilitet i 2020, hovedsagelig på grund af en markant stigning i nedskrivninger og hensættelser

I 2020 faldt euroområdets signifikante institutters rentabilitet betydeligt på grund af covid-19-pandemien. Den samlede årlige forrentning af egenkapitalen var lavere end de egenkapitalomkostninger, som bankerne selv rapporterede, og faldt til 2,1 pct. i de første tre kvartaler i 2020[9] fra 5,2 pct. ved udgangen af 2019 (figur 10). Faldet i rentabiliteten var også afspejlet i en yderligere nedgang i bankernes bogførte værdi (price-to-book), der ramte et nyt lavpunkt med en medianværdi på 0,3 i april 2020. Dette gør det vanskeligt for signifikante institutter at udnytte aktiemarkederne uden en betydelig udvanding af de eksisterende aktionærer.

Figur 10

Signifikante institutters aggregerede egenkapitalforrentning opdelt efter indtægts-/udgiftskilde

(pct. af egenkapital)

Kilde: SSM-tilsynsstatistik, for det ubalancerede udsnit af alle signifikante institutter.

Stigningen i nedskrivninger på udlån, der skyldtes forværringen af de makroøkonomiske forhold, var den væsentligste faktor bag rentabilitetsnedgangen. Den var ikke ledsaget af en stigning i NPL, men afspejlede blot den øgede kreditrisiko ved mange eksponeringer. Store engangsnedskrivninger på goodwill og udskudte skatteaktiver i visse signifikante institutter forstærkede nedgangen i den samlede rentabilitet.

Figur 11

Signifikante institutter: forhold mellem omkostninger og indtægter og indekserede komponenter

(pct.)

Kilde: SSM-tilsynsstatistik, for det ubalancerede udsnit af alle signifikante institutter.

I 2020 var bankernes aggregerede forhold mellem omkostninger og indtægter uændret i forhold til det høje niveau i de foregående år (figur 11). Fald på indtægtssiden blev delvis udlignet af omkostningsreduktioner, således at driftsindtægterne før nedskrivning, hensættelser og skat fortsat var temmelig stabile. En positiv faktor er, at krisen gjorde det muligt for bankerne at fremskynde digitaliseringen, som kan føre til mere effektive omkostningsstrukturer på mellemlangt sigt.

For at opretholde driftskontinuiteten og konkurrenceevnen, mens covid-19-situationen udviklede sig, udvidede de signifikante institutter deres digitale outreach til kunder og deres udvalg af tjenester, herunder onlinerådgivning og flere kontaktløse betalinger. Dette digitaliseringsfremstød, hvis formål var at imødekomme efterspørgsel fra kunderne, gjorde det nemmere at reducere omkostningerne. Omkostningsreduktionerne skyldtes også lukning af filialer, færre rejseudgifter og andre midlertidige faktorer. På trods af stigningen i långivningen og historisk lave renter på finansieringen i tilknytning til de seneste målrettede langfristede markedsoperationer faldt de signifikante institutters nettorenteindtægter yderligere i 2020. Nettoindtægter fra gebyrer og provisioner faldt også i forbindelse med størstedelen af de gebyrskabende aktiviteter.

De signifikante institutters rentabilitet i 2020 var også negativt påvirket af det højere nedskrivningsniveau

Som det var tilfældet for de signifikante institutter, faldt de mindre signifikante institutters rentabilitet også i 2020. Dette skyldtes hovedsagelig øgede nedskrivninger og hensættelser som følge af forværrede makroøkonomiske forhold. Den gennemsnitlige egenkapitalforrentning for mindre signifikante institutter var i juni 2020 faldet til 3,5 pct. fra 5,1 pct. ved udgangen af 2019. Renteindtægterne, der er den største komponent i mindre signifikante institutters indtægt, var stadig forholdsvis stabile i 1. halvår 2020 i forhold til året før (figur 12). Nettorenteindtægterne faldt dog en smule på grund af en stigning i renteudgifterne. Endelig steg mindre signifikante institutters risikoomkostninger, der måles som forholdet mellem finansielle nedskrivninger og overskud før hensættelser, markant fra 12,4 pct. ved udgangen af 2019 til 22,4 pct. i juni 2020.

Figur 12

Udviklingen i mindre signifikante institutters renteindtægter, renteudgifter og nettorenteindtægter

(mia. euro)

Kilde: ECB's banktilsynsstatistik.
Anm.: Figuren er baseret på et skiftende udsnit af mindre signifikante institutter. Dataene for 2. kvartal 2020 er udregnet på årsbasis efter en metode baseret på de fire forudgående kvartaler.

På omkostningssiden fortsatte de mindre signifikante institutter deres bestræbelser på at reducere de samlede udgifter, hovedsagelig ved at minimere deres administrationsomkostninger (figur 13). Forholdet mellem omkostninger og indtægter i de mindre signifikante institutter var 72 pct. ved udgangen af juni 2020, hvilket var en smule højere end ved udgangen af 2019 (70 pct.). I sektoren af mindre signifikante institutter steg andelen af misligholdte lån, brutto, en smule til 2,1 pct. pr. 2. kvartal 2020, en stigning på 20 basispoint fra december 2019.

Figur 13

Oversigt over mindre signifikante institutters omkostninger

(venstre akse: mia. euro; højre akse: pct.)

Kilde: ECB's banktilsynsstatistik.
Anm.: Figuren er baseret på et skiftende udsnit af mindre signifikante institutter. Dataene for 2. kvartal 2020 er udregnet på årsbasis efter en metode baseret på de fire forudgående kvartaler.

1.1.3 De største risici i banksektoren

Hvert år identificerer ECB Banktilsyn i tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder de vigtigste risici for bankerne på kort og mellemlangt sigt (over en tidshorisont på to til tre år). I 2019 var følgende vigtige risikofaktorer for 2020 og de følgende år oprindelig blevet identificeret: i) forretningsmodellens holdbarhed, ii) cyberkriminalitet og fejl i IT-systemer og iii) nye økonomiske og politiske udfordringer og udfordringer, hvad angår gældsholdbarhed, i euroområdet. Andre risikofaktorer, der blev identificeret, var udførelsesrisikoen i tilknytning til bankernes NPL-strategier, forseelser, hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, brexit og klimaændringer.

De strukturelle svagheder i bankernes rentabilitet blev forstærket af det pandemirelaterede tilbageslag i 2020

På grund af covid-19-pandemien var ECB Banktilsyn nødsaget til at flytte sit tilsynsfokus til mere presserende udfordringer forbundet med krisen og træffe ad hoc-foranstaltninger for at gøre bankerne bedre i stand til at operere under nye forhold.[10] Ud over den umiddelbare byrde, som var forårsaget af de yderst usikre økonomiske udsigter, forstærkede covid-19-krisen imidlertid i sidste ende de risici for euroområdets banksektor, som allerede inden pandemien var blevet identificeret som de mest fremtrædende.

Euroområdets bankers lave rentabilitet og holdbarheden af deres forretningsmodeller havde også været genstand for tilsynets fokus i tidligere år. Dette skyldtes primært de rigide omkostningsstrukturer i mange signifikante institutter og generelle problemer med at skabe tilstrækkelige avancer i en længerevarende periode med lave renter og overskydende kapacitet i den europæiske banksektor. Det økonomiske tilbageslag, som covid-19 forårsagede, lagde et yderligere pres på bankernes rentabilitet på grund af en stigning i nedskrivninger og hensættelser. Dette gør det endnu mere presserende, at de adresserer strukturelle svagheder og sætter skub i fremtidssikringen af deres forretningsmodeller.

Den forringede kvalitet af aktiverne i bankernes balancer giver anledning til bekymring, mens covid-19-krisen fortsætter

Det aggregerede NPL-niveau i euroområdet, der stadig var højt ved udgangen af 2019, var også genstand for tilsynets fokus i begyndelsen af 2020. Hvad dette angår, øgede covid-19-krisen risikoen for en yderligere opbygning af NPL i fremtiden på baggrund af pandemiens negative effekt på låntageres solvens.

Da det europæiske banktilsyn trådte i kraft, konstaterede ECB et behov for forbedringer af governancerammerne i bankerne i euroområdet, og dette var stadig tilfældet ved udgangen af 2019. Den måde, bankernes bestyrelsers fungerer på, og deres organisatoriske rammer, interne kontrolfunktioner, dataaggregeringskapacitet og kvaliteten af deres data var blandt de områder, hvor der var blevet konstateret mangler, og de var derfor fokusområder for tilsynet.

Covid-19-krisen forværrede svagheder på adskillige governance- og risikostyringsområder, som for de flestes vedkommende var blevet konstateret før pandemien

Covid-19-krisen fremhævede disse svagheder yderligere, dvs.: i) mangler med hensyn til rapportering og dataaggregering, som potentielt hæmmer bankernes beslutningsprocesser, ii) ledelsesorganet, i dets tilsynsmæssige funktion, er for lidt involveret i strategiske beslutninger på de områder, som er alvorlig påvirket af krisen, såsom kreditrisiko og kapitalplanlægning, og kontrollen af disse beslutninger er utilstrækkelig, iii) kontrolfunktionerne, især risikostyring og compliance, er ikke tilstrækkelig proaktive i håndteringen af krisen. Nogle af bankerne er stadig underbemandede og mangler passende IT-værktøjer og processer til at konstatere, måle og overvåge risici.

Uroen på markedet i årets 1. kvartal afslørede også, hvilke markedsrisici bankerne er mere følsomme over for, og som det er vanskeligt at kvantificere og styre, især i perioder med høj volatilitet. Tab i handelsbeholdningen var ofte resultat af nedjusteringer i værdiansættelsen af derivatpositioner, navnlig kreditværdijusteringer og finansieringsværdijusteringer, og en stigning i basisrisikoen, der er indbygget i arbitragehandel, fx arbitragehandel i aktier. Desuden havde faldende aktiekurser og udvidelsen af kreditspænd en væsentlig indvirkning på instrumenter uden for handelsbeholdningen, der regnskabsmæssigt indregnes til dagsværdi, mens lave renter ikke kun havde en negativ indvirkning på kerneforretningens rentabilitet, men også på kvantificeringen af pensionsforpligtelser.

Boks 1
ECB Banktilsyns foranstaltninger til håndtering af covid-19-pandemien

Siden 12. marts 2020 har ECB indført en række tilsynsmæssige og operationelle lempelser for at opretholde den finansielle stabilitet, samtidig med at det sikres, at bankerne fortsat udfylder deres rolle i finansieringen af realøkonomien.

Siden covid-19-pandemien brød ud, har ECB Banktilsyn vedtaget omfattende foranstaltninger med det formål at indrømme banker i de deltagende lande midlertidige kapitallettelser og operationelle lempelser. Den 12. marts 2020 besluttede Styrelsesrådet at give bankerne mulighed for midlertidigt at undlade at opfylde det kapitalniveau, som er defineret i søjle 2-vejledningen (P2G) og det kombinerede bufferkrav, og det likviditetsniveau, som er defineret i likviditetsdækningsgraden (LCR). Disse midlertidige foranstaltninger blev suppleret af en passende lempelse af den kontracykliske kapitalbuffer (CCyB) fra de nationale makroprudentielle myndigheders side. Det blev også tilladt bankerne at anvende kapitalinstrumenter, der ikke kunne klassificeres som egentlig kernekapital (CET1), fx hybride kernekapital- (AT1) og supplerende kapitalinstrumenter (T2), for at opfylde en del af deres søjle 2-krav (P2R). Dette fremrykkede ændringen i kapitalsammensætningen af bankernes P2R, der ifølge den oprindelige plan først skulle træde i kraft i januar 2021 som led i den seneste ændring af kapitalkravsdirektivet (CRD V). Endvidere informerede ECB bankerne om de foranstaltninger, de kunne træffe for at få større operationel fleksibilitet i gennemførelsen af deres bankspecifikke tilsynsforanstaltninger. ECB støttede også fuldt ud Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) beslutning om at udsætte den EU-dækkende stresstest i et år og udvidede denne udsættelse til at omfatte alle de banker, der skulle indgå i stresstesten i 2020.

For at sikre, at bankerne i bankunionen fortsat var i stand til at udfylde deres rolle og stille finansiering til rådighed for husholdninger og virksomheder under covid-19-stødet, offentliggjorde ECB Banktilsyn 20. og 27. marts yderligere oplysninger om den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der var annonceret 12. marts, og bebudede flere foranstaltninger, bl.a. mere fleksibilitet, hvad angår den tilsynsmæssige behandling af lån med sikkerhed i offentlige støtteforanstaltninger, og tilbud om vejledning til bankerne om, hvordan de kunne undgå uforholdsmæssigt store procykliske virkninger ved anvendelsen af IFRS 9-regnskabsstandarderne. ECB's sigte med denne fleksibilitet var at skabe balance mellem på den ene side behovet for at hjælpe bankerne med at absorbere virkningen af det aktuelle tilbageslag og på den anden side behovet for at opretholde en korrekt praksis med hensyn til risikoidentifikation og incitamenter til risikostyring samt sikre, at der kun blev anvendt holdbare løsninger i forbindelse med levedygtige nødlidende debitorer.

Som reaktion på den usædvanlig høje volatilitet på de finansielle markeder udsendte ECB 16. april 2020 ligeledes nærmere oplysninger om, hvordan bankerne kunne undgå en uønsket stigning i kapitalkravene vedrørende markedsrisiko med en midlertidig justering af tilsynskomponenten i disse krav. Foruden at udjævne procyklikaliteten tog denne foranstaltning også sigte på at opretholde bankernes evne til at tilføre markedslikviditet og fortsætte "market-making"-aktiviteter. Med den ændring af kapitalkravsforordningen[11] ("quickfix"-bestemmelsen i CRR II), der blev offentliggjort 26. juni 2020, fik de kompetente myndigheder bl.a. yderligere fleksibilitet til at håndtere den ekstreme markedsvolatilitet, som var observeret under covid-19-pandemien, idet ECB fik mulighed for at tillade bankerne at udelukke overskridelser, hvad angår markedsrisiko opgjort efter den interne model, som måtte opstå mellem 1. januar 2020 og 31. december 2021, og som ikke skyldes mangler i interne modeller.

For at lette gennemførelsen af pengepolitikken under usædvanlige omstændigheder gav "quickfix"-bestemmelsen i CRR II også de kompetente myndigheder mulighed for efter eget skøn, og efter høring af den relevante centralbank, midlertidigt at tillade bankerne at udelukke visse eksponeringer mod centralbanker fra den samlede eksponering i tilknytning til gearingsgraden. Den 17. september gjorde ECB brug af denne skønsmulighed og meddelte, at banker under ECB's direkte tilsyn kunne udelukke visse eksponeringer mod centralbanken fra målet for den samlede eksponering i tilknytning til gearingsgraden indtil 27. juni 2021. Denne beslutning fulgte, efter at Styrelsesrådet havde fastslået, at der forelå særlige omstændigheder på grund af covid-19-pandemien.

I løbet af sommeren 2020 fortsatte ECB med at opfordre bankerne til at anvende deres kapital- og likviditetsbuffere til långivning og dækning af tab. I juli understregede ECB, at det ikke ville blive krævet af bankerne, at de begyndte at genopbygge deres kapitalbuffere, før kapitalforringelsen havde nået et vendepunkt. Nærmere bestemt forpligtede ECB sig til at tillade bankerne at undlade at opfylde P2G og det kombinerede bufferkrav i hvert fald indtil udgangen af 2022 og undlade at opfylde LCR i hvert fald indtil udgangen af 2021, uden at dette automatisk udløste tilsynsmæssige tiltag. ECB præciserede, at den nøjagtige tidshorisont ville blive besluttet efter den EU-dækkende stresstest i 2021 og – som i alle tilsynscykler – i hvert enkelt tilfælde under hensyntagen til bankens individuelle situation.

Da euroområdets banksektor havde udvist tilstrækkelig operationel modstandskraft gennem foråret og forsommeren 2020, besluttede ECB i juli 2020, at de operationelle lempelser, som var blevet indført for bankerne i en seks måneders periode fra marts 2020, ikke ville blive forlænget, med undtagelse af banker med et højt NPL-niveaus forelæggelse af strategier til at nedbringe NPL. Det blev dog forventet, at disse banker fortsatte deres aktive håndtering af NPL. ECB genoptog også opfølgningen med bankerne vedrørende korrigerende foranstaltninger efter tidligere SREP-afgørelser, inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller. Desuden genoptog ECB sin udstedelse af afgørelser efter den målrettede gennemgang af interne modeller (TRIM). ECB sendte også opfølgningsbreve efter inspektioner på stedet og afgørelser om interne modeller og et brev til bankerne, der redegjorde for ECB's forventning om, at de havde indført en effektiv praksis og tilstrækkelig operationel kapacitet til at håndtere den forventede stigning i nødlidende eksponeringer.[12]

I slutningen af 2020 fortsatte ECB sin nøje overvågning af covid-19-krisen og dens følgevirkninger for banksektoren. Dette skete i tæt kontakt med andre myndigheder og banker under tilsyn, og ECB var i denne forbindelse parat til at gøre brug af fleksibiliteten i sin tilsynsmæssige værktøjskasse med henblik på, om nødvendigt, at tage yderligere skridt.

Henstillinger om udbytte

Sideløbende med de kapitallettelsesforanstaltninger, som blev truffet i marts, tog ECB Banktilsyn skridt til at sikre, at bankerne bevarede kapital på baggrund af den usædvanlige usikkerhed, som var forårsaget af covid-19-pandemien. Den 27. marts 2020 udstedte ECB en henstilling til bankerne om udlodning af udbytte. For at styrke bankernes kapacitet til at absorbere tab og understøtte långivningen til husholdninger, små virksomheder og selskaber blev det henstillet til bankerne, at de ikke udloddede udbytte for regnskabsårene 2019 og 2020, i hvert fald indtil 1. oktober 2020, og afstod fra at opkøbe egne aktier med henblik på at betale aktionærerne. Dette skulle give bankerne yderligere kapacitet til långivning eller til at absorbere tab på et tidspunkt, hvor behovet var særlig stort.

Den 28. juli 2020 forlængede ECB sin henstilling om udlodning af udbytte til 1. januar 2021 og understregede samtidig, at foranstaltningerne fortsat var midlertidige og ekstraordinære og havde til formål at bevare bankernes kapacitet til at absorbere tab og understøtte økonomien under forhold præget af særlig høj usikkerhed. Som det fremgik af sårbarhedsanalysen, kunne kapitalniveauet i banksystemet falde markant, hvis et alvorligt scenario blev en realitet. ECB sendte også et brev til bankerne, hvor de blev anmodet om at være yderst tilbageholdende med betaling af variabel aflønning, fx ved at nedsætte det samlede beløb til variabel løn. Hvor dette ikke var muligt, blev det henstillet, at bankerne udskød en større del af den variable løn og overvejede betaling i instrumenter som fx egne aktier. ECB fortsatte, som sædvanlig, med at vurdere bankernes aflønningspolitik som led i SREP, navnlig den virkning, som aflønningspolitikken kan have på bankernes evne til at opretholde et sundt kapitalgrundlag. ECB's holdning til udbytte og løn var i overensstemmelse med Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis (ESRB) henstilling.

Pr. 3. kvartal 2020 var der stadig rigelige kapitalbuffere, hvilket delvis skyldtes de forskellige kapitallettelsesforanstaltninger, som var truffet af ECB og af makroprudentielle myndigheder. Det samlede kapitalmæssige råderum øgedes fra 2,8 pct. til 5,3 pct. pr. 3. kvartal 2020, idet P2G-lempelsen bidrog med 1,1 pct., P2R-fremrykningen med yderligere 0,5 pct. og restriktionerne vedrørende udbytte, IFRS 9-overgangsordninger og lempelsen af den makroprudentielle buffer ifølge estimater bidrog med hver 0,3 pct.

ECB reviderede sin holdning vedrørende udbytte og aflønning i 4. kvartal 2020. Den 15. december 2020 udstedte ECB en revideret henstilling til bankerne om at udvise ekstrem forsigtighed med hensyn til udbytte og aktietilbagekøb. I dette øjemed anmodede ECB alle banker om at overveje at undlade at udbetale kontant udbytte eller foretage aktietilbagekøb – eller begrænse en sådan udbetaling – indtil 30. september 2021. I betragtning af den vedholdende usikkerhed om covid-19-pandemiens økonomiske virkninger forventer ECB, at udbytte og aktietilbagekøb holdes under 15 pct. af det akkumulerede overskud for 2019-20 og ikke er højere end 20 basispoint af CET1, idet den laveste af de to størrelser anvendes. ECB meddelte sin forventning om, at kun rentable banker med en robust udvikling i kapitalen ville overveje at udbetale udbytte eller foretage aktietilbagekøb, og at banker, der overvejede udlodning, skulle kontakte deres fælles tilsynsteam for at drøfte, om størrelsen af den planlagte udlodning ville være tilrådelig. ECB gentog også sin holdning, hvad angår variabel aflønning i et nyt brev til bankerne. Henstillingen tog udgangspunkt i en vurdering af det finansielle systems stabilitet og blev udarbejdet i tæt samarbejde med ESRB.


1.2 Tilsynsprioriteter og -projekter i 2020

1.2.1 Tilsynsprioriteter for 2020 og den pragmatiske tilgang til SREP

Covid-19-udbruddet i 2020 foranledigede ECB til at revidere sine tilsynsprioriteter, ‑processer og -aktiviteter for at kunne understøtte bankernes evne til at betjene økonomien og samtidig håndtere de operationelle udfordringer, som pandemien udløste. I denne forbindelse omprioriterede de fælles tilsynsteam deres arbejde og flyttede deres fokus over på bankernes evne til at håndtere virkningen af pandemien.

På denne baggrund tog de tilsynsførende proaktivt kontakt til bankerne for at drøfte individuelle foranstaltninger som fx justering af tidsplaner, processer og tidsfrister for inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller. Desuden forlængede de tilsynsførende fristerne for visse ikke-kritiske tilsynsforanstaltninger og dataanmodninger.

I 2020 foranledigede covid-19-udbruddet ECB til at revidere sine tilsynsprioriteter, -processer og aktiviteter. ECB Banktilsyn anlagde en pragmatisk tilgang til gennemførelsen af sin årlige kerneaktivitet, SREP

I tråd hermed anlagde ECB Banktilsyn en pragmatisk tilgang til gennemførelsen af dets årlige kerneaktivitet – tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) – i overensstemmelse med EBA's retningslinjer[13].

I den pragmatiske tilgang til SREP i 2020 fokuserede ECB på bankernes evne til at håndtere de udfordringer og risici for kapital og likviditet, der er opstået under den aktuelle krise. Som en hovedregel besluttede ECB at fastholde kapitaltillæggene (P2R og P2G) uændrede og ikke at opdatere SREP-scorerne, medmindre der var ændringer, som var begrundet i særlige omstændigheder, som berørte en enkelt bank. Endvidere besluttede ECB at adressere tilsynsmæssige bekymringer ved brug af kvalitative henstillinger. Desuden blev resultaterne af ECB's sårbarhedsanalyse anvendt af fælles tilsynsteam til at identificere nye sårbarheder og stille kritiske spørgsmål til bankers finansielle fremskrivninger og kapitalfremskrivninger, og de blev efterfølgende indarbejdet i SREP-vurderingerne.

I tråd med de tidligere års fremstød for at sikre større gennemsigtighed for banker og investorer med offentliggørelsen (i januar 2020) af de tilsynsmæssige kapitalkrav som følge af SREP offentliggjorde ECB i januar 2021 de samlede resultater af SREP, opdelt efter forretningsmodel og P2R for de enkelte banker med den relevante kapitalsammensætning.[14] I denne forbindelse blev SREP-kravene og vejledningen med hensyn til den samlede kapital, ekskl. systemiske buffere og den kontracykliske buffer, i 2020 holdt stabile på et gennemsnit omkring 14 pct., mens CET1-kapitalkravet faldt fra 10,6 pct. i 2019 til 9,6 pct. på grund af de nye kriterier for kvaliteten af kapital til P2R. Det blev også tilladt bankerne delvis at anvende kapitalinstrumenter, der ikke kan klassificeres som CET1, til at opfylde P2R. Herved blev en foranstaltning, som oprindelig var planlagt til at træde i kraft i januar 2021 som en del af den seneste ændring af kapitalkravsdirektivet (CRD V) fremrykket. Ud over kapitalkravene og vejledningen modtog alle banker i 2020 kvalitative henstillinger. De fleste af henstillingerne drejede sig om intern governance (primært om interne kontrolfunktioner, ledelsesorganet og nye og gamle dataaggregeringsproblemer) og kreditrisiko (primært vedrørende klassificering af lån, hensættelser og "cliff-effekter"). Sammenlignet med den foregående SREP-cyklus (i 2019) var der betydelig flere konklusioner, der vedrørte kreditrisiko og komponenter af forretningsmodellen, mens antallet af konklusioner vedrørende intern governance og kapital var stort set stabilt, selvom der fortsat var flest konklusioner i absolutte tal vedrørende intern governance i 2020.

1.2.2 Arbejdet med kreditbevillingskriterier

Med henblik på at vurdere kvaliteten af bankernes kreditbevillingskriterier iværksatte ECB Banktilsyn i 2019 et projekt, der indebar indsamling af data om nye lån bevilget af euroområdets banker mellem 2016 og 2018. Projektets resultater blev offentliggjort i juni 2020.[15] ECB Banktilsyns arbejde med kreditbevilling supplerer det løbende strategiske arbejde med håndteringen af eksisterende NPL.

Rapporten om signifikante institutter fremhævede nogle svagheder i den måde, hvorpå bankerne har bevilget og prissat nye lån i de seneste år. Bl.a. har bankerne lempet lånevilkårene for lån til husholdninger. Det fremgik også af analysen, at banker med et højt NPL-niveau havde en tendens til at være mere konservative i deres bevilling af boliglån end andre banker, og at ikke alle banker var tilstrækkelig opmærksomme på risikobaseret prissætning med det formål at sikre, at udlånsrenten i det mindste dækkede forventede tab og omkostninger. Der blev ikke fundet beviser på, at banker, der bruger interne modeller til at beregne kapitalkrav, anvendte en bedre risikobaseret prisfastsættelse.

I 2019 iværksatte ECB Banktilsyn et projekt, der var målrettet indsamlingen af data om nye lån bevilget af banker i euroområdet. Rapporten om signifikante institutter fremhævede en stigning i långivningen til husholdninger, som delvis var drevet af kraftigt stigende boligpriser, men ikke fuldt ud ledsaget af en stigning i husholdningernes indkomst

Långivningen til husholdninger steg markant i perioden mellem 2016 og 2018, delvis drevet af kraftigt stigende boligpriser, men ikke fuldt ud ledsaget af en stigning i husholdningernes indkomst (figur 14). Som følge heraf faldt indkomstbaserede centrale risikoindikatorer i porteføljer vedrørende boligejendomme og forbrugerkredit, mens prisfastsættelsesspændene blev indsnævret.

Nye lån til ikke-finansielle selskaber viste imidlertid et blandet billede. De centrale risikoindikatorer for porteføljen vedrørende ikke-finansielle modparter steg (figur 15), selvom lånestrukturerne blev mere risikobetonede, og prisfastsættelsesspændene faldt i denne portefølje. De fælles tilsynsteam foretager målrettede opfølgningsvurderinger i forbindelse med det daglige tilsyn.

Figur 14

Boligejendomme: udlånsvækst og makroøkonomiske faktorer

(sammensat årlig vækstrate mellem 2016 og 2018; pct.)

Kilder: ECB Banktilsyns indsamling af kreditbevillingsdata 2019, Eurostat.
Anm.: Der er ikke indberettet data til husprisindekset for Grækenland i 2018. Gennemsnit for euroområdet og for landene er baseret på afbalancerede data.

Sideløbende med undersøgelsen af signifikante institutters kreditbevillingskriterier foretog ECB Banktilsyn i tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder en horisontal SSM-dækkende analyse af praksis for lånebevillinger i mindre banker på grundlag af et udsnit af mindre signifikante institutter. Indsamlingen af data om mindre signifikante institutter tog hensyn til proportionalitetsprincippet. Det fremgår af resultaterne, at størstedelen af de mindre signifikante institutter, der indgik i stikprøven, havde betydelige udfordringer, hvad angår tilgængelige data om kreditrisikoindikatorer. De mindre signifikante institutter havde en meget højere udlånsvækst end de signifikante institutter og en betydelig stigning i låntagernes lånebyrde. En kraftig konkurrence på markedet lagde yderligere pres på mindre signifikante institutters lånemarginer og tvang dem til at justere deres forretnings- og risikostrategier. De mindre signifikante institutters prisfastsættelse af lån viste en meget svag korrelation med den underliggende kreditrisiko. ECB og de kompetente nationale myndigheder vil følge op på konklusionerne fra undersøgelsen af mindre signifikante institutters kreditbevillingsstandarder.

Figur 15

Små og mellemstore virksomheder (SMV): forbedrede centrale risikoindikatorer

(NBV-vægtet gennemsnit TDER, D/E-forhold og ICR)

Kilder: ECB Banktilsyns indsamling af kreditbevillingsdata 2019; Europa-Kommissionens årlige rapport om europæiske SMV'er 2017/2018 og 2018/2019.
Anm.: NBV = størrelsen af nye forretninger. TDER = forholdet mellem den samlede gæld og EBITDA. D/E = gæld i forhold til egenkapital. ICR = rentedækningsgrad. Gennemsnit er vægtet med hvert instituts SMV-beholdning eller tilgængelige data om NBV og er baseret på afbalancerede data.

1.2.3 Arbejdet med NPL

Signifikante institutters NPL-beholdning faldt med ca. 50 pct. i perioden 2014-20

Signifikante institutters beholdninger af NPL faldt fra ca. 1 billion euro (en NPL-andel på 8 pct.) ved det europæiske banktilsyns start i slutningen af 2014 til 485 mia. euro (en NPL-andel på 2,82 pct.) ved udgangen af september 2020, hvilket svarer til en reduktion på ca. 50 pct. (figur 16). Tilsvarende er mindre signifikante institutters NPL-andel faldet siden 2016, fra 4,4 pct. til 2,1 pct. i juni 2020.

Figur 16

Udviklingen i signifikante institutters NPL

(venstre akse: pct.; højre akse: mia. euro)

Kilde: ECB.

I 2019 reducerede banker med et højt NPL-niveau[16] deres NPL-beholdning med 23 pct., hvilket var over deres mål for den årlige reduktion.

Figur 17

Den planlagte NPL-reduktion for banker med et højt NPL-niveau for hele 2019 i forhold til den faktiske reduktion i dette år

(x-akse: kilder til NPL-stigning og -reduktion; y-akse: mia. euro)

Kilde: ECB.
Anm.: Udsnit af 30 signifikante institutter.

Udbruddet af covid-19-pandemien medfører betydelige udfordringer for bankerne. For det første forventes det, at signifikante institutter har gjort en yderligere indsats for at reducere deres NPL-beholdning endnu mere, selvom beholdningen var stort set stabil indtil juni 2020, hvorefter den faldt fra 503 mia. euro til 485 mia. euro i 3. kvartal 2020. For det andet forventes pandemiens negative effekter på økonomien at resultere i en fremtidig stigning i NPL. I denne sammenhæng er det helt afgørende, at de signifikante institutter finder den rette balance mellem at undgå en uforholdsmæssig stor procyklikalitet og at sikre, at de risici, de står med, er tilstrækkelig afspejlet i deres balancer.

Der er især en risiko for, at der opstår alvorlige "cliff-effekter", når de offentlige støtteforanstaltninger begynder at udløbe. På denne baggrund er det afgørende, at bankerne på korrekt vis identificerer og afspejler kreditrisiko på deres balance og i operationel henseende er forberedt på at håndtere en stigning i nødlidende debitorer. Hvis bankerne for sent bliver opmærksomme på forringelsen af aktivkvaliteten, og ikke i tide griber ind for at håndtere den, vil det forstærke procykliske effekter og hæmme banksektorens evne til at støtte den økonomiske genopretning.

En rettidig og holdbar omstrukturering gør det muligt at inddrive så mange fordringer som muligt og forhindrer opbygningen af NPL. Høje NPL-niveauer medfører større finansieringsomkostninger og en lavere kapacitet til at generere indtægter, hvilket også svækker bankernes evne til at støtte den økonomiske genopretning.

Udsættes omklassifikationer og hensigtsmæssige hensættelser, indtil moratorierne udløber, vil det føre til cliff-effekter, større nedgearing og som følge heraf en forstærket procyklikalitet. Hvis bankernes politik for værdiansættelse af udlån og for klassifikation opfattes som utilstrækkelig, vil det underminere tilliden hos investorerne i banksektoren og medføre øgede finansieringsomkostninger. En kraftig nedgearing og øgede finansieringsomkostninger mindsker bankernes evne til at støtte den økonomiske genopretning.

ECB Banktilsyn reagerede på covid-19-pandemien med en bred vifte af kreditrisikoinitiativer og ekstern kommunikation.[17] ECB efterlevede EBA's retningslinjer om lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige moratorier for tilbagebetaling af lån[18] og tilbød således også bankerne fleksibilitet, hvad angår klassifikation af kreditlempelser og vurdering af krisebetinget omlægning for eksponeringer under moratorier, som opfylder kriterierne i EBA's retningslinjer.

Formålet med ECB's tilsynsmæssige initiativer og kommunikation er at sikre, at signifikante institutter har indført en effektiv praksis for styring af kreditrisiko og har tilstrækkelig operationel kapacitet til at sikre, at kreditrisikoen er i tilstrækkelig grad vurderet, klassificeret og målt på deres balance. Dette bør bidrage til at begrænse forringelsen af aktivkvaliteten i bankerne og herved om muligt reducere "cliff-effekter". De fælles tilsynsteam er i kontakt med de signifikante institutter for at følge op på opfyldelsen af disse tilsynsforventninger, hvad angår kreditrisiko.

Desuden besluttede ECB at udsætte fristen for, hvornår banker med et højt NPL-niveau skulle forelægge deres strategier for reduktion af NPL, med 12 måneder til marts 2021. ECB Banktilsyn præciserede også, at forventningerne, hvad angår NPE-dækningen, fortsat gjaldt for den NPL-beholdning, som var blevet akkumuleret før pandemien brød ud.

Som den ansvarlige myndighed for overvågningen af tilsynet med mindre signifikante institutter fortsatte ECB med at vurdere de kompetente nationale myndigheders gennemførelse af EBA's retningslinjer for styring af misligholdte eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelser[19]. Desuden gennemførte ECB – med støtte fra de kompetente nationale myndigheder – en sårbarhedsanalyse vedrørende kreditrisiko for at få et bedre indblik i covid-19-krisens potentielle virkning på mindre signifikante institutter. Analysen tog også hensyn til nationale foranstaltningers afbødende virkninger. I 2021 vil opfølgningen bl.a. fokusere på en vurdering af virkningen af afviklingen af nationale støtteforanstaltninger på mindre signifikante institutters kreditrisikoprofiler samt på, hvorvidt mindre signifikante institutter er parate til at håndtere en potentiel stigning i misligholdte eksponeringer.

1.2.4 Målrettet gennemgang af interne modeller

Et projekt, der forløb fra 2016 til 2020, den målrettede gennemgang af interne modeller (TRIM), havde til formål at vurdere, om institutternes interne modeller er tilstrækkelige og hensigtsmæssige, og harmonisere tilsynspraksis i forbindelse med interne modeller inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM). Det resulterede i en fælles forståelse i SSM af de forskriftsmæssige krav vedrørende interne modeller – ECB's vejledning om interne modeller – og bidrog herved til at mindske uønskede (dvs. ikke-risikobaserede) variationer i risikovægtede aktiver og lige vilkår for alle banker i de deltagende lande.

Der blev inden for TRIM udført 200 undersøgelser på stedet af modeller i 65 signifikante institutter

Efter fire år nærmer projektet sig nu sin afslutning. Inden for TRIM blev der i perioden 2017-19 udført 200 undersøgelser på stedet af modeller i 65 signifikante institutter. Undersøgelserne omfattede interne modeller for kredit-, markeds- og modpartskreditrisiko. Der blev udviklet en fælles metodisk tilgang til disse undersøgelser, der var baseret på standardiserede dataanmodninger og inspektionsteknikker og -værktøjer. Desuden blev der udført adskillige kvalitetssikringsprocedurer, krydssammenligninger og horisontale analyser for at sikre, at resultaterne af TRIM-undersøgelserne var konsistente og sammenlignelige.

Tilfælde, hvor de forskriftsmæssige krav, som var blevet identificeret under TRIM, ikke blev overholdt, resulterede i over 5.800 konklusioner vedrørende alle risikotyper, hvoraf ca. 30 pct. var meget alvorlige.

Som følge heraf kræver TRIM-projektet en grundig tilsynsmæssig opfølgning med de pågældende institutter, som forventes at adressere de identificerede mangler, sammen med gennemførelsen af nye reguleringsmæssige produkter over de kommende år. Efter TRIM-undersøgelserne er der pr. ultimo 2020 blevet udstedt 179 afgørelser, som indeholder forskellige tilsynsforanstaltninger – i form af krav, henstillinger og begrænsninger. Nogle af disse har en betydelig kvantitativ effekt på størrelsen af risikovægtede aktiver.

TRIM vil nu blive afsluttet i 1. halvår 2021

Blandt de operationelle lempelser, som ECB Banktilsyn indrømmede institutterne i marts 2020 som reaktion på covid-19-udbruddet, var en udsættelse på seks måneder af udstedelsen af TRIM-afgørelser, opfølgningsbreve efter inspektioner på stedet og afgørelser om interne modeller, som ikke var blevet meddelt institutterne på dette tidspunkt. Som følge heraf blev afslutningen af TRIM-projektet udsat fra 2020 til 1. halvår 2021.

1.2.5 Arbejdet med ICAAP og ILAAP

Robuste interne procedurer til vurdering af kapitalgrundlaget (ICAAP) og til vurdering af likviditetsgrundlaget (ILAAP) er afgørende for, at bankernes modstandskraft styrkes, og giver dem mulighed for at fortsætte deres virksomhed gennem hele konjunkturcyklen og sikre, at de kan modstå økonomiske stød. Både ICAAP og ILAAP tager sigte på at sikre, at bankerne i tilstrækkeligt omfang måler og styrer deres kapital- og likviditetsrisiko på en struktureret og institutspecifik måde.

Kapital og likviditet er vigtige for at sikre bankernes modstandskraft

ECB Banktilsyn har truffet adskillige foranstaltninger for at støtte bankerne med indførelsen af deres ICAAP og ILAAP som værdifulde risikostyringsrammer. Bankernes ICAAP og ILAAP gennemgås regelmæssigt som led i SREP. I 2018 offentliggjorde ECB vejledninger om ICAAP og ILAAP for at præcisere forventningerne vedrørende disse procedurer. I 2019 foretog ECB Banktilsyn en grundig analyse af ICAAP-praksis i 37 signifikante institutter sammenholdt med de tilsynsforventninger, der var opstillet. Konklusionerne fra denne analyse blev offentliggjort i august 2020 i rapporten ECB Report on banks' ICAAP practices. De afslører, at bankerne ganske vist har forbedret deres ICAAP i de seneste år, men at der stadig er arbejde, der skal gøres, navnlig på tre hovedområder.

For det første er mange bankers datakvalitetsrammer stadig utilstrækkelige, hvilket kan hæmme deres evne til at træffe velunderbyggede beslutninger på grundlag af pålidelige data, som hurtigt kan indhentes.

For det andet redegør bankerne ikke for alle de risici, der kan have en væsentlig indflydelse på deres interne kapital. Der blev fx konstateret svagheder med hensyn til, hvordan bankerne vurderer AT1- og T2-instrumenter, når de fastsætter deres interne kapitalbehov for at sikre forretningskontinuiteten (kontinuitetsantagelse), og, mere generelt, hvordan bankerne definerer den reelle økonomiske værdi af deres kapital, når de dækker deres økonomiske risici (hensyn vedrørende økonomisk værdi) – som det fremgår af figur 18. Kombineret med manglende identificering og kvantificering af alle væsentlige økonomiske risici kan bankernes evne til at sikre deres økonomiske kapitaldækning blive hæmmet, og som følge heraf kan deres overordnede finansielle modstandskraft blive svækket.

For det tredje er stresstest endnu ikke blevet en effektiv komponent, der er indarbejdet i bankernes risikostyringspraksis, som det fremgår af figur 19. Covid-19-pandemien har vist, at bankerne er eksponeret for en lang række trusler, som kan manifestere sig uventet. Mange institutter overvåger imidlertid ikke systematisk de økonomiske forhold for at identificere nye trusler, og de gennemgår ikke løbende deres stresstestscenarier og -kapacitet. Dette kan i alvorlig grad kompromittere bankernes evne til at reagere effektivt på stresssituationer.

Figur 18

Hensyntagen til kontinuitetsantagelser og til økonomisk værdi i definitionen af intern kapital

Kontinuitetsantagelse og hensyn til økonomisk værdi

Kilde: ECB report on banks' ICAAP practices, figur 26.

Figur 19

Stresstestproces til at identificere nye trusler mod kapitaldækningen

Har banken en proces for overvågning og identificering af nye trusler, sårbarheder og ændrede forhold?

Kilde: ECB report on banks’ ICAAP practices, figur 43.

En god ICAAP-praksis er lige så relevant i en krise som under normale omstændigheder

Selvom den ovennævnte analyse blev udført før covid-19-udbruddet, er det ECB's opfattelse, at en god ICAAP-praksis er lige så relevant i en tid med alvorlig stress som under normale omstændigheder. Korrekt udarbejdede ICAPP er nøglen til effektiv risikostyring, finansiel soliditet og langsigtet holdbarhed.

SREP-vurderingen i 2020 afslørede svagheder i bankernes stresstestpraksis og i kapital- og likviditetsplanlægningen

I forbindelse med den pragmatiske tilgang til SREP i 2020 konstaterede ECB Banktilsyn svagheder i bankernes ICAAP- og ILAAP-praksis, der gør deres fremadrettede fremskrivninger mindre pålidelige og kan gøre det svært for dem at forvalte deres kapital- og likviditetspositioner korrekt under covid-19-krisen. Bankerne opfordres til stringent at afspejle effekten af og potentialet for mere negative resultater af en covid-19-relateret udvikling i deres grundscenarier og negative scenarier.

ICAAP og ILAAP kommer til at spille en endnu større rolle i SREP i fremtiden

Fremover kommer ICAAP og ILAAP til at spille en større rolle i SREP, hvilket bør motivere bankerne til at fortsætte med at forbedre disse interne procedurer. Desuden vil ECB Banktilsyns tilgang til fastsættelsen af P2R i højere grad tage højde for risikofaktorer, hvilket forventes at motivere bankerne til en bedre identificering af de forskellige risici, som de er eksponeret for.

1.2.6 IT- og cyberrisiko

Igen i 2020 blev cyberkriminalitet og mangelfulde IT-systemer identificeret som en af de største risikofaktorer i banksektoren. For at øge bankernes modstandskraft på dette område var en af ECB Banktilsyns prioriteter i 2020 at vurdere bankernes IT- og cyberrisiko ved brug af tilsynsforanstaltninger som inspektioner på stedet, den årlige SREP, SSM's procedure for rapportering af cyberhændelser og andre bankspecifikke og horisontale aktiviteter.

IT-systemers pålidelighed fik afgørende betydning, da bankerne begyndte at lukke filialer og gå over til ordninger med fjernarbejde. I denne forbindelse identificerede ECB Banktilsyn IT- og cyberrisiko som en af de mest fremtrædende risici i forbindelse med covid-19. Antallet af væsentlige cyberhændelser, som signifikante institutter rapporterede til ECB, steg da også i 2020, navnlig hændelser med en fjendtlig hensigt.[20] Indtil videre har konsekvensen af disse hændelser fortrinsvis været, at bankernes eller deres leverandørers tjenester ikke var til rådighed. Stigningen i antallet af cyberhændelser fremhæver dog behovet for, at bankerne styrker deres IT-robusthed og adresserer svagheder som fx en for kompleks IT-arkitektur og anvendelsen af et stort antal forældede informations- og kommunikationsteknologisystemer (IKT) til kritiske forretningsfunktioner.

I juni 2020 offentliggjorde ECB Banktilsyn den årlige rapport om resultatet af det spørgeskema om IT-risiko inden for SREP[21], som er udviklet i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder på grundlag af bankernes selvevalueringsspørgeskema om IT-risiko. Rapporten indeholder centrale observationer om bankernes IT-risikopraksis pr. 1. kvartal 2019. Bankernes outsourcingbudgetter fortsatte med at stige gennem hele 2018 frem til begyndelsen af 2019, og cloudtjenester blev mere relevante. Det giver anledning til bekymring, at antallet af forældede systemer, der understøtter forretningskritiske aktiviteter, også fortsatte med at stige, og datakvalitetsstyringen er stadig det mindst udviklede risikokontrolområde.

ECB Banktilsyn har også bidraget til publikationer fra internationale arbejdsgrupper om disse emner, nemlig Financial Stability Boards effektive praksis for respons på cyberhændelser og genopretning[22], Baselkomitéen for Banktilsyns høringsdokument om principper for operationel robusthed[23] og EBA's retningslinjer for IKT- og sikkerhedsrisikostyring[24], der trådte i kraft i juni 2020.

1.2.7 Brexit

ECB Banktilsyn vil fortsætte overvågningen af bankernes gennemførelse af målene for deres driftsmodeller efter brexit

Storbritannien udtrådte af Den Europæiske Union 1. februar 2020. På denne dato trådte en overgangsperiode, hvor EU-retten fortsat fandt anvendelse i og for Storbritannien, i kraft. Overgangsperioden sluttede 31. december 2020. I 2020 havde ECB Banktilsyn i sit arbejde fokus på at sikre, at banker og tilsynsmyndigheder var forberedt på brexitovergangsperiodens afslutning, og overvågede nøje bankernes gennemførelse af deres planer for tiden efter brexit.

Gennem hele året fulgte ECB Banktilsyn de politiske forhandlinger mellem EU og Storbritannien og vurderede konsekvenserne ud fra et tilsynsperspektiv. ECB bidrog også på teknisk plan til de europæiske tilsynsmyndigheders arbejde for at sikre, at der blev taget højde for vigtige tilsynsspørgsmål.

Som led i det løbende tilsyn med signifikante institutter opdaterede ECB Banktilsyn regelmæssigt sin vurdering af den virkning, som et potentielt scenario med ingen aftale og ingen ækvivalens ved overgangsperiodens afslutning ville have på signifikante institutter på en række områder, bl.a. investeringstjenester og handelsplatforme. ECB Banktilsyn rådede bankerne til fortsat at forberede sig på alle mulige brexitresultater og anmodede dem om at implementere afbødende foranstaltninger til at håndtere mulige "cliff-risici". Generelt blev bankernes forberedelser til overgangsperiodens afslutning anset for at være tilstrækkelige, og der blev ikke observeret nogen markedsforstyrrelser på området for finansielle tjenester i begyndelsen af januar 2021.

ECB Banktilsyn fortsatte overvågningen af gennemførelsen af brexitplanerne i signifikante institutter, som er berørt af Storbritanniens udtræden af EU, for at sikre overensstemmelse med de tidsrammer, som tidligere var aftalt for gennemførelsen af målene for deres driftsmodeller efter brexit. Den horisontale overvågning blev suppleret af bankspecifik opfølgning, og der blev truffet tilsynsforanstaltninger på de områder, hvor der var konstateret mangler. For at de helt og fuldt kan opfylde ECB's tilsynsforventninger vil nogle banker stadig skulle iværksætte tiltag på områderne intern governance, forretningsrelateret oprindelse, bogføringsmodeller og finansiering, omlægning af EU-kunder og koncerninterne ordninger samt IT-infrastruktur og -rapportering.

ECB Banktilsyn fortsatte i løbet af 2020 med at formidle sine tilsynsforventninger i forbindelse med brexit i adskillige artikler i Supervision Newsletter, i Supervision Blog og i bilaterale drøftelser med enhederne under tilsyn.[25]

Efter brexit vil ECB Banktilsyn fortsætte overvågningen af bankernes gennemførelse af deres mål for driftsmodellerne og fokusere på centrale tilsynsspørgsmål, der måtte opstå ved overgangen til den nye situation. ECB Banktilsyn og Storbritanniens tilsynsmyndigheder vil inden for de nye rammer for samarbejdet, der blev vedtaget i 2019, fortsat samarbejde om tilsynet med banker, der både opererer i de deltagende lande og i Storbritannien.

1.2.8 Fintech og digitalisering

ECB Banktilsyn fortsatte i 2020 arbejdet med sin tilgang til tilsynet med signifikante institutters og mindre signifikante institutters brug af fintech. Der er arbejdet på at udvikle en fælles forståelse af fintech-relaterede risici og yde metodologisk støtte og værktøjer til tilsynsmyndighederne.

ECB Banktilsyn var fortsat i kontakt med kompetente nationale myndigheder, signifikante institutter og mindre signifikante institutter samt andre relevante markedsdeltagere for at få et grundigt indblik i, hvordan bankerne anvender innovative teknologier, og hvilke konsekvenser det har for deres forretningsmodeller og rammer for risikostyringen. I denne sammenhæng fortsatte ECB Banktilsyn overvågningen af udviklingen på markedet og nye risici, herunder covid-19-pandemiens indvirkning på digitalisering og innovation i bankerne. Pandemien har vist, at de banker, der er omfattet af det europæiske banktilsyn, er i stand til at opretholde deres operationelle modstandskraft, selvom der i langt højere grad anvendes fjernarbejde. Fremover vil digital omstilling og innovation stadig være afgørende for, at bankerne kan navigere under stærkt konkurrenceprægede forhold, i betragtning af den rolle, som digitaliserede systemer kan spille med hensyn til at nedbringe omkostninger og opfylde de stadig mere digitalt orienterede bankkunders forventninger.

27. august 2020 offentliggjorde ECB ESCB/European banking supervision response to the European Commission’s consultation on digital finance, der indeholdt detaljerede svar på spørgsmål om de forskellige elementer, som skal indgå i Kommissionens strategi. Generelt kan ECB støtte de prioriterede områder, som Kommissionen har identificeret med henblik på at fremme udviklingen af digital finans i EU, et spørgsmål, der fik endnu større betydning efter udbruddet af covid-19. Selvom ECB anerkender, at digitalisering og innovation kan medføre store fordele for finansielle institutioner, det finansielle system og økonomien i bred forstand, skal banksektorens digitale omstilling også tage højde for alle de risici, der er forbundet hermed. Samtidig med at pandemien har sat skub i bankernes digitaliseringsarbejde og fremhævet betydningen af at investere i innovation, har den også bragt yderligere udfordringer frem i lyset, som kræver mere overvågning og skal håndteres inden for bankernes rammer for risikovillighed.

ECB er medlem af diverse internationale og europæiske grupper og netværk og bidrager her med sine erfaringer og synspunkter med hensyn til udviklingen af de lovgivnings- og tilsynsmæssige rammer inden for fintech og digitalisering. Ud over dette fortsatte engagement bidrog ECB Banktilsyn i 2020 også til ECB's arbejde om kryptoaktiver og centralbankudstedte digitale valutaer med input til aspekter, der er relevante for banktilsyn. Desuden deltog ECB Banktilsyn i interne og eksterne workshops, kurser og seminarer for at fremme en fælles tilsynsmæssig tilgang og holde sig ajour med de forskellige udviklingstendenser inden for fintech og digitalisering.

Boks 2
Tilsynsteknologi

Den hastigt stigende mængde tilgængelige data og computerkraft og den hurtige indførelse af nye teknologier transformerer det globale finansielle landskab mere end nogen sinde. Dette skaber både muligheder og udfordringer for tilsynsmyndigheder og enheder under tilsyn. Covid-19-pandemien har forstærket denne udvikling og yderligere fremskyndet den digitale omstilling.

Som reaktion herpå oprettede ECB i 2019 en særlig hub for tilsynsteknologier (kaldet "suptech"). Her samles interne og eksterne interessenter for at undersøge mulighederne inden for kunstig intelligens og andre banebrydende tilsynsteknologier.

SSM Digitalisation Blueprint

SSM Digitalisation Blueprint, som er udformet i et samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder og ECB, opstiller en langsigtet vision og en konkret handlingsplan for anvendelse af teknologi og digitalisering i SSM. De projekter, der er identificeret i blueprintet, er grupperet omkring seks områder: i) forbedring af tilsynsrapporteringen og udvekslingen af oplysninger med bankerne via end-to-end digitalisering, ii) udnyttelse af datapotentialet med avanceret effektmåling og en banebrydende dataarkitektur, iii) styrkelse af SSM's IT-systemer ved at gøre dem mere brugerorienterede, øge deres forbundethed og integrere suptech, iv) behandling af dokumenter og ustrukturerede data med AI-drevet tekstanalyse, v) reduktion af manuelle opgaver og øget informationskontrol ved brug af procesautomatisering og vi) intelligente samarbejdsværktøjer, der stilles til rådighed til digital udveksling inden for SSM.

Blueprintet definerer også centrale faktorer, som kan bidrage til at frigøre SSM's fulde innovative potentiale, bl.a. en avanceret innovationsstyring, de mest agile samarbejdsmodaliteter for projekter, der dækker hele SSM, et effektivt innovationsøkosystem og initiativer til fremme af en digital kultur, bl.a. et digitaliseringsuddannelsesprogram. Det dækker også aspekter, som vedrører etisk og gennemsigtig anvendelse af nye teknologier og overholdelse af databeskyttelsesrammerne under anvendelsen.

SSM-organer fremmer den digitale dagsorden

I 2020 blev Styringsudvalget i dets sammensætning vedrørende den digitale dagsorden (SCDA) oprettet. Udvalget, der består af medlemmer af Tilsynsrådet, har til formål at fremme drøftelserne om digitale strategiske anliggender. Parallelt hermed blev SuperVision Innovators Forum, der består af tilsynspersonale og IT-eksperter fra kompetente nationale myndigheder og ECB, oprettet. Forummet spillede en central rolle i opstillingen af tilsynsmæssige behov og konkrete anvendelsesmuligheder for nye teknologier til banktilsyn. Suptech-hubben indførte endvidere nye måder at arbejde på ved at samle ECB-medarbejdere og medarbejdere fra kompetente nationale myndigheder på et tværfagligt grundlag (fx IT, tilsyn, datavidenskab) i agile innovationsteam. De fire første team blev oprettet i september 2020, og det er planen at oprette op til 10 yderligere team i 2021.

Store opmærksomhedsskabende arrangementer

Som et led i Blueprint-målet om at fremme en digital kultur blev der afholdt en række større begivenheder i 2020. Til arrangementerne Suptech Virtual Meet-Up og Supervision Innovators Conference, der blev afholdt i henholdsvis juni og november, mødtes innoverende kræfter på tilsynsområdet fra hele verden for at fremme samarbejde og præsentere banebrydende nyskabelser inden for kunstig intelligens.

Nye suptech-værktøjer

I 2020 gjorde ECB betydelige fremskridt med udviklingen af et værktøj til maskinlæsning af fit & proper-spørgeskemaer og netværksanalyse af ejerskabet af privatkapital i enheder under tilsyn. Der undersøges hele tiden nye suptech-værktøjer, bl.a. en prototype på et tale-til-tekst-værktøj, der skaber automatiske udskrifter på grundlag af stemmegenkendelse, og et værktøj til automatisk emnemodellering og stemningsanalyse, der kan anvendes til analyse af kvalitative data og nyheder. Nye teknologier som natursprogsbehandling og maskinlæring vil blive anvendt til at revolutionere analysen af tekst og ustrukturerede data i forbindelse med mange tilsynsopgaver lige fra inspektioner på stedet til horisontale funktioner. Desuden vil et af flagskibsprojekterne inden for suptech, det virtuelle laboratorium, munde ud i en modulært opbygget platform for digitalt samarbejde og udveksling inden for SSM. Det giver fx mulighed for at dele koder og modeller.


1.3 Det direkte tilsyn med signifikante institutter

1.3.1 Eksternt tilsyn

ECB Banktilsyn tilstræber at føre tilsyn med signifikante institutter på en forholdsmæssig og risikobaseret måde, der er både krævende og konsekvent. I dette øjemed defineres hvert år en række løbende kernetilsynsaktiviteter. Disse aktiviteter bygger på de eksisterende lovkrav, tilsynsmanualen SSM Supervisory Manual og SSM's tilsynsprioriteter og indgår i det løbende tilsynsprogram for hvert enkelt signifikant institut.

Ud over disse centralt definerede kerneaktiviteter kan andre tilsynsaktiviteter, der er tilpasset bankernes særlige karakteristika, indgå i tilsynsprogrammet. Det giver de fælles tilsynsteam plads til at analysere og adressere idiosynkratiske risici.

De eksterne tilsynsprogramaktiviteter omfatter i) risikorelaterede aktiviteter (fx SREP), ii) andre aktiviteter i forbindelse med organisatoriske, administrative eller retlige krav (fx den årlige signifikansvurdering) og iii) ekstra aktiviteter, som planlægges af de fælles tilsynsteam med henblik på yderligere tilpasning af det løbende tilsynsprogram til den pågældende koncerns eller enheds særlige karakteristika (fx analyser af bankens forretningsmodel eller governancestruktur). Mens de første to grupper af aktiviteter defineres centralt, er den tredje bankspecifik og defineres af de respektive fælles tilsynsteam.

Forholdsmæssighed

De planlagte tilsynsaktiviteter i 2020 fulgte proportionalitetsprincippet, således at tilsynets omfang blev tilpasset de enkelte banker i forhold til deres systemiske betydning og risikoprofil

Tilsynsprogrammet følger proportionalitetsprincippet, hvilket vil sige, at tilsynets omfang afhænger af det enkelte instituts størrelse, systemiske betydning og kompleksitet. I 2020 svarede det gennemsnitlige antal planlagte tilsynsaktiviteter pr. signifikant institut stort set til sidste års antal (figur 20). Dette sikrede, at de fælles tilsynsteam stadig havde tilstrækkeligt råderum til at behandle institutspecifikke risici.

Figur 20

Det gennemsnitlige antal planlagte aktiviteter pr. signifikant institut i 2019 og 2020

Kilde: ECB.
Anm.: Data udtrukket 31. december.

En risikobaseret tilgang

Tilsynsprogrammet følger en risikobaseret tilgang, der har fokus på de risikokategorier, der er mest relevante for det enkelte signifikante institut. For eksempel er procentdelen af aktiviteter med relation til kreditrisiko større for banker med et højt NPL-niveau end for den gennemsnitlige bank, og aktiviteter med relation til markedsrisiko udgør en højere procentdel for banker med store eksponeringer mod markeds- og handelsaktiviteter end for gennemsnitsbanken (figur 21).

Figur 21

Aktiviteter inden for tilsynsprogrammet i 2019 og 2020: kredit- og markedsrisikoaktiviteters andel af alle aktiviteter

Kreditrisiko

(pct.)

Markedsrisiko

(pct.)

Kilde: ECB.
Anm.: Der er kun medtaget planlagte aktiviteter relateret til risikokategorier. Data udtrukket 31. december.

Højdepunkter fra det eksterne tilsyn i 2020

Som følge af covid-19-pandemien gennemgik ECB Banktilsyn sine tilsynsprocedurer og -aktiviteter med henblik på at indrømme bankerne de fornødne operationelle lempelser og sikre, at de fælles tilsynsteam kunne have tilstrækkeligt fokus på overvågningen af bankernes evne til at håndtere krisen.

Der blev derfor foretaget en gennemgang af de planlagte eksterne aktiviteter i 2020, og nogle af dem blev aflyst, forenklet eller udsat. Blandt de vigtigste ændringer var i) udsættelsen af den EU-dækkende stresstest for 2020 til 2021, idet den blev erstattet af en skrivebordsbaseret sårbarhedsanalyse med sigte på at vurdere særlige risici udsprunget af covid-19-krisen, ii) anvendelsen af en pragmatisk tilgang i forbindelse med SREP (se afsnit 1.2), iii) indførelsen af en procedure for overvågning af virkningen af covid-19 på bankernes risikoprofil (som indebærer mere interaktion med bankerne) og iv) forlængelsen af fristerne for alle tilsynsforanstaltninger, hvor fristen endnu ikke var udløbet, med seks måneder.

Sammen med det arbejde, som de fælles tilsynsteam havde iværksat vedrørende bankspecifikke foranstaltninger, og ændringen af fokus til bankernes evne til at klare sig gennem krisen, var resultatet af ovennævnte arbejde, at der blev udført et lidt lavere antal aktiviteter i forhold til, hvad der var planlagt i begyndelsen af 2020 (figur 22).

Figur 22

Det gennemsnitlige antal opgaver for hvert signifikant institut i 2020

Kilde: ECB.
Anm.: Data udtrukket 31. december.

Tilsynskonklusioner

"Tilsynskonklusioner" er et af de vigtigste resultater af de regelmæssige tilsynsaktiviteter og er udtryk for mangler, som bankerne skal rette op på. Det er de fælles tilsynsteams ansvar at overvåge, hvordan bankerne følger op på disse konklusioner. Pr. 31. december 2020 faldt det samlede antal registrerede konklusioner i forhold til tidligere år, hovedsagelig på grund af reduktionen af antallet af inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller i forbindelse med covid-19-krisen. Størstedelen af konklusionerne var resultat af inspektioner på stedet, undersøgelser af interne modeller og tilladelsesrelaterede aktiviteter. Det største antal konklusioner vedrørte kreditrisiko (figur 23).

Figur 23

Tilsynskonklusioner

Konklusioner år-til-år

Kilde: ECB.
Anm.: 58 konklusioner fra tidligere fælles tilsynsteam er ikke medtaget.

1.3.2 Inspektioner på stedet

Som led i de ændringer af ECB's organisatoriske struktur, der blev meddelt i juli 2020, blev Generaldirektoratet for Inspektioner på Stedet og Undersøgelser af Interne Modeller (DG/OMI) der er en strukturelt uafhængig funktion, oprettet. Generaldirektoratets ansvarsområder er beskrevet i afsnit 5.1 – ECB Banktilsyns organisatoriske opbygning.

Som reaktion på covid-19 er der anvendt en sikker, reaktiv og forholdsmæssig tilgang til tilsyn på stedet

Rejserestriktionerne, der blev indført som reaktion på covid-19-pandemien, havde betydelige konsekvenser for inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller i 2020. I marts 2020 besluttede ECB's direktion at indstille alle forretningsrejser og alle inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller, som var i forberedelsesfasen. Inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller, som var i en undersøgelsesfase, blev så vidt muligt fortsat som eksterne inspektioner og undersøgelser, mens inspektioner og undersøgelser, der var i den endelige rapporteringsfase, blev færdiggjort som planlagt.

Der blev indført et midlertidigt begreb, "eksterne undersøgelser", hvor risiciene ikke vurderes på stedet

For at opretholde en passende tilsynskontrol udviklede ECB Banktilsyn et midlertidigt begreb, "eksterne undersøgelser", hvor de mest fremtrædende risici med oprindelse i covid-19-krisen undersøges eksternt, fx ved brug af fjerninterview med banker og ved hjælp af samarbejdsværktøjer, der anvendes online. Det er målet at genoptage den sædvanlige praksis med undersøgelser på stedet, når situationen på sundhedsområdet forbedres. Der kan dog udledes nyttig viden af erfaringen med eksterne inspektioner, og den vil blive taget i betragtning i ECB Banktilsyns fremtidige metodologi for tilsyn på stedet.

De fælles tilsynsteam omprioriterede de inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller, som oprindelig var planlagt i 2020. Omprioriteringen tog udgangspunkt i deres vurdering af bankernes mest fremtrædende risici i sammenhæng med covid-19 og bankernes egen kapacitet til at understøtte undersøgelserne. Programmet i 2020 bestod følgelig af 96 inspektioner på stedet og 83 undersøgelser af interne modeller, hvoraf størstedelen måtte udføres eksternt på grund af sikkerhedskrav i forbindelse med covid-19-pandemien.

Alt i alt blev der i 2020 udstedt 168 tilsynsafgørelser om undersøgelser af interne modeller[26].

Figur 24

Fald i antallet af undersøgelser i 2020 på grund af covid-19

(antal undersøgelser)

Kilde: ECB Banktilsyn.

Uddannelsesprogrammet for medarbejdere i SSM, der deltager i inspektioner på stedet, blev i 2020 fortrinsvis afviklet som fjernundervisning og bestod af 15 kurser, som omfattede alle større SREP-risikotyper og inspektionsrelevante processer. Fordi kurserne blev afviklet online, gav det mulighed for et større antal deltagere, og mere end 586 inspektører og tilsynsførende deltog således i programmet.

1.3.2.1 De vigtigste konklusioner fra inspektionerne på stedet

Følgende analyse giver et overblik over de vigtigste konklusioner fra inspektioner på stedet.[27]

Intern governance

De mest kritiske konklusioner afslørede mangler på følgende governanceområder:

  • Interne kontrolfunktioner (herunder compliance, risikostyring og intern revision): alvorlige mangler med hensyn til alle interne kontrolfunktioners uafhængighed, ressourcer og rækkevidde.
  • Virksomhedsstruktur og -organisation: manglende gennemsigtighed i bankernes organisatoriske struktur på grund af uhensigtsmæssig ansvarsfordeling og uklare rapporteringsveje, mangler i de interne kontrolrammer og utilstrækkelige menneskelige og tekniske ressourcer.
  • Implementering og overvågning af governanceprocesser: utilstrækkelig overvågning fra ledelsesorganets side med implementeringen af bankernes forretnings- og risikostrategier.
  • Aggregering af risikodata og risikorapportering: utilstrækkelig fyldestgørende aggregering af risikodata og rammer for risikorapportering, svagheder i dataarkitektur og IT-infrastruktur.
Kreditrisiko

Omkring halvdelen af kreditrisikoinspektionerne havde særligt fokus på kvaliteten af bankernes aktiver og blev udført som en gennemgang af lånedokumenter. De viste, at der ud fra en tilsynsmæssig synsvinkel var behov for yderligere hensættelser på over 2,3 mia. euro samt behov for at omklassificere aktiver til en værdi af ca. 3,1 mia. euro fra ikke-misligholdt til misligholdt.[28] De øvrige inspektioner fokuserede på de kvalitative aspekter af kreditrisikostyringsprocessen. De mest kritiske konklusioner vedrørte:

  • Undervurdering af forventede kredittab: overvurdering af sikkerhedsstillelse og genetableringsprocenter, ukorrekte beregninger af forventede kredittab på grund af fejl i den anvendte metode og hensættelsesparametre.
  • Ukorrekt klassificering af debitorer: mangelfuld definition eller identifikation af misligholdte eksponeringer, undervurdering af bruttoeksponeringer i trin 2 og 3 og mangler i processerne til at identificere kreditlempelser.
  • Svagheder i overvågningsprocesser: mangelfuld identifikation af tidlige tegn på kreditforringelse og utilstrækkelige ratingsystemer, som ofte skyldtes en ringe datakvalitet og manglende datakonsistens mellem forskellige IT-systemer samt brug af manuelle justeringer.
IT-risiko

Størstedelen af de meget alvorlige konklusioner viste mangler i:

  • IT-kontinuitetsstyring: utilstrækkelig IT-kontinuitet; ineffektive eller ringe IT-kontinuitetsplaner.
  • Styring af cybersikkerhed: cybersikkerhedsforanstaltningerne er ikke i stand til at sikre fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden af kritiske data samt rettidig detektering af cybersikkerhedshændelser.
  • IT-risikostyring: utilstrækkelig integrering af IT-risiko i den overordnede ramme for risikostyring.
Den lovpligtige kapital og ICAAP

Hovedkonklusionerne om den lovpligtige kapital (søjle 1) vedrørte mangler i kontrolrammen med hensyn til at identificere ukorrekt brug af risikovægte til eksponeringer for alle søjle 1-risici og undervurdering af risikovægtede aktiver som følge af en ukorrekt fordeling af eksponeringsklasser. Andre konklusioner vedrørte manglende identifikation af spekulativ finansiering af fast ejendom samt brug af ikke-belånbar sikkerhed til kreditrisikoreduktionsteknikker.

De mest alvorlige problemer, der blev identificeret under ICAAP-inspektionerne, vedrørte i) svagheder i den interne kvantificering, primært hvad angår deltagelsesrisiko, pensionsrisiko, markeds- og kreditrisikomodellering, ii) en manglende robust flerårig og fremadskuende kapitalplanlægning, iii) inkonsistente forbindelser mellem den strategiske planlægning og rammen for risikovillighed, hovedsagelig på grund af manglende konsistente og granulære grænser for risikovilligheden.

Markedsrisiko

De alvorligste konklusioner vedrørte måling og styring af værdiansættelsesrisiko, herunder væsentlige mangler i dagsværdimålingen (utilstrækkelig uafhængig kurskontroldækning, uhensigtsmæssige metoder vedrørende dagsværdihierarkiet, ukorrekt praksis for medtagelse af overskud fra dag ét i regnskabet, manglende dagsværdireguleringer) og i gennemførelsen af EBA's reguleringsmæssige tekniske standarder for forsigtig værdiansættelse.

Renterisiko på poster uden for handelsbeholdningen (IRRBB)

Størstedelen af de kritiske konklusioner vedrørte måling, styring og overvågning af IRRBB: utilstrækkelige kvantificeringsmetoder, brug af antagelser og parametre, som ikke er tilstrækkelig begrundede eller robuste, utilstrækkelige grundlag for modelleringen af indskud med ubestemt løbetid og mangel på regelmæssig validering af IRRBB-modeller.

Likviditetsrisiko

De fleste af de meget alvorlige konklusioner vedrørte svagheder i rammerne for stresstest (rammerne for stresstestscenarier er ikke konservative nok, mangler i opstillingen af antagelser og parametre, der anvendes til at kvantificere effekten af stresstest) og i måling og overvågning af risiko (mangler i estimeringen af finansielle produkters afviklingsprofil og fejl i beregningen af LCR).

Operationel risiko

De mest alvorlige konklusioner vedrørte styringen af operationelle risici (mangler i dataindsamlingen vedrørende operationel risiko, utilstrækkelig risikoforebyggelse og afhjælpende tiltag i håndteringen af operationelle risikobegivenheder) og identifikation heraf (ufuldstændig dækning og definition of signifikante operationelle risici).

Forretningsmodeller og rentabilitet

De mest kritiske konklusioner vedrørte mangler i prisfastsættelsen af produkter (manglende medtagelse af relevante omkostninger og risici i prisfastsættelsesværktøjer, priserne kan ikke skabe holdbar rentabilitet), strategisk råderum (utilstrækkelig ledelseskontrol med gennemførelsen af forretningsstrategien) og fordeling af indtægter, omkostninger og kapital (mangler i fordelingen af overskud, omkostninger og kapital, som giver et forvrænget billede af rentabiliteten).


1.4 Det indirekte tilsyn med mindre signifikante institutter

Efter udbruddet af covid-19-pandemien øgede ECB sin overvågning af mindre signifikante institutter og skiftede desuden fokus i overvågningen for proaktivt at adressere stigende risici. Samtidig aftalte ECB og de kompetente nationale myndigheder at anvende en vis fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen af visse aktiviteter, der oprindelig var planlagt i 2020.

Øget overvågning af mindre signifikante institutter og nyt fokus for overvågningen for at adressere risici, der skyldes covid-19-krisen

Vurdering af mindre signifikante institutters sårbarhed over for den aktuelle krise

For proaktivt at adressere de risici, der opstod i forbindelse med covid-19-krisen, udvidede ECB i løbet af året samarbejdet med de kompetente nationale myndigheder, både på teknisk plan og på ledelsesplan. ECB vurderede navnlig sårbarheder med hensyn til kredit- og likviditetsrisiko i mindre signifikante institutter, som en forværring af den økonomiske situation kunne forårsage. Denne vurdering omfattede koncentrationen af mindre signifikante institutters eksponeringer mod økonomiske sektorer, der er mere påvirket af konsekvenserne af pandemien (fx transport, indkvartering osv.), samt mulige sårbarheder i mindre signifikante institutter over for pludselige likviditetsbehov eller stød mod finansieringskilder. Hvad angår aktivkvalitet, viste analysen, at banker, der er eksponeret mod mindre sårbare sektorer, også kan blive udfordret af efterdønningerne af covid-19, især hvis de havde et højt NPL-niveau, da krisen begyndte. Med hensyn til likviditet er et stort antal små og mellemstore mindre signifikante institutter fortsat eksponeret mod likviditetsrisici. Mange banker har fx meget høje niveauer af afgivne kredittilsagn i forhold til deres likvide aktiver af høj kvalitet, som er til rådighed, hvilket gør dem sårbare i tilfælde af stormløb fra virksomheder, der vil sikre sig likviditet, sådan som det skete i covid-19-krisens første fase. Et andet likviditetsproblem drejer sig om mindre signifikante institutter, som i høj grad – eller i visse tilfælde alt for høj grad – gør brug af engrosfinansiering. Dette kan gøre dem eksponeret mod volatilitet på engrosmarkederne.

Desuden bistod ECB kompetente nationale myndigheder i indsatsen for at fremme en konsistent anvendelse af adskillige tilsynsmæssige tilgange i SSM, bl.a. gennemførelsen af EBA's retningslinjer for den pragmatiske tilsynskontrol- og evalueringsproces for 2020 i lyset af covid-19-krisen[29], EBA's retningslinjer om lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige moratorier for tilbagebetaling af lån i lyset af covid-19-krisen[30] og vurderingen af væsentlig risikooverførsel for securitiseringstransaktioner i forbindelse med gennemførelsen af offentlige garantiordninger.

ECB forbedrede sit varslingssystem vedrørende mindre signifikante institutter, som skal identificere sårbare mindre signifikante institutter og understøtte dialogen med de kompetente nationale myndigheder. Forbedringen bestod i inkorporeringen af information om overtrædelser, hvad angår kapital og store eksponeringer.

ECB fortsatte arbejdet med institutsikringsordninger

ECB fortsatte arbejdet med institutsikringsordninger i 2020. I denne forbindelse støttede ECB Banca d'Italia under vurderingen af en institutsikringsordning udelukkende for mindre signifikante institutter, der bestod af Raiffeisen-banker i Trentino-Alto Adige-regionen. Institutsikringsordningen har været godkendt i tilsynsmæssig henseende siden 4. november 2020. Desuden udførte ECB også yderligere overvågning vedrørende hybride institutsikringsordninger, som delvis undergår betydelige ændringer.

Fleksibilitet til at tilpasse prioriteterne for tilsynet med mindre signifikante institutter til krisesituationen

Færdiggørelsen af implementeringen af SREP-metoden vedrørende mindre signifikante institutter er udsat til 2021

I 2020 aftalte ECB og de kompetente nationale myndigheder at udsætte udrulningen af den nye SREP-metode vedrørende mindre signifikante institutter til 2021.[31] I de tilfælde, hvor de kompetente nationale myndigheder besluttede at anvende metoden i forbindelse med de mindre signifikante institutter i 2020 som oprindelig planlagt, gav ECB mulighed for at anvende en pragmatisk tilgang til SREP i overensstemmelse med "EBA's retningslinjer for den pragmatiske SREP for 2020 i lyset af covid-19-krisen", der kun omfatter vurderingen af væsentlige risici og stort set ikke ændrer ved gældende P2R og P2G. SREP-køreplanen for mindre signifikante institutter blev også justeret, således at nogle områder ikke længere var prioriterede.

Der er under covid-19-krisen set eksempler på brug af IT-systemer (fx fjernforbindelser og bankkunders brug af digitale kanaler), som indebærer øgede risici for banken (systemer er ikke tilgængelige, længere svartider, lavere reaktivitet med hensyn til IT-support osv.). Derfor anbefalede ECB i 2020, at de kompetente nationale myndigheder giver IKT-risiko og mindre signifikante institutters håndtering af den aktuelle krise på et operationelt/IT-relateret plan den behørige opmærksomhed.

I 2020 fortsatte ECB forberedelserne til en plan for en gradvis udrulning af informationsstyringssystemet i forbindelse med SREP-funktionerne, som vil give de kompetente nationale myndigheder mulighed for fremover at registrere SREP-vurderingen vedrørende mindre signifikante institutter i et fælles SSM-system.

På grund af pandemien blev videokonferencer et værdifuldt redskab til effektiv udveksling af oplysninger med de kompetente nationale myndigheder.

Andre relevante emner for tilsynet med mindre signifikante institutter

I 2020 fortsatte ECB arbejdet med at identificere små og ikke-komplekse institutter. Der blev gjort status sammen med de kompetente nationale myndigheder, således at den nye klassifikation kunne kortlægges i hele SSM. Kortlægningen blev også direkte understøttet af de fortegnelser over små og ikke-komplekse institutter, som kompetente nationale myndigheder udleverede i forbindelse med de nye FINREP-skemaer vedrørende NPL.

Efter oprettelsen af EBA's rådgivende udvalg for proportionalitet (Advisory Committee on Proportionality, ACP) bidrog ECB til det første brev med anbefalinger fra udvalget til EBA's tilsynsråd om, hvordan EBA bedre kunne tage højde for proportionalitet på fem udvalgte områder i udkastet til EBA's arbejdsprogram for 2021. Anbefalingerne omfattede SREP, intern governance, investeringsselskaber, klimarelaterede offentliggørelser og undersøgelsen af omkostninger til overholdelse. ECB støtter netop nu EBA i udviklingen af det rådgivende udvalgs metode til effektvurdering.


1.5 ECB's makroprudentielle opgaver

ECB modtog over 100 makroprudentielle underretninger fra nationale myndigheder i 2020

I 2020 fortsatte ECB sit aktive samspil med de nationale myndigheder i euroområdet i overensstemmelse med de makroprudentielle opgaver, som ECB har fået overdraget i henhold til SSM-forordningens[32] artikel 5.

I 2020 modtog ECB over 100 makroprudentielle underretninger fra nationale myndigheder om deres politik, herunder fra Bulgarien og Kroatien, efter at der var etableret et tæt samarbejde med disse lande. De fleste af underretningerne vedrørte kvartalsvise afgørelser om fastsættelsen af kontracykliske kapitalbuffere og afgørelser om identifikationen og kapitalbehandlingen af globale systemisk vigtige institutter eller andre systemisk vigtige institutter. Nogle af afgørelserne, nærmere bestemt afgørelser om fastsættelse af den kontracykliske kapitalbuffer, vedrørte frigørelsen af kapital for at gøre det lettere at absorbere kredittab og understøtte långivningen til økonomien under covid-19-pandemien. Endelig vurderede ECB underretninger om andre makroprudentielle foranstaltninger, fx om oprettelsen af systemiske risikobuffere eller foranstaltninger indført i henhold til CRR's artikel 458.

ECB og de nationale myndigheder fulgte den metode, der er udviklet af Baselkomitéen for Banktilsyn, og udpegede otte globale systemisk vigtige institutter[33], som bliver anmodet om at holde yderligere kapitalbuffere på mellem 1,0 pct. og 1,5 pct. i 2022. Nationale myndigheder identificerede og fastsatte kapitalbuffersatser for 124 andre systemisk vigtige institutter. Disse satser var i overensstemmelse med den mindstekravsmetode til fastsættelse af kapitalbuffere for andre systemisk vigtige institutter, som ECB har fulgt siden 2016.[34]

Desuden deltog ECB Banktilsyn aktivt på flere områder af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis (ESRB) arbejde. ESRB har ansvaret for makrotilsynet med det finansielle system i EU. Et af disse områder var arbejdet med begrænsninger af udlodninger. Den 27. maj 2020 vedtog ESRB henstilling ESRB/2020/7, som opfordrede de relevante myndigheder til at anmode de finansielle institutioner, de fører tilsyn med, om indtil 1. januar 2021 at afholde sig fra at udlodde udbytte, tilbagekøbe ordinære aktier eller indføre forpligtelser til at udbetale variabel løn til væsentlige risikotagere.[35]

I december 2020 blev der foretaget en gennemgang og ændring af denne henstilling. Som følge af det tætte samarbejde mellem ESRB og ECB blev det sikret, at ECB's egen holdning til udlodninger var i fuld overensstemmelse med ESRB's henstilling.


1.6 Fremtidsudsigter – risici og tilsynsprioriteter for 2021

Risikovurderingen giver et rettidigt billede af eksisterende og nye risici og sårbarheder og bidrager til fastsættelsen af tilsynsprioriteter

For effektivt at opfylde sit tilsynsmandat identificerer, vurderer og overvåger ECB løbende eksisterende og nye risici og sårbarheder i banksektoren. Dette gør det muligt for ECB at skræddersy og prioritere sine handlinger og hurtigt ændre tilsynsprogrammet og flytte tilsynsressourcerne med henblik på at imødegå nye trusler mod institutter under tilsyn. I 2020 blev ECB Banktilsyn nødsaget til at ændre sit fokus for tilsynet som reaktion på det usædvanlige økonomiske stød, der fulgte af covid-19-pandemien, som i betydelig grad ændrede det samlede risikobillede i banksektoren. På baggrund af covid-19-smittens genopblussen i begyndelsen af 2021 hersker der stadig stor usikkerhed på det korte til mellemlange sigt. Usikkerheden drejer sig bl.a. om muligheden af flere episodiske nedlukninger, der dæmper den finansielle aktivitet, og om de uklare tidspunkter for, hvornår befolkningen kan vaccineres og følgelig vende tilbage til normal økonomisk aktivitet.

SSM's risikokort for 2021 giver, sammen med tabellen over sårbarheder (figur 25), et overblik over de største udfordringer for banksektoren over de næste to til tre år ifølge ECB Banktilsyns vurdering, der er foretaget i tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder. SSM's risikokort viser de mest relevante risikofaktorer, der kan påvirke institutter under tilsyn via eksisterende interne og eksterne sårbarheder, fx banksystemets kendetegn eller de forhold, som bankerne opererer i. På baggrund af det aktuelle risikobillede danner de identificerede sårbarheder grundlag for fokusområderne for tilsynet i 2021.

Den høje usikkerhed om de makroøkonomiske udsigter, som er forårsaget af covid-19-pandemien, bestemmer risikobilledet for bankerne

Udbruddet af covid-19-pandemien og de inddæmningsforanstaltninger, der blev indført i denne forbindelse, udløste i 2020 et hidtil uset fald i den økonomiske aktivitet i euroområdet, og realt BNP ventes først at vende gradvis tilbage til niveauet før pandemien i midten af 2022.[36] Genopretningstempoet vil afhænge af, hvordan pandemien udvikler sig, hvor længe inddæmningsforanstaltningerne varer, en potentiel udfasning af politiske støtteforanstaltninger og en vellykket gennemførelse og udbredelse af effektive medicinske løsninger. Blandt de yderligere nedadrettede risici i tilknytning til den økonomiske genopretning er en af de mest fremtrædende en potentiel genopblussen af geopolitiske spændinger, primært i forbindelse med handelskonflikter. Sådanne geopolitiske spændinger kan ydermere føre til en pludselig revurdering af risikopræmier og nye prisjusteringer på de finansielle markeder. Effekten af afslutningen af overgangsperioden før brexit på euroområdets økonomi forventes at være inddæmmet og at blive forholdsvis begrænset for banksektorens vedkommende som følge af de forberedelser, de berørte banker har gjort. Nogle institutter forventes dog stadig at intensivere deres bestræbelser i denne henseende (se afsnit 1.2.7).

Figur 25

SSM's risikokort og tabel over sårbarheder for 2021

Risikobilledet, som coronapandemien har affødt, og den store usikkerhed om de makroøkonomiske udsigter...

...vil påvirke bankerne på grund af eksisterende sårbarheder, som kræver tilsynsforanstaltninger

Kilder: ECB og kompetente nationale myndigheder.
Anm.: Risikofaktorer og sårbarheder bør ikke betragtes isoleret, idet de kan udløse eller forstærke hinanden. I risikokortet står prikker, der er hvide i midten, for risikofaktorer, som forventes at stige kraftigt i løbet af de næste fem år. "ML/TF" står for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. "NPL" står for misligholdte lån. I tabellen over sårbarheder er interne sårbarheder dem, som bankerne selv kan afhjælpe, mens eksterne sårbarheder henviser til de forhold, hvor bankerne driver virksomhed.

En forringet aktivkvalitet er en central risiko for banksektoren, som kan udfordre bankernes kapitalstyrke

Kreditrisiko er en af de mest presserende udfordringer for den europæiske banksektor. Svagere økonomiske forhold forventes at føre til faldende aktivkvalitet, især når de statslige støtteordninger endeligt ophæves. Ikke-finansielle selskaber i mange sektorer har en forhøjet solvensrisiko som følge af en markant svækkelse af indtjeningen, som i nogle sektorer accelereres på grund af ændret kundeadfærd, samtidig med at husholdningernes tilbagebetalingsevne kan være udfordret af en potentiel forværring af arbejdsmarkedet. Et højt gældsniveau i den private sektor kan medføre risiko for en øget negativ effekt på bankerne, idet det kan gøre virksomheder med et højere gældsniveau mindre levedygtige, selv når de økonomiske forhold begynder at normalisere sig. Risiciene for korrektioner af priserne på markederne for erhvervsejendomme og boligejendomme vokser, idet ejendomspriserne fortsætter med at vise tegn på overvurdering. Ydermere har betydelige stigninger i bankernes eksponeringer mod hjemlandets statsgæld potentiale til at reaktivere ugunstige feedbackeffekter i nogle lande, hvis der opstår bekymringer om statsgældens holdbarhed på mellemlangt sigt.

Fremover udgør den potentielle forringelse af aktivkvaliteten en udfordring for bankernes kapitaldækning. På denne baggrund er bankerne nødsaget til at have fastlagt sunde risikostrategier, der er specifikt strukturerede til at styrke deres praksis med hensyn til styring af kreditrisiko. Effektiv risikoovervågning, solid identificering af forringelser af kreditkvaliteten (markering af kreditlempelser og vurderinger af gæld, som ikke forventes indfriet), gennemsigtig og nøjagtig forvaltning af nødlidende aktiver og sidst, men ikke mindst, tilstrækkelig og rettidig dækning af risiko ved brug af hensættelser er alt sammen kendetegnende for en sund risikostrategi.

Den nuværende krise sætter holdbarheden af bankernes forretningsmodeller yderligere på prøve

Rentabiliteten i institutter under tilsyn ventes kun at stige moderat i 2021 til et fortsat lavt niveau og at være ledsaget af dystre udsigter for indtjeningen. Desuden vil virkningen af pandemien sandsynligvis medføre et behov for øgede hensættelser, som yderligere vil belaste en strukturelt lav rentabilitet i banksektoren. Presset for at adressere eksisterende sårbarheder som fx overkapacitet i banksektoren og vedvarende omkostningsineffektivitet vil sandsynligvis vokse. Konsolidering i banksektoren kan imidlertid bidrage til at afhjælpe disse strukturelle problemer og til at gøre bankernes forretningsmodel mere holdbar. Den øgede konkurrence fra ikke-banker og markedsændringen hen imod større digitalisering giver muligheder, men øger også risiciene som følge af svagheder i IT-systemer, cyberkriminalitet og driftsforstyrrelser i banksektoren.

Covid-19-pandemien har fremhævet en række allerede eksisterende sårbarheder i bankernes governancerammer

En stærk intern governance og strategisk styring er afgørende for, at bankerne i tilstrækkelig grad kan løse de udfordringer, der er forbundet med den nuværende krise. De vanskeligheder i forbindelse med bankernes kapacitet til aggregering af risikodata og risikoovervågning, som tidligere er konstateret, er blandt de vigtige spørgsmål, som skal håndteres fremover. Endvidere har et antal banker et klart behov for bedre integration af rammerne for risikovillighed i deres risikostyringspraksis og beslutningsprocesser, og ledelsesorganernes overvågning i deres tilsynsmæssige funktion er utilstrækkelig. En svag governance og utilstrækkelig risikokontrol kan også have den konsekvens, at bankernes risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme forstærkes.

Yderligere fokusområder: fragmenterede lovgivningsrammer og øgede klimarelaterede risici

Harmoniseringen af EU's lovgivningsrammer og fuldførelsen af bankunionen er helt afgørende for at øge effektiviteten og modstandskraften i EU's banksektor. Disse to elementer ville bidrage til at fjerne hindringer for grænseoverskridende virksomhed og for en konsolidering i banksektoren. Effekten af klimarelaterede risici bliver mere og mere håndgribelig, og tilsynsmyndighederne fremhæver reelt behovet for at fremskynde udviklingen af aktiv risikostyring og offentliggørelse af disse risici[37] (se boks 3).

Tilsynsprioriteterne for 2021 vil fokusere på fire centrale områder, som i væsentlig grad er påvirket af covid-19-krisen

På denne baggrund vil tilsynsprioriteterne for 2021 fokusere på fire centrale områder, som i væsentlig grad er påvirket af covid-19-krisen:

  • ECB Banktilsyn vil i sin indsats koncentrere sig om vurderingen af, hvorvidt bankernes praksis med hensyn til styring af kreditrisiko, drift, overvågning og rapportering er tilstrækkelig. Der vil blive lagt særlig vægt på bankernes evne til på et tidligt tidspunkt at identificere en forringelse af aktivkvaliteten, foretage tilstrækkelige og rettidige hensættelser i denne forbindelse og tage de nødvendige skridt, hvad angår forvaltning af restancer og NPL.
  • Det er desuden vigtigt, at bankerne har indført en sund kapitalplanlægningspraksis baseret på kapitalfremskrivninger, der kan tilpasses hurtigt skiftende forhold, navnlig i en krisesituation som den aktuelle pandemi. Desuden vil den EU-dækkende stresstest, som koordineres af EBA, blive gennemført i 2021, og vil blive et vigtigt redskab til at måle bankernes kapitalstyrke.
  • Bankernes rentabilitet og forretningsmodellens holdbarhed er fortsat under pres fra de nuværende økonomiske forhold, lave renter, overskydende kapacitet, lav omkostningseffektivitet og konkurrence fra banker og ikke-banker. Covid-19-pandemien forværrer dette pres. I 2021 fortsætter ECB Banktilsyn med at udfordre bankernes strategiplaner og de underliggende foranstaltninger, som bankernes øverste ledelsesniveau træffer for at udbedre eksisterende mangler.
  • Tilsynet vil fortsat have fokus på governance og navnlig på bankernes evne til at aggregere risikodata, på deres informationssystemer og på, hvor godt de styrer kriserisiko. ECB Banktilsyn vil fortsætte med at vurdere bankernes interne kontrolprocedurer, også med henblik på at begrænse risici forbundet med hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (se boks 5).

I 2021 vil der blive gennemført yderligere strukturelle aktiviteter, som rækker ud over virkningerne af covid-19-pandemien. Der vil især blive set på, om bankerne lever op til de forventninger, der er opstillet i ECB's vejledning vedrørende klima- og miljørelaterede risici (se boks 3), og hvorvidt de er parate til at gennemføre den færdige Basel III-reformpakke. Afhængig af, hvordan krisen udvikler sig, kan ECB Banktilsyn omprioritere sine aktiviteter igen.

Tabel 1

Sårbarheder i banksektoren og SSM's tilsynsprioriteter for 2021

Kilde: ECB.

Boks 3
Offentlig høring om ECB’s vejledning om klima- og miljørelaterede risici

Det er sandsynligt, at klima- og miljørelaterede risici vil have en væsentlig effekt på realøkonomien og på bankerne.[38] Der er to former for risici. Fysiske risici, som opstår på grund af ekstreme vejrforhold og gradvise klimaforandringer samt forringelser af miljøet. Omstillingsrisici, som opstår på grund af processen med tilpasningen til en mere kulstoffattig og mere bæredygtig økonomi.[39] Risiciene er som sådan drivkræfter bag eksisterende risikokategorier.

I denne forbindelse offentliggjorde ECB i 2020, efter en offentlig høring, vejledningen "Guide on climate-related and environmental risks". I høringen modtog ECB 49 svar fra en bred vifte af interessenter, ikke kun fra banksektoren, men også fra den akademiske verden og NGO'er.

Vejledningen gennemgår ECB's forståelse af en sikker og forsigtig styring af klima- og miljørelaterede risici inden for de gældende tilsynsrammer. Den beskriver også, hvilke forventninger ECB har til, at bankerne oplyser om klima- og miljørelaterede risici på en bedre måde.

ECB forventer, at bankerne anlægger en strategisk, fremadrettet og omfattende tilgang til vurderingen af klima- og miljørelaterede risici, vurderer, om deres nuværende praksis er sikker og forsvarlig i lyset af forventningerne og, om nødvendigt, begynder at tilpasse dem. For så vidt angår mindre signifikante institutter, anbefaler ECB's vejledning, at de kompetente nationale myndigheder anvender vejledningen forholdsmæssigt.

I 2020 offentliggjorde ECB rapporten "Report on institutions' climate-related and environmental risk disclosures", der giver et øjebliksbillede af informationsniveauet med hensyn til disse risici på baggrund af de tilsynsforventninger, der er anført i ECB's vejledning og ECB's rapport om bankernes ICAAP-praksis. I den førstnævnte rapport fremhæves områder som fx klimarelaterede risici, hvor bankerne er nødt til at videreudvikle deres tilgang.[40]

I 1. halvår 2021 vil ECB som led i tilsynsdialogen anmode bankerne om at vurdere deres praksis på baggrund af de tilsynsforventninger, der er opstillet i vejledningen, og udarbejde handlingsplaner på grundlag heraf.

I 2022 vil ECB foretage en fuldstændig tilsynsvurdering af alle de banker, der er underlagt ECB's direkte tilsyn, og om nødvendigt træffe konkrete opfølgende foranstaltninger. Endvidere vil tilsynets stresstest i 2022 fokusere på klimarelaterede risici.

ECB følger nøje den udvikling, som sandsynligvis vil påvirke de banker, der er underlagt ECB's tilsyn, og deltager fortsat i internationale fora, herunder bl.a. EBA, Network of Central Banks and Supervisors for Greening the Financial System og Baselkomitéen for Banktilsyn.


2 Tilladelser, håndhævelse og sanktioner

2.1 Tilladelser

2.1.1 Årlig signifikansvurdering

Efter den årlige gennemgang og en række ad hoc-vurderinger af bankernes signifikans fører ECB direkte tilsyn med 115 banker fra 1. januar 2021

Den årlige vurdering af, hvorvidt en bank eller bankkoncern opfylder et eller flere af signifikanskriterierne,[41] blev afsluttet i november 2020. Vurderingen blev foretaget i henhold til SSM-rammeforordningen[42]. Den blev suppleret af ad hoc-signifikansvurderinger, der blev gennemført som følge af etableringen af et tæt samarbejde mellem ECB og Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) og Hrvatska narodna banka, ændrede koncernstrukturer og andre ændringer i flere bankkoncerner. Desuden var sammentællingsmetoden blevet ændret for at undgå dobbelttælling. Nu tælles enheder, der er blandt de tre største kreditinstitutter i et medlemsland, og som samtidig er datterselskaber af signifikante institutter, kun med én gang.

Det betød, at 115 institutter[43] var kategoriseret som signifikante pr. 30. november 2020, en nedgang fra 117 efter den forrige årlige signifikansvurdering[44].

I 2020 blev fem bankkoncerner føjet til fortegnelsen over enheder under tilsyn.

  • To nye bankkoncerner blev klassificeret som signifikante som resultat af den årlige signifikansvurdering. LP Group B.V., der er etableret i Holland, blev klassificeret som signifikant, fordi koncernens aktiver overstiger 30 mia. euro, og Agri Europe Cyprus Limited blev klassificeret som signifikant, efter at en af bankerne i koncernen, Gorenjska Banka d.d., Kranj, var blevet det tredjestørste kreditinstitut i Slovenien. Begge bankkoncerner har været under ECB’s direkte tilsyn siden 1. januar 2021.
  • En bank, AS "Citadele banka", blev klassificeret som signifikant, efter at den blev det tredjestørste kreditinstitut i Letland. Banken har været under ECB’s direkte tilsyn siden 1. januar 2021.
  • Efter at der var etableret et tæt samarbejde mellem ECB og Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) og Hrvatska narodna banka, begyndte ECB at føre direkte tilsyn med fem banker i Bulgarien og otte banker i Kroatien.
  • For Bulgariens vedkommende betød det, at ECB 1. oktober 2020 blev ansvarlig for det direkte tilsyn med kreditinstituttet DSK Bank AD og fire datterselskaber af andre signifikante bankkoncerner (UniCredit Bulbank AD, United Bulgarian Bank AD, Eurobank Bulgaria AD, og Raiffeisenbank (Bulgaria) EAD).
  • For Kroatiens vedkommende betød det, at ECB 1. oktober 2020 begyndte at føre direkte tilsyn med syv datterselskaber af eksisterende signifikante bankkoncerner (Zagrebačka banka d.d., Privredna banka Zagreb d.d., Erste & Steiermärkische Bank d.d., PBZ stambena štedionica d.d., Raiffeisenbank Austria d.d., Raiffeisen stambena štedionica d.d. og Sberbank d.d.) og med et datterselskab af en ny signifikant bankkoncern (Addiko Bank d.d.).
  • Efter at der var etableret et tæt samarbejde mellem ECB og Hrvatska narodna banka, blev Addiko Bank AG-koncernen i Østrig pr. 7. oktober 2020 også klassificeret som signifikant på grund af betydelig grænseoverskridende aktivitet. Tilsynet med Addiko Bank AG omfatter tilsynet med koncernens datterselskaber Addiko Bank d.d. i Slovenien og Addiko Bank d.d. i Kroatien.

Samtidig blev fire banker fjernet fra fortegnelsen over signifikante enheder.

  • Selvom Dexia SA og datterselskaberne Dexia Crédit Local og Dexia Crediop S.p.A. (et datterselskab af Dexia Crédit Local) opfyldte størrelseskriteriet, blev de – grundet særlige omstændigheder – klassificeret som mindre signifikante af ECB efter aftale med den franske tilsyns- og afviklingsmyndighed (Autorité de contrôle prudentiel et de resolution ACPR), Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique og Banca d'Italia i overensstemmelse med SSM-forordningens artikel 6, stk. 4, andet led, og SSM-rammeforordningens artikel 70, som omhandler de særlige omstændigheder, der fører til, at en signifikant enhed under tilsyn klassificeres som mindre signifikant.
  • Abanka d.d. blev overtaget af og fusionerede senere med en bankkoncern, der allerede var klassificeret som signifikant og er under ledelse af Biser Topco S.à.r.l.
  • En bank, AS PNB Banka, fik sin licens inddraget, efter at ECB havde vurderet, at banken var nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til SRM-forordningens artikel 18, stk. 1, litra a)[45], og byretten i Riga (Vidzeme) havde truffet afgørelse om at erklære banken insolvent.
  • Unione di Banche Italiane Società per Azioni blev overtaget af en anden signifikant bankkoncern under ledelse af Intesa Sanpaolo S.p.A.

Fortegnelsen over enheder under tilsyn opdateres månedligt. Den seneste version findes på ECB's banktilsynswebsted.

Tabel 2

Signifikante og mindre signifikante bankkoncerner eller selvstændige banker under europæisk banktilsyn efter den årlige vurdering i 2020

Kilde: ECB.
Anm.: "Samlede aktiver" henviser til samlede aktiver i de enheder, som fremgår af fortegnelsen over enheder under tilsyn, der blev offentliggjort i december 2020 (med referencedatoen 30. november 2020 for de signifikansafgørelser, der blev meddelt institutterne under tilsyn som følge af den årlige signifikansvurdering og 1. november 2020 for øvrige ændringer og anden udvikling i koncernstrukturerne). Referencedatoen for samlede aktiver er 31. december 2019 (eller den senest tilgængelige, som blev anvendt til den seneste signifikansvurdering).

I sammenhæng med Storbritanniens udtræden af EU afsluttede ECB i juni 2020 de omfattende vurderinger af UBS Europe SE og Bank of America Merrill Lynch International Designated Activity Company. Begge banker opfyldte størrelseskriteriet for at blive underlagt ECB's direkte tilsyn efter flytning af deres aktiviteter til euroområdet.

Samme måned afsluttede ECB en omfattende vurdering af fem kroatiske banker, efter at Kroatien havde anmodet om etablering af et tæt samarbejde mellem ECB og Hrvatska narodna banka. En omfattende vurdering er et krav i forbindelse med etableringen af et tæt samarbejde mellem ECB og den kompetente nationale myndighed i et EU-land, der ikke har euroen som valuta.

I august 2020 iværksatte ECB desuden en omfattende vurdering af to italienske andelsbankkoncerner (Iccrea Banca S.p.A. – Istituto Centrale del Credito Cooperativo og Cassa Centrale Banca – Credito Cooperativo Italiano S.p.A.) og to baltiske banker (Luminor Bank AS i Estland og Akcinė bendrovė Šiaulių bankas i Litauen). Vurderingerne forventes afsluttet ved udgangen af 1. halvår 2021.

2.1.2 Tilladelsesprocedurer

I 2020 blev ECB Banktilsyn underrettet om i alt 3.385 tilladelsesprocedurer

Antallet af procedurer

I 2020 blev ECB Banktilsyn underrettet om i alt 3.385 tilladelsesprocedurer (tabel 3). Underretningerne omfattede 28 licensansøgninger, 18 licensinddragelser, 49 bortfald af tilladelse, 101 erhvervelser af kvalificerede kapitalandele, 361 pasordningsprocedurer og 2.828 egnethed og hæderlighedsprocedurer[46] (individuelle vurderinger af direktions- og bestyrelsesmedlemmer, personer med nøglefunktioner og filialbestyrere i tredjelande – de såkaldte fit & proper-vurderinger).

Tabel 3

Tilladelsesprocedurer anmeldt til ECB

Kilde: ECB.

1.361 tilladelsesprocedurer[47] blev afsluttet i 2020. Heraf forelagde Tilsynsrådet 522 udkast til afgørelser, som efterfølgende blev godkendt af Styrelsesrådet. De resterende 839 blev godkendt af den øverste ledelse inden for rammen for delegation.[48] De 1.361 tilladelsesafgørelser svarer til 56,6 pct. af alle ECB's individuelle tilsynsafgørelser.

Antallet af fit & proper-procedurer faldt en anelse i forhold til 2019

Antallet af fit & proper-procedurer samt antallet af fælles procedurer vedrørende licensudstedelse, kvalificerede andele og pasordningen faldt en anelse i forhold til 2019.

Udviklingen i de fælles procedurer

ECB blev underrettet om færre fælles procedurer i 2020 end i 2019, idet en række overtagelser og planer om at oprette banker blev sat i bero som følge af den makroøkonomiske usikkerhed i tilknytning til covid-19-krisen. I forbindelse med nogle få procedurer, som vedrørte kvalificerede kapitalandele, besluttede ansøgerne at trække deres underretninger tilbage efter at have fremlagt deres første udkast. Dette skete enten på grund af de usikre makroøkonomiske forhold i 2020 eller med sagsspecifikke begrundelser, herunder tvivl eller betænkeligheder, som tilsynsmyndighederne havde rejst under den indledende vurdering.

Langt størstedelen af licensudstedelsesprocedurerne i 2020 havde tilknytning til oprettelsen af nye mindre signifikante institutter. Som i de foregående år var de to primære drivkræfter bag nye bankansøgninger Storbritanniens udtræden af EU og den stigende anvendelse af digitale innovationer til at yde tjenester til kunder i EU (fintech-forretningsmodeller).

Licensudstedelsesprocedurerne var for de signifikante institutters vedkommende primært resultatet af organisationsændringer eller behovet for at udvide banklicensen til at omfatte flere regulerede aktiviteter, som var under planlægning i banken. Større selskabsomdannelser var årsagen til to licensudstedelsesprocedurer, som vedrørte signifikante institutter. I begge tilfælde blev alle banktjenester samlet i de nyoprettede enheder.

Baggrunden for inddragelsesprocedurerne var hovedsagelig banker, der frivilligt afsluttede deres forretningsvirksomhed, fusionerede eller gennemgik andre former for omstrukturering. Dette var baggrunden for, at de procedurer, hvor institutter gav afkald på deres licens, udgjorde ca. halvdelen af alle inddragelsesprocedurer.

De fleste af procedurerne vedrørende kvalificerede andele, der blev meddelt ECB i 2020, vedrørte interne omstruktureringer af aktionærstrukturen i institutterne under tilsyn. Hensigten med disse omstruktureringer var først og fremmest at forenkle koncernstrukturen og/eller nedbringe omkostningerne. Et mindre antal procedurer vedrørte private investorers eller andre enheder under tilsyns erhvervelse af interesser i signifikante institutter. Der kunne dog ikke påvises en tydelig tendens i forhold til 2019. De procedurer, som var indledt mod slutningen af 2020, tyder på, at enhederne under tilsyn i stadig højere grad sigter mod at opnå en stærk markedsposition eller mod at styrke en allerede ledende markedsposition i specifikke lande ved at fusionere med andre enheder under tilsyn. På trods af denne nye trend i retning af transformation og aktiv konsolidering var den grænseoverskridende konsolidering dog begrænset.

ECB og de kompetente nationale myndigheder behandlede 322 pasordningsprocedurer. Efter at ECB har indgået en multilateral aftale om informationsudveksling med de kompetente myndigheder i sager, som vedrører bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, findes der nu en særlig ordning, som sikrer, at disse myndigheder underrettes om pasordningsprocedurer.

Efter reorganiseringen af ECB Banktilsyn i oktober 2020 vurderes alle fælles procedurer i den nye Afdeling for Tilladelser. Dette sikrer en endnu større overensstemmelse mellem procedurer, der vedrører signifikante institutter og mindre signifikante institutter. Afdelingen for Tilladelser er også ansvarlig for pasordningsprocedurer, signifikansvurderingen og vedligeholdelsen af fortegnelsen over enheder under tilsyn.

Investeringsselskaber og (blandede) finansielle holdingselskaber

I samarbejde med de kompetente nationale myndigheder er ECB begyndt at forberede udstedelsen af de kommende tilladelser til investeringsselskaber

I samarbejde med de kompetente nationale myndigheder er ECB begyndt at forberede udstedelsen af de kommende tilladelser til investeringsselskaber. Nye lovgivningsrammer for tilsynet med investeringsselskaber træder i kraft i juni 2021 (kapitalkravsforordningens artikel 4, stk. 1, nr. 1, litra b), sammenholdt med kapitalkravsdirektivets artikel 8a). De nye rammer fastsætter betingelserne for, at et investeringsselskab kræver godkendelse som kreditinstitut. Godkendelseskravet bygger på både kvalitative kriterier (udførte aktiviteter) og kvantitative kriterier (aktivernes værdi) på enten individuel eller koncernbasis. Alternativt kan den konsoliderende tilsynsmyndighed beslutte, at et investeringsselskab får status som kreditinstitut i henhold til visse kriterier, ved at udøve det skøn, som lovgivningsrammen indeholder.

Med kapitalkravsdirektivets artikel 21a indførtes en ny tilsynsordning for visse (blandede) finansielle holdingselskaber[49] i koncerner under tilsyn. Disse særlige (blandede) finansielle holdingselskaber bliver ansvarlige for at sikre, at den overvågede koncern overholder tilsynskravene på konsolideret niveau. ECB er, for så vidt angår de signifikante koncerner under tilsyn, ansvarlig for at godkende disse særlige (blandede) finansielle holdingselskaber eller for at fritage dem fra godkendelse fra og med datoen for gennemførelsen af kapitalkravsdirektivets artikel 21a i medlemslandenes nationale lovgivning, hvilket forventedes at ske senest 28. december 2020.

Udviklingen i antallet af fit & proper-vurderinger

I 2020 blev ECB underrettet om lidt færre procedurer til vurdering af egnethed og hæderlighed (de såkaldte fit & proper- vurderinger) end i 2019. De årlige generalforsamlinger blev udsat i nogle bankkoncerner som følge af covid-19-krisen, hvilket betød, at ECB modtog mange fit & proper-ansøgninger senere end normalt.

Omkring 74 pct. af alle de procedurer, der blev modtaget i 2020, vedrørte medlemmer af ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion. De resterende 26 pct. vedrørte medlemmer af ledelsesorganet i dets forvaltningsfunktion (ca. 23 pct.), personer i nøglefunktioner (2,6 pct.) og filialledere i tredjelande (0,4 pct.).

ECB har en strengere tilgang til fit & proper-vurderinger med det formål at styrke governance i de banker, som er under tilsyn

ECB gav udtryk for betænkeligheder med hensyn til en eller flere af fit & proper-kriterierne over for ca. 50 pct. af de medlemmer af ledelsesorganer, som blev vurderet. Dette er en stigning på 19 pct. i forhold til 2019 og afspejler ECB's strengere og mere indgribende tilgang til fit & proper-vurderinger og bestræbelser på at styrke governance i bankerne under tilsyn. ECB stillede betingelser til de signifikante institutter, pålagde dem forpligtelser eller fremkom med anbefalinger til, hvordan de skulle tage højde for disse betænkeligheder. De mest almindelige problemer fandtes i forbindelse med bestyrelsesmedlemmernes erfaring, interessekonflikter og mulighed for at afsætte tilstrækkelig tid.

I forbindelse med fit & proper-vurderingerne arbejder ECB sammen med de relevante kompetente nationale myndigheder og bankerne. Hvis der rejses tvivl eller udtrykkes betænkeligheder om en kandidats egnethed, sker det ofte, at kandidaten selv eller kreditinstituttet beslutter at trække ansøgningen tilbage. Sådanne tilfælde fører derfor ikke til en negativ afgørelse. I 2020 blev 22 ansøgninger trukket tilbage på denne måde, hvilket er en stigning på 45 pct. i forhold til 2019. Dette kan igen tilskrives den strengere tilgang til fit & proper-vurderinger, som har til formål at forbedre governance i banker under europæisk banktilsyn. I 2020 foretog ECB også flere revurderinger, som førte til, at en række bestyrelsesmedlemmer trådte tilbage.

ECB's nye Fit & Proper-afdeling begyndte arbejdet i oktober 2020, og Styrelsesrådet godkendte for nylig en omfattende pakke af foranstaltninger med henblik på yderligere at forbedre fit & proper-tilsynet inden for SSM.

For det første bliver ECB mere åben om de tilsynsmæssige forventninger til kandidaternes kvalitet. Det er derfor planen, at ECB offentliggør en opdateret håndbog, som erstatter den nuværende vejledning i udarbejdelse af fit & proper-vurderinger og et nyt fit & proper-spørgeskema.

For det andet vil ECB gøre sin indflydelse mere gældende tidligt i egnethedsvurderingen, der i henhold til nogle nationale lovgivninger først foretages, efter at den nyudnævnte har påtaget sig opgaven (såkaldte ex post-vurderinger). For at kunne gøre dette planlægger ECB at indføre en ny fremgangsmåde, hvor bankerne opfordres til at forelægge deres ansøgninger om en egnethedsvurdering af direktionsmedlemmer, inden de udnævnes.

For det tredje vil der i vurderingen af bestyrelsesmedlemmer blive lagt større vægt på den enkeltes ansvarlighed, fx i tilfælde hvor en nyudnævnt har været bestyrelsesmedlem i en bank, som har modtaget alvorlige tilsynskonklusioner. Den nyudnævnte skal kunne udfordre afgørelser og undgå gruppetankegang, for bestyrelsesmedlemmer bør ikke kunne gemme sig bag bestyrelsens kollektive ansvar. Disse overvejelser bliver indarbejdet i en ny tilgang til vurderingen.

For det fjerde vil pakken præcisere den proces, som skal gennemgås, når egnetheden tages op til fornyet vurdering. ECB vil i denne sammenhæng give en mere detaljeret vejledning i, hvordan nye væsentlige faktiske forhold og især resultater med forbindelse til hvidvask af penge kan påvirke bestyrelsesmedlemmers egnethed.

IMAS-portalen

Bankerne kan nu bruge IMAS-portalen til at indsende deres ansøgninger om fit & proper-vurderinger

Tilladelsesprocedurer kræver meget kommunikation mellem bankerne og de tilsynsførende. For at gøre kommunikationen lettere, hurtigere og mere sikker har ECB og de kompetente nationale myndigheder oprettet en digital portal – IMAS-portalen. Bankerne kan nu bruge onlineportalen til at indsende deres ansøgninger om fit & proper-vurderinger, følge status på deres ansøgninger og modtage opdateringer. Det er også let for ansøgerne at uploade relevant dokumentation.

En række signifikante banker blev inddraget i udformningen af portalen, og de deltog i en indfasningsperiode på tre måneder, som begyndte 20. oktober 2020. Dette var en meget vigtig hjælp til yderligere at forbedre portalen og forberede den officielle start 27. januar 2021. I løbet af 2021 bliver portalen udvidet med flere procedurer, fx pasordningsproceduren, proceduren vedrørende kvalificerede kapitalandele og licensudstedelsesproceduren

Boks 4
ECB's tilsynsmæssige tilgang til konsolidering

Konsolidering kan hjælpe bankerne i euroområdet til at opnå stordriftsfordele, blive mere effektive og forbedre deres evne til at klare nye udfordringer, såsom digitalisering. Rentabiliteten og holdbarheden af bankernes forretningsmodeller var nogle af ECB's tilsynsprioriteter i 2020, og de er vigtige for at kunne øge bankernes modstandskraft og deres kapacitet til at understøtte økonomien. Dette gælder også i forbindelse med covid-19-pandemien. Selvom der kan være fordele ved en konsolidering, indebærer den også udførelsesrisici, og den kan i nogle tilfælde udgøre en udfordring, for så vidt angår muligheden for afvikling, hvilket også bør tages i betragtning.

Forberedelser til ECB's vejledning om den tilsynsmæssige tilgang til konsolidering

I 2020 udarbejdede ECB en vejledning om den tilsynsmæssige tilgang til konsolidering i banksektoren (vejledningen) for at præcisere den tilsynsmæssige tilgang til konsolideringsprojekter, som involverer banker i de deltagende medlemslande. Dette er et led i en bredere indsats fra ECB Banktilsyns side for at øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden af tilsynsprocessen.[50] Vejledningen indeholder tilsynsforventningerne til forretningsplanen, kapitalkrav, ledelsessystemer, interne modeller og IT-systemer i nyoprettede enheder og beskriver, hvordan den tilsynsmæssige ramme vil blive anvendt til at vurdere konsolideringsprojekter.

I vejledningen opfordres parter, der har til hensigt at gennemgå en konsolideringsproces, til at kontakte ECB på et tidligt tidspunkt, og – hvis det er muligt – inden markedsdeltagerne officielt bliver informeret. ECB vil bruge sine tilsynsredskaber til at fremme konsolideringsprojekter, der anses for holdbare. Projekterne skal være baseret på en troværdig forretnings- og integrationsplan, bibeholde eller forbedre forretningsplanens holdbarhed og respektere høje standarder for governance og risikostyring. Alle konsolideringsprojekter vil fortsat blive vurderet enkeltvis, og gennemførelsen af integrationsplanen vil i alle tilfælde blive overvåget tæt for at sikre, at den nyoprettede enhed hurtigt nærmer sig en situation med normal tilsynsvirksomhed. I tilfælde af en klar afvigelse fra konsolideringsplanen vil der hurtigt blive truffet tilsynsforanstaltninger. ECB vil holde kontakt til Den Fælles Afviklingsinstans og de relevante makroprudentielle myndigheder med henblik på at vurdere eventuelle problemer i tilknytning til afviklingsmuligheder og finansiel stabilitet.

Specifikt i forbindelse med tilgangen til holdbare konsolideringsprojekter vil udgangspunktet for kapitalkravet for nyoprettede enheder være det vægtede gennemsnit af de fusionerende bankers søjle 2-kapitalkrav og søjle 2-vejledningen inden konsolidering. Derefter kan der i det konkrete tilfælde foretages op- eller nedjusteringer for at afspejle risici eller fordele ved konsolideringen. Regnskabsmæssigt vil badwill, som er behørigt efterprøvet, blive indregnet ud fra en tilsynsmæssig synsvinkel. ECB forventer, at badwill, der afspejler svagheder i den nye sammensluttede enhed, vil blive brugt til at gøre forretningsmodellen mere holdbar. På denne baggrund forventer ECB Banktilsyn, at overskud som følge af badwill ikke udloddes til den sammensluttede enheds aktionærer, inden det står helt klart, at forretningsmodellen er holdbar.

Vejledningen fastsætter også betingelserne for, at ECB Banktilsyn vil acceptere, at den sammensluttede enhed midlertidigt bruger de konsoliderende enheders eksisterende interne modeller på betingelse af, at der findes en troværdig og konkret udrulningsplan.

Offentlig høring om ECB's vejledning om den tilsynsmæssige tilgang til konsolidering i banksektoren

Den 1. juli 2020 blev udkastet til ECB's vejledning om den tilsynsmæssige tilgang til konsolidering i banksektoren offentliggjort. Vejledningen blev sendt i offentlig høring[51] for at indsamle feedback fra markedsdeltagere og andre interesserede parter. Den offentlige høring sluttede 1. oktober 2020. Blandt respondenterne var banker, andre finansielle institutioner, advokatfirmaer, brancheorganisationer, investorer og analytikere, akademikere og tænketanke, kreditvurderingsbureauer, konsulentfirmaer og flere offentlige organisationer. Den endelige vejledning, der tager behørig højde for den indkomne feedback, blev offentliggjort 12. januar 2021.


2.2 Whistleblowing, håndhævelse og sanktioner

2.2.1 Håndhævelse og sanktioner

ECB behandlede otte sager i 2020. Heraf blev fire afsluttet med én ECB-afgørelse

I henhold til SSM-forordningen og SSM-rammeforordningen afhænger fordelingen af håndhævelses- og sanktionsbeføjelser mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder af den påståede overtrædelse, den ansvarlige person og den foranstaltning, som skal vedtages (se Årsrapport om ECB's tilsynsvirksomhed, 2014). I overensstemmelse med den gældende retlige ramme offentliggøres de sanktioner, som ECB pålægger inden for rammerne af sine tilsynsopgaver, på ECB's banktilsynswebsted. De sanktioner, som pålægges af de kompetente nationale myndigheder i forbindelse med sager, som er indledt på ECB's anmodning, offentliggøres på samme websted.

I 2020 behandlede ECB otte sanktionssager, der havde været igangværende i 2019 (tabel 4). Alle disse sager vedrørte formodede overtrædelser af direkte gældende EU-lovgivning (herunder ECB-afgørelser og -forordninger) begået af fem signifikante institutter. Som følge af proportionalitetshensyn i relation til de specifikke sager blev fire af de otte sager afsluttet i 2020 på grundlag af én specifik afgørelse fra ECB. De resterende fire sager var stadig igangværende ved udgangen af 2020.

Tabel 4

ECB's håndhævelse og sanktioner i 2020

Kilde: ECB.
Anm: Fire sager blev behandlet i den samme ECB-afgørelse.

Efter at de tidligere havde anmodet om, at der blev indledt en sag, og efter at have vurderet sagerne i henhold til deres nationale lovgivning, udstedte de relevante kompetente nationale myndigheder i 2020 tre bøder på i alt 6,8 mio. euro

Efter tidligere anmodninger fra ECB om at indlede en sag, og efter at have vurderet sagerne i henhold til deres nationale lovgivning, udstedte de pågældende kompetente nationale myndigheder i 2020 tre bøder på i alt 6,8 mio. euro.

I figur 26 vises en samlet oversigt over de formodede overtrædelser (fordelt på overtrædelsesområde), som har været omfattet af en håndhævelses- og sanktionssag, der er blevet behandlet af ECB i 2020. Som det fremgår, vedrører sagerne fortrinsvis kapitalkrav og store eksponeringer.

Figur 26

Formodede overtrædelser, som er omfattet af en håndhævelses- og sanktionssag

Kilde: ECB.

Hvis ECB har grund til at nære mistanke om, at der er blevet begået en straffelovsovertrædelse, bliver den pågældende kompetente nationale myndighed bedt om at henvise sagen til de behørige myndigheder med henblik på undersøgelse og eventuel strafferetlig forfølgelse i overensstemmelse med national lovgivning. Tre sådanne anmodninger blev forelagt de relevante kompetente nationale myndigheder i 2020.

2.2.2 Whistleblowing

I 2020 modtog ECB 208 indberetninger af overtrædelser fra whistleblowere (en stigning på 56 pct. i forhold til året før)

I henhold til SSM-forordningens artikel 23 skal ECB sikre, at der etableres effektive mekanismer, som gør det muligt for alle at indberette overtrædelser af relevant EU-ret (en proces, som almindeligvis betegnes som whistleblowing). ECB oprettede derfor en whistleblowerordning, som omfatter en webbaseret platform, der kan tilgås via ECB Banktilsyns websted.

ECB sikrer fuld fortrolighed for indberetninger fra whistleblowere via webplatformen eller andre kanaler (fx e-mail eller brev) og tager højde for alle tilgængelige oplysninger under udførelsen af tilsynsopgaverne.

I 2020 modtog ECB 208 indberetninger fra whistleblowere. Det er en stigning på 56 pct. i forhold til året før. Af disse vedrørte 126 påståede overtrædelser af relevant EU-ret, og heraf blev 113 anset for at falde ind under ECB's tilsynsansvar og 13 for at falde ind under de kompetente nationale tilsynsmyndigheders ansvarsområde. De resterende vedrørte hovedsagelig påståede overtrædelser af ikke-tilsynsmæssige krav (fx forbrugerbeskyttelse) og faldt dermed ikke ind under whistleblowerordningen.

Blandt de mest almindelige formodede overtrædelser var governancespørgsmål (76,9 pct.) og ukorrekt beregning af kapitalgrundlag og kapitalkrav (5 pct.). En samlet oversigt er vist i figur 27. De governancerelaterede spørgsmål vedrørte hovedsagelig risikostyring og interne kontroller, ledelsesorganets funktion, fit & proper-krav og den organisatoriske opbygning.[52]

Figur 27

Påståede overtrædelser indberettet via whistleblowerordningen

(pct.)

Kilde: ECB.

De relevante fælles tilsynsteam blev gjort bekendt med de oplysninger, der blev indberettet via whistleblowerordningen. Der blev taget behørigt hensyn til oplysningerne (fx ved at vurdere deres indvirkning på risikoprofilen for enhederne under tilsyn), og der blev fulgt op på dem som led i ECB's tilsynsopgaver. I 2020 tog undersøgelsen af whistlebloweres indberettede overtrædelser af relevant EU-ret primært form af:

  • interne vurderinger baseret på eksisterende dokumentation (75 pct. af tilfældene)
  • anmodninger om en intern revision eller en inspektion på stedet (23 pct. af tilfældene).
  • anmodninger om dokumenter eller forklaringer stilet til enheden under tilsyn (2 pct. af tilfældene).

3 Bidrag til krisehåndtering

3.1 Samspillet med Den Fælles Afviklingsinstans

I 2020 fortsatte ECB Banktilsyn og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) det tætte samarbejde på alle niveauer. ECB's tilsynsråd inviterede formanden for SRB til at deltage som observatør i møder, hvor der var punkter på dagsordenen, som vedrørte SRB's opgaver og ansvarsområder, mens en repræsentant for ECB deltog som observatør i SRB's eksekutivmøder og plenarmøder. Der var desuden en regelmæssig udveksling af synspunkter mellem formændene og den øverste ledelse i ECB og SRB om krisehåndtering, samarbejdsordninger og udveksling af oplysninger mellem ECB og SRB. Endelig delte ECB Banktilsyn, i overensstemmelse med det gældende aftalememorandum mellem ECB og SRB, en bred vifte af relevante data og information med SRB, som bidrog til at lette bankernes indberetningsbyrde.

I overensstemmelse med de lovgivningsmæssige rammer sendte ECB Banktilsyn 96 genopretningsplaner, der blev forelagt af signifikante institutter med ECB som konsoliderende tilsynsmyndighed, til høring i SRB i 2020. ECB Banktilsyn tog SRB's feedback i betragtning i forbindelse med vurderingen af genopretningsplanerne og udarbejdelsen af sin egen feedback til bankerne.

Når ECB Banktilsyn giver feedback i forbindelse med høringer om SRB's afviklingsplaner, gives denne ud fra et tilsynsmæssigt og going concern-perspektiv

SRB sendte desuden 100 udkast til afviklingsplaner til høring i ECB Banktilsyn. Denne høring dækkede også fastsættelsen af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (minimum requirement for own funds and eligible liabilities (MREL)), vurderinger af afviklingsmuligheder og, hvor det var relevant, beslutninger om at give en intern MREL-dispensation. ECB Banktilsyn fokuserede i sin feedback til SRB på, hvordan afviklingsplaner eventuelt kan påvirke bankernes mulighed for at fortsætte virksomheden.

I 2020 deltog ECB og SRB i to krisesimuleringsøvelser, som havde til formål i) at teste koordineringen og rettidigheden af informationsudvekslingen mellem de relevante myndigheder før og under afvikling og ii) at fremme forståelsen for den enkelte myndigheds beslutningstagning og operationelle processer i afviklingssager.

Samarbejdet med SRB omfattede også udveksling af synspunkter på mulige forbedringer af rammerne for krisehåndteringspolitikken. Ligesom i de foregående år hørte SRB også ECB Banktilsyn i forbindelse med beregningen af ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond. ECB's vurdering fokuserede i denne sammenhæng på den potentielle effekt på de signifikante institutter set fra et going concern-perspektiv.


3.2 Arbejdet med genopretningsplanlægning

Genopretningsplaner skal sikre, at bankerne kan modstå alvorlig finansiel stress

ECB's primære fokus ved vurderingen af genopretningsplanerne er at sikre, at bankerne er forberedte på og i stand til igen at blive levedygtige i perioder med alvorlig finansiel stress. Derfor er det nødvendigt, at planerne indeholder pålidelige genopretningsmodeller, som bankerne kan gennemføre rettidigt. Den finansielle stress, som covid-19-pandemien førte med sig, understreger, hvor vigtigt det er for bankerne at have sunde genopretningsplaner som krisehåndteringsværktøj i sådanne stresssituationer.

Pandemien havde en betydelig indvirkning på ECB's arbejde med genopretningsplanlægningen i 2020. I april vedtog ECB betydelige operationelle lempelser for bankerne, for så vidt angår de elementer af deres genopretningsplaner, som ikke er kerneelementer.[53] Det er vigtigt at have et kriseberedskab til at imødegå finansiel stress. Derfor opfordrede ECB samtidig bankerne til at gennemgå og styrke kerneelementerne i deres genopretningsplaner, fx genopretningsindikatorer, genopretningsløsninger og den samlede genopretningskapacitet,[54] og til at dokumentere dette i de afviklingsplaner, som de fremlagde i 4. kvartal 2020.

En af de vigtigste konklusioner af ECB's analyse af effekten af covid-19 på bankernes genopretningsløsninger, samlede genopretningskapacitet og deres muligheder for at reagere på en sådan ekstraordinær begivenhed på baggrund af deres genopretningsplan fra 2019 var, at udviklingen i relation til covid-19 kan reducere bankernes samlede genopretningskapacitet væsentligt. Hvis bankerne ikke har mulighed for at tilføre kapital og sælge datterselskaber som følge af negative markedsforhold, kan deres genopretningskapacitet falde med ca. 60 pct. (figur 28). Konklusionerne viser det samme for likviditeten. Uden engrosfinansiering i en krisesituation, ville genopretningskapaciteten, for så vidt angår likviditeten, falde med 27 pct.[55] Nogle banker har desuden meget få genopretningsløsninger. For 16 pct. af de signifikante institutter udgør den primære genopretningsløsning over 80 pct. af deres samlede genopretningskapacitet.

ECB konkluderede også, at kalibreringen af visse indikatorer ikke var effektiv til at håndtere covid-19-relateret stress. Selvom genopretningsindikatorerne er blevet overskredet adskillige gange siden starten af covid-19-pandemien, var de makroøkonomiske og markedsbaserede indikatorer alt for bagudrettede til, at de førte til en rettidig overskridelse af indikatorerne.

Derfor vil ECB i forbindelse med vurderingen af genopretningsplaner i 2021 fokusere på at udfordre bankernes genopretningsløsninger og samlede genopretningskapacitet, identificere områder, hvor der kan ske forbedringer (fx en øget gennemførlighed af de forskellige muligheder og en forbedring af den tid, det tager at gennemføre dem) og tilskynde bankerne til at medtage flere robuste, fremadrettede indikatorer i deres rammer for genopretning. Målet er at opnå et mere realistisk syn på bankernes samlede genopretningskapacitet i stressscenarier og at bidrage til at forbedre anvendeligheden af bankernes genopretningsplaner i krisesituationer.

Figur 28

Kapacitet til genopretning af kapitalen i en pandemisk stresssituation og i henhold til bankernes oprindelige antagelser

(x-akse: tid udtrykt i måneder; y-akse: CET1 i procentpoint)

Kilde: Genopretningsplaner forelagt af signifikante institutter i 2019.
Anm.: Kapacitet til genopretning af kapitalen måles på grundlag af CET1. I det pandemiske stressscenario antages det, at kapitalen stiger, og at det ikke er muligt at sælge datterselskaber som følge af covid-19-relateret stress.


3.3 Krisehåndtering og europæisk integration

Forbedring af rammerne for krisehåndtering kan føre til øget integration af det europæiske bankmarked

I 2020 bidrog ECB Banktilsyn til de politiske drøftelser om mulige forbedringer af rammerne for krisehåndtering og fokuserede i denne forbindelse på relevante banktilsynsemner samt på emner, som kan føre til øget integration af det europæiske bankmarked.

ECB understregede i denne sammenhæng, at det fortsat er vigtigt at fjerne overlapningen mellem tilsynsforanstaltninger og foranstaltninger til tidlig indgriben og at fastsætte ECB's beføjelser til tidlig indgriben i en EU-forordning, hvilket ville gøre dem direkte gældende. ECB understregede desuden, at det er nødvendigt at sikre, at ikke-overlevelsesdygtige banker, der er erklæret nødlidende eller forventeligt nødlidende, men som ikke er under afvikling, forlader banksektoren inden for relativt kort tid, og at tilsynsmyndigheden i alle tilfælde får beføjelse til at fratage dem deres banklicens.

For så vidt angår den grænseoverskridende integration af bankkoncerner, stillede formanden for ECB's tilsynsråd og medlem af Tilsynsrådet Edouard Fernandez-Bollo i et fælles blogindlæg[56] en række konkrete forslag til at fremme en effektiv fordeling af likviditet i bankkoncernerne, samtidig med at der oprettes sikkerhedsforanstaltninger for værtslandets myndigheder. Indrømmelser af grænseoverskridende likviditetsundtagelser kan sammenknyttes med passende aftaler om koncernintern finansiel støtte i bankkoncernernes genopretningsplaner. I disse aftaler forpligter moder- og datterselskaber sig til at yde hinanden likviditetsstøtte, når bestemte genopretningsindikatorer er overskredet. Denne stærkere sammenhæng med koncernens genopretningsplan ville betyde, at der med større sikkerhed ville blive ydet koncernstøtte, både på moderselskabs- og datterselskabsniveau, idet ECB Banktilsyn vurderer genopretningsplanerne og kunne gives beføjelser til at håndhæve aftalerne i disse planer.

Endelig bidrog ECB Banktilsyn til de politiske drøftelser af, hvordan ikke-overlevelsesdygtige banker, som ikke er under afvikling i øjeblikket, bedre kan håndteres ved hjælp af værktøj på europæisk plan eller i det mindste ved at anvende en mere harmoniseret tilgang i hele bankunionen. Indførelsen af en administrativ ordning på EU-niveau til likvidation af banker, som suppleres af en fælles indskudsforsikringsordning for bankunionen i lighed med Federal Deposit Insurance Corporation i USA, kunne være en mulig løsning. Der er stadig behov for yderligere fremskridt, inden en europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS) kan indføres. EDIS er bankunionens meget vigtige tredje søjle, som ville yderligere forbedre indskyderbeskyttelsen og understøtte finansiel stabilitet og dermed bidrage til en dybere integration af det indre marked.

Ovennævnte politiske drøftelser og forslag drog også nytte af udveksling af teknisk information og drøftelser på medarbejderniveau mellem ECB og SRB.[57]


3.4 Krisehåndtering, der involverer mindre signifikante institutter

Håndteringen af en krise i et mindre signifikant institut kræver et tæt samarbejde mellem den relevante kompetente nationale myndighed – i dens egenskab af direkte ansvarlig myndighed for tilsynet med det mindre signifikante institut – og ECB – i ECB's overvågningsfunktion og direkte rolle i forbindelse med afgørelser om fælles procedurer. Behovet for et intensiveret samarbejde opstår, når det påvises, at et mindre signifikant institut oplever en forværring af dets finansielle situation og nærmer sig det punkt, hvor det ikke kan overleve. På det tidspunkt er det nødvendigt, at ECB og den kompetente nationale myndighed sætter sig i forbindelse med hinanden vedrørende en eventuel inddragelse af instituttets tilladelse, vurderingen af erhvervelser eller stigninger i de kvalificerede kapitalandele og udstedelse af nye tilladelser (fx til et overgangsinstitut).

Det tætte samarbejde om krisehåndteringen i mindre signifikante institutter skal understøtte de kompetente nationale myndigheder og ECB i deres respektive opgaver og sikre, at den nødvendige information er til rådighed, når det er nødvendigt at træffe hasteafgørelser. Udvekslingen af oplysninger, de trufne foranstaltninger og samarbejdet mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder skal stå i forhold til de risici og den potentielle negative virkning, som et mindre signifikant institut udgør, idet der også tages højde for løsninger i den private sektor, som den kompetente nationale myndighed allerede har identificeret.

I 2020 blev der nedsat krisekoordineringsgrupper med deltagelse af ECB og de kompetente nationale myndigheder

I hele 2020 var samarbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder og ECB karakteriseret ved en regelmæssig og gnidningsløs udveksling af oplysninger. Samarbejdet omfattede bl.a. oprettelsen af særlige krisekoordineringsgrupper, som bestod af medarbejdere fra ECB og kompetente nationale myndigheder, og som havde til formål at sikre et effektivt samarbejde og en effektiv koordinering mellem institutionerne. Det tættere samarbejde sikrer, at tilsynsforanstaltninger og ‑afgørelser kan træffes rettidigt og koordineret, når det er nødvendigt.

I 2020 underrettede de kompetente nationale myndigheder ECB om 12 nye sager, som vedrørte en forværring af den økonomiske situation i mindre signifikante institutter. ECB og de kompetente nationale myndigheder fortsatte desuden det tætte samarbejde og udvekslingen af information om ca. 40 igangværende sager, der vedrører en forværring af den økonomiske situation i mindre signifikante institutter inden for det europæiske banktilsyn. Seks sager, hvor der var påvist en mere alvorlig forværring af den økonomiske situation, blev udpeget som krisetilfælde og indgik i et intensiveret samarbejde mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder. I 2020 underrettede de kompetente nationale myndigheder også ECB om ti sager med relation til inddragelser af tilladelser. I syv af disse sager vedtog ECB en afgørelse om licensinddragelse. De resterende tre sager er stadig under behandling.

Uholdbare forretningsmodeller, en fortsat lav rentabilitet, som fører til overtrædelser af de lovgivningsmæssige krav (fx kapital- og likviditetskravene og grænsen for store eksponeringer) og mangelfulde ledelsessystemer (herunder utilstrækkelige rammer for bekæmpelse af hvidvask af penge) var hovedårsagerne til forværringen af den økonomiske situation i de mindre signifikante institutter i 2020. Desuden viste regnskabssvindel sig at være en vigtig faktor bag forværringen af institutternes økonomiske situation. Udbruddet af covid-19-pandemien og volatiliteten på markedet i begyndelsen af 2020 fik en betydelig negativ effekt på nogle mindre signifikante institutter, som førte til en forværring af deres økonomiske situation.


4 Samarbejde på tværs af landegrænser

4.1 Udvidelse af SSM gennem et tæt samarbejde

I 2020 blev der etableret et tæt samarbejde med Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) og Hrvatska narodna banka

EU-lande, der ikke har euroen som valuta, kan deltage i SSM ved at anmode om etablering af et tæt samarbejde mellem ECB og deres kompetente nationale myndighed. Dette skete i 2020, da ECB etablerede et tæt samarbejde med Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) og Hrvatska narodna banka, efter at de nødvendige tilsyns- og lovgivningsmæssige forudsætninger var opfyldt.[58] Dermed blev SSM, som nu består af 21 deltagende EU-lande i alt, større, hvilket vil understøtte et mere integreret banktilsyn, samtidig med at det bidrager til at bevare og udbygge det indre marked.

Afslutningen af den omfattende vurdering var en vigtig milepæl i processen

Indgåelsen af et tæt samarbejde markerede den vellykkede afslutning på en proces, der blev indledt med Bulgariens og Kroatiens anmodninger i henholdsvis 2018 og 2019. Den 5. juni 2020 meddelte ECB[59], at den omfattende vurdering af fem kroatiske banker var afsluttet.[60] Den 11. september 2020 meddelte ECB[61], at fem banker i Bulgarien og otte banker i Kroatien var blevet identificeret som signifikante institutter og derfor ville være underlagt ECB’s direkte tilsyn.

ECB har siden oktober 2020 haft til opgave at føre tilsyn med signifikante institutter i Bulgarien og Kroatien samt været ansvarlig for de fælles procedurer

Repræsentanter for de to kompetente nationale myndigheder blev udnævnt til Tilsynsrådet med de samme rettigheder og forpligtelser som alle andre medlemmer, og det direkte tilsyn med de signifikante institutter i disse to medlemslande begyndte 1. oktober 2020. Desuden blev ECB ansvarlig tilsynsmyndighed for fælles procedurer for alle institutter under tilsyn og påtog sig ansvaret for overvågningen af tilsynet med de mindre signifikante institutter i de to lande. Et tæt samarbejde indebærer, at ECB udfører sine tilsynsopgaver ved at udstede instrukser til de to kompetente nationale myndigheder, som derefter retter tilsynsafgørelser til bankerne. ECB Banktilsyn, Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) og Hrvatska narodna banka har samarbejdet meget tæt om at sikre en problemfri integration af de to kompetente nationale myndigheder i SSM.


4.2 Europæisk og internationalt samarbejde

4.2.1 Samarbejde med andre EU-tilsynsmyndigheder og myndigheder i lande uden for EU

ECB Banktilsyn har et omfattende samarbejde med andre tilsynsmyndigheder i og uden for EU

ECB samarbejder og udveksler regelmæssigt oplysninger med myndighederne i EU-landene i overensstemmelse med kapitalkravsdirektivets bestemmelser om samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i EU. Hvor det er nødvendigt, forhandler og indgår ECB også aftalememoranda med de nationale markedstilsynsmyndigheder i EU-landene.

ECB samarbejder desuden med tilsynsmyndighederne i lande uden for EU via aftalememoranda, deltagelse i tilsynskollegier eller aftaler, der indgås i de konkrete tilfælde. Indtil videre har ECB indgået aftalememoranda med 18 tilsynsmyndigheder i lande uden for EU. I 2020 indgik ECB aftalememoranda med fem tilsynsmyndigheder i lande uden for EU, herunder et med de tre amerikanske tilsynsmyndigheder, nemlig bestyrelsen for Federal Reserve System, Office of the Comptroller of the Currency og Federal Deposit Insurance Corporation. Disse aftalememoranda omfattede udveksling af tilsynsoplysninger og andre former for samarbejde, der er relevant for udførelsen af parternes respektive opgaver i forbindelse med tilsyn med banker og bankorganisationer i deres respektive jurisdiktioner.

Med henblik på yderligere at øge gennemsigtigheden og udvide rammen for ansvarlighed har ECB endvidere godkendt en offentliggørelsespolitik, der omfatter alle eksisterende og fremtidige tilsynsmæssige aftalememoranda, som ECB har indgået eller vil indgå i sin egenskab af tilsynsmyndighed. ECB arbejder på at implementere denne nye politik.

Endelig blev der efter den interne reorganisering af ECB Banktilsyn pr. 1. oktober 2020 oprettet en særlig sektion for ansvarlighed og samarbejde i SSM's Sekretariat under Generaldirektoratet for SSM-governance og Daglig Drift. Den nye sektion har bl.a. fået til opgave at forhandle og indgå aftalememoranda samt at behandle ad hoc-anmodninger om udveksling af oplysninger med myndigheder i og uden for EU.

4.2.2 IMF's programmer til vurdering af den finansielle sektor

IMF's programmer til vurdering af den finansielle sektor er omfattende og dybdegående vurderinger af et lands finansielle sektor.

ECB Banktilsyn har implementeret mange af anbefalingerne fra IMF's program til vurdering af den finansielle sektor i euroområdet

I IMF's 2018-program til vurdering af den finansielle sektor i euroområdet blev banktilsyns- og afviklingsstrukturen i euroområdet undersøgt. ECB Banktilsyn har allerede indarbejdet mange af IMF's anbefalinger i sin tilsynspraksis, mens EU's medlovgivere i øjeblikket behandler de anbefalinger, der kræver ændringer af EU-retten.

Nationale programmer til vurdering af den finansielle sektor omfatter ikke vurderinger af det europæiske banktilsyn

I 2020 afsluttede IMF de nationale programmer til vurdering af den finansielle sektor i Østrig og Italien og fortsatte arbejdet med programmet til vurdering af den finansielle sektor i Letland. I disse nationale programmer vurderes ikke-bankrelaterede aspekter, såsom indenlandsk forsikringsvirksomhed og makroprudentielle rammer. Programmerne indebærer også en holistisk vurdering af bankspørgsmål, herunder spørgsmål, som hører under det område, som de nationale myndigheder, der fører tilsyn med mindre signifikante institutter, er ansvarlige for, eller aspekter vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

ECB deltager i IMF's nationale artikel IV-konsultationer

ECB's deltagelse i IMF's nationale artikel IV-konsultationer i lande, der deltager i det europæiske banktilsyn, vedrører mikroprudentielle og makroprudentielle spørgsmål, svarende til ECB's ansvar på disse områder.

Efter udbruddet af covid-19 har IMF indstillet arbejdet med de nationale programmer til vurdering af den finansielle sektor og artikel IV-konsultationerne. IMF planlægger en gradvis genoptagelse af sine overvågningsaktiviteter, og ECB Banktilsyn vil fortsat være involveret i dette arbejde, for så vidt det falder inden for Banktilsynets ansvarsområde.


4.3 Bidrag til udarbejdelsen af regulering på europæisk og internationalt plan

4.3.1 Bidrag til Financial Stability Boards arbejde

I 2020 bidrog ECB Banktilsyn aktivt til arbejdet i Financial Stability Board

I 2020 fokuserede Financial Stability Board (FSB) på at sikre, at der på internationalt plan kunne opnås enighed om en hurtig og koordineret reaktion på udfordringerne i forhold til finansiel stabilitet som følge af covid-19-pandemien med henblik på at støtte den fortsatte strøm af finansiering og andre vigtige finansielle tjenesteydelser til realøkonomien.

Som medlem af FSB bidrog ECB Banktilsyn aktivt til udformningen og gennemførelsen af de foranstaltninger, som blev truffet som reaktion på covid-19, samt til at nå vigtige delmål for G20-formandskabet. Der blev arbejdet med at sammenfatte de foranstaltninger, der er truffet på tværs af G20-landene, identificere de mest effektive politiske tiltag og analysere standardernes fleksibilitet og de politiske foranstaltningers overensstemmelse med de internationale standarder.

Ud over foranstaltningerne i forbindelse med covid-19 bidrog ECB Banktilsyn også til de bredere spørgsmål på FSB's dagsorden, fx i) den årlige identifikation af globale systemisk vigtige banker i samråd med Baselkomitéen for Banktilsyn, ii) færdiggørelsen af værktøjskassen med effektive praksisser i forbindelse med respons på cyberhændelser og genopretning, iii) evalueringen af effekten af "too big to fail"-reformen, iv) tilsynsproblemerne i forbindelse med overgangen til nye, mere robuste referencerenter i finansielle kontrakter, v) forhåndsplacering af ressourcer i form af kapital og likviditet i værtsjurisdiktioner inden for rammerne af arbejdet med henblik på at imødegå markedsfragmentering i relation til internationale bankkoncerner og vi) klimaændringernes konsekvenser for finansiel stabilitet. ECB Banktilsyn deltog i den forbindelse i møderne i FSB's plenarforsamling, Standing Committee on Standards Implementation, Standing Committee on Supervisory and Regulatory Cooperation og Resolution Steering Group samt FSB's regionale rådgivende gruppe for Europa.

ECB Banktilsyn vil fortsat bidrage til FSB's arbejdsprogram på en række områder, herunder reaktionen på covid-19, opfølgningsarbejdet vedrørende cyberrobusthed, færdiggørelsen af evalueringen af "too big to fail"-reformen, klimaændringer og de fremskridt, som er gjort med hensyn til spørgsmålene vedrørende den samlede tabsabsorberede kapacitet og bail-in.

4.3.2 Bidrag til Baselprocessen

Som medlem af BCBS bidrog ECB Banktilsyn til at fremme det internationale samarbejde og koordineringen af politiske foranstaltninger, også i krisetider

I 2020 fokuserede Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) på at sikre en hurtig og internationalt koordineret reaktion på covid-19-pandemien. BCBS' medlemmer vedtog en række lovgivnings- og tilsynsmæssige foranstaltninger for at sikre, at bankerne kunne fortsætte deres udlån og levere andre vigtige finansielle tjenesteydelser til realøkonomien, samtidig med at de støttede deres evne til at absorbere tab på en velordnet måde.[62] I den forbindelse bebudede Baselkomitéens tilsynsorgan, Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer (GHOS), en udsættelse af gennemførelsen af Basel III for at øge bankernes og tilsynsmyndighedernes operationelle kapacitet til at reagere på covid-19.[63] Komitéen vedtog yderligere foranstaltninger for at afbøde de økonomiske virkninger af covid-19, bl.a. med hensyn til overgangsordningerne for den lovpligtige kapitalbehandling af hensættelser til forventede kredittab.[64] ECB bidrog aktivt til denne indsats.

Desuden fortsatte Baselkomitéen sin strategiske gennemgang med henblik på at styrke sin kapacitet til at reagere på fremtidige udfordringer og muligheder. Denne gennemgang blev afsluttet i oktober 2020 og blev efterfølgende godkendt af GHOS.[65] ECB bidrog til dette arbejde ved at trække på sine erfaringer fra andre europæiske og internationale fora og opfordrede BCBS til at lægge mere strategisk vægt på de vigtigste risici og de høstede erfaringer.

ECB Banktilsyn deltog også i regelmæssige politiske drøftelser ved at stille ekspertise til rådighed i BCBS' arbejdsgrupper, samarbejde med BCBS' medlemmer både i EU og over hele verden og ved at understøtte relevante konsekvensanalyser. Ud over de forskellige covid-19-relaterede arbejdsområder omfattede dette arbejde i) iværksættelsen af høringen om principperne for operationel risiko og operationel robusthed, ii) en fælles rapport udarbejdet af BCBS og FSB om tilsynsmæssige henstillinger i forbindelse med overgangen til nye referencerenter og iii) færdiggørelsen af retningslinjerne for samarbejde på området bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

4.3.3 Bidrag til EBA's arbejde

I 2020 fortsatte ECB Banktilsyn sit tætte samarbejde med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) om at fremme et konsekvent tilsyn med den europæiske banksektor og øge den finansielle stabilitet. I 2020 fokuserede dette arbejde i høj grad på den lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige reaktion på covid-19-krisen.

Under hele covid-19-krisen har ECB's og EBA's reaktioner været i fuld overensstemmelse med hinanden

ECB's og EBA's reaktioner på krisen var i fuld overensstemmelse med hinanden, som det ses afspejlet i ECB's tidlige tilsynsmæssige hjælpeforanstaltninger, der blev annonceret den 12., 20. og 27. marts, og EBA's holdninger, der blev offentliggjort den 12., 25. og 31. marts. ECB støttede fuldt ud EBA's beslutning om at udsætte den EU-dækkende stresstest i et år og udvidede udsættelsen til at omfatte alle signifikante institutter, der var underlagt ECB's stresstest i 2020. ECB Banktilsyn bidrog også til at udvikle og efterfølgende til at gennemføre EBA's retningslinjer om lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige moratorier for tilbagebetaling af lån i lyset af covid-19-krisen. Endvidere bidrog ECB til opdateringen af EBA's svar på Europa-Kommissionens anmodning om rådgivning vedrørende gennemførelsen af de endelige Basel III-reformer i lyset af covid-19-pandemiens indvirkning.

I overensstemmelse med EBA's "efterlev-eller-forklar"-procedure[66] underrettede ECB Banktilsyn i 2020 EBA om sin hensigt med hensyn til ni retningslinjer, således som det fremgår af ECB's banktilsynswebsted. Hidtil har ECB Banktilsyn altid meddelt EBA, at det efterlever eller agter at efterleve alle gældende retningslinjer, som EBA eller Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder udsteder.

ECB spillede også en rolle i den vellykkede afslutning af to EU-dækkende gennemsigtighedsøvelser, som EBA gennemførte i 2020, ved at sikre rettidig levering af nøjagtige tilsynsdata fra de deltagende signifikante institutter. Øvelsen i foråret, der omfattede 93 signifikante institutter, gav markedsdeltagerne detaljerede oplysninger om de finansielle forhold i EU's banker ultimo 2019. Øvelsen i efteråret omfattede 100 signifikante institutter og gav markedsdeltagerne opdaterede oplysninger om de finansielle forhold i EU's banker, herunder covid-19-krisens indledende konsekvenser for banksektoren.

ECB bidrog også til to af EBA's mandater på rapporteringsområdet. Det første mandat er at udarbejde en gennemførlighedsrapport om integrationen af statistisk rapportering og afviklings- og tilsynsrapportering. Efter høring af Tilsynsrådet offentliggjorde Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) sit bidrag til EBA's rapport i september.[67] Af rapporten fremgår det, at en fælles dataordbog og en fælles datamodel for alle rapporteringsområder vil være en forudsætning for at reducere rapporteringsbyrden, forbedre datakvaliteten og bane vejen for yderligere integration af rapporteringsrammen. I rapporten anbefales det også at nedsætte et fælles udvalg bestående af europæiske myndigheder og, hvor det er relevant, banksektoren til at styre integrationsprocessen. EBA's andet mandat vedrører en undersøgelse af bankernes omkostninger ved at overholde rapporteringskravene i henhold til kapitalkravsforordningens (CRR) artikel 430, stk. 8, som har til formål at mindske byrden ved tilsynsrapportering i det mindste for små og ikke-komplekse institutter. ECB bemærkede i sin rådgivning, at den påtænkte fælles dataordbog og fælles datamodel kunne mindske rapporteringsbyrden uden at gå på kompromis med tilsynsmyndighedernes databehov.

Boks 5
ECB og bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme

Ansvaret for at føre tilsyn med kreditinstitutter og finansielle institutioner på området bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ligger på nationalt niveau. ECB's tilsynsopgaver udelukker udtrykkeligt tilsynet med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og ECB kan i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ikke udføre denne opgave.

Det er imidlertid vigtigt, at ECB tager resultaterne af tilsynet med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i betragtning under varetagelsen af sine tilsynsopgaver. Dette er i overensstemmelse med SSM-forordningen og de nye krav, der blev indført i det reviderede kapitalkravsdirektiv, som blev vedtaget af EU's medlovgivere i maj 2019, og som skulle være gennemført i de nationale retlige rammer inden december 2020.

ECB Banktilsyn udveksler aktivt oplysninger med de nationale myndigheder på området på grundlag af den multilaterale aftale, der er undertegnet af ECB og de nationale myndigheder, der fører tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i henhold til det femte hvidvaskdirektiv[68]. Dette sker både løbende og på ad hoc-basis. Eksempelvis sendes tilsynsoplysninger, der indsamles under inspektioner på stedet, til den ansvarlige kompetente myndighed, som fører tilsyn med den pågældende enhed, når de anses for relevante. På samme måde sender disse myndigheder oplysninger til ECB, som de anser for relevante og nødvendige for udførelsen af de opgaver, der er fastsat i SSM-forordningen.

Den interne koordineringsenhed for bekæmpelse af hvidvask af penge, der blev oprettet inden for ECB Banktilsyn i slutningen af 2018, spiller en vigtig rolle i denne proces. De metodologiske rammer for ECB Banktilsyn er blevet yderligere forbedret i løbet af de seneste to år for bedre at tage højde for risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i tilsynsprocesserne i forbindelse med eksternt tilsyn og tilsyn på stedet, tilladelsesprocedurer og fit & proper-vurderinger. De fælles tilsynsteam tog SREP 2020's konklusioner vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i betragtning, navnlig med hensyn til vurderingen af bankernes interne governance og risikostyring, operationelle risiko, forretningsmodeller og likviditetsrisiko.

De seneste lovgivningsmæssige initiativer har haft til formål yderligere at styrke rammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme på EU-plan. I maj 2020 offentliggjorde Europa-Kommissionen en handlingsplan for en omfattende EU-politik på området[69], som blev efterfulgt af Rådets konklusioner i november 2020. Det dertil hørende lovforslag fra Kommissionen ventes offentliggjort i 1. kvartal af 2021.

ECB Banktilsyn vil sikre, at dets metoder bliver gennemgået og opdateret, når EBA's retningslinjer er blevet vedtaget. ECB har i denne sammenhæng været aktivt involveret i at styrke de politiske rammer på europæisk plan i sin egenskab af tilsynsmyndighed.


5 ECB Banktilsyns organisatoriske opbygning

5.1 Reorganisering af ECB Banktilsyn

5.1.1 Kontekst og strategisk retning

Den tidligere organisatoriske struktur gjorde det muligt for ECB at skabe et omdømme som en stærk og krævende tilsynsmyndighed

ECB Banktilsyns organisationsstruktur blev fastlagt første gang i 2013, da SSM blev oprettet, og ECB fik overdraget mikroprudentielle tilsynsopgaver i henhold til SSM-forordningen. Hvad angår antallet af medarbejdere, nåede det samlede antal godkendte fuldtidsækvivalenter (FTE) i ECB's banktilsynsdel i 2020 op på 1.230,5 – en stigning på 41,5 stillinger i forhold til 2019.

Hvad angår kønsfordelingen, steg andelen af kvindelige medarbejdere i 2020 fra 40,7 pct. til 41,6 pct. af alle medarbejdere med en tidsubegrænset eller tidsbegrænset kontrakt i ECB Banktilsyns kerneforretningsområder. Andelen af kvindelige medarbejdere i ledende stillinger faldt en anelse fra 32,2 pct. i 2019 til 31,6 pct. i 2020. I ikke-ledende stillinger steg andelen af kvindelige medarbejdere år-til-år fra 38,1 pct. til 40 pct. I supportstillinger faldt andelen fra 98,5 pct. i 2019 til 96,8 pct. i 2020.

Den tidligere struktur var effektiv med hensyn til at hjælpe ECB med at skabe et omdømme som en stærk og krævende tilsynsmyndighed, men ECB Banktilsyn er nu ved at udvikle sig til en mere moden organisation.

Reorganiseringen af ECB Banktilsyn, der blev indledt i januar 2020, havde tre overordnede mål: i) at øge engagementet og samarbejdet på tværs af alle funktioner og personaleniveauer, fokusere på strategiske prioriteter og afhjælpe de mangler, der er blevet fremhævet af banktilsynsledelsen og personalet, ii) at forenkle centrale tilsynsprocesser og strømline administrative procedurer og gøre dem mere risikofokuserede, samtidig med at der tages hensyn til bankernes compliancebyrde og iii) at gøre tilsynsforanstaltningerne mere gennemsigtige, forudsigelige og klare og sørge for en virkningsfuld kommunikation.

Til støtte for disse overordnede mål var hensigten med reorganiseringen at:

  • bygge videre på synergier og opnå effektivitet ved at samle ekspertise og gruppere centrale opgaver, hvor det er muligt
  • styrke samarbejde og videndeling i det daglige tilsyn ved at kombinere virksomhedsspecifikke og horisontale tilsynsfunktioner, fx ved at oprette særlige grupper af eksperter
  • fremme resultaternes ensartethed og robusthed ved at formalisere en anden forsvarslinje
  • skabe overensstemmelse mellem ledelsesspænd på tværs af ECB Banktilsyn ved at strukturere de organisatoriske enheder på grundlag af retningslinjer for den organisatoriske udformning.[70]

Reorganiseringen, som blev gennemført uden brug af ekstern konsulentbistand, nød godt af den omfattende inddragelse af ECB Banktilsyns personale, bl.a. på særlige workshops.

Diagram 1

Reorganisering af ECB Banktilsyn

5.1.2 Ny organisationsstruktur

Den nye organisationsstruktur har syv forretningsområder

Den nye organisationsstruktur på højt niveau, herunder afdelingerne inden for hvert enkelt forretningsområde og fordelingen af det godkendte antal medarbejdere pr. område, ses nedenfor. I forbindelse med implementeringen af den nye struktur blev der navnlig lagt vægt på at bevare det velfungerende samarbejde mellem de forskellige forretningsområder i ECB Banktilsyn og deres modparter i de kompetente nationale myndigheder.

Diagram 2

ECB Banktilsyns nye organisationsstruktur

Virksomhedsspecifikt og horisontalt tilsyn

I den nye struktur udøves tilsynet gennem en kombination af virksomhedsspecifikt tilsyn og horisontalt tilsyn. Det daglige tilsyn med de enkelte bankkoncerner og kreditinstitutter er baseret på et samarbejde mellem de fælles tilsynsteam, de team, som overvåger mindre signifikante institutter, og ekspertgrupperne, som udfører det horisontale tilsyn.

Virksomhedsspecifikt tilsyn

Tre generaldirektorater er ansvarlige for det virksomhedsspecifikke tilsyn: Generaldirektoratet for Systemiske og Internationale Banker, Generaldirektoratet for Universalbanker og Diversificerede Institutter og Generaldirektoratet for Specialiserede Institutter og Mindre Signifikante Institutter.

Banker og institutter under tilsyn er opdelt i klynger i henhold til deres forretningsmodel for at skabe flere synergier og effektivitetsgevinster inden for de fælles tilsynsteam og for at fremme videndeling.

Horisontalt tilsyn

Generaldirektoratet for Horisontalt Tilsyn har ansvaret for at udføre horisontalt tilsyn (herunder krisehåndtering), fokusere på risikobaseret tilsyn og politiske resultater og øge den støtte, som risikoeksperter kan tilbyde tilsynsteamene og de team, der varetager overvågningen af mindre signifikante institutter. At samle risikoeksperter på dette område bør give yderligere effektivitetsgevinster og ensartethed.

Inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller

Alle funktioner i forbindelse med planlægning og udførelse af tilsynsaktiviteter på stedet – herunder inspektioner på stedet (enten institutspecifikke eller i kampagner), undersøgelser af interne modeller, vurderinger af aktivkvaliteten og Projektforvaltningskontoret for Omfattende Vurderinger – samles i Generaldirektoratet for Inspektioner på Stedet & Undersøgelser af Interne Modeller.

Tilsynsstrategi og -risiko

Direktoratet for Tilsynsstrategi & -risiko varetager et tilsynsrisikokontors funktioner, fungerer som anden forsvarslinje og er den funktion, som udarbejder den strategiske planlægning og fastsætter prioriteter for banktilsynet. Disse opgaver er uafhængige af tilsynsfunktionerne i forreste linje, og Direktoratet rapporterer direkte til formanden og næstformanden for Tilsynsrådet. Denne struktur sikrer den troværdighed, som er nødvendig for at understøtte den strategiske planlægning og udfordre tilsynsresultaterne, ved at kombinere dybdegående viden om banksektoren, indgående forståelse af udfordringerne i forbindelse med banktilsyn og kritiske analyser af høj kvalitet.

Direktoratet har ansvaret for at sikre, at de vigtigste tilsynsresultater er i overensstemmelse med tilsynsprioriteterne og den tilsynsmæssige risikotolerance. Dette sker gennem en kombination af forudgående vurderinger eller rådgivning og efterfølgende evalueringer. Denne funktion spiller en central rolle i en stabil, risikofokuseret tilsynsorganisation, hvor udøvelsen af tilsynsmæssige skøn er afgørende og processerne strømlinede.

Governance og drift

Generaldirektoratet for SSM-governance og Daglig Drift fører tilsyn med det store antal processer og tjenester i forbindelse med tilsynsmæssig governance og daglig drift.

Det nye generaldirektorat udfører de opgaver, som typisk hører under en driftsdirektør. Det er ansvarlig for det store antal operationer i forbindelse med Tilsynsrådets og dets understrukturers beslutningstagning og godkendelsesprocedurer. Ud fra et forretningsmæssigt perspektiv står Generaldirektoratet for udvikling og drift af den teknologiske infrastruktur, som bruges til tilsynet, herunder SSM's informationsstyringssystem (se afsnit 5.7.2). Det har til opgave at fremme samarbejdet inden for europæisk banktilsyn, forenkle tilsynsprocedurerne, tilskynde til videnstyring, herunder uddannelse, og gennemføre tilsynsundersøgelser.

5.1.3 Gennemførelsesproces

Fordelingen af medarbejdere i den nye struktur var baseret på tre principper – forretningsmæssige behov, kontinuitet og ligebehandling – med det formål at flytte hele team, så vidt det var muligt, for at maksimere effektiviteten og muliggøre en problemfri overgang – set fra et driftsmæssigt perspektiv. Efter omrokeringen fik personalet mulighed for at udtrykke interesse for mobilitet eller hjælp til at skifte job.

Den nye organisationsstruktur trådte i kraft 1. oktober 2020. Ud over ændringen af organisationsstrukturen og fordelingen af personalet er en række aktiviteter i tilknytning til forandringsledelse stadig undervejs, som skal skabe den ønskede ændring i organisationskulturen. Forandringerne er stadig i gang. De bygger hovedsagelig på tre søjler: den øverste ledelses funktion som rollemodel skal fremmes, der skal skabes grobund for "bottom-up"-initiativer ved at opfordre medarbejderne til at blive forandringsagenter, og effektiviteten af forandringerne skal måles med jævne mellemrum.

5.1.4 Supervisors Connect

Der var 1.000 deltagere i Supervisors Connect, hvoraf 700 repræsenterede kompetente nationale myndigheder og nationale centralbanker

Reorganiseringen var et af de emner, der blev drøftet ved det andet Supervisors Connect-arrangement. Arrangementet, der omfatter hele SSM, afholdes hvert andet år, og fandt sted 7.-8. oktober 2020.

Supervisors Connect blev indført i 2018 med det formål at skabe en familiefølelse inden for europæisk banktilsyn og yderligere forme den fælles tilsynskultur. Det var oprindelig planen, at det andet Supervisors Connect-arrangement skulle afholdes i ECB i april 2020, men som følge af covid-19 blev det udskudt og afholdt online (via videokonference). Mere end 1.000 tilsynsførende fra ECB, de kompetente nationale myndigheder og de nationale centralbanker, heriblandt også nye deltagere fra de bulgarske og kroatiske tilsynsmyndigheder, deltog i arrangementet, som fokuserede på at analysere SSM's resultater og på de erfaringer, der er gjort under covid-19-krisen (herunder tilsynsstrategien under "den nye normal"). Deltagerne drøftede også nye former for samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder.


5.2 Opfyldelse af kravene om ansvarlighed

I 2020 var ECB Banktilsyn fortsat i tæt kontakt med Europa-Parlamentet og EU-Rådet

Denne årsrapport er et af ECB Banktilsyns primære midler til at opfylde SSM-forordningens krav om ansvarlighed over for Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. I henhold til forordningen skal overdragelsen af tilsynsopgaver til ECB følges af passende krav om gennemsigtighed og ansvarlighed. ECB tillægger det stor betydning, at rammerne for ansvarlighed – der fremgår nærmere af den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og ECB og af aftalememorandummet mellem EU-Rådet og ECB – bevares og anvendes fuldt ud.

Hvad angår interaktionen med Europa-Parlamentet i 2020, som fandt sted via videokonference som følge af covid-19-pandemien, talte formanden for Tilsynsrådet i Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg ved to ordinære offentlige høringer (5. maj og 27. oktober) og to ad hoc-udvekslinger af synspunkter (14. januar og 26. marts). Drøftelserne med Europa-Parlamentet drejede sig hovedsagelig om ECB Banktilsyns foranstaltninger som reaktion på covid-19-pandemien og omfanget af det råderum, som er blevet givet bankerne, så de kan støtte husholdninger og små og mellemstore virksomheder yderligere. Andre spørgsmål omfattede effekten af brexit på banksektoren og den tilsynsmæssige tilgang til klimarelaterede risici.

I overensstemmelse med SSM-forordningen og den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og ECB blev Frank Elderson hørt af Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg 25. januar 2021, efter at ECB havde stillet forslag om hans udnævnelse til næstformand for ECB's tilsynsråd. Europa-Parlamentet godkendte ECB's forslag på plenarmødet 8. februar, og Frank Elderson blev udnævnt ved en gennemførelsesafgørelse fra EU-Rådet med virkning fra 24. februar 2021.

ECB offentliggjorde 22 svar på skriftlige forespørgsler fra medlemmer af Europa-Parlamentet i 2020

I 2020 offentliggjorde ECB 22 svar på skriftlige forespørgsler fra medlemmer af Europa-Parlamentet om forhold vedrørende banktilsyn og, i overensstemmelse med sine rapporteringsforpligtelser over for de nationale parlamenter, otte svar på skriftlige forespørgsler fra medlemmer af nationale parlamenter. Svarene vedrørte bl.a. spørgsmål om de tilsynsforanstaltninger, som ECB har truffet for at imødegå konsekvenserne af covid-19-pandemien, relevansen af hvidvask af penge/bekæmpelse af finansiering af terrorisme i forbindelse med banktilsyn, kreditrisiko samt governance- og adfærdsproblemer i banksektoren.

I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale sendte ECB desuden referater af møderne i Tilsynsrådet til Europa-Parlamentet.

Fokus for interaktionen med EU-Rådet blev også påvirket af covid-19-pandemien. Formanden for Tilsynsrådet deltog – via videokonference – i to møder i Eurogruppen i 2020, som blev afholdt 11. juni og 3. november. På disse møder deltog formanden i en udveksling af synspunkter på udførelsen af ECB's tilsynsopgaver med fokus på de tilsynsforanstaltninger og beslutninger, der er truffet for at hjælpe husholdninger, virksomheder og banker med at håndtere følgerne af pandemien.

I 2020 bidrog ECB også til Den Europæiske Revisionsrets revisioner vedrørende banktilsyn. Aftalememorandummet, der blev indgået mellem ECB og Den Europæiske Revisionsret i 2019, gjorde det lettere for de to institutioner at udveksle informationer i forbindelse med opfølgningen på Revisionsrettens revisioner af ECB Banktilsyn.

ECB tog skridt til at følge op på konklusioner og anbefalinger i Revisionsrettens revisionsberetninger

Endvidere fortsatte ECB opfølgningen på anbefalingerne i Revisionsrettens beretning om krisehåndtering. ECB Banktilsyn har i den forbindelse udarbejdet præcise handlingsplaner og opfølgende foranstaltninger[71] for de fleste af de otte anbefalinger, som Revisionsretten har fremsat om forskellige spørgsmål, herunder samarbejde med eksterne aktører, anvendelse af genopretningsplaner til kriseidentifikation og ‑styring samt vejledning om vurderinger af tidlig indgriben. Nærmere bestemt videreudviklede ECB Banktilsyn sin vejledning om vurderinger af tidlig indgriben og forbedrede de relevante indikatorer og grænseværdier med henblik på at fastslå en mulig forværring af en banks finansielle situation. Hvad angår genopretningsplanlægningen, blev der givet yderligere vejledning til tilsynsmyndighederne for at fremme en ensartet tilgang på tværs af banker med samme slags forretningsmodeller.

ECB bidrog endvidere til Revisionsrettens igangværende revision af EU's politik til bekæmpelse af hvidvask af penge i banksektoren sammen med Kommissionen og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). ECB indberettede også de skridt, der var taget til at følge op på konklusionerne og anbefalingerne i Revisionsrettens første beretning om SSM's funktion, til Revisionsretten. ECB overvåger regelmæssigt status for gennemførelsen af alle Revisionsrettens anbefalinger, og Revisionsretten foretager også opfølgende undersøgelser.


5.3 Gennemsigtighed og kommunikation

I 2020 fortsatte ECB Banktilsyn med at anvende og udvide sine kommunikationsværktøjer og -kanaler som led i bestræbelserne på at formidle oplysninger på en rettidig, gennemsigtig og effektiv måde. De ændrede operationelle omstændigheder, som covid-19-pandemien førte med sig, gjorde det særlig vigtigt at finde innovative måder at kommunikere på. En af måderne var den nyoprettede Supervision Blog – med ni blogindlæg fra formanden, næstformanden og ECB's repræsentanter i Tilsynsrådet – der har til formål at informere interessenter om den seneste udvikling og de tilsynsforanstaltninger, som ECB har vedtaget som reaktion på covid-19-pandemien. Endvidere gjorde ECB Banktilsyn i højere grad brug af sociale medieværktøjer, fx Twitter-tråde, Instagram-historier og den nye ECB-podcast, til at forklare tilsynsforanstaltningerne og grundprincipperne for bankvirksomhed for målgrupper med forskellige niveauer af viden. Formålet med denne "lagdelte" kommunikation er at nå ud til grupper af interesserede med forskellig uddannelsesmæssig og faglig baggrund og forskellige niveauer af viden og forståelse.

Ud over at bruge nye kommunikationsværktøjer holdt formanden og næstformanden 23 taler, og ECB's repræsentanter i Tilsynsrådet holdt 19 taler i 2020. Tilsammen gav de mere end 20 en-til-en-interview i medierne og offentliggjorde tre debatartikler, hvoraf én blev trykt i 12 nationale aviser i hele Europa. ECB Banktilsyn offentliggjorde 33 pressemeddelelser samt 65 andre offentliggørelser, herunder breve til medlemmer af Europa-Parlamentet, vejledninger til banker og kvartalsvise tilsynsstatistikker. Yderligere fire udgaver af Supervision Newsletter blev offentliggjort i 2020. Supervision Newsletter er en digital publikation med over 8.000 abonnenter, som udgives hvert kvartal og giver regelmæssige informationer og opdateringer om igangværende tilsynsprojekter, resultater og rapporter.

ECB Banktilsyn offentliggjorde også resultaterne af sine kerneaktiviteter, fx de samlede resultater af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP), og oplyste som en videreførelse af den praksis, der blev indledt i 2019, søjle 2-kravene for hver enkelt bank under direkte tilsyn. ECB Banktilsyn offentliggjorde og meddelte også resultaterne af sin covid-19-sårbarhedsanalyse samt resultaterne af de omfattende vurderinger af syv kroatiske banker og to yderligere banker, der kom under tilsyn af ECB Banktilsyn som følge af brexit.

ECB Banktilsyn afholdt adskillige informationsmøder med medier og analytikere, herunder pressekonferencer, hvor formanden for Tilsynsrådet informerede om resultaterne af SREP 2019 og om den seneste udvikling i forbindelse med covid-19-situationen. ECB Banktilsyn iværksatte også fire offentlige høringer, bl.a. om tilsynsforventninger til styring og indberetning af klimarelaterede og miljømæssige risici samt den tilsynsmæssige tilgang til konsolidering i banksektoren.

I 2020 besvarede ECB ca. 1.500 henvendelser fra offentligheden vedrørende banktilsyn, eksempelvis spørgsmål om tilsyn generelt, de enkelte banker, klager eller indberettede overtrædelser og reaktionen på covid-19-krisen. På grund af pandemien var ECB kun vært ved to foredrag om banktilsyn i 2020 (mod 32 i 2019). Besøgscentret bød dog mere end 2.100 besøgende velkommen fra januar til marts 2020, hvor de kunne høre om grundelementerne i det europæiske banktilsyn og ECB's øvrige hovedopgaver.


5.4 Beslutningstagning

5.4.1 Tilsynsrådets og Styringsudvalgets møder og afgørelser

ECB's tilsynsråd består af en formand (udpeget for en periode på fem år, som ikke kan forlænges), en næstformand (valgt blandt medlemmerne af ECB's direktion), fire repræsentanter for ECB og repræsentanterne for de kompetente nationale myndigheder. Hvis den kompetente nationale myndighed ikke er en national centralbank, kan dens repræsentant blive ledsaget af en repræsentant for den nationale centralbank. I så fald betragtes de to repræsentanter som ét medlem i forbindelse med afstemningsproceduren.

I oktober 2020 bød Tilsynsrådet to nye medlemmer velkommen efter etableringen af et tæt samarbejde med Bulgarien og Kroatien: Radoslav Milenkov fra Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) og Martina Drvar fra Hrvatska narodna banka. Begge repræsentanter har samme rettigheder og pligter som alle andre medlemmer, herunder stemmeret.

I december 2020, efter udløbet af Yves Mersch' mandat, stillede ECB's styrelsesråd forslag om at udnævne Frank Elderson, der er medlem af ECB's direktion, til næstformand for ECB's tilsynsråd. Udnævnelsen blev bekræftet af EU-Rådet 24. februar 2021.

ECB's tilsynsråd mødtes 24 gange i 2020. Som følge af covid-19-pandemien blev kun møderne i januar og februar holdt i Frankfurt am Main. Alle andre møder blev holdt via videokonference. Det, at møderne blev afholdt via videokonference fra marts 2020, havde ingen indflydelse på effektiviteten af Tilsynsrådets beslutningstagning.

Tilsynsrådet

Tilsynsrådets styringsudvalg[72] afholdt syv møder i 2020. Heraf blev tre møder afholdt i Frankfurt am Main, mens fire blev afholdt i form af en videokonference.

Styringskomitéen afholdt yderligere syv møder med fokus på digitalisering og forenkling af SSM's procedurer. Alle disse møder blev afholdt i form af telekonferencer, og alle medlemmer af Tilsynsrådet, som udtrykte interesse herfor, havde mulighed for at deltage.

I 2020 udstedte ECB 2.643 tilsynsafgørelser[73] rettet til specifikke enheder under tilsyn (diagram 3). Af disse blev 1.019 afgørelser vedtaget af ledere af arbejdsenheder i ECB i overensstemmelse med de generelle rammer for delegation af beslutningsbeføjelser, der vedrører retsakter med relation til tilsynsopgaverne. 1.387 afgørelser blev vedtaget af Styrelsesrådet under proceduren om ikke-indsigelse efter udkast til forslag fra Tilsynsrådet. Ud over disse tilsynsafgørelser godkendte ECB også implicit 237[74] operationer (fx etablering af filialer) ved ikke at gøre indsigelse inden for de lovbestemte frister.

Hovedparten af tilsynsafgørelserne vedrørte procedurer for vurderinger af egnethed og hæderlighed (de såkaldte fit & proper-vurderinger) (44,1 pct.), interne modeller (9,3 pct.), kapitalgrundlaget (6,2 pct.) og kvalificerede andele (3,2 pct.).

Som reaktion på covid-19-krisen måtte ECB også vedtage bankspecifikke afgørelser for at gennemføre nogle af de politiske foranstaltninger, der havde til formål at hjælpe kreditinstitutterne (se boks 1). Dette omfattede 141 afgørelser om kapitallettelser ved at ændre beregningen eller sammensætningen af kapitalgrundlagskravene og 116 afgørelser om operationelle lempelser ved at forlænge de frister, der er fastsat i tidligere tilsynsafgørelser og i forbindelse med operationelle foranstaltninger.

Ud over endelige udkast til bankspecifikke afgørelser, der blev forelagt Styrelsesrådet i henhold til ikke-indsigelsesproceduren, traf Tilsynsrådet afgørelse om flere horisontale spørgsmål, herunder især anvendelsen af fælles metoder og rammer inden for konkrete områder af tilsynet. Nogle af afgørelserne blev udarbejdet af midlertidige organer med mandat fra Tilsynsrådet. Disse bestod af højtstående repræsentanter fra ECB og de kompetente nationale myndigheder. De udførte det forberedende arbejde på en række områder, fx vedrørende en langsigtet stressteststrategi og metoden til fastlæggelse af søjle 2-kapitalkrav ud fra en risiko-for-risiko-baseret tilgang.

Endvidere udmøntede nogle af Tilsynsrådets afgørelser sig i offentlige vejledninger, fx ECB's vejledning vedrørende klima- og miljørelaterede risici, ECB's vejledning om den tilsynsmæssige tilgang til konsolidering i banksektoren og ECB's vejledning om vurderingsmetoden (EGAM).

Tilsynsrådet traf størstedelen af sine afgørelser ved skriftlig procedure.[75]

33 af de 115 bankkoncerner, som var underlagt ECB's direkte tilsyn i 2020, anmodede om at modtage formelle afgørelser fra ECB på et andet officielt EU-sprog end engelsk (dette tal var 34 i 2019).

Diagram 3

Tilsynsrådets afgørelser i 2020

Anm.:
1) Dette tal omfatter skriftlige procedurer vedrørende individuelle tilsynsafgørelser og andre spørgsmål, som fx fælles metoder og høringer af Tilsynsrådet. En skriftlig procedure kan indeholde flere tilsynsafgørelser.
2) Antal individuelle tilsynsafgørelser rettet til enheder under tilsyn eller deres potentielle købere og instrukser til nationale kompetente myndigheder vedrørende signifikante institutter eller mindre signifikante institutter. En afgørelse kan indeholde flere tilsynsgodkendelser. Efter indførelsen af rammerne for delegation er ikke alle tilsynsafgørelser, der indgår i dette tal, godkendt af Tilsynsrådet og vedtaget af Styrelsesrådet. Tilsynsrådet traf også andre afgørelser i en række horisontale spørgsmål (fx fælles metoder) og institutionelle spørgsmål.
3) De 1.165 afgørelser efter fit & proper-vurderinger omfatter 2.828 enkelte procedurer (se afsnit 2.1.2).

5.4.2 Det Administrative Klagenævns aktiviteter

I 2020 vedtog Det Administrative Klagenævn[76] to udtalelser om nye anmodninger om en administrativ revision (tabel 5). I den ene af udtalelserne fastslog Klagenævnet, at anmodningen ikke kunne antages til behandling. I den anden foreslog Klagenævnet, at afgørelsen skulle erstattes med en afgørelse med et identisk indhold.[77] I forbindelse med denne revisionsprocedure, der var baseret på en anmodning fra klageren, foreslog Klagenævnet, at Styrelsesrådet suspenderede dele af den påklagede afgørelse, indtil Klagenævnets procedure var afsluttet, og ECB havde vedtaget en ny afgørelse, som enten ophævede eller erstattede den påklagede afgørelse. Efterfølgende blev der gennemført en høring som led i undersøgelsesfasen, der gav klageren og ECB endnu en mulighed for at udtale sig om den påklagede afgørelse. I lyset af covid-19-pandemien blev denne høring gennemført i form af en videokonference.

Endvidere offentliggjorde Det Administrative Klagenævn en justering af tilrettelæggelsen af sit arbejde i lyset af covid-19-pandemien på ECB's websted. Navnlig i tilfælde hvor ECB har besluttet at suspendere anvendelsen af en tilsynsafgørelse, vil Klagenævnet generelt også suspendere de eventuelle tilsvarende sager, der er indbragt for det, under den pågældende suspensions varighed. Derudover, og af hensyn til en retfærdig rettergang, kan Klagenævnet ændre sine procedurer, hvilket kan omfatte en forlængelse af revisionsfristen.

Tabel 5

Antal revisioner udført af Det Administrative Klagenævn

Kilde: ECB.
* En udtalelse behandlede to afgørelser fra ECB.

De udtalelser, der blev afsluttet af Det Administrative Klagenævn i 2020, vedrørte spørgsmål i relation til ECB's TRIM og en inspektion på stedet, som ikke havde ført til et opfølgningsbrev eller en tilsynsafgørelse.


5.5 Gennemførelse af adfærdskodeksen

I overensstemmelse med SSM-forordningens artikel 19, stk. 3, har ECB udarbejdet en etisk ramme for højtstående embedsmænd i ECB samt for ECB's ledelse og medarbejdere. Den omfatter Adfærdskodeksen for højtstående embedsmænd i ECB, et særligt kapitel i ECB's personaleregler og Retningslinjen om fastsættelse af en etisk ramme for SSM[78]. Gennemførelsen og den videre udvikling af rammen støttes af ECB's etiske komité, Compliance og Governance-kontoret (CGO) og Taskforcen vedrørende etik og compliance (ECTF).

Den Etiske Komité vurderede interesseerklæringerne, som alle Tilsynsrådets medlemmer havde indsendt, og de udfyldte erklæringer blev efterfølgende offentliggjort på ECB's banktilsynswebsted. I september 2020 begyndte ECB at offentliggøre udtalelser afgivet af Den Etiske Komité, som vedrører interessekonflikter og indtægtsgivende erhvervsvirksomhed efter embedsperiodens afslutning, på sit websted[79].

Ud over at organisere uddannelse, e-læringsprogrammer og oplysningskampagner om det etiske grundlag besvarede CGO omkring 1.920 spørgsmål om en lang række emner, hvoraf ca. 48 pct. kom fra medarbejdere i ECB Banktilsyn. Næsten 55 pct. af spørgsmålene vedrørte medarbejdernes private finansielle transaktioner. Herefter kom spørgsmål om restriktioner efter fratrædelse og interessekonflikter (figur 29).

Figur 29

Oversigt over spørgsmål modtaget fra medarbejdere i ECB Banktilsyn i 2020

Kilde: ECB.

CGO overvågede også regelmæssigt, om medarbejderne efterlevede reglerne om private finansielle transaktioner. Selvom et begrænset antal tilfælde af manglende overholdelse blev identificeret, hvoraf ca. 36 pct. havde relation til medarbejdere i ECB Banktilsyn, vedrørte ingen af dem overlagte forseelser eller andre alvorlige tilfælde af manglende efterlevelse af reglerne.

Blandt de medarbejdere, der beskæftigede sig med banktilsyn, og som fratrådte deres stilling i 2020, blev der i et tilfælde fastsat en afkølingsperiode i overensstemmelse med det etiske grundlag.

Som led i bestræbelserne på at opbygge en stærk, fælles etisk kultur fokuserede Taskforcen vedrørende etik og compliance i 2020 på at harmonisere de kompetente nationale myndigheders etiske regler.


5.6 Anvendelsen af princippet om adskillelse af de pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaverne

I 2020 påvirkede anvendelsen af princippet om adskillelse mellem de pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaverne hovedsagelig udvekslingen af oplysninger mellem forskellige politikområder.[80]

I overensstemmelse med afgørelse ECB/2014/39 om gennemførelsen af adskillelsen mellem ECB's pengepolitiske funktion og tilsynsfunktion[81] skal udvekslingen af oplysninger foregå ud fra need to know-princippet. Det enkelte politikområde skal således påvise, at de oplysninger, der anmodes om, er nødvendige for at opnå dets politiske mål. I de fleste tilfælde blev adgangen til fortrolige oplysninger givet direkte af den politiske funktion i ECB, der var indehaver af oplysningerne. Dette skete i overensstemmelse med afgørelse ECB/2014/39, som giver mulighed for, at de politiske funktioner direkte kan give adgang til oplysninger, der vedrører anonymiserede data eller oplysninger, som ikke er politisk følsomme. Der var ikke behov for Direktionens mellemkomst for at løse eventuelle interessekonflikter.

I henhold til afgørelse ECB/2014/39 var det dog nødvendigt at inddrage Direktionen i enkelte tilfælde for at give tilladelse til at udveksle ikke-anonymiserede oplysninger om individuelle banker eller politisk følsomme vurderinger. Der blev givet adgang til dataene i henhold til need to know-princippet, efter at der var foretaget en vurdering af, om der var en forretningsmæssig begrundelse – og i et begrænset tidsrum – for at sikre, at need to know-kravet hele tiden var opfyldt.

Med hensyn til oplysninger vedrørende covid-19 aktiverede Direktionen i marts 2020 nødbestemmelsen i artikel 8 i afgørelse ECB/2014/39, hvori det fastsættes, at oplysninger, der vedrører den konkrete nødsituation, ikke kræver Direktionens godkendelse. Denne aktivering fjernede behovet for, at oplysninger, der vedrører covid-19, skal godkendes af Direktionen, med forbehold af et strengt need to know-krav. Denne undtagelse blev anvendt på flere udvekslinger af bankdata, som var indsamlet i forbindelse med covid-19-pandemien, og som var nødvendige for, at det anmodende forretningsområde kunne udføre sine opgaver.

Adskillelsen på beslutningsniveau gav ikke anledning til problemer, og det var ikke nødvendigt at inddrage Mæglingspanelet.


5.7 Rammer for datarapportering og informationsstyring

5.7.1 Udvikling af rammerne for datarapportering

I overensstemmelse med SSM-rammeforordningens artikel 140, stk. 4, har ECB ansvaret for at organisere processen vedrørende indsamling og gennemgang af kvaliteten af de data, som enhederne under tilsyn har indberettet.[82] Hovedformålet er at sikre, at SSM anvender pålidelige og relevante tilsynsdata.

ECB vurderer regelmæssigt kvaliteten af de indberettede data, herunder om de er fremsendt til tiden, og om de er fuldstændige og nøjagtige. I den forbindelse udvikler ECB yderligere datakvalitetskontroller sammen med de kompetente nationale myndigheder med henblik på at supplere de valideringsregler, som EBA har offentliggjort. I november 2020 offentliggjorde ECB den opdaterede og udvidede liste over yderligere datakvalitetskontroller, som fik virkning fra den referenceperiode, der dækker 4. kvartal 2020.

De aggregerede tilsynsdata og udvalgte offentliggørelseskrav under søjle 3 er offentliggjort på ECB's banktilsynswebsted

I 2020 øgede ECB gennemsigtigheden yderligere og gjorde flere tilsynsdata tilgængelige i afsnittet om tilsynsdata på ECB's banktilsynswebsted. For det første blev der indført et interaktivt layout, der gør det muligt for brugerne at analysere og visualisere de aggregerede tilsynsdata. Omfanget af den kvartalsvise offentliggørelse blev yderligere udvidet til at omfatte tabeller, hvor dataene opdeles efter klassificeringen af forretningsmodeller. I oktober 2020 offentliggjorde ECB, ud over de tre tal for solvens- og gearingsgraden, for første gang også søjle 3-information på bankniveau om behæftede og ubehæftede aktiver samt modtaget sikkerhedsstillelse. Inden offentliggørelsen blev de udvalgte offentliggørelseskrav under søjle 3 og den lovpligtige indberetning sammenholdt, hvilket forbedrede datakonsistensen betydeligt. Denne højere grad af gennemsigtighed giver interessenterne mulighed for at foretage meningsfulde sammenligninger af tilsynsmæssige parametre.

Yderligere tilsynsoplysninger blev indsamlet i 2020 efter udbruddet af covid-19

Efter udbruddet af covid-19 blev behovet for tæt overvågning af institutternes finansielle og tilsynsmæssige forhold opfyldt ved at kræve udvalgte tilsynsoplysninger med større hyppighed og ved at udvide indberetningskravene til visse relevante aspekter en smule. Den udvidede indberetning fokuserede på anvendelsen af moratorieforanstaltninger og offentlige garantier (ved hjælp af en fælles ECB-EBA-model), anvendelsen af bevilgede lån, driftskontinuitetsindikatorer og fremskrivninger af vigtige forsigtighedsindeks. ECB's skemaer blev behandlet via CASPER, ECB's nye dataindsamlingsplatform, som giver større fleksibilitet og robusthed i forvaltningen af den nye dataindsamling.

Videreudviklingen af databasen til indsamling af data inden for rammerne af SSM startede i oktober 2020

Videreudviklingen af databasen til indsamling af data inden for rammerne af SSM[83] startede i oktober 2020. Formålet med dette arbejde er at skabe et system, der identificerer dobbelte datapunkter i dataanmodningerne fra SSM og således medvirker til at mindske bankernes rapporteringsbyrde.

I oktober 2020 godkendte Tilsynsrådet også vejledende principper og efterfølgende forretningsmæssige krav på højt niveau om harmonisering af national praksis for dataindsamling og datakvalitetsvurderinger i hele SSM. De kompetente nationale myndigheders vigtige bidrag til den overordnede indsamling af tilsynsdata og processerne til kvalitetsvurdering forbliver uændret, men gennemførelsen af kravene er et første skridt hen imod at udvikle bedste praksis for en sekventiel metode i hele SSM med henblik på at sikre lige vilkår for alle institutter.

5.7.2 SSM's informationsstyringssystem – IMAS

Banker under tilsyn kan bruge IMAS-portalen til at indsende oplysninger i tilknytning til tilsynsprocesserne, følge deres status og udveksle oplysninger digitalt og sikkert med de tilsynsførende

SSM's informationsstyringssystem (IMAS) er en fælles IT-platform, der støtter de europæiske banktilsynsmyndigheder i deres daglige arbejde. I 2020 blev de IMAS-arbejdsgange, der anvendes af alle tilsynsteamene og de horisontale og specialiserede funktioner i SSM, tilpasset for at understøtte overvågningen af covid-19-situationen og tilsynsforanstaltningerne i relation dertil med det formål at sikre konsistens og sammenlignelighed på tværs af bankerne og i SREP-vurderingen. Der blev også foretaget andre ekstraordinære strukturelle opgraderinger for at øge brugervenligheden og systemets funktion. IMAS blev også tilpasset til ECB Banktilsyns nye organisationsstruktur. IDRA-databasen (IMAS Data Reporting and Analytics), som blev lanceret i 2019, blev opgraderet med nye analyseværktøjer til ekstrahering og undersøgelse af de tilsynsdata, der er nødvendige for at understøtte SREP. I oktober 2020 blev en ny onlinetjeneste, IMAS-portalen, lanceret for at stille et sikkert digitalt rum til rådighed for institutter under tilsyn, hvor de kan kommunikere med de tilsynsførende, når de indsender ansøgninger om fit & proper-vurderinger. IMAS-portalen øger gennemsigtigheden for institutter under tilsyn med hensyn til forløbet af tilsynsprocedurerne og reducerer operationel risiko og de tilsynsførendes manuelle arbejde.


6 Rapportering om budgetforbruget

6.1 Udgifter i 2020

I henhold til SSM-forordningen skal ECB disponere over tilstrækkelige ressourcer til at varetage sine tilsynsopgaver effektivt. Ressourcerne finansieres via et tilsynsgebyr, som opkræves fra enhederne under ECB's tilsyn.

Udgifterne til tilsynsopgaver opføres særskilt i ECB's budget. Udgifterne består af direkte udgifter til driften af ECB Banktilsyn. Tilsynsfunktionen benytter sig også af fælles tjenester, som leveres af ECB's eksisterende støtteforretningsområder.[84]

Budgetmyndigheden i ECB ligger hos Styrelsesrådet. Det vedtager ECB's årlige budget på baggrund af et forslag fra Direktionen i samråd med formanden og næstformanden for Tilsynsrådet for anliggender i tilknytning til banktilsyn. Styrelsesrådet bistås af Budgetkomitéen (BUCOM), hvis medlemmer kommer fra alle nationale centralbanker i Eurosystemet og ECB. BUCOM bistår Styrelsesrådet ved at evaluere ECB's rapporter om budgetplanlægning og -overvågning.

I 2020 var de faktiske årlige udgifter til ECB's tilsynsopgaver 535,3 mio. euro, hvilket er et lille fald på 0,3 pct. i forhold til de faktiske udgifter i 2019.

Tabel 6

Udgifter til ECB's tilsynsopgaver opdelt efter funktion (2018-20)

(mio. euro)

Kilde: ECB.
Anm.: På grund af afrunding stemmer totaler og subtotaler i tabellen ikke nødvendigvis.

I årsrapporten om tilsynsvirksomheden i 2019, der blev offentliggjort i marts 2020, anslog ECB, at udgifterne i 2020 kunne nå op på 603,7 mio. euro. Som forklaret tidligere i denne rapport var ECB i 2020 nødt til at omprioritere sine aktiviteter i væsentlig grad på grund af covid-19-pandemien. Dette afspejles i de faktiske udgifter. Der var en betydelig strømlining af aktiviteterne på stedet, såsom regelmæssige bankbesøg og inspektioner på stedet, hvilket resulterede i et betydeligt fald i de normale udgifter, fx til forretningsrejser. Desuden blev den planlagte EU-dækkende stresstest under ledelse af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed udsat.

Klassifikationerne i tabel 6 anvendes til at identificere, hvilken andel af de årlige udgifter der skal dækkes af de årlige tilsynsgebyrer, som enhederne under tilsyn betaler på grundlag af deres tilsynsstatus som henholdsvis signifikant eller mindre signifikant. I henhold til opdelingsmetoden for de årlige tilsynsgebyrer, der er fastsat i gebyrforordningens artikel 8[85], skal udgifterne til horisontale opgaver og specialiserede tjenester tildeles proportionelt i forhold til de samlede udgifter til henholdsvis tilsynet med signifikante institutter og udgifterne til overvågningen af tilsynet med mindre signifikante institutter. For hver gruppe er også opgivet indberettede udgifter til de fælles tjenester, som ydes af ECB's støtteforretningsområder.

I overensstemmelse med ECB's forpligtelse til at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed er indberetningen af ECB's udgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne blevet tilpasset. Tabel 7 indeholder mere granulære data om udgifterne baseret på de gennemførte aktiviteter, navnlig:

  • eksternt tilsyn og overvågning, hvor udgifterne til ECB's deltagelse i de fælles tilsynsteam og overvågningen af mindre signifikante banker eller bankkoncerner er indarbejdet
  • ECB's deltagelse i inspektioner på stedet, herunder grænseoverskridende missioner
  • politik, rådgivende og lovgivningsmæssige funktioner, herunder signifikansvurderinger, tilladelser, samarbejde med andre organer, metodologi og planlægning, kvalitetssikring af tilsynet, håndhævelse og sanktionsprocedurer osv.
  • krisehåndtering

ECB's udgifter afspejler skiftet i tilsynsprioriteterne under pandemien

  • makroprudentielle opgaver, herunder opgaver i forbindelse med stresstest og tilsynspolitikker
  • tilsynsstatistikker vedrørende rammerne for datarapportering
  • Tilsynsrådets, dets sekretariats og de juridiske tjenesters beslutningstagning.

Tabel 7

Udgifter til ECB's tilsynsopgaver (granulære data)

(mio. euro)

Kilde: ECB.
Anm.: På grund af afrunding stemmer totaler og subtotaler i tabellen ikke nødvendigvis.

I 2020 var der et fald i udgifterne til forretningsrejser og konsulentbistand i forbindelse med det direkte tilsyn med signifikante institutter og mindre signifikante institutter, mens udgifterne til datastyring, beslutningstagning, politik og overvågningsfunktioner steg. Faldet i andre driftsudgifter blev delvis opvejet af væksten i det godkendte antal medarbejdere, som anført i afsnit 5.1.

Med hensyn til forretningsrejser faldt ECB's udgifter med over 80 pct. i 2020 til 2,4 mio. euro. For at supplere de interne ressourcer gør ECB brug af ydelser leveret af eksterne konsulenter, som yder enten specialiseret ekspertise eller integreret konsulentbistand under kvalificeret intern vejledning, som en løsning på et midlertidigt ressourceproblem. I 2020 var ECB's udgifter til konsulentbistand til centrale tilsynsopgaver på i alt 30,4 mio. euro, hvilket var 38,3 mio. euro mindre end i 2019. Hovedårsagen til dette fald var, at den målrettede gennemgang af interne modeller blev afsluttet i 2020. Udgifterne til ekstern bistand beløb sig til 3,3 mio. euro i 2020 mod 34,9 mio. euro i 2019. I 2020 blev der brugt 14,6 mio. euro på eksterne ressourcer i forbindelse med omfattende vurderinger og yderligere 0,3 mio. euro på brexitforberedelserne. ECB brugte 4,6 mio. euro på ekstern bistand til at gennemføre normale tilsynsopgaver på stedet, herunder grænseoverskridende missioner. Yderligere oplysninger om disse aktiviteter findes i kapitel 1.

Figur 30

Omkostninger til ECB's tilsynsopgaver efter omkostningskategori

Kilde: ECB.
Anm.: På grund af afrunding stemmer totaler og subtotaler i tabellen ikke nødvendigvis.

Ud over det mere detaljerede billede af udgifterne til de enkelte tilsynsaktiviteter indfører ECB også en ny rapportering om fordelingen af omkostninger efter omkostningskategori, som er baseret på omkostninger og fælles tjenester, der er direkte knyttet til ECB Banktilsyn. Dette perspektiv fokuserer på formålet med udgifterne og understøttes af et forbedret system til fordeling af omkostningerne, som øger rapporteringskapaciteten.

De direkte tilknyttede udgifter består af udgifter til personale, der udfører centrale tilsynsopgaver, tilsynsmæssige initiativer (herunder brexitrelaterede omkostninger og omfattende vurderinger), andre driftsudgifter såsom forretningsrejser og uddannelse, og særlig IT-teknologi såsom IMAS og STAR-platformen (Stress Test Account Reporting).

Kategorien fælles tjenester omfatter tjenester, der både anvendes af ECB’s centralbank- og banktilsynsdel. De er opdelt som følger: bygnings- og facilitetsforvaltning, personaleforvaltning, fælles IT-tjenester, fælles juridiske, revisions- og administrative tjenester, kommunikations- og oversættelsestjenester og øvrige. Omkostningerne til de fælles tjenester fordeles mellem de enkelte funktioner ved hjælp af en omkostningsfordelingsmekanisme, der anvender branchestandardiserede parametre som fx fuldtidsækvivalenter, kontorareal og antal oversættelsesanmodninger. Da ECB gør sit yderste for at gennemføre effektivitetsforbedringer, justeres parametrene for omkostningsfordelingen rutinemæssigt.

De direkte tilknyttede udgifter udgjorde 284,5 mio. euro i 2020 eller 53 pct. af de faktiske udgifter, der var på 535,3 mio. euro. De fælles tjenester udgjorde 250,8 mio. euro, svarende til 47 pct. af det samlede beløb. I 2020 vedrørte næsten hele den manglende udnyttelse i forhold til de anslåede udgifter, som blev offentliggjort det foregående år, de direkte tilknyttede udgifter. Der var en vedvarende høj efterspørgsel efter fælles tjenester, hvilket betyder, at de faktiske omkostninger nåede op på 100 pct. af de planlagte udgifter. Der var fx en betydelig efterspørgsel efter fælles IT-tjenester, fordi de fleste medarbejdere arbejdede hjemmefra. Tilsvarende blev der i vidt omfang gjort brug af bygnings- og facilitetsforvaltningstjenester. De faste omkostninger for disse tjenester er høje, og nogle udgifter blev omprioriteret for at sikre, at der kunne opretholdes et sikkert arbejdsmiljø i ECB's lokaler.


6.2 Banktilsynsgebyrer i 2021

ECB's udgifter til tilsynsopgaver forventes at vende tilbage til det normale niveau i 2021

Der er stadig stor usikkerhed om planlægningen og prioriteterne for tilsynet i 2021, da ECB fortsat er fleksibel i sin reaktion på eksterne faktorer. På dette tidlige tidspunkt forventes det, at de udgifter, som er direkte knyttet til kernetilsynsopgaverne, vil vende tilbage til et mere normalt niveau. Derfor forventes udgifterne i 2021 at stige med 11 pct. i forhold til de faktiske udgifter i 2020, hvilket dog er 2 pct. lavere end de offentliggjorte anslåede udgifter for 2020.

Tabel 8

ECB Banktilsyns anslåede udgifter i 2021 opdelt efter funktion

(mio. euro)

Kilde: ECB.
Anm.: På grund af afrunding stemmer totaler og subtotaler i tabellen ikke nødvendigvis.

De årlige tilsynsgebyrer i 2021, som bliver opkrævet i 2022, kendes først efter udgangen af gebyrperioden og vil omfatte de faktiske udgifter for hele året korrigeret for beløb tilbagebetalt til eller opkrævet fra enkelte banker i forbindelse med tidligere gebyrperioder, betalinger af påløbne renter som følge af sene betalinger og gebyrer, som det ikke har været muligt at inddrive. Andelen af det samlede beløb, der skal opkræves hos de enkelte kategorier, anslås at være 93 pct. for de signifikante institutters vedkommende og 7 pct. for de mindre signifikante institutter.

Tabel 9

Anslåede udgifter i 2021 til ECB's tilsynsopgaver

(mio. euro)

Kilde: ECB.
Anm.: På grund af afrunding stemmer totaler og subtotaler i tabellen ikke nødvendigvis.


6.3 Gebyrrammen for 2020

Gebyrforordningen udgør sammen med SSM-forordningen den retlige ramme for ECB's opkrævning af et årligt tilsynsgebyr til dækning af udgifterne i forbindelse med tilsynsopgaverne. I gebyrforordningen og den dermed forbundne afgørelse[86] opstilles metoden til at: i) fastsætte de samlede årlige tilsynsgebyrer, ii) beregne det beløb, som det enkelte institut under tilsyn skal betale, og iii) opkræve det årlige tilsynsgebyr.


6.4 Fremskridt med implementeringen af ændringerne af rammerne for ECB's tilsynsgebyrer

ECB gik i 2020 over til at fakturere de faktiske omkostninger efter gebyrperiodens afslutning

2020 var et overgangsår, da ECB gik over til at fakturere tilsynsgebyrer efter gebyrperiodens afslutning og implementerede ændringer, der blev vedtaget i forbindelse med gennemgangen af ECB's tilsynsgebyrer i 2019. Derfor blev der i 2020 ikke faktureret nogen årlige tilsynsgebyrer for 2020-gebyrperioden. Det er foreløbigt planlagt at fakturere gebyrerne i maj 2021. I forbindelse med overgangen fra forudgående opkrævning til opkrævning efter gebyrperioden vil overskuddet fra 2019-perioden også blive medtaget.

Der er gjort gode fremskridt med implementeringen af de ændrede rammer. De tekniske ændringer, der er nødvendige for den nye sprogordning, som indebærer, at ECB udsteder gebyrmeddelelser på alle EU's officielle sprog, er tæt på at være afsluttet. Genanvendelsen af tilsynsdata, der er tilgængelige i ECB, og som fjerner behovet for at indsamle gebyrfaktorerne separat for mere end 90 pct. af enhederne og koncernerne under tilsyn, er blevet implementeret. Den nye proces omfatter en forlængelse af det tidsrum, hvor gebyrbetalerne kan komme med kommentarer, til 15 dage, hvilket gør det muligt for bankerne at kontrollere og fremsende revisioner til deres data om gebyrfaktorer. Denne kontrolproces finder sted fra midten af januar 2021. Der blev også indført en ny underretningsprocedure for de koncerner under tilsyn, som valgte ikke at medregne aktiver tilhørende datterselskaber etableret i ikke-deltagende medlemslande og tredjelande i beregningen af deres gebyr. Som det fremgår af ECB's afgørelse[87], skulle koncernerne underrette ECB om deres beslutning senest den 30. september 2020. Den 8. december 2020 vedtog ECB ekstraordinært at forlænge denne frist én gang, således at koncerner under tilsyn kunne fremsende underretninger frem til den 30. december 2020. Denne engangsundtagelse for tilsynsgebyrcyklen 2020 blev vedtaget i erkendelse af, at den nye underretningsprocedure inden for de ændrede rammer for tilsynsgebyrer blev indført på et tidspunkt, hvor covid-19 havde påvirket mange institutter og forstyrret deres arbejdsgange. For 2021 vender fristen tilbage til standarddatoen 30. september. For at forbedre processen i fremtidige cykler planlægger ECB at automatisere underretningsproceduren yderligere.


6.5 Det samlede beløb, der skal opkræves for gebyrperioden 2020

ECB vil opkræve 514,3 mio. euro i tilsynsgebyrer for 2020

Det årlige tilsynsgebyr, der skal opkræves i 2021 for gebyrperioden 2020, udgør 514,3 mio. euro. Dette beløb bygger på de faktiske udgifter for 2020 på 535,3 mio. euro korrigeret for: i) det overskydende beløb på 22,0 mio. euro, som blev overført fra gebyrperioden 2019[88], og ii) 1,0 mio. euro (netto), som blev tilbagebetalt til enkelte banker for tidligere gebyrperioder, og andre korrektioner, herunder betalinger af påløbne renter som følge af sene betalinger.

Det beløb, som skal dækkes ind gennem de årlige tilsynsgebyrer, opdeles i to dele. Opdelingen er knyttet til den status. som enhederne under tilsyn har, som enten signifikant eller mindre signifikant, og som afspejler, i hvor høj grad ECB er involveret i den tilsynsmæssige kontrol.

Tabel 10

Indtægter i forbindelse med banktilsynsopgaver i alt

(mio. euro)

Kilde: ECB.
Anm.: På grund af afrunding stemmer totaler og subtotaler i tabellen ikke nødvendigvis.


6.6 Individuelle tilsynsgebyrer

På bankniveau beregnes gebyrerne i henhold til bankens størrelse og risikoprofil ved hjælp af de årlige gebyrfaktorer, som bankerne under tilsyn indberetter. For de fleste bankers vedkommende er referencedatoen for dataene 31. december det foregående år. For banker, der for nylig er kommet under tilsyn på det højeste konsolideringsniveau inden for gebyrperioden[89], tager ECB højde for de samlede aktiver og den samlede risikoeksponering, som banken har indberettet på referencedatoen tættest på den 31. december, og anvender disse tal til at beregne den variable gebyrkomponent for alle de måneder, som gebyrdebitor skal betale et tilsynsgebyr for. Det beregnede tilsynsgebyr pr. bank opkræves og betales efterfølgende årligt.

Diagram 4

Den variable gebyrkomponent afhænger af bankens størrelse og risikoprofil

Tilsynsgebyret fastsættes på det højeste konsolideringsniveau i SSM-medlemslandene. Det omfatter en variabel gebyrkomponent og en minimumsgebyrkomponent. Sidstnævnte gælder for alle banker og udgør 10 pct. af det samlede beløb, der skal inddrives. For de mindste signifikante banker med samlede aktiver, der ikke overstiger 10 mia. euro, halveres minimumsgebyrkomponenten. Siden 2020 har minimumsgebyrkomponenten også været halveret for små mindre signifikante institutter med samlede aktiver, der ikke overstiger 1 mia. euro.

I henhold til gebyrforordningens artikel 7 kræves der en ændring af det individuelle tilsynsgebyr for enheder under tilsyn på det højeste konsolideringsniveau, hvis i) enheden under tilsyn ændrer status, dvs. at enheden omklassificeres fra signifikant til mindre signifikant eller omvendt, ii) der gives tilladelse til en ny enhed under tilsyn, eller iii) en eksisterende tilladelse inddrages. Ændringer i forhold til tidligere gebyrperioder, som resulterede i nye afgørelser om tilsynsgebyrer fra ECB, udgjorde i alt 1,0 mio. euro i 2020, som vil blive medregnet i de årlige tilsynsgebyrer, der bliver faktureret i 2021.

Nærmere oplysninger om tilsynsgebyrer findes på ECB's banktilsynswebsted. Afsnittet opdateres jævnligt og findes på alle officielle EU-sprog.


6.7 Andre indtægter i relation til banktilsynsopgaverne

ECB har ret til at pålægge enheder under tilsyn administrative sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelser i henhold til EU's banktilsynsregler (herunder ECB's tilsynsafgørelser). De dermed forbundne indtægter tages ikke i betragtning ved beregningen af de årlige tilsynsgebyrer. ECB's gebyrforordning sikrer, at hverken skadeserstatning til tredjepart eller administrative bøder (sanktioner), som skal betales til ECB af enheder under tilsyn, får indflydelse på tilsynsgebyret.

De administrative bøder, som enheder under tilsyn skal betale, medtages som indtægt på ECB's resultatopgørelse. I 2020 havde ECB ingen indtægter, der opstod som følge af sanktioner pålagt enheder under tilsyn, da der ikke blev pålagt nogen sanktioner.[90]


7 Retsakter vedtaget af ECB

De retsakter, som ECB har vedtaget, omfatter forordninger, afgørelser, retningslinjer, henstillinger og instrukser til kompetente nationale myndigheder (omtalt i SSM-forordningens artikel 9, stk. 1, nr. 3, og SSM-rammeforordningens artikel 22). I dette afsnit findes en liste over de retlige instrumenter på banktilsynsområdet, der blev vedtaget af ECB i 2020 og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og/eller på ECB's websted. Listen indeholder retsakter, der er vedtaget i henhold til SSM-forordningens artikel 4, stk. 3, og andre relevante retsakter.


7.1 ECB's forordninger

ECB/2020/22
Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2020/605 af 9. april 2020 om ændring af forordning (EU) 2015/534 om indberetning af finansielle oplysninger i tilsynsøjemed (EUT L 145 af 7.5.2020, s. 1)


7.2 Andre retlige instrumenter end forordninger

ECB/2020/1
Den Europæiske Centralbanks henstilling af 17. januar 2020 om politikker vedrørende udlodning af udbytte (EUT C 30 af 11.1.2019, s. 1)

ECB/2020/16
Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2020/497 af 20. marts 2020 om de kompetente nationale myndigheders registrering af visse oplysninger i registeret for data om institutter og tilknyttede enheder (RIAD) (EUT L 106 af 6.4.2020, s. 3)

ECB/2020/19
Den Europæiske Centralbanks henstilling af 27. marts 2020 om udlodning af udbytte under covid-19-pandemien og om ophævelse af henstilling ECB/2020/1 (EUT C 102I af 30.3.2020, s. 1)

ECB/2020/30
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1015 af 24. juni 2020 om etableringen af tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) (EUT L 224I af 13.7.2020, s. 1)

ECB/2020/31
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1016 af 24. juni 2020 om etableringen af tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Hrvatska Narodna Banka (EUT L 224I af 13.7.2020, s. 4)

ECB/2020/32
Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2020/978 af 25. juni 2020 om de kompetente nationale myndigheders udøvelse af skøn i henhold til artikel 178, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 hvad angår mindre signifikante institutter med hensyn til grænsen for vurdering af, hvor væsentlig en gældsforpligtelse i restance er (EUT L 217 af 8.7.2020, s. 5)

ECB/2020/35
Den Europæiske Centralbanks henstilling af 27. juli 2020 om udlodning af udbytte under covid-19-pandemien og om ophævelse af henstilling ECB/2020/19 (EUT C 251 af 31.7.2020, s. 1)

ECB/2020/39
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1331 af 15. september 2020 om udpegning af ledere af arbejdsenheder til at vedtage delegerede afgørelser om egnethed og hæderlighed og om ophævelse af afgørelse (EU) 2017/936 (EUT L 312 af 25.9.2020, s. 34)

ECB/2020/40
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1332 af 15. september 2020 om udpegning af ledere af arbejdsenheder til at vedtage delegerede afgørelser vedrørende signifikansen af enheder under tilsyn og om ophævelse af afgørelse (EU) 2017/937 (EUT L 312 af 25.9.2020, s. 36)

ECB/2020/41
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1333 af 15. september 2020 om udpegning af ledere af arbejdsenheder til at vedtage delegerede afgørelser om kapitalgrundlag og om ophævelse af afgørelse (EU) 2018/547 (EUT L 312 af 25.9.2020, s. 38)

ECB/2020/42
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1334 af 15. september 2020 om udpegning af ledere af arbejdsenheder til at vedtage delegerede afgørelser på grundlag af tilsynsbeføjelser i henhold til national ret og om ophævelse af afgørelse (EU) 2019/323 (EUT L 312 af 25.9.2020, s. 40)

ECB/2020/43
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1335 af 15. september 2020 om udpegning af ledere af arbejdsenheder til at vedtage delegerede afgørelser om pasordningen, erhvervelse af kvalificerede andele og inddragelse af kreditinstitutters tilladelser og om ophævelse af afgørelse (EU) 2019/1377 (EUT L 312 af 25.9.2020, s. 42)

ECB/2020/44
Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1306 af 16. september 2020 om en midlertidig udelukkelse af visse eksponeringer mod centralbanker fra det samlede eksponeringsmål i lyset af covid-19-pandemien (EUT L 305 af 21.9.2020, s. 30)

ECB/2020/62
Den Europæiske Centralbanks henstilling af 15. december 2020 om udlodning af udbytte under covid-19-pandemien og om ophævelse af henstilling ECB/2020/35 (EUT C 437 af 18.12.2020, s. 1)

Ændring 1/2020 af 23. juli 2020 til forretningsorden for den Europæiske Centralbanks Tilsynsråd (EUT L 241 af 27.7.2020, s. 43).

© Den Europæiske Centralbank, 2021

Postadresse 60640 Frankfurt am Main, Tyskland
Telefon +49 69 1344 0
Websted www.bankingsupervision.europa.eu

Alle rettigheder forbeholdt. Kopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives.

Skæringsdatoen for data i denne beretning var 31. december 2020.

For så vidt angår terminologien henvises til SSM glossary (på engelsk).

HTML ISBN 978-92-899-4724-4, ISSN 2443-5821, doi:10.2866/706, QB-BU-21-001-DA-Q


[1]Se "ECB extends recommendation not to pay dividends until January 2021 and clarifies timeline to restore buffers", ECB's pressemeddelelse af 28. juli 2020, og "ECB asks banks to refrain from or limit dividends until September 2021", ECB's pressemeddelelse af 15. december 2020. Se også boks 1 – ECB Banktilsyns foranstaltninger til håndtering af covid-19-pandemien.
[2]Flere detaljer om udviklingen i kapitalgrundlaget i 2020 SREP aggregate results.
[3]Se boks 1 – ECB Banktilsyns foranstaltninger til håndtering af covid-19-pandemien.
[5]Se afsnit 1.2.6. for flere oplysninger om IT- og cyberrisiko.
[7]Se afsnit 1.4. for flere oplysninger om vurderingen af sektoren af mindre signifikante institutter.
[8]Se også afsnit 1.2.1 – Tilsynsprioriteter for 2020 og den pragmatiske tilgang til SREP.
[9]Tallet for 3. kvartal 2020 er udregnet på årsbasis.
[10]Se boks 1 – ECB Banktilsyns foranstaltninger til håndtering af covid-19-pandemien.
[11]Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 1).
[13]Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer af 23. juli 2020 for den pragmatiske tilsynskontrol- og evalueringsproces for 2020 i lyset af covid-19-krisen (EBA/GL/2020/10).
[16]Ifølge NPL-vejledningen skal signifikante institutter med et højere NPL-niveau ("banker med et højt NPL-niveau") forelægge deres strategier for nedbringelse af NPL og overtagne aktiver samt definere deres reduktionsmål på porteføljeniveau på mellemlangt sigt og årligt opdatere disse mål.
[18]Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer af 2. april 2020 om lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige moratorier for tilbagebetaling af lån i lyset af covid-19-krisen (EBA/GL/2020/02).
[19]Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer af 31. oktober 2018 for styring af misligholdte eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelser (EBA/GL/2018/06).
[20]En cyberhændelse – dvs. et identificeret muligt brud på informationssikkerheden (hvad enten det er ondsindet eller utilsigtet) – skal indberettes til ECB, hvis mindst en af følgende betingelser er opfyldt: 1) der er en potentiel finansiel virkning på 5 mio. euro eller 0,1 pct. af CET1 eller derover; 2) hændelsen er blevet offentligt rapporteret eller forårsager omdømmemæssige skader; 3) hændelsen er blevet bragt op for den øverste informationsansvarlige uden for den regelmæssige rapportering; 4) banken har underrettet computerkriseberedskabsteamet/computersikkerhedsberedskabsteamet, et sikkerhedsorgan eller politiet om hændelsen; 5) hændelsen har udløst nødbackup- eller forretningskontinuitetsprocedurer, eller der er indgivet et cyberforsikringskrav; 6) der er sket en overtrædelse af lovkrav eller forskriftsmæssige krav; 7) banken anvender interne kriterier og ekspertvurdering (herunder en potentiel systemisk virkning) og beslutter at informere ECB.
[21]Annual report on the outcome of the SREP IT Risk Questionnaire, Feedback to the industry, juni 2020.
[22]Effective Practices for Cyber Incident Response and Recovery, Consultative Document, FSB, 20. april 2020.
[23]Principles for operational resilience, Baselkomitéen for Banktilsyn, august 2020.
[24]Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer af 29. november 2019 for IKT- og sikkerhedsrisikostyring (EBA/GL/2019/04).
[25]Se fx "Brexit: time to move to post-Brexit business models”, Supervision Newsletter, ECB Banktilsyn, 12. februar 2020, og "Brexit: banks should prepare for year-end and beyond", Supervision Newsletter, ECB Banktilsyn, 18. november 2020.
[26]Inkl. TRIM-afgørelser og ekskl. opfølgende afgørelser om supplerende bestemmelser.
[27]Analysen blev foretaget på grundlag af en stikprøve bestående af 134 inspektioner på stedet, hvor de endelige rapporter blev offentliggjort i perioden mellem oktober 2019 og oktober 2020.
[28]De samlede tal er mindre end i de foregående år. Dette skyldes afbrydelsen af programmet for inspektioner på stedet efter udbruddet af covid-19-pandemien.
[29]Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer af 23. juli 2020 for den pragmatiske tilsynskontrol- og evalueringsproces for 2020 i lyset af covid-19-krisen (EBA/GL/2020/10).
[30]Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer af 2. april 2020 om lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige moratorier for tilbagebetaling af lån i lyset af covid-19-krisen (EBA/GL/2020/02).
[31]SREP-metoden vedrørende mindre signifikante institutter er baseret på de SREP-retningslinjer, der er udviklet af EBA, og bygger på ECB's tilgang til signifikante institutter og på eksisterende nationale metoder. I 2019 blev metoden anvendt på højt prioriterede mindre signifikante institutter, og det var planen, at den skulle anvendes på alle mindre signifikante institutter i 2020.
[32]Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).
[33]BNP Paribas, Deutsche Bank, Groupe BPCE, Groupe Crédit Agricole, ING Bank, Santander, Société Générale og Unicredit Group.
[34]I henhold til SSM-forordningens artikel 5, stk. 2, kan ECB anvende i) større krav om relevante kapitalbuffere end dem, der stilles af de nationale myndigheder, og ii) strengere foranstaltninger for at imødegå systemiske eller makroprudentielle risici.
[35]Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling af 27. maj 2020  om begrænsning af udlodninger under covid-19-pandemien (ESRB/2020/7) (EUT C 212 af 26.6.2020, s. 1).
[37]Se "ECB publishes final guide on climate-related and environmental risks for banks", ECB's pressemeddelelse af 27. november 2020.
[38]ECB har for tredje år i træk identificeret klimarelaterede risici som en vigtig risikofaktor på SSM's risikokort for banksystemet.
[39]Se også hovedtalen, som blev holdt af Andrea Enria, formand for ECB's tilsynsråd, på European Central Bank Climate and Environmental Risks Webinar 17. juni 2020
[40]Se den dybdegående analyse om klimarelateret risiko i ECB report on banks’ ICAAP practices.
[41]Kriterierne fremgår af SSM-forordningens artikel 6, stk. 4.
[42]Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1).
[43]Fortegnelsen over signifikante og mindre signifikante institutter, som blev offentliggjort i december 2020, afspejler i) de signifikansafgørelser, som institutterne under tilsyn er blevet underrettet om til og med 30. november 2020, og ii) øvrige ændringer og anden udvikling i koncernstrukturer med virkning før 1. november 2020.
[44]Faldet i antallet af enheder under tilsyn skyldes den ændrede sammentællingsmetode og vedrører specifikt de tre enheder i Slovakiet.
[45]Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1). Se også "ECB has assessed that AS PNB Banka in Latvia was failing or likely to fail", ECB's pressemeddelelse af 15. august 2019.
[46]Disse omfatter også et begrænset antal anmodninger om yderligere bestyrelsesposter.
[47]Nogle afgørelser dækker mere end én tilladelsesprocedure (fx fit & proper-vurderinger af flere bestyrelsesmedlemmer i det samme signifikante institut eller erhvervelser af kvalificerede kapitalandele i forskellige datterselskaber som resultat af en enkelt transaktion). Nogle tilladelsesprocedurer, fx pasordningsprocedurer og procedurer vedrørende bortfald, kræver ingen formel afgørelse fra ECB.
[48]Disse afgørelser vedrører procedurer, som er omfattet af rammen for delegation, der er vedtaget i Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/935 af 16. november 2016 om delegation af beføjelser til at vedtage afgørelser om egnethed og hæderlighed samt vurdere krav til egnethed og hæderlighed (ECB/2016/42) (EUT L 141 af 1.6.2017), og Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/1376 af 23. juli 2019 om delegation af beføjelsen til at vedtage afgørelser om pasordningen, erhvervelse af kvalificerede andele og inddragelse af kreditinstitutters tilladelser (ECB/2019/23) (EUT L 224 af 28.8.2019).
[49]Et "blandet finansielt holdingselskab" er defineret i artikel 2, stk. 15, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1), (direktivet om finansielle konglomerater) som "en ureguleret modervirksomhed, som sammen med sine dattervirksomheder, hvoraf mindst én er en reguleret enhed med hovedkontor i Fællesskabet, og andre enheder udgør et finansielt konglomerat". I henhold til SSM-rammeforordningens artikel 2, nr. 20), skal et blandet finansielt holdingselskab betragtes som en enhed under tilsyn, såfremt det opfylder betingelserne i forordningens artikel 2, nr. 21), litra b).
[50]Se afsnit 5.3 – Gennemsigtighed og kommunikation.
[52]"Risikostyring og interne kontroller" omfatter de mekanismer eller procedurer, som en enhed skal have på plads, for at de risici, som den er eller kan blive eksponeret for, kan påvises, styres og indberettes korrekt. "Ledelsesorganets funktion" henviser til i hvor høj grad de personer, der reelt leder et instituts virksomhed – eller dem, der har beføjelser til at fastlægge instituttets strategi, mål og generelle ledelsesprincipper, og som kontrollerer og overvåger ledelsens beslutningstagning – lever op til deres ansvar.
[54]Den samlede genopretningskapacitet angiver, i hvilket omfang genopretningsløsninger gør det muligt for en bank at genoprette sin finansielle stilling efter en stresssituation.
[55]Nærmere oplysninger om effekten af covid-19 på bankernes samlede genopretningskapacitet findes i artiklen "COVID-19 exposes weaknesses in banks' recovery plans" i februar 2021-udgaven af Supervision Newsletter.
[56]Se Enria, A. og Fernandez-Bollo, E., "Fostering the cross-border integration of banking groups in the banking union", The Supervision Blog, ECB Banktilsyn, oktober 2020.
[57]Se afsnit 3.1 – Samspillet med Den Fælles Afviklingsinstans.
[58]Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1015 af 24. juni 2020 om etableringen af tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Българска народна банка (Bulgariens Nationalbank) (ECB/2020/30) (EUT L 224I af 13.7.2020, s. 1) og Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/1016 af 24. juni 2020 om etableringen af tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank og Hrvatska Narodna Banka (ECB/2020/31) (EUT L 224I af 13.7.2020, s. 4). Aftalen om optagelse af den bulgarske lev og den kroatiske kuna i valutakursmekanismen (ERM2) trådte i kraft samtidig.
[59]Se "ECB concludes comprehensive assessment of five Croatian banks", ECB's pressemeddelelse af 5. juni 2020.
[60]For Bulgarien blev den omfattende vurdering afsluttet 26. juli 2019 som anført i ECB's årsrapport om tilsynsvirksomhed 2019.
[61]Se "ECB lists Bulgarian and Croatian banks it will directly supervise as of October 2020", ECB's pressemeddelelse af 11. september 2020.
[62]Se "Basel Committee coordinates policy and supervisory response to Covid-19", BCBS' pressemeddelelse af 20. marts 2020.
[66]Artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
[68]Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43).
[70]Et af de ledende principper for den organisatoriske udformning var, at hvis en afdeling består af mere end 15 medarbejdere af det tildelte antal medarbejdere, bør det overvejes at oprette sektioner. For forretningsområder, der arbejder med bankspecifikt tilsyn, kan der oprettes en sektion for seks eller flere medarbejdere. For andre forretningsområder inden for banktilsynet vil det være hensigtsmæssigt at oprette en særskilt sektion for otte til ti medarbejdere. Dette vil skabe overensstemmelse mellem antallet af medarbejdere, som ledere for henholdsvis sektioner og afdelinger har ansvar for.
[71]Yderligere oplysninger findes i bilag 1 til "Effektiviteten af ECB's krisestyring for banker i operationel henseende", Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 2, 2018.
[72]Styringsudvalget understøtter Tilsynsrådets aktiviteter og forbereder dets møder. Det består af formanden for Tilsynsrådet, næstformanden for Tilsynsrådet, en repræsentant for ECB og fem repræsentanter for de nationale tilsynsmyndigheder. De fem repræsentanter for de nationale tilsynsmyndigheder udnævnes af Tilsynsrådet for ét år på grundlag af et rotationssystem, der sikrer en retfærdig landerepræsentation.
[73]Disse afgørelser vedrører afgørelser, der blev færdiggjort eller vedtaget i den betragtede periode (dvs. udgående afgørelser). Antallet af tilsynsafgørelser svarer ikke til antallet af tilladelsesprocedurer, der officielt blev meddelt ECB i den betragtede periode (dvs. procedurer i relation til indkommende underretninger).
[74]Heraf blev 196 godkendt af den øverste ledelse inden for rammen for delegation.
[75]I henhold til artikel 6.7 i Tilsynsrådets forretningsorden kan afgørelser også træffes ved skriftlig procedure, medmindre mindst tre medlemmer af Tilsynsrådet med stemmeret gør indsigelse. I så fald sættes punktet på dagsordenen for det næstfølgende møde i Tilsynsrådet. En skriftlig procedure kræver normalt, at Tilsynsrådet har mindst fem arbejdsdage til behandlingen.
[76]Det Administrative Klagenævn er et ECB-organ, som består af medlemmer, der individuelt og kollektivt er uafhængige af ECB, og som har fået til opgave at revidere afgørelser truffet af Styrelsesrådet i tilsynsspørgsmål, når der foreligger en revisionsanmodning, som kan antages til behandling. Det Administrative Klagenævn har fem medlemmer: Jean-Paul Redouin (formand), Concetta Brescia Morra (næstformand), Javier Arístegui, André Camilleri, Gerd Häusler samt to suppleanter: René Smits og Ivan Šramko.
[77]Se SSM-forordningens artikel 24, stk. 7.
[78]Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/856 af 12. marts 2015 om fastsættelse af principperne for en etisk ramme for Den Fælles Tilsynsmekanisme (ECB/2015/12) (EUT L 135 af 2.6.2015, s. 29).
[79]Artikel 11, 12 og 17 i den fælles adfærdskodeks for højtstående embedsmænd i ECB.
[80]Afgørelse ECB/2014/39 indeholder også bestemmelser om organisatoriske aspekter.
[81]Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 17. september 2014 om gennemførelsen af adskillelsen mellem Den Europæiske Centralbanks pengepolitiske funktion og tilsynsfunktion (ECB/2014/39) (EUT L 300 af 18.10.2014, s. 57).
[82]I kapitalkravsforordningen specificeres indberetningsforpligtelserne for kreditinstitutter under FINREP (FINancial REPorting) og COREP (COmmon REPorting). Indberetningsforpligtelserne er nærmere beskrevet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for institutters indberetning med henblik på tilsyn i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 191 af 28.6.2014, s. 1). FINREP er den ramme, inden for hvilken indsamlingen af finansielle oplysninger fra banker foregår. COREP er den ramme, inden for hvilken indsamlingen af oplysninger, der vedrører beregningen af søjle 1, foregår.
[83]Databasen til indsamling af data inden for rammerne af SSM er et initiativ, der har til formål yderligere at strømline de tilsynsmæssige rapporteringskrav, som ECB og de kompetente nationale myndigheder har fastsat, og at forbedre den interne ledelse. Den indsamler oplysninger om alle de dataanmodninger, der sendes til institutter under direkte tilsyn, og disse oplysninger anvendes til at øge gennemsigtigheden i de dataanmodninger, der sendes til bankerne, og analysere rapporteringsbyrden.
[84]Disse fælles tjenester omfatter bygnings- og facilitetsforvaltning, personaleforvaltning, administrative tjenester, budget og kontrol, regnskab, juridiske tjenester, kommunikations- og oversættelsestjenester, intern revision, statistik og IT.
[85]Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 22. oktober 2014 om tilsynsgebyrer (ECB/2014/41).
[86]Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/2158 om metoden til og procedurerne for fastsættelse og indsamling af data om de gebyrfaktorer, der anvendes til beregning af de årlige tilsynsgebyrer (ECB/2019/38) (EUT L 327 af 17.12.2019, s. 99).
[87]Se artikel 4 i afgørelse (EU) nr. 2019/2158.
[88]Overførslen af -22,0 mio. euro til 2020-gebyrperioden består af -23,1 mio. euro for signifikante enheder eller signifikante koncerner og +1,1 mio. euro for mindre signifikante enheder eller mindre signifikante koncerner.
[89]For enheder etableret efter 1. oktober består det opkrævede tilsynsgebyr kun af en minimumsgebyrkomponent for det antal hele måneder, enheden er under tilsyn.
[90]Yderligere oplysninger om håndhævelser og sanktioner findes i afsnit 2.2 i denne rapport.